N Q,- 19. 14. OKTOBER 1 8 9 8 1. AARG.
Arbeidsgivernes Organisation.
«No r sk Bager- og K o ndit o r-Tid e nd e >> har før havt dette Spørgsmaal oppe, og dengang ble v det oplyst, at en K o mmi ss io n a ll e rede havde udarbeidet e t U dk as t til e n saa clan Organisat ion, og _ at dette s n a rt vild e li gge færdig til Vedtagelse. Alle Næringsdr ive nd e, baade i Haandverk og Industri, er jo nu, saav idt vides, enige om, at en L a nd so rga nisa tion e r h ø ist pa a kr æ ve t, og j o før man skrid e r til Hand li ng, eles bed r e.
I Sverige h a r man so m e t Middel til at modarbeicle og m ø d e en eve ntuel Streik faaet istand e t Stre ikefo r sikr in gsbo lag «Pa tri a», i Lighecl med elet ty ske Selskab «I ndustri a » Fo ruden a t «Bo laget)) skal g ive Erstatning for lidt Skade, m e n e r man ogsaa a t se e t Væ rn i denne Forening mod Fagforeningernes Tyranni. Det vild e j o betydelig svække de r es Magt, n aa r d e stod o verfor den Kj e nclsgjerning, at den, m od hvem ele vild e re tt e sm Stre ik, va r beskyttet ved Forsikring. Der er meget, som t a le r for denne Tanke, og det v ild e ikk e være af Ve ie n at have n oget li g n e nd e at falde ti lbage paa her. Men eler er e t « Aber » ved det sve nsk e Bo lag. D e t blir en dyr Hi sto ri e for Forsikringstagerne Man har n em li g r egnet ud, a t Præmien kommer til at variere m e ll e m 4 ½ og 8 Pr oce nt af den Forsikredes Delbeta lin ge r til Arbeiclsløn ale n e.
H vad eler imidl e rtid e r af størst Int ere sse for os, e r dette, at man ogsaa i Nabo landene er kommet til elet Resultat, at noget skal og bør gj øres for at m ø de kommende Streiker og sik re sig mod Fagforeningernes og Soc ia li ste rne s overhaandtagende Frækhed og Tyranni Trangen til at optræde samlet er stø rr e end n oge nsind e D e t du e r ikke læ n ge r «at være sig se lv n ok » r ei, s ka l et sto rt Arbe ide , en varig Se ie r naaes, saa e r elet nok beds t, at vi «l øfte r i Flok».
Kagespørgsmaalet
er , som b ek je ndt , løst in d til videre p aa den l\Iaade, at Pr ise n paa ele gaml e, æ rv æ rdi ge Toskillingskager ( 7 Ø r es) er forandret til ro Øre, en Forandring, de r maa hi lses !,1ed Tilfredsbed. D e nn e Bes lutnin g vedtoges i Møde 2 8de Septb r. og tr aacl t e i Kraft 5 te d. M. Som man af Bekje n dtgjørelsen i de fo rskje lli ge Bl ade vil se, h a r Tilslutnin ge n blandt Koncl it orerne og de Konditordrivende været stor og Interessen for e n saada n Reform tilstede i fulclt M aa l , id e t sa mtl ige h e r i Byen sto rr iste K lasses Fo rr et n inger er gaaet med paa Reformen. - Naar Konclitorerne er gaae t til en saadan Forhøielse åf e n Kageso rt, saa e r dette skeet af fuldt gy ldige Grunde. A t Pub likum til en Begyndelse vil re tt e Bebreidelser mod Konclitorerne for deres tilsy n e lade nde Fordringer, e r jo se lvsagt; m e n paa den a nd en Side vil j eg tro, at, n aar Publikum t æ nker lidt o ve r Tin ge n; vil elet komme til den Erkjenclelse, at elet kanske va r paakræve t alligevel. - Man kunde i Forbi-
gaae nde fr is t es til at r e tte e n Bebreidelse til de æ ldre Kond itor e r, at ele i sin Tid, el a d e t n ye Myntsy s tem indfø rte s, ikke fo r etog Forandringen; saa havd e vi id ag været s paret for, hvad vi saa n ø di g vil ud sæt te os for, a t komme i Unaade hos Publikum.
Men som en Følge af Tiderne s Kra v med alle de Merudgifter, vort Budget ma a opføres med, har Forhøielse n væ ret en abs olut Nødvendighed.
