Tandlægebladet 8 - 2025

N°08

TANDLÆGEUDDANNELSE

Går det godt eller galt?

Mange kan have øget risiko for caries

– uden selv at være klar over det!

Oplys og forklar dem om deres risikoprofil. Find hjælp i vores nye 4-trins guide. Og overvej Duraphat højfluorid produkter.

Bestil 4-trins guiden på colgateprofessional.dk Medicinske højfluorid produkter klinisk dokumenteret til at øge carieskontrol1-5 4-trins guide

Referencer: 1. https://cariescareinternational.com/ - reviewed Sept 2024 2. Staun Larsen L et al. Eur J Oral Sci. 2023 Jun;131 (3) 3. Ekstrand KR et al. Caries Res 2015;49(5):489-498 4. Baysan et al. Caries Res 2001;35:41-46 5. Ekstrand KR et al. Caries Res. 2013;47 (5):391-8

Informationer vedrørende ordinering Duraphat® 22,6 mg/ml fluorid som natriumfluorid, dentalsuspension Indikation: Forebyggelse af dental caries. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og børn: Skal appliceres af tandlægen. Før applikation skal udtalte tandbelægninger fjernes og tænderne tørres. Efter grundig tandrensning pensles et tyndt lag på de mest følsomme steder på tandsættet vha. en børste, sonde eller vatpind. Mælketænder: op til 0,25-0,3 ml. En blanding af mælketænder og blivende tænder: op til 0,4 ml. Blivende tænder: op til 0,75-1,0 ml. Normalt gentages applikation hver 6. måned, men kan foretages hyppigere (hver 3. måned). Patienten bør ikke børste tænderne eller tygge mad før 4 timer efter behandling. Overskydende dentalsuspension skylles af efter ca. 4 timer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Applikation på hele tandsættet bør ikke foretages på tom mave. Må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Må ikke komme nær øjnene. Tuben indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner*: Der bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel, på behandlingsdagen. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat. Tag hensyn til alkoholindholdet i Duraphat. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløgning, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem, astmaanfald. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Overfølsomhed. Overdosering*: Ved fluoriddoser på flere mg/kg legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, omfattende hypocalcæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Tandpasta. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 27. september 2023, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2, 2830 Virum, tlf.: 43209200. Opdateret 15. maj 2024. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/ år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51

Flere klinikker skifter til al dente netop nu – skal du med?

Din enkle arbejdsdag starter med al dente

Mere end 5000 glade brugere tager ikke fejl.

Med al dente får du et velafprøvet og driftsikkert journalsystem, der bare virker!

Der er rift om konverteringerne

Hver måned hjælper vi nye klinikker godt i gang – med gennemtænkte funktioner og en tryg opstart.

Book en gratis og uforpligtende præsentation

Tlf: 43 58 44 39 support@aldente.dk

4 gode grunde til at vælge al dente 1. 2. 3. 4.

Velafprøvet system, der understøtter arbejdsgangene på klinikken og i bogholderiet.

Tilgængelig, kompetent og gratis support.

Branchens bedste indkald!

Du får ikke bare et it-system, men også en kompetent samarbejdsog sparringspartner.

Se hvor nemt det er at skifte

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Rasmus Juul

BAGGRUND

Ny tandlægeuddannelse vækker debat

Den nye tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet deler vandene. Man risikerer at gamble med patientsikkerheden, lyder bekymringen, mens andre ser konstruktivt på det.

Få indblik i, hvordan du kan kontrollere og behandle caries, der opstår i det primære tandsæt.

”Sådan skal det ikke være”

På Aarhus Universitet svarer omtrent en tredjedel af de tandlægestuderende i en undersøgelse, at de er blevet talt hårdt til eller har overværet en hård tone. Det skal forbedres, lyder det fra ledelsen.

/612

FAGSTAFETTEN

”Parodontologien er grundstenen i odontologien”

I denne måneds fagstafet svarer specialist i parodontologi Mette Rylev på, hvorfor hun har uddannet sig i Schweiz, og hvad det betyder for faget, at vi har så få specialer i Danmark.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 559

STRAND EMW, HANSEN DL, KOCH IL, ANDERSEN SWM, POULSEN IA, JENSEN SS

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne – udvikling i henvisningsmønsteret / 560

LERCHE CL, ANDERSEN SWM, FORNER LE

Osteonekrose i maksillen hos patient uden historik med antiresorptiv medicin / 572

REZAI E, PERSSON M, NØRHOLT SE Statisk computerassisteret implantatkirurgi / 578

SAGBAKKEN P, KJELLERUP AD, STARCH-JENSEN T

Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese til korrektion af transversel okklusionsafvigelse / 590

MADSEN M, LARSEN MK Oralt planocellulært karcinom / 598

FAST STOF

Leder / 544

Update / 546

Guide / 602

Medlemsservice / 618

Et døgn med / 636

Ny tandlægetitel vil sende et vigtigt signal

Cand.med.odont. Kig og smag godt på ordet. Det kan nemlig meget vel blive den nye fællesbetegnelse for os som tandlæger.

Hvis det står til Københavns Universitet og Aarhus Universitet, skal tandlæger fremover skifte den nuværende titel cand. odont. ud med cand.med.odont. Den nye titel skal tydeliggøre den medicinske grunduddannelse, vi har som tandlæger.

I Tandlægeforeningen bakker vi op om forslaget af flere grunde. For det første er vi enige i, at det er vigtigt at synliggøre tandlægers kompetencer, hvor den medicinske grunduddannelse er grundlaget for specialisering i odontologien. Samtidig afspejler det den voksende kompleksitet i vores sundhedsprofessionelle virke. Mange af vores patienter har kroniske sygdomme og andre medicinske problemstillinger, der gør tandlægers arbejde mere komplekst end tidligere. Det er der taget højde for på vores uddannelse, men ikke i titlen.

Det vigtigste for mig er imidlertid, at navneændringen sender et vigtigt signal om, at tandlæger bør tænkes ind som centrale aktører i vores sundhedsvæsen. Som universiteterne også skriver i begrundelsen, er der en tendens til, at tandlægefaget ofte sidestilles med det liberale erhvervsliv og salg af produkter, selv om vi dag ud og dag ind leverer en meget vigtig sundhedsydelse til borgerne både i den offentlige og private tandpleje.

Hvor sygdomme i mundhulen historisk set har været opfattet som et isoleret syg-

Navneændringen sender et vigtigt signal om, at tandlæger bør tænkes ind som centrale aktører i vores sundhedsvæsen

domsfelt, er vi i dag heldigvis klogere og ved, at sygdomme i munden påvirkes af sygdomme andre steder i kroppen og omvendt. Det mangler bare at bundfælde sig hos vores politikere og sundhedsmyndigheder.

Jeg bilder mig selvfølgelig ikke ind, at en ny titel som cand.med.odont. med et slag sikrer os større anerkendelse og en mere central rolle i vores sundhedsvæsen. Men man skal ikke undervurdere signalværdien. Slet ikke i en tid, hvor et politisk flertal har besluttet at oprette en ny tandlægeuddannelse i Odense, der desværre trækker vores fag i retning af en erhvervskandidat eller måske en professionsuddannelse.

Den udvikling vil være katastrofal for det høje og ensartede faglige niveau hos danske tandlæger. Titlen som cand.med. odont. kan bidrage til at fastslå, at tandlæger er højtuddannede akademikere på linje med praktiserende læger og speciallæger. Og det flugter i øvrigt også med praksis i andre nordiske samt nordamerikanske lande (Master of Science (MSc) in Dental Medicine). For Tandlægeforeningen er det derfor også vigtigt, at titelændringen kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft for alle tandlæger, uanset uddannelsestidspunkt, så vi får en ensartet national og international forståelse af vores uddannelse og virksomhedsområde.

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

SYMPOSIUM 2025

Tilmeld dig nu og få 15% rabat

Få styrket dine kompetencer!

Tilmeld dig årets Symposium inden den 1. september for at få early bird-rabat.

Læs det fulde program her

§ 166-ORDNINGEN:

Lang sagsbehandlingstid kan forværre svage patienters tandsundhed

ALLEREDE FØR DEN NYE UDVIDELSE AF § 166-ORDNINGEN for alvor er kommet i gang, er der op til fire måneders sagsbehandlingstid i nogle regioner, mens Region Sjælland kun har få dage. Den lange ventetid i hovedparten af landet kan risikere at gå ud over tandsundheden hos i forvejen hårdt ramte patienter.

ANDREASEN

Fra den 1. juli 2025 er § 166-ordningen igen udvidet. Det betyder bl.a., at patienter i behandling med visse typer psykofarmaka, som oplever betydelige tandproblemer, nu også får adgang til at søge om tilskud til tandpleje. Bag står det brede flertal i Folketinget, der i januar 2024 indgik den første aftale om udvidelse af ordningen.

Betydelig ventetid

Men før den nye udvidelse af ordningen er oppe i omdrejninger, har nogle af regionerne en betydelig ventetid på sagsbehandlingen af ansøgninger om tilskud. Region Hovedstaden oplyser, at der kan være op til fire måneders ventetid på at få afgjort en ansøgning om tilskud. Det samme gør sig gældende i Region Midtjylland, hvor der aktuelt er en gennemsnitlig ventetid på tre til fire måneder. I Region Syddanmark er sagsbehandlingstiden ca. to en halv måned, mens der i Region Nordjylland aktuelt er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 77 dage.

Tandproblemer kan forværres

Personer ramt af cancer, og som bl.a. har fået strålebehandling, får ofte senfølger i mundhulen – især nedsat spytsekretion. Men også personer, der pga. anden sygdom og behandling udvikler nedsat spytsekretion, kan hurtigt udvikle tandproblemer.

– Komplikationer til svært nedsat spytsekretion kan være øget cariesaktivitet, herunder caries på atypiske flader, accelereret tandslid/tanderosion og tab af fyldninger og emaljefrakturer, forklarer Anne Marie Lynge Pedersen, professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

– Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at påbegynde profylaktisk fluoridbehandling så tidligt i forløbet som muligt og i det hele taget iværksætte en individuel forebyggende behandlingsplan så hurtigt som muligt, herunder intensiveret indkaldelse til eftersyn og kontrol, siger hun.

Vi er aktuelt i gang med at rekruttere flere medarbejdere til opgaven

CAMILLA KJÆRULFF

Chefsygeplejerske på Afdelingen for Kæbekirurgi, Region Hovedstaden

Hun fastslår, at de tandproblemer, der kan opstå som følge af især kræftbehandling, kan forværres i løbet af det undertiden lange sagsbehandlingsforløb. Fx kan cariesangreb udvikle sig og blive dybere, og tænder kan frakturere og derved øge behandlingsbehovet.

I Region Hovedstaden fortæller chefsygeplejerske på Afdelingen for Kæbekirurgi, Camilla Kjærulff, at baggrunden for den lange ventetid er, at der har været en udskiftning af sagsbehandlere og tandlægekonsulenter, hvilket naturligt medfører en midlertidig aktivitetsnedgang.

– Vi er aktuelt i gang med at rekruttere flere medarbejdere, både sagsbehandlere og tandlægekonsulenter, til opgaven, siger chefsygeplejersken.

Region Sjælland har løst det

I Region Sjælland har man tilsyneladende knækket koden. Her er ventetiden på sagsbehandlingen helt nede på seks dage. Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland oplyser i et skriftligt svar, at der er ansat flere medarbejdere til at håndtere ansøgninger.

Foruden den administrative behandling af sagerne skal de gennemgås af en tandlæge. Otte timer om ugen er der ansat en tandlæge, som sidder sammen med de medarbejdere, som håndterer sagerne.

Odontologi er fortsat et populært studie

Mange unge mennesker vil gerne læse til tandlæge. Odontologi er faktisk blandt de 25 mest søgte uddannelser i år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og flere og flere søger ind. Siden 2018 har næsten dobbelt så mange søgt ind i København og Aarhus – både samlet set og som førsteprioritet. I år var adgangskvotienten 10,4 på Københavns Universitet og 10,5 på Aarhus Universitet, så kun et fåtal af ansøgerne bliver optaget. Tandlægebladet vil gerne byde alle nye tandlægestuderende velkommen til faget.

Ansøgere og optagne på Københavns Universitet og Aarhus Universitet

Ansøgere i alt Antal optagne

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Antal optagne på odontologi 2025

Stort tillykke

til alle dimittender fra København og Aarhus og velkommen til faget.

Cand.med.odont.

AARHUS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS UNIVERSITET vil ændre uddannelsestitlen fra odontologi til odontologisk medicin med den latinske gradsbetegnelse cand.med.odont. Målet er at tydeliggøre den medicinske grunduddannelse, man har som tandlæge.

Fælles konference for ansatte tandlæger

TANDLÆGEFORENINGEN afholder konference for både offentligt og privatansatte tandlæger 15.16. januar 2026. Programmet vil både byde på emner som kirurgisk fjernelse af visdomstænder, slid og erosioner, unge med psykiske udfordringer, brug af off-label medicin og ortodonti på unge.

Gåden om Struensees tand

MAGTKAMPE, DRAGEBLOD OG

TANDPLEJE. På Medicinsk Museion i København er Johann Friedrich Struensees tand udstillet sammen med en gammel håndskrevet seddel. Her hævder distriktslæge M.W. Kall, at han

har trukket tanden ud af Struensees mund, kort efter Struensee blev halshugget i 1772. Om det er sandt, vides ikke med sikkerhed. I en podcastserie i fire afsnit forsøger Kongerækken med hjælp fra en række eksperter at opklare mysteriet. Podcasten er udgivet i samarbejde med Medicinsk Museion.

Find den her: www.kongeraekken.dk/podcastserier/struensees-tand

Når vi bringer sundhed og forebyggelse helt ud i hverdagen –også dér, hvor arbejdet er fysisk krævende – så kan det skabe reel forandring både for den enkelte, arbejdspladsen og for i sidste ende samfundet

KENT JENSEN

Administrerende direktør i Dansk Sundhedssikring

Citatet stammer fra en pressemeddelelse i juli 2025 fra Dansk Sundhedssikring, der har afleveret årets rapport til FN’s Global Compact – verdens største initiativ for ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift.

Hvordan

restaurerer du endodontisk behandlede tænder?

I FORBINDELSE MED SIT PH.D.-

PROJEKT på Tandlægeskolen i København vil Frederikke Vittrup Sanderhoff Olsen afdække, hvordan endodontisk behandlede tænder restaureres i dag i dansk tandlægepraksis. Deltag i spørgeskemaundersøgelsen ved at scanne denne QR-kode:

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

3,7

Næsten 3,7 milliarder mennesker lider af en sygdom i munden, anslår WHO. Det er tæt på halvdelen af hele verdens befolkning.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder

Parietal perforation

PATIENTTILFÆLDE

En patient møder op til rodbehandling forud for hemisektion af 7-. Patienten bedøves, der åbnes til pulpacavum, kofferdam anlægges, og kanaler findes. De mesiale kanaler bløder meget. Apexlokator vil ikke indikere, hvor filen befinder sig i kanalerne. Der tages røntgen for kontrol af filens placering i kanalen, og det konstateres, at der er lavet en parietal perforation mesialt, som er blevet tolket som kanalindgange. Det ender med, at 7- ekstraheres.

LÆRING

Inden der åbnes til pulpacavum, er det vigtigt at orientere sig i tandens morfologi og hældning. 7- var i dette tilfælde mesialt kippet, hvilket blev delvis overset. Derudover bør kofferdam først anlægges, når alle kanaler er lokaliseret. Apexlokator kan ikke anvendes i fugtige kanaler.

Det spørger I om

Jeg er ansat tandlæge i privat praksis. Har jeg ret til den 6. ferieuge/ feriefridagstimer?

SVAR: Kun hvis det er aftalt i din kontrakt. Da ansatte tandlæger i privat praksis ikke er omfattet af en overenskomst, er det kun ferieloven, der er gældende. Den giver ret til 5 ugers ferie, mens øvrig frihed skal aftales med arbejdsgiveren. Dette kan også ske i forbindelse med en eventuel genforhandling af kontrakten.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

Nye patientbrochurer

Tandlægeforeningen tilbyder en række patientbrochurer, som du kan give dine patienter med hjem som supplement til din rådgivning. Brochurerne dækker de mest almindelige tandsygdomme, gener og behandlinger – fra caries og erosioner til mundtørhed og visdomstænder. Download eller bestil dem på Tdlnet.dk.

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

SEPTEMBER 2

Webinar

TR-Tirsdag

Tilmeldingsfrist: 28. august 2025

SEPTEMBER 26-27

Børkop

Ledelsesakademi – modul 5

Tilmeldingsfrist: 25. august 2025

NOVEMBER 7-8

Aalborg

Symposium 2025 – Den akutte patient

Tilmeldingsfrist: 3. november 2025

Uretmæssigt opkrævede gebyrer kan være på vej tilbage til tandlæger

455

klik

Vidste du, at …

… du som nyuddannet tandlæge og medlem af Tandlægeforeningen kan få en attraktiv pensionsordning inkl. forsikring mod tab af erhvervsevne i dit nye job gennem PFA? Bliver du ansat i kommune, stat, region eller Grønland, bliver du omfattet af en obligatorisk pensionsløsning hos PFA. Som klinikejer eller privatansat har du mulighed for at tilvælge den samme fordelagtige pensionsordning.

Produkt tilbagekaldt

Lægemiddelstyrelsen har udsendt meddelelse om tilbagetrækning af produktet IO FLO­S Kit A04A, A04B, A04S fra virksomheden Dentsply Implants Manufacturing GmbH. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du finde virksomhedens egen meddelelse om tilbagetrækningen. Produktet har en defekt i gevindet, hvilket kan resultere i en utilsigtet afstand mellem IO FLO-S og abutment.

Gratis tandpleje øger ventelisterne

Indførelsen af gratis tandpleje til de 18­21­årige og manglen på tandlæger giver mange steder længere ventelister, viser ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen. Kommunerne kan ikke følge med, og det kan i værste fald gå ud over tandsundheden, advarer overtandlæger. Læs mere på Tdlnet.dk.

Vælg mellem et bredt udvalg af tandpastaer og find den, der passer til dine patienters behov.

Alle varianter er uden farvestoffet titaniumdioxid og tandpastaen er derfor transparent. Derudover er Zendium, som du kender den. Mild i smag, uden SLS, med natriumfluorid, enzymer og proteiner – og effektiv!

Så uanset hvilke behov dine patienter har – så kan Zendium tilbyde en variant, der bidrager til at forbedre mundsundheden.

Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:

GENANVENDT PAP

80% genanvendt pap til tandpastaæsker

BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER

99% af tandpastaen er bionedbrydelig

TUBE AF BIOPLASTIC

Mindst 60% bioplast i tandpastatuber

Zendium styrker mundens naturlige forsvar

Se mere på zendium.dk

Idet ældgamle Japan var sort det nye hvid. Med en blanding af jern, eddike og tannin fra grøntsager eller te malede velhavende, gifte japanske kvinder deres tænder sorte, fordi de opfattede det som smukt og attraktivt. Og fordi det signalerede deres økonomiske og sociale status.

Traditionen kaldes ohaguro og foregik under Edo-perioden fra 1600-1868. Det blev udført med et sæt, der bestod af mange forskellige redskaber som børster, kamme, bassiner og kander. Bassinet med øreformede håndtag kaldes mimidarai og blev brugt til at vaske mund og ansigt, inden den sorte væske blev malet på tænderne. I en skål på en bakke blev det blandet og påført med børster. Udover at være et skønhedsideal havde ohaguro også en praktisk funktion: Den sorte væske dannede en vandfast hinde, som beskyttede emaljen og forebyggede caries. Arkæologiske udgravninger viser, at skeletter af kvinder med sorte tænder havde færre huller i tænderne.

Da Japan blev åbnet for omverdenen i midten af 1800-tallet, opfattede europæiske besøgende de sorte tænder som utiltalende og som et tegn på dårlig tandpleje. Japanerne ville gerne ligne borgere i de vestlige lande, og ohaguro blev mindre og mindre udbredt. I dag er skikken dog genopstået i landlige områder i Cambodja, Thailand og Vietnam – også som et led i at opretholde god tandhygiejne.♦

Kilder:

Gunhild Ravn Borggreen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i japansk kunst og kultur.

Venugopal A, Marya A. Return of the ohaguro. Br Dent J 2021;231:69.

ColBase (https://colbase.nich.go.jp/collection_ items/kyohaku/H%E7%94%B292-5?locale=en)

Det sorte tandsæt

Reel viden om, hvordan vi kan beskytte os mod giftige stoffer

PHILIPPE GRANDJEAN (PG), professor på Syddansk Universitet, har skrevet en bog med titlen: ”Du er giftig. Og nogen vil skjule det”. Sammen med overskriften på første kapitel, som er ”Vi er så giftige, at vi ville blive forbudt som fødevare”, afdækker bogens 11 kapitler på den ene side alvorlige miljømæssige og personlige konsekvenser ved indtag af fx bly, kviksølv, fluorider, pesticider etc. og på den anden side dunkle øko-

nomiske og politiske interesser, som uretfærdigt udfordrer forskernes budskaber.

I brede kredse er PG nok mest kendt for hans utrættelige fokusering på PFAS (perfluorerede akrylatstoffer) (kapitel 4) – stoffer som er svært eller ligefrem næsten unedbrydelige. Mange husker nok skandalen fra Korsør, som PG omtaler i bogen, hvor køer græssende på marker, som var forurenet med PFOS (tilhører

PFAS-stofferne), der kom fra brandslukningsprodukter fra en nærliggende brandskole. Kødets indhold af PFOS blev målt til > 100 x højere end grænseværdien, og kødet var selvfølgelig ubrugeligt til menneskeføde, men mennesker på egnen havde længe spist kødet.

Af speciel interesse for os tandlæger behandler PG fluorid i kapitel 3. PG erkender, at fluorid begrænser cariesudviklingen, men at vi samtidig skal sikre mod fluorids bivirkninger, som, hvis vi glemmer akut forgiftning, primært er dental fluorose og en mulig påvirkning af børns hjerner, der skyldes for meget fluoridindtag under moderens graviditet og de følgende år efter undfangelsen. Overoptaget af fluorid kan resultere i kognitive udfordringer for børnene senere hen. PG argumenterer for, at fluoridindholdet i drikkevandet fx i Danmark ikke må være > 0,3 mg fluorid

pr. liter drikkevand (~ 0,3 ppm F), og samtidig skal gravide passe på med at drikke te, da der er et højt fluoridindhold i mange te-brands. I Danmark har ca. en tredjedel af kommunerne drikkevand fra boringer med et fluoridindhold på > 0,3 ppm F, så det vil være en kæmpe opgave at få alt drikkevand i Danmark under 0,3 ppm F.

Sidst i bogen tager PG begrebet forsigtighedsprincippet op. Det skyldes, som PG omtaler, at der er > 100.000 kemiske stoffer omkring os, og vi kender kun en brøkdel af de afledte potentielle skadelige effekter. Det siger sig selv, at vi ikke kan foretage RCT-studier for alle disse stoffer, og det er så her, forsigtighedsprincippet har sin berettigelse.

Tak til PG for at skrive denne bog om så vigtige emner. Til alle, der læser Tandlægebladet, kan jeg varmt anbefale at læse bogen.

Forfatter: Philippe Grandjean

Titel: Du er giftig. Og nogen vil skjule det

Forlag: Politikens Forlag

Sider: 285 sider, ill.

ISBN: 978-87-400-0001-8

Pris i DKK: 260

Vurdering og anmeldelse: Kim Ekstrand, professor, ph.d. Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Endodontisk regeneration med stamceller viser lovende resultater

KONVENTIONEL BEHANDLING AF PULPANEKROSE og irreversibel pulpitis omfatter rodbehandling med ekstirpation af pulpa med efterfølgende tab af tandens vitalitet, sensitivitet og immunfunktion.

I umodne permanente tænder hos børn og unge er der yderligere udfordringer i at stimulere fortsat rodudvikling og aflukning af apex med hel eller delvis pulpotomi, pulpaoverkapning eller apexifikation. Stamcellebaseret behandling betragtes som et lovende alternativ til de traditionelle endodontiske behandlinger.

En gruppe forskere fra UK, Italien og Forenede Arabiske Emirater undersøger i denne systematiske oversigt effekten af stamceller i regenerativ endodontisk behandling (REP) med fokus på umodne nekrotiske tænder.

Gennemgangen inkluderede studier, der anvendte forskellige typer stamceller, herunder humane dentale stamceller (hDPSCs), apikale papilstamceller (SCAP) og stamceller fra mælketænder (SHED).

Analyserne viste, at stamcelleterapier fremmer apikale lukninger, rodlængdevækst og øget dentinvægtykkelse, hvilket indikerer en reetablering af vævsarkitektur og vitalitet. SCAP og hDPSCs viste særligt lovende resultater med hensyn til funktionel pulpavævsgenerering og dannelse af vaskulariseret væv. Flere kliniske og prækliniske studier rapporterede også om positiv immunmodulation og reduktion af inflammation.

For tandlæger er disse resultater klinisk relevante, da REP med stamceller kan bevare tænder, der tidligere ville være blevet ekstraheret eller behandlet med mere invasive teknikker. Flere studier er nødvendige for at etablere stamcellebaseret endodonti som rutinebehandling.

Aga N, McGregor S, Jones S et al. Efficacy of stem cells in endodontic regeneration: A systematic review. J Evid Based Dent Prac 2025;25:102125.

Implantater kan i fremtiden føles mere som rigtige tænder

NATURLIGE

TÆNDER

er forbundet til kæbeknoglen gennem parodontalligamentets nervefibre, som sanser tryk og tekstur og giver hjernen sensorisk feedback under tygning og tale.

Når en mistet tand erstattes af et implantat, sker der fysiologiske ændringer i proprioceptiv funktion grundet manglen på intradentale og parodontale mekanoreceptorer.

Amerikanske forskere har i dette eksperimentelle studie udviklet et innovativt implantatdesign og en kirurgisk protokol, der kan give en mere naturlig fornemmelse, når man tygger og taler.

Forskerne anvendte rottemodeller til at installere titaniumimplantater overfladebehandlet med nanofibre, vækstfaktor og stamceller i multiple lag. Implantaterne blev pressfit monteret uden direkte knoglekontakt for at tillade neural integration frem for osseointegration. Resultaterne viste, at implantaterne forblev stabile og velfungerende efter seks uger, uden tegn på inflammation eller infektion. Radiologisk blev der observeret en periimplantær radiolucens, som indikerede fraværet af knoglekontakt og støttede hypotesen om fibrogen integration. Histologiske og biokemiske analyser bekræftede en ukompliceret helingsproces. Det foreslås, at de anvendte stamceller og vækstfaktorer potentielt kan fremme regenerering og anastomose af sensoriske nerveender, hvilket muligvis kan genetablere dele af det proprioceptive kredsløb, som findes i naturlige tænder.

Implantaterne forblev

stabile og

velfungerende

efter seks uger

Studiet fremhæver behovet for yderligere neurofysiologisk dokumentation, men åbner et lovende perspektiv for fremtidens proprioceptive implantater med forbedret sensorisk integration og funktionel rehabilitering.

Das S, Ghosh S, Tu Q et al. Surgical considerations towards inducing proprioceptive feedback in dental implants. Sci Rep 2025;15:15208.

