Genbrug på Matriklen 4. nov 2025

ANDEN CASE DESIGNPROCES

LISTEFABRIKKEN I ÅBYHØJ

April-juni 2024

SECOND CASE DESIGN PROCESS – LISTEFABRIKKEN IN ÅBYHØJ

Introduktion

Listefabrikken

Brødrene Eskildsens Listefabrik eller ’Listefabrikken’ er et kompleks af industrielle bygninger og lagerhaller beliggende i et mindre industriområde i Åby den vestlige del af Aarhus, mellem Elkjærvej og Sylbækvej. Kompleksets bygninger er opført over en periode fra starten af 1960’erne og op til midten af 1980’erne. Desuden er der udført løbende ombygninger og modificeringer frem til i dag. Bygningerne varierer i størrelse og form. Nogle af bygningerne er opført som store, åbne haller med limtræsspær, mens andre har nærmest traditionelle bærende konstruktioner af massivt tømmer og spinkle spærfag. Alle bygningerne er er opført på betonfundamenter med en klimaskærm af røde tegl og malede planker. Flere af bygningerne har stadig gamle asbesttage, og resten har er belagt med malede trapezplader af stål.

Bygningskomplekset blev solgt til Ejendomskoncernen Domis omkring 2010, og er siden da blevet lejet ud til forskellige virksomheder og foretagender. En ny lokalplan for området (Lokalplan nr. X174), som er lige nu under afklaring hos Aarhus Kommune, lægger op til en byudviklingsproces, der vil transformere kvarteret fra primært erhvervsområde til et mere blandet kvarter med både boliger, erhverv og rekreative områder. Det forventes at den nye lokalplan vil træde i kraft fra 2026.

Domis (med rådgivning fra bl.a. SLETH Arkitekter) udarbejder en plan for transformationen af Listefabrikken, der (for nu) omfatter nedrivning af nogle bygninger, bevarelse og transformation af andre, opførelse af etageejendomme til boliger, samt etablering af byrum og grønne områder mellem og omkring bygningerne. I første omgang er der planer om at udvikle ca. 8.000 m2 boliger, der udlægges som byggeretsgivende i den kommende lokalplan, mens den øvrige del af Listefabrikken, der udlægges som rammegivende.

Introduction

Listefabrikken:

‘Brødrene Eskildsens Listefabrik’, or ‘Listefabrikken’, is a complex of industrial buildings and warehouses located in a small industrial area in Åby in the western part of Aarhus, between Elkjærvej and Sylbækvej. The buildings were constructed over a couple of decades from the early 1960s to the mid-1980s. Additionally, ongoing renovations and modifications have been carried out up to the present day. The buildings vary in size and shape. Some of the buildings are large, open halls with glulam beams, while others have more traditional load-bearing structures made of solid timber and slender roof trusses. All the buildings are built on concrete foundations and with a climate screen of red brick and painted planks. Several of the buildings still have old asbestos roofs. The rest are covered with painted trapezoidal steel sheets.

The building complex was sold to the Domis real estate group around 2010 and has since been leased to various smaller companies and enterprises. A new local district plan for the area (Local Plan No. X174), which is currently processed by Aarhus Municipality, proposes an urban development process that will transform the neighborhood from a primarily industrial area into a more mixed neighborhood with residential, commercial, and recreational areas. The new local district plan is expected to become effective in 2026.

Domis (with consultancy from SLETH Arkitekter, among others) is currently drawing up plans for the transformation of Listefabrikken, which (for now) includes the demolition of some buildings, the preservation and transformation of others, the construction of multi-story residential buildings, and the establishment of urban spaces and green areas between and around the buildings. For the first stage, there are plans to develop approximately 8,000 m2 of housing, which will be designated/granted building rights in the upcoming local district plan, while the rest of Listefabrikken will be covered by a framework agreement.

CEBRA Architecture, arkitekt Stina Jensen ,Praktikant Sara Bengtson, Arkitema, Arkitekt Eva Aaby Praktikant. Karen Helen Brobakken

EFFEKT , Arkitekt Kasper Ax ,Praktikant Haidy Mousa

SLETH, Arkitekt Niels Eli Kjær Thomsen, Praktikant Mathilde Strandberg Hallin, Anna Mette Exner Arkitektur, arkitekt Esben Dannemand Frost, Assistant, Karen Emilie

Mølgaard Rasmussen,

Areal photo of Listefabrikken. Photo: Domis

Designsprinten i anden iteration

I anden iterations designsprint fik de deltagende tegnestuer stillet den udfordring at udvikle et byggesystem, der kan anvendes til boliger med udgangspunkt i Domis’ eksisterende ambitioner for udviklingen af listefabrikken, men med afsæt i mest mulig genbrug af materialer fra et udvalg af bygningerne på matriklen (Bygningerne C1, C2, D1, D2, E1, E2, F og G, samt evt. B1 og B2). Målet med opgaven var at udvikle byggesystemer, der bruger mest muligt af materialet, så mindst muligt vil gå til spilde og samtidig gør det muligt at bygge mest muligt med de forhåndenværende materialer fra matriklen. Kort sagt: at bygge så meget som mulig af den fremtidige lokalplan for området med materialer fra matriklen.

Designsprinten i anden iteration forløb over lidt over en måned i april og maj 2025. Som i første iteration afholdtes daglige ’check-ins’ og ugentlige opsamlingsmøder med diskussion af problemstillinger og faglige inputs, og tegnestuernes arbejde og refleksioner samledes løbende i et fælles Miro-board.

The Second Iteration Design Sprint

In the second iteration design sprint, the participating architectural firms were challenged to develop a building system for housing based on Domis’ existing ambitions for the development of Listefabrikken, but with a focus on maximising the reuse of materials from a selection of the buildings on the site (Buildings C1, C2, D1, D2, E1, E2, F, and G, as well as B1 and B2).

The goal of the task was to develop building systems that use as much of the material as possible so that as little as possible goes to waste, while at the same time making it possible to build as much as possible only using the existing materials from the site.

The second iteration of the design sprint took place over a little more than a month in April and May of 2025. As in the first iteration, there were daily check-ins and weekly follow-up meetings to discuss challenges and share ideas, and the design studios’ work and reflections were continuously compiled in a shared Miro board.