Man beh øve r ikke at gaa langt for at fincle en Aarsag. Vi kan tag e Husl e ien for os , og vi vil snart finde, at denne er forhøiet til omkring d e t dobbelte d e s idste Aar; li gesaa e r Lønningerne og Levnetsmicllerne blevet dyrere, - Transporten af Varer, g rund et ele stadig læ n ge r e Vei e, kr æve r flere Folk og H es t e, Emballag e, Toldforh ø iels e r etc.; alt dette gjø r e n ikke ganske !id e n Forhøielse a f Udg ift e rn e, uden at ma n ha r kunn et finde a nd en Erstatning h e rfor end d e n mu lige Meromsætn in g og elet u be t yde li ge Tillæg paa enkelte Drikkevarer, el r blev fore ta get ifj or. Trods a lt dette kan in ge n benegte, a t K o nclit o ri ern e a lli gevel e r a f ele billigste og d og k o mfor tables t e Steder for Nydelsen a r a ll e de dei li ge Sage r , disse Steder ha r at byde p aa Det e r fo rr es t e n m e rk e li g t, a t n aa r man sp ise r e n K age paa en Restaur at io n, h a r man i a lle Tid e r maa tt e t be tal e I o Ø re for sa mm e uden at knurr e; men gaa r ma n paa K o nditori, hv o r clen faaes fr a fø rs t e H aa ncl under fulcl Garanti , og h rnr man s par es for disse ev ind eli ge Drikkepenge, da e r den for dyr. Det har tidligere været fremholdt, a t ele r in ge nsteds i d e større Byer i U el land e t eksis t e r er e n saada n Pri s p aa K age r so m ho s os, og d ette ved ele fl este al Publikum Decimalsystemet er det raad e nde overalt, og h vo rfor da ikk e ogsaa hos os, naar d e t kan ske ud e n at forgribe s ig i Publikums Rettigbe de r paa dette Omraade. Som tid li ge re n æv nt, h a r man væ r et n ød t til a t gaa til dett e Sk ridt, saa faar man h aabe, Overgangen til det «nye System » blot e r en Overgang, og a t der a tt e r maa indtr æde forstaaelsesfulde Tilstancle mell e m Publikum og Konditor ern e , eler vil gjøre si t Bedste for, a t Kunderne faar fuld Valuta for s in e Penge. I I
Kristiania.
I Halv orsens Kond i to ri foregaa r for Tiden sto r O mby g nin g og Oppuds nin g a f Fo rr et nin gs loka lerne Midlertidig b lir For retnin ge n flytt e t op i anden Etage, h vo r Bevertnin ge n og U dsalget s ka l foregaa, indtil man o m ikke lang Tid kan fl yt t e n ed i første Etage ig j e n. D e gam le Lokaler vil da fr emtræde i fo rn ye t Skikkelse; de sk a l udvides og faa et i d e t hele mod e rn e Udstyr. Alt tegner til a t blive storartet.
En Br e dkjører , so m ogsaa tidli ge r e 2 G an ge er straffet for U tro skab mod sin e tidlig e re Prin c ip a ler, kj ø rte en L ø rdag ucl med Va r e r for- ca 150 Kroner. H an kom imidle rtid ikke tilbage, og han s Prin c ip a l fik
ucl ove r Natten Tel efo n bes k ed fra Politikamm e r e t o m, a t He sten og Vognen va r fo n det staae nde forladt i Storgade n. I Vognen var cia igj e n Varer for ca. 30 K ro n e r. Kj ø reren va r kommet paa R :u1ge l og havde opbrugt de Pen ge, h a n ha\ de so lgt for, og havde derhos in clkasse r et og yde rli ge re opb ru g t endel Penge for Principalen.
H a n blev af Meddomsretten idømt 9 Maaneders Strafarbeide.
Stavanger .
Den uheld ige Bag erlov. Bagerm e st e rfo re nin gen i Stavanger har n ylig se ndt e n Deputation til Byens Sto rthin gs repr æse ntanter for at udtale sin enstemm ige Misforn ø ielse med den nu gjæ lcl e nd e Bagerlov og med Anmodning om a t faa rettet paa Lo ve n i den kommende Thingssess10n.
R ep r æsentanten, Sagfo r er Aarstad, svarede paa egne og Er iksens Veg ne, at han fa ndt Mesternes fremførte Krav rimeli ge, og lovede at sætte sig nærmere ind i Sagen og arbe id e for de berettigede Reformer.
D et vi ld e være ø n skel igt, o m m a n ogsaa a nd e t steds fulgte vore Stavange r-K o ll eger Eksempe l, at sætte sine respektive R ep r æse ntanter inc! i Situationen, fø r de drager ind til H oveds tad e n, h vor deres Tid blir saa s terkt optage t med Kommissioner og a nd et Storthingsa r be ide , at de va nske li g faar Tid til a t sætte s ig in d i Sagen.
Bergen
Ba g erlo v en. Fo r Bergensernes Vedk o mmende vil Hr. F. Prah l o ptage Forslag om Forandrin g af Loven paa kommende S tort hin g.
Nyt s tørre Aktie-Dampb ag e ri Efter Forlydende e r a ll e r ede Grundmuren paabegyncl t til A nlæg af et s t ø rr e Bageri og Kondit o ri paa den Tomt, D ' Hrr. Murm es terne Ernst H ansen og J oh -ielsen 111. fl. har kj øbt a f Aktieselskabet E ld orado Foretagendet sk a l - inklusive Bygninger - være baseret paa en Kapital a f 200,000 Kr., h vo r af e n større Del a ll erede er sikr e t. Bygningens Hoved fagade vil komme til at vende ud mod den til Michaeli paabegynde nd es n ye Gacle fra Vaskerelven og ned til Jernbanestationen, hvilken Gade kommer til a t løbe la n gs Industribygningen og sandsyn li gvis vil er h o lde en Bredde af 2 5 Alen; <len vil visselig b li ve e n af vore ste rk est tr afi k erede Ga d e r. Bageriet ska l gaa gjen n em 5 Etager med 6 Bagerorne foruden Torreovne og uds tyres m ed alle Nut icl e n s mest ticl s m æss ige ln d r et nin ge r og Maskiner, skr iver «Bergens Aftenblad » fo r 2 4de Septbr.