Stamceller fra dental pulpa har potentiale til anvendelse i regenerativ terapi

RYGMARVSSKADE (SCI) ER EN ALVORLIG

NEUROLOGISK TILSTAND med stor risiko for permanent handicap i svære tilfælde. Nuværende behandlingsformer omfatter reparerende kirurgi og lindrende medicin, men disse behandlinger kan ikke regenerere beskadigede nerver. Derfor er nye behandlingsformer som stamcelleterapi, vævsteknologi og anden regenerativ medicin under udvikling.

Kinesiske forskere evaluerer i dette studie potentialet af humane dentale pulpastamceller (hDPSCs) til behandling af rygmarvsskade (SCI). hDPSCs er let tilgængelige, har høj proliferationskapacitet og udviser neuralt differentierings­

Kommentar

LARI HÄKKINEN

potentiale, hvilket gør dem til lovende kandidater til regenerativ medicin.

I dette studie blev hDPSCs transplanteret i mus med eksperimentelt induceret SCI. Resultaterne viste signifikant forbedring af motorisk funktion sammenlignet med kontrolgruppen. Histologiske analyser viste øget neuronoverlevelse, reduceret inflammation og forbedret aksonal regenerering i hDPSCs­gruppen.

Tandlægefagligt er denne forskning relevant, da den understreger vigtigheden af bevarelse og udnyttelse af dentale stamceller – ikke blot til oral regeneration, men også til behandling af alvorlige neurologiske lidelser.

Professor, ph.d., Faculty of Dentistry, Department of Oral Biological and Medical Sciences, University of British Columbia, Canada

– I løbet af de sidste årtier har der været en støt stigning i forskningen i mesenkymale stamceller (MSC) isoleret fra forskellige humane væv for at understøtte vævsreparation og ­regenerering. Det har ført til et stigende antal kliniske forsøg, hvor disse celler bruges til at behandle forskellige tilstande i en række forskellige organer. En af udfordringerne er at finde en nem og effektiv kilde til MSC’er til behandlingerne. Denne artikel opsummerer den aktuelle dokumentation for brugen af stamceller fra dental pulpa (DPSC) til regenerering af rygmarvsskader, en alvorlig tilstand, hvor der ikke findes nogen forudsigelig effektiv regenerativ behandling. En vigtig fordel ved DPSC’er i forhold til mange andre MSC­kilder er, at de er relativt nemme at isolere med ringe sygelighed for donorerne, og at de har et bredt regenerativt potentiale, der omfatter støtte til nerveregeneration. MSC’er, der findes i de forskellige organer, er ikke ens; deres regenerative potentiale ser ud til at afhænge af den udviklingsmæssige oprindelse og det specifikke miljø i det væv, de befinder sig i, blandt andre faktorer.

Tandlæger, som ofte står for fjernelse af visdomstænder eller udfører endodontiske procedurer, har en unik mulighed for at bidrage til biobank og stamcelleforskning.

Studiet fremhæver behovet for tværfagligt samarbejde mellem tandlæger og neurologer i udviklingen af stamcellebaserede terapier. Videre kliniske studier er nødvendige for at validere sikkerhed og effektivitet hos mennesker.

Wang K, Liu X, Jiang X et al. Human dental pulp stem cells for spinal cord injury. Stem Cell Res Ther 2025;16:123.

DPS’er kan således have nogle særlige egenskaber, der gør dem bedre egnet til visse regenerative anvendelser end andre MSC’er. Selv om disse celler er lovende, undersøges det stadig intenst, hvordan de understøtter regenerering og deres fulde potentiale. Der er også interesse for at bruge DPSC’er til vævsteknik for at skabe laboratoriedyrkede tænder (DPSC’er kan muligvis differentiere sig til at producere mange af tandstrukturerne, når de stimuleres korrekt).

Selvom der er behov for meget mere forskning, bør DPSC’ernes regenerative potentiale motivere tandlæger til at overveje at sende egnede ekstraherede tænder til biobank, som kan være en værdifuld kilde til allogene DPSC’er til grundlæggende og translationelle undersøgelser og vævstekniske anvendelser. Sådanne offentlige og private biobanker, hvor tandlæger kan sende tænder til DPSC­isolering, findes faktisk allerede i flere lande.

Kæbesmerter udbredt blandt unge danskere

MERE END HVER FJERDE DANSKER i alderen 18 til 23 år har smertefuld temporomandibulær dysfunktion (p-TMD). Det viser en ny undersøgelse blandt knap 12.000 unge danskere foretaget af forskere ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Forskerne udførte undersøgelsen ved hjælp af spørgeskemadata fra Bedre Sundhed i Generationer Kohorten og anvendte et tværsnitsobservationsdesign.

Udover at forskerholdet fandt en samlet forekomst af p-TMD på 26,4 %, viste resultaterne også, at der blandt de deltagere, som havde p-TMD, var 80,5 %, der rapporterede hovedpine mindst én gang om måneden. 13,8 % havde hovedpine over 15 dage om måneden. For p-TMDpersoner med en medicinsk hovedpinediagnose oplevede 31,9 % spæn dingshovedpine og 10,9 % migræne. Studiet identificerede også en højere andel af moderat/alvorlig psykisk belastning og fysiske symptomer i p-TMDgruppen sammenlignet med den gruppe, som ikke havde p-TMD. Endelig er kvinder oftere ramt end mænd. På baggrund af studiets resultater, som viser en overraskende stor udbredelse af p-TMD blandt unge danskere, anbefaler forskerne en helhedsorienteret tilgang til behandling, hvor der både tages hånd om de fysiske smerter og den eventuelle psykiske mistrivsel samtidig.

Endelig er kvinder oftere ramt end mænd

Exposto CR, Mansoori M, Bech BH, Baad-Hansen L. Prevalence of painful temporomandibular disorders and overlapping primary headaches among young adults. Eur J Pain 2025;29:e70013.

Simpel spytprøve kan måske i fremtiden afsløre antibiotikaresistens

SPYTPRØVER FRA RASKE VOKSNE kan anvendes til at screene for, om en person er bærer af bakterier, der potentielt er resistente over for antibiotika (AR). Det viser resultaterne fra et studie på Københavns Universitet, hvor en gruppe forskere udviklede en laboratorieprotokol til screening af AR i spytprøver. Den blev testet og valideret ved brug af spytprøver indsamlet fra 100 raske personer. Risikoen for AR blev analyseret med deskriptiv statistik og evalueret ved hjælp af en risikoprofil baseret på information om deltagernes antibiotikaforbrug inden for de seneste 12 måneder, deres uddannelsesniveau og fødeland.

Resultaterne viste, at næsten halvdelen (48 %) havde bakterier i munden, der potentielt var resistente over for de typer antibiotika, som oftest bruges i forbindelse med tandbehandling – penicillin og clindamycin. De bakterier, der oftest var resistente, var Streptococcus salivarius og Streptococcus parasanguinis, som er en del af den permanente orale mikrobiota. Det stod også klart, at det ikke havde nogen betydning for risikoen for antibiotikaresistens, om deltagerne havde taget antibiotika for nylig, hvordan de opfattede deres egen sundhed, eller hvilke demografiske eller socioøkonomiske parametre, de var registreret under.

Forskerne kunne derfor konkludere, at det er muligt at bruge en simpel spytprøve til at opdage antibiotikaresistens i munden, og at spytprøver dermed kan være et værdifuldt supplement til nuværende overvågningsmetoder for AR, som helt overvejende baserer sig på prøver indsamlet fra hospitaliserede personer med alvorlig sygdom.

Dollas MN, Nilsson M, Larsen T, Nygaard N, Moser C, Belstrøm D et al. High prevalence of antibiotic resistance of Streptococcus species in saliva from non-hospitalized adults – a pilot study.

J Oral Microbiol 2025;17:2486647

Næste niveau af hastighed og styrke

Prime – 15 Minutters speed-sintring – 0,8 mm minimum vægtykkelse på kroner muliggøres af styrken på 1100 MPa – Naturlig progression af farve og translucens

[1] Programat

CS6: High speed sintering of three crowns in just 15 minutes without pre-drying; or CEREC®* SpeedFire: two crowns, 16 minutes without pre-drying. R&D Ivoclar, Schaan.

[2] Dentin, typical mean value of biaxial flexural strength, R&D Ivoclar, Schaan. *CEREC® is no registered trademark of Ivoclar Vivadent AG. ivoclar.com

Vi er overvejende i det oralkirurgiske hjørne

Isidste nummer af Tandlægebladet blev temaet om behandling af mandiblens tredjemolar afsluttet. I dette nummer fortsætter vi i det kirurgiske spor, hvor vi præsenterer fem artikler, som involverer oral kirurgi med aspekter af oral medicin og ortodonti. Vi indleder med to artikler, som drejer sig om osteonekrose. Den første er en originalartikel om medicinrelateret osteonekrose, som viser data i udviklingen i henvisningsmønstret til kæbekirurgisk hospitalsafdeling efter tandekstraktion i primærsektoren. Formålet var at undersøge effekten af udsendelse af informationsmateriale i marts 2021 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om forebyggende tiltag til reduktion af sygdommen. For at kunne belyse dette blev undersøgelsen gennemført som et retrospektivt kohortestudie i perioden 1. september 2018 til 31. august 2023. Læs om resultaterne i artiklen.

Den anden artikel er en kasuistik, der også som nævnt drejer sig om osteonekrose, men uden at være relateret til behandling med antiresorptive medikamenter. Det drejer sig om en 74­årig mand med et diffust storcellet B­cellelymfom, som efter behandling i fire år med en monoklonal antistofbehandling udviklede osteonekrose i maksillen uden tidligere udført kirurgi. Læren er, at osteonekrose kan opstå uden forudgående antiresorptiv behandling og hos patienter med betydelig komorbiditet, hvilket tandlæger i det rådgivende og forebyggende arbejde skal være opmærksomme på.

I den tredje artikel, som er en oversigtsartikel, vender vi os mod computerassisteret implantatkirurgi. Vi har igennem de senere år løbende bragt artikler om mange forskellige aspekter af implantatkirurgi. Denne artikels fokus er statisk computerassisteret implantatkirurgi, der indebærer anvendelse af en guideskinne, der støtter borets retning og dybde, således at den virtuelt planlagte implantatposition overføres til patienten. Metoden er anvendelig, hvor implantater indsættes tæt på vigtige anatomiske strukturer eller i den æstetiske zone. Artiklen diskuterer fordele og begrænsninger ved

anvendelse af metoden sammenlignet med eksempelvis frihåndsimplantatkirurgi.

I den næste artikel vender vi os mod ortodontiskkirurgisk behandling. Emnet er transversel udvidelse af mandiblen ved midtlinjedistraktionsosteogenese. Dette illustreres og gennemgås i en interessant kasuistik. Vi har også her tidligere bragt artikler om distraktionsosteogenese. I 2021 såvel en oversigtsartikel om emnet som en kasuistik om unilateral mandibulær distraktionsosteogenese. I dette nummer bringes en kasuistik om en 15­årig dreng med vækstbetinget kæbedeformitet med betragtelig transversel okklusionsafvigelse, der korrigeres med ortodonti og mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese. Behandlingen angives som forudsigelig, om end med betydelig risiko for recidiv samt diverse komplikationer. Derfor anbefales behandlingen udelukkende til ekstreme vækstbetingede transverselle okklusionsafvigelser.

Den sidste artikel er en kasuistik, hvor en 72­årig mand henvises fra egen tandlæge til Rigshospitalets kæbekirurgiske afdeling med en slimhindeforandring på margo gingivae, som blev angivet til at være fire uger gammel. Det viste sig at være et planocellulært karcinom. I Tandlægebladet 2023, nr. 10 omtaltes i en oversigtsartikel planocellulært karcinom. Denne maligne tilstand kan udvikle sig hurtigt, hvorfor det er vigtigt straks at henvise til et pakkeforløb i øre­næsehals­regi. For denne patient var karcinomet hurtigtvoksende, og det endte med, at patienten skulle behandles med stråleterapi. Et lærerigt tilfælde.♦

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

ABSTRACT

INTRODUKTION OG FORMÅL – Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) er en alvorlig bivirkning hos patienter i antiresorptiv behandling (AR).

I marts 2021 udgav Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) et informationsmateriale om håndtering og henvisning af patienter i AR. Studiets formål er at undersøge informationsmaterialets effekt på tiden fra tandfjernelse til henvisning til hospitalsregi, samt om forudgående tandfjernelse var udført af tandlæge eller specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Sekundært belyses faktorer, der påvirker behandlingsforløbet og helingen hos patienter med MRONJ.

MATERIALE OG METODE – Studiet er et retrospektivt kohortestudie, baseret på longitudinelle registeroplysninger på patienter henvist med MRONJ til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, i perioden 1. september 2018 til 31. august 2023. Inklusionsperioden omfatter 2,5 år før og efter udgivelsen af informationsmaterialet.

RESULTATER – Der var ingen signifikante forskelle mht. henvisningstid, eller hvem der havde udført tandfjernelsen, henholdsvis før og efter marts 2021. Kirurgisk behandling af MRONJ medførte høj helingsrate (87,1 %). Faktorer med signifikant indflydelse på helingen var steroidbehandling og typen af udført kirurgi.

KONKLUSION – Der ses stigende antal af patienter henvist med MRONJ og dermed behov for skærpet opmærksomhed på patienter i AR. Informationsmaterialet fra STPS har ikke haft effekt på henvisningsmønsteret af patienter med MRONJ efter tandfjernelse.

EMNEORD Antiresorptive drugs | bisphosphonate associated osteonecrosis of the jaw | oral surgical procedures | referral and consultation

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne – udvikling i henvisningsmønsteret

EVA MARIE WEBER STRAND*, stud.odont., Odontologisk Institut, Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

DITTE LEY HANSEN*, stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

IDA LYKKE KOCH*, cand.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

SANNE WERNER MØLLER ANDERSEN, afdelingstandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet.

IBEN AMTOFT POULSEN, forskningssygeplejerske, cand.cur., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

*Førsteforfattere

Accepteret til publikation den 13. januar 2025 Tandlægebladet 2025;129:560-71

ANTIRESORPTIV BEHANDLING (AR) anvendes i forskellige doser og intervaller til patienter med osteoporose og cancer (oftest myelomatose, bryst- og prostatacancer). AR har en knoglestyrkende effekt, hvorved risikoen for patologiske frakturer reduceres hos patienter med osteoporose, og risikoen for skeletale komplikationer reduceres hos patienter med cancer (1-3).

Korrespondanceansvarlig andenforfatter: SANNE WERNER MØLLER ANDERSEN sanne.andersen.03@regionh.dk

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) er en velbeskrevet og alvorlig komplikation hos patienter i AR, første gang beskrevet i litteraturen af Robert E. Marx i 2003 (4). Definition og stadieinddeling ses i Faktaboks 1 (3).

Antallet af patienter med osteoporose i AR har været stigende. Opgørelser fra 2008-2023 viser, at prævalensen af patienter i AR

grundet osteoporose er steget fra 76.830 til 123.765 (5). Parallelt hermed er forekomsten af patienter diagnosticeret med MRONJ steget (6). I samme periode ses et stigende antal patienter, der lever med cancer (7). Dette tilskrives et øget antal diagnosticerede cancertilfælde samt forbedret overlevelse. De hyppigste cancertyper i 2020 var hos kvinder og mænd hhv. bryst- og prostatacancer med en prævalens på 73.926 og 45.600, til sammenligning var prævalensen i 2011 henholdsvis 56.752 og 27.032 (7).

Bisfosfonater og denosumab er antiresorptive præparater, som kan benyttes som lavdosis AR (LDAR) til behandling af osteoporose og som højdosis AR (HDAR) til patienter med

Faktaboks 1. Definition og osteonekrosestadier

Definition af MRONJ:

cancer. Præparaterne anvendes også forebyggende mod knoglemetastaser i intermediære doser – oftest til patienter med brystcancer – og benævnes adjuverende AR (ADAR) (2,6,8). Risikoen for udvikling af MRONJ er ikke entydigt fastlagt, da den ofte er beregnet på baggrund af små, heterogene patientmaterialer (1,9). Imidlertid betragtes risikoen for patienter, som modtager LDAR generelt som lav, 0,001-0,01 % (1), mens den for patienter i hhv. ADAR og HDAR er 0-5 % og 1-20 % (9).

Der er international konsensus om, at risikoen for udvikling af MRONJ afhænger af dosis, behandlingsintervaller og -periode samt tilstedeværelsen af systemiske og lokale risi-

Blottet eller sonderbar knogle, der har persisteret i mere end otte uger, hos patienter i nuværende eller tidligere antiresorptiv behandling (AR) uden historik med stråleterapi eller metastaser i kæberne. Sværhedsgraden af MRONJ inddeles i stadie 0-3 ud fra subjektive symptomer, kliniske samt radiologiske fund.

Stadie Beskrivelse

I risiko Ingen tegn på nekrotisk knogle hos patienter, som modtager eller har modtaget AR.

0 (ikkeeksponeret MRONJ)

Patienter uden klinisk nekrotisk knogle, men med tilstedeværelse af nonspecifikke symptomer eller kliniske og radiologiske fund som:

Symptomer:

• Tandpine uden odontogen årsag

• Smerter i kæben, der kan stråle mod kæbeledsregionen

• Symptomer fra sinus maxillaris

• Ændret neurosensorisk funktion Kliniske fund:

• Løsning af tænder uden tilstedeværelse af parodontal sygdom

• Intra- eller ekstraoral hævelse

Radiologiske fund:

• Accentueret lamina dura og/eller formindsket parodontalspalte

• Manglende heling af ekstraktionsalveole

• Skleroseret område i processus alveolaris

• Osteolyse i processus alveolaris, som ikke er relateret til parodontal sygdom

• Fortykket sinusmembran

1 Ingen subjektive symptomer, men med eksponeret nekrotisk knogle eller fistel, med sonderbar knogle, uden tegn på infektion/inflammation.

Øvrige kliniske og radiologiske fund som ved stadie 0. Udbredelsen er begrænset til processus alveolaris.

2 Subjektive symptomer som ved stadie 0, men med eksponeret nekrotisk knogle eller fistel, med sonderbar knogle, med tegn på infektion/inflammation.

Øvrige kliniske og radiologiske fund identisk med stadie 0. Udbredelsen er begrænset til processus alveolaris.

3 Subjektive symptomer som ved stadie 0, men med eksponeret nekrotisk knogle eller fistel, med sonderbar knogle, med tegn på infektion/inflammation samt et eller flere af følgende kliniske og/eller radiologiske tegn:

• Eksponeret nekrotisk knogle strækkende sig udover regionen af processus alveolaris

• Patologisk fraktur

• Ekstraoral fistel

• Oroantral eller oronasal kommunikation

• Radiologiske tegn på osteolyse til basis mandibulae eller med kommunikation til sinus maxillaris

kofaktorer (1,9,10). Systemiske risikofaktorer omfatter bl.a. rygning, alkoholforbrug, systemisk kortikosteroidbehandling, kemoterapi og diabetes. Lokale risikofaktorer omfatter traume mod knogle- og blødtvæv, tryksår fra dårligt tilpassede proteser, kirurgiske indgreb og tori. Andre lokale risikofaktorer er parodontal, periimplantær og periapikal infektion og/eller inflammation (9-12). Den mest rapporterede prædisponerende årsag til MRONJ er tandfjernelse med en hyppighed på 62-82 % (3). Grundet risikoen for MRONJ anbefales det, at patienter, der skal opstarte AR, får foretaget en odontologisk undersøgelse med henblik på identificering af potentielle infektiøse foci. Infektionsfoci behandles relevant, og ikke-bevaringsværdige tænder anbefales fjernet (9,13).

Antallet af patienter henvist med MRONJ til de kæbekirurgiske afdelinger har været stigende siden 2005 (2,6), hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) i marts 2021 udgav et informationsmateriale til tandlæger, læger og tandfagligt personale om forebyggelse af MRONJ, herunder hvilke forholdsregler fagpersonalet bør tage i forbindelse med tandbehandling og operationer i mundhulen. Informationsmaterialet er siden opdateret i 2022. I informationsmaterialet bringes en skematisk oversigt over, hvilke behandlinger privatpraktiserende tandlæger kan foretage, og hvilke der bør henvises, på patienter i henholdsvis LDAR under fire år, LDAR over fire år, ADAR og HDAR (Faktaboks 2). Grundet den dosisrelaterede øgede risiko for udvikling af MRONJ anbefales det derfor, at patienter

Faktaboks 2. Informationsmateriale fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Patienter i højdosis behandling

Patienter i adjuverende behandling eller

patienter i lavdosis behandling i mere end fire år

Før start af antiresorptiv behandling

Under og Efter antiresorptiv behandling

Patienter i lavdosis behandling i op til fire år

Der er som udgangspunkt ikke nogen behandlinger, der ikke kan foretages hos patienter før opstart af antiresorptiv behandling.

Der kan foretages

• Undersøgelse

• Tandbevarende behandling, fx almindelig tandrensning, udvidet tandrensning, tandrodsrensning, fyldning, kronebehandling, rodbehandling, rodkapper, proteser og broer

• Tilpasning af tandproteser

Der bør ikke foretages

• Implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi

Bliver implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi nødvendig, skal patienten henvises til en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling på et sygehus.

Der kan foretages

• Undersøgelse

• Tandbevarende behandling, fx almindelig tandrensning, udvidet tandrensning, tandrodsrensning, fyldning, kronebehandling, rodbehandling, rodkapper, proteser og broer

• Tilpasning af tandproteser

Der bør ikke foretages

• Implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi

Bliver implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi nødvendig, bør der foretages en individuel sundhedsfaglig vurdering af, om behandlingen kan foretages af en specialtandlæge i primærsektoren, eller om patienten skal henvises til en tand-, mundog kæbekirurgisk afdeling på et sygehus*.

*) Begrænsningen af de nævnte kirurgiske behandlinger på disse patientgrupper følger en udmelding i autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed. Der skal dog ikke lægges væsentlige sundhedsfaglige overvejelser til grund for, at tandlæger uden speciale udfører implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi på patienter, der er i lavdosis behandling i mindre end fire år.

Der kan foretages

• Undersøgelse

• Tandbevarende behandling, fx almindelig tandrensning, udvidet tandrensning, tandrodsrensning, fyldning, kronebehandling, rodbehandling, rodkapper, proteser og broer

• Tilpasning af tandproteser

• Implantatindsættelse, tandekstraktion og anden oral kirurgi

Vær opmærksom på patienter i lavdosis injektionsbehandling

Hos patienter, der får lavdosis injektionsbehandling, bør tandekstraktion, implantatindsættelse eller anden oral kirurgi ikke ske tæt på administrationsstidspunktet og helst midt i perioden mellem to injektioner.

Hvis heling efter tandekstraktion, implantatindsættelse eller anden oral kirurgi ikke er komplet efter fire uger, kan der være tegn på osteonekrose i kæberne, og patienten skal henvises til en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling på et sygehus.

Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 · 2300 København S E-mail: stps@stps.dk · Tlf.: +45 7228 6600

i størst risiko behandles af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, for at reducere risikoen for udvikling af MRONJ i forbindelse med kirurgiske procedurer (13).

Behandling af MRONJ kan enten være konservativ eller kirurgisk. Konservativ behandling inkluderer bl.a. klorhexidinmundskyl og antibiotikum ved akutte infektioner. Den kirurgiske behandling afhænger af omfanget af MRONJ. Det er i litteraturen omdiskuteret, hvilke patienter der bør behandles konservativt og kirurgisk (1,3,9). På Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, er behandlingen af patienterne med MRONJ overvejende kirurgisk (Fig. 1).

Formålet med dette studie er at afdække forskelle i henvisningsmønsteret for patienter diagnosticeret med MRONJ henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, henholdsvis før og efter udgivelsen af informationsmaterialet fra STPS. Nulhy-

Flowchart over udvalgt kohorte

klinisk relevans

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) er en alvorlig komplikation hos patienter i antiresorptiv behandling (AR) og nødvendiggør oftest omfattende kirurgiske indgreb med efterfølgende dental rehabilitering. Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i marts 2021 et informationsmateriale til tandlæger om en række forebyggende tiltag mhp. at reducere forekomsten af MRONJ. En af anbefalingerne er, at patienter med behov for dentoalveolær kirurgi, som har modtaget AR i lavdosis i over fire år, adjuverende eller højdosis, bør henvises til en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi i enten primærsektor eller hospitalsregi. Endvidere skal der henvises hurtigst muligt til kæbekirurgisk hospitalsafdeling ved tegn på MRONJ.

Patienter registreret i Copenhagen ONJ Cohort i perioden 1. september 2018 til 31. august 2023

n = 411

Tandfjernelse som udløsende faktor for MRONJ

n = 219

(Se Tabel 2)

Patienter modtagende LDAR under 4 år, LDAR over 4 år, ADAR eller HDAR

n = 398

(Se Tabel 1)

Kirurgisk behandling for MRONJ

n = 346

Eksklusion n = 13

Årsager: Stråleterapi eller ingen AR

Eksklusion n = 52

Årsager:

Konservativ behandling: n = 32

Fravalg af kirurgi: n = 9

Spontan heling: n = 6

Mors: n = 5

Behandlingsudfald ved opfølgende undersøgelse

n = 319

(Se Tabel 3)

Eksklusion n = 1

Årsag: Stråleterapi efter kirurgisk behandling for MRONJ

Eksklusion n = 26

Årsag: Manglende opfølgende undersøgelse

Fig. 1. Oversigt over udvælgelse af studiets kohorte.

Forkortelser: Antiresorptiv behandling (AR), Lavdosis antiresorptiv behandling (LDAR), Adjuverende antiresorptiv behandling (ADAR), Højdosis antiresorptiv behandling (HDAR), Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ).

Fig. 1. Overview of the study cohort selection.

Abbreviations: Antiresorptive therapy (AR), Low-dose antiresorptive therapy (LDAR), Adjuvant antiresorptive therapy (ADAR), High-dose antiresorptive therapy (HDAR), Drug-related osteonecrosis of the jaw (MRONJ).

potesen er, at der ikke er forskel i henvisningstiden for patienter, hvor tandfjernelse tolkes som årsag til udvikling af MRONJ, henholdsvis før og efter informationsmaterialet blev udgivet. Det belyses endvidere, om der er sket en ændring i, hvorvidt tandfjernelse er foretaget af tandlæge eller specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi (TMK) i perioden. Derudover vil patient-, sygdoms- og behandlingsfaktorers betydning for behandlingsforløbet og -udfaldet blive undersøgt.

MATERIALE OG METODE

Alle patienter henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, med MRONJ er siden 2005 blevet registreret i Copenhagen ONJ Cohort. Patienter henvist i perioden 1. september 2018 til 31. august 2023 kunne potentielt inkluderes i studiet for at dække en identisk periode på hver side af udgivelsen af informationsmaterialet fra STPS (marts 2021). Inklusionskriterier: Patienter med MRONJ i LDAR, ADAR eller HDAR. Eksklusionskriterier: Patienter i nuværende eller tidligere strålebehandling mod hoved-hals-regionen og patienter, som ikke har modtaget AR, men antiangiogen eller immunmodulerende behandling (Fig. 1).