Foruden Karen Emilie Mølgaard Rasmussen, Karen Helene Brobakken, Sara Bengtson, Haidy Mousa, og Mathilde Strandberg Hallin var de fem deltagende tegnestuer repræsenteret af hhv. Esben Dannemand Frost (Anna Mette Exner Arkitektur), Eva Aaby (Arkitema) Stina Jensen (CEBRA), Kasper Ax (EFFEKT) og Niels Eli Kjær Thomsen (SLETH)

Dertil har Peter Vejrum (AARCH/Søren Jensen), Tim Tolman (Milva), Søren Malund Thomsen (Kingo Karlsen), Claus Juul Nielsen (Gamle Mursten) og Jens Møller Boeriis og John Skovbjerg (Domis) bidraget med faglige inputs forløbet.

Det følgende afsnit er en opsamling af resultater og processer fra anden designsprint udvalgt og kommenteret af tegnestuerne selv.

Fig 2: Listefabrikkens bygnigner

The buildings of ‘Listefabrikken’

Apart from Karen Emilie Mølgaard Rasmussen, Karen Helene Brobakken, Sara Bengtson, Haidy Mousa, and Mathilde Strandberg Hallin, the five participating architecture offices were represented by Esben Dannemand Frost (Anna Mette Exner Arkitektur), Eva Aaby (Arkitema), Stina Jensen (CEBRA), Kasper Ax (EFFEKT), and Niels Eli Kjær Thomsen (SLETH).

Additionally, Peter Vejrum (AARCH/Søren Jensen), Tim Tolman (Milva), Søren Malund Thomsen (Kingo Karlsen), Claus Juul Nielsen (Gamle Mursten) and Jens Møller Boeriis and John Skovbjerg (Domis) contributed with professional input during the process.

The following section is a summary of the results and processes from the second design sprint, curated and commented on by the individual design studios.

The barn-like solid timber structure of building C1

Plan rækkehus, 1:100 / Plan of terraced house, 1:100 Eksploderet isometri, 1:200 / Exploded isometry, 1:200

Karen Helene Brobakken – Arkitema

Designet tager udgangspunkt i genbrug af limtræsbjælker fra bygningerne D1 og D2. Disse bjælker er samlet i en ’A’-profil, der optimerer træets trykstyrke og muliggør et treetagers rækkehus. Denne ’A’-profil blev tidligt hoveddriver i mit projekt, både på grund af dens form, men også bæreevne. Ved at bruge overdimensioneret træelementer var der mulig at designe en bygning hvor den bærende konstruktion kunne være genbrugstræ.. Den fysiske begrænsning til genbrugselementerne har ført til et mere organisk og materialebaseret design, hvor arkitekturen ikke blot er en form der kan formes arbitrært, men et resultat af materialernes iboende muligheder.

The design is based on the reuse of glulam beams from buildings D1 and D2. These beams are assembled in an ‘A’ profile that optimizes the compressive strength of the wood and enables a three-story terraced house. This ‘A’ profile became an early driving force in my project, both because of its shape and its load-bearing capacity. By using oversized wooden elements, it was possible to design a building where the load-bearing structure could be recycled wood. The physical limitations of the recycled elements have led to a more organic and material-based design, where the architecture is not just a form that can be shaped arbitrarily, but a result of the inherent possibilities of the materials.

Cyclopean concrete af mursten og fundament

Cyclopean concrete of brick and foundation

Rækkehus i lokalplan (SLETH), 1:200

Terraced house in local district plan (SLETH), 1:200

Tagfacade med genbrugsvindue Roof facade with recycled window

Planløsningen har med denne tilgang gennemgået flere iterationer, hvor areal og funktionalitet blev udfordret af tilgængelige materialer og konstruktionsteknikker. Gennem designprocessen har jeg arbejdet med flere forskellige tilgange og iterationer til rækkehus, blandt andet Øko-hus boligtypologier hvor jeg indarbejdet en buffersone der bidrager til indeklima og energistyring. I den endelige planløsning har jeg valgt at forskyde og rotere ’A’-profilen, så der skabes udspring og overhæng, der både giver dynamik og inviterer lys og udsigt ind i boligerne.

Gennem projektet har jeg arbejdet med genbrug som en flerlaget proces der omfatter flere niveauer og tilgange til genbrug. Jeg har arbejdet med om-brug, genanvendelse og

With this approach, the floor plan has undergone several iterations, where space and functionality were challenged by the available materials and construction techniques. Throughout the design process, I have worked with several different approaches and iterations for terraced houses, including Ecohouse housing typologies, where I have incorporated a buffer zone that contributes to the indoor climate and energy management. In the final floor plan, I chose to shift and rotate the ‘A’ profile to create canopies and overhangs that make it more dynamic and invite light and outdoor views into the homes.

Throughout the project, I worked with recycling as a multi-layered process that encompasses several levels and approaches

Process af cyclopean concrete (H Arquitectes, Social Housing 2104)

1. Selektiv nedtagning af eksisterende bygning

2. Udvalg af tilslag: tegl fra facade og beton fra fundament

3. Pladedannelse: Støbt og vibreret betonbase

4. Pladedannelse: Placering af tilslag

5. Pladedannelse: Beton hældes over, vibreres og udjævnes

6. Snit i pladen for at lave blokkene: 10 dage efter støbning af plade, skæres de til blokke ved hjælp af skivesag

Samling af limtræbjælke / Assembly of glulam beams

Process of cyclopean concrete (H Arquitectes, Social Housing 2104)

1. Selective demolition of existing building

2. Selection of aggregate: brick from facade and concrete from foundation

3. Slab formation: Cast and vibrated concrete base

4. Slab formation: Placement of aggregate

5. Slab formation: Concrete is poured, vibrated, and leveled

6. Cutting the slab to make the blocks: 10 days after casting the slab, it is cut into blocks using a circular saw

Eksploderet E1 & E2. Rød = bruges ikke Exploded E1 & E2. Red = not used

Eksploderet D1 & D2. Rød = bruges ikke Exploded D1 & D2. Red = not used

upcycling; tre forskellige strategier der bidrager til projektets bæredygtighed:

Om-brug har jeg benyttet på tagbeklædningen, der genanvendes i sin oprindelige form uden behandling, for at undgå spredning af PCB, en farlig kemisk forbindelse der er blevet fundet i malingen.

