Issuu

Fællesnordisk tema

Retsodontologi DEL 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°01 ∕ JANUAR 2026 ∕ #130

Hvad tænder afslører

Retsodontologi Aldersvurdering

Barn eller voksen? Identifikation Ukendt person

Stort udvalg – også til dine endo-behandlinger Fast Lav Pris

kr. 89,-

SIMPLEE KULDESPRAY

SIMPLEE-sortimentet består af de produkter, der anvendes allermest på klinikkerne. Fælles for produkterne er, at de er af høj kvalitet og altid kan købes til en Fast Lav Pris.

Til vitalitetstest. 200 ml Vælg mellem 2 varianter, neutral og med mint.

Fast Lav Pris

fra kr. 575,-

SIMPLEE RECIPROKERENDE 1-FILSSYSTEMER Fast Lav Pris

kr. 227,-

SIMPLEEJECT

Tre forskellige SIMPLEE filsystemer, der modsvarer de mest populære file på markedet. Pakke med 6 stk. Vælg mellem SIMPLEE Recip file V, SIMPLEE Recip file V Blue og SIMPLEE W+ Gold.

Sterile skyllesæt, hver med 3 ml skyllesprøjte og 32 mm stump skyllekanyle. 100 sæt Vælg mellem 3 forskellige kanyletykkelser - 23G, 27G og 30 G (tyndeste).

UDFORSK SIMPLEE-SORTIMENTET Scan QR-koden for at se hele SIMPLEE kataloget med produkter til Fast Lav Pris.

Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

Nu hos din forhandler eller på wh.com

Ny Implantmed Høj fleksibilitet og minimal opsætning

En helt ny assistent på klinikken Implantmed er i dag en uundværlig assistent på klinikken. Opdag fordelene ved den nye Implantmed Plus II og Piezomed modul Plus II med dokumenteret W&H-kvalitet og se selv, hvorfor den nye OSI-platform er et sandt must-have.

W&H Nordic | t: 64 41 41 42 | e: info@whnordic.dk

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

FÆLLESNORDISK TEMA

Retsodontologi – del 1

/15

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Rasmus Juul

INTERVIEW

Tænderne åbner et vindue til fortiden En unik samling af 31.000 arkæologiske skeletter fortæller historier fra stenalderen til nyere tid.

/56

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 17 BINDSLEV DA, SUNDWALL AJ, METSÄNIITTY M, KOPPERUD SE, VÍÐISDÓTTIR SR, RICHTER S

Retsodontologi 2026 – en introduktion / 18 METSÄNIITTY M, VÍÐISDÓTTIR SR KVAAL SI

Aldersvurdering ved hjælp af tænder / 26 RICHTER S, KVAAL SI, GAHN R, METSÄNIITTY M, LARSEN ST

GUIDE

Sådan håndterer du dentin hypersensitivitet Bliv klogere på ømme og følsomme tænder – hvordan de opstår, hvilke problemer de skaber, og hvordan du behandler dem.

Mindreårig eller voksen? Forskellige kriterier i Norden og Europa / 32

/54

BINDSLEV DA, GAHN R, HURNANEN J, JONSDOTTIR SR, KVAAL SI

Retsodontologisk identifikation / 42 Faglig kommentar / 49

FAST STOF Leder / 4 Update / 6 Guide / 54 Kom til orde / 64 Medlemsservice / 68 Et døgn med / 80

FAGSTAFETTEN

”Arbejdet med børn er et kæmpe ansvar” I denne måneds fagstafet svarer tandlæge Marie-Louise Milvang Nørregaard på, hvad der motiverer hende i arbejdet med børn og unge.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

/62 3

T ∕ leder

Det er et politisk ansvar, at alle får råd til tandlægen

Ansvaret for patienternes høje egenbetaling ligger ene og alene hos politikerne

Det viser planerne om den nye tandlægeuddannelse i Odense, der blev aftalt over natten og uden inddragelse af dem, der ved noget om, hvad det kræver at uddanne fagligt kompetente tandlæger. Og som i øvrigt heller ikke giver en eneste ekstra tandlæge i fremtiden. Det er også udtryk for manglende indsigt, når en tværministeriel arbejdsgruppe går ud med en rapport, der hævder, at mere konkurrence mellem tandlæger vil gøre det billigere for danskerne at gå til tandlægen. Det er forkert. Ansvaret for patienternes høje egenbetaling ligger ene og alene hos politikerne. Sundhedsøkonom Jes Søgaard undrer sig højlydt over, at der ikke er investeret så meget som én ekstra offentlig krone i voksne danskeres tandsundhed de sidste 15 år, mens der er ofret store summer på både almen lægepraksis, sygehuse og andre dele af sundhedsvæsenet. Det er en relevant undren, når det nu efterhånden er almen viden, at sundhed i tænder og mund faktisk gør en forskel for danskernes almene sundhed, trivsel og sociale liv. Det er en reel udfordring, at mange danskere med tandsygdomme og lave indkomster ikke har råd til at blive behandlet. Det er bare ikke tandlægernes skyld. For det er og bliver et politisk ansvar at sikre, at alle får råd til at betale tandlægeregningen. ♦

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

å blev det 2026. Når jeg som formand ser tilbage på året, der gik, er det heldigvis de gode og positive oplevelser, som fylder mest. Først og fremmest møder med engagerede med lemmer på tværs af sektorer. Gode drøftelser med mine kolleger i hovedbestyrelsen og TF-regionerne. Store tandlægefaglige events som Årskursus i København og Symposium i Aalborg. Hver gang er jeg gået derfra høj på det engagement, den begejstring, den viden og det begær efter at blive dygtigere, som jeg oplever omkring vores fag og virke. En oprigtig interesse i at kunne møde patienterne med det bedste, vi kan og har som tandlæger. Folkemødet på Bornholm, som tiltrak et stærkt felt af politikere og mange tilhørere, er også et højdepunkt for mig. Mest af alt fordi vores mange gode debatter i Tandteltet var med til at sætte tænderne og munden på den sundhedspolitiske dagsorden. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det sidste kan være lidt op ad bakke. Jeg har haft mange gode møder og dialoger med sundhedspolitikere i løbet af de seneste 12 måneder. Der bliver lyttet, og flere steder er der også velvilje og forståelse for vores input og betragtninger. Men samtidig må jeg også bare konstatere, at indsigten i vores fag og branche desværre ikke altid rækker så langt.

update ∕ T

VR giver ro i tandlægestolen FORSKNING VISER, AT VIRTUAL REALITY (VR) kan reducere

både angst og fysiologisk stress under tandbehandling. Psykolog Lars Clemmensen forklarer, hvordan teknologien kan bruges som distraktion eller som led i terapi. TEKST SOFIE SPARRE

yden af tandlægeboret er knap nok begyndt, før pulsen stiger. Selv små procedurer kan vække uro hos dem med odontofobi. Men forestil dig, at patienten i stedet træder ind i et roligt naturunivers – en digital skovsti, der dæmper klinikkens lyde og skaber afstand til det, der ellers ville udløse angst. Studier viser, at netop denne form for afledning kan gøre en reel forskel. To måder at bruge VR på VR-teknologi kan groft sagt anvendes på to måder i angstbehandling, fortæller psykolog og ph.d. Lars Clemmensen: - VR-teknologien kan for det første bruges som ren distraktion eller afledning. Det er den samme teknik, som når der hænger et billede over tandlægestolen. Og så kan den bruges som en form for eksponeringsterapi, hvor man gradvist bliver tilvænnet den situation, man har angst for. En fordel ved VR er, at eksponeringen ikke kræver fysisk tilstedeværelse: - Når man bruger VR som terapiform, ved både patienten og behandleren, at selvom det ser virkeligt ud, så er det ikke virkeligt. Man kan trykke på en knap, og så er man ude af det.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Mit workflow blev langt bedre, fordi patienterne var underholdt SUSANNE DALSGAARD Tandlæge

Erfaringer fra klinikken Tandlæge Susanne Dalsgaard har afprøvet VR på patienter med tandlægeangst. - Jeg har oplevet, at nogle patienter skifter fokus væk fra den behandling, de får, fortæller hun, og tilføjer, at brillerne faktisk ikke kun gjorde noget godt for patienterne, men også for hende selv. - Mit workflow blev langt bedre, fordi patienterne var underholdt og lå musestille under behandlingerne. Når de havde VR-brillerne på, var der ikke brug for, at de stillede spørgsmål undervejs eller at holde pauser.

Efter de gode erfaringer med VR er Susanne Dalsgaard ikke i tvivl om, at det er noget, hun kommer til at tilbyde sine patienter i fremtiden. Når hjernen fokuserer på noget andet VR fungerer bedst i kombination med traditionelle terapiformer, forklarer Lars Clemmensen: - Grunden til, at man har angst, er ofte, at man har dannet en association til noget, der gør én bange. Man skal lære, at man kan være i den ubehagelige tilstand og/eller danne nye mere positive associationer. Ved at bruge VR vænner patienten sig til, at der ikke sker noget. Når VR bruges som distraktion, bliver hjernen optaget af det virtuelle univers og registrerer færre af de fysiske signaler fra behandlingen, såsom smerte og uro. Studier viser, at patienter, der bruger VR under tandbehandling, får lavere fysiologiske stressmarkører – bl.a. puls. Forskningen viser desuden, at teknologien virker på tværs af aldersgrupper og kan supplere de metoder, der allerede anvendes i angstbehandling.♦

T ∕ update

LÆR AF FEJLEN Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere

utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for an-

utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle

dre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi

fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge

på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på

patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af

lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Tandudtrækning og behandling med blodfortyndende medicin PATIENTTILFÆLDE En patient får en planlagt tandudtrækning torsdag eftermiddag. Om aftenen bemærker patienten, at såret bløder. Der er givet en skriftlig vejledning om en kold og flydende kost, hvilket patienten følger, men blødningen fortsætter alligevel. Der er ingen vejledning om blodfortyndende medicin. Fredag kontakter patienten tandlægen for at høre, om den blodfortyndende behandling (Rivaroxaban) skal sættes på pause. Tandlægen oplyser, at medicinen ikke skal pauseres, og at patienten skal fortsætte med en kold og flydende kost. Lørdag bløder det fortsat, og der bliver taget kontakt til vagtlægen, som vurderer, at patienten skal tilses. På skadestuen gives der tranexamsyre intravenøst, og blødningen stoppes. I epikrisen, som patientens egen læge modtager, står der, at Rivaroxaban skal pauseres.

LÆRING Man vil som hovedregel ikke seponere blodfortyndende medicin, medmindre der planlægges større kirurgiske indgreb. Hvis det er tilfældet, er det patientens egen læge/ sygehusafdeling, der skal afveje risikoen for blodpropper mod risikoen for efterblødning eller vanskeligheden ved at stoppe en blødning. Udtrækning af enkelttænder vil sjældent berettige til seponering af blodfortyndende medicin. Det vil i de fleste

tilfælde kunne håndteres på klinikken med bedøvelsesmidlet og gazetamponering/suturering, evt. med brug af tranexamsyre. Det er vigtigt, at tandlægen forud for behandlingen foretager en grundig medicinsk anamnese og orienterer sig i FMK. Hvis anamnesen er foretaget inden operationsdagen, skal det gentages på selve operationsdagen. Hvis patienten er i AK-behandling, bør tandlægen sikre, at patienten er velbehandlet, og at der foreligger en aktuel INR-værdi inden tandudtrækning. Hvis man som tandlæge har spørgsmål eller bekymringer om patienters medicin eller behov for pausering, bør man kontakte den behandlingsansvarlige ordinerende læge/afdeling eller patientens egen læge, som er tilgængelig telefonisk alle hverdage. Patienter kan føle, at de bløder, hvis de kan smage lidt blod (siveblødning). Det kan forstærkes, hvis man ”suger” i såret, hvilket kan holde blødningen i gang. Det bør altid drøftes med patienten inden tandudtrækningen, så patienten er opmærksom på at give såret ro.

Det spørger I om

Kan min arbejdsgiver ændre mine arbejdstider med kort varsel?

SVAR: Nej. Din arbejdsgiver kan ikke ensidigt ændre væsentlige vilkår i din ansættelse, herunder arbejdstid, uden et varsel, der svarer til dit opsigelsesvarsel. En væsentlig ændring af dine ansættelsesforhold er samtidig at sidestille med en opsigelse med tilbud om ansættelse på de nye vilkår.

Vidste du, at… Der ligger adskillige gratis webinarer om bl.a. røntgen i tandklinikken, fjernelse af visdomstænder og registrering af arbejdstid klar til dig på Tdlnet. Det er korte brush-up-kurser, der kan ses med det samme.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER APRIL

SEPTEMBER

13-14

København

Horsens

Børkop

MARTS

Årskursus 2026

Ortodontisk behandling Revolution og evolution med aligners i parodontologien

Få den nyeste viden og erfaringer fra odontologiens mange områder. Igen i år er der et stærkt fagligt program med 30 sessioner og mere end 50 inspirerende oplægsholdere. Tandlægeforeningen gentager succesen med streamede livesessioner og en række live-behandlinger foretaget direkte i Lokomotivværkstedet. Mellem de mange sessioner kan du gå på opdagelse blandt alle udstillere og se de nyeste produkter og teknologier i brug.

Her er et kursusforløb, som giver en grundig indføring i de basale ortodontiske principper og regler, der er afgørende for at opnå et godt behandlingsresultat, uanset hvilken type apparatur der anvendes. Undervisningen vil være case-baseret og orienteret mod mindre behandlinger, der sikrer høj funktionel standard og æstetik. Indholdet er direkte anvendeligt i privat praksis og vil ruste deltagerne til aligner-behandlinger på en sikker og forudsigelig måde.

Som deltager på dette forløb vil du få styrket din viden og dine kompetencer inden for fagområdet parodontologi. Kursusrækken vil trin for trin dække alle nødvendige videnskabelige og praktiske aspekter, som er relevante for individuel patienthåndtering. Der undervises i parodontitis’ ætiologi og patogenese samt parodontiets strukturbiologi. Kurset omfatter en del praktiske øvelser inden for diagnostik og behandling.

Tilmeldingsfrist: 6. marts 2026

Tilmeldingsfrist: 27. februar 2026

Tilmeldingsfrist: 26. juni 2026

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ detaljen

Tollundmanden åbner munden 8

TEKST SOFIE SPARRE FOTO LINE STAUN LARSEN

ormalt møder vi ham med sammenknebne læber – uden mulighed for at ane, hvad der gemmer sig bag. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet fået et sjældent og enestående kig ind bag læberne på verdens bedst bevarede oldtidsmenneske: Tollundmanden. Hovedet fra den omkring 2.400 år gamle mand, der blev fundet i en mose vest for Silkeborg i 1950, er blevet undersøgt med mikro-CT-scanning. Med denne teknologi kan forskerne kigge direkte ind i hans hoved uden at skære i det. Mikro-CT-scanning giver langt flere og finere detaljer end den almindelige CT-scanning, Tollundmanden tidligere har gennemgået – blandt andet fordi scanneren kan optage fra mange vinkler med en opløsning ned til 2 µm. Når vævet er dødt, kan der desuden arbejdes med høje røntgendoser. Den nye teknologi giver markant skarpere billeder, tydeligere kontrast, stor detaljegrad og dermed mulighed for at undersøge detaljer, som ikke tidligere har kunnet gengives. Det nye og betydeligt mere detaljerede indblik i, hvordan Tollundmandens tænder ser ud, kan være med til at kaste lys over, hvilket liv han har levet i jernalderen. Forskerholdet er endnu ikke klar til at offentliggøre alle resultaterne, men én ting vil de gerne afsløre: Havde Tollundmanden levet i dag og sat sig i stolen hos en tandlæge, ville han uden tvivl være blevet tilbudt en ortodontisk behandling. ♦ Kilde: Dorthe Arenholt Bindslev, professor emerita, specialtandlæge, ph.d., retsodontolog, Aarhus Universitet, og Line Staun Larsen, lektor, tandlæge, ph.d., retsodontolog, Aarhus Universitet

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

ny viden ∕ T

Ny 3D-metode kan speede retsodontologisk identifikation op

Farveskala kan hjælpe med at identificere forbrændte tænder ET NYT STUDIE har udviklet en farveskala, Carbodent Scale, der kan anvendes til at estimere graden af varmeeksponering af tænder til brug i retsodontologisk identifikation. Skalaen bygger på målbare farveændringer i tandvæv efter opvarmning til 400 °C, 700 °C og 1000 °C og gør det muligt at skelne mellem brede temperaturintervaller ud fra tandens farvetone. Undersøgelsen omfattede 63 permanente, intakte tænder uden restaureringer eller caries, som blev udsat for varme i 20 eller 60 minutter. Efter afkøling blev tænderne farveanalyseret med et dental-spektrofotometer, og resultaterne blev omsat til Rød-Grøn-Blå (RGB)-værdier for at dokumentere ændringerne. Ved 20 minutters opvarmning ændrede tænderne farve fra mørkegrå ved 400 °C til lyse blågrå nuancer ved 700 °C og til beige- eller pink-agtige offwhite farver ved 1000 °C. Efter 60 minutters opvarmning blev farveforskellene mindre tydelige, hvilket tilskrives øget vævsskade og fragmentering. På baggrund af resultaterne opstillede forskerne Carbodent Scale, som er en reference med 12 farveindeks fordelt på de tre temperaturintervaller. Skalaen kan anvendes både visuelt og instrumentelt ved undersøgelse af carboniserede tandrester. Ifølge forfatterne er formålet ikke at bestemme en præcis temperatur, men at kunne vurdere, om tænderne har været udsat for lavere eller højere grader af varme, fx over eller under 700 °C. Andre forhold som brændvarighed, afkølingsforløb og omgivelser kan også påvirke farveændringerne. Studiet peger desuden på, at kortere varmeeksponering (< 30 minutter) medfører mere markante farveændringer, mens længere eksponering resulterer i mere ensartede farver og større materialetab, hvilket gør analysen vanskeligere.

Nuzzolese E, Aliberti M, Di Vella G. Colorimetric study on burnt teeth and new diagnostic tool in forensic dental identification: the carbodent scale. Oral 2024;4: 303-14.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

EN NY METODE til segmentering af 3D-tandbilleder kan gøre sammenligningen af antemortem- og postmortem-data hurtigere uden at gå på kompromis med nøjagtigheden. Den såkaldte Joint Planar-metode viste sig at være lige så præcis som etablerede teknikker og krævede færre trin og mindre manuel bearbejdning. Det viser resultaterne fra et pilotstudie udført ved University of Adelaide. Forskerne testede fem segmenteringsmetoder på digitale tandmodeller fra seks frivillige. Deltagerne fik scannet deres tænder med en intraoral laserscanner (Trios 4, 3Shape), og der blev også fremstillet gipsaftryk, som blev scannet med samme enhed. De digitale modeller fungerede som antemortem-billeder, mens scannede gipsmodeller blev anvendt som postmortem-billeder. Formålet var at fjerne overflødige blødtvævsdata, som kan forstyrre 3D-sammenligninger. Den nye metode adskilte sig ved at beskære to billeder samtidigt efter en første justering og derefter gentage tilpasningen. Resultaterne blev vurderet ved hjælp af algoritmen Iterative Closest Point (ICP), som måler forskelle mellem billeder som RMS-værdier (Root Mean Square). Alle segmenteringsmetoder gav lavere RMS-værdier end ingen segmentering og kunne skelne mellem billeder af samme og forskellige personer med 100 % nøjagtighed ud fra en grænseværdi på 0,3537. Operatørens indflydelse var minimal, og alle metoder fjernede overskydende materiale effektivt. Studiet peger på, at præcis segmentering af hårdtvæv øger kvaliteten af 3D-tandsammenligninger og kan reducere tidsforbruget i retsodontologisk arbejde, fx i forbindelse med større katastrofer.

Præcis segmentering af hårdtvæv øger kvaliteten af 3D-tandsammenligninger

Perkins H, Rohrlach AB, Hughes T et al. 3D imaging for dental identification: a pilot investigation of a novel segmentation method using an intra oral scanning device. Forensic Sci Med Pathol 2025;21:1213-21.

T ∕ internationalt forskningsnyt

Diabetes øger risikoen for periimplantitis – især ved dårlig regulering EN NY SVENSK registerbaseret undersøgelse viser, at patienter med diabetes har markant øget risiko for at udvikle periimplantitis sammenlignet med personer uden diabetes. Risikoen stiger, jo længere patienten har haft sygdommen, og jo dårligere den er reguleret. I undersøgelsen sammenlignede forskerne implantatpatienter med og uden diabetes ved hjælp af data fra nationale sundhedsregistre. Analysen blev justeret for alder, køn og socioøkonomiske forhold. Resultaterne viste, at personer med langvarig og dårligt reguleret diabetes – målt ved forhøjede HbA1c-niveauer – havde størst risiko for både periimplantitis og implantattab.

Forskerne peger på, at dårligt reguleret diabetes påvirker kroppens inflammatoriske respons og helingsprocesser, hvilket kan forklare den øgede modtagelighed for infektion omkring implantater. De fremhæver også, at periimplantitis hos patienter med diabetes ofte udvikler sig hurtigere og kræver tættere opfølgning. Studiet understreger, at det ikke alene er tilstedeværelsen af diabetes, men især sygdommens reguleringsgrad, der er afgørende for prognosen. Patienter med velreguleret diabetes havde en risiko tæt på baggrundsbefolkningens, mens risikoen steg markant ved dårlig glykæmisk kontrol.

Forskerne anbefaler tæt samarbejde mellem tandlæger og læger for at sikre optimal diabeteskontrol, hyppigere opfølgning og fokus på forebyggelse hos implantatpatienter med diabetes. Studiet understreger, at diabetes bør betragtes som en betydelig risikofaktor ved implantatbehandling, men at risikoen kan reduceres væsentligt ved god sygdomskontrol og regelmæssig opfølgning.

Trullenque-Eriksson A., Bitencourt FV, Tomasi C. Association between diabetes and periimplantitis: evidence from a swedish registerbased study. J Clin Periodontol 2025;52:1650-61.