Alle patienter er registreret i databasen Research Electronic Data Capture (REDCap) ud fra journaloplysninger. Følgende patientrelaterede og demografiske data blev ekstraheret: Køn, alder, grundmorbus, komorbiditeter, medicin (herunder AR; type, dosis og varighed), rygning, alkoholforbrug, formodet årsag til MRONJ, MRONJ-lokalisation, MRONJ-stadie samt Numeric Rating Scale (NRS) for smerte ved første undersøgelse. Patienter registreret med flere forskellige doser AR blev kategoriseret under patientens højeste modtagne dosis. Ved MRONJ, hvor tandfjernelse var den formodede udløsende årsag, blev følgende registreret: Periode fra tandfjernelse til henvisning i dage, hvorvidt tandfjernelse er foretaget af tandlæge eller specialtandlæge i TMK, samt om tandfjernelse blev foretaget før eller efter opstart af AR. Vedrørende behandling af MRONJ udført på Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, blev følgende registreret: Type af udført kirurgi samt heling ved en, tre eller seks måneders postoperativ kontrol. Uanset det oprindelige MRONJ-stadie blev ethvert MRONJ-stadie ved opfølgning betragtet som manglende heling.

Alle patienter har underskrevet en samtykkeerklæring til anvendelse af data. Der foreligger godkendelse fra Videnscenter for Dataanmeldelser, journal-nr.: P-2022-856.

Statistisk analyse

Alle data blev beskrevet ved deskriptiv statistik. Kategoriske variable blev beregnet som frekvenser (%), mens kontinuerte variable blev beregnet som gennemsnit med standardafvigelser (SD). Sammenligninger mellem grupper blev foretaget vha. tosidet t-test og χ2-test ved henholdsvis kontinuerte og kategoriske data med et 5 % signifikansniveau ved brug af Microsoft Excel version 2016.

RESULTATER

I alt kunne 398 patienter med MRONJ inkluderes. Heraf blev 167 henvist i perioden før marts 2021 og 231 efter. Det samlede

antal patienter i LDAR under fire år, LDAR over fire år, ADAR og HDAR var hhv. 54, 113, 40 og 191.

Demografiske data fremgår af Tabel 1. Kohorterne var sammenlignelige før og efter marts 2021 for de respektive grupper. Dog sås forskel i fordelingen af MRONJ-stadie ved indledende undersøgelse for patienterne i LDAR under fire år henholdsvis før og efter marts 2021 (P = 0,04), hvor patienterne efter marts 2021 havde et lavere stadie ved indledende undersøgelse. Denne tendens sås også ved LDAR over fire år (P > 0,05). Desuden var der forskel mellem ADAR-grupperne mht. fordelingen af ugentligt alkoholindtag og typen af antiresorptiv medicin ( henholdsvis P = 0,004 og P = 0,04). Størstedelen af patienterne i ADAR før marts 2021 indtog ikke alkohol (53,8 %), mens størstedelen af patienterne i ADAR efter marts 2021 havde et ugentligt alkoholindtag på 1-7 genstande (64 %). I kohorten var andelen af rygere 49 % LDAR under 4 år, 43 % i LDAR over 4 år, 41 % i ADAR og 16,1 % i HDAR. Andelen af patienter med diabetes var henholdsvis 7,4 %, 8 %, 15 % og 16,8 % for grupperne. Mht. typen af AR modtog patienterne i ADAR før marts 2021 enten bisfosfonat eller denosumab, mens patienterne i ADAR efter marts 2021 udelukkende modtog bisfosfonat. Der var flere HDAR-patienter, som var i behandling med systemisk kortikosteroid forud for udvikling af MRONJ i perioden efter marts 2021 (P = 0,0003), mens der var flere, der modtog systemisk kortikosteroid samtidig med udviklingen af MRONJ i gruppen før marts 2021 (P = 0,03).

Henvisningshistorik

I Tabel 2 ses en oversigt over patienter, hvor tandfjernelse var den formodede udløsende årsag til MRONJ. I den femårige periode var der i alt 219 patienter, der fik foretaget tandfjernelse, fordelt med henholdsvis 33 patienter i LDAR under fire år, 79 i LDAR over fire år, 25 i ADAR og 82 i HDAR.

Tabellen viser ingen forskel i grupperne før og efter marts 2021 i forhold til perioden fra tandfjernelse til henvisning grundet MRONJ, samt hvem der havde udført tandfjernelse (P > 0,05). Der sås tendens til kortere henvisningstid for LDAR under fire år efter udgivelsen af informationsmaterialet fra STPS (P > 0,05). Henvisningsperioden for de øvrige grupper var uændret eller længere (P > 0,05).

Enkelte patienter fik foretaget tandfjernelse før opstart af AR, men størstedelen fik foretaget tandfjernelse efter AR-opstart. Patienterne, der fik foretaget tandfjernelse før opstart af AR, var i enten ADAR og HDAR, fordelingen kan ses i Tabel 2.

Heling efter kirurgisk behandling af MRONJ

I alt gennemgik 346 patienter kirurgisk behandling af MRONJ, hvoraf 319 blev kontrolleret postoperativt. Behandlingsresultatet for de 319 patienter kan ses i Tabel 3. Ved de opfølgende postoperative kontroller opnåede 278 (87,1 %) komplet heling. De resterende 41 havde persisterende MRONJ i varierende stadier. Blandt patienterne, der ikke helede, modtog flere samtidig behandling med systemisk kortikosteroid sammenlignet med de patienter, der helede (P = 0,003). Der var forskel mellem grupperne i forhold til typen af kirurgisk intervention (P = 0,03). Blokresektion og lukning med corpus adiposum buc-

Demografiske data

ligt

Tabel 1 fortsættes næste side

Demografiske data

Tabel 1. Patientrelaterede og demografiske karakteristika for patienter registreret i Copenhagen ONJ Cohort i perioden 1. september 2018 til 31. august 2023 inddelt i hhv. lavdosis under 4 år, lavdosis over 4 år, adjuverende og højdosis antiresorptiv behandling. Forkortelser: LDAR: Lavdosis antiresorptiv behandling, ADAR: Adjuverende antiresorptiv behandling, HDAR: Højdosis antiresorptiv behandling, MRONJ: Medicinrelateret osteonekrose i kæberne, US: Undersøgelse, SD: Standardafvigelse, NRS: Numeric Rating Scale. Før: Henvist september 2018 til marts 2021, Efter: Henvist marts 2021 til september 2023.

*En patient kan være registreret under flere, **Andre maligne sygdomme dækker bl.a. over nyre-, lunge-, gastrointestinal cancer og leukæmi, *** Andet dækker over parodontitis, apikal parodontitis, spontant tandtab, kirurgisk endodontisk behandling, retineret tand, ortograd endodontisk behandling, implantatassocieret og andet, **** Manglende data for 32 patienter.

Table 1. Patient-related and demographic characteristics of patients registered in the Copenhagen ONJ Cohort from September 1, 2018, to August 31, 2023, divided into low dose for less than 4 years, low dose for more than 4 years, adjuvant, and high dose antiresorptive treatment.

Abbreviations: LDAR: Low-dose antiresorptive therapy, ADAR: Adjuvant antiresorptive therapy, HDAR: High-dose antiresorptive therapy, MRONJ: Drug-related osteonecrosis of the jaw, US: Examination, SD: Standard deviation, NRS: Numeric Rating Scale. Before: Referred September 2018 to March 2021, After: Referred March 2021 to September 2023.

*A patient may be registered under more than one, **Other malignant diseases include kidney, lung, gastrointestinal cancer and leukaemia, ***Other includes periodontitis, apical periodontitis, spontaneous tooth loss, surgical endodontic treatment, retained tooth, orthograde endodontic treatment, implant-associated and other, **** Missing data for 32 patients.

Henvisningshistorik

Antal patienter, der har fået foretaget tandfjernelse som udløsende årsag til MRONJ

Tandfjernelse udført af n (%)

Tabel 2. Henvisningshistorik for patienter med MRONJ efter tandfjernelse, registreret i Copenhagen ONJ Cohort i perioden 1. september 2018 til 31. august 2023, inddelt i hhv. lavdosis under 4 år, lavdosis over 4 år, adjuverende og højdosis antiresorptiv behandling.

Forkortelser: LDAR: Lavdosis antiresorptiv behandling, ADAR: Adjuverende antiresorptiv behandling, HDAR: Højdosis antiresorptiv behandling (HDAR), MRONJ: Medicinrelateret osteonekrose i kæberne, SD: Standardafvigelse, TMK: Tand-, mund- og kæbekirurgi.

*Antal tandfjernelser før opstart på AR.

Table 2. Referral history for patients with MRONJ following tooth removal, registered in the Copenhagen ONJ Cohort in the period from September 1, 2018, to August 31, 2023, divided into low-dose for less than 4 years, low-dose for more than 4 years, adjuvant, and high-dose antiresorptive treatment.

Abbreviations: LDAR: Low-dose antiresorptive therapy, ADAR: Adjuvant antiresorptive therapy, HDAR: High-dose antiresorptive therapy (HDAR), MRONJ: Drug-related osteonecrosis of the jaws, SD: Standard deviation, TMK: Oral and maxillofacial surgery.

*Number of tooth extractions before starting AR.

cae havde succesrater på henholdsvis 88,5 % og 95,3 %, mens resektion med indsættelse af et patientspecifikt implantat (PSI) og kontinuitetsresektion med PSI havde succesrater på henholdsvis 75,6 % og 71,4 %.

Studiet viste ingen signifikant association mellem heling og køn, alder, grundmorbus, rygning, alkoholindtag, diabetes, kemoterapi, type og dosis af AR, formodet udløsende årsag til MRONJ, lokalisation af MRONJ, smerte-NRS og MRONJ-stadie ved indledende undersøgelse eller længden af henvisningsperioden efter tandfjernelse.

DISKUSSION

Der var ingen signifikant forskel i henvisningstid efter tandfjernelse, eller hvem der havde udført tandfjernelsen henholdsvis før og efter marts 2021. Mellem grupperne, der helede og ikke helede, sås signifikant forskel i typen af udført kirurgi og behandling med systemisk kortikosteroid.

Det er kendt, at bl.a. rygning og diabetes er risikofaktorer for udvikling af MRONJ (9). Andelen af rygere i dette studie er højere end den generelle danske befolkning, hvor 12 % i 2023 oplyste, at de var daglige rygere (14). Ligeledes er andelen af patienter med diabetes i kohorten højere end den danske voksne befolkning, hvor der i 2021 var 5,8 % diagnosticeret med diabetes (15). Ud fra studiet kan det ikke konkluderes, om rygning og diabetes disponerer for udvikling af MRONJ. Dette kan skyldes, at patienter diagnosticeret med MRONJ ofte har øvrige komorbiditeter og bagvedliggende

risikofaktorer, der ligeledes kan øge risikoen for udvikling af MRONJ.

Umiddelbart har STPS’ informationsmateriale hverken haft effekt på antallet af patienter, som udvikler MRONJ eller antallet af patienter i LDAR over fire år, som fik foretaget tandfjernelse hos privatpraktiserende tandlæge og udviklede MRONJ. Generelt ses lang henvisningstid for patienter, der har fået fjernet tænder forud for MRONJ. Det kan diskuteres, om patienter, som er i omfattende behandlingsforløb, nedprioriterer regelmæssige tandlægebesøg, hvilket kan være en forklaring på den lange periode fra tandfjernelse til henvisning. Kun for patienter i LDAR under fire år er denne periode blevet kortere efter udgivelse af informationsmaterialet. Dette er dog ikke statistisk signifikant, formentlig grundet få observationer og stor variation i henvisningstiden.

For gruppen LDAR under fire år (Tabel 1) ses det, at patienterne diagnosticeres med et signifikant lavere MRONJ-stadie ved henvisning, efter informationsmaterialet udkom. Data vedrørende tid fra udvikling af MRONJ til henvisningstidspunkt eksisterer kun for patienter, der har fået ekstraheret tænder, og ikke for patienter med andre udløsende årsager. Derfor kan det ikke med sikkerhed konkluderes, at det netop er kortere henvisningstid, der medfører lavere MRONJ-stadie. En sammenhæng mellem henvisningstid og progressionen af MRONJ vil dog være logisk (3).

Ved patienter henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, med MRONJ kunne der ikke identificeres ændring

Heling efter kirurgi

udløsende faktor for MRONJ* n

Tabel 3 fortsættes næste side

Heling efter kirurgi

Tabel 3. Sammenligning mellem patienter, der opnår heling, kontra patienter, der ikke opnår heling ved enten 1, 3 eller 6 måneders kontrol efter kirurgisk intervention. Forkortelser: LDAR: Lavdosis antiresorptiv behandling, ADAR: Adjuverende antiresorptiv behandling, HDAR: Højdosis antiresorptiv behandling, MRONJ: Medicinrelateret osteonekrose i kæberne, US: Undersøgelse, SD: Standardafvigelse, NRS: Numeric Rating Scale, PSI: Patientspecifik implantat.

*En patient kan være registreret under flere, **Andre maligne sygdomme dækker over nyre-, lunge-, gastrointestinal cancer, leukæmi og andre, ***Andet dækker over apikal parodontitis, parodontitis, spontant tandtab, kirurgisk endodontisk behandling, retineret tand, ortograd endodontisk behandling, implantatassocieret og andet.

Table 3. Comparison of patients achieving complete healing versus patients not achieving complete healing at either 1, 3 or 6 months follow-up after surgical intervention.

Abbreviations: LDAR: Low-dose antiresorptive therapy, ADAR: Adjuvant antiresorptive therapy, HDAR: High-dose antiresorptive therapy, MRONJ: Drug-related osteonecrosis of the jaws, US: Examination, SD: Standard deviation, NRS: Numeric Rating Scale, PSI: Patient-specific implant.

*A patient may be registered under more than one, **Other malignant diseases include renal, lung, gastrointestinal cancer, leukemia and others, ***Other includes apical periodontitis, periodontitis, spontaneous tooth loss, surgical endodontic treatment, retained tooth, orthograde endodontic treatment, implant-associated and others.

i fordelingen af, om tandfjernelsen var udført hos tandlæge eller specialtandlæge i TMK. Der kan være forskellige mulige forklaringer herpå: I: Der er ikke sket en ændring i de praktiserende tandlægers adfærd i forhold til at henvise patienter i LDAR over fire år, ADAR og HDAR med behov for tandfjernelse til specialtandlæge i TMK i privat praksis eller hospitalsregi. II: Patienterne er ikke tilstrækkeligt orienterede i deres egen medicinering, komplekse medicineringer/behandlingsforløb, eller patienterne er ikke klar over, at den pågældende medicin er vigtig information for tandlægen. III: Tandlæger har ikke mulighed for at orientere sig om AR ordineret i hospitalsregi i det Fælles Medicinkort. Dette understreger vigtigheden af at optage en grundig anamnese med et punkt i anamneseskemaet omhandlende AR. Uanset hvor tandfjernelsen foretages, anbefales det at følge op med systematiske kontrolbesøg og at henvise til den regionale kæbekirurgiske afdeling ved manglende mukosal heling efter fire uger (16).

Succesraten for heling efter kirurgi hos patienter med MRONJ i kohorten var 87,1%. I andre studier har man fundet succesrater på henholdsvis 84 % (17) og > 80 % (18) efter kirurgi. Heling blev i dette studie defineret ved, at patienten ved opfølgende kontrolbesøg var symptomfri og uden kliniske og radiologiske tegn på MRONJ. Hvis patienten opnåede et lavere stadie efter kirurgisk behandling, blev det defineret

som ikke helet. Succesraterne for heling efter kirurgi varierer i litteraturen, til dels grundet forskellige helingskriterier, typer af udført kirurgi, patienternes grundmorbus og intervaller for opfølgende kontrolbesøg. Der er ikke konsensus om, hvilke kriterier der skal opfyldes, før kirurgisk behandling opfattes som succesfuld. Defineres en behandling som succesfuld ved symptomfrihed og dermed lavere MRONJ-stadie, vil det resultere i en højere succesrate (9,19).

Det ville være forventeligt at se en sammenhæng mellem henholdsvis rygning, kemoterapi, diabetes og manglende heling (20), men i dette studie kunne en sådan sammenhæng ikke bekræftes.

Det er kendt, at langvarig behandling med systemisk kortikosteroid kan kompromittere heling efter kirurgi (21), og i kombination med AR er der rapporteret øget risiko for udvikling af MRONJ (3). I dette studie kunne der dokumenteres signifikant flere tilfælde af manglende heling på patienter i kombinationsbehandling med AR og systemisk kortikosteroid (P = 0,003). Derfor er der behov for ekstra opmærksomhed på rettidig diagnostik og behandling af denne patientgruppe.

Omtrent samme andel af patienter i de respektive dosisgrupper opnåede komplet heling efter kirurgisk

af MRONJ. Man kunne forvente, at patienter i LDAR helede bedre end patienter i HDAR, da de onkologiske HDAR-patienter

generelt er mere alment kompromitterede end patienter med osteoporose i LDAR. En mulig forklaring på manglende heling i LDAR-grupperne kan være den høje andel af rygere, særligt i gruppen LDAR under fire år.

En systematisk oversigtsartikel rapporterede højere helingsrate efter kirurgisk behandling af MRONJ på patienter med myelomatose i HDAR og osteoporose i LDAR sammenlignet med patienter med metastaser fra solide tumorer som brystog prostatacancer (11). Dette studie kunne ikke demonstrere lignende sammenhæng, da der ikke kunne identificeres forskel på heling efter kirurgisk behandling af MRONJ afhængigt af grundmorbus.

Der blev fundet signifikant forskel i fordelingen af den udførte kirurgitype og helingen efter indgrebet. Få patienter fik foretaget sekvestrektomi, hemimaksillektomi og maksillektomi, hvorfor succesraterne for disse indgreb er forbundet med usikkerhed. Patienterne, der fik udført henholdsvis blokresektion og lukning med corpus adiposum buccae, helede bedre end patienterne, der fik udført resektion kombineret med indsættelse af PSI og kontinuitetsresektion med PSI. Det reducerede helingspotentiale ved sidstnævnte kan forklares ved, at dette er betydeligt mere omfangsrig kirurgi. Det kan derfor undre, at større udbredelse af MRONJ (højere stadie) ikke overordnet havde indflydelse på helingsraten efter kirurgi.

En væsentlig begrænsning for studiet var inddelingen af patienterne før og efter marts 2021. Inddelingen foregik på baggrund af henvisningsdatoen fremfor dato for tandfjernelse. Inddelingen blev foretaget, da henvisningstidspunktet kendtes eksakt, mens datoen for tandfjernelse i enkelte tilfælde var et estimat givet af patienten. Omkring 30 patienter (14 patienter med osteoporose; én patient i LDAR under fire år, 13 patienter i LDAR over fire år. 16 patienter med cancer; syv patienter i ADAR og ni patienter i HDAR) kan således have fået foretaget tandfjernelse før udgivelse af informationsmaterialet fra STPS. Den aktuelle inddeling af patienterne viser imidlertid stadig generelt en lang observationstid efter tandfjernelse og før henvisning.

En anden begrænsning for studiet er den heterogene patientpopulation. Trods en relativt stor inkluderet kohorte var

underinddeling nødvendig for at foretage sammenligninger. Copenhagen ONJ Cohort blev etableret i 2005, hvorfor den samlede kohorte kunne have været større, men for bedre sammenlignelighed blev der inkluderet 2,5 år før og efter marts 2021. Heterogeniteten medfører tillige risiko for, at andre faktorer end AR påvirker udvikling af MRONJ og deraf udfaldet af kirurgisk behandling. Der kan således ikke påvises kausale sammenhænge, men kun beskrives tendenser og associationer. Endelig kan det ikke undgås, at manglende data ved enkelte variable kan påvirke resultaterne. I studiet er inkluderet opfølgning ved henholdsvis en, tre og seks måneder efter kirurgi. Grundet afbud og udeblivelser er et stort spænd af opfølgende kontrolbesøg inddraget, da data ellers ville være mangelfulde. Man kunne have inkluderet et års opfølgning, da der er risiko for recidiv af nekrose (9). Det kan tænkes, at nogle patienter ikke ønsker opfølgende kontroller, da de i forvejen er i behandlingsforløb på andre afdelinger.

Studiet kan ikke belyse, hvorvidt MRONJ induceres hyppigst af privatpraktiserende tandlæger eller specialtandlæger i TMK. Dette ville kræve data på antallet af tandfjernelser, der udføres på patienter i AR i både primær og sekundær sektor.

KONKLUSION

Antallet af patienter henvist med MRONJ er stigende i takt med, at flere patienter modtager AR. Henvisningsmønsteret er uændret efter udgivelsen af informationsmaterialet fra STPS med hensyn til henvisningstid. Ligeledes ses det uændret, om tandfjernelse er udført af tandlæge eller specialtandlæge i TMK. Der er således fortsat behov for formidling af rettidig henvisning til specialtandlæge i TMK og til kæbekirurgisk hospitalsafdeling, henholdsvis ved behov for dentoalveolær kirurgi eller ved mistanke om MRONJ. Omhyggelig og systematisk postoperativ kontrol er afgørende for, at patienter, der udvikler MRONJ, kan henvises hurtigt og dermed behandles. Helingsraten efter kirurgi på patienter med MRONJ er generelt høj, men påvirkes af en række patient-, sygdoms- og behandlingsrelaterede faktorer, hvilket komplicerer udledning af kausale sammenhænge.

ABSTRACT (ENGLISH)

MEDICATION-RELATED OSTEONECROSIS OF THE JAWS – DEVELOPMENT IN THE REFERRAL PATTERN

INTRODUCTION AND AIM – Medication-related osteonecrosis of the jaws (MRONJ) is a serious complication for patients in antiresorptive treatment (AR). In March 2021, the Danish Patient Safety Authority (DPSA) published information material regarding the management and referral of patients in AR. This study aims to investigate whether the information material has affected the time from tooth removal to referral to a hospital setting, as well as whether the removal was performed by a dentist or an oral and maxillofacial surgeon. Secondarily, factors influencing the course of treatment and healing in patients with MRONJ are examined.

MATERIAL AND METHODS – The study is a retrospective cohort study based on longitudinal registry data of patients with

MRONJ referred to Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Copenhagen University Hospital, from 1st September, 2018 to 31st August, 2023. The period comprises 2.5 years before and after the publication of the information material. RESULTS – No significant differences were found regarding referral time or the type of professional who performed the tooth removal before and after March 2021. Surgical treatment of MRONJ resulted in a high healing rate (87.1%). Factors with a significant impact on healing were steroid treatment and the type of surgery performed. An increasing number of patients are being referred with MRONJ, highlighting the need for increased awareness of patients in AR.

CONCLUSION – The information material from DPSA has not affected the referral pattern of patients with MRONJ following tooth removal.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

BAGGRUND – Medicinsk relateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) defineres som eksponeret knogle i mere end otte uger hos patienter i antiresorptiv behandling alene eller i kombination med immunmodulerende eller antiangiogenetisk behandling. Lokale og systemiske risikofaktorer øger risikoen for udvikling af MRONJ.

PATIENTTILFÆLDE – 74-årig mand med diffust storcellet B-cellelymfom og terapirelateret myelodysplastisk syndrom udviklede osteonekrose (ONJ) i anteriore maksil og hårde gane. Patienten var immunkompromitteret og havde modtaget behandling med det monoklonale antistof Rituximab fire år inden ONJ-diagnose samt var i Azacitidin-behandling på diagnosetidspunktet.

KONKLUSION – Patienten havde ikke modtaget behandling med antiresorptive medikamenter, som normalt relateres til MRONJ. Associationen mellem Rituximab, Azacitidin og MRONJ er utilstrækkeligt belyst, hvorfor yderligere studier er nødvendige.

Osteonekrose i maksillen hos patient uden historik med antiresorptiv medicin

CHRISTIAN LERCHE, tandlæge under videreuddannelse i tand-, mundog kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

SANNE WERNER MØLLER ANDERSEN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d.-studerende, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

LONE ELISABETH FORNER, adjunkt, tandlæge, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet

Accepteret til publikation den 8. januar 2025

Tandlægebladet 2025;129:572-6

EMNEORD Osteonecrosis | maxilla | myelodysplastic syndrome

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: CHRISTIAN LERCHE chrle@regsj.dk

MEDICINRELATERET OSTEONEKROSE i kæberne (MRONJ) er en alvorlig bivirkning til antiresorptiv medicin. MRONJ defineres som eksponeret knogle eller sonderbar knogle gennem ekstra- eller intraoral fistel persisterende i mere end otte uger og historik med antiresorptiv behandling (AR) alene eller i kombination med immunmodulerende eller antiangiogenetisk behandling, men ingen stråleterapi i hoved-hals-området (1). American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons (AAOMS) har inddelt sværhedsgraden i fire stadier (Tabel 1).

Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt informationsmateriale vedrørende håndtering af patienter, som modtager AR i primærsektoren (2). Patienter i højdosis AR bør ved behov for tandekstraktion eller anden oral kirurgi henvises til kæbekirurgisk hospitalsafdeling. Patienter i adjuverende AR og osteoporosepatienter, som har modtaget lavdosis AR i mere end fire år, henvises til praktiserende kæbekirurg i primærsektor, eller i særlige tilfælde kan overvejes henvisning til hospitalsafdeling. Patienter i lavdosis AR op til fire år kan behandles i primærsektoren ved ikkespecialist. Hos alle patienter gælder en skærpet kontrol af heling – og henvisning efter fire uger ved manglende mukosal heling.

AAOMS anerkender kausalitet mellem MRONJ og tre typer AR: 1) bisfosfonater, 2) Denosumab og 3) Romosozumab. Præ-

paraterne kan administreres i høj, intermediær eller lav dosis grundet henholdsvis skeletalrelaterede hændelser, knoglemetastaser og osteoporose (1). Der er imidlertid blevet foreslået association mellem osteonekrose og andre typer medicin. Det drejer sig om visse tyrosinkinaseinhibitorer og monoklonale antistoffer (3-5). Anvendelsesområdet for disse præparater er cancerbehandling og visse autoimmune lidelser (fx mb. Crohn og reumatoid artritis), men i modsætning til bisfosfonater, Denosumab og Romosozumab er de ikke antiresorptive.

AAOMS klassifikation af MRONJ (1)

Vi præsenterer her et tilfælde af osteonekrose af kæben (ONJ) hos en multimorbid patient, der modtog det monoklonale antistof Rituximab fire år inden diagnose af ONJ samt Azacitidin på diagnosetidspunktet. Rituximab er et kimærisk monoklonalt antistof, som bindes til CD20-antigenet på overfladen af B-lymfocytter. Præparatet anvendes bl.a. til behandling af non-Hodgkin lymfomer, herunder diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Azacitidin er en kemisk analog af cytosin og anvendes som cytostatikum ved patienter, som er uegnede

Risikopatienter Ingen synlig nekrotisk knogle hos asymptomatiske patienter, som er blevet behandlet med intravenøs eller peroral antiresorptiv medicin.

Stadie 0 Ikkeeksponeret variant. Patienter uden klinisk fund af nekrotisk knogle, men som udviser uspecifikke symptomer, kliniske og radiologiske tegn.

Stadie 1 Eksponeret og nekrotisk knogle eller fistel med sonderbar knogle hos asymptomatiske patienter uden fund af infektion/ inflammation. Radiologiske forandringer lokaliseret til alveoleknoglen.

Stadie 2 Eksponeret og nekrotisk knogle eller fistel med sonderbar knogle hos patienter med symptomer og med fund af infektion/ inflammation. Radiologiske forandringer lokaliseret til alveoleknoglen.