Kongsberg .
Ha a ndverk sfo re nin ge n paa : Kon gs berg fandt fo r godt at anlægge Sag mod Indehaveren af Kongsbergs Aktiebageri, fordi denne
i Bergen 27. - 28. - 29. Juli 1898.
S. Rasmussen, N Mar ens, D. A , Brynildsen , L Th Pedersen, C. H Ped e r sen , J . J ohan sen, Bergen, Bergen. lferge n Mos:1. Dra.rumen, Aal esu nd
H. A. Han sen, Drammen 0. Grontoft, Kriat.la.o ssn. nd C. Bas tru p, Kriatianss an d.
L. A Ellingse n, Kristians.s and.
B. John sen , J J. Ulich, Aalesund. Krisdansund, H. Th. Nilsen, Bergen.
A Pederse n , Stavange r S J Erdah l, Kristiania. H :1akon Han sen, Kristiania.
L. Rolfsen, K r istiania
C. Hansen , Ebrh. Eriksen, D. Frich, N. Ol se n, Bergen. Kongsberg Bergen. Stavanger.
Aug Olsen, J M. Jorda n, Otto And e rsse n , Kristl11nfo.. B er ge.1.1 rrondllj Cm.
C. ] J oh n s en, E. W o ld Adolf Larsen F redrikshald. Trondhj em. Tøn s berg.
0. Kri s toffe rsen, S and e!J or<l
G. v .Erpekom. H. M Munch, !<~redrik.stad. Re rge u.
Bernhard J o rdfald 0\, Kr stla.mmrnd. \_ l,{ ( {,
ha vde havt en L æ r e" ut i 2 1 /2 -\ a r, uden at der va r oprettet skriftlig K on trakt med ham.
Sagen lJlev behandlet i privat Meddomsret, og heraf re s ultered e, at Aktiebageriets Sagfører gjorde Paastand paa, at Sagen sk ulde afv ises, fordi det kun var elet Offentlige, der her kunde opt ræde so m Ank lager. Heri fik han ~Vledhold af Retten
Meldrøiesyge (Ergotisme).
Denne Sygdom, som opstaar ved Fortæring af fersk Rug med iblandet «Meldroie » (en Snyltesop), kan i aar ventes at Yille optræde i vart Land, da den fugtige Sommer har foraarsaget e n Mængde Meldrøie Sæd·en.
:vre i, blandet med Meldrøie, blir gulagtig med ubehag el ig Lugt og Smag. Opva rm es det med Kalilud, opstaar en e ie ndomme lig Lugt, minclencle om Sild eller gammel Sæbe. Brød, bagt a f Mel med Meldroie, har vanskelig for at gjæ r e samt k a n her og der vise violette Flekker. Melclrøie horer til de Gifte, som ikk e uclleveres paa A pothekerne uden mod Lægerecept
Uen Sygclom, som opstaar ved, at man sp iser Melclrøie, kan optræde heftig med K\ ·alm e, Kolik, Opkastelser, Diarrhe, Hovedpine, Mathed og Sovesyge samt føre til en hurtig Død - Men den kan ogsaa optræde snigende og langsomt. Den e r da forbunde n med Angst, Sv immelh ecl, Tryk i ~lavehulen, Krampe i Muskleme, sammentrukne Pupiller, lang som Puls, tungt Aandedræt, usen for Ørene og Koldsved. Efter 1 til 3 U gers Forløb kan eler hertil komme Koldbrand i Hænd er eller Fødder, Arme eller Ben, da eler paa Hu de n opstaar Brandblærer, hvor efter stø rre eller mindre Dele af Huden, ja, e ndog af Musklerne dør bort og falder af.
.\1eld røi e er saaledes e n meget farlig Forurense lse af Sæden, spec ielt om denne males og fo rt æ res fersk. (Øhl.)
Kornmarkedet
e r \·erlblivende m eget fast, og endnu har ikke Tilfor s le rne Aydt synder li g ri ge li ge re; tvertorn peger a ll e Tegn he n paa knap Tilgan g paa alle Eksportpl a dse, ikke mindst i Rusland og Donaue g nene Det tnr derfor a ns ees som temmelig afgjort, at Rusland i aar har hostet und e r middel s , og naar da dertil kommer, at He holdningerne fra forr ige Aar som bekjendt er saagocltsorn ucltomte ikke a len e der, men o vera lt i Verd e n, og at Konsumen kun er c\æ kk e t for det n ær meste daglige Behov, maa elet ikke foru ndr e nogen, at d e n forventede 1\' cclga ng udo\ ·er Hnsten iaar er ud eb levet og vel kan komme til at lade vente paa sig temmelig længe endnu.