Kommentar PALLE HOLMSTRUP

Professor, dr.odont. Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Dette studie er baseret på et svensk nationalt patientregister, og det er interessant, at resultaterne i høj grad følger det, vi ved om sammenhængen mellem parodontitis og diabetes. Hidtidige studier om dette tema har været gennemført på mindre patientkohorter med inhomogene patientgrupper med diabetes – ofte uden oplysning om diabetestype og baseret på patienternes egne oplysninger om sygdommen. I dette studie stammer diabetesdiagnosen fra patientregisteret. Alle undersøgelser har svagheder, men i dette studie er patientgrundlaget så stort, at svaghederne i et vist omfang begrænses. De svagheder, der kan nævnes, er den manglende viden om risikofaktoren rygning, hvilket er et sædvan-

ligt problem ved registerstudier, og den manglende viden om, hvornår implantaterne var indsat. En yderligere begrænsning er, at registreringen af periimplantitis var baseret på behandlingsdata, og manglende behandling er som bekendt ikke nødvendigvis udtryk for manglende sygdom. Det indebærer risiko for et mørketal af ukendt størrelse. Forfatterne påpeger selv studiets svagheder, og overordnet set er der tale om en velgennemført undersøgelse med vigtige resultater, som er væsentlige i klinikken.

dansk forskningsnyt ∕ T

FOTO SHUTTERSTOCK

Stil spørgsmål og spot dårlig tandsundhed hos ældre I ET NYT STUDIE har forskere fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet identificeret faktorer, som plejehjems- og ældreplejepersonale kan bruge i samtaler med ældre for at klarlægge deres risiko for at blive ramt af orale sygdomme. Studiet omfattede 217 plejekrævende ældre personer, som enten boede på plejehjem, rehabiliteringscenter eller modtog hjemmepleje i to udvalgte kommuner. Deltagerne blev undersøgt for caries, parodontitis og gingivitis samt deres mundhygiejne (plak og tandsten). Risikofaktorer for orale sygdomme og dårlig mundhygiejne blev vurderet ud fra et spørgeskema om helbredstilstand, mundplejevaner, social støtte, selvrapporteret oral livskvalitet samt baggrundsoplysninger (køn, alder og plejeniveau). Sammenhængene mellem oral sundhed og risikofaktorer blev undersøgt ved hjælp af en regressionsanalyse. Undersøgelserne viste, at 54,5 % af de ældre havde orale sygdomme, og at 71,9 % havde insufficient mundhygiejne. Manglende regelmæssige tandlægebesøg var signifikant forbundet med både orale sygdomme (OR 2,87; konfidensinterval (KI) 1,53–5,39) og dårlig mundhygiejne (OR 4,50; KI 1,83–11,05). Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelsen af oral sygdom og negativt påvirket livskvalitet (OR 2,65; KI 1,42–4,95), især på grund af problemer med at spise (OR 3,76; KI 1,64–8,60) og/eller at smile og vise tænder (OR 3,64; KI 1,27–10,42). Forskerne konkluderer, at plejepersonale med fordel kan bruge spørgsmål til at spotte ældre med størst risiko for at udvikle tand- og mundsygdomme. De peger dog på, at det er nødvendigt at gennemføre flere studier for at undersøge fremgangsmådens potentiale. Andersen C, Jespersen AP, Ekstrand K, Øzhayat EB. Prediction of oral diseases in care dependent older people. BMC Oral Health 2025;25:60.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Digitale metoder er valide til at registrere okklusion DIGITALE METODER – både sensorbaserede systemer og intraorale scannere – giver en relativt pålidelig og valid gengivelse af tændernes kontaktpunkter, når tandlæger skal foretage en okklusal analyse. Det viser en omfattende litteraturgennemgang, som to forskere fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet har gennemført. I alt blev 39 studier inkluderet i gennemgangen, heraf 11 laboratorieforsøg og 28 kliniske forsøg. Intraorale scannere (IOS) blev vurderet i 27 studier, T-Scan-teknologien i 15 studier, Dental Prescale i tre studier, Accura-systemet i to studier og endelig Occlusense® også i to studier. Både IOS og sensorbaserede systemer viste høj pålidelighed i identifikationen af okklusale kontakter. Derimod var systemernes evne til at vurdere kontaktstyrke og præcise interokklusale relationer dårligere. Studierne viste desuden en betydelig metodologisk variation, og der manglede patientrapporterede data. Forskerne konkluderer, at digitale systemer med fordel kan bruges til at lokalisere okklusale kontakter. Systemerne er dog ikke tilstrækkeligt præcise til at fungere som eneste grundlag for diagnostik og justering af okklusion. De bør derfor, ifølge forskerne, ses som et supplement snarere end en erstatning for traditionelle analyser.

Både IOS og sensorbaserede systemer viste høj pålidelighed i identifikationen af okklusale kontakter

Seth-Johansen C., Gotfredsen K. Validity and reliability of digital occlusal analyzing methods in dentistry. A systematic review. J Dent 2025;163:106124.

TANDKLINIKKER KVALITET I BEHANDLINGEN, FRIHED I KLINIKKEN, STYRKE I FÆLLESSKABET

MERE TID TIL PATIENTER. VI TAGER OS AF RESTEN. Et klinikfælleskab for høj kvalitet, faglig stolthed og klinisk frihed. 35+ års erfaring fra Oral Care i Sverige. Du fokuserer på dine patienter – vi tager os af resten.

Følg med for at se de første klinikker, der træder ind i vores fællesskab.

Overvejer du at sælge din klinik? Kontakt os fortroligt og uforpligtende Lucas Kromann Lucas.kromann@octandklinikker.dk 25 25 93 51

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Fællesnordisk tema 2026:

Retsodontologi

elkommen til et nyt år og et nyt fællesnordisk tema: Retsodontologi 2026. Dette tema er tilrettelagt af en ad hoc-redaktionskomité bestående af Sigríður Rósa Víðisdóttir (Island), Dorthe Arenholt Bindslev (Danmark), Anna Jinghede Sundwall (Sverige), Simen E. Kopperud (Norge) og Mari Metsäniitty (Finland) med Svend Richter (Island) som koordinerende redaktør. I år kan vi fejre 30-års jubilæum for de nordiske temaer. Det første tema blev offentliggjort i 1995, og det første emne var endodonti. I forordet til det første tema angav redaktørerne med stolthed, at det drejede sig om et historisk projekt, som gav startskuddet til et unikt nordisk samarbejde. 30 år senere er vi i den aktuelle redaktionskomité stolte over at kunne præsentere en række artikler inden for emnet retsodontologi. Det er på tide, at dette fagområde optræder i dette forum. Retsodontologi indebærer hensigtsmæssig håndtering, undersøgelse og vurdering af odontologisk materiale, som er relevant for retsvæsenet. Retsodontologiens væsentligste ansvarsområder er identifikation af menneskerester, aldersvurdering, identifikation efter

massekatastrofer, vurdering af bidmærker, vurdering i forbindelse med sager om vold i hjemmet (partnervold, vold mod børn og ældre), afdækning af svindel i sundhedsforsikringssystemet og bistand i forbindelse med sager om malpraksis. Temaet består af 10 artikler, og hensigten er at dække så mange dele af fagområdet som muligt. Ikke mindre end 24 forfattere fra de nordiske lande har lagt et stort arbejde i at frembringe denne udgivelse, som er den første af sin art. Vi retter en dybtfølt tak til hver enkelt forfatter samt til de nordiske tandlægetidsskrifter, som har gjort dette fællesnordiske tema muligt. Vi håber, du vil få lige så meget glæde ud af at læse dette tema, som vi har haft af at udarbejde det. ♦

REDAKTIONSKOMITÉEN SIGRÍÐUR RÓSA VÍÐISDÓTTIR Island Ad hoc-redaktionskomitéens formand DORTHE ARENHOLT BINDSLEV Danmark

ANNA JINGHEDE SUNDWALL Sverige SIMEN E. KOPPERUD Norge

MARI METSÄNIITTY Finland

SVEND RICHTER Island Koordinerende redaktør

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Retsodontologi er et fagområde under odontologien. Retsodontologer arbejder primært på anmodning fra myndigheder eller nærtbeslægtede fagområder som retsmedicin. Typiske eksempler på retsodontologiske opgaver er personidentifikation og aldersvurdering ved hjælp af tænder samt undersøgelse af bevismateriale, som mistænkes at være af odontologisk oprindelse, samt genstande eller væv, der mistænkes at være blevet påvirket af tænder. Denne artikel giver en indføring i fagområdet gennem en oversigt over de vigtigste retsodontologiske emner, som dækkes i dette fællesnordiske tema.

EMNEORD

Forensic odontology | forensic dentistry

Retsodontologi 2026 – en introduktion DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, professor emerita, ph.d., specialtandlæge i ortodonti, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet ANNA JINGHEDE SUNDWALL, tandlæge, police officer/Crime Scene investigator, retsodontolog, Swedish Police Authority, Section of Forensics, Police Region Bergslagen Örebro, Sweden, og doktorandstuderende, Karolinska Institutet, Department of Oncology and Pathology, Stockholm MARI METSÄNIITTY, tandlæge, ph.d., retsodonolog, Finnish Institute for Health and Welfare, Forensic Medicine, Department of Government Services, Helsinki, Finland SIMEN E. KOPPERUD, lektor, ph.d., Department of Paediatric Dentistry, Behavioural Science and Forensic Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway SIGRIDUR RÓSA VÍÐISDÓTTIR, tandlæge, adjunkt, Faculty of Odontology, University of Iceland SVEND RICHTER, lektor emeritus, Faculty of Odontology, University of Iceland Accepteret til publikation den 14. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:16-22

ETSODONTOLOGI er et fagområde, der beskæftiger sig med dybtgående analyse af odontologiske problemstillinger på anmodning fra retslige myndigheder og beslægtede fagområder, typisk politi og retsmedicinere. Denne artikel er en introduktion til temaet Retsodontologi 2026, hvori nordiske og internationale forskere giver en opdateret gennemgang af denne særlige gren inden for odontologien.

Korrespondanceansvarlig andenforfatter: ANNA JINGHEDE SUNDWALL anna.jinghede@polisen.se

VIGTIGE EMNER INDEN FOR RETSODONTOLOGIEN Personidentifikation Personidentifikation er en af de primære opgaver for retsodontologerne (1). Tænder og tandfragmenter hører til blandt de mest pålidelige og lettilgængelige metoder til fastlæggelse af en persons identitet, da de er unikke for hvert enkelt individ og kan modstå ekstreme forhold som brand, langvarigt ophold under vand eller i jord, traumatisering og nedbrydning (2,3). Ifølge internationale retningslinjer er retsodontologisk identifikation

en af de tre primære identifikationsmetoder på linje med DNA og fingeraftryk (4). Retsodontologisk identifikation beror på en omhyggelig sammenligning mellem odontologiske fund hos en afdød og journaloplysninger vedrørende en savnet person. Detaljerede post mortem (efter død) -data om tandstatus, tandmorfologi, restaureringer, kæberelaterede anatomiske karakteristika og fuldstændig radiologisk dokumentation af tænder og kæber anvendes til at matche uidentificerede humane ligfund med tilsvarende data fra savnede personer (4,5). Den retsodontologiske personidentifikation indebærer også anvendelse af digitale teknikker som 3D intraoral scanning (6) og computertomografi (7) (se artikel 4 i dette tema). Retsodontologien spiller en afgørende rolle ved identifikation af ofre for massekatastrofer (3). Massekatastrofer, der spænder fra naturlige hændelser som jordskælv og tsunamier til menneskeskabte katastrofer som terrorangreb og masseulykker, medfører ofte alvorlig ødelæggelse og lemlæstelse af ofrene (8). Disaster Victim Identification (DVI) er betegnelse for en standardiseret protokol, som den internationale kriminalpolitiorganisation (INTERPOL) har udarbejdet, og som anvendes i mange lande (4). Disse retningslinjer angiver standardiserede procedurer for alle fire faser i en DVI-operation, fra undersø-

gelse af ulykkesstedet til udlevering af ofre med henblik på at sikre en ensartet og sikker identifikation af personer, som er omkommet ved ulykken. Hovedformålet med DVI er at fastslå de forulykkedes identitet, så de berørte familier og samfund kan få vished, og de efterfølgende bearbejdningsprocesser, herunder retslige efterspil, kan gå i gang (4,9). Ved en DVI-operation vil retsodontologer typisk være ansvarlige for at indsamle, beskrive og sammenligne odontologiske PM (post mortem) og AM (ante mortem) -data (10) (Fig. 1). Traditionelt set har retsodontologisk identifikation været meget afhængig af tilstedeværelse af tandrestaureringer, idet især detaljer i restaureringer hos ofret er blevet sammenlignet med journaloplysninger for savnede personer. Omhyggelige og detaljerede tandlægejournaler er dermed afgørende for gennemførelsen af odontologisk identifikation. Tandlægejournalen er essentiel dokumentation for både tandplejepersonale og patienter. En korrekt journal indebærer en systematisk dokumentation af en patients orale sundhed, anamnese, diagnoser, behandlingsplaner, udførte behandlinger og andre detaljerede oplysninger. Tandlægejournalen tjener flere formål, såsom kvalitetssikring, juridisk beskyttelse for både behandlere og patienter samt et sammenhængende behandlingsforløb. Artiklen

DVI-hold på arbejde i Thailand

Fig. 1. DVI-hold på arbejde i den initiale fase af DVI-processen efter tsunamien i Sydøstasien i december 2004. I løbet af de første uger blev ofrene indsamlet og undersøgt i afskærmede tempelområder. Fig. 1. DVI team at work in the initial phase of the DVI process after the Asian tsunami December 2004. During the first weeks, victims were collected and examined in protected temple areas.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel “Tandlægejournaler i de nordiske lande” (se dette temas artikel 8 i næste nummer af Tandlægebladet) beskriver nærmere, hvordan tandlægejournaler anvendes til identifikation, hvilke informationer retsodontologerne behøver for at udføre deres arbejde, samt hvilke krav der stilles til tandlægejournaler i de enkelte nordiske lande.

lige metoder som vurdering af skriftlig, fotografisk eller digital dokumentation, psykosocial vurdering eller et aldersvurderingsinterview (13,14). Andre tiltag til vurdering af alder i de nordiske lande og EU omtales i artiklen “Mindreårig eller voksen? Forskellige kriterier i Norden og Europa” (se temaets artikel 3 i dette nummer af Tandlægebladet).

Aldersvurdering Ved identifikation af omkomne er bedømmelse af alder vigtigt for fastlæggelse af den afdødes identitet (1,4). Ved unge personer vurderer man tændernes modningsstadier og frembrud og ved ældre personer forekomst af aldersrelaterede degenerative forandringer som fx sekundære dentinaflejringer. På afdøde kan man udtage tandmateriale til brug for aldersvurdering, hvilket selvsagt ikke praktiseres på levende personer. Metoderne til odontologisk aldersvurdering beskrives i artiklerne “Aldersvurdering ved hjælp af tænder” (se temaets artikel 2 i dette nummer af Tandlægebladet) og “Mindreårig eller voksen? Forskellige kriterier i Norden og Europa” (se temaets artikel 3 i dette nummer af Tandlægebladet). Metoderne til retsmedicinsk aldersvurdering af levende personer varierer fra land til land både i Norden og i Europa, og i flere lande mangler der lovgivning på området (13). Når immigrationsmyndigheder udbeder sig aldersvurdering, drejer det sig ofte om uledsagede børn, og hvorvidt disse er under 18 år (11). Retsmedicinsk aldersvurdering forudsætter omfattende viden om kronologien for den normale udvikling. Inden for retsmedicinen er højdemåling og vurdering af knoglemodning og tandudvikling de hyppigst anvendte metoder (12). Hvis der hersker tvivl om alderen på en levende person, kan man udover medicinske vurderinger også inddrage ikkelæge-

Fysisk antropologi Fysisk antropologi er den gren af antropologien, der beskæftiger sig med udviklingen af humanbiologiske og fysiologiske karakteristika. Dental antropologi er den del af den fysiske antropologi, der fokuserer på anvendelse af tænder og kæber til vurdering af antropologiske problemstillinger. Kraniets og kæbernes osteologi, tænderne og de omgivende væv spiller en vigtig rolle ved identifikation af humane ofre for massekatastrofer og forbrydelser, ukendte og fragmenterede humane fund samt humant arkæologisk materiale. Dental antropologi kan også bidrage til vurdering af alder, køn og social status (15,16). Tandmorfologiske anomalier, afvigelser i tændernes antal (anodonti, polyodonti eller hypodonti) og eruption (retention, ektopi) kan være værdifulde parametre i retsodontologisk vurdering og identifikation (17). Artiklen „Retsantropologi“ giver en oversigt over den fysiske antropologis rolle i retsmedicinen (se dette temas artikel 7 i næste nummer af Tandlægebladet).

Bidspor på genstand eller hud

Fig. 2. Eksempel på mistanke om bidmærker i en drabssag. Der blev rekvireret retsodontologisk vurdering. Fig. 2. Suspected bite mark in a homicide case. Forensic dental evaluation was requested.

Analyse af bidspor Bidmærkeanalyse indebærer typisk undersøgelse af formodede bidspor på et offer eller en genstand, der er fundet på et gerningssted, beskrivelse af disse skader og sammenligning med tandforhold hos en mistænkt gerningsperson. Nyere studier har påpeget vanskelighederne ved at opnå pålideligt odontologisk bevismateriale ud fra bidspor og dokumenteret, at det videnskabelige grundlag er sparsomt (18). Analyse af bidspor er således et kontroversielt emne inden for retsodontologien (19,20). Historisk set har der i flere tilfælde været foretaget ekspertvurderinger af bidmærker på ekstremt tvivlsomt grundlag, ikke mindst i USA, hvor man tidligere hyppigt betjente sig af såkaldte ekspertvidnesbyrd (20). Kvaliteten af mulige bidspor kan ofte være så ringe, at man bør afstå fra at foretage en analyse. I de nordiske lande har retsodontologerne generelt tilgået anmodninger om analyse af bidspor med betydelige forbehold (Fig. 2). Indsamling af DNA fra bidmærker (salivaswab) bør altid foretages, hvis det er muligt (21). Artiklen ”Bidmærker” beskriver de udfordringer, der knytter sig til bidmærkeanalyser (se dette temas artikel 6 i næste nummer af Tandlægebladet). Odontologiske aspekter ved vold i hjemmet Vold i hjemmet defineres som et tilbagevendende adfærdsmønster inden for hjemmets fire vægge med fysiske, seksuelle eller psykiske skader som følge af fysisk aggression, voldtægt, psykisk terror eller kontrollerende adfærd (22). Vold i hjemmet omfatter både partnervold og misbrug af børn, gamle eller søskende (23). Hovedet, ansigtet og halsen er særligt sårbare områder i forbindelse med fysisk vold i hjemmet. Læsioner i disse områder

anses som tydelige markører for vold og rammes i op mod 80 % af tilfældene af vold mod voksne kvinder (24) og i 50-75 % af tilfældene ved mishandling af børn (25). Emnet uddybes i artiklen “Tandplejens rolle i forbindelse med vold i hjemmet” (se dette temas artikel 10 i næste nummer af Tandlægebladet). Tandlæger ser mange patienter hver dag og har derfor en unik mulighed for at observere tegn på mishandling, at identificere ofre på et tidligt tidspunkt og dermed byde ind med relevant intervention. Tandlægerne indtager dermed en nøgleposition til at dokumentere og underrette vedrørende mistanke om vold, og i mange lande, bl.a. Danmark, er det lovpligtigt at indberette mistanke om vold i hjemmet (26). Orale og maxillofaciale skader som følge af vold i hjemmet omfatter frakturerede eller eksfolierede tænder, blødtvævslacerationer, kæbefrakturer, lacerationer og kontusioner. Disse læsioner er ikke alene smertevoldende, men kan have langvarige traumatiserende konsekvenser for ofrene. Ubehandlet caries og/eller dårlig mundhygiejne kan være tegn på et mere omfattende mønster af forsømmelse/mishandling eller omsorgssvigt og bør derfor dokumenteres omhyggeligt (26). I forbindelse med politimæssig efterforskning af vold i hjemmet er det af afgørende betydning at opdage og dokumentere tandskader, der kan være relateret til vold. Retsodontologerne spiller en nøglerolle ved at undervise tandplejepersonalet og levere ekspertanalyser i tilfælde med fysisk vold, især vold i hjemmet (27).

klinisk relevans Samarbejde mellem praktiserende tandlæger og retsodontologer er ofte af afgørende betydning for retsodontologernes arbejde. Forøget indsigt i retsodontologiske problematikker kan fremme dette samarbejde. Endvidere kan særligt interesserede praktiserende kolleger finde inspiration til at søge yderligere information om retsodontologi og mulighederne for videreuddannelse inden for dette fagområde.

Forskellige mønstre af rugae palatinae

NYE TENDENSER INDEN FOR RETSODONTOLOGIEN Rugae palatinae – potentiel relevans i relation til personidentifikation Analyse af rugae palatinae – de uregelmæssige bindevævskamme i den hårde gane – kan være et værdifuldt supplement til den traditionelle odontologiske identifikation. Rugae bevarer deres distinkte mønster livet igennem, og forskning antyder, at de regenererer med samme mønster efter eventuelle beskadigelser (28) (Fig. 3A-C). Studier har understreget, at rugae er specifikke med hensyn til antal, position, længde, form, retning og tæthed, hvilket gør dem relevante i forbindelse med personidentifikation (29). De er placeret centralt i mundhulen og beskyttet af kinder, læber, tunge, tænder og knogler, er desuden relativt modstandsdygtige over for kemiske og termiske påvirkninger, sygdomme og traumer ante mortem og vil ofte være intakte i op til en uge post mortem (30). Efterhånden som digitale scanningsteknologier bliver stadig mere udbredte i tandlægepraksis (især i forbindelse med ortodontiske og protetiske behandlinger), forventes detaildata vedr. rugae palatinae og andre intraorale strukturer at kunne bidrage væsentligt til odontologiske personidentifikationer.

Keiloskopi Keiloskopi er betegnelsen for analyse af læbeaftryk, herunder undersøgelse af de distinkte linjer og fissurer, der især findes i overgangszonen mellem hud, prolabium og læbeslimhinde. I efterforskningssammenhæng kan læbeaftryk bidrage til at identificere personer eller tilvejebringe bevismateriale. Læ-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

C Fig. 3. Individuelle mønstre af rugae palatinae hos tre forskellige personer (A, B og C). Fig. 3. Different patterns of rugae palatinae in 3 individual persons (A, B and C).

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel beaftryk findes ofte på gerningssteder på genstande som fx kopper, drikkeglas, cigaretskod og papirservietter. Aftrykkene kan indsamles fra diverse overflader og ved sammenligning med kendte læbeaftryk anvendes til identifikation af den person, der afsatte sporene. Læbeaftryk kan analyseres for karakteristika som form, mønster og antal fissurer og dermed i visse tilfælde bruges til at skelne mellem personer (31) (Fig. 4 A,B). Selvom keiloskopi aktuelt betragtes som en lovende retsodontologisk efterforskningsmetode, er der mange begrænsninger og udfordringer forbundet med den. Læbeaftryk kan påvirkes af smuds, vejrlig, forandringer post mortem og er meget følsomme mht. registreringsteknik. I modsætning til fingeraftryk er der aktuelt ingen standardiseret metode og ingen universel database for læbeaftryk, hvilket vanskeliggør sammenligninger. Indtil videre anerkendes læbeaftryk i almindelighed ikke som retsmedicinsk bevismateriale, og det begrænser anven-

Læbeaftryk

B Fig. 4. A. Læbeaftryk, oversigt. B. Læbeaftryk, detaljer fra venstre side af underlæben. Fig. 4. A. Lip print, overview. B. Lip print, details lower lip left.

deligheden betydeligt. Der er dog forskningsaktiviteter i gang med henblik på at skabe et mere robust klassifikationssystem og integrere keiloskopi med andre biometriske retsmedicinske teknikker (32). Introduktion af 3D billeddiagnostik i retsodontologisk personidentifikation Med den stigende anvendelse af intraorale 3D overfladescannere i tandplejen, fx som diagnostisk redskab før og under ortodontisk behandling af børn og unge, er der et tiltagende antal tandlægejournaler, der indeholder digitale 3D data vedrørende tandmorfologi, rugae palatinae og andre intraorale karakteristika. Sådanne data er meget værdifulde i identifikationssager, ikke mindst i tilfælde, hvor den afdøde ikke har fået foretaget ret megen tandbehandling, og der dermed kun er få karakteristiske detaljer på almindelige 2D røntgenoptagelser (33). Igangværende forskning har til formål at udvikle pålidelige og brugervenlige kvantitative scoringssystemer, der gør det muligt for retsodontologerne hurtigt at sammenligne og bedømme, om foreliggende AM- og PM-scanninger udgør et sandsynligt eller et usandsynligt match. Sådanne kvantitative scoringssystemer forventes i fremtiden at få stor anvendelse til hurtig sortering forud for identifikation af ofrene for store katastrofer (34) (Fig. 5A-D). Tandstensanalyse inden for retsmedicin og antropologi Tandsten indeholder mikroskopiske rester og molekyler, som tilfældigt eller bevidst er blevet indtaget eller indåndet under de daglige aktiviteter (35). Som følge heraf er tandsten hyppigt blevet undersøgt i forbindelse med studier af arkæologisk humant materiale. Inden for de seneste år har tandstensanalyser også påkaldt sig interesse som retsmedicinsk bevismateriale (36). Fx er det blevet påvist, at en lang række farmaceutiske og psykoaktive stoffer og nedbrydningsprodukter heraf kan indlejres og bevares for eftertiden i tandsten. Det gælder bl.a. heroin, kokain og opioider (36). I forbindelse med kriminal- eller misbrugssager er nogle af disse stoffer hurtigt nedbrydelige og dermed ikke påviselige i legemsvæskerne på autopsitidspunktet, selvom de evt. har været medvirkende dødsårsager. Med sensitive teknikker har spor af rusmidler og deres nedbrydningsprodukter været påvist i tandsten (37). Sådanne teknikker er ikke alene anvendelige til moderne retsmedicinske undersøgelser – de åbner også perspektiver for at give et indblik i brugen af rusmidler i tidligere historiske perioder (37). KONKLUSION Denne indledende artikel omhandler retsodontologernes væsentligste opgaver og giver desuden et indblik i aktuelle retsodontologiske forskningsområder. Læsere, der med læsning af temanumrene om retsodontologi har fattet interesse for retsodontologien, kan finde en oversigt over uddannelsesmulighederne inden for fagområdet i de nordiske lande og det øvrige Europa i artiklen “Præ- og postgraduat undervisning i retsodontologi i de nordiske lande” (se dette temas artikel 10 i næste nummer af Tandlægebladet).