Stadie 3 Som stadie 2 samt mindst én af følgende:

• Nekrotisk knogle svarende til basis eller ramus mandibulae

• Patologisk fraktur

• Ekstraoral fistel

• Oroantral eller oronasal kommunikation

• Osteolyse svarende til basis mandibulae eller sinus maxillaris

Tabel 1. Inddeling af MRONJ efter stigende sværhedsgrad.

Table 1. Classification of MRONJ with increasing severity.

Tidslinje

Primo 2016 Diagnosticeret med diffust storcellet B-cellelymfom stadie 3. Behandlet med 8 serier kemoterapi (Cyklofosfamid, Caelyx, Vincristin og Prednisolon). Fuld remission.

Ultimo 2018 Relaps. Genbehandlet med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. (Cyklofosfamid, Privigen, Prednisolon, Revolade, Rituximab og Nplate).

Har efterfølgende været stabilt let neutropen.

Medio 2019 Knoglemarvsbiopsi suspekt for MDS, dog normal cytogenetik.

Medio 2019 Påvist Aspergillus fumigatus i ekspektorat. Grundet samtidigt kaviterende infiltrat på højre side gives Vfend.

Ultimo 2019 Varicella zoster encephalit/meningit med samtidig generaliseret zoster. Efterfølgende postherpetisk neuralgi svt. venstre side af ansigtet.

Medio 2023 Diagnosticeret med myelodysplastisk syndrom (MDS). Behandles efterfølgende med Vidaza med god effekt.

Oktober 2023 Henvist til TMK Køge med infektion omkring -8. Der afstås fra ekstraktion grundet høj blødningsrisiko, og da symptomer mindskes efterfølgende. Det konstateres, at pt. har blåviolet farvning af gingiva.

December 2023 Osteonekrose.

Tabel 2. Tidslinje over sygdomsforløb.

Table 2. Course of the disease.

videnskab & klinik ∕ kasuistik

Kliniske fotos

A B C

Fig. 1. Kliniske fund ved første konsultation: ekkymoser og pettekier i kind (A) og bløde gane (B) samt insufficient mundhygiejne (C).

Fig. 1. Clinical findings at the first consultation: ecchymosis and petechiae in cheek (A) and soft palate (B) and insufficient oral hygiene (C).

til hæmatopoietisk stamcelletransplantation, til behandling af bl.a. myelodysplastisk syndrom. Patienten havde ingen historik med AR, hvorfor tilstanden ifølge den nuværende definition (1) ikke kan betegnes som MRONJ. Diagnosen ONJ vil derfor blive anvendt i stedet. Patienten blev behandlet nonoperativt med tilfredsstillende resultat. Kasuistikken bringes med patientens informerede samtykke.

PATIENTTILFÆLDE

74-årig mand diagnosticeres i 2016 med DLBCL Han var tidligere ryger med 30 pakkeår og et alkoholforbrug på 20 genstande ugentligt. Endvidere var han kendt med parodontitis og caries dentalis. DLBCL blev behandlet med kemoterapi efter protokollen R-CHOP (Rituximab, Cytoxan, Hydroxydaunorubicin, Oncovin, og Prednison). Efter en periode med stabilitet udredtes patienten i 2022 igen grundet træthed og vægttab. Der blev diagnosticeret terapirelateret myelodysplastisk syndrom, som er en cancerrelateret tilstand

Panoramarøntgen

Fig. 2. Radiologiske fund ved første konsultation. Semiretineret -8 med cystisk, perikoronal opklaring. På grund af utilstrækkelig patientkooperation er projektionen suboptimal og med artefakter.

Fig. 2. Radiological observations at the first consultation. Partially impacted 38 with cystic pericoronal radiolucency. Due to insufficient patient cooperation, the projection is suboptimal and with artifacts.

med manglende uddifferentiering af knoglemarvens stamceller (Tabel 2).

Oktober 2023 blev patienten henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, for fjernelse af inficeret -8. Hans almentilstand var dårlig med trombocyttal < 1 mia./L (referenceinterval 145-390 mia/L), og den forventede restlevetid under seks måneder. Der blev fundet generaliseret svær gingival inflammation med udbredte ekkymoser og pettekier, blåviolet gingiva og mangelfuld mundhygiejne (Fig. 1). Tredjemolar i højre side af underkæben blev fundet semiretineret uden pusflåd. Røntgen viste cystisk opklaring perikoronalt (Fig. 2). Egen tandlæge havde forinden foretaget lokal behandling med drænage af pus fra -8 med god effekt. På baggrund af den betydelige blødningsrisiko og aftagende infektion blev der ikke foretaget yderligere behandling. Patienten modtog i forvejen

Fig. 3. Kliniske fund ved anden konsultation: eksponeret, mobilt knoglefragment svarende til højre anteriore maksil og omgivende processus alveolaris med udstrækning til ganen.

Fig. 3. Clinical findings at the second consultation: exposed mobile bone fragment in right anterior maxilla and the surrounding alveolar process with palatal extension.

bredspektret antibiotisk behandling med amoxicillin/clavulansyre og ciprofloxacin. December 2023 genhenvises patienten grundet spontant tab af 1+ og eksponeret knogle i den anteriore maksil, regio 1+. Klinisk undersøgelse viste mobilt knoglefragment svarende til regio 3,2,1+1 og omgivende processus alveolaris med udstrækning til den hårde gane (Fig. 3 og 4). Der var ingen smerter eller akut infektion. Efter opvejning af risici og aktuelle symptomer blev tilstanden observeret. Patienten henvendte sig februar 2024 med ønske om kontrol, da sekvesteret var mistet. Der blev fundet næsten intakt slimhinde, idet der i regio 2+ var en beskeden knogleeksponering målende 2 x 2 mm (Fig. 5). Der havde, kort forinden sekvesteret mistedes, været smerter, men på tidspunktet for kontrolbesøget var patienten symptomfri. Grundet den fremskredne grundmorbus ønskede patienten ikke yderligere kontrol.

DISKUSSION

ONJ opstod uden forudgående tandekstraktion eller kirurgi. Det er vanskeligt at afgøre med sikkerhed, om den er opstået som følge af de anvendte lægemidler eller som følge af immunkompromittering. Baseret på eksisterende viden er det dog sandsynligt, at den er medicinrelateret (7,11). Patienten havde modtaget behandling med Rituximab og Azacitidin for henholdsvis DLBCL og myelodysplastisk syndrom. Betydelig komorbiditet må endvidere have haft en betydning for forløbet. Forfatterne er bekendt med tre kasuistikker om ONJ hos patienter i behandling med Rituximab (5-7). Det er blevet fremført, at Rituximab kan være relateret til ONJ, men patogenesen er ikke tilstrækkeligt belyst. Det har været foreslået, at Rituximab som sideeffekt hæmmer angiogenesen, idet B-lymfocytterne bidrager som forstadier til denne (6). Der er behov for at observere fremtidige tilfælde af ONJ i relation til lægemidler, der ikke er anerkendt som årsag til MRONJ. Dette primært med henblik på at tilvejebringe en systematisk viden om yderligere, endnu ukendte årsager til MRONJ, fx anvendelse af Rituximab.

ONJ relateret til Azacitidin er kun beskrevet i ét tilfælde hos en patient i behandling for akut myeloid leukæmi, som blev

Panoramarøntgen

Fig. 4. Radiologiske fund ved anden konsultation. Patienten kunne ikke kooperere tilstrækkeligt til panoramarøntgen. Artefakter i sinus maxillaris dex. skygger for sekvestret i den anteriore maksil.

Fig. 4. Radiological observations at the second consultation. The patient could not cooperate sufficiently for panoramic exposure. Artefacts in the right maxillary sinus obscure the sequestrum in the anterior maxilla.

klinisk relevans

Medicinsk relateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) forekommer efter behandling med bisfosfonater (bl.a. Zometa, Aclasta, Alendronat), denosumab (Prolia, Xgeva) og romosozumab (Evenity). Andre præparater i form af tyrosinkinaseinhibitorer og monoklonale antistoffer kan også være involveret. Den antiresorptive medicin gives i høj dosis til forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser, særligt mamma- og prostatacancer samt patienter med myelomatose. Antiresorptiv medicin gives i mellemdosis som tillægsbehandling til patienter, der er opereret for brystkræft. I lav dosis bruges antiresorptiv medicin til forebyggelse af frakturer ved patienter med osteoporose. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet informationsmateriale om behandling af denne patientgruppe.

Osteonekrose kan tillige opstå uden forudgående antiresorptiv behandling (ONJ). Konsekvenserne kan være alvorlige, hvorfor tandlægen skal være særlig opmærksom på patienter i antiresorptiv behandling og/eller betydelig komorbiditet. Forsigtighed tilrådes derudover ved patienter med infektion, rygning, immunosuppression, systemisk steroidbehandling og autoimmune lidelser, dysreguleret diabetes og kemoterapi.

diagnosticeret med ONJ stadie to, seks måneder efter ekstraktion af 5- (8). Relation mellem ONJ og andre typer kemoterapi er velbeskrevet (4).

Tilfældet understreger vigtigheden i at være opmærksom på, at ONJ kan udvikles uden historik med AR. Tilstande som indikerer, at patienten kan være i risiko, inkluderer kemoterapi, parodontitis, osteoporose, behandling med glukokorti-

Klinisk foto

koid, diabetes mellitus, brug af aftagelige proteser og rygning (9). Hvis der hos en patient ikke ses komplet mukosal heling senest fire uger efter tandekstraktion eller anden oral kirurgi, bør der henvises til den lokale tand-, mund- og kæbekirurgiske afdeling (2).

Den praktiserende tandlæge har et ansvar for at forebygge MRONJ såvel som tilfælde af ONJ, som ikke er relateret til AR. Det bør forklares til patienten, at opretholdelse af god

tandsundhed, herunder regelmæssige eftersyn, god hygiejne og konserverende nonkirurgisk tandbehandling nedsætter risikoen. Patientens generelle helbred bør optimeres med evt. rygeophør og god blodsukkerkontrol hos diabetikere. Proteser skal være veltilpassede særligt omkring mandiblens posteriore lingvale lamel, hvor der hyppigt forekommer mekaniske traumer (1).

ABSTRACT (ENGLISH)

OSTEONECROSIS OF THE MAXILLA IN A PATIENT WITHOUT A HISTORY OF ANTIRESORPTIVE MEDICATION

BACKGROUND – Medication-related osteonecrosis of the jaw (MRONJ) is defined by exposed bone for more than eight weeks in patients with a history of antiresorptive treatment alone or in combination with immune modulators or antiangiogenic medications. Local and systemic risk factors are known to increase the risk of developing MRONJ.

CASE STUDY – A 74-year-old male with diffuse large B-cell lymphoma and treatment-related myelodysplastic syndrome de-

veloped osteonecrosis in the anterior maxilla and hard palate. The patient was immunocompromised and had received treatment with the monoclonal antibody Rituximab four years prior to his MRONJ diagnosis and was in treatment with Azacitidine at the time of diagnosis.

CONCLUSION – The patient had not received treatment with any antiresorptive medications that are normally associated with MRONJ. The association between Rituximab, Azacitidin and MRONJ is not well understood, and consequently further studies are warranted.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Giv dine patienter god information

Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk Almindeligegenerog sygdommeikæbe ledogtyggemuskler

ABSTRACT

Nøjagtig placering af implantater kan reducere risikoen for kirurgiske komplikationer og optimere både funktionelle og protetiske resultater. Med statisk computerassisteret implantatkirurgi (sCAIS) kan man på baggrund af Cone Beam Computed Tomography, intraoral scanning og computersoftwareprogrammer fremstille en guideskinne, der øverfører den virtuelt planlagte implantatposition til patienten.

Der kan være udfordringer ved metoden, hvorfor kliniske og teknologiske aspekter, herunder dens begrænsninger og indikation på patienter med partielt tandtab, vil blive udfoldet i denne artikel.

Statisk computerassisteret implantatkirurgi

ELIAS REZAI, tandlæge, klinisk lærer, Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og privat praksis, Brædstrup, Aarhus

MARTIN PERSSON, tandlæge, EAO Master Diploma in Implant Dentristry, privat praksis, Brædstrup, Aarhus

SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital

Accepteret til publikation den 21. januar 2025 Tandlægebladet 2025;129:578-88

EMNEORD Dental implants | surgery, computer assisted | cone-beam computed | tomography | dental implantation, endosseous | computer-aided design

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ELIAS REZAI ere98@dent.au.dk

TANDIMPLANTATER SKAL PLACERES MED TILPAS AFSTAND TIL OMKRINGLIGGENDE ANATOMISKE STRUKTURER samt i den bedst mulige position i forhold til den efterfølgende protetiske behandling (1). Med Cone Beam Computed Tomography (CBCT), intraoral scanning og computersoftware kan anatomien visualiseres (2). Når disse teknologier kombineres til at understøtte kirurgisk planlægning og udførelse, betegnes metoden som computerassisteret implantatkirurgi (CAIS) (3).

CAIS kan yderligere inddeles i statisk computerassisteret implantatkirurgi (sCAIS), også refereret som statisk implantatkirurgi og dynamisk implantatkirurgi (3). Desuden findes frihåndsimplantatkirurgi, som har været anvendt siden implantatkirurgiens begyndelse.

Ved sCAIS anvender man en guideskinne, der kan støtte på tænder, mucosa eller knogle (4). Skinnen støtter borets retning og dybde, således at den virtuelt planlagte implantatposition overføres til patienten. Dermed søges at placere implantatet i overensstemmelse med den virtuelt planlagte position samt at forebygge skader på kritiske strukturer såsom nabotænder, rødder, sinus maxillaris og nerver (5).

Denne oversigtsartikel har til formål at gennemgå den aktuelle viden om sCAIS hos patienter med partielt tandtab. Artiklen vil belyse fordele, ulemper og indikationer for metoden. Endvidere vil relevante studier, der undersøger metodens nøjagtighed, blive inddraget.

INDIKATIONER FOR sCAIS

sCAIS er indiceret, når placering af implantater er vigtig i forhold til nabostrukturer, og når et implantat skal vinkles, hvilket er særlig kritisk i den æstetiske zone, hvis en skrueretineret protetisk løsning ønskes (1). sCAIS kan derudover anvendes til at styre implantatets dybde for at undgå skade på n. alveolaris inferior, for at placere borehullet svarende til sinusbunden i forbindelse med internt sinusløft og for at inddrage bunden af sinus, næsehulen eller basis mandibulae for at opnå bikortikal implantatforankring (6,7). sCAIS kan give mulighed for præoperativ fremstilling af en provisorisk protese og/eller immediat implantat med suprastruktur i samme seance (5).

Anvendelse af sCAIS kan desuden minimere risikoen for perforation af blodkar lingvalt for mandiblen, som kan medføre livstruende blødning i mundbunden (8,9).

Endelig kan sCAIS være en hjælp ved behov for vertikal knoglereduktion i forbindelse med immediat implantatisættelse efter tandekstraktioner (10). Formålet ved knoglereduktion er at skabe et jævnt knogleforløb med tilstrækkelig knoglehøjde og bredde forud for implantatisættelse. Fordelen ved knoglereduktion med guideskinne er, at man præcist kan planlægge, hvor meget knogle der skal fjernes i forhold til udformningen af suprastrukturen (10).

PLANLÆGNING AF sCAIS

Planlægningen af sCAIS forudsætter en CBCT-scanning og en intraoral scanning. CBCT-scanning giver et tredimensionelt overblik over relevante anatomiske strukturer og omkringliggende væv i området for implantatisættelse: afstand til nabotænder, positionen af sinus maxillaris og identificering af canalis mandibularis, foramen mentale og canalis incisivus (5). Ved en intraoral scanning opnås et detaljeret 3D-billede af mundens anatomi, herunder overkæbe, underkæbe og sammenbid (11).

Data fra CBCT-scanning og intraoral scanning fusioneres, og på baggrund af disse data fremstilles en guideskinne ved hjælp af et computersoftwareprogram. I softwareprogrammet kan man planlægge placering af implantatet ud fra protetiske hensyn med hensyntagen til æstetik, peri-implantært væv og implantatbelastning (2) (Figs. 1-4).

Hos patienter med få okklusionskontakter falder nøjagtigheden for fusioneringen af scanningerne (1,12). Ligeledes kan metalrestaureringer medføre dårlig billedkvalitet på CBCTscanning og derved vanskeliggøre fusionering af scanningerne, desto flere metalrestaureringer der er (13-15). I disse tilfælde kan man lave en stereolitografisk radiografisk guideskinne med radiopake markører, eksempelvis guttaperka, som er jævnt fordelt på skinnen og strategisk placeret væk fra de artefaktinducerende strukturer (16). Den stereolitografiske radiografiske skinne fremstilles i et dentallaboratorie ud fra en intraoral scanning. Herefter tages CBCT-scanning af patienten med skinnen indsat. På baggrund af de radiopake markører kan den intraorale scanning overlejres med CBCT-scanningen. Metoden er mere tidskrævende, omfattende og mere omkostningstung, da en ny skinne skal fremstilles (15) (Fig. 5).

Overlejring af den intraorale scanning og CBCT-scanning kan også gøres semiautomatisk eller automatisk. Semiautomatisk overlejring sker på baggrund af manuelt registrerede referencepunkter via et softwareprogram, og automatisk overlejring foretages med kalibrerings- og overlejringsfunktion fra algoritmer i de anvendte softwareprogrammer (17,18). Schnutenhaus et al. har undersøgt nøjagtigheden af fusionering af CBCT og intraoral scanning manuelt, semiautomatisk og ved anvendelse af en stereolitografisk radiografisk skinne med radiopake markører (18). Manuel fusionering og fusionering med en stereolitografisk radiografisk skinne har begge vist en nøjagtighed på 0,2 mm. Semiautomatisk fusionering har vist højere nøjagtighed end de to andre metoder, men det understreges i artiklen, at der fortsat er potentiale til forbedring (18).

Nøjagtigheden af automatisk og semiautomatisk fusionering af intraoral og CBCT-scanning er undersøgt af Preda et

Præoperativ panoramarøntgen

Fig. 1. Hos denne patient foretages der implantatbehandling regio +4,6 med immediat provisorisk bro. Patienten er henvist til implantatbehandling, da bro fra regio +3 til +5 er gået tabt. +3 rodbehandles og forsynes med fuldkeramisk krone, og implantatkirurgi regio +4 til +6 planlægges.

Fig. 1. In this case, implant treatment is performed in region 24 and 26 with an immediate provisional bridge. The patient was referred for implant treatment as the bridge from region 23 to 25 was lost. Root canal treatment and crown is made on tooth 23, and implant surgery in region 24 to 26 is planned.

Virtuel implantatplanlægning

Fig. 2. A. Tværsnitsbilleder med CBCT af processus alveolaris. Snit i sagittalt plan, som viser de anatomiske forhold facialt og palatinalt for implantatet regio +6. B. Snit i saggitalt plan, som viser implantaternes relation til nabotanden +3 og sinus maxillaris. C. Virtuel implantatplanlægning, hvor placeringen af implantaterne og suprastrukturens udformning og lokation samt placeringen af fikseringsskruen er inddraget. D. Snit i aksialt plan. E. Snit i koronalt plan af regio +4, som viser, at der intraoperativt skal foretages knogleopbygning, da gevindene fenestrerer knoglen.

Fig. 2. A. Cross-sectional images using CBCT of the alveolar process. Sagittal plane slice showing the anatomical structures bucally and palatally for the implant in region 26. B. Saggital plane slice showing the relationship between the implants, adjacent tooth 23, and the maxillary sinus. C. Virtual implant planning, including implant placement, design and location of the superstructure, and the placement of the fixation screw. D. Axial plane slice. E. Coronal plane slice showing that bone augmentation will likely need to be performed regio 24, as the threads fenestrate the bone.

Præoperativt klinisk foto og røntgenbillede

al. (17). Artiklen præsenterede, at automatisk fusionering er hurtigere, mere konsistent og lige så nøjagtig som ved semiautomatisk registrering udført af en ekspert (17).

DESIGN AF SKINNE

En af de væsentligste faktorer for nøjagtigheden af sCAIS er, hvordan skinnen er designet, og herunder hvordan skinnen er understøttet (19). Ved en tandunderstøttet skinne, som normalt anvendes i situationer med delvist tandtab, kan et vindue fremstilles på skinnen for at vurdere, om skinnen er helt på plads (Fig. 6).

En mucosaunderstøttet skinne hviler alene på slimhinden. En tandunderstøttet skinne benytter tænderne som stabiliserende element, mens en knogleunderstøttet skinne hviler direkte på knoglen (4).

Mucosa- og tandunderstøttet sCAIS kan foretages med eller uden mobilisering af en mucoperiostal lap. Ved knogleunderstøttet sCAIS er eksponering af alveolarknoglen en forudsætning for, at proceduren kan gennemføres (19,20).

SKINNENS KOMPONENTER

En skinne kan fremstilles med eller uden en indlejret cylinder. Cylinderen, der er fremstillet af plast eller metal, styrer position

Virtuel implantatplanlægning

klinisk relevans

I tilfælde, hvor implantater skal indsættes tæt på vigtige anatomiske strukturer eller i den æstetiske zone, kan statisk computerassisteret implantatkirurgi (sCAIS) være et alternativ til frihåndsimplantatkirurgi. Denne form for kirurgi kræver yderligere planlægning og tid til fremstilling af en specialfremstillet guideskinne, der kan hvile på tænder, tandkød eller knogle. Skinnen støtter borets retning og dybde, således at den virtuelt planlagte implantatposition overføres til patienten.

og vinkling af boret (20) (Fig. 7). Dette opnås ved at bruge indsatser, som fungerer som adaptere inden i cylindrene i forskellige diametre svarende til det implantatbor, der bruges (21,22).

Kliniske studier har vist, at der er risiko for, at skinnen bevæger sig undervejs i proceduren og derved påvirker nøjagtigheden af implantatets endelige position. For at undgå dette kan man fiksere skinnen med fikseringsskruer med henblik på at fastholde skinnens position (19,23), (Figs. 6 og 8).

Fig. 4. A. Tværsnitsbilleder med CBCT af processus alveolaris. Snit i sagittalt plan, som viser de anatomiske forhold facialt og palatinalt for implantaterne. B. Snit i fortsat sagittalt plan. C. Virtuel implantatplanlægning, hvor placeringen af implantaterne og suprastrukturens udformning og lokation bestemmes D. Snit i aksialt plan. E. Skitsering af implantaternes lokation på et panoramarøntgenbillede.

Fig. 4. A. Cross-sectional images using CBCT of the alveolar process. Sagittal plane slice showing the anatomical structures bucally and palatally for the implants. B. Continuation of the sagittal plane slice. C. Virtual implant planning, including determination of implant placement, the design of the superstructure, and its location. D. Axial plane slice. E. Sketch of implant positions on a panoramic radiograph.

Workflow

Fig. 5. Workflow for planlægning af sCAIS. Fig. 5. Workflow for planning sCAIS.

Virtuel implantatplanlægning

Fig. 6. A. Implantaterne placeres protetisk drevet, hvorfor der også laves en digital tandopstilling. B. Skinnens udstrækning udformes via computersoftwareprogram. Boreindgange til implantaterne, vindue på skinnen samt fikseringsskrue er markeret med blå pile med dertilhørende tekst.

Fig. 6. A. The implants are placed prosthetically driven, which is why a digital tooth setup is also created. B. The extent of the guide is designed using computer software. Drill entries for the implants, a window on the guide, and the fixation screw are marked with blue arrows accompanied by descriptive text.

KIRURGISK PROCEDURE VED sCAIS

Ved anvendelse af sCAIS på patienter med partielt tandtab skal skinnen stabiliseres, tilpasses bløddele og passe entydigt på tænderne. Proceduren kan foretages med eller uden eksponering af alveolarknoglen. Implantatoperation uden eksponering

Guideskinne

af alveolarknoglen kan have sine fordele som bevarelse af papil og derved forbedret æstetik, færre postoperative smerter og hurtigere heling (24-26). En systematisk oversigtsartikel inkl. metaanalyse har dog konkluderet, at overlevelsesraten, komplikationsraten og marginalt knogleniveau er ens, uan-

Fig. 7. A. Skinnens udstrækning udformes via computersoftwareprogram. B. I dette scenarie planlægges der både fuldt og delvist sCAIS, da der i regio +2 laves en boreindgang kun til pilotudboring og boreindgang til fuldt sCAIS regio +3.

Fig. 7. A. The extent of the guide splint is designed using computer software. Drill entry points for the implants and a window on the guide are marked. B. In this scenario, both fully and partially sCAIS are planned. For region 22, only pilot drilling is prepared, whereas fully sCAIS is planned for region 23.

Perioperative fotos

8. A. Skinnen placeres, således at den hviler på tænder. Herefter skrues fikseringsskruen fast for at fastholde skinnens position. B. Et håndtag hviler på skinnens plastcylinder, som sikrer borets retning og dybde. Der er nu gjort klar til udboring til implantat.

Fig. 8. A. The guide is placed to rest on the teeth. The fixation screw is then tightened to secure the guide’s position. B. A handle rests on the guides plastic cylinder, ensuring the drill’s direction and depth. The preparation for drilling the implant site is now complete.

set om man foretager operationen med eller uden eksponering af alveolarknoglen (26).

Den kirurgiske procedure er enten fuldt eller delvist guidet. Ved fuldt guidet sCAIS anvendes skinnen under hele proceduren fra udboring til indsættelse af implantatet. Ved delvist guidet sCAIS anvender man kun skinnen ved pilotudboring eller

Intraoperative fotos

ved udboring til implantatet. Efter udboringen er foretaget, skal man i frihånd isætte implantatet, og derfor kaldes proceduren for delvist guidet sCAIS. Delvist guidet sCAIS kan med pilotudboring være relevant i tilfælde med pladsmangel (27). En guideskinne, der alene er baseret på et wax-up eller en intraoral scanning, er en konventionel guideskinne, som udelukkende

Fig. 9. A. Knoglebygning facialt regio +4 foretages grundet forventet fenestration. B. Fortsættelse af knogleopbygning omkring kraven på implantaterne. Skruemontering af provisorisk abutment. C. Postoperativt klinisk foto med immediat provisorisk bro. Der bør igen udvises særlig opmærksomhed på artikulation og okklusion ved provisorisk immediate løsninger. I dette tilfælde er broen fuldstændig fri for okklusion og artikulation, da knogleopbygning er foretaget.

Fig. 9. A. Bone augmentation buccaly in region 24 is performed due to expected fenestration. B. Continuation of bone augmentation around the neck of the implants. Screw-mounted provisional abutment. C. Postoperative clinical photo with immediate provisional bridge. Special attention should again be paid to articulation and occlusion in provisional immediate solutions. In this case, the bridge is completely free of occlusion and articulation, as bone augmentation has been performed.

Radiologisk kontrol og klinisk foto

Fig. 10. A. Postoperativ panoramarøntgen uden suprastruktur. B. Postoperativ panoramarøntgen med endelig suprastruktur. Grundet reflekser var enorale billeder vanskelige at tage, hvorfor panoramarøntgen tages. C. Klinisk foto af endelig brokonstruktion strækkende regio +4 til +6 set lateralt fra.

Fig. 10. A. Postoperative panoramic radiograph without the superstructure. B. Postoperative panoramic radiograph with the final superstructure. Due to gag reflexes, intraoral images were difficult to obtain, so panoramic radiographs were taken. C. Clinical photo of the final bridge construction extending from region 24 to 26, viewed laterally.

tager udgangspunkt i, hvilken position der er mest hensigtsmæssig fra et protetisk synspunkt (23,25).