.'\ merikas H øst e r vistnok god iaar, det s taar fast; m e n d e n har ogs aa store Huller i sine Reserveheholdning e r at clække, og Behov e ne i lmportlanclene er store, saa dens lndtlyc\else blir n e pp e saa trykk e nde e ndd a
U
LI I a 11 d et.
Tyskland.
B age r s tr eike n i H a mbur g- Alton a W a nd sbeck er endelig e ndt med samme
Resultat som S laget ved LUt ze n: Begge Parter roser sig af at være Seierherre~·,, Det se r dog n æ rmest ud, som om Sve n den e ogsaa eler har trukket det korteste Straa; « thi » , heder det i en Beretning herom, « de r e r Svende at faa i Massevis, baacle af dem, som før har arbeidet her, og af nye tilreisende. Efter den Sele Septembei er overhovedet den gamle Orden igjen indtraadt »
Brød og Brødbagning
Huk paa Jorden foran en skraa n e n de Knadesten, hvorpaa Deig-Kugler rulles frem og tilbage.
Den færdiglavede Deig vandrede clerpaa til Formeren. Paa Maleriet i Rams es den Tredies Grav bærer Læregutterne Deigen samt Vand i Krukker til Formeren, og denne e r ivri g beskjæftiget med at g i ve en af Deigkuglerne Form paa en Knadesten, der ligger foran ham paa Borrlet. Brødene blev bagt som flarle Kager paa e n Tommes Tykkelse og havde forskjellig Fa1,on, runde, langagtig e, trekantede, firkantede, halvkugleformige o. s v Undertiden havde de en ophøiet Rand og var prydet med mangehaande Forsiringer som Buer, Streger, Punkter, Smaakugler og Striber. De sidste især ser man ofte paa OfferI plader og Monumenter.
Foruden de flade Kager tinder man i det gamle Ægypten . ogsaa hyppig paa Billeder kegleformet og Af Fra m, Woenig
Over at for «Norsk Bag er - og Konditortidende , (Fo rt s. fra No. 17 .)
U e igknaclnin ge n foregik paa forskjellig Maade. En Kalkstensstatuette i Musæet i Bulaq viser os en Tjenestekvinde, som er beskjæftiget med dette A r beirle. Hun staar bøiet over e n Kurv og griber med begge H æ nd er i den seige Deigmasse, hvormed Kurven e r fyldt. Det til Knadningen n ødvendige Vand lober gje nn em den finflettede Beholder ned i e n h ø i Stenkrukke, som e r anbragt under.
Pita et stort Maleri i Ramses den Tredies Grav i Theben (2 ode Dynasti, omkr. 1200 f. Kr. ) se r man elet kongelige H o fbag e ri, hvor alle er i fuld Virksomhed. Øverst tilvenstre staar en Kurv med gjæ rende D eig N ede nund e r ser vi to unge Bagergutter, som kn ader den a ll erede syrede Masse med Fød' eierne; thi i Betragtning af det ualmindeli g ta 1rige Tjenerskab ved Pharaonernes Hof vilde det været umuli g t at bliYe færd ig med Knadnin ge n i rette Tid, dersom den skulde foregaa ved Haandkraft. Lystig hopper Bagergutterne omkring i den seige Masse i Tr ætruget, og for at holde Balancen understøtter de Kroppens Tyngrl c punkt ved Stokke. aar H erodot ( lI, 36) bemerker: «Ægy pterne knader Deig med Fødderne og Lere med Hænderne » , saa e r den første Angivelse aldeles ikke R ege le n, men kun at opfatte som Undtage lse; thi, med U ndtagels e af de netop omtalte Kalkstensstatuetter i Musæet i .Bulaq ' og e n lign e nde i Grav-~J!len i det ægyptiske Musæum i Berlin, tind~ vi paa Billedverker talrige Figurer, eler beviser, at Knaclnin ge n foretoges i Stenfade eller skaalclannede Kurve, der stod enten · paa Borde eller paa S t ene, som i dette Øiemed var anbragte paa (~ulvet. Et ":J:iilledverk af denne Art i ~1u sæet i Bulaq viser os to Bagergutter, som staar foran en Deigkurv. Ved eie nd omme li ge ..\rmbe1·ægelser har den gammel æ gyptiskt. Kun st n e r fo rs0gt at anskueliggjore den Kr::ift, so m -\ rb eide rne udvikler, naar Arbeidet skal udfores Yel. To andre Arbeirlere si Ider paa
