Kapitel 1.
1.
Fire døde i 1889
Jagtslottet Mayerling uden for Wien, Østrig 30. januar 1889 To skud blev udløst i det kejserlige jagtslot denne januarmorgen. Ikke for at nedlægge en kronhjort. Nej, det var kejserparrets eneste søn, den trediveårige kronprins Rudolf, som tog livet af sin unge elskerinde for derefter at skyde sig selv gennem munden. De blev fundet badet i blod, men også i champagne og cognac. Hun lå bleg og stiv på sengen. Han hængte over en stoleryg med halvdelen af hjernen skudt væk. Der var hjernemasse overalt i værelset. Skandalen var total: utroskab, mord og – næsten det værste af det hele – selvmord. Det var en social katastrofe, ikke bare for hoffet, men for hele nationen, som havde mistet sin tronarving. Rudolf, den festglade spøgefugl, var blevet tvunget ind i militæret. En følsom ung mand, mere interesseret i humaniora end i krigskunst. Gift i 1881 og far til en seksårig datter, men med smag for ”vin, kvinder og sang”. Som kronprins skrev han anonymt for en liberal avis i stedet for at rette ind og opføre sig som den kommende kejser. Han var besat af en romantisk idé om døden, en tankegang, som ikke var fremmed for tiden. Allerede i 1886 havde han forsøgt at < Mordet i Nørreskov på Tåsinge i juli 1889 blev den sommer til en føljeton i nordiske og europæiske aviser.
15
Sixten og Elvira.indd 15
17.09.2021 17.16