PERIOPERATIVE OVERVEJELSER OG KOMPLIKATIONER VED sCAIS

Skinnen er fremstillet til et specifikt implantatsystem og kan derfor ikke ændres, når den først er produceret. Desuden kan man heller ikke ændre positionen af implantatet undervejs i

proceduren ved fuldt guidet sCAIS, medmindre kirurgen seponerer skinnen og overgår til frihåndsimplantatkirurgi. Hvis skinnen ikke passer, kan man kun lave minimale justeringer, da det ellers kan påvirke nøjagtigheden. Dog kan det i visse tilfælde være muligt at dele skinnen i mindre dele og alligevel indsætte implantatet i den planlagte position. Ligeledes må man enten opgive at indsætte implantatet eller overgå til frihåndsimplantatkirurgi, hvis skinnen ikke passer, eller hvis skinnen knækker.

Intraoperativt klinisk foto

sCAIS er forbundet med en større risiko for varmeudvikling end konventionel udboring til implantater, da skinnen begrænser muligheden for vandkøling af boret. Man kan øge kølingen i operationsområdet ved hyppige intermitterende bevægelser samt ved at være opmærksom på at minimere pres på implantatboret (28).

Ved patienter med begrænset gabeevne, eller hvis implantatet skal placeres posteriort, kan sCAIS være vanskeligt på grund af dårlige pladsforhold. Patientens gabeevne og implantatets position skal derfor medtages i planlægning af sCAIS (6) (Figs. 9-13).

NØJAGTIGHEDEN VED sCAIS

Ved nøjagtigheden af sCAIS forstås, hvor tæt den endelige implantatposition er på den virtuelt planlagte (29). Nøjagtigheden for proceduren afgøres ved kvantitativ evaluering af position og vinkling i et tredimensionelt perspektiv (13,29). Følgende parametre måles for at afgøre implantatets placering: 1. Angulær afvigelse (måles i grader): angiver vinkel mellem den longitudinale akse af det planlagte og isatte implantat. 2. Koronal afvigelse (måles i mm): angiver en lineær afvigelse fra midten af implantatets platform mellem det planlagte og indsatte implantat.

Provisorisk immediat loading

Postoperativ radiografisk kontrol

13. A. Kontrol efter indsættelse af implantater med immediat protetisk suprastruktur. B. Kontrol efter endelig protetisk behandling.

13. A. Examination after implant placement with immediate prosthetic superstructure. B. Examination after final prosthetic treatment.

Parametre for implantatnøjagtighed

Fig. 14. (a) Angulær afvigelse, (b) koronal afvigelse, (c) apikal afvigelse og (d) dybdeafvigelse.

Fig. 14. (a) Angular deviation, (b) coronal deviation, (c) apical deviation and depth deviation.

3. Apikal afvigelse (måles i mm): angiver en lineær afvigelse mellem apex på det planlagte og isatte implantat.

4. Dybdeafvigelse (måles i mm): angiver en lineær afvigelse af dybden på det planlagte og isatte implantat (Fig. 14).

I flere studier har man taget CBCT-scanninger før og efter implantatbehandling for at vurdere nøjagtigheden, hvilket dog kan være i strid med principperne om mindst mulig strålebelastning (ALARA) (30,31). I Danmark er dette ikke normal procedure, da CBCT-scanning, af hensyn til strålebelastning, kun bør foretages, hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig information ved den kliniske undersøgelse, periapikale optagelser og/eller panoramarøntgenbilleder (31).

Nyere studier har anvendt metoder uden ioniserende stråling til vurdering af implantatpositionen (19,32). Pyo et al. har undersøgt, inddelt og beskrevet de forskellige metoder til at sammenligne nøjagtigheden mellem det virtuelt planlagte og det kliniske resultat (32). Studier har vist, at der ingen klinisk relevant forskel er mellem den radiografiske og nonradiografiske metode til at måle nøjagtigheden af implantater på (33,34).

Nøjagtigheden af sCAIS på partielt tandløse patienter er belyst af Tahmaseb et al. I et systematisk review med følgende gennemsnitlige standardafvigelser (mean ± SD: angulær afvigelse på 3,5 grader (3,0 grader til 3,96 grader), koronal afvigelse på 1,20 mm (1,04 mm til 1,44 mm) og apikal afvigelse på 1,40 (1,28 mm til 1,58 mm) (35).

Younes et al. har i et randomiseret klinisk studie undersøgt nøjagtigheden ved fuldt guidet sCAIS, delvist guidet sCAIS til pilotudboring og ved frihåndsimplantatkirurgi. Studiet viste, at man opnår størst nøjagtighed ved fuldt guidet sCAIS efterfulgt af delvist guidet sCAIS med pilotudboring, og metoden med lavest nøjagtighed er frihåndsimplantatkirurgi. Ved frihåndsimplantatkirurgi er angivet gennemsnitlige afvigelser med standardfejl (mean ± SE): en angulær afvigelse på 6,99 grader ± 0,87 grader, koronal afvigelse på 1,45 mm ± 0,10 mm, apikal afvigelse på 2,11 mm ± 0,18 mm og en dybdeafvigelse på 0,53 mm ± 0,09 mm. Ved pilotguidet sCAIS er der angivet følgende: en angulær afvigelse på 5,95 grader ± 0,87 grader, koronal afvigelse på 1,12 mm ± 0,10 mm, apikal afvigelse på 1,43 mm ± 0,18 mm og dybdeafvigelse på 0,68 mm ± 0,09 mm. Ved fuldt sCAIS er der angivet følgende: en angulær afvigelse på 2,30 grader ± 0,92 mm, koronal afvigelse på 0,73 mm ± 0,10 mm, apikal afvigelse på 0,97 mm ± 0,18 mm og en dybdeafvigelse på 0,43 mm ± 0,09 mm (27).

Derudover har et andet randomiseret klinisk studie sammenlignet nøjagtigheden af implantatpositionen mellem fuldt sCAIS og frihåndsimplantatkirurgi. Medianafvigelserne ved sCAIS er angivet med en angulær afvigelse på 2,8 grader (2,6 grader), koronal afvigelse på 0,9 mm (0,8 mm) og apikal afvigelse på 1,2 mm (0,9 mm). Ved frihåndsimplantatkirurgi er medianafvigelserne med en angulær afvigelse på 7,0 grader (7,0 grader), koronal afvigelse på 1,3 mm (0,7 mm) og apikal afvigelse på 2,2 mm (1,2 mm). sCAIS var karakteriseret ved signifikant større nøjagtighed end frihåndsimplantatkirurgi, men på den anden side viste studiet lavere primær stabilitet ved sCAIS på patienter med partielt tandtab (36).

DISKUSSION

Det er vigtigt at være opmærksom på potentielle begrænsninger og fejlkilder ved sCAIS. Fejlkilder kan optræde under optagelserne af CBCT- og intraoral scanning og under databehandlingen fra softwareplanlægning til konvertering, segmentering, volumengengivelse og manuel fjernelse af artefakter samt overførsel af data. Nøjagtigheden er essentielt for sCAIS, og denne er især afhængig af korrekt dataregistrering ved de digitale scanninger samt korrekt fusionering af CBCT- og intraoral scanning (1,5,13). Desuden arbejder man ved sCAIS med en sikkerhedsmargin på 2 mm omkring kritiske strukturer. På den måde tages forbehold for de mulige fejlkilder i proceduren (35). Tilsvarende arbejdes der også med en sikkerhedsmargin på 2 mm omkring

kritiske strukturer ved frihåndsimplantatkirurgi på baggrund af traditionelle 2D-røntgenbilleder (39). Dette understreger, at man skal bevare en konservativ tilgang til implantatplanlægning, uanset hvilken teknologi der anvendes.

Der er øget planlægningstid i forbindelse med fremstilling af en guideskinne, og man skal tilegne sig ny viden om hardware, softwareprogrammer, borkassetter og CBCT- og intraoralscannere (5). Man kan vælge at fremstille skinnerne in-house, hvilket kræver investering i en printer, der kan fremstille skinnerne, og i softwareprogrammer. Derved påtager man sig et ansvar som producent af medicinsk udstyr og skal derfor overholde MDR-regulativer. Alternativt kan man selv tilrettelægge den virtuelle behandlingsplanlægning og få skinnen fremstillet i et dentallaboratorium.

Flere implantatsystemer tilbyder endvidere systematisk assistance til behandlingsplanlægningen, hvor – oftest – en ingeniør på baggrund af CBCT og intraoral scanning fremkommer med oplæg til en behandlingsplan, der herefter skal godkendes af en fagprofessionel (5). Derved inddrages flere i behandlingsplanlægningen, hvilket potentielt kan være til gavn for patientens endelige resultat.

Termen ”protetisk drevet” refererer til, at man tager udgangspunkt i den endelige udformning af den protetiske løsning, så implantatet bliver optimalt placeret med hensyn til funktion og æstetik (40). Overvejelser om, hvorvidt implantatet skal indsættes let vinklet og udnytte den eksisterende knogle versus at placere implantatet fuldstændig protetisk drevet med knogleopbygning, er et af de dilemmaer, der kan visualiseres og overvejes ved planlægningen af sCAIS. Hvorvidt implantatet skal placeres protetisk drevet, eller der vælges et kompromis, bør vurderes under hensyntagen til den enkelte patients anatomi, funktion, forventninger og behov.

For implantater, der indsættes med frihåndsimplantatkirurgi, kan det være svært at vurdere nøjagtigheden, da der ikke er nogen forudbestemt implantatposition tilgængelig. Derfor er tilgængeligheden af studier, der viser nøjagtigheden ved frihåndsimplantatkirurgi, begrænset (35).

KONKLUSION

Samlet set er sCAIS en metode, der øger nøjagtigheden af implantatbehandling. I forhold til frihåndsimplantatkirurgi indebærer processen flere trin i den præoperative planlægning, herunder CBCT-scanning, intraoral scanning, virtuel planlægning og fremstilling af en guideskinne.

ABSTRACT (ENGLISH)

STATIC COMPUTER-ASSISTED IMPLANT SURGERY

The accurate placement of implants can reduce surgical complications and optimise both functional and prosthetic outcomes. With static computer-assisted implant surgery (sCAIS), a guide stent can be fabricated based on cone-beam computed tomography (CBCT), intraoral scanning, and computer software programmes. This guide can rest on teeth, mucosa, or bone. This technology enables preoperative

planning, allowing for the virtual placement of implants. Thus, sCAIS aims to position implants in accordance with the virtually planned position.

Despite the advantages of the method, there may be challenges associated with it. Hence, this article will focus on the clinical and technological aspects, including its benefits, limitations, and indications for patients with partial edentulism.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Mangler du Tandlægebladet?

Klik ind på Tandlægebladet.dk og opret en reklamation, så sørger vi for, at bladet lander i din postkasse.

Klik ind på Tandlægebladet.dk og vælg om os

ABSTRACT

BAGGRUND – Transverselle okklusionsafvigelser kombineret med en vækstbetinget kæbedeformitet korrigeres sædvanligvis ved en sektioneret Le Fort 1-osteotomi eller kirurgisk assisteret ganeekspansion. Ved ekstreme transverselle skeletale diskrepanser mellem maksillen og mandiblen kan der være indikation for transversel udvidelse af mandiblen ved hjælp af mandibulær midtlinjeosteotomi eller mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese.

PATIENTTILFÆLDE – En 15-årig dreng med infantil autisme blev henvist fra Hjørring Kommunes Tandpleje til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for ortodontisk-kirurgisk behandling af et stort horisontalt maksillært overbid uden kontakt på nogen af tænderne. Den vækstbetingede kæbedeformitet blev korrigeret ved hjælp af ortodonti og mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese efterfulgt af en sektioneret Le Fort I-osteotomi og bilateral sagittal splitosteotomi.

KONKLUSION – Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese er en forudsigelig behandlingsmodalitet til transversel udvidelse af mandiblen. Imidlertid er behandlingen forbundet med en betydelig risiko for recidiv samt biologiske og tekniske komplikationer, hvorfor mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese udelukkende anbefales til korrektion af ekstreme vækstbetingede transverselle okklusionsafvigelser.

EMNEORD Jaw abnormalities | malocclusion | orthodontics | orthognathic surgery

Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese til korrektion af transversel okklusionsafvigelse

PERNILLE SAGBAKKEN, tandlæge, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

ANNETTE DALGAARD KJELLERUP, specialtandlæge i ortodonti, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Accepteret til publikation den 12. december 2024.

Tandlægebladet 2025;129:590-6

MKorrespondanceansvarlig førsteforfatter: PERNILLE SAGBAKKEN psbe@sund.ku.dk

INDRE VÆKSTFORSTYRRELSER I DEN DENTOALVEOLÆRE OG BASALE KÆBERELATION kan almindeligvis kompenseres og korrigeres ved ortodonti og/eller vækstadapterende behandling (1). Imidlertid nødvendiggør ekstreme vækstforstyrrelser i den dentoalveolære og basale kæberelation oftest ortodontisk-kirurgisk behandling involverende forudgående ortodontisk nivellering af tandbuerne og efterfølgende kirurgisk korrektion af de basale kæberelationer ved en Le Fort I-osteotomi og/eller bilateral sagittal splitosteotomi (BSSO) (2). Manglende korrektiv behandling af vækstforstyrrelser i den dentoalveolære og basale kæberelation kan medføre tygge- og bidfunktionelle gener, malokklusion, tvangsføring af mandiblen, trangstilling, psykosociale problemer og uhensigtsmæssigt slid af tænderne (3). Sundhedsstyrelsens specialevejledning har derfor opstillet vejledende kriterier for tilbuddet om kirurgisk korrektion af medfødte og erhvervede kæbeanomalier, når vækstforstyrrelserne i den dentoalveolære og basale kæberelation ikke kan korrigeres ved konventionel ortodontisk behandling alene (4). Disse visitationsretningslinjer kan findes på Dansk Selskab for Oral og Maksillofacial Kirurgis og Foreningen af Specialtandlæger i Ortodontis hjemmesider.

Kliniske fotos

Fig. 1. Klinisk undersøgelse visende et stort horisontalt maksillært overbid kombineret med et dybt bid og bilateralt saksbid på molarerne og præmolarerne.

Fig. 1. Clinical examination revealed a large horizontal maxillary overbite combined with a deep bite and bilateral scissor bite on the molars and premolars.

Radiologiske optagelser før behandlingsstart

Betragtelige transverselle okklusionsafvigelser i maksillen behandles almindeligvis med vækstadapterende ortodontisk behandling før begyndelse af vækstspurten, mens kirurgisk korrektion ved en sektioneret Le Fort I-osteotomi eller kirurgisk assisteret ganeekspansion oftest er nødvendig efter afsluttet vækst (3). Transverselle okklusionsafvigelser i mandiblen kan ikke korrigeres ved vækstadapterende ortodontisk behandling som følge af afsluttet vækst i sutura symphysis menti før etårsalderen, hvorfor betragtelige transverselle okklusionsafvigelser oftest korrigeres ved en udvidelse eller komprimering af maksillen (5). Imidlertid er kirurgisk korrektion af betragtelige transverselle okklusionsafvigelser ved en sektioneret Le Fort Iosteotomi eller kirurgisk assisteret ganeekspansion forbundet med stor tendens til recidiv (3), hvorfor transversel udvidelse af mandiblen kan være nødvendig for at mindske recidivtendensen.

Betragtelige transverselle okklusionsafvigelser i den underudviklede mandibel kendetegnes ved en V-formet tandbue, unieller bilateralt saksbid, oral inklinering af molarerne og præmolarerne samt trangstilling i underkæbefronten (6). Mindre transverselle okklusionsafvigelser i mandiblen kan oftest korrigeres ved hjælp af ortodonti alene, mens større transverselle okklusionsafvigelser eventuelt i kombination med andre vækstforstyrrelser i den dentoalveolære og basale kæberelation oftest behandles ved kirurgisk korrektion involverende mandibulær midtlinjeosteotomi eller mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese (MMDO) (6).

Mandibulær midtlinjeosteotomi anvendes almindeligvis ved moderate transverselle okklusionsafvigelser og kan eventuelt kombineres med en bilateral sagittal splitosteotomi, mens mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese udelukkende anvendes ved ekstreme transverselle okklusionsafvigelser og ikke kan kombineres med andre osteotomier på mandiblen.

I nærværende artikel præsenteres et usædvanligt patienttilfælde med en betragtelig transversel okklusionsafvigelse i mandiblen, som blev korrigeret ved ortodonti og mandibulær

Fig. 2. A-C. Panorama, profilrøntgen og CBCT-optagelse viser overensstemmelse med de kliniske fund visende et stort horisontalt maksillært overbid og bilateralt saksbid i sideregionerne.

Fig. 2. A-C. Panoramic x-ray, profile x-ray, and CBCT-image show agreement with the clinical findings showing a large horizontal maxillary overbite and bilateral scissor bite in the lateral regions.

midtlinjedistraktionsosteogenese, og de forskellige distraktionsapparaturer til korrektion af transverselle okklusionsafvigelser i mandiblen diskuteres.

Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese

Fig. 3. A. Gennemgående midtlinjeosteotomi svarende til regio 1-1. B. Distraktionsapparatur monteret og fikseret på hver side af osteotomien. C. Panoramaoptagelse under distraktionsfasen. D. Panoramaoptagelser efter distraktionsfasen er afsluttet. E. Intraoperativt klinisk foto efter fjernelse af distraktionsapparaturet, hvor der ses knogledannelse svarende til den tidligere knoglespalte.

Fig. 3. A. Midline osteotomy corresponding to teeth 31 and 41. B. Distraction appliance mounted and fixed on each side of the osteotomy. C. Panoramic x-ray during the distraction phase. D. Panorama recordings after the distraction phase is finished. E. Intraoperative clinical photo after removal of the distractor showing bone formation corresponding to the previous bone gap.

PATIENTTILFÆLDE

En 15-årig dreng med infantil autisme blev henvist fra Hjørring Kommunale Tandpleje til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for ortodontisk-kirurgisk behandling af en vækstbetinget kæbedeformitet. Patienten var primært generet af udtalt ømhed i ganeslimhinden, men havde derudover ingen funktionelle eller psykosociale gener som følge af tand- og kæbestillingen.

Klinisk og radiologisk undersøgelse

Patientens ansigtsfysiognomi var karakteristisk for en Klasse II-malokklusion med en kraftigt vigende underkæbe kombineret med læbefang og accentueret sulcus mentolabialis. Der var normal funktion af kæbeleddene og normal eksponering af overkæbeincisiverne ved smil og afslappet læbe. Intraoral undersøgelse viste et horisontalt maksillært overbid på 11 mm kombineret med et dybt bid og påbidning af ganeslimhinden. Patienten var fuldt betandet uden trangstilling eller tvangsføring, men havde bilateralt saksbid på molarerne og præmolarerne uden kontakt på nogen af tænderne (Fig. 1 og 2). Radiologisk undersøgelse bekræftede de kliniske fund i form af et stort horisontalt maksillært overbid, vigende underkæbe, dybt bid samt bilateralt saksbid på molarerne og præmolarerne (Fig. 2). Desuden fandtes retention af samtlige tredjemolarer samt et overtalligt tandanlæg regio -5,6.

Patienten blev visiteret ved ortodontisk-kirurgisk konference af specialtandlæger i henholdsvis ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi, hvor der fandtes indikation for at tilbyde ortodontisk-kirurgisk behandling involverende mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese kombineret med en efterfølgende sektioneret Le Fort I-osteotomi og bilateral sagittal splitosteotomi som følge af risiko for senskader på tænder og omgivende væv.

Ortodontisk forbehandling

Initialt blev der fremstillet en refleksfrigørende stabiliseringsskinne til overkæben for eliminering af det dybe bid og for at skabe plads til distraktionsapparaturet og ortodontiske brackets. Stabiliseringsskinnen blev således anvendt alle døgnets timer.

Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese

I generel anæstesi blev der lagt en incision i sulcus alveololabialis fra regio 3- til -3. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til symfysen. Distraktionsapparaturet blev tilpasset og midlertidig fikseret til den faciale kortikale symfyseknogle, inden der blev foretaget en gennemgående osteotomi med piezokirurgi svarende til regio 1-1. Osteotomien blev komplementeret med mejsler, og knoglefragmenterne blev skånsomt mobiliseret under hensyntagen til slimhinden regio 1-1. Distraktionsapparaturet blev monteret og fikseret til knoglefragmenterne, hvorefter distraktionsapparaturet blev aktiveret, indtil der opstod et mellemrum på 1 mm mellem underkæbeincisiverne. Efter en uges latenstid blev distraktionsapparaturet aktiveret manuelt af patienten med 1,0 mm dagligt, indtil tilfredsstillende transversel udvidelse af mandiblen var nået. Distrakti-

klinisk relevans

Transverselle okklusionsafvigelser i mandiblen ved en underudviklet underkæbe kendetegnes ved en V-formet tandbue, uni- eller bilateralt saksbid, oral inklinering af molarerne/ præmolarerne samt trangstilling i underkæbefronten. Mindre transverselle okklusionsafvigelser korrigeres oftest med ortodontisk nivellering af tandbuerne. Betragtelige transverselle okklusionsafvigelser kombineret med en vækstbetinget kæbedeformitet nødvendiggør ofte kirurgisk intervention, hvor mandibulær midtlinjeosteotomi eller mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese kan være nødvendig til korrektion af en udtalt skeletal diskrepans mellem maksillen og mandiblen.

onsapparaturet blev låst og holdt passivt i den efterfølgende konsolideringsfase på seks måneder, inden den ortodontiske efterbehandling i form af nivellering og lukning af mellemrummet mellem underkæbeincisiverne blev iværksat.

Distraktionsapparaturet blev fjernet efter konsolideringsfasen, hvor der fandtes knogledannelse svarende til den tidligere knoglespalte (Fig. 3). Samtidig blev der foretaget fjernelse af visdomstænderne samt det overtallige tandanlæg i venstre side af underkæben.

Ortodontisk efterbehandling

I distraktionsperioden blev der påsat brackets på incisiverne i underkæben samt en ortodontisk bue for at undgå kipning af incisiver mod distraktionsspalten. Efter endt distraktionsbehandling blev der indsat en provisorisk tanderstatning svarende til den opnåede distraktionsspalte. Desuden blev der indsat en kraftig ortodontisk lingvalbue i underkæben med bånd på 6-6 for at stabilisere den opnåede breddeøgning.

Stabiliseringsskinnen i overkæben blev seponeret, idet der var opnået okklusionskontakt på molarerne. Efter afsluttet konsolideringsfase på seks måneder blev der påsat sædvanligt fast ortodontisk apparatur i såvel over- som underkæbe. Det opnåede mellemrum i regio 1-1 blev gradvist ortodontisk lukket. Tandbuerne i over- og underkæben blev nivelleret og klargjort til en sektioneret Le Fort I-osteotomi og bilateral sagittal splitosteotomi.

Le Fort I-osteotomi og bilateral sagittal splitosteotomi I generel anæstesi blev der foretaget sektioneret Le Fort I-osteotomi og bilateral sagittal splitosteotomi til korrektion af et horisontalt maksillært overbid på 9 mm, vigende mandibel og transversel komprimering af maksillen med et fredeligt postoperativt forløb (Fig. 4).

Afsluttende ortodonti

Operationsskinnen blev fjernet seks uger efter operationen og den ortodontiske efterbehandling iværksat (Fig. 5). Okklusionen blev finstillet ved hjælp af ortodontiske elastikker, og det ortodontiske apparatur blev seponeret efter seks måneder.

Le Fort I-osteotomi og BSSO

Okklusionen blev retineret ved hjælp af orale retentionstråde på incisiverne i over- og underkæben kombineret med en aftagelig retentionsplade til natbrug. Retentionsapparaturet forventes at skulle anvendes livslangt.

DISKUSSION

I nærværende artikel præsenteres en 15-årig dreng med infantil autisme, som var henvist for ortodontisk-kirurgisk behandling af en ekstremt vækstbetinget kæbedeformitet, som blev korrigeret ved hjælp af ortodonti, mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese, Le Fort I-osteotomi og bilateral sagittal splitosteotomi. Behandlingsvarigheden var otte år og involverede henholdsvis præ- og postoperativ ortodonti samt tre kirurgiske interventioner. Patientens symptomer med påbidning af ganeslimhinden blev elimineret, og ansigtsfysiognomien samt okklusionen blev normaliseret.

Valg af behandlingsstrategi ved ortodontisk-kirurgisk behandling af vækstbetingede kæbedeformiteter afhænger af den dentoalveolære og basale vækstforstyrrelse, sværhedsgraden af den transverselle okklusionsafvigelse, tandbuernes form, tændernes trangstilling samt patientkooperation. Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese anvendes udelukkende i forbindelse med en ekstrem underudvikling af mandiblen kombineret med en betragtelig transversel okklusionsafvigelse og en skeletal diskrepans mellem kæberne. Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese blev oprindeligt introduceret i 1951 og efterfølgende modificeret i 90’erne (6). Den transverselle ekspansion af mandiblen udføres ved anvendelse af et knogleeller tandforankret distraktionsapparatur eller et hybriddistraktionsapparatur (5,6).

Klinisk foto af endeligt resultat

Knogleforankret distraktionsapparatur giver teoretisk en bedre mulighed for skeletal udvidelse af mandiblen, idet kraftoverførslen appliceres direkte på knoglen, mens et tandforankret distraktionsapparatur overfører kraften til knoglesegmenterne via tænderne. Et tandforankret distraktionsapparatur er billigere og kan fjernes uden supplerende kirurgi. Imidlertid er et tandforankret distraktionsapparatur forbundet med risiko for kipning af tænder, rodresorptioner, ekstrusion af forankringstænderne og kompression af periodontalligamenterne. Et knogleforankret distraktionsapparatur applicerer kraftoverførslen direkte på knoglen og giver forventeligt en bedre skeletal udvidelse og stabilitet samt minimal belastning af tænder, parodontium og processus alveolaris sammenlignet med et tandforankret distraktionsapparatur. Imidlertid er et knogleforankret distraktionsapparatur væsentlig dyrere og nødvendiggør kirurgisk fjernelse efter endt transversel udvidelse.

Den skeletale og dentale transverselle udvidelse samt recidiv efter mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese med anvendelse af et tand-, knogle- og hybridforankret distraktionsapparatur er tidligere belyst i litteraturen visende, at den største transverselle udvidelse med mindst risiko for recidiv opnås ved anvendelse af et knogle- og hybridforankret distraktionsapparatur (Tabel 1-3) (5-13). Imidlertid er transversel udvidelse af mandiblen ved hjælp af mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese forbundet med en stor risiko for komplikationer,

involverende fraktur af distraktionsapparaturet, infektion, dehiscens, skade på tænder og gingiva samt smerter fra kæbeled uanset valg af distraktionsapparatur (6).

Mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese med anvendelse af henholdsvis tand-, knogle- eller hybridforankret distraktionsapparatur er en forudsigelig behandlingsmoda-

litet til transversel udvidelse af mandiblen. Imidlertid er behandlingen forbundet med en betydelig risiko for recidiv samt biologiske og tekniske komplikationer, hvorfor mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese udelukkende anbefales til behandling af ekstreme vækstbetingede transverselle okklusionsafvigelser.