valseform et Brød. Paa Malerierne er Br0dets Farve h\ idt, ly segul t og gu l bru nt Forsiringerne er stedse holdt e n Nuance lysere eller morkere. Det finere Bagverk fik, ligesom nutildags hos Konditorerne, elet mest kunstneriske Udstyr og blev givet de optænkeligste Figurer og Former. Disse faar vi se plastisk fremstillede paa et Billede af et kongeligt Hofbageri. Paa Borde og Vægge ser man Former i allehaande Figurer: Stjerne r, Rucler, Trekanter, Blomster, Cymbler, Okser, Kjor, Kalve, Faar, Fisk, Fug le o. s. v. Bagverk i Form af Dyr pleiede Fattigfolk at ofre til Guderne og de Døde, i .Mangel af Offerdyr. Paa det fø r omtalte store Billede med de to Bagergutter e r den ene beskjæftiget med at skjære ud den udkjævlede Deig i Strimler, mens den anden danner smaa Kranse og spiralformede Kager, som meget minder om vare «Springfjær». Bag disse ser man en Arbeider ifærd med at tage Asken ud af en Ovn, mens en anden Bagersvend tager de færJ dige Brød bort fra Y dersiden af en anden Om I I Bagerovnene var af en ganske eiendomme11ig Form; de lignede omtrent en ligg e nde Stenkrukke uden Bun<l, va r forarbeidet af Ler og ha1 cle en Hoide af ca. 1 M ete r. I dens Indre gjorde man op lid, og Flammerne s lag lystig op omkring Kanterne, som vi kan se af Billedet. Naar Sidevæggene var bievne tilstrækkelig ophedede, klæbede man Brødet fast paa Y eiers id en og Jod dem staa der, til de var færdige. Den fatt igere Del af Befoikningen bagede sit Brød paa ophedede Stene, og Hyrei e rn e paa ;-.rark en la gde Deigen s imp elthen i hed Aske. Fremdeles ser man paa det f0romtalte Maleri fra Ramses d e n Tredies Hofbageri , hvorledes Bagergutterne er b es kj æ ftigede. En bærer ele netop formede Brød i en And Kurv hen til Ovnen, hvor to andre tager Byrden fra ham. En fjerde bestrør Bagverket med Krycld er, formodentlig Fro af Sesambusken ( S esamum orientale L. ) Paa et andet l\Ialeri fra samme Sted ser vi en Br odbæ r e r, som i en meget sto r, flad Kurv bærer det nybagte Brød om til Kun-
derne. Han balancere r · sm Byr<le paa Hovede t -og kan godt være · lllustrat ion til den Drøm, som Chefen for det kongelige Bageri fortalte Josef i første Mosebog. 40. 16 17 ., hvor der staar, at R i mlens Fugle korn og aad Brød af Kurven.
Hvor raffineret de fornemme "Egypteres mag var, fremgaar af, a t man ikke nøied e , sig med de ma n gfo ldi ge indenlanclske Kage- \ og Broclsorter; men ele indforte, is æ r i det nyere Ri ge, ogsaa Bagverk fra Syr ien, Lille- I Asien og Mesopotamien. Som Spise for Guderne n æn1es efter Indskrifterne isæ r det I sy riske Qarnhbrød Ogsaa K el eschet og Arupusabrød var udenlandske Produkter. Af forskjellige Hieroglyphind skrift er fra det ga m le Ægypten ser vi, at de gav enkelte Hr0d so rter Fortrinet for a ndr e, for Eksempel ak, pes, pesm, pesemt. Det fø rstnævnte er e nclogsaa helli ge t den guddommelige Prinsesse Berenike og kaldes derfor ogsaa «Be renik ebrod » Det blev ste mpl e t med et eget Merke og stod høit i Pris so m Gave til Presternes Hu struer. En Sort, som va r meget alm ind elig, hed sens og den ovenfor n æv nte i,p iralformede K age kaldt es uten-t.
Interessante Oplysninger om de forskjellige Brodsorter og Brødforbruget faar man af n og l e Proviantlister, som blev til s tillet Reise- [ marskalken, n aar Hoffet sk uld e p aa Reise. Saaledes erfarer vi af en Brevveksel mellem
Skr iv e r e n Eunana og han s tidligere Lærer og Foresatte, Quagabu, at e n By gjennem R e isemarskalken har faaet st ren g Ordre til at holde i Bereclskab for H a ns Majestæt med Følge, som kommer did paa Gjennemreise, 16,00 0 store Brød af 6 forskjellige Sorter, r 3,200 af a ndr e opgivne Brnclsorter og 4000 forskje lli ge Sorter };:a ger, osv. osv. l len sto r e Festkalender, som sk river s ig fra Ramses den Tredies Tid, og so m indtager det kjæmpemæssige Fladeindhold af 6 2 ~I. Længde og 4 ~1. Bredde paa den sydl ige Y dreside af T emp let i 7'l ed in et-Hab u, staa r der n ø iagti g opg iv e t, hvor stort Antal Aanebneb-Brod Presterne ska l h aYe som Ekstraga\·er til Apetfesten i Templet. Brød brugtes nemlig ikk e alene so m Gaver til Templerne, men \·ar ogsaa en Ho vedbestandde l af selve Offeret, og hvor Yi træffer paa l\Ialerier i Templer og Hegravelsespladse, ser Yi, foruden alle de føromtalte Ting, ele Aa cle Brød stablede hn it op paa hinanclen
Det er forbause nd e at se, hYad saaclan e n forne m ,,Egypter gjorde Fordring paa at tage me<l s ig i Graven af allehaande Kager, llrod, Vin, Ø l, Fjerkræ, Kjød, Røgelse, Olje, og « tusende gode, rene og socle ager » , som eler staar paa saadan e n Offerliste. Om Efterkommerne samvitt ighedsfuldt fulgte de kostbare Anordninger, er ve l uvist, men vi ved ialfald int et derom, da de vel tog sig i Agt fo r at forraade noget.