Overfladescanninger ante mortem og post mortem

D C Fig. 5. 3D-overfladescanninger, okklusalt aspekt af over- og underkæbe: tandstillinger og detaljeret morfologi af de enkelte tænder. I den tilhørende software kan 3D-modellerne bevæges og anskues fra alle synsvinkler. A og B. Over- og underkæbe fra en levende person. C og D. Over- og underkæbe fra en afdød. Bemærk den detaljerede gengivelse/dokumentation af tandrestaureringernes type og tilstand. Fig. 5. 3D surface scans, occlusal views of upper and lower jaws: tooth positions and detailed morphology of the individual teeth. In the related software the 3D models can be moved and viewed from all aspects. A and B. Upper and lower jaw of a living person. C and D. Upper and lower jaw of a deceased. Note the detailed reproduction/documentation of the type and status of dental restorations.

ABSTRACT (ENGLISH) FORENSIC ODONTOLOGY 2026 – AN INTRODUCTION Forensic odontology is a special discipline in dentistry. Forensic odontologists primarily work on assignment from authorities or closely related disciplines as forensic medicine. Examples of main tasks for forensic odontologists are personal identifications by means of the teeth, age as-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

sessments, and examination of evidence objects suspected to be of dental/odontological origin or objects/tissue with suspected dental impact. This paper provides an appetizer in the form of an overview of the most important issues in forensic odontology which are covered in the present Nordic Theme issue.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel LITTERATUR 1. Taylor JA, Kieser JA. Forensic odontology: principles and practice. Newark: Wiley Blackwell, 2016. 2. Sweet D. INTERPOL DVI bestpractice standards – an overview. Forensic Sci Int 2010;201:18-21. 3. Wood JD. Forensic dental identification in mass disasters: the current status. J Calif Dent Assoc 2014;42:379-83. 4. INTERPOL. Disaster victim identification (DVI). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// w w w. i n te r p o l . i n t / H ow-we work/Forensics/Disaster-Victim- Identification-DVI 5. Forrest A. Forensic odontology in DVI: current practice and recent advances. Forensic Sci Res 2019;4:316-30. 6. Perkins H, Hughes T, Forrest A et al. 3D dental records in Australian dental practice – a hidden gold mine for forensic identification. Aust J Forensic Sci 2024;57:322-339. 7. Prokopowicz V, Borowska-Solonynko A. The current state of using post-mortem computed tomography for personal identification beyond odontology – a systematic literature review. Forensic Sci Int 2025;367:112377. 8. Cattaneo C, De Angelis D, Grandi M. Mass disasters. In: Schmitt A, Cunha E, Pinheiro J, eds. Forensic anthropology and medicine. Totowa: Humana Press, 2006;43-43. 9. Hinchliffe J. Forensic odontology, part 2. Major disasters. Br Dent J 2011;210:269-74. 10. Hill AJ, Hewson I, Lain R. The role of the forensic odontologist in disaster victim identification: lessons

for management. Forensic Sci Int 2011;205:44-7. 11. Kenny MA, Loughry M. Addressing the limitations of age determination for unaccompanied minors: a way forward. Child Youth Serv Rev 2018;92:15-21. 12. Schmeling A, Dettmeyer R, Rudolf E et al. Forensic age estimation. Dtsch Arztebl Int 2016;113:4450. 13. EUROPEAN ASYLUM SUPPORT OFFICE (EASO). Age assessment practices in EU+ countries: updated findings. EASO Practical Guide Series. Luxembourg: Publication Office of the European Union, 2021. 14. Schumacher G, Schmeling A, Rudolph E. Medical age assessment of juvenile migrants – an analysis of age marker-based assessment criteria. Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2018. 15. Jayakrishnan JM, Reddy J, Kumar RBV. Role of forensic odontology and anthropology in the identification of human remains. J Oral Maxillofac Pathol 2021;25:543-7. 16. Ubelaker DH, Shamlou A, Kunkle A. Contributions of forensic anthropology to positive scientific identification: a critical review. Forensic Sci Res 2018;4:45-50. 17. Richter S, Vidisdottir S. Dental profiling in forensic science and archaeology. Icelandic Dent J 2022;40:32-43. 18. Sauerwein K, Butler JM, Reczek KK et al. Bitemark analysis: a NIST scientific foundation review. NIST IR 8352. Gaithersburg, 2023.

19. Pretty IA, Sweet D. The scientific basis for human bitemark analyses – a critical review. Sci Justice 2001;41:85-92.

29. Chong JA, Mohamed AMFS, Pau A. Morphological patterns of the palatal rugae: a review. J Oral Biosci 2020;62:249-59.

20. Pretty IA, Sweet DJ. The judicial view of bitemarks within the United States criminal justice system. J Forensic Odontostomatol 2006;24:1-11.

30. Poojya R, Shruthi CS, Rajashekar VM et al. Palatal rugae patterns in edentulous cases – are they a reliable forensic marker? Int J Biomed Sci 2015;11:109-12.

21. Larsen LS. Bidmærkeanalyse. Tandlægebladet 2023;127:678-85.

31. Bhattacharjee R, Kar AK. Cheiloscopy: a crucial technique in forensics for personal identification and its admissibility in the Court of Justice. Morphologie 2024;108:100701.

22. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Responding to intimate partner violence and sexual violence against women: WHO Clinical and Policy Guidelines. Geneva: WHO, 2013. 23. Coulthard P, Yong SL, Adamson L et al. Domestic violence screening and intervention programmes for adults with dental or facial injury. Cochrane Database Syst Rev 2010;8:CD004486. 24. Wong JYH, Choi AWM, Fong DYT et al. Patterns, aetiology and risk factors of intimate partner violence-related injuries to head, neck and face in Chinese women. BMC Womens Health 2014;14:6. 25. Sibbald P, Friedman CS. Child abuse: implications for the dental health professionals. J Can Dent Assoc 1993;59:909-12. 26. Spiller LR. Orofacial manifestations of child maltreatment: a review. Dent Traumatol 2024;40 Suppl 2:10-7. 27. Hinchliffe J. Forensic odontology, part 5. Child abuse issues. Br Dent J 2011;210:423-8. 28. Jain A, Chowdhary R. Palatal rugae and their role in forensic odontology. J Investig Clin Dent 2014;5:171-8.

32. Pallivathukal RG, Kumar S, Idiculla JJ et al. Evaluating digital photography for lip print recording: compatibility with traditional classification systems. Cureus 2024;16:e58238. 33. Forrest A. Forensic odontology in DVI: current practice and recent advances. Forensic Sci Res 2019;4:316-30. 34. Petersen AK, Bindslev DA, Forgie A et al. Objective comparison of 3D dental scans in forensic odontology identification. Int J Legal Med 2025. In print. 35. Larsen LS, Bindslev DA. Human calculus – et omfattende kartotek af informationer om livsstil og arvemasse. Aktuel Nord Odontol 2021;46:35-48. 36. Forshaw R. Dental calculus – oral health, forensic studies and archaeology: a review. Br Dent J 2022;233:961-7. 37. Sørensen LK, Hasselstrøm JB, Larsen LS et al. Entrapment of drugs in dental calculus – detection validation based on test results from post-mortem investigations. Forensic Sci Int 2021;319:110647.

KURSER OM MINIMALT INVASIV TANDPRÆPARERING 16. – 17.03 | 15. – 16.06 | 7. – 8.09 2026 SCAN KODEN TIL KONTROL AF DATOER OG TILMELDING r.zirkonzahn.com/74n

Dr. med. dent. Holger P. Meiser – Holger Dental Group, Minnetonka, USA MDT Alexander Lichtmannegger – Zirkonzahn Education Center Brunico, Sydtyrol, Italien

PRETTAU 3 DISPERSIVE ®

FLERE OPLYSNINGER

FULDSTÆNDIG OVERMUNDSRESTAURERING MED ENKELTKRONER r.zirkonzahn.com/g8t

Fjernelse af krone og anbringelse af implantat i region 16; opbygning og fremstilling af en umiddelbar midlertidig restaurering direkte i patientens mund, udført i klinikken

Opmåling af den naturlige hovedstilling (natural head position, NHP) og referenceplaner ved anvendelse af Head Tracker og Zirkonzahn.App’en; dataoverførsel til Zirkonzahn.Modiﬁer og automatisk opretning i artikulatoren

Modeldesign i Zirkonzahn.Modiﬁer ved anvendelse af Model Maker-modulet og JawAligner-systemet; 3D-print med P4000-printeren til kontrol af pasformen

Fremstilling af de endelige enkeltkroner af Prettau® 3 Dispersive®-zirconia; farvekarakter med ICE Stains 3D by Enrico Steger og minimal pålagring med Fresco Ceramics

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Aldersvurdering af børn og unge forekommer i forbindelse med identifikation af omkomne, eller hvis der er tvivl om et barns alder (fx asylansøgere; adoptanter). Hos unge personer vurderes tandudvikling og eruptionsmønster på røntgenoptagelser. Hos voksne kan en række degenerative forandringer undersøges på røntgenoptagelser. Levende individer kan undersøges klinisk. På afdøde personer kan man ekstrahere enkelte tænder med henblik på laboratorieundersøgelser, hvilket selvsagt ikke er muligt på levende mennesker. I artiklen gives et overblik over metoder til aldersvurdering ved hjælp af tænderne.

EMNEORD

Dental age | dental development | age estimation | forensic age estimation | forensic odontology

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MARI METSÄNIITTY mari.metsaniitty@thl.fi

Aldersvurdering ved hjælp af tænder MARI METSÄNIITTY, retsodontolog, ph.d., Finnish Institute for Health and Welfare, Finland SIGRÍÐUR RÓSA VÍÐISDÓTTIR, adjunkt, Msc, Faculty of Odontology, University of Iceland, Iceland SIGRID I. KVAAL, lektor emerita, dr.odont., Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway Accepteret til publikation den 13. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:24-30

NDEN FOR RETSMEDICINEN kan der opstå behov for aldersvurdering af en person, hvis den kronologiske alder er ukendt eller ikke kan verificeres. Ud over identifika tion af ofre for forbrydelser eller ulykker anvendes aldersvurdering i stigende grad i forbindelse med udredning af alderen på uledsagede børn og unge, der søger asyl. Aldersvurdering kan også rekvireres af politiet eller i nogle lande af retsvæsenet til afklaring af, om en person er over eller under myndighedsalderen (1). Inden for børne-/ungetandpleje, ikke mindst indenfor ortodontien, indgår vurdering af somatisk vækst og dentitionsudviklingen og relationen til kronologisk alder i diagnostik og behandlingsplanlægning (2). Inden for retsantropologi og arkæologi anvendes aldersvurdering til beskrivelse af en populationsdemografi (3). Retsmedicinsk aldersvurdering kan også finde anvendelse inden for konkurrencesport, når en udøver hævder at være yngre eller ældre end den kronologiske alder og dermed kan opnå en unfair fordel pga. større fysisk styrke end sine konkurrenter (1). Der anvendes forskellige metoder til odontologisk aldersvurdering på børn, unge og voksne. Tændernes udvikling reguleres især af genetiske forhold, mens miljøpåvirkninger kun har beskeden indflydelse (4). Hos børn og unge baseres rets odontologisk aldersvurdering på dentitionsudviklingen (5). Hos voksne er det degenerative ændringer på tænderne, der fokuseres på. Odontologisk aldersvurdering anses for at være ganske pålidelig. Der anvendes ioniserende stråling, men eksponeringen er lille, og det samme gælder den potentielle psykologiske belastning i forbindelse med metoden (6). Ved bedømmelse af afdøde eksisterer dette problem ikke, og desuden kan man ekstrahere tænder med henblik på laboratorieundersøgelser, hvilket ville være uetisk ved levende personer.

VURDERING AF DENTITIONSUDVIKLING VED RETSODONTOLOGISK ALDERSVURDERING Tanddannelsen starter før fødslen – omkring sjette fosteruge for de temporære tænders vedkommende og omkring 16. fosteruge for de permanente tænders vedkommende (7). De forskellige tandudviklingsstadier definerer den dentale alder. Tændernes frembrud kan bedømmes ved klinisk og/eller radiologisk undersøgelse. Eruptionen begynder, når roddannelsen starter, og tidspunktet for frembrud i mundhulen er karakteristisk for hver enkelt tand. Aldersvurdering på basis af dentitionsudviklingsstadium foretages ved sammenligning med standardtabeller og store databaser, hvorefter en sandsynlig kronologisk alder kan angives, dog under hensyntagen til, at der kan være en betydelig aldersvariation (8,9). Ved analyse af tredjemolarernes frembrud har man typisk anvendt panoramaoptagelser. På sådanne kan det imidlertid være vanskeligt at visualisere tredjemolarers marginale knogleniveau, ligesom det kan være vanskeligt at afgøre, om tredjemolarer kun har gennembrudt gingiva, eller om de er helt eller delvis frembrudt (9). Tidspunktet og lokalisationen for de permanente tænders frembrud kan påvirkes af tidligt tab eller ekstraktion af primære tænder samt af ortodontisk behandling (10). Ektopi/retention og andre patologiske tilstande kan ligeledes påvirke tandfrembruddet (9). Ved retsodontologisk aldersvurdering kan frembruddet anvendes som supplement til andre odontologiske bedømmelsesmetoder (1). Pålideligheden af den odontologiske aldersvurdering svækkes, hvis der ikke anvendes billeddiagnostiske me-

toder (11). For de fleste personers vedkommende er vurdering af frembruddet af underkæbens tredjemolarer ikke en pålidelig metode til aldersvurdering (6). RADIOLOGISK VURDERING AF TÆNDERNES MODNINGSSTADIE VED RETSODONTOLOGISK ALDERSVURDERING Tidligere studier har påvist en signifikant korrelation mellem tandudviklingsstadier og kronologisk alder. Panoramaoptagelser er det hyppigst anvendte redskab til odontologisk aldersvurdering (1) (Fig. 1). Ved Demirjians metode (12) vurderes udviklingsstadiet på de syv forreste tænder i venstre side af mandiblen (-1 til -7). Hvis en eller flere af disse tænder mangler, anvendes den kontralaterale tand. De otte udviklingsstadier angives med bogstaverne fra A til H fra den første fremkomst af calcificeret væv til lukning af apex (Fig. 2). Willems et al. (13) anvendte Demirjians metode på et stort referencemateriale af belgiere af kaukasisk etnicitet og forenklede metoden, idet beregning af modenhedsscorer blev undladt. Willems’ metode anslår minimumsalderen til 15,8 år for piger og 16,0 år for drenge, når -1 til -7 alle er færdigdannede. Denne metode synes at give de bedste resultater. The London Atlas, som er udarbejdet af AlQahtani et al., angiver en hurtig metode til aldersvurdering (8). Metoden opererer med 13 stadier for krone- og rodudvikling, og der følger et gratis softwareprogram med atlasset (https:/www.qmul. ac.uk/dentistry/atlas/). Tredjemolarernes udviklingssta-

Panoramarøntgen til brug ved aldersvurdering

Fig. 1. Tredjemolarer anvendes ved retsodontologisk aldersvurdering, når alle øvrige permanente tænder er færdigdannede. Fig. 1. Third molars are applied in forensic age estimation when all the other permanent teeth are mature

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Aldersvurderingsstadier

Fig. 2. De otte Demirjian-stadier for permanente flerrodede tænder. Efter Demirjian et al. (1973). Fig. 2. Eight Demirjian stages for permanent multirooted teeth adapted after Demirjian et al. (1973).

Aldersvurderingsteknikker Forfattere (år)

Undersøgte tænder (Haderup)

Antal stadier

Aldersspænd* (år)

Personernes nationalitet

Antal undersøgte

Præsentation af resultater

Gleiser & Hunt (1955)

0-10

Amerikansk

Tabeller

Demisch & Wartmann (1956)

8-8

8-16

Amerikansk

151

Tabeller

Garn et al. (1958)

8, 7, 6, 5, 4- -4, 5, 6, 7, 8

2-15

Amerikansk

255

Tabeller

Nolla (1960)

8+8, 8-8

2-23

Amerikansk

Tabeller

Moorrees et al. (1963)

8-8

13/14

0 – tidlig voksenalder

Amerikansk

380

Grafer

Haavikko (1970)

8+8, 8-8

2-21

Finsk

1.162

Tabeller

Liliequist & Lundberg (1971)

7+7, 7-7

6,5-14,5

Svensk

287

Tabeller

Demirjian et al. (1973)

-1, 2, 3, 4, 5, 6, 7

2-20

Fransk Canadisk

2.928

Tabeller og grafer

Gustafson & Koch (1974)

7+7, 7-7, 05+05, 05-05

3-13

Svensk

Skematisk præsentation

Komínek et al. (1975)

8+8, 8-8

Tjekkisk

Anderson et al. (1976)

8+8, 8-8

3-21

Canadisk

232

Tabeller

Engström et al. (1983)

8-8

Unge

Svensk

211

Regressionsanalyse

Nortjé (1983)

15-21

Sydafrikansk

500

Tabeller

Harris & Nortjé (1984)

15-21

Sydafrikansk

407

Tabeller

Kullman et al. (1992)

8-8

< 15-25

Svensk

677

Tabeller

Köhler (1994)

8+8, 8-8

15-25

Tysk

938

Tabeller

Chaillet & Demirjian (2004)

-1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8

2-18

Fransk

1.031

Tabeller og grafer

De Tobel et al. (2017a)**

8+8. 8-8

14-26

Belgisk

309

Bayesiansk tilnærmelse

*Aldersspænd for undersøgelsespopulationen **Billeddiagnostik med magnetresonans ***NA Ikke angivet Tabel 1. Eksempler på aldersvurderingsteknikker, som er baseret på tandudviklingsstadier, præsenteret i kronologisk rækkefølge. Table 1. Examples of dental developmental staging techniques in age estimation, presented in chronological order.

dier anvendes til aldersvurdering, når alle andre permanente tænder er færdigdannede. Der har været udført flere studier af tredjemolarers udvikling. De dækkes i artiklen ”Mindreårig eller voksen? Der er forskellige kriterier i Norden og Europa” (se temaets artikel 3 i dette nummer af Tandlægebladet). Nyere studier har angivet anvendelse af fx transitionsanalyse (14) eller magnetresonanssegmentering af tandvæv (15) til bedømmelse af, om en person er mindreårig eller voksen. Eksempler på teknikker til vurdering af tandudviklingsstadier ses i Tabel 1. LABORATORIEMETODER TIL RETSODONTOLOGISK ALDERSVURDERING AF AFDØDE BØRN OG VOKSNE Aldersvurdering af afdøde børn afviger normalt ikke fra det ovenfor beskrevne vedrørende levende personer. Der er dog sjældne tilfælde, hvor det er påkrævet at aldersvurdere et spædbarn under et år. På slibesnit af mælketænder under udvikling kan man tælle den daglige emaljetilvækst efter neonatallinjen

Anvendelse af apikal translucens

Fig. 3. Apikal translucens på intakt, ekstraheret tand. Fig. 3. Apical translucency on intact, extracted tooth.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

klinisk relevans Odontologisk aldersvurdering anvendes i tandklinikken bl.a. i forbindelse med ortodontisk behandling. Inden for retsodontologien er den et vigtigt redskab til vurdering af asylansøgeres alder samt i forbindelse med etablering af en afdøds identitet. Der findes forskellige metoder til bedømmelse af henholdsvis levende og døde.

(den tydelige linje, der dannes på fødselstidspunktet). Dette giver et mere individuelt og dermed mere nøjagtigt aldersestimat end standardtabeller (16). På voksne kan tænder ekstraheres og efterfølgende beskrives radiologisk og histologisk. Gustafson (17) var en af de første, der publicerede en metode til aldersvurdering af voksnes tænder ud fra en vurdering af slid, gingival retraktion, aflejring af sekundær dentin, apikal translucens, cementapposition og rodresorption. Gustafsons studier blev udført på histologiske præparater fra ganske få tænder – en meget arbejds- og tidskrævende metode. Statistiske mangler har medført, at metoden er blevet kritiseret. Senere studier har begrænset sig til en enkelt eller 2-4 af faktorerne (18-21). Større undersøgelser og mere omfattende, tidssvarende statistiske bearbejdninger har givet mere pålidelige resultater. På enrodede tænder har apikal translucens og sekundær dentin vist sig at være de to faktorer, der er stærkest korreleret til alderen. Med stigende alder tiltager den apikale translucens i længde fra apex i retning mod kronen (Fig. 3). Bang & Ramm udviklede en metode til aldersestimering ud fra længden af den apikale translucens (18). Under anvendelse af en formel for intakte tænder er det en enkel metode, der er let at udføre og ofte bruges ved post mortem-undersøgelser. Lamendins metode inddrager både apikal translucens og gingival retraktion (20). Johanson registrerede alle seks faktorer ved hjælp af seks indices, som med regressionsanalyse blev evalueret med hensyn til deres indvirkning på aldersvurderingen (19). Solheim undersøgte forskellige metoder til kvantitering af aldersforandringerne og etablerede den metode, som gav det bedste resultat i en regressionsformel. Dette resulterede i forskellige målemetoder til forskellige tandtyper (21). Blandt andre laboratoriemetoder kan nævnes kulstof-14-datering (radiokarbon, C-14) og aminosyre-racemisering, hvor man måler konvertering af visse aminosyrer fra L-form til D-form. RADIOLOGISK ALDERSVURDERING AF VOKSNE Pulpacavums størrelse er pga. den kontinuerlige aflejring af sekundær dentin omvendt proportional med alderen, og Kvaal et al. samt Cameriere et al. har på røntgenoptagelser målt pulpas størrelse i relation til alderen (3,22,23). Disse metoder anvendes over hele verden og har vundet stor udbredelse, fordi de kan udføres på levende mennesker. “Kvaals metode” (Fig. 4) anvender relative mål på røntgenoptagelser for at undgå variationer som følge af forskellige vinkler mellem tand og film (sensor) (3). Cameriere et al. brugte ligeledes røntgenopta-

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Kvaals metode

Fig. 4. Radiologiske målemetoder ifølge Kvaal et al. (1995). Fig. 4. Measurements on radiographs according to Kvaal et al. (1995).

gelser og målte arealerne af tand og pulpa på hjørnetænder i både over- og underkæbe (22,23). Arealerne af tand og pulpa bestemmes og indsættes i en regressionsligning (24). Pga. de begrænsninger, regressionsanalysen er behæftet med, er der blevet udviklet nye beregningsmetoder, der anvender Bayesianske kalibreringer – en statistisk metode, der tager højde for mange af forbeholdene mod regression (25,26). Efter fremkomsten af computertomografi (CT) og cone beam CT (CBCT) har man arbejdet på at opnå mere nøjagtige målinger, end man kan opnå på røntgenoptagelser i 2D (27). Man har foretaget størrelses- og volumenmålinger på såvel sagittalt som aksialt plan efter “Kvaals metode” (28,29). Både kvantitative og volumetriske målinger på CBCT er mere nøjagtige end tilsvarende på traditionelle røntgenoptagelser, men metoderne er også mere tidskrævende og kræver desuden højere strålingsdoser. Machine learning i forbindelse med odontologisk aldersvurdering er stadig på et tidligt stadium, og tidsforbruget pr. tand er indtil videre betydeligt, men resultaterne virker lovende og mere præcise.

UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED ALDERSVURDERING Det er påvist, at vurdering af eruptionsstadier har begrænset anvendelighed, idet de er mindre pålidelige end tændernes mineralisationsstadie (13). Hos børn baseres aldersvurderingen på registrering af 8-14 tandudviklingsstadier afhængigt af den anvendte metode. Stadierne defineres i de beskrevne metoder oftest ved hjælp af tegninger og/eller fotos af en- og flerrodede tænder. Denne graduering er subjektiv, og mange studier er baseret på studiemateriale med anslået alder, skæv aldersfordeling og simple statistiske metoder. Dertil kommer, at nogle af stadierne har temmelig store aldersspænd (Tabel 1). Når tredjemolarer anvendes ved retsodontologisk aldersvurdering, er det et problem, at udviklingsstadiernes konfidensintervaller er meget store (30). Tidligere anbefalede man et populationsspecifikt referencemateriale, men nyere forskningsrapporter anbefaler i stedet referencedata med ensartet aldersfordeling, stort aldersspektrum og anvendelse af Bayesian statistik (31). På denne måde tages højde for korrelation mellem aldersindikatorer og problemet med manglende indikatorer (32). Et nyere studie har vist, at etniske forskelle er uden væsentlig betydning, når diverse ernæringsforhold og miljøfaktorer er ensartede (33). Fejlernæring synes at have begrænset effekt på dentitionsudviklingen (4), men enkelte studier har antydet fremskyndet tandudvikling hos overvægtige børn (34) og børn med højt indtag af fedtstoffer (35). ETISKE OVERVEJELSER Retsodontologisk aldersvurdering spiller en væsentlig rolle ved identifikation af omkomne migranter og katastrofeofre. Der er imidlertid flere etiske aspekter, som der skal tages stilling til, når det drejer sig om levende personer. Informeret samtykke kan være en etisk udfordring. Af hensyn til personens autonomi er det altafgørende at opnå samtykke inden odontologisk undersøgelse og anvendelse af billeddiagnostiske metoder med eksponering for stråling (36). Bias og pålideligheden af de anvendte metoder til aldersvurderingen kan også give anledning til overvejelser, da mange metoder er baseret på specifikke populationer og måske ikke er universelt anvendelige (37). Fejlskøn ved aldersvurderingen kan således have alvorlige konsekvenser for sagsbehandlingen ved asylansøgninger og sager vedrørende myndighedsalder og adgang til sociale ydelser (38). Databeskyttelse og beskyttelse af privatlivet er nøgleord i retsmedicinske udredninger. Tandlægejournaler skal opbevares sikkert og være i overensstemmelse med etiske retningslinjer som fx General Data Protection Regulation (GDPR) (39). Respekt for afdødes værdighed er ligeledes essentiel, og etiske retningslinjer, som sikrer respektfuld behandling og sikker opbevaring af omkomne, skal efterkommes (1). FREMTIDSPERSPEKTIVER Odontologisk aldersvurdering er afhængig af fortsat metodeudvikling med anvendelse af avancerede teknologier, tværfagligt samarbejde og fokus på etiske forbedringer.

1. Nye teknologier, såsom AI og machine learning, forventes at kunne øge metodepålideligheden gennem analyse af store billeddiagnostiske datasæt og begrænsning af forekomsten af menneskelige fejl (40). Magnetresonans udgør et ikkeioniserende og sikkert alternativ, som kan give detaljerede optagelser med minimal stråleeksponering (41). 2. Biokemiske teknikker som asparaginsyre-racemisering og DNA-metylering kan bidrage til aldersvurdering med høj præcision, når traditionelle odontologiske metoder ikke kan anvendes (42).

3. Standardisering af retningslinjer og udarbejdelse af populationsspecifikke databaser vil højne pålideligheden af aldersvurdering på tværs af etniske grupper. Forbedring af de aktuelle metodologier forudsætter samarbejde mellem retsodontologer, antropologer og jurister (43). 4. En styrkelse af den etiske lovgivning omkring odontologisk aldersvurdering er af afgørende betydning. De retsmedicinske fagområder må gå i brechen for at sikre transparens, fairness og beskyttelse af menneskerettigheder, især for sårbare grupper som flygtninge og mindreårige (36).

ABSTRACT (ENGLISH) AGE ESTIMATION BY MEANS OF TEETH Age estimation in children is applied in the identification process of a deceased child or when the age of the child is questioned (e.g. asylum seekers and adoptants). In young individuals tooth development and eruption is evaluated on

radiographs. In adults several degenerative changes can be evaluated on radiographs. From a deceased individual tooth specimens can be extracted for laboratory investigations which is obviously not possible for the living. Age estimation methods by means of the teeth are reviewed in this paper.

LITTERATUR 1. Schmeling A, Dettmeyer R, Rudolf E et al. Forensic age estimation. Dtsch Arztebl Int 2016;113:44– 50. 2. Celikoglu M, Erdem A, Dane A et al. Dental age assessment in orthodontic patients with and without skeletal malocclusions. Orthod Craniofac Res 2011;14:58-62. 3. Kvaal SI, Kolltveit KM, Thomsen IO et al. Age estimation of adults from dental radiographs. Forensic Sci Int 1995;74:175-85. 4. Elamin F, Liversidge HM. Malnutrition has no effect on the timing of human tooth formation. PLoS One 2013;8:e72274. 5. Timme M, Viktorov J, Steffens L et al. Third molar eruption in dental panoramic radiographs as a feature for forensic age assessment – new reference data from a German population. Head Face Med 2024;20:29. 6. EUROPEAN COMMISSION. Medical age assessment of juvenile migrants. Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2018. 7. Hillson S. Dental Anthropology. New York: Cambridge University Press, 1996.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

8. AlQahtani SJ, Hector MP, Liversidge HM. Brief communication: the London atlas of human tooth development and eruption. Am J Phys Anthropol 2010;142:48190. 9. Kjær I. Mechanism of human tooth eruption: review article including a new theory for future studies on the eruption process. Scientifica (Cairo) 2014:341905. 10. Hadler-Olsen S, Pirttiniemi P, Kerosuo H et al. Does headgear treatment in young children affect the maxillary canine eruption path? Eur J Orthod 2018;40:58391. 11. Ti m m e M , St e i n a c ke r J M , Schmeling A. Age estimation in competitive sports. Int J Legal Med 2017;131;225-33. 12. Demirjian A, Goldstein H, Tanner JM. A new system of dental age assessment. Hum Biol 1973;45:21127. 13. Willems G, Olmen AV, Spiessens B et al. Dental age estimation in Belgian children: Demirjian’s technique revisited. J Forensic Sci 2001;46:893-5. 14. Arge S, Wenzel A, Holmstrup P et al. Transition analysis applied

to third molar development in a Danish population. Forensic Sci Int 2020;308:110145. 15. Bjørk MB, Bleka Ø, Kvaal SI et al. MRI segmentation of tooth tissue in age prediction of sub-adults – a new method for combining data from the 1st, 2nd, and 3rd molars. Int J Legal Med 2024;138:939-49. 16. Birch W, Dean MC. A method of calculating human deciduous crown formation times and of estimating the chronological ages of stressful events occurring during deciduous enamel formation. J Forensic Leg Med 2014;22:127-44. 17. Gustafson G. Age determinations on teeth. J Am Dent Assoc 1950;41:45-54. 18. Bang G, Ramm E. Determination of age in humans from root dentin transparency. Acta Odontol Scand 1970;28:3-35. 19. Johanson G. Age determinations from human teeth: a critical evaluation with special consideration of changes after fourteen years of age. Odontol Revy 1971:1-126. 20. Lamendin H, Baccino E, Humbert JF et al. A simple technique for age estimation in adult corpses: the two criteria dental method. J

Forensic Sci 1992;37;1373-9. 21. Solheim T. A new method for dental age estimation in adults. Forensic Sci Int 1993;59:137-47. 22. Cameriere R, Ferrante L, Cingolani M. Variations in pulp/tooth area ratio as an indicator of age: a preliminary study. J Forensic Sci 2004;49:317-9. 23. Cameriere R, Ferrante L, Belcastro MG et al. Age estimation by pulp/tooth ratio in canines by peri-apical X-rays. J Forensic Sci 2007;52;166-70. 24. de Araújo PSP, Pinto PHV, da Silva RHA. Age estimation in adults by canine teeth: a systematic review of the Cameriere method with meta-analysis on the reliability of the pulp/tooth area ratio. Int J Legal Med 2024;138:451-65. 25. Aykroyd RG, Lucy D, Pollard AM et al. Technical note: regression analysis in adult age estimation. Am J Phys Anthropol 1997;104:259-65. 26. Cameriere R, Luca SD, Vázquez IS et al. A full Bayesian calibration model for assessing age in adults by means of pulp/tooth area ratio in periapical radiography. Int J Legal Med 2021;135:677-85.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 27. Yang F, Jacobs R, Willems G. Dental age estimation through volume matching of teeth imaged by cone-beam CT. Forensic Sci Int 2006;159 Suppl 1: S78-83. 28. Bjørk MB, Kvaal SI. CT and MR imaging used in age estimation: a systematic review. J Forensic Odontostomatol 2018;36:14-25. 29. Boedi RM, Shepherd S, Oscandar F et al. Machine learning assisted 5-part tooth segmentation method for CBCT-based dental age estimation in adults. J Forensic Odontostomatol 2024;42:22-9. 30. Liversidge HM, Marsden PH. Estimating age and the likelihood of having attained 18 years of age using mandibular third molars. Br Dent J 2010;209:E13. 31. Liversidge HM, Peariasamy K, Folayan MO et al. A radiographic study of the mandibular third molar root development in different

ethnic groups. J Forensic Odontostomatol 2017;35:97-108. 32. Fieuws S, Willems G, LarsenTangmose S et al. Obtaining appropriate interval estimates for age when multiple indicators are used: evaluation of an ad-hoc procedure. Int J Legal Med 2016;130:489-99. 33. Thevissen P, Waltimo-Sirén J, Saarimaa HM et al. Comparing tooth development timing between ethnic groups, excluding nutritional and environmental influences. Int J Legal Med 2024;138:2441-57. 34. Hilgers KK, Akridge M, Scheetz JP et al. Childhood obesity and dental development. Pediatr Dent 2006;28:18-22. 35. Jääsaari P, Tolvanen M, Niinikoski H et al. Advanced dental maturity of Finnish 6‐ to 12‐yr‐old children is associated with high energy intake. Eur J Oral Sci 2016;124:465-71.

36. Thevissen PW, Kvaal SI, Willems G. Ethics in age estimation of unaccompanied minors. J Forensic Odontostomatol 2012;30 Suppl 1:84-102. 37. Liversidge HM, Smith BH, Maber M. Bias and accuracy of age estimation using developing teeth in 946 children. Am J Phys Anthropol 2010;143:545-54. 38. EUROPEAN ASYLUM SUPPORT OFFICE. EASO annual general report 2017. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// euaa.europa.eu/sites/default/ f iles/EASO-Annual-General- Report-2017.pdf 39. EUROPEAN COUNSIL. The General Data Protection Regulation 2025. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.consilium. europa.eu/en/policies/data- protection-regulation/ 40. Vodanović M, Subašić M, Milošević DP et al. Artificial intelligence in

forensic medicine and forensic dentistry. J Forensic Odontostomatol 2023;41:30-41. 41. Tobel JD, Hillewig E, Bogaert S et al. Magnetic resonance imaging of third molars: developing a protocol suitable for forensic age estimation. Ann Hum Biol 2017;44:130-9. 42. Meissner C, Ritz-Timme S. Molecular pathology and age estimation. Forensic Sci Int 2010;203:34-43. 43. Espinoza-Silva PV, López-Lázaro S, Fonseca GM. Forensic odontology and dental age estimation research: a scoping review a decade after the NAS report on strengthening forensic science. Forensic Sci Med Pathol 2023;19:224-35.

Henvisningspraksis i Odense Vi modtager henvisninger for alle kæbekirurgiske opgaver samt rodbehandlinger Fjernelse af visdomstænder Rodspidsamputationer Rodbehandlinger Patienter i antiresorptiv behandling Implantater og knogleopbygninger CBCT og billeddiagnostik Biopsier Denuderinger

BONDOVEJ 3 5250 ODENSE SV TLF: 69 89 60 80

Info@ryhlkirurgi.dk

www.ryhlkirurgi.dk

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

På verdensplan er ca. hvert femte barn under fem år – eller 150 millioner børn – uregistrerede og mangler fødselsattest. Uledsagede mindreårige migranter har mange rettigheder, som voksne migranter ikke har. Det står således klart, at alderen på migranter er en afgørende variabel, som det er nødvendigt at få styr på. Tilsvarende er det vigtigt, at børn og unge indkvarteres under trygge forhold – og ikke sammen med voksne, der påstår at være børn. I modsætning til tænderne er væksten af knoglerne afhængig af ernæring og diverse stimuli. Tænder og knogler udvikles uafhængigt af hinanden, hvilket kunne være et godt argument for at inddrage både tændernes og knoglernes udviklingsstadie i en medicinsk aldersvurdering. I de nordiske lande anvender man tredjemolarernes udviklingsstadie bedømt på røntgenoptagelser i den odontologiske aldersvurdering. Alle landene – bortset fra Norge – inddrager desuden skeletal modning i aldersvurderingen. Endelig bruger man i Finland og Danmark også fysiske modningskriterier og i Danmark yderligere seksuel modenhed. De enkelte lande anvender forskellige anerkendte videnskabelige metoder. Alle EU+ lande undtagen Irland anvender medicinsk aldersvurdering under en eller anden form. 21 lande bruger odontologisk røntgenanalyse, og 16 bruger odontologiske observationer. 23 lande anvender røntgenoptagelser af håndleddet, og 14 lande anvender røntgenoptagelser af kravebenet. To lande anvender MRI af knæet, og otte observerer den seksuelle modning.

EMNEORD

Age assessment | unaccompanied minors | Nordic countries | Europe

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SVEND RICHTER svend@hi.is

Mindreårig eller voksen? Forskellige kriterier i Norden og Europa SVEND RICHTER, associate professor emeritus, Forensic odontologist, Faculty of Odontology, University of Iceland, Iceland SIGRID INGEBORG KVAAL, BDS, associate professor emerita, dr.odont., Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway REBECCA GAHN, tandlæge, forensic odontologist, Department of Forensic Medicine, The National Board of Forensic Medicine, Sweden MARI METSÄNIITTY, tandlæge, forensic odontologist, ph.d., Finnish Institute for Health and Welfare, Finland SARA TANGMOSE LARSEN, læge, retspatolog, ph.d., Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 14. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:32-40

LEDSAGEDE MINDREÅRIGE er børn under 18 år (1), som er blevet adskilt fra begge forældre samt fra andre slægtninge, og som ikke er under opsyn af en voksen, der er lovmæssigt forpligtet til at tage sig af dem. I dag er der på verdensplan 150 millioner børn under fem år, som ikke er registreret og ikke har nogen fødselsattest (Fig. 1). Det vil sige, at et ud af fem børn mangler dette vigtige dokument, der bekræfter, at de er registrerede, er afgørende bevis for deres nationalitet og desuden sikrer deres fundamentale rettigheder (2). I Tabel 1 og Fig. 2 vises, hvor stor andelen af børn med fødselsattest er på verdensplan. En hurtigt voksende børnepopulation betyder, at der i 2030, hvis den aktuelle trend fortsætter, kan være op imod 115 millioner uregistrerede børn under fem år i Afrika syd for Sahara (2). Lande med det laveste niveau for fødselsregistrering befinder sig primært i Afrika syd for Sahara Mange afrikanske og sydasiatiske migranter angiver ved ankomsten til de nordiske lande og det øvrige Europa, at de er uledsagede mindreårige, men fremlægger ikke overbevisende dokumentation herfor. Det er derfor indlysende, at alderen på migranter er en af de nøglevariable, som skal klarlægges, da

Uregistrerede fødsler – små børn

Fig. 1. Antal spædbørn under et år, hvis fødsel ikke er registreret, opgjort pr. region. Kilde: UNICEF 2024 (2). Fig. 1. Number of infants under 1 year of age whose births are not registered, by region. Source: UNICEF 2024 (2).

Fødselsregistreringer Geografiske områder

Børn under 1 år

Børn under 5 år

Østasien og Stillehavsområdet

Europa og Centralasien

100

Østeuropa og Centralasien

Vesteuropa

100

Latinamerika og Caribien

Mellemøsten og Nordafrika

Nordamerika

100

Sydasien

Afrika syd for Sahara

Øst- og Sydafrika

Vest- og Centralafrika

Mindst udviklede lande

Verden

Tabel 1. Andelen af børn (i %) under henholdsvis et og fem år, som er blevet registreret på verdensplan. Kilde: UNICEF 2024 opdatering (3). Mere end otte ud af 10 uregistrerede småbørn lever i Afrika syd for Sahara eller i Sydasien. Table 1. Percentage of birth registration of children under the age of 1 and 5 worldwide. Source: UNICEF 2024 update (3). More than 8 in 10 unregistered infants live in Sub-Saharan Africa and Southern Asia.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

alderen har betydelige juridiske konsekvenser. Mange af de fordele, som uledsagede mindreårige nyder i forbindelse med asylansøgning, gælder typisk ikke for voksne migranter. Det er desuden vigtigt, at børn og unge indkvarteres under trygge forhold og ikke sammen med voksne, der hævder at være børn (4). Børn har andre rettigheder end voksne Uledsagede mindreårige udgør en sårbar gruppe og har juridisk krav på beskyttelse og særbehandling, herunder ret til en værge, uddannelse og sundhedsydelser (2,5). National lovgivning bestemmer, hvilke specifikke rettigheder og pligter der gælder ved forskellige alderstrin (5). I de nordiske lande er 15 år den kriminelle og seksuelle lavalder, bortset fra at den seksuelle lavalder er 16 år i Finland og Norge. Myndighedsalderen er 18 år i alle nordiske lande (6,7). Effekt af etnicitet, sygdomme og ernæring på aldersvurdering Tidligere antog man, at etniciteten spillede en betydelig rolle i forbindelse med medicinsk aldersvurdering (8). Nyere studier har imidlertid udfordret denne antagelse og sandsynliggjort, at etnicitet ikke har nogen væsentlig betydning for tandudvikling og skeletal modning (9-12). Studier, som tyder på, at etnicitet kunne påvirke tandmodning (13), kan være behæftet med fejlagtig aldersvurdering, dvs. at forskellene snarere afspejler forskelle på undersøgelsespopulationer (14). Andre påpeger betydningen af socioøkonomiske faktorer (15).

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Registrerede fødsler – små børn

Fig. 2. Procentandel af børn under fem år, hvis fødsel er registreret. Kilde: UNICEF 2024 (2). Fig. 2. Percentage of children under 5 years of age whose births are registered. Source: UNICEF 2024 (2).

Stress, levevilkår og systemiske sygdomme antages også at påvirke tandudvikling og skeletal modning (16,17). Den skeletale alder er ofte forsinket hos personer fra lavere socioøkonomisk baggrund, og dette fører til en underestimering af deres kronologiske alder (18,19). Et studie af Cardoso viser, at socioøkonomiske faktorer påvirker den skeletale vækst mere end tandudviklingen, dvs. tandudviklingen er mindre påvirkelig for miljøfaktorer (18). Med andre ord kan personer med lavere socioøkonomisk baggrund måske fejlvurderes til at være yngre end deres faktiske alder.

Ioniserende stråling Røntgenstråler er et eksempel på ioniserende stråling, der kan gøre nytte i diagnostiske sammenhænge som fx vurdering af tandudvikling og skeletal modning. Ioniserende stråling, der kan betragtes som enten elektromagnetiske bølger eller fotoner, kan imidlertid også være skadelige for mennesker. Man må dog huske på, at vi jævnligt eksponeres for ioniserende stråling fra både naturlige kilder som baggrundsstråling og fra menneskeskabte kilder som medicinsk strålebehandling (21).

AGFAD AGFAD (Arbeitsgemeinschaft für Forensische Altersdiagnostik) er en tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af retsmedicinere, retsodontologer, radiologer og antropologer. Gruppens primære formål er at harmonisere forskellige evidensbaserede metoder, som anvendes i medicinsk aldersvurdering, og kvalitetssikre vurderingerne på baggrund af tilgængelige videnskabelige data og ekspertvurderinger. AGFAD arbejder på at udvikle og standardisere retningslinjer og metodikker til vurdering af alder, især i tilfælde hvor en persons alder er ukendt, som fx når det drejer sig om migranter uden valide identifikationspapirer (20).