Knogle-, tand- og hybridforankret distraktionsapparatur

et al., 2007 (7)

Apparaturfraktur: 3

Ecchymosis: 1

Retraktioner og øget mobilitet af incisiver: 1

Sekundær infektion: 1

Ptosis af kind: 1

Udtalt mukosal irritation: 1

Mislykket osteotomi: 1

Ecchymosis: 1 Sekundær infektion: 1

et al., 2017 (8)

Tabel 1. Sammenlignelige undersøgelser af knogle-, tand- og hybridforankret distraktionsapparatur ved mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese.

Table 1. Comparative studies assessing mandibular midline distraction osteogenesis with a bone-borne, tooth-borne or hybrid distraction appliance.

Knogleforankret distraktionsapparatur

Landes et al., 2008 (9) 9 IR IR 3,8 IR 3

Gunbay et al., 2009 (10) 7 2,4 IR

de Gijt et al., 2016 (5) 17

IR: Ikke rapporteret, IS: Ikke signifikant.

Skade på centrale incisiver: 1

Dehiscens: 1

Kæbeledssmerter: 1

Gingivitis: 1

Ramal vinkel: -1,6° Ramal vinkel: 0° (IS)

Tabel 2. Ikkesammenlignelige undersøgelser af knogleforankret distraktionsapparatur ved mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese.

Table 2. Non-comparative studies assessing mandibular midline distraction osteogenesis with a bone-borne distraction appliance.

Tandforankret distraktionsapparatur

Del Santo et al., 2000 (11)

Ploder et al., 2009 (12)

Seeberger et al., 2011 (13)

IR: Ikke rapporteret, IS: Ikke signifikant.

Tabel 3. Ikkesammenlignelige undersøgelser af tandforankret distraktionsapparatur ved mandibulær midtlinjedistraktionsosteogenese.

Table 3. Non-comparative studies assessing mandibular midline distraction osteogenesis with a tooth-borne distraction appliance.

ABSTRACT (ENGLISH)

MANDIBULAR MIDLINE DISTRACTION OSTEOGENESIS FOR CORRECTION OF A DENTOFACIAL DEFORMITY WITH AN EXTREME TRANSVERSE OCCLUSAL DEFICIENCY USING

BACKGROUND – Transverse occlusal deficiency combined with a dentofacial deformity is usually corrected by a segmented Le Fort I osteotomy or surgically assisted rapid maxillary expansion. In extreme transverse skeletal discrepancies between the maxilla and the mandible, there may be an indication for transverse expansion of the mandible using mandibular midline osteotomy or mandibular midline distraction osteogenesis.

CASE STUDY – A 15-year-old boy with infantile autism was admitted from Hjørring municipal dental care to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Kæbeledssmerter: 1

Kæbeledsknæk: 1

Sen reaktion ved kuldetest på centrale incisiver: 4

Hospital for orthognathic surgery of a large horizontal maxillary overjet without occlusal contact between the teeth. The dentofacial deformity was corrected using orthodontics and mandibular midline distraction osteogenesis followed by a segmented Le Fort I osteotomy and bilateral sagittal split osteotomy.

CONCLUSION – Mandibular midline distraction osteogenesis is a predictable treatment modality for transverse expansion of the mandible. However, the treatment is associated with a significant risk of relapse as well as biological and technical complications. Mandibular midline distraction osteogenesis is therefore primarily recommended for treatment of extreme transverse skeletal and occlusal deficiencies.

Mangler du en medarbejder?

Hvis jobannoncen bliver indrykket på både

Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

&

ABSTRACT

BAGGRUND – Det planocellulære karcinom udgør omkring 90 % af cancere i hoved-hals-området. Særlige risikofaktorer er alkohol og tobak. Det planocellulære karcinom behandles typisk ved kirurgisk excision i kombination med efterfølgende adjuverende stråleterapi.

PATIENTTILFÆLDE – En 72-årig mand blev henvist fra egen tandlæge til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, med hævelse og rødme svarende til den marginale gingiva regio +5. Patienten havde ingen gener fra forandringen. Den tentative diagnose var pyogent granulom. Der blev foretaget en excisionsbiopsi af forandringen, som viste planocellulært karcinom. Patienten blev henvist til et pakkeforløb i øre-næse-hals-regi, hvor patienten fik foretaget yderligere kirurgisk excision samt stråleterapi.

KONKLUSION – Hurtig udredning og diagnostik af slimhindeforandringer er afgørende for behandling og prognose. Ligeledes er det vigtigt, at der udføres histologisk undersøgelse af det exciderede væv, således at malignitet kan be- eller afkræftes.

EMNEORD Oral cancer | squamous cell carcinoma | pyogenic granuloma | gingival hyperplasia | pathology

Oralt planocellulært karcinom

MAI MADSEN, uddannelsestandlæge, Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.

MARIE KJÆRGAARD LARSEN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., adjunkt, Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Accepteret til publikation den 3. december 2024

Tandlægebladet 2025;129:598-601

IDANMARK ER ORAL CANCER den næsthyppigst forekommende cancer i hoved-hals-området med en forekomst på mere end 300 patienter årligt (1,2). Det planocellulære karcinom udgør over 90 % af intraorale cancere og de fleste cancere på prolabiet (3).

Den væsentligste risikofaktor for udvikling af planocellulært karcinom er rygning. Derudover er alkohol også en kendt risikofaktor, og et kombineret tobaks- og alkoholforbrug har vist synergistisk effekt (4). Personer med et overforbrug af alkohol og tobak menes at have 35 gange større risiko for at udvikle oral cancer sammenlignet med personer, som ikke ryger eller indtager alkohol (5). På trods af et faldende forbrug af tobak og alkohol er antallet af tilfælde af oral cancer i Danmark stigende (1). Humant papillomavirus, røgfri tobak, arvelighed og mangel på frugt og grønt er ligeledes beskrevet som risikofaktorer for udvikling af orale cancere (6-8).

Oral cancer er desuden hyppigere forekommende hos mænd end hos kvinder, og der ses en øget prævalens hos individer med lavere socioøkonomisk status (1,9). Oral cancer forekommer oftest på særlige anatomiske lokalisationer som tungens siderand, mundbund, kindslimhinde og det retromolære område, hvoraf 94 % af orale cancere ses på tungen og i mundbunden (10). Disse områder bør derfor altid være under særligt opsyn i forbindelse med rutinemæssige tandlægeundersøgelser.

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MAI MADSEN mai.madsen@regionh.dk

Symptomerne på orale cancere er ofte minimale i starten af forløbet, hvilket kan være årsagen til, at de ofte diagnosticeres sent i forløbet (10). De subjektive symptomer kan være ømhed eller smerte, synkebesvær, sår, som ikke heler, hævelser eller knuder i slimhinden (10-12).

De kliniske karakteristika for orale cancere er røde og hvide forandringer evt. med noduli, ulcerationer, induration, voldformede rande samt hurtig vækst og manglende heling af sår (10,13).

Overlevelsesraten for patienter med oral cancer afhænger af sygdomsprogressionen, og for orale karcinomer i de tidlige stadier (I-II) er overlevelsesraten 83 % efter fem år (13,14). Ved oral cancer med lymfeknudemetastaser forringes prognosen markant til 34 % (13,14). Desuden har et dansk registerstudie vist en gennemsnitlig femårs overlevelsesrate på 44 % i perioden 2005-2009 (2). Det er således vigtigt, at tandplejere, tandlæger og specialtandlæger hurtigt henviser til rette instans, såfremt der mistænkes malignitet. I Danmark må tandlæger og specialtandlæger i henhold til bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde ikke behandle maligne tilstande (15). Med de nuværende nationale retningslinjer skal patienter, hvor der mistænkes malignitet i mundhulen, henvises til et pakkeforløb i ørenæse-hals-regi (16).

Som tandplejer, tandlæge og specialtandlæge kan det være vanskeligt at diagnosticere grundet de ofte minimale subjektive gener og objektive tegn på malignitet. I nærværende kasuistik præsenteres et patienttilfælde, hvor malignitet ikke blev mistænkt.

PATIENTTILFÆLDE

Anamnese

En 72-årig mand blev henvist fra egen tandlæge til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, for udredning og behandling af en slimhindeforandring svarende til den marginale gingiva regio +5 (Fig. 1). Patienten angav, at forandringen havde været til stede i ca. fire uger, og at den kom i forbindelse med en rift ved indtagelse af et hårdt fødeemne. Pa -

klinisk relevans

Oralt planocellulært karcinom er en malign tilstand i den orale slimhinde. Klinisk identificeres orale cancere ofte ved rødhvidlige forandringer, ulcerationer, induration, voldformede rande samt hurtig vækst af forandringen. Et stort forbrug af både tobak og alkohol er særligt disponerende for udvikling af oral cancer. I Danmark må tandlæger og specialtandlæger ikke behandle maligne tilstande. Ved mistanke om malignitet bør patienten henvises til et pakkeforløb i øre-, næse-, og halsregi. Hurtig henvisning er afgørende for patientens videre behandling og prognose.

tienten angav let ømhed og irritation svarende til forandringen, men ingen smerter. Patienten var ellers sund og rask og indtog alkohol svarende til mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger (17). Patienten var tidligere ryger og havde ikke røget i 20 år.

Objektiv undersøgelse

Ekstraoralt – Generelt upåfaldende med normal gabeevne og ingen tegn på hævede palpationsømme regionale lymfeknuder.

Intraoralt – Velrestaureret tandsæt uden tegn på caries eller andre patologiske forandringer. Der ses generelt gingivale retraktioner og usurer som følge af abrasion. Slimhinden forekom upåfaldende, fraset en velafgrænset, bredbaset, eleveret, fast hævelse på ca. 5 x 5 mm med let rødme svarende til den marginale gingiva i relation til +5 (Fig. 1). Ingen tegn på ulcerationer eller voldformede rande. +5 var uden tegn på

Enoralt røntgen

videnskab & klinik ∕

patologiske pocher og uden forøget mobilitet. Ingen tegn på leukoplaki i omgivelserne.

Radiologisk undersøgelse – Enoral røntgenoptagelse viste ingen tegn på patologiske forandringer i tænder eller knogle (Fig. 2).

Histopatologi

Fig. 3. A. Udsnit af hæmatoxylin-eosin-farvet vævssnit af den hyperplastiske gingivale forandring med en delvist ulcereret overflade. B. Mikroskopisk billede af vævssnit, hvor der ses dysplasi og forekomst af øget mitoseaktivitet basalt i epitelet. C. Mikroskopisk billede af vævssnit med invasive øer.

Fig. 3. A. Section of hematoxylin-eosin stained tissue section of the hyperplastic gingiva with a partially ulcerated surface. B. Microscopic image of tissue section with dysplasia and occurrence of increased mitotic activity in the basal part of the epithelium. C. Microscopic image of tissue section with invasive islands.

Tentative diagnoser

Pyogent granulom

Perifert ossificerende fibrom

Perifert kæmpecellegranulom

Irritationsbetinget gingival hyperplasi

Behandling og videre forløb

Der blev foretaget en excisionsbiopsi af forandringen i lokalanalgesi ved første besøg på Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet. Det exciderede væv blev fikseret i formalin og rutinemæssigt sendt til histopatologisk undersøgelse ved Patologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Den histopatologiske undersøgelse viste et polypøst vævsstykke med en delvist ulcereret overflade (Fig. 3A). Flere områder var beklædt med et flerlaget pladeepitel, som var uregelmæssigt fortykket og fokalt dysplastisk med forekomst af øget mitoseaktivitet basalt i epitelet (Fig. 3B), hvorfra der udgik et invasivt voksende planocellulært karcinom (Fig. 3C). Histologien viste endvidere, at karcinomet dannede anastomoserende strenge.

Det histopatologiske svar forelå 14 dage efter excisionsbiopsi, hvor patienten blev set til kontrol og viderehenvist i et pakkeforløb i øre-, næse- og halsregi. Patienten har efterfølgende fået foretaget yderligere excision af tumor og fået fjernet tænderne +4, +5 og +6. Defekten blev lukket med en facial arterie muskulo-mukosal (FAMM)-lap. Desværre udviklede patienten få uger efter resektionen en større og hurtigt voksende tumor palatinalt svarende til operationsområdet, som ved bioptering fortsat viste tilstedeværelse af et lavdifferentieret planocellulært karcinom. Det blev vurderet, at yderligere kirurgisk excision ikke var muligt, og patienten blev derfor omgående indstillet til kurativ intenderet stråleterapi med 2 Gy af 34 sessioner.

DISKUSSION

I nærværende kasuistik beskrives et patienttilfælde med et planocellulært karcinom. På baggrund af anamnesen og den kliniske og radiologiske undersøgelse var malignitetsmistanken minimal. Karcinom i mundslimhinden er ofte forudgået af præmaligne tilstande, som eksempelvis leukoplaki (12,18). Et amerikansk nationalt kohortestudie fandt, at risikoen for udvikling af oral cancer ved tilstedeværelse af en leukoplaki var 40 gange større sammenlignet med kontrolgruppen. Kontrolgruppen bestod af patienter med oral cancer uden forudgående tilfælde af leukoplaki (18). I dette patienttilfælde var der ingen tegn på leukoplaki i omgivelserne omkring læsionen. Den tentative diagnose var bl.a. pyogent granulom. Et pyogent granulom karakteriseres klinisk ved at være rødt og i nogle tilfælde med en blå-lilla undertone. Forandringen kan både have en glat eller lobuleret overflade. Den forekommer i de tidlige stadier mere bredbaset, og som forandringen tiltager i størrelse, ses den oftere med en mere stilket tilhæftning. Det pyogene granulom tilhører gruppen af reaktive hyperplasier, som menes at være traumeinduceret. Dog kan det pyogene granulom også være resultatet af hormonelle forandringer særligt hos kvinder. Desuden kan overfladen i nogle tilfælde være ulcereret med tendens til blødning (13).

Rygning og større indtag af alkohol er væsentlige risikofaktorer for udvikling af oral cancer. I nærværende tilfælde havde patienten aldrig indtaget større mængder alkohol. Patienten var dog tidligere ryger, men stoppede med at ryge for 20 år siden. Ligeledes informerede patienten om indtag af et hårdt fødeemne, som havde medført irritation i området, hvilket mindskede mistanken om malignitet.

En tidligere dansk publikation har beskrevet eksempler på præcision og forsinkelser i diagnostik af oral cancer, hvor præcisionen af, om en forandring var malign, var 36 % hos tandlæger og 93 % hos specialtandlæger, mens 7 % af forandringer blev fejldiagnosticeret (19). Fokus på slimhindeforandringer og malignitetssuspekte tegn er vigtig viden for tandplejere, tandlæger og specialtandlæger, så indledning af behandling ikke forsinkes.

Denne kasuistik viser, hvor vigtigt det er, at der hurtigt foretages biopsi, som sendes til histologisk undersøgelse, således at rette diagnose kan stilles, og rette behandling kan iværksættes. I nærværende tilfælde var det planocellulære karcinom hurtigt voksende, hvorfor patienten blev behandlet med kurativ intenderet stråleterapi.

KONKLUSION

Dette patienttilfælde er et eksempel på, at planocellulære karcinomer kan præsentere sig med minimale malignitetskarakteristika, og at hurtig diagnostik og behandling er vigtig. Såfremt der ses hurtig vækst og betydelig ændring i det kliniske udseende over kort tid, bør der ligeledes handles hurtigt og biopteres eller henvises til specialtandlæge eller relevant kæbekirurgisk hospitalsafdeling. Ved mistanke om malignitet i mundhulen bør tandplejer, tandlæge eller specialtandlæge henvise patienten til et pakkeforløb i øre-næse-hals-regi i henhold til de nationale retningslinjer på nuværende tidspunkt (16). Man bør ligeledes holde sig opdateret og følge de nyeste retningslinjer.

TAK

Patolog Søren Daugaard takkes for bidrag i forbindelse med histopatologisk undersøgelse af præparaterne og patolog Tina Agander for fremsendelse af billeder af relevante vævssnit.

ABSTRACT (ENGLISH)

ORAL SQUAMOUS CELL CARCINOMA

BACKGROUND – Squamous cell carcinomas account for around 90% of cancers in the head and neck area. Particular risk factors are alcohol and tobacco. The squamous cell carcinoma is typically treated by surgical excision in combination with subsequent adjuvant radiation therapy.

CASE STUDY – A 72-year-old was referred by his dentist to the Department of Maxillofacial Surgery, University Hospital of Copenhagen, with swelling and redness corresponding to the marginal gingiva in relation to tooth 25. The patient

had no discomfort from the lesion. The tentative diagnosis was pyogenic granuloma. An excisional biopsy of the lesion was performed, which showed that the lesion was in fact a squamous cell carcinoma. The patient was referred to an ear, nose and throat oncologic centre for further treatment, where further excision and radiotherapy was performed.

CONCLUSION – Rapid investigation and diagnostics of oral tumours are crucial for the patient’s treatment and prognosis. It is important that a histological examination of the excised tissue is performed to confirm or exclude malignancy.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Behandling af caries i det primære tandsæt

CARIES HOS

BØRN KAN UDVIKLE SIG ALVORLIGT. Denne guide giver dig et indblik i, hvordan du kan kontrollere og behandle caries, der opstår i det primære tandsæt.

TEKST ANNE BIRKEHOLM JENSEN, TENURE TRACK ASSISTANT PROFESSOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, MARIE-LOUISE MILVANG NØRREGAARD, AFDELINGSTANDLÆGE, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, LINE STAUN LARSEN, TENURE TRACK ASSISTANT PROFESSOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, OG JOURNALIST KIM ANDREASEN FOTO TANDLÆGEBLADET

Caries i det primære tandsæt

Børn får oftest deres første primære tand omkring ottemånedersalderen og mister den sidste omkring 11-årsalderen. I dette tidsrum vil børn kunne udvikle caries i det primære tandsæt, og risikoen for dette afhænger af flere faktorer såsom tandplejevaner i hjemmet, anvendelse af fluoridtandpasta, indtag af sukker samt flere aspekter omkring forældrestatus. Tænder i frembrud er ofte i større risiko for udvikling af caries grundet udfordringer med renhold. Det er vigtigt at kontrollere og behandle caries i det primære tandsæt, da ubehandlet caries kan føre til pulpanekrose, infektion og smerte, hvilket i sidste ende påvirker barnets livskvalitet.

Caries udvikles som følge af en ubalance i biofilmen, hvor der er overvægt af

bakterier, der kan overleve og trives i et surt miljø (lav pH-værdi; den økologiske plakhypotese). Flere faktorer i mundhulen og omkring barnet kan påvirke biofilmens sammensætning og leveforhold som et hyppigt indtag af sukker, dårlig mundhygiejne med ringe tilførsel af fluorid eller lav salivasekretion.

I litteraturen benævnes caries i det primære tandsæt hos de helt små børn som Early Childhood Caries (ECC) og defineres som første tegn på caries hos børn op til seksårsalderen. Severe Early Childhood caries (s-ECC) er en særlig definition på caries hos børn allerede inden treårsalderen.

Epidemiologi

Caries er en af de mest almindelige ikkesmitsomme sygdomme blandt børn.

Ifølge data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) var 83,6 % af femårige danske børn cariesfri i deres mælketænder i 2022. Det betyder samtidig, at 16,4 % af femårige havde haft caries i det primære tandsæt på det tidspunkt.

Der findes caries hos børn i alle dele af verden, men ujævnt fordelt i populationen. Børn, der lever under socialt dårlige forhold, har både oftere og mere alvorlige cariesangreb.

2.1. Betydning for cariesudviklingen

Følgende faktorer – særligt i kombination med hinanden – har betydning for cariesudviklingen i det primære tandsæt:

¾ Tidligere carieserfaring og -aktivitet

¾ Hyppig indtagelse af sukkerholdige drikke og fødevarer

¾ Dårlig mundhygiejne samt manglende anvendelse af fluoridtandpasta

¾ Moderens uddannelsesniveau

¾ Forældrenes indkomst

¾ Forældrenes tandsundhed

¾ Antal søskende

¾ Immigrantbaggrund

2.2. Symptomer

Caries i det primære tandsæt kan forårsage smerte og funktionsnedsættelse af tandsættet hos børn. Tilstanden kan tilmed medføre søvnproblemer, reduceret selvværd, kommunikationsvanskeligheder samt ændrede spisevaner, som ydermere kan lede til undervægt og hæmning af barnets vækst. Det er ikke sjældent, at caries medfører infektionstilstande som lokale abscesser.

2.3. Kliniske fund

Caries kan afficere alle tænder og tandflader i det primære tandsæt. Flaskecaries, dvs. caries hos børn, der får sukkerholdig væske i en sutteflaske om natten, ses oftest i incisiverne, men hos mange børn forekommer caries i de primære molarer. Primære tænder har et tyndere emaljelag end permanente tænder og høje pulpahorn, hvorfor caries hurtigere kan føre til pulpainvolvering med nekrose og evt. infektion (abscesdannelse). Tidlig diagnostik er vigtigt og kræver godt lys og udtørring af tandoverfladen med luft, vilkår der ofte kræver snilde at imødekomme hos små børn.

3

Behandling

CARIES. Ubehandlet caries i det primære tandsæt kan føre til pulpanekrose, infektion og smerte.

Målsætningen med behandling af caries er at undgå, at barnet får smerte og infektion, at familien kan varetage god hjemmetandpleje, at sikre barnets dentitionsudvikling, så det permanente tandsæt bliver bedst muligt etableret, og at barnet har et funktionelt tandsæt.

3.1. Carieskontrol

tencer i hjemmet må den professionelle carieskontrol intensiveres med fx hyppige besøg på tandklinikken.

3.2. Behandling af carieslæsioner i primære tænder

Aktive carieslæsioner uden kavitet: Behandles nonoperativt med instruktion til forældrene i tandbørstning med fluoridtandpasta. På børn bør man anvende en mængde fluoridtandpasta (1.000­1.450 ppm fluorid) svarende til størrelsen af barnets lillefingernegl. Derudover er det vigtigt med information om årsager til caries, identifikation af risikofaktorer hos den enkelte familie samt rådgivning angående kostændringer. Aktive carieslæsioner uden kavitet behandles med professionel applikation af højkoncentrationsfluoridprodukt. Med grundig caseselektion kan man på det meget cariesaktive barn også forsegle fissurer på primære molarer.

Kontrol af biofilmen med tandbørstning og fluoridtandpasta to gange dagligt er den mest omkostningseffektive metode til kontrol af caries. Carieskontrol af det primære tandsæt er en forældreopgave. Derfor er effekten af carieskontrol fuldt afhængig af forældreressourcer, vaner og evner til fx tandbørstning. Tandbørstning på helt små børn starter ved frembruddet af første tand, men kan være vanskeligt. På samme vis kan omlægning af kosten til en mere sukkerfri diæt være svær at indføre for familierne. Derfor er information om carieskontrol og adfærdsændring ved motiverende samtalemetodik vigtige redskaber, som kan bidrage til at øge forældrenes motivation til at følge de anbefalinger, som tandlægen giver. I tilfælde af manglende handlekompe­

Aktive carieslæsioner med kavitet, hvor kontrol af biofilm er muligt: Behandles i første omgang med instruktion til forældrene i tandbørstning (gentages ved behov) samt med

Det primære formål i børnetandpleje er at undgå udvikling af caries ved sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Når caries opstår, ønsker man at kontrollere denne med nonoperativ (ikkeinvasiv) cariesbehandling. Lykkes det ikke med forebyggelse og kontrol af den tidlige ukaviterede carieslæsion, kan det blive nødvendigt med operativ behandling af den kaviterede carieslæsion. Hos børn med et primært tandsæt skal operativ behandling altid foregå smertefrit og under hensyntagen til barnets kognitive og kooperative kompetencer. ¾¾

Behandlinger af caries i det primære tandsæt – det skal du huske

¾ Hvor akut er problemet?

¾ Er der tale om tænder med pulpanære læsioner?

¾ Hvor langt er barnet i dentitionsudvikling; er tanden tæt på eksfoliation?

¾ Hvad er barnets acceptgrad og kooperationsevne i forhold til behandling?

professionel applikation af højkoncentrationsfluoridprodukt. Såfremt en kaviteret læsion efter instruktion kan renholdes af forældrene, kan dette tiltag i udvalgte tilfælde være en sufficient behandling. Approksimale læsioner kan evt. suppleres med åbning til kaviteten for at lette renhold (beslibning og børstning/non-restorative caries treatment (NRCT)). Så længe carieslæsionen er aktiv, kan der suppleres med professionel applikation af højkoncentrationsfluoridprodukt.

Aktive carieslæsioner med kavitet, hvor kontrol af biofilm ikke er muligt: Bør behandles med fyldningsterapi, stålkrone med Hall-teknik eller ARTfyldning. Valg af behandling afhænger af barnets kooperation og læsionens lokalisation på tanden. Fyldningsterapi er for mange førstevalg, men kræver god kooperation af barnet. Ved fyldningsterapi vil man foretage selektiv ekskavering og lave en restaurering med komposit eller glasionomercement, som altid foretages under smertedække med lokalanalgesi. Alternativt kan man, hvis tanden er symptomfri, og der på et røntgenbillede ses en tydelig dentinbræmme mellem cariesangreb og pulpa, anvende stålkrone med Hallteknik. ART-fyldning kan anvendes ved behandling af okklusale carieslæsioner

¾ Forud for alle behandlinger skal barn og forældre instrueres gennem "Tell –show – (accept) – do”-modellen.

¾ Foretag altid smertefri behandling af børn med caries med anvendelse af lokalanalgesi samt sederende midler ved behov.

¾ Ved stor carieserfaring og -aktivitet bør man overveje profylaktisk fissurforsegling af permanente molarer, når disse erupterer.

på børn med manglende acceptgrad. Her vil man udelukkende ekskavere med en håndekskavator og efterfølgende fylde kaviteten med en glasionomercement.

Dybe pulpanære carieslæsioner i vitale primære tænder: Behandling afhænger af, hvor lang tid der er til eksfoliation samt den generelle dentitionsudvikling. Ved vurderet behov for at beholde tanden i længere tid kan stålkronebehandling med Hall-teknik overvejes. Samme forudsætninger som nævnt i afsnittet ovenfor gør sig dog gældende. Ved behandling med fyldningsterapi bør man pulpanært foretage selektiv ekskavering til blød dentin for at undgå pulpaeksponering. Hvis tanden er tæt på eksfoliation, vil ekstraktion være den bedste løsning. Hvis der er tegn på irreversibel pulpitis, skal tanden enten behandles med pulpotomi, eller der skal foretages ekstraktion. Valg af behandling vil afhænge af de apikale forhold vurderet på et røntgenbillede, barnets kooperation, samt om tanden er tæt på eksfoliation.

Ikkevitale tænder med carieslæsioner: Bør ekstraheres. Ved ekstraktion af anden primære molar bør en pladsholder altid overvejes for at sikre optimal okklusionsudvikling. ♦

Kilder:

Smaïl-Faugeron V, Glenny AM, Courson et al. Pulp treatment for extensive decay in primary teeth. Cochrane Database of Systematic Reviews 2018;5:CD003220.

Banerjee A, Frencken JE, Schwendicke F et al. Contemporary operative caries management: consensus recommendations on minimally invasive caries removal. Br Dent J 2017;223:215-22.