Genanvendelse ligger i limtræbjælkerne, som efter bearbejdning og sammenføjning får nyt liv i “a”-profiler der udgør en del af den bærende konstruktion. De gamle bjælkerne tilpasses og sammensættes, så de kan løfte en bygningsstruktur – et tydeligt eksempel på at det genbrugte, ikke nødvendigvis er svagere, men kan konkurrere med nye materialer gennem innovativ design.

to recycling. I have worked with reuse, recycling, and upcycling – three different strategies that contribute to the sustainability of the project:

Reuse has been applied to the roof cladding, which is reused in its original form without treatment to avoid the spread of PCBs, a hazardous chemical compound found in the paint.

Recycling is evident in the glulam beams, which, after processing and joining, are given new life in ‘A’ profiles that form part of the load-bearing structure. The old beams are adapted and assembled so that they can lift a building structure – a clear example of how recycled materials are not necessarily weaker but can compete with new materials through innovative design.

Upcycling er fremtrædende i håndteringen af nedrivningsmaterialer som tegl og betonfundamenter, der knuses og bruges som tilslag i betonblokke. Inspireret af H Arquitectes’ Social Housing 2104, hvor de bruger metoden cyclopean concrete, sikrer denne metode udnyttelse af ressourcerne, samtidig med at der skabes bærende elementer der kan monteres og demonteres på samme måde som tegl.

Mængden af genbrugbare materialer har også været en vigtig praksis overvejelse gennem processen. Hvor mange rækkehuse kan opføres med det tilgængelige materiale? Og hvordan kan jeg optimere brugen af genbrugsmaterialer? Med en beregning der tager højde for 20% materiale som går tabt, gennem skader eller destruktive-tests, vurderes det at der kan bygges 8 enheder, men ikke flere - på grund af begrænsningen i limtræbjælker.

Upcycling is prominent in the handling of demolition materials such as bricks and concrete foundations, which are crushed and used as aggregate in concrete blocks. Inspired by H Arquitectes’ Social Housing 2104 where they use the cyclopean concrete method, this method ensures the utilization of resources while creating load-bearing elements that can be assembled and disassembled in the same way as bricks.

The amount of reusable materials has also been an important practical consideration throughout the process. How many terraced houses can be built with the available material? And how can I optimize the use of recycled materials? With a calculation that takes into account 20% material loss due to damage or destructive testing, it is estimated that eight units can be built, but no more, due to the limitation of glulam beams.

Listefabrikken består for det meste af teglsten, limtræ og trælister. Blandt disse materialer vakte især de buede limtræsbjælker interesse – deres særegne æstetik inspirerede til at undersøge de forskellige udtryk, man kan skabe med dem. Formundersøgelser og sammensætninger blev gennemført med limtræsbjælkerne i fokus (Se fig. 1). Ud over limtræet blev også genbrugte teglsten fra stedet inddraget i materialepaletten. Processen med at rense og genbruge teglsten er ret udviklet i Danmark, så det er et godt alternativ også hvis teglstenen fra sitet løber tør. De buede limtræsbjælker er et problem, da det kun er 64 stk. og hvert rækkehus bruger 8 stk. Det var altså noget som ikke blev overvejet i startfasen i dette projekt.

Listefabrikken consists mainly of bricks, glulam, and wooden strips. Among these materials, the curved glulam beams were of particular interest – their distinctive aesthetics inspired an investigation into the different expressions that can be created with them. Form studies and compositions were carried out with a focus on the glulam beams (see fig. 1). In addition to the glulam, recycled bricks from the site were also included in the material palette. The process of cleaning and reusing bricks is quite advanced in Denmark, so it is a good alternative even if the bricks from the site run out. The curved glulam beams are a problem, as there are only 64 of them and each terraced house uses eight. This was not considered in the initial phase of this project.

Det opstod hurtigt praktiske udfordringer – særligt i forhold til bæreevne og vejrbestandighed. Limtræsbjælkerne, som oprindeligt var indendørs, skulle nu tænkes ind i en udendørs konstruktion. Dette krævede en kritisk undersøgelse af, hvordan de kunne beskyttes, eksempelvis gennem dobbelte vægopbygninger, der tillader ventilation og reducerer risikoen for fugtophobning (se fig. 2). Her opstod nye lag i designet, hvor funktion og materialeforståelse blev vævet tæt sammen. Hvordan dette vil fungere i realiteten, er problemer som må undersøkes med ressurser som vi ikke havde tilstrekkelig med. Et tæt samarbejde med ingeniører og/eller andre professioner med specifik erfaring indenfor genbrugsmaterialer ville hjulpet processen meget.

Practical challenges quickly arose, particularly in relation to load-bearing capacity and weather resistance. The glulam beams, which were originally indoors, now had to be incorporated into an outdoor structure. This required a critical examination of how they could be protected, for example through double wall constructions that allow ventilation and reduce the risk of moisture accumulation (see fig. 2). This gave rise to new layers in the design, where function and material understanding were closely interwoven. How this will work in reality are issues that could not be fully investigated within the framework of this project. Close collaboration with engineers and/or other professionals with specific experience in recycled materials would have greatly helped the process.

Fig. 7

Sideløbende kommer manglen på tilstrækkeligt bjælker til etagedækket op som et problem. Gennem afsøgning af de gamle tagkonstruktioner i nærliggende bygninger blev det muligt at udvinde brugbart genbrugstræ. I stedet for at genskabe limtræsbjælker, blev idéen om gitterbjælker introduceret (se fig. 3). Gitterbjælker tillader lange spænd uden store mængder træ, fordi de kun bærer, hvor det er nødvendigt – en tilgang, der harmonerer med ønsket om at udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Det krævede dog yderligere materialer, som eksempelvis metal.

