Forord
En mosaik af det skete
Sixten Sparre var min farmors far. Selvom han kun blev fireogtredive år, levede han videre i teaterstykker, viser, romaner og film. De fleste elsker en romantisk kærlighedshistorie, og den, som Sixten indledte med Elvira Madigan, kom til at rumme alle de elementer, som man forventer sig af sådan en. Men i min familie var skammen total. Det var tabubelagt at nævne Sixten. Tavshed var den taktik, som hans hustru, Luitgard, valgte. Eller – havde hun mon noget valg? Da hun blev enke, var hun tredive år og alene med to børn på seks og otte år. Overalt snakkede man om dramaet, men selv talte hun ikke med nogen som helst om det, der var sket. Hun betroede sig kun til sin storebror i breve. Til børnene sagde hun: ”Far er væk”. Senere hen hed det sig, at ”han døde ganske ung”. Det må have krævet en kolossal energi hele tiden at skulle navigere i det pinefulde emne, men det lykkedes hende. Sixten Sparre blev udraderet af min families historie. Men en neddysset historie banker altid på. At vokse op og mærke, at her er noget, man ikke må tale om, vækker et barns nysgerrighed. Jeg kan huske portrættet af den alvorlige, unge kvinde, som var min farmor (og Sixtens Sparres datter Märta), og som døde, længe inden jeg blev født. Billedet hang i entréen derhjemme. Hver gang jeg gik forbi det, standsede jeg og kiggede. Min farmor så direkte på mig, og jeg tænkte: ”Hvad skete der egentlig i hendes familie?” 9
Sixten og Elvira.indd 9
17.09.2021 17.16