Anderson M, Dahllöf G, Warnqvist A et al. Development of dental caries and risk factors between 1 and 7 years of age in areas of high risk for dental caries in Stockholm, Sweden. Eur Arch Paediatr Dent 2021;22:947-57.

Nørregaard M-LM, Larsen LS. Caries – kontrol og behandlingsmuligheder i det primære tandsæt. Aktuel Nordisk Odontologi 2020;45:206-24.

Larsen LS, Nørregaard M-LM et al. Blyt MB. Klinisk vejledning i brug af fluorid. Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet 2024.

Biologiske test 106

25 stk. 2.200 kr. ink. moms angiv "tandlægebladet" ved ordre Steril.dk Ring og bestil på

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIR

NI

IR R R Rengøørriinng

Rengøring til tandklinikker

NIR Rengøring til tandklinikker

til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring eller skriv – vi i er landsdækkende

Riing eller skriv v – vi e er lanndssdækkkkende e

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta R Renggøring

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Tlf 4054 6546

delta@delta-rengoering dk ApS

Teeglvej 1,49990 S Saksskøbing g

Tlf 4054 6546

Tllf 4 4054 6546 6

delta@delta-rengoering dk

deltaa@@ddelta--reengoerinng dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

Ny tandlægeuddannelse vækker debat

DER ER DELTE MENINGER OM, hvorvidt den nye tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet er en god idé. Man risikerer at gamble med patientsikkerheden, lyder bekymringen fra bl.a. Tandlægeforeningen, mens andre ser konstruktivt på en ny tandlægeuddannelse i Syddanmark.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

ILLUSTRATION RASMUS JUUL

Vil den nye tandlægeuddannelse ende med at forbedre manglen på tandlæger i særligt danske yderområder? Eller vil uddannelsen reelt ende med at sænke det faglige niveau? Argumenterne støder frontalt sammen i debatten om den nye tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet (SDU).

I juni offentliggjorde et bredt politisk flertal en aftale om at etablere en ny type tandlæge- og tandplejeruddannelse på SDU. Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti står bag, og der er afsat 125 mio. kr. til etableringen

og 8,8 mio. kr. til driften. Der skal optages 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen med forventet start allerede i 2027.

Jeg frygter, at vi sætter den strømlinede uddannelse over styr

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for Tandlægeforeningen

Ikke alle detaljer er blevet fremlagt, men den kommende uddannelse adskiller sig særligt fra de nuværende tandlægeuddannelser i København og Aarhus ved, at de studerende skal tilbringe en del af uddannelsen på udvalgte private og kommunale tandlægeklinikker.

Og det vækker bekymring blandt flere aktører på området.

Torben Schønwaldt, der er formand for Tandlægeforeningen, mangler især svar på, hvordan man vil undervise studerende på private og kommunale klinikker.

– I dag har vi to stærke tandlægeuddannelser med et meget højt niveau inden for forskning. Jeg frygter, at vi sætter den strømlinede uddannelse over styr. Ikke fordi vi tror, det er bedre, men fordi man får studerende hurtigere og billigere igennem. Det er vigtigt, at kvaliteten på den nye uddannelse bliver på samme høje niveau som på de to nuværende, siger Torben Schønwaldt.

Forskning og supervision

Siri Beier Jensen, der er institutleder ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet (AU), udtaler sig generelt og vil gerne uddybe, hvad hun vurderer som særligt vigtigt på en tandlægeuddannelse. Hun understreger, at hun udtaler sig som institutleder, men også som forsker, underviser og tandlæge.

– Det ligger mig meget på sinde at fastholde et højt niveau. Det er vigtigt at lægge vægt på, at det er en forskningsbaseret, sundhedsvidenskabelig og autorisationsgivende uddannelse. Det handler om patientsikkerhed og grundlaget for tandplejen i Danmark, siger Siri Beier Jensen.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at klinisk undervisning foregår i et universitets læringsmiljø, hvor der er tilstrækkelig tid og vejledning fra kvalificerede kliniske undervisere og forskere. At der skal

være de samme læringsmål for alle studerende og sikring af passende progression i sværhedsgraden af patientbehandlinger.

Og at det skal foregå i et andet tempo end ved en færdiguddannet tandlæge. Det er tidskrævende og kræver kvalificerede undervisere, der er dedikerede til opgaven, forklarer hun.

– Tandlægestuderende skal fx lære at udføre kirurgiske indgreb på patienter. De skal lære at bruge boremaskiner, der kører med flere end 100.000 omdrejninger i minuttet. De skal håndtere det tekniske med højpræcision og samtidig forholde sig til mennesket, spyt, blod og patientens bevægelser, så der i samspil med underviserne hele tiden er kontrol over læringssituationen, og de studerende ikke kommer til at forvolde skade. Det kræver meget tæt supervision og kvalificerede undervisere, siger Siri Beier Jensen.

Hun påpeger samtidig, at en tandlægeuddannelse skal tage udgangspunkt i stærke forskningsmiljøer inden for alle odontologiens fagområder, der tager mange år at opbygge og kræver ressourcer.

På SDU er man ikke bekymret for den del. Merete Munk, der er uddannelses- og sekretariatschef på

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, understreger, at ikke alt er på plads endnu, men at universitetet er vant til at arbejde forskningsbaseret.

– Vi har en del videnskabelige medarbejdere ansat med tandlægebaggrund, så vi starter ikke fra bunden. Og jeg er overrasket over, hvor mange der allerede uopfordret har kontaktet os, som synes, det er interessant, så jeg er fortrøstningsfuld.

I Danmark har vi tandlæger i verdensklasse. Hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?

– På flere af de allerbedste tandlægeuddannelser rundt omkring i verden ser man tegn på, at studerende i højere grad end hidtil kommer ud på klinikker. I kontrollerede rammer med certificerede klinikker, hvor tandlægerne bliver klædt på til opgaven. Den bevægelse, synes vi, er interessant, siger Merete Munk.

Hvordan vil I sikre, at den kliniske undervisning bliver forskningsbaseret?

– Det har vi meget fokus på, men vi har ikke en færdig model endnu. Vi er i kontakt med en række internationale universiteter for netop at tage ved lære af de gode erfaringer fra andre lignende uddannelser og fra arbejdet med certificering af ¾¾

Er den nye uddannelse en god idé?

Her er et udpluk af argumenterne for og imod.

JA

Der er stor tandlægemangel og lange ventetider, særligt i Syddanmark.

Det er glædeligt, at SDU og tandklinikker tæt på borgerne byder sig til – især der, hvor manglen er størst.

Der kan være værdi i at skabe en tættere forbindelse mellem klinikker og undervisningsforløb – det ser man også på andre sundhedsområder.

Der er brug for nytænkning, konstruktive løsninger og samarbejde.

SDU har i forvejen et sundhedsvidenskabeligt fakultet og er vant til at arbejde forskningsbaseret.

NEJ

Danmark har tandlæger i verdensklasse opbygget gennem mange år på KU og AU – vi skal ikke gå på kompromis med det faglige niveau.

Studerende risikerer at få patienter, før de er klar – vi skal ikke risikere at gamble med patientsikkerheden.

Klinisk undervisning skal være forskningsbaseret og foregå i et universitets læringsmiljø med tid og vejledning.

Det kan blive svært at skaffe kvalificerede undervisere og tage mange år at opbygge et forskningsmiljø.

Det er dyrere at etablere en ny uddannelse end at optage ekstra på de nuværende.

klinikker. Vi vil anvende en velgennemprøvet model for kvalitetssikring af kliniske uddannelsessteder, som vi bl.a. benytter på uddannelsen i medicin, og vi vil klæde klinikejerne på med pædagogiske tiltag, siger Merete Munk.

Hun påpeger, at det er en politisk beslutning at lægge uddannelsen på SDU.

– Debatten gør indtryk, men nu er det vedtaget. Det er ikke så konstruktivt at blive ved med at udveksle synspunkter om beslutningen i pressen. Vi vil gerne invitere til dialog med de mange interessenter, som har samme formål som os, nemlig at etablere en ny tandlægeuddannelse af høj kvalitet, siger hun.

Tandlæger i yderområder

Mads Ravndrup Thomsen, sekretariatschef for Dansk Tandsundhed, som er brancheorganisation for en række danske tandlægekædevirksomheder og en del af Dansk Erhverv, kender ikke detaljerne i den nye uddannelse, men ser overordnet positivt på planerne.

– Vi er stolte af de to tandlægeuddannelser, vi har i Danmark. Men vi mener ikke, at det skader de nuværende uddannelser at lave decentrale uddannelsespladser. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at et universitet som SDU med et sundhedsvidenskabeligt fakultet vil gamble med patientsikkerheden, siger Mads Ravndrup Thomsen.

Han mener, at der kan være en stor værdi i at etablere en tættere forbindelse mellem klinisk undervisning og patienter. At være en del af et arbejdsmiljø og finde ud af, om man passer ind.

Og han bakker især op om at rykke den nye uddannelse længere ud.

– Inden for stort set alle sundhedsområder er det svært at skaffe behandlere i geografisk afgrænsede områder. Derfor er det naturligt at etablere flere sundhedsuddannelser i yderområderne. Så vi går konstruktivt ind i det, siger Mads Ravndrup Thomsen og uddyber:

– Det er fint, at vi har en debat og respekt for, at folk har forskellige positioner. Men det rokker ikke ved vores tilgang, siger Mads Ravndrup Thomsen. Til problemet med den store mangel på tandlæger i yderområderne peger Siri Beier Jensen på, at de på Aarhus Universitet er i fuld gang med at følge den maksimale dimensionering tildelt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I 2022 besluttede Folketinget nemlig at øge optaget på tandlægeuddannelsen i København og Aarhus med 35 pladser om året. Aftalen udløber med udgangen af 2026. Med den nye aftale bliver de ekstra pladser fra København og Aarhus flyttet til Odense.

Torben Schønwaldt mener, at pengene er bedst givet ud på det setup, man kender i forvejen.

Der er massiv mangel på tandlæger. Bliver man ikke nødt til at gøre noget drastisk?

Internationalt er der bevægelser, vi gerne vil lægge os op ad

MERETE MUNK

Uddannelses- og sekretariatschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU

– Hvis man vil gøre noget drastisk, ligger to ting til højrebenet: Man skal uddanne nok tandlæger.

Og det kan man gøre ved at optage flere studerende på de to tandlægeskoler, vi allerede har. Eller lave en tredje fuldskalauddannelse på linje med dem, vi allerede har, siger Torben Schønwaldt.

Er det ikke glædeligt, at SDU byder sig til der, hvor problemet er størst?

– Jeg tror ikke på, at det vil løse problemet med mobiliteten i landet. Folk vil tage en studieplads hvor som helst for at komme ind, fordi det er et populært fag. Det er ingen garanti for, at de også bosætter sig der, mener Torben Schønwaldt.

Der bliver efterlyst konstruktive løsninger – bidrager I til det ved bare at sige nej?

– Vi indgår selvfølgelig konstruktivt, men vi bliver nødt til at trykprøve det. Hvis man får succes med uddannelsen på SDU og får uddannet tandlæger lige så godt som på de to nuværende uddannelser og til en lavere pris, må man forvente, at man også kigger på uddannelserne på AU og KU, siger Torben Schønwaldt.

Uddannelsesordfører Trine Bramsen (S), der har været primus motor for den nye uddannelse, har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar til Tandlægebladet:

– Vi har et problem med tandlægedækningen i Danmark. Trods meget debat er det ikke over de seneste år lykkedes at komme med initiativer, der har løst problemerne. Vi ved fra bl.a. lægerne, at uddannelse er et effektivt og godt redskab til at skabe større faglig dækning i hele landet. Derfor har der været bred politisk enighed om at oprette endnu en tandlægeuddannelse. Der kommer til at gælde samme høje krav til godkendelse og kontrol med uddannelsen. SDU i Odense har som eneste ansøger – og med et stærkt sundhedsfagligt miljø – godtgjort, at de kan leve op til disse krav. Jeg håber, at Tandlægeforeningen vil tage godt imod de nye kolleger og medlemmer. Et stærkt fagligt fællesskab er altid vigtigt. ♦

Den hårde tone på tandlægestudiet i Aarhus er kortlagt:

”Sådan skal det ikke være”

OMTRENT EN TREDJEDEL af de tandlægestuderende ved Aarhus Universitet svarer i en undersøgelse, at de er blevet talt hårdt til eller har overværet en hård tone. Det skal forbedres, lyder det fra ledelsen.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Den hårde tone mellem undervisere og studerende på Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet er nu blevet dokumenteret sort på hvidt. Efter negativ medieomtale om et giftigt studiemiljø og en hård omgangstone har tandlægestudiet selv taget initiativ til at få kortlagt eventuelle udfordringer. Sundhedshuset Falck Healthcare Danmark har stået for undersøgelsen, som knap 900 studerende og undervisere har valgt at indgå i.

Overordnet viser kortlægningen, at hele 83 % af de studerende oplever et trygt og rart studiemiljø. Samtidig svarer 29 % af de studerende i undersøgelsen, at de er blevet talt til i en hård tone under klinisk undervisning, mens 35 % af de studerende har oplevet, at andre er blevet talt hårdt til i forbindelse med undervisningen.

– Jeg er overrasket over, at der opleves en hård tone i det omfang, konstaterer Siri Beier Jensen, institutleder på Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

– Sådan skal det ikke være, siger hun.

Underviserne på tandlægestudiet er generelt mindre kritiske. Blandt deltagerne i undersøgelsen svarer 8 % af underviserne, at de har oplevet en hård tone, mens 9 % har overværet, at andre er blevet talt hårdt til.

– Både studerende og undervisere skal møde ind og opleve et trygt arbejdsmiljø og trygt læringsmiljø. Så det er noget, vi alle skal arbejde med, siger institutleder Siri Beier Jensen.

Komplekse situationer

Hun uddyber, at rundspørgen viser et hårdere miljø på tandlægestudiet end

på fx uddannelserne til tandplejer eller tandtekniker. Det skyldes formentlig, at der kan opstå mere følsomme og svære situationer i den kliniske undervisning, fremhæver institutlederen:

– Den kliniske undervisning med patientbehandling er en helt særlig og kompleks situation med meget på spil med en studerende, som er den udøvende behandler over for en patient, og hvor det samtidig er en læringssituation med en underviser, som skal supervisere og evaluere.

Jeg er overrasket over, at der opleves en hård tone i det omfang

SIRI BEIER JENSEN

Institutleder på Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Har I været gode nok til at skabe et trygt studiemiljø?

– Den eksterne rapport er kommet med to siders anbefalinger på tiltag og rammer, som kan fremme en respektfuld og professionel omgangstone og -form, og det vil vi tage fat på og arbejde videre med. Vi kan alle blive klogere, og nu får vi prioriteret og arbejdet med det vigtigste i samarbejde med en følgegruppe og arbejdsgrupper, som inkluderer studerende og medarbejdere, siger Siri Beier Jensen.

Hvad vil I konkret gøre først?

– Jeg vil helst vente med at være konkret, til følgegruppe og arbejdsgrupper er nedsat. I respekt for medarbejdere og studerende skal de inddrages i at prioritere, hvordan vi arbejder videre herfra. Men vi skal et andet sted hen. Vi vil have en respektfuld omgangstone og

omgangsform, også i situationer der er svære, siger Siri Beier Jensen.

Et presset miljø

I efteråret 2024 afdækkede Aarhus Stiftstidende et hårdt psykisk studiemiljø på tandlægeuddannelsen i Aarhus. En række studerende råbte op om problemerne og krævede handling fra ledelsens side. Signe Klauber er på vej på femte semester på Odontologi og næstperson i Odontologisk Forening ved Aarhus Universitet. Hun er selv tryg og glad på studiet, men siger om problematikken:

– Der er sket voldsomme episoder. Det er virkelig et presset miljø, fordi du både skal igennem det kliniske og boglige, hvor du får en tæt relation til undervi-

serne med lange dage. Der er skabt en kultur om, at sådan er det bare, siger Signe Klauber.

Hun kender samtidig en del medstuderende, som aldrig har oplevet en hård tone.

– Det kan være forskelligt fra semester til semester, og jeg har både haft rigtig gode undervisere og hårde undervisere. Så det lyder efter min opfattelse meget rigtigt med ca. en tredjedel, der er blevet talt hårdt til, siger Signe Klauber.

Hun har indtil nu ikke mærket forandringer på studiet. Men Signe Klauber er fortrøstningsfuld:

– Når ledelsen har sat denne undersøgelse i gang, er det vel, fordi man synes, at det ikke er okay. ♦

Har du hørt Tandlægeforeningens podcast?

I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

REGIONSGENERALFORSAMLINGER 2025

Tag del i medlemsdemokratiet i din region

HVORDAN SKAL FREMTIDENS TANDLÆGEFORENING SE UD, og hvordan løses de udfordringer, som standen står overfor? Deltag i generalforsamlingen i din region, og sæt dit præg på udviklingen.

REGION NORD

7. oktober 2025

kl. 18:00

Hotel Scheelsminde

Scheelsmindevej 35, Aalborg

Spisning: Middag forud for generalforsamlingen.

Tilmelding: Nødvendig og senest tirsdag den 23.09.2025.

REGION MIDT

3. oktober 2025

kl. 17:00

Restaurant Havnær

Dagmar Petersens Gade 119, Aarhus Ø

Spisning: Spisning ved tilmelding.

Tilmelding: Nødvendig.

REGION SYD

7. oktober 2025

kl. 18:00 middag

kl. 19.00 generalforsamling

Huset i Middelfart

Hindsgavl Allé 2, Middelfart

Spisning: Middag kl. 18:00.

Tilmelding: Der skal ske tilmelding til middagen.

REGION GRØNLAND

Ingen generalforsamling i 2025 (har hvert andet år og havde i 2024).

REGION HOVEDSTADEN

9. oktober 2025

kl. 18:00

Tandlægernes Hus Amaliegade 17, København

Spisning: Spisning ved tilmelding.

Tilmelding: Der udsendes invitation via nyhedsbrev i september med tilmeldingslink.

REGION SJÆLLAND

8. oktober 2025

kl. 18:00 spisning

kl. 19:30 generalforsamling

Hotel Comwell Køge Strand Strandvejen 111, Køge

Spisning: Der er tilmelding til spisningen. Gratis.

Tilmelding: Pr. mail til Poul Møller på poulxtand@gmail.com eller sms/telefon på 27 59 19 39.

REGION FÆRØERNE

3. oktober 2025

kl. 18:15

Hotel Hilton Staravegur 13, Tórshavn

Spisning: Smørrebrød efter generalforsamlingen.

Tilmelding: Ingen tilmelding.

METTE RYLEV

Uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet år 2000.

EFP-certificeret specialist i parodontologi fra Bern Universitet 2006.

Ph.d. i oral mikrobiologi 2009.

I dag privatpraktiserende henvisningstandlæge, kursusgiver og en af landets førende på feltet.

Parodontologien er grundstenen i odontologien

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO CHRISTIAN B. YELLOWS

Kristian Illemann spørger:

Hvorfor valgte du at vende dig mod udlandet for at uddanne dig, og hvad betyder det for vores fag, at vi har så få specialer i Danmark?

– Før jeg blev tandlæge fra Aarhus Universitet, var jeg uddannet tandplejer og kom i praktik på Bern Universitet. På det tidspunkt var der på begge uddannelsesinstitutioner et stort fokus på parodontologien. Professor Thorkild Karring i Danmark og professor Niklaus Lang i Schweiz var mastodonter inden for deres felt og tiltrak mange studerende fra ind­ og udland. Så allerede her fik jeg en dyb forståelse for parodontologien som selve fundamentet for al anden behandling. Og selvom jeg var ung og endnu ikke tandlægeuddannet, red jeg på den bølge af interesse og gjorde alt for at dygtiggøre mig inden for parodontologien. Da jeg blev færdig som tandlæge, var efteruddannelsen på Aarhus Universitet imidlertid lukket. Så gjorde jeg det, jeg tror, de fleste unge danske tandlæger, der ellers drømmer om at specialisere sig, gør. Jeg begyndte at praktisere. Det var først, da Niklaus Lang ved et tilfældigt møde opfordrede mig til at vende tilbage til Bern, at drømmen om parodontologien blev vakt igen.

Hvordan oplevede du studietiden i Schweiz? – Som en fisk i vandet. Jeg havde lært meget som praktiserende tandlæge, men det var aldrig det, der tændte mig, og nu lå alt det, jeg siden min første

studietid var nysgerrig og sulten på, foran mig. Det føltes som et mekka. Men det var også omkostningstungt. Økonomisk og personligt. Man må indstille sin ellers gode forretning som tandlæge, finansiere sit studie ved hjælp af fonds­ og legatmidler og flytte til et fremmed land, langt væk fra familie og venner. Det er vilkårene, hvis man som dansk tandlæge vil specialisere sig i andet end ortodonti og kæbekirurgi. Og selvom alle omkostninger for mit vedkommende var det hele værd, forstår jeg godt, det kan afskrække nyuddannede tandlæger. Jeg så ikke mig selv som modig dengang, men i dag kan jeg se, at det kræver mod. Også mere, end det er rimeligt. Hvis vi ønsker at løfte mund­ og tandsundheden i Danmark, bliver vi nødt til at etablere en større bredde af specialer fremfor at pålægge unge nyuddannede tandlæger at løfte den opgave alene.

Hvordan oplevede du selv, at du kunne være med til at løfte den opgave?

– Det var ikke noget, der optog mig under studiet, men da jeg blev færdig, sagde min professor: Viden forpligter! Underforstået at nu skulle jeg bidrage til at højne parodontologien i Danmark. Det er derfor, jeg i dag sidder som henvisningstandlæge, behandler alt, der kommer min vej, og sammen med bl.a. Lone Sander giver kurser og står for et systematiseret efteruddannelsesforløb i Tandlægeforeningens regi. Men vi er kun få, og selvom vi knokler på, så forslår det som en dråbe i havet. Og hvem skal tage over? Vi har jo også en udløbsdato. Så længe vi ikke har et formaliseret speciale herhjemme, må vi bare erkende, at niveauet for parodontologien ikke følger europæisk standard.

Hvad betyder det for faget – og for patienterne?

– Det betyder, at vi ikke kan hjælpe de svære parodontitistilfælde. At patienter, der med korrekt behandling kunne bevare deres tænder, kommer til at miste dem. Man kan hævde, at det er et fåtal. Men vi bliver flere og flere ældre. Så den patientgruppe vil kun vokse sig større. I dag er de praktiserende tandlæger ikke i tilstrækkelig grad klædt på til opgaven. Det viser min egen lille personlige empiri i hvert fald. Når jeg spørger mine kursister, hvorfor de ikke kommer i mål med deres parodontitisbehandlinger, svarer de næsten enstemmigt: Fordi jeg ikke kan udføre parodontal eller regenerativ kirurgi. Hvis vi skal imødekomme den udvikling, kræver det som minimum et fokuseret videnskabeligt baseret uddannelsesforløb og helst et decideret speciale. Det vil kun bidrage positivt til den generelle tandsundhed i Danmark. For parodontologien er forudsætningen for, at vi kan komme i mål med al anden tandbehandling.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Tandlæge Signe Johanne Rasmussen er ikke bare klinikejer og god til at orientere og dygtiggøre sig, men også fagpolitisk engageret.

Mette Rylev spørger:

Hvordan finder du tid og energi til løbende at dygtiggøre dig inden for dit felt, men også engagere dig fagpolitisk – og hvorfor er det vigtigt?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 20/8-16/9 2025

30

Louise Alexandra Svendsen, Hinnerup, 21. august

Grith Aagaard Ladefoged, Thisted, 28. august

Mina Aliabadi, Aarhus N, 30. august

Sára Traber, Hillerød, 16. september

40

Chandaramom By, Lyngby, 29. august

Kristine Sophie Nissen Froning, Kolding, 11. september

Shahrzad Eghbali, Lyngby, 15. september

Katrine Stormly Klavsen, Hvalsø, 16. september

50

Mette Kæraa, Horsens, 21. august

Sheila Bøgelund Aanæs, Farum, 22. august

Lina Hinge Eibye, Solrød Strand, 30. august

Lars Ojeniyi, Haslev, 3. september

Frederik Okkerstrøm, Hornslet, 8. september

Anni Baun Høst Steffensen, Haderslev, 9. september

Marianne Secher Moos, Silkeborg, 11. september

Maren Bjerregaard, Hellerup, 14. september

Stine Brems Mørcholdt, Odder, 14. september

60

Lars Peter Runge Nielsen, Grenaa, 27. august

Charlotte Vittrup, København K, 1. september

Lissbet Elvin Ohlendorff Hansen

Frederiksberg, 16. september

Gert Hansen, Aarhus C, 16. september

Frank Leth Kristensen, København SV, 16. september

70

Anne Merethe Nielsen, Birkerød, 24. august

Pia Marianne Vorting, Vejle, 1. september

Lillian Birk, Ærøskøbing, 15. september

75

Mikael Emmertsen, Løgumkloster, 24. august

Viggo Dahl Pedersen, Skødstrup, 6. september

80

Bente Oddershede, Munkebo, 21. august

Peter Nielsen, Hovedgård, 16. september

85

Jytte Holm, Kolding, 3. september

Dødsfald

† Tormodur Schrøter-Thomsen

Fødselsår: 1950, Kandidat år: 1979

Afgået ved døden 13. maj 2025

† Mads Stræde Bundgaard

Fødselsår: 1961, Kandidat år: 1985

Afgået ved døden 21. juni 2025

† Svend Christian Fægteborg

Fødselsår: 1976, Kandidat år: 2002

Afgået ved døden 3. juli 2025

Indkaldelse af ansøgninger om forskningsstøtte fra fonde under Tandlægeforeningen efterår 2025

DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER OM FORSKNINGSSTØTTE FRA:

• Tandlægeforeningens Forskningskonto (FORSKU).

• Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF).

• Tandlægeforeningens Forskningsfond (TFFF).

• Ekstraordinære Forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger.

Der henvises til fælles elektronisk ansøgningsskema og vejledning, som kan læses på Tdlnet.dk: tdlnet.dk/medlemsservice/ forskningsmidler

Alternativt kan man også finde skemaet ved at søge på "ansøgningsskema" (begge dele kræver login).

Spørgsmål kan rettes til Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90

Ansøgningsfrist: Den 1. oktober 2025

Mindeord

Tandlæge Mads Stræde Bundgaard, København, in memoriam

Født den 8. januar 1961. Død den 21. juni 2025.

DET VAR MED EN KLUMP I

HALSEN og en stor følelse af sorg, at jeg modtog nyheden om Mads alt for tidlige og pludselige død.

Jeg har kendt Mads, siden jeg trådte ind i KEU for mere end ti år siden – og senere som kollega i Hovedbestyrelsen i Tandlægeforeningen.

Mads var en fagpolitiker af sjælden karakter: loyal, dedikeret og med en imponerende faglig indsigt. Samtidig havde han en stærk strategisk forståelse og politisk tæft, som han brugte med omtanke og gennemslagskraft i arbejdet for faget og kollegerne.

Da jeg selv var formand for KEU, var Mads min næstformand og wingman under overenskomstforhandlingerne

med Regionerne i 2018. Han var både en støtte og en sparringspartner – fagligt skarp og politisk klarsynet.

Vi har gennem årene haft mange gode diskussioner – og der var altid plads til uenigheder. Bølgerne kunne gå højt til KEU- og HB-møder, for Mads gav ikke uden videre køb på sine holdninger. Men var argumenterne gode, var han aldrig for stolt til at lade sig overbevise. Den respekt, han selv udviste for andres synspunkter, var lige så stor som hans evne til at stå fast, når det gjaldt.