Begrænsningerne ved materialernes dimensioner, mængder og tilstand blev retningsgivende. Vinduer blev overlappet med tegl på ydersiden for at skabe et spil mellem nyt og gammelt, indvendigt og udvendigt. Teglen blev ikke bare en beklædning, men en måde at iscenesætte genbrugsvindens forskellighed og dermed give designet mere spillerum. Undervejs blev muligheden for en biodiversitetsvæg også undersøgt – en levende facade, hvor planter kan vokse og gradvist ændre bygningens udtryk (se fig. 4.) Tanken var at lade tiden og naturen blive medskabere i en arkitektur, der allerede er præget af historiske materialer. Igen ved at udnytte teglens mange muligheder.

At the same time, the lack of sufficient beams for the floor slab emerged as a problem. By searching through the old roof structures in nearby buildings, it became possible to extract usable recycled wood. Instead of recreating glulam beams, the idea of lattice beams was introduced (see fig. 3). Lattice beams allow for long spans without large amounts of wood because they only bear weight where necessary – an approach that harmonizes with the desire to utilize resources as efficiently as possible. However, this required additional materials, such as metal.

The limitations of the materials’ dimensions, quantities, and condition were decisive. Windows were overlapped with tiles on the outside to create an interplay between new and old, inside and outside. The tiles became not just a covering, but a way of showcasing the diversity of recycled wood and thus giving the design more scope. Along the way, the possibility of a biodiversity wall was also explored – a living façade where plants can grow and gradually change the appearance of the building (see fig. 4). The idea was to let time and nature become co-creators in an architecture that is already characterized by historical materials, again by exploiting the many possibilities of brick.

Efter det arkitektoniske arbejde blev der arbejdet med logistikken omkring selektiv nedrivning. Ved at analysere og visualisere, hvordan materialerne kunne demonteres skånsomt og genbruges i nye sammenhænge, hjalp med at kortlægge materialestrømme og opmagasinering muligheder (se fig. 5-6). Det blev hurtigt klart, at de genbrugelige materialer fyldte langt mindre end først antaget, hvilket gjorde det realistisk at opbevare dem midlertidigt i de eksisterende haller. Problemet er, at mange materialer løber tør og derfor ikke er realistisk at kunne bygge de nødvendige rækkehuse. Derfor tror jeg at logistikanalysen burde være en del af startprocessen. Så får alle et godt indblik i hvad vi har og hvor meget vi skal udfylde af lokalplanen.

Alt i alt har processen vist, hvordan genbrug ikke kun handler om at spare på ressourcer, men om at skabe et arkitektonisk udtryk, der er dybt forankret i konteksten og materialernes tidligere liv. Det er en designmetode, som defineres af det eksisterende, og udfordrer designerne til at finde metoder til at videreføre det.

After the architectural work, the logistics of selective demolition were worked out. Analyzing and visualizing how the materials could be carefully dismantled and reused in new contexts helped to map material flows and storage options (see figs. 5-6). It quickly became clear that the reusable materials took up far less space than initially assumed, making it realistic to store them temporarily in the existing halls. The problem is that many materials are running out, making it unrealistic to build the necessary terraced houses. That is why believe that logistics analysis should be part of the initial process. This gives everyone good insight into what we have and how much we need to fill in the local plan.

All in all, the process has shown how recycling is not just about saving resources, but about creating an architectural expression that is deeply rooted in the context and the previous life of the materials. It is a design method that is defined by what already exists and challenges designers to find ways to continue it.

Mousa – EFFEKT

PROCESS:

- Trin 1 er at fjerne udvalgte områder af det eksisterende tag i følgende rækkefølge:

1) Ubehandlet træ i loftet (15,1) demonteres nedenfra. Kan genbruges direkte.

2) Stenuldplader (15.2) fjernes. Kan ikke genbruges – farligt.

3) Fjern de bølgede tagplader (1.2). Kan ikke genbruges – farligt.

4) Fjern de bølgede tagplader (1.1). OBS! ›Asbest‹ skal håndteres med forsigtighed. Kan genbruges i utilgængelige områder uden behandling.

PROCESS:

- Step 1 is to take down selected areas of the existing roof in the following order:

1) Ceiling untreated wood (15.1) dismantled from below. Directly reusable.

5) Loftsbjælker af træ (15.1) fjernet. Kan genbruges direkte.

2) Rockwool boards (15.2) are taken down. Not to be reused - hazardous.

OG UDENDØRS TRÆVÆRK

3) Take down the corrugated top roofing sheets (1.2). Not to be reused - hazardous.

4) Take down the corrugated top roofing sheets (1.1). Note: ‘Asbestos’ should be handled with care!

Reusable in inaccessible areas w/o treatment.

5) Ceiling wooden beams (15.1) taken down. Directly reusable.

STEP 2: SELECTIVE DISMANTLING OF WINDOWS, DOORS, AND EXT. WOODWORK

PROCES:

- Trin 2 er at fjerne eksisterende vinduer og døre. Derefter demonteres det udvendige træværk.

1) Fjern døre og vinduer (5.1). Kan genbruges direkte.

2) Fjern alle metaldele (11.1). Kan genbruges direkte.

3) Demonter omhyggeligt udvendigt træværk (10.1) til genbrug, da det kan genbruges efter dekontaminering.

TRIN 3: SELEKTIV DEMONTERING AF MURVÆRKET

STEP 3: SELECTIVE DISMANTLING OF THE BRICKWORK

PROCES:

- Trin 3 er at fjerne eksisterende vinduer og døre. Derefter demonteres det udvendige træværk.

1) Skær murværket (4.1) stykker på 1-2 m og opbevar dem vandret til genbrug. Kan genbruges direkte.

2) Stenuldplader (4.2) fjernes. Kan ikke genbruges – farligt.

PROCESS:

- Step 2 is to take out the existing windows and doors. After, the exterior woodwork is dismantled.

1) Take out the doors and windows (5.1). Directly reusable.

2) Take out all metal parts (11.1). Directly reusable.

3) Carefully dismantle exterior woodwork (10.1) for repurposing. Can be reused after decontamination.

PROCESS:

- Step 3 is to take out

windows and doors. After, the exterior woodwork is dismantled.

1) Cut the brickwork (4.1) into patches of 1-2m and store them horizontally for repurposing. Directly reusable.