ALDERSVURDERING I DE NORDISKE LANDE Island En tidligere aftale mellem det islandske universitet og direktoratet for immigration om aldersvurdering blev ikke fornyet, fordi universitetet ikke mente, at der var blevet foretaget psykologiske interviews. Der har været kritik af, at der blev foretaget medicinsk aldersvurdering fx på universitetet. Efterfølgende valgte universitetet ikke at understøtte aldersvurdering på det odontologiske fakultet. For at leve op til deres sociale ansvar måtte retsodontologerne derfor i en periode foretage vurderingen på privat basis. Der er dog nu blevet indgået en ny aftale mellem direk-

toratet for immigration og den nationale politimyndighed vedrørende aldersvurdering. To retsodontologer foretager aldersvurderingen. Panoramaoptagelser og intraorale røntgenoptagelser af tredjemolarer analyseres ad modum Liversidge (8), Mincer et al. (22), Kullman et al. (23) AlQahtani et al. (24). Den skeletale alder estimeres ud fra optagelser af hånd og håndled ad modum Greulich & Pyle (25). Fejlmarginen angives ved gennemsnit og standarddeviation for hver metode. Som slutresultat angives, om det er sandsynligt, at ansøgeren er under 18 år. Enhver tvivl kommer ansøgeren til gode. Danmark Medicinsk aldersvurdering udføres på bestilling fra Udlændingestyrelsen. En retsmediciner gennemfører en fysisk undersøgelse, der inkluderer indsamling af anamnestiske oplysninger om generel sundhed og levevilkår under opvæksten samt antropometriske målinger af højde og vægt og visuel vurdering af sekundære kønskarakterer efter Tanners stadier (26). Den skeletale alder vurderes af en radiolog ved hjælp af en røntgenoptagelse af venstre hånd og håndled og Greulich & Pyles atlasmetode (25). Den dentale alder vurderes ved hjælp af panoramaoptagelser suppleret med røntgenoptagelser af alle fire tredjemolarer. Krone- og rodudvikling på disse molarer analyseres af en retsodontolog under anvendelse af 10 stadier (C½ – Ac) efter Gleiser & Hunt, modificeret af Köhler (27). Hver af de fire tredjemolarer bidrager med ét stadie. Referencestudier af Köhler, Haavikko og Mincer (22,27,28) anvendes til at bestemme den gennemsnitlige kronologiske alder for hvert stadie. Som slutresultat beregnes den dentale alder ud fra gennemsnittet af de enkelte dentale aldre rundet ned til nærmeste hele tal. Den skeletale og dentale alder kombineres dernæst til et endeligt aldersestimat, som inkluderer den mest sandsynlige alder/aldersspænd og fejlmargin ved +/- 1, 2 og 3 standarddeviationer (SD) og angiver en SD på +/- 1 år. Sverige I Sverige tilbyder Migrationsverket (”Udlændingestyrelsen”) en medicinsk aldersvurdering til uledsagede migranter, som ikke har troværdige identifikationspapirer, eller hvor der efter interview med de sociale myndigheder er usikkerhed om alderen (29). Vurderingen er frivillig og kræver skriftligt samtykke fra ansøgeren (30). Siden 2016 har det påhvilet den statslige myndighed Rättsmedicinalverket at gennemføre medicinsk aldersvurdering både i forbindelse med asylansøgninger og i kriminalsager. Den valgte metode er baseret på en valideret statistisk model, som bestemmer tredjemolarernes udviklingsstadie i kombination med en skeletal indikator, dvs. MRI af den distale femur (31), røntgenoptagelser af hånd og håndled (32) eller CT scanning af clavicula (33), og anslår alderen i relation til tærskelværdierne 15, 18 og 21 år (34). Røntgenoptagelser af tredjemolarerne analyseres ad modum Demirjian (35). Vurderingerne præsenteres som sandsynligheder for, at en person er over eller under den relevante alderstærskel og ikke som en eksakt kronologisk alder. Fejlmargin inkluderes altid i vurde-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

klinisk relevans På verdensplan er ca. hvert femte barn under fem år uregistreret eller mangler fødselsattest. Uledsagede mindreårige har flere rettigheder i forbindelse med asylansøgning, og det er derfor afgørende at få bestemt deres alder. I alle nordiske lande anvender man visdomstændernes udviklingsstadie bedømt på røntgenoptagelser i den odontologiske aldersvurdering, og alle – bortset fra Norge – inddrager desuden skeletal modning. Tænder og knogler udvikles uafhængigt af hinanden, og det er derfor en fordel at inddrage begge væv i vurderingen. Endelig bruger man i Finland og Danmark også fysiske modningskriterier og i Danmark desuden seksuel modenhed. Alle EU+ lande, undtagen Irland, anvender medicinsk aldersvurdering under en eller anden form. Tandlæger bør have et grundlæggende kendskab til medicinsk aldersvurdering, så de kan besvare spørgsmål fra patienter.

ringen (34). Udviklingsstadiet på tredjemolarer vurderes på panoramaoptagelser uafhængigt og blindt af to retsodontologer. Hvis der er forskel på de to vurderinger, vælges det laveste stadie. Retsodontologerne skal have indsigt i aldersvurdering og gennemføre en kalibreringsøvelse med et resultat på mindst 0,8 (Cohens Kappa). Tilsvarende betingelser gælder for vurdering af skeletal modning. Norge Hvis det norske udlændingedirektorat (UDI) er i tvivl om, hvorvidt en asylansøger er mindreårig, bliver ansøgeren bedt om at få foretaget en aldersvurdering. Den aktuelt anvendte procedure kræver kun røntgenoptagelse af én af tredjemolarerne. To erfarne tandlæger bestemmer udviklingsstadiet i overensstemmelse med Demirjians stadier (35). BioAlder, som er en statistisk beregningsmodel baseret på håndens skeletale modning og udviklingen af visdomstanden i venstre side af underkæben, angiver 75 % og 95 % prædiktionsintervaller for kronologisk alder på baggrund af resultaterne fra røntgenundersøgelser af tredjemolaren og håndskelettet (7). Under sagsbehandlingen vil UDI altid tage rapporten fra BioAlder i betragtning sammen med andre aldersoplysninger. Finland I henhold til udlændingeloven (36) henviser immigrationsmyndighederne asylansøgere til det finske institut for sundhed og velfærd (THL) for medicinsk aldersvurdering. I forbindelse med kriminalsager kan politiet desuden henvise en immigrant til THL for aldersvurdering (37). Personen skal give skriftligt samtykke til røntgenundersøgelse. Ansøgeren og dennes juridiske rådgiver skal have information om aldersvurdering, de anvendte metoder og potentielle sundhedsrisici samt information om konsekvenserne af at få eller nægte at få en aldersvurdering (37). Vurderingen er i det store og hele baseret på tandudvikling og foretages altid af to retsodontologer, hvoraf den ene

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Aldersvurdering sikkerhedsforanstaltninger TableTable 2.Table Overview 2. Table Overview 2. Overview 2. –Overview ofof the of the procedural the of the procedural procedural procedural safeguards safeguards safeguards safeguards in use in during use in use during in during ageuse age assessment age assessment during assessment processes age processes processes assessment in 30inEU 30 in 30 + EU coun EU +pc NON-MEDICAL NON-MEDICAL NON-MEDICAL NON-MEDICAL METHODS METHODS METHODS METHODS

30 EU+ 30state EU+ 30state EU+ 30 EU+ state state Documents Documents Documents Documents Estimations Estimations Estimations Estimations basedbased onbased on based Age on assessment Age on Age assessment assessment Age Social assessment Social service Social service service Psychological Psychological Social Psychological service Dental Dental Den P submitted submitted physical physical appearance appearance interviewassessment interview assessment assessment interviews observ submitted submitted physical physical appearance appearance interview interview assessment interviews interviews observation observatio AustriaAustria Austria Austria Belgium Belgium Belgium Belgium Bulgaria Bulgaria Bulgaria Bulgaria CroatiaCroatia Croatia Croatia CyprusCyprusCyprus Cyprus Czech Republic CzechCzech Republic Czech Republic Republic Denmark Denmark Denmark Denmark EstoniaEstonia Estonia Estonia FinlandFinland Finland Finland FranceFranceFrance France Germany Germany Germany Germany GreeceGreece Greece Greece Hungary Hungary Hungary Hungary IcelandIceland Iceland Iceland IrelandIreland Ireland Ireland Italy Italy ItalyItaly Latvia LatviaLatvia Latvia Lithuania Lithuania Lithuania Lithuania Luxembourg Luxembourg Luxembourg Luxembourg Malta MaltaMalta Malta Netherlands Netherlands Netherlands Netherlands Norway Norway Norway Norway PolandPolandPoland Poland Portugal Portugal Portugal Portugal Romania Romania Romania Romania Slovakia Slovakia Slovakia Slovakia Slovenia Slovenia Slovenia Slovenia Spain Spain Spain Spain Sweden Sweden Sweden Sweden Switzerland Switzerland Switzerland Switzerland

√ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √

√ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √

√

√ √

√ √ √ √

√

√ √

√ √ √

√

√ √ √ √ √ √ √ √ √ √

√ √ √ √ √

√ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ 2727 27 27

√ √ √

√ √ √ √ √ √

√ √

√ √ √ √

√

√ √

√ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ (68) √ (68)√ √ (68)(68) √ √ √ √

√ 18

√ √ √ 18 1818

√ √

√ √ √ √

√

√ √ √ √ √

√ √

√

√√ √

√ √

√ √ √ √

√

√√

√ √ √ √ √ √ √

√ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √

√ √

√ √ √

√ √√ √√

√ √

√*

√ √ * √ *√

√

√ (69) √ (69)√ (69) √ √ √ 17

√ √ √ √ √ √ 17 17

√ √ √ √ √ √ 101710 10

√ √ √ √ √

√

√ √ √

√ √

√ √ √ √ (69) √

√ √ √ √

√

√ 6

610

√ 16

√ √ 16 16

(*) For victims of trafficking in human beings or vulnerable persons Visual *) For *) victims (*) For victims ((**) (*victims )assessment For (of For trafficking ofvictims trafficking of trafficking of trafficking inin human human in human in beings human beings beings or beings vulnerable or vulnerable or or vulnerable vulnerable persons persons persons persons (***) Pelvic bone X-ray ** ** ** **) Visual ( ) Visual ((****) ( ) Visual (rib ) Visual assessment assessment assessment Fourth (PT) assessment ***) Pelvic *** bone bone ) X-ray Pelvic bone X-ray bone X-ray X-ray (***) Pelvic (____ (***) (Pelvic (68) The initial estimation of age is only a guide, if it is determined by this estimation that a person is a minor. If he/she claims to be a minor and is suspected to be an adult, a ****) Fourth **** rib ) Fourth rib (PT) ) Fourth (PT) rib (PT) rib (PT) (****) Fourth (medical (**** ( examination is always undertaken. So the principle of benefit of the doubt is used in this initial estimation.

(69) In SK there are only some consultations with social workers. _________________ _________________ _________________ _________________ (68) The (68)initial The (68)initial (68) The estimation The initial estimation initial estimation estimation ofof age age ofisage only ofisage isaonly only guide, is only aaguide, ifguide, aitguide, is ifdetermined it if isifitdetermined it is determined is by determined thisbyestimation this by this estimation estimation by thatthis athat person that estimation a person is a person a minor. is a is minor. Ifthat a he/she minor. Ifahe/she claims person If he/she claims to claims be isto aaminor be minor. toabe mino and am Tabel 2. Oversigt over de sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes ved aldersvurdering i 30 EU+ lande. doubt is doubt used doubt isOverview used doubt inisthis in used this used initial in initial this in this initial estimation. estimation. initial estimation. estimation. Table 2. ofis the procedural safeguards in use during age assessment in 30 EU+ countries. (69) In (69) SK there In(69) SK (69) there In SK are Inthere are SKonly there only aresome some only are only some consultations consultations some consultations consultations with social with with with social workers. social social workers. workers. workers.

er tilknyttet THL. Der kræves særlig kompetence inden for retsodontologi i form af et specialiseret træningsprogram (38). Den undersøgte person bliver først interviewet om helbredsoplysninger, og der foretages også højde- og vægtmålinger. Retsme-

dicinsk aldersvurdering inkluderer en panoramaoptagelse samt røntgenoptagelse af venstre hånd og håndled med tilhørende analyse ved hjælp af BoneXpert (et autonomt og valideret AIværktøj til aldersberegning) (39).

s in 30 EU + countries.

cal ws

.seirtnuoc + UE 03 ni s MEDICAL SDOHTEMMETHODS L A CI D E M

Dental Physical enob raSexual lloC maturity eenK rehtO yar-X latneD observation development yar-X observation IR M √ √ √ √ √

√

√ √ √ √ √ √ √ √

√ √ ***√

√

√ √

√ √ √

√ √ √ √ √

√ √

***

√ ***√* √ √

√ √ √ √ √

√ √

√

√ √ √

√ √

√ 316

√

√√ √√

√

√√ √√ √√ √√ √√

√

√ 41

√ √ 8

√√

2332

√ √

√

√ √ √

√ √ √ √

√ √ √ √***

√ √

√ √ √

***

√ √

√

√ √

laci s

√ √ √ √ √

√

√ √

√

√√ √√ √√ √√

√

√ √ 12

√ √

** √

√

√ √

√

√√

√

√ √ 12

√

√ **

√

√ √

yKnee tirutam lauCollar xeS bone lacisyhP latneD Dental X-ray Other X-ray n o i t a v r e s b o t n e m p o l e v e d n o itavresbo MRI

√√ √√ √√ √√ √√ √√ √√ √√ √√ √√

√

Carpal /dnah(hand/ ( l a pr a C wrist) yar-XX-ray ) t si r w

√ √ √ √ √

√ **** √ √ √

√ √ 21

√ 613

√

√ 14

√ 21

claims to be a minor and ehis t fsuspected o ti feneb fotoebe lpican niradult, p eht oaSmedical .nekatreexamination dnu syawla sisi nalways oit a ni m undertaken. axe lacidemSo a ,the tludprinciple a na eb oof t dbenefit etcepsuof s sthe i d n a r o ni m a e b ot s mi al c

ALDERSVURDERING I EUROPA, EU+ LANDE Det anbefales at søge oplysning om aldersvurdering hos statslige myndigheder frem for NGO’er, dvs. frivillige organisationer, som arbejder uafhængigt af en regering, typisk har sociale eller

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

politiske mærkesager og ofte er afhængige af frivillige økonomiske bidrag (40). Der blev ikke fundet pålidelige oplysninger fra visse europæiske lande, så derfor omtaler vi kun de 30 såkaldte EU+ lande.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel European Asylum Support Office (EASO) ændrede i 2022 navn til European Union Agency for Asylum (EUAA). Organisationen tilbyder praktisk vejledning, anbefalinger og redskaber til sikring af optimale forhold for børn. EUAA bringer desuden opdateret information om de metoder, der anvendes i EU+ staterne (5,41). Blandt EU+ landene er der 12, som anvender en holistisk og/eller tværfaglig tilgang ved vurdering af ansøgeres alder, mens 15 ikke gør. Ni EU+ lande accepterer en aldersvurdering,

Aldersbestemmelse – immigranter

Fig. 3. Tredjemolarer er velegnede til bestemmelse af, om en immigrant er mindreårig eller voksen. Fig. 3. To determine whether an immigrant is a minor or an adult, third molars are useful.

Aldersbestemmelse – hånd/håndled

Fig. 4. Efter Greulich & Pyle (25), venstre: 14-årig dreng, højre: epifyselinjerne er oblitererede. Hankøn mindst 19 år gammel og hunkøn mindst 18. Fig. 4. According to Greulich and Pyle (25), left: 14 years old boy, right: the epiphyseal lines are obliterated. Male at least 19 years old and female 18.

der er foretaget i et andet EU-land, mens 16 lande foretrækker selv at foretage vurderingen (41). Ifølge Tabel 2 anvender alle EU+ lande bortset fra Irland en eller anden form for medicinsk aldersvurdering. Dentale røntgenoptagelser bruges i 21 lande og odontologisk undersøgelse i 16. Røntgenoptagelse af hånd/håndled anvendes i 23 lande, røntgen af kraveben i 14 lande, MRI af knæ i to lande og observation af kønsmodenhed i otte lande (5,41). Fordelene ved at anvende mere end én odontologisk metode Pga. den store variation i materiale og statistiske metoder vil forskellige odontologiske aldersestimeringer give forskellige resultater, når de anvendes på det samme materiale. Det har derfor været anbefalet at anvende mere end én metode, fordi dette angiveligt skulle give mere præcise resultater. Ifølge vores nuværende viden er det dog vigtigere at kigge på det baggrundsmateriale, der dannede grundlag for forskningsmaterialet og den statistiske tilgang (Fig. 3). Fordelene ved at anvende analyse af både tænder og knogler Ligesom tandudviklingen er også knoglemodningen inddelt i stadier. De hyppigst anvendte knogler er håndens og håndleddets (Fig. 4). Ligesom tænderne kan disse knogler gradueres i henhold til et atlas (25). Tænder og knogler udvikles uafhængigt af hinanden, hvilket er et godt argument for at anvende både tand- og knogleudvikling. Studier har påvist en tæt korrelation mellem skeletal og dental alder (43). Hvis den skeletale og den dentale alder ligger tæt på hinanden, er det sandsynligt, at de også ligger tæt på den kronologiske alder; men hvis der er stor forskel på dem, må man søge at finde en forklaring på denne diskrepans. Stadieinddeling af såvel knogler som tænder er altid subjektiv. BoneXpert er det eneste automatiske og objektive gradueringsværktøj (39). Selvom Norge for tiden kun anvender Demirjians stadier på tredjemolarer, må man huske, at BioAge-tabellerne er baseret på meget stort materiale fra hele verden (7). Præsentation af resultaterne af aldersvurdering, aldersspænd mv. Alle aldersvurderinger er behæftet med en vis usikkerhed, som det er vigtigt at orientere om i retsmedicinske udtalelser (9). Ideelt set burde aldersvurderinger være baseret på mange biologiske forhold og inkludere en vis fejlmargin (43). Nogle forskere argumenterer for, at denne usikkerhed skal udtrykkes gennem en Bayesian analyse (transitionsanalyse) med henblik på at reducere aldersvurderingsbias (11,44). AGFAD foreslår, at man anvender minimumsalderen som en konservativ tilgang og dermed mindsker den uetiske risiko for fejlagtigt at bedømme børn til at være voksne (6). Dette kan imidlertid føre til, at flere voksne bliver fejlklassificeret som børn, hvilket potentielt kan kompromittere beskyttelsen af børns rettigheder og privilegier. Samling af mange biologiske træk i ét aldersestimat giver betydelige udfordringer, herunder behovet for store reference-

materialer og komplekse regnemetoder (7,34,44,45). Hvor Danmark, Island og Finland stadig baserer aldersvurderingen på referencematerialer, der angiver gennemsnitsalder og standarddeviationer, har Norge og Sverige haft held til at udvikle modeller, der anvender en Bayesiansk tilgang til aldersvurderingen. BioAlder præsenterer aldersestimater som enten 75 % eller 95 % sandsynlighedsintervaller (7), mens den svenske

metode til aldersvurdering angiver sandsynlighedsratioer, dvs. hvor sandsynlig en given kombination af udviklingsstadier er for personer ≥ 18 år sammenlignet med personer < 18 år (34). Med henblik på at begrænse vilkårligheden ved aldersvurderingsprocedurer bør de nordiske lande arbejde hen imod en mere ensartet tilgang til aldersvurdering af uledsagede asylansøgere, hvor der er tvivl om alderen.

ABSTRACT (ENGLISH) MINOR OR ADULT? A DIFFERENT APPROACH IN THE NORDIC COUNTRIES VS EUROPE Around 1 out of 5, or 150 million children under the age of 5 worldwide, are unregistered or lack a birth certificate. Unaccompanied minor migrants have many benefits, inaccessible to adults. It is evident that the age of migrants is one of the key variables that must be ascertained. Equally, it is important that juveniles are housed under safe conditions, including not with adults stating to be children. In contrast to teeth, bone growth is dependent on nutrition and stimuli. Teeth and bone develop independently, consequently, it might be a good argument for using both dental

and bone development in medical age estimation. The Nordic countries use dental development to estimate the age by staging wisdom teeth from radiographs. All countries, but Norway, also estimate age based on skeletal maturity. In addition, Finland and Denmark use physical maturity criteria and Denmark sexual maturity. Various recognized scientific methods are used by the different countries. All EU+ countries, except Ireland, approve some form of medical age assessment. 21 use dental radiograph analysis and 16 dental observations. 23 countries use carpal (hand/wrist) radiographs, 14 collar bone radiographs and 2 knee MRI and 8 sexual maturity observation.

LITTERATUR 1. UNITED NATIONS. Convention on the rights of the child. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.ohchr.org/ en/instruments-mechanisms/ instruments/convention-rightschild 2. UNICEF. Birth registration steadily increases worldwide, but 150 milion children still 'invisible' – UNICEF. (Set juni 2025). Tilgængelig fra: URL: https://www. unicef.org/press-releases/birth- registration-steadily-i ncreasesworldwide-150-million-childrenstill-invisible#:~:text=NEW%20 YORK%2C%2011%20 D ecember%202024,new%20 UNICEF%20report%20 released%20today. 3. UNICEF. The right start in life: global levels and trends in birth registration. (Set juni 2025). Tilgængelig fra: URL: https:// data.unicef.org/resources/theright-start-in-life-2024-update/ 4. Cummaudo M, Obertova Z, Lynnerup N et al. Age assessment in unaccompanied minors: assessing uniformity of protocols

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

across Europe. Int J Legal Med 2024;138:983-95. 5. EUROPEAN ASYLUM SUPPORT OFFICE (EASO). Age assessment practices in EU+ countries: updated findings. EASO Practical Guide Series. (Set juni 2025). Tilgængelig fra: URL: https:// euaa.europa.eu/sites/default/ files/EASO_Age_assessment_ practices_updated.pdf 6. Larsen ST, Arge S, Lynnerup N. The Danish approach to forensic age estimation in the living: how, how many and what's new? A review of cases performed in 2012. Ann Hum Biol 2015;42:342-7. 7. Bleka Ø, Rolseth V, Dahlberg PS et al. BioAlder: a tool for assessing chronological age based on two radiological methods. Int J Legal Med 2019;133:1177-89. 8. Liversidge HM. Timing of human mandibular third molar formation. Ann Hum Biol 2008;35:294321. 9. Schmeling A, Reisinger W, Loreck D et al. Effects of ethnicity on skel-

etal maturation: consequences for forensic age estimations. Int J Legal Med 2000;113:253-8. 10. Cameriere R, De Luca S, Ferrante L. Study of the ethnicity’s influence on the third molar maturity index (I3M) for estimating age of majority in living juveniles and young adults. Int J Legal Med 2021;135:1945-52. 11. Thevissen PW, Fieuws S, Willems G. Human dental age estimation using third molar developmental stages: does a Bayesian approach outperform regression models to discriminate between juveniles and adults? Int J Legal Med 2010;124:35-42. 12. Pechnikova M, Gibelli D, Angelis DD et al. The "blind age assessment": applicability of Greulich and Pyle, Demirjian and Mincer aging methods to a population of unknown ethnic origin. Radiol Med 2011;116:1105-14. 13. Olze A, Schmeling A, Taniguchi M et al. Forensic age estimation in living subjects: the ethnic factor in wisdom tooth mineralization. Int J

Legal Med 2004;118:170-3. 14. Rolseth V, Mosdøl A, Dahlberg P et al. Age assessment by Demirjian's development stages of the third molar: a systematic review. Eur Radiol 2019;29:2311-21. 15. Schmidt PS, Serr ão EA, Pearson GA et al. Ecological genetics in the North Atlantic: environmental gradients and adaptation at specific loci. Ecology 2008;89 11 Suppl:S91-107. 16. Atar M, Körperich EJ. Systemic disorders and their influence on the development of dental hard tissues: a literature review. J Dent 2010;38:296-306. 17. Adler CP. Disorders of skeletal development. In: Bone Diseases. Berlin: Springer, 2000;31-63. 18. Cardoso HFV. Environmental effects on skeletal versus dental development: using a documented subadult skeletal sample to test a basic assumption in human osteological research. Am J Phys Anthropol 2007;132:223-33.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 19. Schmeling A, Reisinger W, Geserick G et al. Age estimation of unaccompanied minors. Part I. General considerations. Forensic Sci Int 2006;159 Suppl 1:S61-4. 20. Schmeling A, Grundmann C, Fuhrmann A et al. Criteria for age estimation in living individuals. Int J Legal Med 2008;122:457-60. 21. Abalo KD, Rage E, Leuraud K et al. Early life ionizing radiation exposure and cancer risks: systematic review and meta-analysis. Pediatr Radiol 2021;51:45-56. 22. Mincer HH, Harris EF, Berryman HE. The A.B.F.O. study of third molar development and its use as an estimator of chronological age. J Forensic Sci 1993;38:379-90. 23. Kullman L, Johanson G, Akesson L. Root development of the lower third molar and its relation to chronological age. Swed Dent J 1992;16:161-7. 24. AlQahtani SJ, Hector MP, Liversidge HM. Brief communication: the London atlas of human tooth development and eruption. Am J Phys Anthropol 2010;142:48190. 25. Greulich WW, Pyle SI. Radiographic atlas of skeletal development of the hand and wrist. 2nd ed. California: Stanford University Press, 1959.