Broget malet Træ s kj æ rerarbeide, eler skulcle fo re st ill e det Haandverk, som den Afd~Jd ha.vele clre\·et, og som i Sirlighed minder om Barnelegetoi, findes ikk e sjelden i \ Gravkamrene. Saa lecles kan man i elet ægyp-
t iske Musæum i Berlin i et Glasskab i Gravsale n blandt andet ogsaa finde smukt Træskjæ r erarbeide, som i mange smaa, polychrome Figurer og Gjenstande plastisk fr e ms tiil e r en gamme lægy ptisk Bagestue med al dens Gjøren og Laden.
Brød hører ikke sjelden til Gravfnncl og blir k o n se rveret i næsten alle ægypt iske Musæer. Da Passalacqua den 4de DecemI 823 opdagede Paladsforstanderen Mentuhoteps (11te Dynasti, 2400 for Kr. ) Grav i Theben og bragte fr em for Dagens Lys talrige Gjenstande fra e n Dødskultus; der var over fire tusen .-\.ar gamme l, fandt han ogsaa to L erfade, hvælvede ove r hinanclen, og deri laa en indt ø rret Kage. Fadet stod paa J o rden paa en Sycomoregren (Ficus sycomorus L. ) hvis Blade havd e holdt s ig udm erket.
F or s kj e ll i gt.
Makaroni-Fa brik. I Stavanger er anlagt en Makaroni-Fabrik, den e n este i s it Slags her i Landet. D e ns Produkter staar fuldstændig paa H oicle med de italienske Fabrikata.
En n y patentere t Ægg e prøver er n ylig kommet i Hand elen og ska l efte r Sigende være aldeles ubedragelig Den er meget simpelt konstrueret, har Form af et Æggebæger, der dog nedentil udvider ig til et aabe nt Kammer paa den e n e Side. I dette Kammer er paa skraa anbragt et Spe il, som staar i Forbindelse merl se lv e Bægeret ved e n trang, lodret Gang. Det Aig, so m nu prøves, b lir sat i Bægeret paa va nli g Vis, hvorefter man dreier Aabningen til den ide, hvorfra Lyset k ommer. Er nu i Egget friskt, saa bemerker man paa SpeilAaden en rund Flek af Farve som en Aiggeb lomrne; er det noget bedærvet, blir Flekken graaagtig, og er det ganske b e clærvet, saa gjengiver Spei let en so rt F lek. Denne Æggeprøver blir nu forarbeidet i Massevis og k os ter ca. 50 Pfenni g ( = 45 Øre); den bor ikk e sav n es i naget Hu s eller Bageri. Ligeledes er den af sto r V æ rcli for Kontrolbetjente.
( Allg. Biick. und Cond. Ztg )
Werner & Pfl e id ere r , C a n nsta tt , har paa den nys afholdte Uclst illin g i Hamburg udstillet et Monster-Dampbageri, hvorfor Firmaet h a r erho ldt Æ resd ipl om og (~uldmeclalje. Det bekjendte Firma har nu ialt faaet 83 P r æmier.
B r ødpri s en i B er lin . Det statistiske Bureau i Berlin meddeler, at Gje nn emsn itsprisen for r Kg. Rugbrød ~Iaaneclerne Januar Juni 1 898 mr 23'/io - 23 1 / 10243 / 10-24Q/io-26 /io-2 7 Pfennig ( 22 til 24 Øre ) Brøclv æg ten kontrolleres der af ~fagistraten.
Vi anfører til Sammenl ir, ning , at vi her hjemme kun opnaar 1 5, ja, lige n ed til r 4 og r 3 Ore pr. Kil ogram
Hvedehøsten i Frankrige anslaaes af Bulletin des H a lles for 18 98 til 123 ,4 15 ,800 Hl. I r897 va r den 88,556,89 0 Hl. H øste n har i de sidste 1 o Aar gje nnem s n itlig været ro5,930,848 Hl.
Toldforhøielsen En af de største Konditorer i Kristiania oplyste n yl ig , cia Tal en va r om at forhnie Prisen paa 7 0res Kager til 1 o Ore, a t Toldpaalægget a le n e paa Æg for ham belober sig til e n direkte Udgift af 2 ooo Kroner pr. Aar.
Theori og Pr a ksis . En tysk Bagersvend fortæller, at han und e r Streiken i Hamburg fik Arbeide i et soc. ia ld emo krati sk Bageri. H e r maalte han a rb e id e li ge op til 1 9 Timer i Dognet. Allige, ·el fandt Formanden i Bage riet, at han ikk e gjo rde tilstrækkelig Fyldest for sig og truede med, at han nok sku lde sørge for, at han ikk e fik m e re Arbeide i Hamburg.
S al t m e d Citrons a ft er et godt 1liddel til at fjerne Blæk-, Tj æ re- og Farveflekker fra Hænderne med.
En tysk Professor paastaar , at han has fundet l evende Bakterier i Vin, som har været i 25-30 Aar paa Flasker.