2) Rockwool boards (4.2) are taken down. Not to be reused - hazardous.

PROCESS:

- Trin 4 er at skære og fjerne limtræsbjælkerne selektivt. Til dette trin skal der foretages en række forberedende trin.

1) Fordel de indre hjørner af hver bolig.

2) Bor huller i betonpladen og indsæt pælefundamenter.

3) Oven på pælefundamenterne: Indsæt træsøjler.

4) Tilskær limtræet. Kan genbruges direkte.

PROCESS:

- Step 4 is to selectively cut and take down the glulam beams. For this step, a series of preparation steps need to take place.

1) Allocate the inner corners of each housing unit.

PROCES:

2) Drill holes in the concrete slab and insert pile foundations.

3) On top of the pile foundations, insert wooden columns.

4) Cut the glulams. Directly reusable.

1) Skær og fjern betondækdelene. Kan genbruges direkte.

- Trin 5 består i selektivt at skære og udskifte dele af terrændækket og placere de skårne dele oven på det resterende terrændæk for at skabe en gang, der giver trinfri adgang til alle hoveddøre.

PROCESS:

- Step 5 is to selectively cut and replace parts of the base slab and place the cut parts on top of the remaining slab in order to create a pathway that gives step free access to all front doors.

1) Cut and remove the concrete slab parts. Directly reusable.

PROCES:

- Trin 6 er at bygge en basisramme af det genanvendte limtræ og trævægge af genanvendte træbjælker fra taget. Der skal isoleres.

1) Indsæt genanvendt limtræ som grundlag. Genbrugt limtræ.

2) Byg vægkonstruktionerne. Genbrugte tagbjælker.

3) Tilføj isolering. Nyt.

PROCES:

- Trin 7 er at indsætte vinduer, døre og murværkssektioner.

1) Indsæt vinduer. Genbrugt for at matche energibehovet.

2) Indsæt døre. Genbrugt, så de opfylder energikravene.

3) Byg murstensvægge. Genbrugte 1-1,5 m murstenssektioner.

PROCESS:

- Step 7 is to insert windows, doors and brick patches. 1) Insert windows. Upcycled to match energy demands.

PROCES:

- Trin 8 er at tilføj indvendig træbeklædning og udvendig bræddelag til let udvendig facade.

1) Tilføj indvendig træbeklædning. Upcyclet for at matche funktionelle krav.

2) Insert doors. Upcycled to match energy demands.

3) Build brick walls. Upcycled 1-1.5m brick patches.

2) Tilføj udvendig bræddelag som forberedelse til udvendig finish. Direkte genanvendelig.

façade. 1) Add interior wood cladding. Upcycled to match functional demands.

- Trin 9 er at tilføje den endelige udvendige finish.

1) Tilføj udvendig træfinish. Direkte genanvendelig, men placeret således at den er utilgængelig.

2) Tilføj udvendig bølgefinish, Upcyclet for at matche funktionelle krav,

2) Add exterior lath as preparation for exterior finish. Directly reusable.

Mathilde Strandberg Hallin – SLETH

På site er SF-sten en gennemgående del af belægningen. Disse industrielt fremstillede betonmoduler opfattes ofte som rent funktionelle og uden nævneværdige æstetiske kvaliteter. Ved at eksperimentere med SF-stenen som et arkitektonisk element – eksempelvis i facader, søjlekonstruktioner eller som strukturelt modul – undersøgte jeg, hvordan stenen gennem gentagelse, skalering, rotation og transformation kunne fungere som et bærende motiv. Ved at stable, rotere og bygge med dem i mock-ups viste de deres æstetiske og taktile potentiale. De bar patina, nuance og uperfekthed, som er interessant. For at indfange dette har jeg arbejdet med collager for at indkapsle projektets stoflighed. For også at skabe en forbindelse til det eksisterende har jeg desuden undersøgt byggeskikprincipper,

On site, ‘SF’ stones are a recurring feature. These industrially manufactured concrete stones are often perceived as purely functional and without any real aesthetic qualities. By experimenting with SF stone as an architectural element – for example, in facades, in pillars, or as a structural module – I explored how the stone could function as a recurring motif through repetition, scaling, rotation, and transformation. By stacking, rotating, and building with them in mock-ups, they revealed their aesthetic and tactile potential. They had patina, nuance, and imperfection, which is interesting. To capture this, I worked with collages to encapsulate the materiality of the project. To also create a connection to the existing, I examined building customs principles, which I translated into diagrams – with a

som jeg har oversat til diagrammer – med fokus på rytme og inddeling – som inspiration til udviklingen af facadeprincippet.

Selve skelettet, konstruktionen, kom først efter det indledende arbejde med SF-stenen. Men allerede på site blev jeg fascineret af de buede limtræsbjælker, som findes i bygning D1 og D2. De blev undersøgt for deres potentiale som konstruktivt system. Da deres længder og dimensioner var givne, måtte konstruktionen tilpasses dem – ikke omvendt. Ved kun at vende og skære dem lidt til, kunne de danne skelet til bygningskroppen. Det blev hurtigt tydeligt, at limtræsbjælkerne ikke var høje nok til at kunne huse fire etager. Derfor blev murede søjler af tegl fra site tilføjet for at løfte bjælkerne op i den nødvendige højde.

Til opbygningen af dækkene har der været mange overvejelser –også med hensyn til træets historik: Kan det holde? Hvor meget skal suppleres? Etagedækket blev eksperimenteret frem – først med alt for stor tykkelse, siden med en lettere version inspireret af ribbedæk med sand, brugt i MiniCO2-husene i Fredericia.

I projektet blev konstruktionen en slags underliggende fortælling. Detaljen, hvor en muret søjle møder en limtræsbjælke, blev ikke kun en teknisk løsning – men også et billede på, hvordan nye og gamle systemer kan mødes. Detaljen afslører materialernes

focus on rhythm and division – as inspiration for the development of the façade principle.

The skeleton or construction itself came only after the initial work with the SF stone. But already on site, I was fascinated by the curved glulam beams found in buildings D1 and D2. They were examined for their potential as a structural system. Since their lengths and dimensions were given, the construction had to be adapted to them – not the other way around. By simply turning and cutting them a little, they could form the skeleton for the building structure. It quickly became clear that the glulam beams were not high enough to support four floors. Therefore, brick columns from the site were added to raise the beams to the required height.