26. Tanner JM. Growth at adolescence 1st ed. Springfield: C. C. Thomas, 1955. 27. Köhler S, Schmelzle R, Loitz C et al. [Development of wisdom teeth as a criterion of age determination]. Ann Anat 1994;176:33945. 28. Haavikko K. The formation and the alveolar and clinical eruption of the permanent teeth. An orthopantomographic study. Suom Hammaslaak Toim 1970;66:10370. 29. SVERIGES RIKSDAG. Utlänningslag (2005:716). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.riksdagen.se/sv/ dokument-och-lagar/dokument/ svensk-forfattningssamling/ utlanningslag-2005716_sfs-2005716/ 30. MIGRATIONSVERKET. Rutin: Informera om medicinsk åldersbedömning 2025 31. Krämer JA, Schmidt S, Jürgens KU et al. Forensic age estimation in living individuals using 3.0 T MRI of the distal femur. Int J Legal Med 2014;128:509-14. 32. Anderson M. Use of the GreulichPyle "Atlas of skeletal development of the hand and wrist" in a clinical context. Am J Phys Anthropol 1971;35:347-52.

33. Schmeling A, Schulz R, Reisinger W et al. Studies on the time frame for ossification of the medial clavicular epiphyseal cartilage in conventional radiography. Int J Legal Med 2004;118:5-8. 34. Heldring N, Rezaie AR, Larsson A et al. A probability model for estimating age in young individuals relative to key legal thresholds: 15, 18 or 21-year. Int J Legal Med 2025;139:197-217. 35. Demirjian A, Goldstein H, Tanner JM. A new system of dental age assessment. Hum Biol 1973;45:21127. 36. FINLEX. 301/2004. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.finlex.fi/fi/laki/ ajantasa/2004/20040301 37. Metsäniitty M, Varkkola O, Waltimo-Sirén J et al. Forensic age assessment of asylum seekers in Finland. Int J Legal Med 2017;131:243-50. 38. Metsänitty M. Forensic age assessment in Finland, and dental development of Somalis. Helsinki: Helsingin yliopisto, 2019. 39. Thodberg HH, van Rijn RR, Jenni OG et al. Automated determination of bone age from hand X-rays at the end of puberty and its applicability for age estimation. Int J Legal Med 2017;131:771-80.

40. Karns MP. Nongovernmental organization. (Set juni 2025). Tilgængelig fra: URL: https:// www.br itannica.com/topic/ nongovernmental-organization 41. Haugen M, Teigland A, Kvaal S. Assessing agreement between skeletal an denal age estimation methods. Oslo: Norwegian computing centre 2013 Report Number: Samb/2/13, 2013. 42. Günen Yilmaz S, Haroli A, Kilic M et al. Evaluation and the relationship between the Demirjian and Nolla methods and the pubertal growth spurt predivted by skeletal maturation indicators in Turkish children aged 10-15:investigation study. Acta oontol Scand 2019;77:107-13. 43. Sironi E, Vuille J, Morling N et al. On the Bayesian approach to forensic age estimation of living individuals. Forensic Sci Int 2017;281:e24-9. 44. Tangmose S, Thevissen P, Lynnerup N et al. Age estimation in the living: transition analysis on developing third molars. Forensic Sci Int 2015;257:e1-512. 45. Thevissen PW, Alqerban A, Asaumi J et al. Human dental age estimation using third molar developmental stages: accuracy of age predictions not using country specific information. Forensic Sci Int 2010;201:106-11.

Bliv klinikpartner Dental Health Without Borders skaber varig forandring gennem tandplejeprojekter på skoler i udviklingslande. Vi uddanner lokale og giver børn viden og redskaber til et liv med sunde tænder – også efter vi er rejst hjem. Med simple tandbørsteprogrammer og stærke partnerskaber viser vi, at forebyggelse virker – og bør prioriteres. Som klinikpartner støtter du økonomisk Dental Health Without Borders’ arbejde for at fremme tandsundheden i verdens fattige lande. Et klinikpartnerskab koster 2.500,- pr. klinik. og dit sponsorat er fradragsberettiget.

Det er nemt og hurtigt, at blive klinikpartner. Bare scan QR koden.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Tandvæv og tandrestaureringer kan modstå ekstreme påvirkninger. Ved odontologisk identifikation sammenligner man præcise og detaljerede odontologiske registreringer på afdøde individer med journaloplysninger fra savnede personer. Retsodontologisk identifikation og profilering er typiske opgaver for retsodontologer. Odontologisk identifikation kan være essentiel, når uidentificerede lig bliver fundet, og relevant såvel i enkeltsager som efter massekatastrofer, når ligene er nedbrudt til ukendelighed eller groft mutilerede, eller hvis der kun foreligger skeletrester. Retsodontologisk identifikation anerkendes internationalt som en af de tre såkaldte “primære identifikationsmetoder” – sammen med fingeraftryk og DNA.

EMNEORD

Retsodontologisk identifikation DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, professor emerita, ph.d., retsodontolog, specialtandlæge i ortodonti, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, Danmark REBECCA GAHN, tandlæge, retsodontolog, Department of Forensic Medicine, National Board of Forensic Medicine, Sweden JAANA HURNANEN, tandlæge, ph.d., retsodontolog, Forensic Medicine Unit, Finnish Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland SONJA RUT JONSDOTTIR, adjunkt, tandlæge, Faculty of Odontology, University of Iceland, Iceland SIGRID I. KVAAL, lektor emerita, dr.odont., Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway Accepteret til publikation den 12. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:42-8

Forensic dentistry | identification | disaster victims | DVI

I Korrespondanceansvarlig andenforfatter: REBECCA GAHN Rebecca.gahn@rmv.se

DENTIFIKATION AF UKENDTE PERSONER er essentiel for opklaringen af kriminalsager, udstedelse af dødsattester, sikring af korrekt bisættelse/begravelse og tilvejebringelse af fyldestgørende svar til pårørende. Odontologisk identifikation er et vigtigt område inden for retsodontologien. Ante mortem (før døden) -odontologiske data sammenlignes med post mortem (efter døden) -registreringer med henblik på at bekræfte eller udelukke identitet. Detaljerede ante mortem (AM) -journaloptegnelser er afgørende for præcis identifikation og omfatter i denne forbindelse al den odontologiske information, der er indsamlet i en persons levetid. Post mortem (PM) -odontologiske data til fuld dokumentation af en afdøds odontologiske tilstand indsamles gennem en omhyggelig PM-retsodontologisk undersøgelse. INTERPOL’s retningslinjer for identifikation af katastrofeofre (Disaster Victim Identification, DVI) angiver odontologisk sammenligning som en af de tre primære identifikationsmetoder – sammen med DNA og fingeraftryk (1). Tænderne hører til kroppens mest modstandsdygtige strukturer, primært pga. deres høje mineralindhold. Især emaljen er resistent over for miljøbetinget nedbrydning (2). Dentin og rodcement, som også er mineraliserede, men har et lavere indhold af hydroxylapatit, nedbrydes lettere. Pulpa, som er det mindst modstandsdygtige tandvæv, nedbrydes hurtigt efter døden, men kan alligevel være en værdifuld kilde til DNA, som kan anvendes til retsmedicinsk identifikation (3). Tandrestaureringer, som fx

FAKTABOKS Forkortelser • AM Ante mortem/før døden • PM Post mortem/efter døden • INTERPOL Den internationale kriminalpoliti organisation • DVI Disaster Victim Identification/ identifikation af katastrofeofre

amalgamfyldninger, keramiske kroner, guldrestaureringer og titaniumimplantater, kan modstå ekstreme temperaturer, hvilket gør dem til retsodontologiske nøglemarkører (4). Hvis der foreligger detaljerede AM-tandlægejournaler, kan man hurtigt foretage en sammenligning af odontologiske AMog PM-registreringer. Odontologisk personidentifikation kan være af afgørende betydning ved massekatastrofer som flyulykker, naturkatastrofer, terrorangreb og massegrave, hvor der er behov for hurtig og nøjagtig identifikation af ofrene (5-7).

gelse (Fig. 1) registreres de enkelte tænders status (primære, permanente eller manglende), restaureringer (tandflader og materiale) og andre tandlægearbejder som kroner og implantater. Endvidere indsamles alle informationer om okklusion, tandslid og abrasion, tandstilling, morfologiske karakteristika, anatomiske anomalier og parodontale forhold (8). Det anbefales at anvende diagnostisk fiberlys og UV-lys. Tandproteser beskrives og fotograferes både in situ og ekstraoralt, inden de genanbringes in situ. Alle karakteristika og identitetsmarkører på proteser kontrolleres og journaliseres (9,10). PM-fotos PM-fotos skal dokumentere hele tandsættet og dække mindst fem forskellige aspekter: i okklusion, et anteriort og to laterale aspekter samt et okklusalt aspekt af begge tandbuer (9,10). Et PM-foto af hele ansigtet og sammenligning med selfies fra den afdødes mobiltelefon kan bidrage til identitetsformodningen, som efterfølgende må verificeres med primære identifikationsmetoder (11,12). Odontologiske frontaloptagelser og superimpositionsteknikker kan ligeledes bidrage til identifikationen (13). PM-intraorale overfladescanninger finder tiltagende anvendelse som alternativ eller supplement til 2D-fotos.

PM-RETSODONTOLOGISK UNDERSØGELSE Ifølge INTERPOL’s DVI-retningslinjer skal PM-undersøgelsen i forbindelse med katastrofer foretages af to retsodontologer, hvoraf den ene undersøger liget, og den anden nedfælder og verificerer fundene (1). Ved den odontologiske PM-undersø-

PM-røntgenoptagelser Røntgenundersøgelsen (Fig. 2) bør altid dække alle områder af processus alveolaris, enten i form af en panoramaoptagelse suppleret med enkeltoptagelser af tænder med særlige forhold som rodkanalfyldninger eller protetiske restaureringer eller i form af en fuld status af periapikale optagelser (1). Retinerede tænder, rødder, anomalier eller patologiske tilstande i kæbeknoglerne, præcise detaljer i formen på restaureringer, parapulpale stif-

PM-tandundersøgelse

PM-røntgenundersøgelse

Fig. 1. Obduktionsstue klargjort til retsodontologisk undersøgelse. Den afdøde anbringes på obduktionsbordet for nærmere undersøgelse. Fig. 1. Morgue setting ready for forensic dental examination. The deceased will be moved to the autopsy table for examination.

Fig. 2. Et håndholdt, trådløst røntgenapparat foretrækkes ofte til post mortemintraorale røntgenoptagelser. Fig. 2. A handheld cordless X-ray device can be preferable for post mortem intraoral radiographs.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel PM – dental profil

Fig. 3. PM-tandstatus (A) samt enkelte udvalgte aspekter af intraorale PM-røntgenoptagelser (B, C, D). Fig. 3. PM dental status (A) and a few selected aspects of intraoral PM radiographs (B, C, D).

ter, skruer, implantater og andre relevante fund illustreres med omhyggelig radiologisk dokumentation. PM-røntgenoptagelser muliggør en visuel sammenligning med former og lokalisationer på AM-data. Diverse konventionelle radiologiske metoder kan anvendes. Fuld CT-scanning er ofte nyttig til sammenligning; 3D-oversigter kan dannes, og data kan omformes til at simulere periapikale og panoramaoptagelser. Andre PM-tiltag Gipsmodeller og andre former for afstøbninger kan give en 3Dgengivelse af tandbuer, tandmorfologi, tandstillinger og palatinale rugae (14). Hvis der foreligger AM-modeller, kan man enten tage konventionelle aftryk og fremstille PM-modeller eller ved hjælp af intraoral overfladescanning danne digitale 3D-billeder eller printede modeller. Begge metoder er yderst anvendelige til identifikationsformål (9,10). Tænder er pga. deres struktur og beskyttede placering i mundhulen gode kilder til DNA og kan i særlige tilfælde være den eneste kilde. Tand-DNA udtrækkes især fra cellulær cement og fra pulpavæv. Molarer er at foretrække, men hvis sådanne ikke er til stede, har præmolarer en relativt stor mængde cellulær cement, mens hjørnetænder har store pulparum. Desuden er rødder, som er retineret i kæben, beskyttede af det omgivende knoglevæv, hvilket mindsker risikoen for kontamination (15). Ligets tilstand Det er relativt enkelt at foretage PM-retsodontologisk undersøgelse på friske menneskelig (efter rigor mortis) eller på lettere nedbrudte lig. På stærkt ødelagte lig eller skeletrester kan tæn-

derne derimod løsne sig fra alveolerne og blive sammenblandet eller mistes. Under lav luftfugtighed med god udluftning kan et lig mumificere, hvilket gør huden læderagtig, og det kan derfor være vanskeligt eller ligefrem umuligt at få adskilt kæberne. På stærkt forbrændte lig bliver tænderne skrøbelige og går let i stykker (16). Retsodontologer er trænede i at udføre diverse sektionsteknikker med henblik på at skaffe sig adgang til mundhulen selv under vanskelige forhold (9,10). PM-aldersvurdering Retsodontologerne kan gennem en aldersvurdering hjælpe politiet med at indsnævre feltet af mulige sammenligninger i tilfælde med ukendte dødfundne personer eller ved massekatastrofer (DVI) (9). Ved børn og teenagere er tandudviklingen en af de mest pålidelige metoder til aldersvurdering. Tænderne gennemløber forudsigelige udviklingsstadier, og hver tand har et velkendt dannelses- og udviklingsmønster. Denne proces kan vurderes ved hjælp af røntgenoptagelser, hvilket kan give et temmelig præcist estimat af personens alder (17,18). Hos voksne er processen mere kompliceret, og aldersvurderingen baseres på regressive og degenerative forandringer. Elementerne i PM aldersvurdering af voksne tænder er slid, sekundær dentin, gingival retraktion, cementapposition, rodresorption og apikal translucens. Metoderne er dels tandekstraktion (med eller uden sektionering), dels røntgenundersøgelse (19). Blandt andre metoder til aldersvurdering kan nævnes kulstof-14-datering (20) og aminosyreracemisering (AAR) (21,22), hvor kulstof-14 kan anvendes til at estimere personens fødselstidspunkt (inkorporering af radioaktivt kulstof fra

atmosfæren i biologiske væv, og AAR kan anvendes til at estimere alderen på biologisk materiale ved at måle konverteringen af aminosyrer fra L-form til D-form. PM-profilen på ukendt eller formodet kendt person Udarbejdelse af en PM-profil indebærer, at alle væsentlige odontologiske informationer (Fig. 3), som er indsamlet under PM-undersøgelsen, sammenfattes i et klart og tydeligt lægmandssprog, der er umiddelbart forståeligt for politiet og andre interessenter. De odontologiske informationer bliver integreret i den generelle udførlige beskrivelse af liget, som danner grundlag for identifikationsprocessen. De detaljerede PM-data på et stadig uidentificeret lig indføres dernæst i et internationalt anerkendt software og overføres til et nationalt register for “savnede personer/uidentificerede lig”. Politiet har mulighed for at videregive den fulde PM-profil, inklusive de odontologiske data, til fx INTERPOL for nærmere granskning i den internationale database over savnede personer. INDSAMLING OG HÅNDTERING AF AM-ODONTOLOGISKE DATA Den vigtigste kilde til odontologiske AM-data er private og offentlige tandklinikker; men også hospitalerne, militæret og andre arbejdsgivere kan drive klinikker og have tandlægelige journaloplysninger. I de nordiske lande indsamles journaloplysningerne af politiet og ofte i samarbejde med retsodontologerne. Tandjournalerne indeholder fortroligt materiale og skal

klinisk relevans Gennemførelse af en retsodontologisk identifikation forudsætter, at der foreligger odontologiske data såvel ante mortem som post mortem. Retsodontologer er dybt afhængige af samarbejde med praktiserende tandlæger. Uden odontologiske data om savnede personer er der ikke noget at sammenligne de detaljerede data med, der registreres ved retsodontologisk undersøgelse af en afdød med ukendt eller uvis identitet. Øget viden om identifikationsprocesserne og vigtigheden af omhyggelig og præcis journalføring kan styrke det tværfaglige samarbejde og fremme en effektiv og velkvalificeret kommunikation mellem praktiserende tandlæger, retsodontologer og politiet, når der opstår behov for samarbejde.

behandles i overensstemmelse hermed. Direkte overførsel af elektroniske journaler kan ske via krypterede og sikre internetsystemer; men det kan skabe problemer, at sundhedssektoren og politiet typisk ikke anvender de samme systemer. Alternativt kan de elektroniske journaler kopieres til et lagermedie og transporteres fysisk til retsodontologen. Det er vigtigt, at disse lagermedier håndteres lige så omhyggeligt som alt andet fortroligt materiale. Udenlandske data kan fremskaffes via INTERPOL eller eventuelt direkte fra DVI-teamet i det pågældende land.

AM – dental profil

Fig. 4. AM-tandstatus (A) samt enkelte udvalgte aspekter af intraorale røntgenoptagelser (B, C, D, E) fra AM-tandlægejournal på den person, der formodes at være den afdøde i PM-tilfældet fra Fig. 3. Fig. 4. AM dental status (A) and a few selected aspects of intraoral radiographs (B, C, D, E) from the AM dental record of the person suspected to be the deceased in PM case shown in Fig. 3.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Sammenligning af AM og PM A

Fig. 5. A. Sammenligning af PM og AM tandstatus (Fig. 3A og Fig. 4A). B. Sammenligningsskema fra DVI-software (PM-registreringer til venstre, AM-registreringer til højre), der viser uoverensstemmelse mellem AM- og PMdata (gul markering). Uoverensstemmelsen er forklarlig, idet en tand med dårlig prognose AM er ekstraheret, og en tilstødende pontic ligeledes er fjernet. Fig. 5. A. Comparison of PM and AM dental status (Fig. 3A and Fig. 4A). B. Comparison scheme from the DVI software (PM dental codes to the left, AM dental codes to the right) showing discrepancy between the AM and PM dental data (yellow marking). The discrepancy is explainable, a tooth with poor prognosis AM is extracted, and an adjacent pontic is also removed.

Det fulde materiale, som skal indsamles til identifikation, omfatter alt tilgængeligt materiale: skriftlige optegnelser, alle røntgenoptagelser, fotos, modeller, CBCT- eller CT-scanninger og 3D- fotoscanninger. Alle røntgenoptagelser skal indsamles, uanset hvor dårlig kvaliteten er – de kan godt alligevel indeholde nyttig information (23). Elektroniske røntgenoptagelser og fotos indsamles mest hensigtsmæssigt i digitalt format. Modeller, fotos og intraorale 3D-overfladescanninger giver yderst væsentlige oplysninger om tandsættet, som ikke findes i konventionelle optegnelser (8,9,14). I nogle tilfælde kan hospitalsjournaler give relevante informationer fx i forbindelse med kæbefrakturer eller røntgenoptagelser af sinus (24). Fotos, hvor personen smiler, kan også bidrage til identifikationen (11,12). I dag er de fleste tandlægejournaler elektroniske, men historiske hånd- eller maskinskrevne AM-journaler er lige så vigtige i identifikationsprocessen. Det er retsodontologens opgave at fortolke og indføre alle odontologiske AM-data i et særligt identifikationssystem (Fig. 4). SAMMENLIGNING MELLEM AM- OG PM-REGISTRERINGER Ifølge gældende retningslinjer skal både AM- og PM-data undergå en kvalitetsvurdering, inden sammenligning kan foretages. Med henblik på at finde de bedst mulige match mellem AM- og PM-data er det nyttigt at udarbejde en liste over særlige AM- og PM-markører. På den måde er det kun særligt bemærkelsesværdige karakteristika ved et lig eller en savnet person, der opregnes på listen. Hvis der er flere afdøde personer, der skal identificeres, kan man udarbejde en liste over nøglemarkører for både AM- og PM-undergrupper. I de nordiske lande anvender man – ligesom i mange andre lande verden over – et DVI-software (KMD PlassData DVI, Danmark), som er godkendt af INTERPOL, til registrering, dokumentation og matching i forbindelse med DVIoperationer (1). Systemet er også anvendeligt til enkeltsager. Særlige INTERPOL-skemaer anvendes til digital registrering af både AM- og PM-data, som importeres til en struktureret database. DVI-softwaret kan foreslå matches, som retsodontologen omhyggeligt kan vurdere med henblik på at finde det mest overbevisende match (25). Dette sker ved individuel sammenligning af detaljerne i AM-kartoteket over savnede personer med de tilsvarende fund i PM-kartoteket (Fig. 5). Det er indlysende, at særlige fund som proteser, implantater, rodkanalfyldninger, usædvanlige fyldninger og sjældne/markante morfologiske eller anatomiske karakteristika kan udgøre væsentligt bevismateriale for den retsodontologiske identifikation. Men også et sundt, upåfaldende tandsæt uden restaurerende tandbehandling kan identificeres med sikkerhed, hvis der foreligger tilstrækkeligt detaljerede AM-data som fx almindelige bitewings af god kvalitet og intraoral 3D-overfladescanning i relation til ortodontisk behandling. Når man sammenligner AM- og PM-data, kan der forekomme uoverensstemmelser. Disse kan være forklarlige som fx tastefejl eller fejlfortolkninger (var det fx første eller anden præmolar, der blev ekstraheret). Inkompatible

uoverensstemmelser er afvigelser, der ikke på nogen måde kan forklares, fx kan en restaureret tand ikke senere blive til en sund tand. Retsodontologen overvejer alle uoverensstemmelser meget grundigt. Ifølge internationale retningslinjer kan den retsodontologiske sammenligning føre til en sikker identifikation, afvisning (ikkeidentifikation) eller angivelse af en mulig eller sandsynlig identitet (1, 26). Insufficient evidens kan også være en konklusion (26). Eftersom der ikke findes brugbare data om prævalensen af alle de forhold, der kan registreres i et menneskeligt tandsæt, er der ikke valide objektive statistikker, som kan understøtte retsodontologens vurdering på identifikationsniveau. Af samme årsag har det heller ikke været muligt at opstille evidensbaserede beslutningskriterier baseret på antallet af overensstemmende observationer (27,28). De involverede retsodontologers kliniske erfaring i kombination med grundig gennemgang af alle data af mindst to uafhængige retsodontologer resulterer i en sammenligningsrapport og til slut i et identifikationscertifikat, hvis identiteten er blevet fastslået (1,25).

I DVI-opgaver efter massekatastrofer er der et tværfagligt board, som gennemgår og genovervejer fremlagte identifikationsrapporter, inden en endelig identifikationsrapport og et certifikat kan udstedes (1,25) (se artikel 5 i dette tema - næste nr. af Tandlægebladet). KONKLUSION Retsodontologisk identifikation er en meget hurtig og pålidelig metode til fastlæggelse af identitet. En forudsætning er imidlertid, at der foreligger pålidelige odontologiske AM-data, rutinerede retsodontologer samt det nødvendige udstyr og faciliteter. I de nordiske lande går størstedelen af befolkningen regelmæssigt til tandlæge, og der vil derfor oftest foreligge tilgængelige og pålidelige tandlægejournaler. Pga. den hastige udvikling af nye diagnostiske metoder i tandplejen (fx CBCT-scannere og intraorale overfladescannere), vokser mængden af detaljerede odontologiske AM-data, som kan anvendes til identifikation. Retsodontologisk identifikation vil sandsynligvis vedblive at være en yderst relevant metode, selvom der sker en udvikling i retning af forbedret tandsundhed og færre tandrestaureringer især blandt yngre personer.