V a nd le dni ng srør af Gl as fabrikeres nu paa sine Steder; de omg i ves med et Hylste r af Asfalt. ]\[an antager, at de i Varighed langt vil overgaa de alm ind e li ge Vandledningsror.
I Skoven ved Nattet i d.
Af P. J. llilnilwf
Natten falder paa. D et mele Skj æ r fra Baalet, der oplyse r Smaaskove n, foroger kun lVl ø rket oventil og til S iderne. Skovens Stemmer blander sig med ele tørre G ran grenes Knitren i Ild e n og m ed He s ten es Pust e n. En ]iden Ug le skr iger - omtrent som et Barn, der klynker Længere bo rt e høres et klagende Skrig som et Nødraab af et Menneske, eler i Fortvilelse drages med Do cle n ; det er Hornuglens Skrig Ekornen , der er vaagnet ved det uvante Lysskjær, søger høiere op i Furutræets Top, spr in ger n e ppe hørlig o\·er i et anrlet Træ, derfra o ver i et tredie og saa fremdeles læng e re bort fra Menne s kene og fra det blussende Baal. ~eppe er elet igjen blevet s till e, for e n let Knagen i et tort Vi nd falcl langt borte n aar Oret: elet er den blocltorstige Nlaar, som forsigtig sniger sig fra sin Hule hen til Træet, hvor den dumme, rødøiecle Aarhane er falclt i Sø vn. Et ~Iitrnt enclnu hersker der Ro, saa h øres et afbrudt, klagende Skr ig fra Fuglen, og alt er igjen st ill e : ~Jaaren har taget sit Bytte og holder nu paa at suge det damp e nde Bl od ucl af Fuglens overbidte Strube
D e n dybe Stilhed h e r sk e r igj e n ; men plud se li g h øre r ma n lig eso m en Kats Spring : Det er Gaupen, der fr a s in T yknin g har veiret et l æk ke rt Maaltid i Skikkelse af Pat ap Mak sim y tschs H es t e M e n de n kan ikk e komme
dem fo r n æ r for llden , og nu blir Gaupen vred ; de n knurr er, tage r n og le Spring, d e n s grønne, runde Ø in e fu nkl e r af Ra se ri, den slaar med Du sk en e p aa sin e la n ge , spidse Øren
D et blir igj e n s till e; m e n pludselig skriger en stakkar s H a r e , som Ræven slaar s in
Ta n d i, e ll e r ma n h øre r n oge t blive slæbt afsted mellem Grenene: D et er Ug le n, der har taget e n sovende Hj e rp e Skovens Beboe re lev e r ikk e so m vi de sp iser sit Middagsmaaltid ved Nattetid , Men h ø r ! L a n gt borte, en Verst eller mere herfra, lyder pludselig e t H yl, et a nd e t sva rer, derpaa et tredie de komm e r nærmere og n æ rm e r e. De forstummer; men nu kan man tyde li g høre Dyrenes S prin ge n hen over Snes k orpe n , deres Knurren, deres
Tænderskjæren Ikk e e n Lyd gaar t ab t i Skovens cilhed.
«U l ve n e I » hvi s ke r Matap Maksimytsch for fæ rcl et, id et ha n puffer til Stukol6f, de r e r faldt i Søv n. Djuk6f og A rbeide rn e ha r allerede læ nge sovet fast.
«H vad? Hv acl e r eler? » brummer Stuko l 6f i Skjægget, id et ha n vaag ner. «H vad sige r du?»
« Hø r e r du? H yl e ne! » udbryder Pa t ap Maksimytsch bestyrtet.
«Ja vist , H yle n e » svar e r Stukol6f ligegyldig. ,~ Du skal se, ele ko mm er her hen ; de har lugtet St ege n, de Slyngler! r.
« Det er sk r æ kk e ligt ! » hvisk er P a t a p Maksimysth.
«Hvad s kr æ kkeligt er d er i det? Det betyder ikk e n oget; kun maa vi h ave m e r e Il d «H ø r, Gutter!» raa ber han til Arbeiderne; «vaa g n op I det er ikke Tid til a t sove I Læ g mere paa Baalet ! » Arbeiderne r e is e r s ig n ø lende, og samm e n med Stukol6f og Patap Ma ksimys c h g iv e r d e sig til a t kas t e st o r e Vedfanger p aa Ild en. Denne, so m ho ldt paa at dø ud, blusser nu at t er op; Flammetungerne s likk e r Grenene, og Skj æ ret kastes o pad og dybere ind i Skove n e nd fø r.
«Saa m a n ge de e r ! » udbryd e r Patap Maksimytsch æ n gste lig , idet ha n fr a a ll e S ider h øre r U lv en e.
Man kan allerede skj e ln e dem. Belyste af Sk inn e t fr a Ild e n sidder d e rundt omkring paa sine H a l er og viser T æ nd e r. D et se r ud, som om d e var mød t e til Navnedag h os Dyrenes Konge.
«D e r er in ge n Fare, » s ige r Stukol6f beroligende, «naar Ilden ikk e gaa r ud Det er værre i d e sibiriske Skove » Ulvene tør virk e li g hell e r ikk e komme hen til Ilden, skjønt de sultn e Dyr øiensynhar stor Ly st paa He stene, og for den Sags Skyld o gsaa paa Menneskene.