Many considerations went into the construction of the floor slabs, including the history of the timber: Would it hold? How much would need to be supplemented? The floor slab was developed through experimentation – first with excessive thickness, then with a lighter version inspired by ribbed floor slabs with sand, which was used in the MiniCO2 houses in Fredericia.

In the project, the construction became a kind of underlying narrative. The detail where a brick column meets a glulam beam

karakter og samspil og understreger ønsket om at skabe ærlige, stoflige samlinger. I stedet for at skjule overgange bliver de fremhævet og anerkendt.

Trappen blev med tiden et fokus. Ikke kun som funktion, men som rum og mulighed for fællesskab. Trappetårnet er konstrueret som en let struktur i limtræ, genbrugt fra bygning G. Selve trappen og rækværket er udviklet som nye elementer, men der har været overvejelser om, hvordan også disse kunne fremstilles af overskudstræ eller metalrester – dog rakte tiden ikke til det. Trappetårnet fungerer som en arkitektonisk forgrening og samtidig som en social og bæredygtig løsning: flere boliger kan kobles op omkring én trappe. Tanken er, at to bygningskroppe

became not only a technical solution but also an image of how new and old systems can meet. The detail reveals the character and interaction of the materials and emphasizes the desire to create honest material joints. Instead of hiding transitions, they are highlighted and acknowledged.

Over time, the staircase became a focal point, not only as a function, but as a space and an opportunity for community. The stair tower is constructed as a light structure in glulam, reused from building G. The staircase and railing themselves have been developed as new elements, but consideration has been given to how these could also be made from surplus wood or metal scraps – however, there was not enough time for this. The stair

– måske flere – kan dele én opgang, hvilket både sparer materiale og åbner for fællesarealer, hvor beboere mødes.

Helt fra start arbejdede jeg inden for et grid i plan. Da projektet er baseret på genbrug, virkede det naturligt at organisere boligen i moduler. Inden for dette grid blev boligen opdelt seks felter, som svarer til rum. Jeg har arbejdet med, hvordan planen bedst rummer køkken, stue, bad og to værelser – samtidig med, at der skabes rumlige kvaliteter: lange kig, hvor limtræsbjælkerne kommer til syne, og visuelle forbindelser gennem boligen. Planen er både funktionel og rumlig – og tæt koblet til konstruktionen.

Den sprængte aksonometri viser, hvor materialerne kommer fra, hvordan de flytter sig, og hvor de bliver brugt. På den måde bliver det muligt at aflæse ikke blot bygningens fysiske opbygning, men også dens cirkulære kredsløb. Kortlægningen af materialestrømme gør det tydeligt, hvordan nedrivning og opbygning er dybt forbundne, og hvordan ressourcerne på én matrikel kan omformes til noget nyt – med respekt for det gamle. Diagrammet blev et værktøj til at forstå arkitekturen som system – ikke kun af rum, men af ressourcer og forbindelser.

Kombinationen af SF-sten, opskåret beton og limtræ skaber en rytmisk og ru æstetik. Facaden er ikke glat eller ensartet – men levende og sammensat. Overliggere i beton, variation i mønster

tower functions as an architectural extension and, at the same time, as a social and sustainable solution: several dwellings can be connected around a single staircase. The idea is that two building structures – perhaps more – can share a single staircase, which both saves material and opens up common areas where residents can meet.

From the outset, I worked within a grid plan. As the project is based on recycling, it seemed natural to organize the home into modules. Within this grid, the home was divided into six fields, corresponding to rooms. I have worked on how the plan best accommodates a kitchen, living room, bathroom, and two bedrooms – while also creating spatial qualities: long views where the glulam beams are visible and visual connections throughout the home. The plan is both functional and spatial – and closely linked to the construction.

The exploded axonometric shows where the materials come from, how they move, and where they are used. In this way, it is possible to read not only the physical structure of the building, but also its circular cycle. The mapping of material flows makes it clear how demolition and construction are deeply connected and how the resources on a single plot of land can be transformed into something new – with respect for the old. The diagram became a tool for understanding architecture as a system – not only of spaces, but of resources and connections.

og tydelige overgange mellem materialer skaber visuel klarhed uden at miste taktilitet. Genbrug handler her ikke kun om form og funktion, men er blevet bærende for projektets atmosfære og karakter. Begrænsningen om udelukkende at bruge materialer fra samme matrikel var i starten en udfordring – men blev hurtigt en drivkraft. Man tvinges til at undersøge, gentænke og gentage. Det ændrer tempoet i designprocessen: i stedet for hurtige skitser kræver det research, mock-ups, test og løbende justering. Det blev en langsommere, men også langt mere reflekterende proces. En, hvor løsningerne ikke lå på forhånd, men blev udviklet i tæt dialog med materialerne. Designsprinten har fået os til at give det skæve og uperfekte værdi. Det, der i nybyggeri ofte sorteres fra – pletter, patina, skævheder – er her blevet til kvaliteter. Det er netop forskellene og afvigelserne, der har givet projektet karakter. De er blevet indarbejdet og fremhævet i et forsøg på at skabe noget, der ikke kunne være opstået på ny. Det er i spændingsfeltet mellem det præcise og det uensartede, at æstetikken og arkitekturen i dette projekt har fundet sin form.

The combination of SF stone, cut concrete, and glulam creates a rhythmic and rough aesthetic. The façade is not smooth or uniform – but lively and complex. Concrete lintels, variations in pattern, and clear transitions between materials create visual clarity without losing tactility. Here, recycling is not just about form and function but has become fundamental to the atmosphere and character of the project. The restriction of using only materials from the same plot was initially a challenge, but quickly became a driving force. One is forced to investigate, rethink, and repeat. This changes the pace of the design process: instead of quick sketches, it requires research, mock-ups, testing, and ongoing adjustment. It became a slower but also much more reflective process – one where the solutions were not predetermined but were developed in close dialogue with the materials. The design sprint has led us to value the quirky and imperfect. What is often discarded in new construction –stains, patina, and irregularities – have here become qualities. It is precisely these differences and deviations that have given the project its character. They have been incorporated and highlighted in an attempt to create something that could not have been recreated. It is in the tension between the precise and the uneven that the aesthetics and architecture of this project have found their form.