Som menneske vil jeg huske Mads som glad, lun og rummelig – med smil og latter lige under overfladen og altid med en frisk kommentar. Et oprigtigt godt menneske.

At Mads ikke er her mere, er svært at fatte.

Mine tanker går til dig Mads, hvor end du er nu, men også til din kone og jeres børn som må bære sorgen over at du ikke er her mere.

Æret være dit minde.

Torben Schønwaldt, formand for Tandlægeforeningen

Mindeord

Mads Stræde Bundgaard, København, in memoriam

DET VAR ET STORT CHOK, da vi fik nyheden om Tandlæge Mads Stræde Bundgaards pludselige død. Han blev kun 64 år.

Han blev uddannet på Københavns Tandlægehøjskole i 1985 og var færdig som 23-årig. Han kom fra en familie af tandlæger – så valget af uddannelse lå lige for.

Inden Mads blev klinikejer på Tårnby Torv var han i Søværnet, arbejdede i Dubai og på flere klinikker i Storkøbenhavn. Samtidig dyrkede han også sin store passion for skiløb, da han også var skiguide i sine ferier.

Mange tandlæger har gennem tiden stødt på Mads, da han i en årrække har afholdt kurser indenfor hans store interesseområder, som var bidfunktion og akupunktur. Læger og kiropraktorer har også nydt godt af Mads’ store viden indenfor disse felter.

Vi lærte Mads at kende gennem fagpolitikken; først i Region Hovedstaden og senere i Hovedbestyrelsen, hvor vi havde fornøjelsen at sidde en periode sammen. Mads ønskede at forbedre forholdene for tandlæger og havde her en glimrende platform. Han var intelligent og kunne lynhurtigt klarlægge problemstillinger. Når brillerne røg op i panden og skærmen tæt på øjnene, vidste vi, at han var klar med en holdning. Han var direkte i sit sprog og kaldte en spade for en spade, så alle hurtigt kunne fange pointen. Dette kunne dog også give ham problemer i fag-

politiske kredse. Mads var ikke levebrødspolitiker men ønskede at gøre en forskel. Vi kunne stole på ham, og han bakkede altid op om sine meningsfæller. Han samlede ofte sin konklusion i ordene:”Når tandlæger slås mod tandlæger, så taber tandlægerne”.

Mads var livsnyder i ordets bedste betydning. Han røg pibe, nød god mad og vin og holdt af at køre ture på sin store motorcykel. Halvt i spøg og halvt i alvor sagde han undertiden, at en af hans laster nok ville tage livet af ham en dag.

Vi havde dog aldrig forventet at Mads ville møde sin skæbne, mens han nød sin store passion for rockmusik. På musikfestivalen Copenhell blev han helt umotiveret slået ned af en ung mand og pådrog sig en hjerneblødning, som han ikke overlevede.

Vi vil altid mindes hans engagement, det fantastisk smittende humør og det lune drilleri.

Vores tanker går til hans kone Jette og hans to voksne børn Emma og Tobias, som nu må undvære deres mand og far.

Selvom Mads ikke troede på det evige liv, vil vi evigt huske ham!

Æret være dit minde Mads.

Karen Møller Kongsbak og Frank Dalsten

Mindeord

Mads Stræde Bundgaard, København, in memoriam

MADS BUNDGAARD ER IKKE MERE. Men mens han var her, var der fart, fest og farver - også fagpolitisk.

På sin motorcykel tog han til Tandlægeforeningens generalforsamling på Munkebjerg i Vejle ultimo november. Mads var en viking i al slags vejr. Inden han kom ind på Tandlægeskolen i København, var Mads skiguide i alperne i vintrene, og om sommeren var han bl.a. ølkusk for det lokale bryghus på Falster. Mads voksede op og tog studentereksamen i Nykøbing Falster, hvor hans far var tandlæge. På Falster havde Mads et kæmpe netværk - ligesom han senere fik i København.

Jeg kendte Mads som en af de hurtigste hjerner i tandlægefaget. Dels med at forstå konsekvenserne i sagerne, dels med kvikke kommentarer som nogle gange kunne ligne stand uppernes. Vi, der var værnepligtige med Mads i 1985-86, glemmer nok aldrig, da han underholdt et helt kompagni tandlæger, læger og officerer, da vi afsluttede vores rekruttid med en middag i panserhallen på Antvorskov kaserne i Slagelse. Da Mads var en habil sejlsportsmand, kom han selvfølgelig i Søværnet. Her sejlede han med Natos flåde som værnepligtig tandlæge i et halvt år, hvorefter vi var kolleger på Holmen de sidste 6 måneder af vores værnepligtstid. Altid skægt samvær. Med sin jus fik han ligesom os andre i fattig-firserne kun halve jobs pga. strukturel arbejdsløshed. Men Mads nåede en ansættelse et år i Dubai, inden han kom til Amager Tandlægecenter, hvor han købte sig ind i 1990'erne og arbejdede resten af sit faglige liv.

På grund af en personlig oplevelse med en arbejdsskade, kastede han sig fagligt over akupunktur. Sammen med akupunkturlægen Palle Rosted udviklede og underholdt Mads i mange kurser gennem årene, hvor de pillede kineserierne ud af akupunkturen og gjorde stoffet tilgængeligt for almen praktiserende tandlæger.

Fagpolitisk var Mads meget liberal. Vi havde ikke samme ståsted. Men vi slog os sammen i 1999, da Serviceselskabet med selekterede aftaler i dentalbranchen tog overhånd i Tandlægeforeningen. Sammen bekæmpede vi

med andre kolleger i Oral Faglig Liste den kommercielle politik, som den daværende hovedbestyrelse, formand og direktør i Tandlægeforeningen sammen med bestyrelsen i Serviceselskabet bedrev. Serviceselskabet var et aktieselskab oprettet, ejet og ledet af Tandlægeforeningens ledelse. Formålet var at skaffe billigere dentalvarer, udstyr og til sidst kurser til tandlægerne. Men med selekterede aftaler blev det frie marked i dentalbranchen skævvredet og de aftaler, som Tandlægeforeningen også skulle reklamere for, endte med at bebyrde Serviceselskabet, så aktiekapitalen forsvandt. Til sidst gik Serviceselskabet konkurs i 2001. Tandlægeforeningen måtte dække tabet, og formanden gik af. Både Mads og jeg blev kontaktet af journalister for at få historien, men vi ville ikke fortælle historien til offentligheden. Der var ikke grund til at skade standen yderligere. Men det kostede os begge, at vi var 'bad standing' i Tandlægeforeningen i ti år frem.

Først i 2011 - med nye fagpolitiske kolleger - vendte vi for alvor tilbage til fagpolitik. Mads var min wingman og mest optaget af at forbedre den daværende sygesikring, hvor jeg som kredsformand støttede ham. Sygeforsikringens forhandlingsudvalg var blevet til Klinik Ejernes forhandlings-Udvalg (KEU), og Mads blev i 2018 hovedforhandler som næstformand, mens Torben Schønwaldt var formand. Forhandlingerne gik sådan med Danske Regioner, at Folketinget opsagde den daværende tandlægeoverenskomst og vedtog særloven, som vi har i dag. Herefter var jeg nu som regionsformand med til at få Mads i hovedbestyrelsen, hvor han var i 4 år og stoppede i 2024, da Mads solgte sin klinikandel.

Jeg vil altid huske Mads for sit gode humør, glad for god mad, vin og musik, samt for hans skarpe hjerne. Mine tanker går til hans hustru og voksne børn.

Ære være hans minde.

Peter Østergaard, tandlæge, MPH, klinikejer i NV, ansat i socialtandplejen i Københavns Kommune, tidl. regionsformand

Mindeord

Mads Stræde Bundgaard, København, in memoriam

VI HAR MISTET EN KÆR KOLLEGA, og på dyb tragisk vis er vores verden blevet en hel del fattigere, da Mads ikke længere er hos os, efter et umotiveret og meningsløst overfald, som endte med det værst tænkelig udfald.

Jeg har mistet min livsven og mit livsvidne indenfor tandlægeverdenen, som jeg har så uendeligt meget at takke for gennem et langt forløb, som startede på Københavns Tandlægehøjkole (KTH) tilbage i 1980.

Mit første møde med Mads var, da jeg var nystartet, og han som 2. semesterstuderende solgte mig sin brugte bog på og fra Teknologisk Afdeling inden bunden skulle glattes på plastanden hos Hans Jørgen Fensholm.

Mit egentlig held med denne glade dreng var, at han siden blev tilknyttet vores hold, så jeg kunne nyde hans fantastiske væsen helt tæt på op igennem vores studietid på KTH, som vi begge afsluttede i 1985.

I den periode dryssede Mads rigeligt ud af sit stjernestøv, og med et samtidig sjældent, og uovertruffent musikalsk talent optrådte vi også sammen til vores Julerevy på KTH i 1984, som en rød tråd med nummeret ”Knud og Ebbe”. Sangen var stærkt inspireret af familien Dreyer Jørgensen – dog med vores egen tekstundertone og humor fra Lille Palle-sangen af samme titel. Tak fordi du løftede mig op og bar mig igennem.

Du havde så også en solo i samme revy på melodien Bonasera, som var i særklasse, og jeg glemmer aldrig, da du sang linjen ”Vi har stjålet Jeres penge op ad lommen…” med charme, passion og gejst, som du altid var garant for. Tak for sangen Mads og tak for dig.

Du reddede mig også fra en tur til Kuwait, hvor du selv var flygtet fra en stilling og derfor kunne fraråde mig at søge den græsgang. Siden fik jeg megen råd og vejledning til klinikdrift, da vi begge startede som selvstændige klinikejere i 1994. Tak for det karrierevalg og den vej.

Siden fik du også et langt liv indenfor fagpolitik og var sågar også i Tandlægeforeningens Hovedbestyrelse. Men du besad også en anden evne, hvor du kunne ”stikke dig

ud” af en lang række TMD-problemer, selvom der helt sikkert fagpolitisk også var nogen, der ”stak sig på dig”.

Jeg elskede i alle år din ligefremhed, og at du altid var klar i spyttet uden den uld i munden, man tit støder på i den verden. Hvis nogen ikke holdt sig til sandheden, så tog du ingen fanger. Tak fordi man altid vidste, hvor du stod, og hvad du mente.

Jeg var så heldig at drive praksis tæt på din bopæl, som betød, at jeg tit stødte ind i dig, ofte på din elskede motorcykel, men det hændte også du stred dig til Tårnby på en almindelig cykel henover Kgs. Nytorv med piben i mundvigen.

Sidst vi mødtes, kun få dage før din alt for tidlige afgang, aftalte vi rødvin, champagne og kaviar hos os i Nyhavn, da vi samtidig skulle fejre, at du nu endeligt havde fået ”styr på skatten” og du var klar til pensionisttilværelsen efter din praksis var afhændet.

Den fejring blev så taget fra os, og du vil ikke længere være en del af bybilledet, selvom jeg vil se dig i hvert et vindue og hver en mursten i Frederiksstaden.

Vi kommer ikke til at vende mere vinyl sammen, og der kommer heller ingen godmodige drillerier eller sene sms’er, når dit fodboldhold har slået mit.

Jeg vil savne at have en ven at drøfte løst, fast og minder gennem 45 år med., et savn som dog på ingen måde kan sammenlignes med det tomrum, du efterlader for din familie.

Mine dybfølte tanker går til din kone Jette og dine børn Emma og Tobias, som jeg ingen fatteevne har for, hvor svær en tid de går igennem nu.

Mads, du vil være savnet og jeg ved med sikkerhed at ”You Will Never Walk Alone”, og vi en dag igen vil mødes et sted, hvor det denne gang er dig, der kender ejeren.

Dybeste respekt og helt ødelagt indeni – dit liv blev for kort her på Jorden, men tak for tiden.

Carsten Blok

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk

Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85

2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og

misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8 7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Aarhus C

Thomas Guldborg

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Henvisning via EDI

Straumann & Astra Kirurgi & Protetik

Dento-alveolær kir.

EAO Master Diploma Impl.

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside

Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik

Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Specialklinik for Tandregulering

• Specialtandlæge i Ortodonti

Aida Basic Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø

Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont.

Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling

Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense

Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Younes Alipanah

Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

tandlægen.dk Roskilde

Nasim Shirkhanloo

Algade 52, 1. 4000 Roskilde 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

stillinger

Henvendelse angående rubrikannoncer

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris

Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer

Tandlægebladet nr. 9 2025: 1/9. Udkommer: 16/9. Tandlægebladet nr. 10 2025: 1/10. Udkommer: 21/10.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger

Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under.

Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

56 000 studenter och 6 600 medarbetare gör Göteborgs universitet till en stor och inspirerande arbetsplats. Stark forskning och attraktiva utbildningar lockar forskare och studenter från hela världen. Med ny kunskap och nya perspektiv bidrar vi till en bättre framtid.

TVÅ UNIVERSITETSLEKTORER I ENDODONTI

med anställning som övertandläkare

Ref nr: PAR 2025/500 Sista ansökningsdag: 2025-09-01

För mer information se vår hemsida: www.gu.se/omuniversitetet/aktuellt/lediga-jobb

Tandlæge søges til tandklinik i Rønne

Vi søger en tandlæge til vores klinik med tiltrædelse den 1.11.2025, med et timetal mellem 25-32 timer om ugen.

VI ER:

» En større tandklinik med 12 ansatte: 4 tandlæger, 1 tandplejer, 5 klinikassistenter, 1 receptionist og en tand-, mund- og kæbekirurg tilknyttet klinikken.

» Vi laver alle typer opgaver på klinikken og er specialiseret i kompliceret kirurgi/ implantologi, samt med særlig interesser for endodonti og parodontal kirurgiske operationer.

» Ligeledes er der mulighed for oplæring og brug af lysmikroskop.

VI KAN TILBYDE:

» En klinik der løbende er i udvikling og med masser af udfordringer med masser af patienter med stort behandlingsbehov.

» Du bliver en del af et team, med motiverede og dygtige kollegaer, som samarbejder tværfagligt og tager hånd om hinanden.

» Et stabilt patientflow og fuld aftalebog.

» En arbejdsdag med fleksibilitet og selvbestemmelse.

» Et spændende og godt arbejdsmiljø.

» Vi vægter faglig udvikling højt og der en god mulighed for både personlig og faglig udvikling.

VI FORVENTER AF DIG:

» Er ansvars bevidst og nysgerrig på hele tiden at forbedre dine faglige kompetencer.

» Du er en teamplayer der ønsker at bidrage til trivslen i en travl hverdag.

» Du er løsningsorienteret og positiv.

» Du er god til at kommunikere, både med patienter og kollegaer

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR: I henhold til gældende overenskomst.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Kontakt os på telefon: 53 55 41 44 (Jesper) eller 42 83 87 10 (Sandra)

Skriv en e-mail til: jesper@tandklinikkenlilletorv.dk og sandra@tandklinikkenlilletorv.dk

Link: http:////tandklinikkenlilletorv.dk/

Censorer søges til censorkorpset for Tandlægeuddannelserne i Danmark samt til censorkorpset for Klinisk tandtekniker og Tandplejer

I overensstemmelse med Bekendtgørelse om censorordning og censorvirke (BEK nr 920 af 04/07/2024)

opslås censorater i ovennævnte fag for perioden 1. april 2026 - 31. marts 2030. Beskikkelsen foretages af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra censorledelsen.

ODONTOLOGI:

På https://health.medarbejdere.au.dk/uddannelsesomraadet/ censorer/odontologi/ finder du oplysninger om:

• Studieordninger – herunder de kurser, der opslås censorater i

• En censors opgaver

• Krav til censorernes kvalifikationer

• Honorar

ANSØGNING

KLINISK TANDTEKNIKER OG TANDPLEJER:

På https://health.medarbejdere.au.dk/uddannelsesomraadet/ censorer/kttp/ finder du oplysninger om:

• Studieordninger – herunder de kurser, der opslås censorater i

• En censors opgaver

• Krav til censorernes kvalifikationer

• Honorar

Spørgsmål af odontologifaglig karakter rettes til censorforperson Judith Autrup på e-mail autrup@oncable.dk Faglige spørgsmål vedr. Klinisk tandtekniker og Tandplejer rettes til censorforperson Poul Folke Christensen på e-mail poulfolke@gmail.com

Eventuelt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Aarhus Universitet, Studieadministrationen, Health, censorformandskab.odont.udd.he@au.dk eller censorformandskab.tpkt.he@au.dk

Ansøgningsskema udfyldes elektronisk på https://sundhedsvidenskabeligeuddannelser.censor-it.dk senest d. 1. oktober 2025.

Voksentandplejen i Silkeborg Kommune søger klinisk tandtekniker til spændende samarbejde

QUICK NR. 17931

Billund Kommune søger overtandlæge til den kommunale tandpleje

QUICK NR. 17949

Godt Smil Viborg søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 17957

Klinik i Helsinge – Nordsjælland søger tandplejer

QUICK NR. 17961

Tandklinik i Rønne søger tandlæge

QUICK NR. 17964

Klinik i Skanderborg tilbyder fedt tandplejer-job

QUICK NR. 17969

Tandklinik i Odense C søger klinikassistent/receptionist

QUICK NR. 17977

Klinik i Odense C søger moderne og patientfokuseret tandplejer

QUICK NR. 17978

Ny Godt Smil klinik i Haderslev søger tandlæge

QUICK NR. 17981

TandlægeCentret Randers søger en klinikassistent til efteråret

QUICK NR. 18003

Ølby TandlægeCenter søger en kvalitetsbevidst tandplejer

QUICK NR. 18017

Kriminalforsorgen Øst, Vestre Fængsel søger en klinikassistent til 1. dag om ugen

QUICK NR. 18018

Klinik i Grenaa søger klinikassistent/elev

QUICK NR. 18019

Specialtandlægerne Sjælland søger klinikassistenter

QUICK NR. 18020

Godt Smil i Esbjerg søger tandlæge

QUICK NR. 18022

Godt Smil Hørsholm søger tandplejer

QUICK NR. 18023

Godt Smil Frederikssund søger tandplejer

QUICK NR. 18024

Klinik i Odense C søger tandplejer (barselsvikariat)

QUICK NR. 18025

Ny Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandplejer

QUICK NR. 18026

Tandklinik nær trekantsområdet søger tandlæge til deltidsstilling

QUICK NR. 18027

Topmoderne praksis i Rødovre søger klinikassistent

QUICK NR. 18028

Nordenta på Sjælland søger distriktsansvarlig - brænder du for andet end klinik?

QUICK NR. 18029

quickannoncer www.dentaljob.dk

Censorkorpset for Tandlægeuddannelserne

i Danmark samt censorkorpset for Klinisk tandtekniker og Tandplejer søger censorer

QUICK NR. 18031

Specialtandlægerne Sjælland søger tandplejer

QUICK NR. 18032

Varde kommunale Tandpleje søger tandlæger – meget gerne nyuddannede

QUICK NR. 18033

Klinik på Midtsjælland søger empatisk tandplejer

QUICK NR. 18034

Klinik på Midtsjælland søger empatisk tandlæge

QUICK NR. 18035

Klinik i Rødding søger tandplejer – deltid/fuldtid

QUICK NR. 18036

Klinik i Langeskov søger tandplejer

QUICK NR. 18037

Stor klinik på Frederiksberg søger erfaren tandlæge ca 30 timer/uge

QUICK NR. 18039

Vesterbro TandlægeCenter søger en engageret og ansvarsfuld klinikassistent

QUICK NR. 18040

Dentist.dk Holstebro søger en tandplejer (gerne nyuddannet): fuld bog og arbejdsglæde – vi er leveringsdygtige!

QUICK NR. 18041

Ny moderne klinik i hjertet af Rungsted søger dygtig og erfaren klinikassistent – tandlægens betroede PA

QUICK NR. 18042

Herning kommunale tandpleje søger tandlæge

QUICK NR. 18044

Klinik i Varde søger tandlæge

QUICK NR. 18045

Klinik i Køge søger tandplejer til de sødeste patienter

QUICK NR. 18047

Moderne og patientfokuseret klinik i Odense C søger tandplejer

QUICK NR. 18048

HjemmeTandplejen i Aarhus Nord tilbyder et anderledes tandlægejob

QUICK NR. 18049

Implantatklinik København søger en professionel og detaljeorienteret klinikassistent

QUICK NR. 18050

Specialtandlæge (Tand-, Mund- og Kæbekirurgi) i Nordjylland søger klinikassistent

QUICK NR. 18051

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

klinikformidleren.dk

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

klinikformidleren.dk

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Attraktiv tandlægeklinik med god patienttilgang, hvor det gode håndværk altid har været i højsædet, sælges i det skønne MidtVestjylland

Veldrevet, moderne tandlægeklinik med et solidt fundament. Klinikken laver alle typer behandlinger og operationer, inkl. narkose.

Moderne, rigeligt og velholdt udstyr.

Der er central lattergas på alle klinikker.

Aktiv by og beliggenhed, der sikrer synlighed og let adgang for både lokale patienter og pendlere i området. Gode parkeringsforhold lige ved døren.

Klinikken har et godt ry og et fast forankret navn i og omkring lokalsamfundet.

KONTAKTINFORMATION:

Tlf: 20124796

info@klinikformidleren.dk

› Omsætning: 10,8 mio.

› Stabilt og loyalt patientgrundlag, der er opbygget gennem mange års samvittighedsfuldt og omhyggeligt arbejde samt anbefalinger.

› Tandlægerne er driftige og erfarne.

› Vellidt og dygtigt personale.

› Den erfarne klinikejer fortsætter gerne, hvis dette ønskes.

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

arbejdsplads

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel! Købe eller sælge?

Automatisk fremsendelse

Autoudfyldte oplysninger

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

kurser - uddannelse

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

revision – administration

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Rå hvalhud smager overraskende godt

BÅDE FAGLIGT OG PERSONLIGT har det været en succes for Mathias Vestergaard at være tandlæge i Grønland. Og den storslåede natur har inspireret ham til at blive ultraløber.

FORTALT TIL KIM ANDREASEN

06.00 / Står op, smører madpakke og laver en smoothie. Men først tager jeg mig lige et koldt morgenbad. Så er man i gang med dagen. Jeg har været tandlæge i Grønland i præcis to år nu. Jeg har hele tiden været placeret i Nuuk, men har haft flere udstationeringer i små bygder i 2-5 uger ad gangen. Nu er jeg fast på en af de tre tandklinikker, vi har her i Nuuk, hvor jeg også fungerer som daglig leder. Jeg har altid haft lyst til at prøve noget andet end Danmark og tog herop pga. det gode samarbejde mellem Grønland og Danmark og den grønlandske natur.

07.30 / Ankommer til arbejde. Jeg løber normalt frem og tilbage. Før jeg kom til Grønland, var jeg ikke løber, men i august sidste år skulle der ske noget, og så gik jeg i gang med at løbe i den fantastiske grønlandske natur. Det har nu fået mig til at tilmelde mig NuukKap Xtreme Running Race, et ultraløb på 110 km til en by inde i bunden af Nuuk-fjorden, som hedder Kapisillit. Som en del af min træning har jeg løbet et ismaraton i Uummannaq oppe nordpå i Grønland. Vi løb i minus 10 grader, men der var høj sol og fantastiske omgivelser.

08.00 / Fra kl. 8 til 10 er der børn og unge patienter til undersøgelser og di-

verse behandlinger. Dagens første patient er ortodontisk fjernelse af en 4’er i overkæben. Min grønlandske klinikassistent fungerer som tolk. De fleste børn kan godt forstå dansk, men for at undgå misforståelser sker den meste kommunikation igennem min klinikassistent. Tandstatus i Grønland er varierende, men slet ikke så dårlig, som nogen måske tror.

10.00 / Så er det blevet de voksne patienters tur. I Grønland er tandpleje gratis for alle. Jeg har en kvinde, der skal have fjernet en visdomstand. Tanden ligger ret dybt, så den er svær. Jeg får typisk de lidt mere komplicerede tilfælde, som de øvrige tandlæger i Nuuk ikke har ønsket at røre ved.

11.30 / Vi holder frokostpause. Nogle gange har mine grønlandske kolleger lokale delikatesser med. I dag er det rå hvalhud. Det smager overraskende godt – der er noget umami over det.

12.00 / Mellem 12 og 15.30 har vi akuttid. Både børn og voksne kan dukke op. Nogle gange kommer der helt op til 15 patienter i akuttiden. Vores tandplejer visiterer og prioriterer rækkefølgen i forhold til, hvor alvorlige patienternes problemer er. Dagens første akutte patient

er en tandpine. Diagnosen bliver akut irreversibel pulpitis, og der aftales akut oplukning med patienten. Patienten får herefter ny tid til fortsat rodbehandling.

15.30 / Arbejdsdagen er slut. Jeg snører igen løbeskoene og begiver mig hjem. På hjemturen løber jeg altid en omvej. I dag går turen rundt om den nye lufthavn. Jeg kommer op på fjeldet, hvor der er en majestætisk udsigt over Nuuk-fjorden.

18.00 / Jeg mødes med nogle venner til middag. Generelt er der et virkelig godt fællesskab blandt folk i Nuuk, hvor vi bl.a. spiser sammen, quizzer, spiller spil og løber. Alle er åbne og klar til at møde andre mennesker. Man skal bestemt ikke være bange for at blive ensom, hvis man tager herop. Det er meget nemmere at få relationer her end i Danmark. Derfor har det også været en fantastisk oplevelse for mig – både menneskeligt og bestemt også fagligt, hvor jeg hurtigt har fået ansvar og står med mange patienter med mange forskellige typer af tandproblemer.

22.00 / Jeg kommer hjem og går i seng.♦

MATHIAS VESTERGAARD

Tandlæge, Nuuk

KOM TIL KØBENHAVN DEN 8. SEPTEMBER 2025

FOREDRAG OM DIGITALE HELPROTESER

SCAN KODEN FOR INFO OG TILMELDING

r.zirkonzahn.com/bsb

FLORENCE ZIRCOPROX® DENTURE SYSTEM

r.zirkonzahn.com/9fz

UDTAGELIG ØVRE ZIRKONIA-PROTES OG FASTE RESTAURERINGER I UNDERKÆBEN

Tilfælde lavet til en patient, der bærer en resin-protese i overkæben og lider af delvis tandløshed i den bageste del af underkæben med tandvandringer i det forreste område. Ud fra intraorale scanninger, 2D-fotos og scanninger af den eksisterende protese blev der designet en fuldt tilpasset restaurering. Behandlingen omfattede en aftagelig zirkonia-protese til overkæben samt fi nér og posteriore broer i underkæben.

Alle restaureringer blev lavet med forskellige zirkonia-materialer fra Prettau ® -serien, som opfylder både funktionelle og æstetiske krav.

Vi klarer bøvlet – så du kan lave tænder

Jeg vil bare gerne lave tænder – og det kan jeg, fordi Plandent holder styr på indkøb, administration og lovgivning. Det giver mig ro i maven og overskud til det, jeg helst vil.”

Mette Spile, klinikejer og tandlæge, Tandlægerne Sundhedshuset Sønderborg

Vil du også have mere tid og mindre bøvl?

Book et sparringsmøde på 43 66 44 44 og se, hvordan vi kan lette din hverdag.

Scan QR-koden og hør hele interviewet.