«S kade, at v1 ingen Geværer har! » ellers skulde vi nok faa skræmt de graa Fyre væk», siger Stukol6f.
« Hvacl skulle Geværer kunn e hj æ lp e?
D e æde r os j o op, ind e n vi ved af d e t », udbryder Pat ap :'.\f a k smiyt sc h i s in Skr æ k.«Se bare! se , hv o r de s tr ø mmer til fra alle Sider! Aa, Gud! Aa, G ud ! H av de j eg bare vidst d e t, hav d e j eg ikk e for alt i Ve rden ta ge t afsted I»
Ulvene ko mmer n æ rmere og n æ rm er e
Der er vist femti Stykker, o m ikk e fl e re Deres Dristi g h ed vo ks e r for hv e rt Minut De s idd er ikke læ n ge r e nd I o Met e r fra Baalen e, hyl e r og vi se r T æ nder. He s ten e h a r for læ nge siden forl ad t Krybben me d den gode H av re; de staar i e n Klyn g e, slaar med Ørene og ser sig æ ngst el ig om; Patap Mak sfmyt sc h s T æn d e r kl ap r er i Munden p aa ham; han, som ellers aldrig e r bange, ry st e r som i F ebe r. De a n d r e puffer til Djuk6f; m en h a n strækk e r sig bar e velbehagelig i sin R æves kindspels, gaber, styrrelig R o : mi g ved? » ser sig o m og s iger m e d ufor«U lvene ! H vad k o mm e r de
D e r e r forlø bet en snau Tim e; de Reisende e r endnu be le ir ede; men saada n kan det ikk e blive ved til Dagg ry. Saa vil maask e ikk e e n ga n g Ild e n hj æ lp e, og der e r n e pp e Brændsel n o k til a t ve dli ge ho lde d e n saa læ nge. Me n Pilegrimmen e r en e rfar e n Mand. Ikke for in ge ntin g har h a n see t sig me ge t om i den vide Verden Uh·en e er allerede saa n æ r dem , at man kan naa hver e n este m ed et K as t. Men nu s till er han s ine Reisekammerater paa Post, hv er med e n Brand i H aa nd e n, og befa ler dem, n aa r han k o mm a n<lerei:, pa a engang af al Kraft at k as te di sse Brande p aa Ulvene.
«En! t o I tre ! » skriger Stuko16f, og de brændende Træstykker flyver ud imod Dyren e, som farer tilbage og tænderskjærende og knurrencle sætter sig ned læ ngere borte.
«En! to I tre l » raa ber Pilegrimmen igjen, og hv er Mand lø ber ud e nfor Baalene og sly ng e r igj e n sin Brand ud mod Flokken.
U lvene sætter i at hyle; men d a Stuko16f g rib e r e n n æs ten m e t e rlan g Brand og styrter frem med d e n i Haand en, sætter h e le Flokken pa a Sprang, og faa Minut e r efter er de ude a f H ø re vidd e
«Nu kommer de ikke mere igjen », s iger Pilegrimmen, id e t han atter t ræ kk er s in Pel s p aa og lægger sig ned i Slæde n
« Du e r ri gt ig e n kj æ k K a r, Jak fm Prokh 6 r y t s h! » ud b r yde r Pat a.p Maksfmytsch, da han ser, at Faren er o ver st aae t « Ha vde du ikk e være t, saa havde de æ<lt os a ll esa mm eJ1 !»
Pilegrimmen sva rer ikk e, men putter H ovede t n ed i s in P e ls og sove r s nart de R etfærdiges ovn
Recepter
Linze r-Ka ger. Af 3 / 4 K g. S m ø r, 1/ 4 K g Sukke r, 8 A:.: ggeb lom m er eller 4 hele Æg, ¾ Kg. Mel sam t Skallet af e n Citron laves e n Deig, som a r be id es go dt sa mm e n
Med denne Deig uclfør es s maa Ka gefor mer, paa Bunden lægges li dt C r eme, hvorefter Formerne clækkes m ed e t tyndt Laag af Dei ge n.
Ma ndel -Kopper . Smaa Former smø res og fyld es m ed Mandelmasse, so m derpaa bages. Naa r K agerne er stegte, ve nd e r man dem med Bunden op og overs tr yge r dem m ed hvidt ukker, som er finstødt.
V ore Abonnenters Opme rk omh ed h enh e nl edes paa ed e n taaemle:
Aver t er ,, Bager- og K onditorti<lenu e" Bagerieiendornme til Salg ell er Bortleie.
IAverter efte r Bager- og Konditorsvende e ll e r Placl se herigjennem.
Aver t er efter Butikbetj e nin g eller ledige Butikd a rn e r ; søg Plad se gje nn e m Annoncer
Smedearbeider
af alle S lags, Former , Deigspraiter og a. ndr e Bageriredskaber udfores bedst og billigst ho s HalvoP Thune, Melwnikus, Pilestr æ de t 25 , Christiania K. 0 . Didriksen , Melhandel.