ABSTRACT (ENGLISH) FORENSIC DENTAL IDENTIFICATION Dental tissues and dental restorations can withstand extreme conditions. For dental identification accurate odontological details recorded on deceased individuals are compared to dental records on missing persons. Forensic dental identification and profiling are common tasks for forensic odontologists. Dental

identification can be essential when unknown bodies are found. It may be relevant in single cases as well as following mass disasters, when bodies are decomposed beyond recognition, severely mutilated or only skeletal remains exist. Forensic dental identification is recognized internationally as one of three socalled “primary identifiers” together with fingerprints and DNA.

LITTERATUR 1. INTERPOL. Disaster victim identification(DVI). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.interpol.int/How-we-work/ Fo r e n s i c s / D i s a s t e r-V i c t i m Identification-DVI 2. Wilmers J, Bargmann S. Nature’s design solutions in dental enamel: uniting high strength and extreme damage resistance. Acta Biomater 2020;107:1-24. 3. Schwartz TR, Schwartz EA, Mieszerski L et al. Characterization of deoxyribonucleic acid (DNA) obtained from teeth subjected to various environmental conditions. J Forensic Sci 1991;36:979-90. 4. Alwohaibi RN, Almaimoni RA, Alshrefy AJ et al. Dental implants

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

and forensic identification: a systematic review. J Forensic Leg Med 2023;96:102508. 5. Schuller-Götzburg P, Suchanek J. Forensic odontologists successfully identify tsunami victims in Phuket, Thailand. Forensic Sci Int 2007;171:204-7. 6. Petju M, Suteerayongprasert A, Thongpud R et al. Importance of dental records for victim identification following the Indian Ocean tsunami disaster in Thailand. Public Health 2007;121:251-7. 7. De Valck E. Protocols for dental AM data management in disaster victim identification. J Forensic Sci Crim Invest 2017;4:1-9.

8. Puri P, Shukla SK, Haque I. Developmental dental anomalies and their potential role in establishing identity in post-mortem cases: a review. Med Leg J 2019;87:13-8.

12. Franco RPAV, Franco A, da Silva RF et al. Use of non-clinical smile images for human identification: a systematic review. J Forensic Odontostomatol 2022;40:65-73.

9. Xavier T, Alves da Silva R. Dental identification. In: Brkić H, ed. Textbook of Forensic odontostomatology by IOFOS. Zagreb: Naklada Slap, 2021;35-9.

13. Miranda GE, de Freitas SG, de Abreu Maia LV et al. An unusual method of forensic human identification: use of selfie photographs. Forensic Sci Int 2016;263:e14-7.

10. Berman GM, Bush MA, Bush PJ et al. Dental identification. In: Senn DR, Weems RA, eds. Manual of forensic odontology. 5th ed. Boca Raton: CRC Press, 2013;75-129.

14. Jain A, Chowdhary R. Palatal rugae and their role in forensic odontology. J Investig Clin Dent 2014;5:171-8.

11. Naidu D, Franco A, Mânica S. Exploring the use of selfies in human identification. J Forensic Leg Med 2022;85:102293.

15. Higgins D, Austin JJ. Teeth as a source of DNA for forensic identification of human remains: a eview. Sci Justice 2013;53:433-41.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 16. de Boer HH, Roberts J, Delabarde T et al. Disaster victim identification operations with fragmented, burnt, or commingled remains: experience-based recommendations. Forensic Sci Res 2020;5:191201. 17. Ciapparelli L, Clark D. Practical forensic odontology. Oxford: Wright Butterworth-Heinemann Ltd., 1992;22-42. 18. Panchbhai AS. Dental radiographic indicators, a key to age estimation. Dentomaxillofac Radiol 2011;40:199-212. 19. Verma M, Verma N, Sharma R et al. Dental age estimation methods in adult dentitions: an overview. J Forensic Dent Sci 2019;11:57-63.

20. Alkass K, Buchholz BA, Druid H et al. Analysis of 14C and 13C in teeth provides precise birth dating and clues to geographical origin. Forensic Sci Int 2011;209:34-41. 21. Helfman PM, Bada JL. Aspartic acid racemization in tooth enamel from living humans. Proc Natl Acad Sci U S A 1975;72:2891-4. 22. Helfman PM, Bada JL. Aspartic acid racemization in dentine as a measure of ageing. Nature 1976;262:279-81. 23. Sainio P, Syrjänen SM, Komakow S. Positive identification of victims by comparison of ante-mortem and post-mortem dental radiographs. J Forensic Odontostomatol 1990;8:11-6.

24. Bianchi IA, Focardi MB, Grifoni R et al. Dental identification of unknown bodies through antemortem data taken by non-dental X-rays. Case reports. J Forensic Odontostomatol 2021;39:49-57. 25. INTERPOL. Annexure 6: Phase 4. Reconciliation. In: Interpol. Disaster victim identification guide. Lyon: Interpol 2023. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.interpol.int/Howwe-work/Forensics/Disaster- Victim-Identification-DVI 26. NATO STANDARDIZATION OFFICE (NSO). NATO standard AMedP-3.1 Military forensic dental identification. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.coemed. org/files/stanags/03_AMEDP/ AMedP-3.1_EDB_V1_E_2464.pdf

27. Keiser-Nielsen S. Dental identification: certainty V probability. Forensic Sci 1977;9:87-97. 28. Keiser-Nielsen S. Person identification by means of the teeth: a practical guide. Bristol: Wright, 1980;1-132.

videnskab & klinik ∕ faglig kommentar ∕ T faglig kommentar → Af AZAM BACKSHANDEH lektor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Af MERETE MARKVART lektor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Af KIM EKSTRAND, professor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Af TOVE LARSEN lektor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Ingen dokumentation for klinisk relevant effekt af sugetabletten Cariguard

I ER BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ, at der p.t. markedsføres en sugetablet (Cariguard) som ”ekstra caries-beskyttelse”, der angiveligt giver bl.a. ”markant mindre stigning i carieserfaring”. Tabletten markedsføres med henvisning til forskning udført på Københavns Universitet i samarbejde med os, men uden vores vidende. Vi bliver dermed taget til indtægt for en faglig tolkning af den bagvedliggende forskning, vi på ingen måde kan stå inde for. Udsagnene er i direkte modstrid med hovedresultatet af studiet udført løbende fra 2019-2022 og publiceret i to artikler i Journal of Dentistry i 2023 (1,2). Forskningsprojektet blev rekvireret af en ekstern aktør og undersøgte effekten af en sugetablet med en kombination af kendte præ- og probiotika på cariestilvækst, plak og gingivitis hos 5-9-årige børn fra fire kommuner. Studiet var et randomiseret, blindet, klinisk kontrolleret forsøg. Københavns Universitet var ikke direkte involveret i udvikling af sugetabletterne. Hovedresultatet viste, at sugetabletten ikke reducerede cariestilvækst. Øvrige analyser viste enkelte positive tendenser, hvor børn i testgruppen havde lidt lavere cariestilvækst i udvalgte tandtyper og cariesstadier. Da forskningsresultater kan have betydning for klinisk praksis, er det afgørende, at data gengives korrekt og fortolkes inden for de rammer, som studiet faktisk kan dokumentere. Præcis formidling sikrer, at klinikere og offentlighed får et retvisende billede af evidensgrundlaget og dermed resultaterne af forskningen.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

HOVEDRESULTAT – PRIMÆRT EFFEKTMÅL Studiets primære mål var at vurdere den gennemsnitlige cariestilvækst på både primære molarer og første permanente molarer. Ud af ca. 20.000 analyserede tandflader blev der registreret tilvækst af 535 læsioner (5 %) i testgruppen og 644 læsioner (6 %) i placebogruppen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (P = 0,22). Sugetabletten havde dermed ikke dokumenteret effekt på cariestilvækst. Dette hovedresultat er metodisk set mest robust og bør tillægges størst vægt. SEKUNDÆRE OG POST HOC EFFEKTMÅL Der blev udført otte sekundære og fire post hoc analyser. Studiet var ikke designet til at besvare disse hypoteser, hvorfor disse analyser har begrænset statistisk værdi. Ni af analyserne viste ingen statistisk signifikante forskelle mellem test og kontrol, mens én viste en grænsesignifikant forskel (P = 0,046), og to viste signifikant effekt på en mindre gruppe tænder. Disse viste signifikant lavere cariestilvækst i de 10 % kaviterede primære molarer i testgruppens favør (P = 0,007), og tilsvarende inklusiv første permanente molar (P = 0,0067). Resultaterne havde ingen klinisk relevant betydning i forhold til behandling af læsionerne, som var fyldningskrævende. FORSKNINGSRESULTATER OG MARKEDSFØRING Når et produkt markedsføres med henvisning til forskningsresultater, som Cariguard sugetabletten, stiller det høje krav til nøjagtighed og videnskabelig redelighed. Sekundære og post hoc analyser er eksplorative mhp. afdækning af eventuelle fremtidige undersøgelser, og her blev anvendt simple stati-

T ∕ videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

stiske metoder, som ikke tog højde for confoundere eller multiple sammenhænge. Det er problematisk, hvis enkeltstående fund fremhæves som dokumentation for en klinisk effekt, der ikke er påvist i studiets primære effektmål. En sådan formidling af forskningsdata kan føre til et ikke-retvisende billede af evidensgrundlaget og fejlagtige forventninger hos både klinikere og patienter. VIDENSKABELIG KONKLUSION De publicerede resultater viser ingen statistisk signifikant forskel på det primære effektmål mellem test- og placebogruppen. Sekundære og post hoc fund er eksplorative og i denne sammenhæng uden dokumenteret cariologisk relevans. Studiet har desuden flere begrænsninger, fx kort opfølgning (10–12 måneder), hvilket vurderes utilstrækkelig til at påvise klinisk

relevant effekt og manglende evidens fra andre aldersgrupper og risikoprofiler, forhold der selvfølgelig er diskuteret i de to videnskabelige artikler. Tendenserne kan derfor alene danne grundlag for videre forskning og ikke som dokumentation for klinisk effekt på hverken patient- eller populationsniveau.

LITTERATUR 1. Pørksen CJ. Keller MK, Damholt A et al. The effect of a lozenge combining prebiotic arginine and probiotics on caries increment in children during 10-12 months, a randomized clinical trial. J Dent 2023;135:104599.

2. Pørksen CJ, Ekstrand KR, Markvart et al. The efficacy of combined arginine and probiotics as an add-on to 1450 ppm fluoride toothpaste to prevent and control dental caries in children - a randomized controlled trial. J Dent 2023;137:104670.

svar →

til faglig kommentar: Ingen dokumentation for klinisk relevant effekt af sugetabletten Cariguard

På vegne af CariGuard CAMILLA JUHL PØRKSEN Tandlæge, tandplejer, ph.d. Medejer af CariGuard

Forskere ændrer konklusion på eget studie – uden nye data

O ÅR EFTER OFFENTLIGGØRELSEN AF ET KLINISK STUDIE, der dokumenterede en statistisk signifikant og klinisk relevant effekt af en sugetablet identisk med CariGuard, fremlægger dele af forskningsgruppen nu en ny udlægning af de samme data. Dette sker uden nye data og med henvisning til et nyt, sammensat og ikkepubliceret hovedresultat. De fire forfattere bag kommentaren var selv medforfattere og medvejledere på det ph.d.-studie, resultaterne stammer fra, og dermed medansvarlige for de resultater og konklusioner, de underskrev og publicerede i Journal of Dentistry (1,2).

FORSKERGRUPPENS EGEN KONKLUSION I 2023 I Journal of Dentistry (1) konkluderede forskerne, herunder de fire, at børn, der fik sugetabletten med arginin og probiotika, kun havde en gennemsnitlig stigning i cariestilvækst på 0,09 dmfs mod 0,49 i placebogruppen, svarende til en 82 % reduktion (P = 0,007). Effekten blev beskrevet som klinisk relevant og sammenlignelig med fluoridtandpasta. I abstractet fremhævede forskerne selv – som det eneste konkrete resultat: “The increase in mean caries increment [dmf-s, dmf-s + DMFS] was lower in the intervention group (P = 0.007)” (1). I diskussionen uddybes den kliniske relevans:

“The mean ∆ [dmf-s] (first secondary endpoint) was 0.09 (SD = 1.27) in the intervention group versus 0.49 (SD = 1.22) in the placebo group – corresponding to an 82 % reduction in ∆mean dmf-s in favor of the intervention group with clinical significance (P = 0.007). The saved 0.40 dmf-s at 10–12 months corresponds well with findings of mean number of saved dmf-s/year (0.40) and DMF-s/year (0.58) when using 1500 ppm F toothpaste versus none-fluoride toothpaste” (1). Og i konklusionen skrev forskerne: “Daily consumption of a lozenge containing prebiotic arginine and two strains of probiotics showed safe use and statistically significant reduction in caries increment … The use of a lozenge with arginine and probiotics combined has a promising potential as a supplementary tool for future management of caries” (1). FORSKERNE KRITISERER CARIGUARD FOR AT GENGIVE DERES EGEN KONKLUSION Når de samme forskere nu – med henvisning til ”videnskabelig redelighed” – advarer mod at fremhæve ”enkeltstående fund”, er det væsentligt at understrege, at det resultat, de fire henviser til, netop var det foruddefinerede sekundære målepunkt, som de selv formidlede som studiets hovedfund i både abstract, resultatafsnit og i konklusionen i de peer-reviewede artikler og beskrev som både statistisk signifikant og klinisk relevant. Med andre ord kritiserer de nu CariGuard for at gengive deres egen konklusion. Når forskerne samtidig kritiserer brugen af disse resultater i formidlingssammenhæng, retter kritikken sig derfor reelt mod deres egen tidligere præsentation og konklusion af data – ikke mod CariGuard. ”TAGES TIL INDTÆGT” – MEN FOR HVAD? Forskerne skriver, at de ”tages til indtægt for en faglig tolkning”, de ikke kan stå inde for. Det giver kun mening, hvis fortolkningen afviger fra det publicerede – hvilket den ikke gør. De formuleringer, der kritiseres, ligger fuldt i tråd med forskernes egne tidligere vurderinger af både effekt og klinisk relevans. Derimod er deres nye udlægning ikke publiceret, ikke fagfællebedømt og ikke afstemt med øvrige medforfattere. Det er derfor ikke CariGuards formidling, der giver et misvisende billede af evidensen, men forskernes egen nye udlægning – en udlægning, der ikke fremgår af de publicerede artikler. I lyset heraf fremstår det uklart, hvem der faktisk tager hvem til indtægt. NYT SAMMENSAT HOVEDRESULTAT Kritikken bygger på et hovedresultat (5 % vs. 6 %, P = 0.22), som ikke findes i artiklerne. Tallene er sammensat på tværs af to artikler – procenter fra den ene (2) og P-værdi fra den anden (1) – på trods af forskellige statistiske forudsætninger. Hermed fremlægges et nyt, uofficielt hovedresultat, som de fire forskere tilmed betegner ”metodisk mest robust”.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Sådanne kombinationer kan give misvisende konklusioner og bør ikke anvendes i evidensbaseret forskning. Henvisningen til ”10 % kaviterede primære molarer” kan heller ikke genfindes i de publicerede artikler. ET STUDIE EFTER HØJESTE STANDARD Ph.d.-studiet blev udført ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, som et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret klinisk forsøg, hvilket netop tager højde for confoundere. De sekundære målepunkter var defineret før studiestart og dermed ikke eksplorative, og alle primære tænder, undtagen incisiverne, indgik i analyserne, altså ikke kun de primære molare som beskrevet. Studiet udsprang af instituttets egen forskningsinteresse i kombinationen af arginin og probiotika – to komponenter, der hver for sig har vist effekt mod caries i adskillige studier gennem de seneste 20 år. At kombinationen viser effekt er derfor hverken overraskende eller ulogisk, men i tråd med den eksisterende litteratur. DEN PUBLICEREDE DOKUMENTEREDE EFFEKT OG KLINISKE RELEVANS STÅR FAST Ingen artikler er rettet eller trukket tilbage. Der foreligger ingen nye data eller oplysninger om, hvilke metodiske overvejelser der ligger til grund for den nye udlægning – en udlægning, der først fremkommer efter lanceringen af CariGuard. De publicerede data viser fortsat en statistisk signifikant og klinisk relevant reduktion i cariestilvækst ved daglig brug af CariGuard. På den baggrund bør kritikken ikke rettes mod CariGuards loyale formidling af de publicerede konklusioner, men mod introduktionen af et nyt, ikke-publiceret hovedresultat og en ændret udlægning, der ikke fremgår af de fagfællebedømte artikler og er fremlagt uden at orientere eller inddrage øvrige medforfattere eller ekstern aktør forud for indsendelsen til Tandlægebladet – hvilket er i kontrast til kommentaren selv, hvor manglende orientering fremhæves som et centralt kritikpunkt. Afslutningsvis vil jeg – som førsteforfatter og ph.d.-studerende på studiet – understrege, at de publicerede konklusioner blev udarbejdet og godkendt af samtlige medforfattere, inklusiv de fire forfattere af kommentaren.

T ∕ videnskab & klinik ∕ faglig kommentar afsluttende kommentar →

Ingen ændring i data eller fortolkning af hovedresultat

OM RESPONS TIL CARIGUARDS SVAR på vores faglige kommentar har vi følgende kommentarer: 1. Hovedresultatet af studiet er uændret. Sugetabletten havde ikke signifikant effekt på cariestilvækst. Dette er angivet i artikel 1: “In the primary endpoint where all the caries related scores in mixed dentition were used no significant differences were found between the groups (P = 0.22)”. 2. Kritikken af sugetabletten er tidligere blevet præciseret i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet: ”Sugetablet giver ikke færre huller i tænderne. Den kan måske hjælpe på eksisterende huller – men der er lang vej igen” (3), nødvendiggjort af fejlagtig fremstilling af studiets resultater i en række medier i december 2023.

3. Ved multiple tests øges risikoen for tilfældige fund, en svaghed der ikke er justeret for i det aktuelle studie. Den statistisk signifikante forskel i cariestilvækst, fundet i et enkelt sekundært endepunkt (blandt otte), kan ikke ukritisk sidestilles med, at tabletten har en klinisk relevans og kan ikke alene danne grundlag for kliniske anbefalinger. 4. Markedsføring på baggrund af studier udført på Københavns Universitet skal være i overensstemmelse med Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation (4), herunder korrekt, relevant og transparent forskningsformidling med tydelig angivelse af både styrker, begrænsninger og usikkerhed. Azam Bakhshandeh, Kim Rud Ekstrand, Tove Larsen og Merete Markvart

KILDER 1. Pørksen CJ. Keller MK, Damholt A, Frederiksen AKS, Ekstrand KR, Markvart M, Larsen T, Bakhshandeh A. The effect of a lozenge combining prebiotic arginine and probiotics on caries increment in children during 10-12 months, a randomized clinical trial. J Dent 2023;135:104599.

2. Pørksen CJ, Ekstrand KR, Markvart, Larsen T, Garrido LE, Bakhshandeh A. The efficacy of combined arginine and probiotics as an add-on to 1450 ppm fluoride toothpaste to prevent and control dental caries in children - a randomized controlled trial. J Dent 2023;137:104670.

Med denne afsluttende faglige kommentar anses denne faglige diskussion for afsluttet. Fagredaktionen

3. DET SUNDHEDSVIDEBSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET. (Set 2025 december). Tilgængelig fra: URL: https:// sund.ku.dk/nyheder/2023/12/ sugetablet-giver-ikke-faerre-huller-i-taenderne.-den-kan-maaskehjaelpe-paa-eksisterende-huller-men-der-er-lang-vej-igen

4. DANSKE UNIVERSITETER. (Set 2025 december). Tilgængelig fra: URL: https://dkuni.dk/analyserog-notater/danske-universitetersprincipper-for-god-forskningskommunikation

Rengøringsservice 20 år Rengøringsservice Rengøringsservice i 20i 20 år i år

NNINR IRIRRReRenengngøgørørin irnigngg tiltandklinikker tandklinikker til til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer Vi Vi overholder overholder dede nationale nationale infektionshygiejniske infektionshygiejniske retningslinjer retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores forfor hygiejne hygiejne hoshos tandlæger. tandlæger. Med Med høj høj faglighed faglighed er er vores vores medarbejdere rustet til opgaven. medarbejdere medarbejdere rustet rustet til til opgaven. opgaven.

RingRienlgleRerinlslgekreivsllke–rrivsik–ervirvilae–nrvdliasednræ dlsakdnkædeksndkæ enkdkeende DeltDaeRlteaDneRgleøtanrignRøgerninggøring ApS TegTlveegjlvT1e,4gj 9l1v9,e40j9S19a,04k9sS9kaø0kbsSkinaøgkbsinkøgbing Tlf. T4l0f.544T0lf65.5444066554466546 eltldtaae-@ deltdae@ltdade@ rlteadn-egrelotnaeg-rrioneegnr.gidnokge.rdinkg.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk

Mangler du en medarbejder? Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

50% ∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

dentaljob.dk 53

T ∕ guide

Sådan håndterer du dentin hypersensitivitet DENNE UDGAVE AF GUIDEN giver et overblik over

dentin hypersensitivitet. Hvilke problemer skaber ømme og følsomme tænder? Hvordan opstår de, og hvordan behandler du dem? TEKST SVANTE TWETMAN, PROFESSOR EMERITUS, ODONT.DR., ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

Baggrund

Ætiologi

Dentin hypersensitivitet - eller isninger i tænderne - er kendetegnet ved en skarp, jagende smerte, som typisk opstår som respons på ikke-skadelige stimuli. Smerten kommer sædvanligvis, når tænderne udsættes for kulde, varme, sure eller søde fødevarer.

Der kan være flere forskellige årsager til dentin hypersensitivitet. Som oftest er tilstanden forbundet med eksponerede dentinkanaler. Det kan forårsage følsomhed og isninger, da væskebevægelser i dentintubuli signalerer smerte ved berøring eller kontakt med varme, kulde eller søde stimuli. Eksponeret dentin kan opstå som følge af slitage (erosion og attrition), gingival retraktion, parodontitis eller traumer. Isninger kan også forekomme efter tandblegning eller nye tandfyldninger. Der ses også en sammenhæng mellem stress og dentin hypersensitivitet, da stress kan udløse bruksisme og give tørhed i munden, og saliva hjælper med at beskytte tænderne.

Omfang og differentialdiagnoser

Prævalensen af dentin hypersensitivitet varierer meget i forskellige undersøgelser (10-80 %) afhængigt af diagnostiske kriterier og population. Forskningen peger på, at op til 57 % af befolkningen har ømme og følsomme tænder. Prævalensen forventes at stige grundet den moderne kost, og fordi vi har flere blivende tænder end tidligere. Mulige differentialdiagnoser er caries, defekte fyldninger, infraktioner og tandfrakturer (traumer), pulpitis (reversibel/ irreversibel) eller andre postoperative smerter.

Behandling Man kan opdele behandlingsmetoderne i tre kategorier: Ikke-invasiv, minimal invasiv og invasiv. Det anbefales at arbejde så ”minimalt” som muligt. Uanset behandlingsform er det vigtigt at informere patienten om symptomernes ætiologi og at følge op. Orientér altid patienten om at være tålmodig. Kombinér eventuelt flere metoder.

med kaliumsalt (2 %) kan også reducere nervestimulering ved langvarig brug. ¾ Overvej at flytte tidspunktet for tandbørstningen til efter et måltid. ¾ Skylning af munden med fluorid kan styrke emaljen og danne mineralbelægning over tubuli. ¾ Undgå syreholdige føde- og drikkevarer – begræns indtaget af sodavand og vin – og skyl munden med vand efter indtag.