2: Stedets Karakter / The character of the site

Karen Emilie Mølgaard Rasmussen – Anna Mette Exner Arkitektur

LISTEFABRIKKEN: Mange steder finder man gamle, forladte fabriksbygninger. Modulære bygninger bygget i taktfast rytme med solide skeletter. Der er ofte tale om store volumener og dublerede tvillinger placeret ved siden af hinanden eller i tæt sammenhæng. Ved Listefabrikken blev jeg opmærksom på tvillingerne igennem en nærmere registrering af området, hvor især tvillingebygningerne D1 og D2 fangede min opmærksomhed. Hvad sker der, hvis man sætter to tvillingebygninger sammen? Hvad sker der, når man ændrer tvillingernes funktion? Kan man fjerne den ene tvilling og lade den understøtte den anden uden at tilføje nyt? Hvordan kan man bygge nye boliger ved kun at genbruge hvad der i forvejen er på matriklen? Og hvor mange boliger kan man bygge?

LISTEFABRIKKEN: In many places, one finds old, abandoned factory buildings – modular buildings constructed in a rhythmic pattern with solid frames. These are often large structures and duplicate twins placed side by side or in close proximity.

At Listefabrikken, I became aware of the twins through a closer examination of the area, where the twin buildings D1 and D2 in particular caught my attention. What happens if you put two twin buildings together? What happens when you change the function of the twins? Can you remove one twin and let it support the other without adding anything new? How can you build new homes by only reusing what is already on the land? And how many homes can you build?

PROCESSEN: For at arbejde konstruktivt med denne kompleksitet, valgte jeg at forsøge at strukturere min designproces for at skabe greb, der kunne hjælpe mig med at vurdere og prioritere. Som en del af strukturen ønskede jeg at arbejde med et byggefællesskab, og undersøge hvilken effekt dette kan have på en designproces og især koreografien. Hvad vil der ske, hvis man lader et byggefællesskab stå for opførelsen af de nye bo-enheder?

FRA TO TVILLINGER TIL EN: Her ses det diagrammatisk, hvordan det er tiltænkt, at to tvillinger bliver til nye bo-enheder, og hvordan materialet fra den ene tvilling genbruges til at understøtte den anden tvillings nye funktioner.

MATERIALITET: Diagrammet viser registreringer af udvalgte materialer fra Listefabrikkens tvillingebygninger og deres taktilitet. De registrerede materialer og kortlægningen heraf viste sig, at blive grundlæggende for mit videre arbejde med bo-enhedernes nye bærende konstruktioner.

From two twins to one

THE PROCESS: To work constructively with this complexity, I chose to try to structure my design process to create a framework that could help me assess and prioritize. As part of the structure, I wanted to work with a building community and investigate the effect this could have on the design process and, in particular, the choreography. What would happen if a building community were responsible for constructing the new residential units?

FROM TWO TWINS TO ONE: This diagram shows how the two twins are intended to become new residential units and how the material from one twin is reused to support the new functions of the other twin.

MATERIALITY: The diagram shows records of selected materials from Listefabrikken’s twin buildings and their tactility. The recorded materials and their mapping proved to be fundamental to my further work with the new load-bearing structures of the housing units.

EN SAMMENSAT ÆSTETIK: Med collagen undersøgte jeg, hvordan æstetikken påvirkes, når vi genbruger alt på matriklen. Hvis vi i højere grad skal genbruge og genanvende byggematerialer, betyder det en ny og mere sammensat form for arkitektur, end den vi kender i dag. Æstetikken vil opstå som en konsekvens af det stedbundne og i dialog med det eksisterende, og som collagen viser, vil æstetikken i højere grad kræve en accept af det slidte, skæve, forvredne og ufuldkommene. Resultatet vil stå ufærdigt og upoleret den klassiske forstand, men materialernes tidligere liv vil blive en aktiv del af fortællingen.

BO-ENHEDERNE: Efter en række volumenstudier af den eksisterende tvillingebygning og undersøgelser af, hvordan man kan indrette nye boliger i det eksisterende, kom jeg frem til, at den mest optimale løsning i forhold til at forbruge mindst muligt materiale, så man i sidste ende kan få flest bo-enheder, er at placere bygningerne op mod hinanden, og undgå indvendige gennemgangssystemer og i stedet have adgang udefra. Ifølge SLETHs lokalplan skal boligerne have mindst to etager. Det

A COMPOSITE AESTHETIC: With the collage, I explored how aesthetics are affected when we reuse everything on the site. If we are to reuse and recycle building materials to a greater extent, this will mean a new and more composite form of architecture than we know today. The aesthetics will arise as a consequence of the site-specific nature and in dialogue with the existing, and as the collage shows, the aesthetics will require a greater acceptance of the worn, crooked, twisted, and imperfect. The result will be unfinished and unpolished in the classical sense, but the previous life of the materials will become an active part of the narrative.

THE HOUSING UNITS: After a series of volume studies of the existing twin building and investigations into how to design new homes within the existing structure, concluded that the most optimal solution, in terms of using the least amount of material so the most housing units can be created, is to place the buildings next to each other and to avoid internal passageways, instead providing access from the outside. According to SLETH’s

Fig. 8: Et byggestystem / A building system

Fig. 9: Nye konstruktioner af gamle materialer / New constructions from old materials

løses ved at opbygge en kerne i bo-enhedens ene ende, der klodser op mod bo-enhederne på den anden side.

ET BYGGESYSTEM: Hvordan genbruges materialerne fra den ene tvillingebygning til at understøtte den anden tvillings bo-enheder? Hvilke materialer anvendes til hvilke konstruktioner? Hvad bevares i den blivende tvilling? Og hvordan designer man et generelt byggesystem med afsæt i genbrug af matriklens materialer? Som det ses i diagrammet, er det tiltænkt, at byggefællesskabet selv skal konstruere bo-enhedens ydre beklædning i en form for grid-system. Her er det tiltænkt, at alle de materialer, som ikke bruges til bo-enhedens kerne og anden etage, skal kunne indgå i en moderne form for bindingsværk, hvor grid-strukturens tavl udfyldes ud af de materialer, der er tilbage efter bo-enhedens kerne er bygget.

NYE KOSTRUKTIONER AF GAMLE MATERIALER: Efter kortlægningen af fabrikkens materialer gik jeg i gang med at forsøge at konstruere bo-enhedernes kerner. Virkelig en svær opgave,

local plan, the dwellings must have at least two floors. This is solved by building a core at one end of the residential unit that connects to the residential units on the other side.

A BUILDING SYSTEM: How are the materials from one twin building reused to support the residential units of the other twin? Which materials are used for which structures? What is preserved in the remaining twin? And how do you design a general building system based on the reuse of the land registry’s materials? As shown in the diagram, the building community itself is intended to construct the outer cladding of the residential unit in a kind of grid system. The intention here is that all materials not used for the core and second floor of the residential unit can be incorporated into a modern form of half-timbering, where the grid structure is filled in with the materials left over after the core of the residential unit has been built.

NEW CONSTRUCTIONS FROM OLD MATERIALS: After mapping the factory’s materials, I set about trying to construct the cores

hvor jeg manglede konstruktiv viden. Det blev dog klart for mig, at de tunge materialer såsom terrændæk og mursten var smarte at bruge til bo-enhedens tunge kerne på grund af mangel på lettere materiale til det moderne bindingsværk

LOKALPLANEN: Når vi fjerner den ene tvillingebygning for at understøtte den anden, mister vi nogle kvadratmeter. Ifølge SLETHs lokalplan ønskes 80 nye boliger på matriklen på 80 kvadratmeter hver, men måske vi skal bo anderledes i fremtiden? Når materialer genbruges og anvendes på ny, er det anslået, at det koster 20% af materialet. Måske vi kigger ind i en fremtid, hvor vi skal bo på færre kvadratmeter? Ved at sammensætte de to tvillingebygninger D1 og D2 har jeg estimeret, at man vil kunne bygge 16 bo-enheder. Hvis man skalerer det op til resten af området og forestiller sig, at man kan sammensætte Listefabrikkens andre tvillingebygninger på samme måde, vil man måske kunne bygge 45-50 bo-enheder på omkring 30 kvadratmeter. Måske denne tilgang kan være en del af løsningen?

KOREOGRAFIEN OG BYGGEFÆLLESSKABET: Hvordan kan det logistisk set lade sig gøre, at sammensætte tvillingerne og bygge bo-enhederne? Hvordan og hvilken rækkefølge overfører man den ene tvillings materialer til den anden? Hvordan opbevarer man materialet? Hvornår og hvordan overføres taget fra

of the residential units. This was a really difficult task, as I lacked the necessary construction knowledge. However, it became clear to me that heavy materials such as terrazzo and bricks were a smart choice for the heavy core of the housing unit due to the lack of lighter materials for modern half-timbering.

THE LOCAL PLAN: When we remove one of the twin buildings to support the other, we lose a few square meters. According to SLETH’s local plan, 80 new homes are desired on the 80-square-metre plot, but perhaps we will have to live differently in the future? When materials are recycled and reused, it is estimated that this costs 20% of the material. Perhaps we are looking at a future where we will have to live in fewer square meters? By combining the two twin buildings, D1 and D2, I have estimated that 16 residential units could be built. If you scale this up to the rest of the area and imagine that you can combine Listefabrikken’s other twin buildings in the same way, you could perhaps build 45-50 residential units of around 30 square meters. Perhaps this approach could be part of the solution?

CHOREOGRAPHY AND THE BUILDING COMMUNITY: How is it logistically possible to assemble the twins and build the residential units? How and in what order do you transfer the materials from one twin to the other? How do you store the materials?

11: Koreografien og byggefællesskabet The choreography and the building community

den ene tvilling til den anden? Alle disse spørgsmål gik op for mig, da jeg gik dybere ned koreografien, når to tvillingebygninger sammensættes. Måske man skulle have taget koreografien ind tidligere i designprocessen? Diagrammet viser, hvordan kernen først bygges, hvorefter grid-strukturen og det moderne bindingsværk sammensættes, for at man til sidst individuelt i byggefællesskabets bo-enheder tilføjer tavl til det moderne bindingsværk ud fra de kernens overskydende materialer.

HELHEDEN: Når den ene tvillingebygning overføres for at understøtte den anden tvillings nye funktioner, opstår nye strukturer. Igennem min designproces opstod mere kompakte, sammensatte og improviserede bo-enheder afhængige af fællesskab. Det foreslåede byggefællesskab peger på en anden måde at skabe bo-enheder på, hvor man ikke bare bor i en bygning, men også bygger og lever sammen. den virkelighed bliver kvadratmeter mindre vigtige, og vi behøver måske derfor ikke bo så stort. Lokalplanen stiller en række krav. Målsætninger, der peger mod en bestemt forestilling om boliger på en vis størrelse og standard. Hvis vi skal genbruge alt på matriklen, er vi muligvis nødt til igennem vores designprocesser at revurdere lokalplanen og tænke genbrug på matriklen som en del af en større helhed for at gøre genbrug og genanvendelse realistisk.

When and how do you transfer the roof from one twin to the other? All these questions occurred to me as I delved deeper into the choreography of putting two twin buildings together. Perhaps the choreography should have been incorporated earlier in the design process? The diagram shows how the core is built first, followed by the grid structure and the modern half-timbering, so that finally, individually in the building community’s residential units, boards are added to the modern half-timbering from the core’s surplus materials.

THE WHOLE: When one twin building is transferred to support the new functions of the other twin, new structures emerge. Throughout my design process, more compact, composite, and improvised housing units dependent on community emerged. The proposed building community points to a different way of creating housing units, where you not only live in a building, but also build and live together. In reality, square meters become less important, and we may therefore not need to live in such large spaces. The local plan sets out several requirements. Objectives that point towards a specific idea of housing of a certain size and standard. If we are to reuse everything on the site, we may need to re-evaluate the local plan through our design processes and think of reuse on the site as part of a larger whole in order to make reuse and recycling realistic.