4.1. Ikke-invasiv behandling

4.2. Minimal invasiv behandling

Formålet med ikke-invasiv behandling eller selvbehandling er at reducere stimulus og beskytte dentinen.

Formålet med minimal invasiv behandling er at tætne dentintubuli og/eller at reducere nervestimuleringen. Fluorider kan tætne dentintubuli ved at danne kalciumfluorid. Professionel fluoridbehandling anbefales – fx fluoridlak (22.600 ppm), som applikeres to-tre gange med en uges mellemrum. Fluoridgel og tandpasta med højt fluoridindhold (5.000 ppm) kan også anvendes. Andre desensibiliserende stoffer er arginin og kalciumkarbonat samt glutaraldehyd og HEMA. Laserbehandling fungerer ved at koagulere proteiner i dentinvæsken og derved okkludere den-

¾ Brug en blød tandbørste og skyl den med varmt vand, inden der børstes. ¾ Anvend en børsteteknik med små, skånsomme, cirkulære bevægelser for at mindske abrasion og gingival retraktion. ¾ Skift til en fluoridtandpasta uden skurende partikler for at mindske yderligere slid på dentinen. En tandpasta

tinkanalerne og på den måde mindske permeabiliteten. En kombination af laserterapi og desensibiliserende stoffer er bedre end terapierne alene. Sealants og coatings indeholder fillers og/eller resin. De danner et beskyttende lag uden for dentinkanalerne og forhindrer væskebevægelse, men virkningen er relativt kortvarig.

4.3. Invasiv behandling Formålet er at tætne eller dække rodoverfladen, når den minimale invasive behandling ikke virker. Kompositbehandling, som dækker eksponeret dentin og restaurering, fx i form af en krone, bør være det sidste alternativ. ♦

Kilde: Bertilsson C. Ilande och känsliga tänder (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https:// www.internetodontologi.se/cariologi/ilandekansliga-tander/

HYPERSENSITIVITET. Tænder kan være følsomme over for koldt vand.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ interview

Tænderne åbner et vindue til fortiden PÅ GLOBE INSTITUTTET VED KØBENHAVNS UNIVERSITET findes en

unik samling af 31.000 skeletter helt tilbage fra stenalderen til nyere tid. Tænderne fortæller historier om alt fra tandslid og sygdomme til menneskets udvikling. TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN FOTO THOMAS NIELSEN

en kælder under universitetet i København ligger 31.000 arkæologiske skeletter opbevaret, som daterer helt tilbage til den ældre stenalder og frem til midten af 1800-tallet. Tilsammen skildrer de mere end 10.000 års Danmarkshistorie og tændernes udvikling gennem tiden. Tandlægebladet har talt med den daglige leder af samlingen, Marie Louise Schjellerup

Jørkov.

Hvad gemmer samlingen på? Det er en ret unik samling. Især fordi vi har alle tidsperioder repræsenteret. Størstedelen af samlingen indeholder arkæologisk skeletmateriale fra udgravninger i Danmark, men også fra Færøerne, Egypten og Grønland. Den sidste del ejer Grønlands Nationalmuseum, og vi opbevarer det, indtil museet selv har forholdene til det. Den antropologiske arkæologiske samling, som den kaldes, findes på Antropologisk Laboratorium, der hører under Globe Instituttet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Universitetet ejer ikke samlingen – det gør Nationalmuseet og flere lokale

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

museer. Samlingen blev netop til, fordi der opstod et samarbejde mellem universitetet og museerne. Når de udgraver en kirkegård eller gravplads, kan de deponere det hos os, så vi kan undersøge det og opbevare det under ordentlige forhold. Hvad er det mest opsigtsvækkende perspektiv ved samlingen? Det er virkelig fascinerende, at et enkelt skelet kan fortælle om et helt individs livshistorie, helbred og sygdom. Samlingen repræsenterer omkring 10.000 levede liv og er en del af vores kulturarv. Helt tilbage fra jægersamlersamfundet til industrialiseringen. Og den viser, at der er sket meget med mennesket. Vi kan undersøge skeletterne i populationer over tid, og med nye teknologier som DNA, protein- og isotopanalyse har vi mulighed for at dække både slægtskaber, sygdomme og migrationer mere indgående. Det åbner for et endnu dybere vindue til fortiden. Hvad er især interessant for tandlæger? Vi kan følge sygdomme i munden og tændernes brug gennem tiden. Vi kan se morfologiske ¾¾

T ∕ interview

variationer og koble tandsygdomme til genetik og finde ud af, hvordan sygdommen startede. Når tandlæger kigger på arkæologiske skeletter, er udfordringen tit, at tænderne er faldet ud, så man står med et skelet med tomme kæber. Men selv her kan tandlæger fx kigge på alveolerne. Og nogle sygdomme påvirker jo kæberne, fx cancer eller traumer. Det har vi undersøgt gennem tiden og koblet op på gravpladser eller tidsperioder. Man har fx kigget på slid på tænder, og hvordan den ændrede kost fra jægersamler- til bondestenalderen har påvirket, hvordan de brugte kæben, og hvordan man fik flere huller i tænderne i takt med den bløde kost. Man

har også fundet ud af, at kæben er blevet mindre med tiden. Hvad er den mest interessante observation, hvis vi zoomer ind på tandsæt? Tænder alene kan fortælle mange historier. Det er fx virkelig interessant at studere atypiske tand- og kæbestillinger helt tilbage fra jernalderen. Jeg har set kranier, hvor biddet er så markant skævt, at man ikke kan forstå, hvordan personen overhovedet har kunnet tygge noget mad. Hvor der nærmest ingen tandslid er, fordi de ikke har kunnet bide sammen. Og så er de alligevel overlevet til voksenalderen.

DANMARKSHISTORIE. Samlingen indeholder en kæbe fra en arkæologisk udgravning.

Det fortæller os jo noget om, at man allerede dengang tog sig af hinanden. Det er også spændende at se forstyrrelser i emaljen på et spædbarn, fordi det kan afsløre noget om moderens helbred, der ikke har været godt. Sygdommene – særligt infektionssygdomme – blomstrede især, da folk boede tættere sammen i middelalderen.

pilrådne. Eller fordi, der var voldsomme carieslæsioner og tandslid, som betød, at kun roden var tilbage.

Alene emaljen kan afgøre alderen på en person

Hvordan ville man kunne se forskel på tænderne, hvis man forestillede sig, at man lavede sådan en samling i dag? I dag har vi meget mindre slid på tænderne, fordi vores kost er markant anderledes, og vi kan tydeligt se forskel på det arkæologiske og nutidige materiale. Tandbehandling er ikke noget, vi ser så meget til før i nyere tid. Før i tiden faldt tænderne ud af sig selv, hvis de var rådne eller blev trukket ud som behandling. I 1800-tallet fik man de første silikatfyldninger og tandproteser i mange typer af materiale – og tænderne lignede ikke rigtige tænder. Det er jo udviklet meget siden, så det ville også se noget anderledes ud i dag.♦

MARIE LOUISE SCHJELLERUP JØRKOV

Daglig leder af Antropologisk Laboratorium og samling

Hvad kan man bruge samlingen til i forskningsmæssig sammenhæng? Det afhænger naturligvis af forskningsspørgsmålet. Og af bevaringsforholdene, der sætter begrænsninger. Nogle gange er der ikke meget af tandsættet tilbage fra en grav – måske kun tandemaljen. Men selv den kan fortælle vilde historier om fortiden. Alene emaljen kan afgøre alderen på en person. Og med proteinanalyse kan man bestemme kønnet på personen – bare ud fra emaljen. En enkelt tand kan også give mange informationer. Vi kan forske i sygdomsudvikling, variationer, hvad de har spist, hvordan de genetisk var relateret til hinanden, og hvordan de er blevet behandlet. Alt det skal sættes sammen med en arkæologisk kontekst. Samlingen er især unik på verdensplan, fordi størstedelen af samlingen netop kan tilknyttes en arkæologisk kontekst. Hvad kan forskere i tandsundhed bruge den viden til i dag? Den viden, vi henter fra samlingen, kan være med til at nuancere vores forståelse af sygdomsudvikling, livsbetingelser og risikofaktorer. Den kan lære os, hvordan sygdomme og mundhygiejne hænger sammen og påvirker resten af kroppens sundhed. Det gjorde den også dengang. Jeg kan ikke dokumentere det, men har en antagelse om, at mange dengang døde af infektioner, der startede i munden. Tænderne faldt simpelthen ud, fordi de var

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Hvad kan vi lære af samlingen i dag? Vi kan lære en hel masse nyt om vores fortid. Det er en vigtig del af vores kulturarv. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at samlingen repræsenterer et menneske, der har levet, og vi skal derfor arbejde med skeletterne med respekt og omtanke. Det er ikke en uudtømmelig ressource.

MARIE LOUISE SCHJELLERUP JØRKOV Seniorforsker og daglig leder af Antropologisk Laboratorium og samling, ArchaeoScience, Globe Institute, Københavns Universitet Ph.d. i bioarkæologi ved Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet i 2007 M.Sc. i human osteologi og palæopatologi, Bradford University, England i 2003 B.A. i klassisk arkæologi, Københavns Universitet i 2001

T ∕ baggrund

Sådan kan tandlæger bruge AI TANDLÆGERNE Yasser Haddadi og Lars

Bjørndal giver deres bud på, hvordan man som tandlæge kan bruge kunstig intelligens, og hvornår man skal tage sine forbehold. TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

unstig intelligens (AI) er alle vegne – ikke mindst på tandlægeklinikkerne. Men hvordan kan AI være en hjælp for tandlæger, og hvad skal man være varsom med? Tandlæge og ejer af Futurum Klinikken, Yasser Haddadi, bruger flittigt fagets digitale muligheder og følger udviklingen tæt. Ifølge ham er det om at hoppe med på vognen, inden den er kørt. Han bruger i dag bl.a. kunstig intelligens til at designe kroner og mener, at lige præcis den del er blevet udviklet så godt, at han er begyndt at parkere sine bekymringer. - Metoden er blevet forfinet, og nu spiller det. Det er gået fra at være noget, der skulle dobbelttjekkes, til at jeg nu stoler på det, forudsat at man har taget et godt scan af sin præparation. Det er en lille ting – men man starter altid i det små, og så bliver det vildere, siger Yasser Haddadi. Han forklarer, at det kræver en scanner og en printer, og så kan han selv printe resultatet. Ifølge ham kan alle tandlæger

med fordel skaffe sig en scanner og på sigt en 3D-printer. - Fidusen er, at man kan bruge AI og spare penge. Når først man har investeret i det rette udstyr, koster det mindre at fabrikere en krone, siger han. For Yasser Haddadi handler det nu om at strømline processen og lære fra sig, så det øvrige personale på hans klinik også lærer processen, og han ikke behøver at være flaskehals. Hans næste skridt er at få AI til at designe bidskinner og retentionsskinner. Han mener i det hele taget, at det er et oplagt værktøj til at designe tandsæt. - Det er subjektivt, hvad man synes er pænt. AI kan hjælpe med at forventningsafstemme med patienten, fordi jeg kan præsentere, hvordan det kommer til at se ud, fortæller Yasser Haddadi. Et kig i krystalkuglen Yasser Haddadi spår i det hele taget, at AI har potentiale til at blive kæmpestort inden for tandlægebranchen. Arbejdsdagen kommer måske fremadrettet til at foregå meget mere foran en skærm, og kommunikationen bliver mere digital. Måske bliver laboratoriet på klinikken en dag erstattet af et digitalt rum.

Han er også overbevist om, at tandlæger i fremtiden kommer til at gøre brug af software, der kan assistere diagnostikken. Det kan fx være værktøjer, der kan tolke på røntgenbilleder og hjælpe med at diagnosticere fx slid, parodontitis eller tandbevægelser og beregne forskellen fra sidste besøg. - Det er selvfølgelig stadig tandlægen, der skal træffe afgørelsen, men værktøjerne kan gøre det mere validt og reproducerbart, da man på den måde undgår parametre, der kan påvirke menneskers beslutninger. For værktøjerne bliver ikke trætte, siger Yasser Haddadi. Han peger samtidig på journalskrivning som endnu et element, hvor AI i fremtiden kommer til at blive en hjælp. - Vi kæmper alle sammen med at skrive en rigtig god journal. Ikke at skrive for meget, men at skrive det rigtige. Jeg tror, mange bruger meget tid på det uden nødvendigvis at få det væsentligste med, siger Yasser Haddadi. Han nævner i den forbindelse et deep script-program, der er i stand til at lytte med, når man taler med sin patient, og opfange det vigtigste og koge det ned til det mest relevante. Han bruger det ikke selv endnu, men glæder sig til at tage det i brug, da han tror, det både vil spare tid og give en tryghed for, at det vigtigste er med. Måske om et år eller to. Den digitale udvikling giver ham mange bekymringer om sine børns fremtid og uddannelse, men når det gælder tandlægebranchen, ser han mest af alt muligheder. - Min fantasi kan slet ikke rumme, hvad AI kommer til at kunne, siger Yasser Haddadi. Ingen panik Lars Bjørndal, der er professor i cariologi og endodonti på Københavns Universitet, har beskæftiget sig meget med AI på Tandlægeskolen i København. Her har han især forsket i mulighederne for at forudsige, hvor behandlinger ender henne. Han deler opfattelsen af, at AI er noget, der kan påvirke alle faggrupper inden for tandlægeverdenen, og at det især er et oplagt værktøj i diagnostikken.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

- Det udvikler sig sindssygt hurtigt. AI er virkelig dygtig til fx at genkende ting på et røntgenbillede. Det kan give en god start i kontakten med patienten og på pædagogisk vis vise, hvad der skal ske, siger Lars Bjørndal. Han er også enig i, at AI især kan bruges til at understøtte design, og at det vil være meget rationelt, hvis man på sigt kan få AI til at automatisere en god journal som udkast. Men han slår samtidig koldt vand i blodet. AI kan gøre det nemmere at drive praksis, men i forhold til tandsundheden er han ikke sikker på, hvor meget AI kan bidrage endnu. Men det kommer helt sikkert, mener han. - Jeg synes, man skal klappe hesten lidt. Der vil altid være en gruppe, der er foran. Over årene kommer alle med i båden, og tandlægeskolerne kommer til at spille en stor rolle. Men der er også nogle barrierer, man skal være opmærksom på, mener Lars Bjørndal. Her peger han fx på, at man skal investere både tid og økonomi i de nye værktøjer, før de giver mening at bruge. Det er noget, man skal træne og lære. - Man kan vinde rationalitet, jo flere data man kan analysere. Men det handler helt grundlæggende om, hvilket materiale AI bliver trænet på. Du kan i virkeligheden få den til næsten hvad som helst alt efter, hvilket materiale den får. På den måde er det et værktøj på godt og ondt. Det skal man lige huske, siger Lars Bjørndal.

Han giver et tænkt eksempel på en patient, der mangler en tand, hvor AI er trænet i, at det skal behandles med et implantat. For patienten kan det give en god forståelse for behandlingen, og i nogle tilfælde er det også den rette behandling, men i andre tilfælde er det ikke sikkert, at det er nødvendigt – og kan dermed risikere at presse patienten til noget, mener Lars Bjørndal. - Om man kan bruge AI til at forudsige et langtidsresultat, efter den har vurderet en specifik behandling, som fx røntgendata eller kliniske scanninger, mangler fortsat at blive optimeret, siger Lars Bjørndal. Han er stødt på forskellige platforme for tandlæger, der deler fælles datamængder, som AI bliver trænet på. Det er som udgangspunkt positivt, mener han – for jo flere data, jo bedre. - Men der kan også være økonomi i det. Og den er hele tiden påvirkelig, så mit skrækscenarie er samtidig, om evidensen følger med, eller om det kan risikere at føre til en udvikling, hvor man ender med at lave de dyreste smil frem for den behandling, der skaber mest sundhed, siger Lars Bjørndal og fortsætter: - Det er selvfølgelig komplekst. Et flot smil er også en del af det at føle sig og være sund, så begge dele kan hænge sammen, men AI vil på lang sigt være et redskab, der kræver god moral.♦

T ∕ fagstafetten

MARIE-LOUISE MILVANG NØRREGAARD Uddannet tandlæge fra København i 1999 Afdelingstandlæge og studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Varetager specialbehandlinger på børn i den Højt Specialiserede Behandlingsenhed på Tandlægeskolen i Aarhus Tandlæge i børne- og ungetandplejen i Aarhus Sagkyndig i Styrelsen for Patientklager Ekstern oplægsholder

Arbejdet med børn er et kæmpe ansvar TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN FOTO CHRISTIAN B. YELLOWS

Mia Portz Johannsen spørger:

Hvad motiverer dig i arbejdet med børn og unge? - Det kræver noget at være en god børne- og ungetandlæge. Man skal være en rigtig god tandsnedker. Man skal være kreativ og have pædagogisk snilde. Og man har ofte ikke særlig lang tid til det. For at udnytte tiden fornuftigt skal man helst vide fra start, hvad der er den bedste behandling for barnet. Det gælder om at vurdere det enkelte barns ressourcer den pågældende dag. Og forældrenes – for de smitter af på barnet. Og hvis man fx på forhånd ved, at man ikke kan gennemføre en fyldning på barnet, er det bedre at ty til en anden løsning. Det er ikke altid det fagligt mest optimale, men den bedste løsning på dagen. Det fagligt mest optimale kræver altid en individuel vurdering. I Gellerupparken, hvor jeg arbejder nu, støder jeg fx på væsentligt flere børn med caries, end da jeg var tandlæge i Ebeltoft. Der kan være stor forskel på risikofaktorer og familiens handlekompetencer, og vi behandler hele familien. Der er mange tangenter at spille på, og det synes jeg er vildt spændende. Er det også det, der driver dig? - Det driver mig at etablere et godt samarbejde med forældrene og bidrage til at skabe livslang sundhed. Alle de børn, der forlader børne- og ungetandplejen, skal jo helst have lyst til at fortsætte med at gå til tandlæge i privat praksis. Der hviler et helt vildt stort ansvar på os, der arbejder med børn og unge. Jo mere respektfuldt vi kan behandle børnene, jo

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

bedre. For hvis vi lykkes med at skabe et tillidsbaseret samarbejde, giver vi dem forhåbentlig også troen på, at det er okay at gå til tandlæge fremadrettet. Det gælder ikke mindst de børn, vi møder i den Højt Specialiserede Behandlingsenhed. Her kommer børn med genetiske sygdomme, der manifesterer sig i tænderne. De har en livslang behandlingsbyrde foran sig, og vi har et kæmpe ansvar for at passe godt på de børn og ikke ”slide dem op”. Men hvis først man formår at få deres tillid, kan man komme rigtig langt, og så er det min oplevelse, at børn generelt er utroligt villige til at samarbejde. Jeg har også været heldig at have nogle gode ophold som tandlæge i Grønland. Her bruger jeg også mange af mine kompetencer som børnetandlæge, når jeg behandler voksne, fordi nogle af patienterne er hunderædde for at blive behandlet. Hvordan jonglerer du de mange forskellige bolde? - Jeg deler mit arbejdsliv op i forskellige deltidsjobs. For mange kan det måske lyde lidt overvældende, men for mig er der en stor sammenhængskraft mellem de forskellige funktioner. Det hele hænger sammen. Alle mine patienter er børn og unge. De almindelige cases kommer i klinikken, og de meget specielle viser sig i videnscentret. Tidsmæssigt er jeg mest på Tandlægeskolen. Og de børn, vi behandler her, går således til tandlæge hos de studerende. Børnene har jo ikke selv valgt at komme her – det har deres forældre, så det stiller virkelig store krav til de studerende og den kvalitet, de skal bidrage til. Samtidig holder de studerende mig hele tiden til ilden. De er kvikke! Jeg synes,

det er vigtigt, at jeg kan ”walk the talk” – og selv gør det i virkeligheden, som jeg fortæller om i undervisningen. Det giver mig mulighed for at styrke kvaliteten i faget. Og på den måde hænger forskning og praksis godt sammen. Det, jeg lærer fra mine forskerkolleger på universitetet, tager jeg med i undervisningen og på klinikken, så det er evidensbaseret. Det er vigtigt for mig, at det, jeg leverer videre, er fagligt funderet. Også de kompromisser, der kan være i behandlinger. Jeg følger kontinuerligt med nationalt og internationalt for at holde mig fagligt opdateret. Det er sikkert ikke alle, der ville trives med at have så mange forskellige arbejdspladser og samarbejdspartnere. Men jeg nyder det. Jeg har haft en arbejdsplads tidligere, hvor jeg vidste, hvor min plads var i frokoststuen, men har fravalgt det. Det er nemlig en kæmpe drivkraft for mig at have mange forskellige kolleger, og vores fællesskab er, at vi alle sammen er tandlæger for børn og unge. Jeg føler mig privilegeret og heldig og synes selv, at jeg har Danmarks bedste job. Det er meget givende. Men når nu jeg skal arbejde, til jeg fylder 70 år, er det ikke sikkert, jeg kan blive ved med at holde til dette tempo. Jeg har heldigvis også et liv ved siden af med min familie og dyr på landet. Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor? Annette Lilleøre Kjeldsen er ansat i Tandplejen i Aarhus, hvor hun med spidskompetence i kirurgi på børn og unge modtager henvisninger fra kolleger i tandplejen.

Marie-Louise Milvang Nørregaard spørger:

Hvorfor valgte du at beskæftige sig med netop dette vanskelige og krævende fagområde inden for pædodontien? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

kronik: ← Af JANE TANG-PEDERSEN Tandlæge og mor til type 1-diabetiker

Moderne behandling af type 1-diabetes En kort opdatering til tandlæger

OR ET PAR ÅR SIDEN blev min 11-årige søn diagnosticeret med type 1-diabetes. I den forbindelse måtte jeg konstatere, at min viden som tandlæge om denne sygdom trængte til en opdatering. Over de senere år er der sket en revolution inden for behandlingen af type 1-diabetes, og denne artikel handler om det.

FORSKELLIGE TYPER DIABETES Der er forskellige typer sukkersyge, og i tandlægepraksis er det vigtigt at kunne kende forskel, da vi skal behandle patienterne korrekt, også i akutte situationer. Type 1 er den type diabetes, man opdagede først, og som - indtil opfindelsen af insulinbehandlingen for godt 100 år siden - var ensbetydende med den sikre død. Type 1 er en autoimmun, kronisk og potentielt

livstruende sygdom, der skyldes, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er ødelagte. Type 2-diabetikere har derimod en nedsat følsomhed over for insulin, og de har som udgangspunkt en normal insulinproduktion. Med tiden kan type 2-diabetikere udvikle behov for at tage insulin, og der findes også mere sjældne såvel som arvelige former for diabetes, hvor man ikke altid skarpt kan opdele mellem type 1 og 2. Alle typer diabetespatienter har som resten af befolkningen fordele ved en aktiv livsstil og sunde kostvaner, men type 1-diabetes kræver livslangt flere daglige injektioner af insulin, og selve sygdommen kan hverken forebygges eller helbredes med kost og motion. I dag er der ca. 35.500 danskere med type 1-diabetes, hvilket er langt færre end den meget almindelige type 2-sukkersyge (1).

Fig. 1. Billede af slangepumpe fra Rubin Medical. 1. Insulinpumpe, der automatisk doserer insulin. 2. CGMsensor, der måler blodsukker og sender løbende signal til pumpe og telefon. 3. Infusionssæt med plaster og nål under huden, der er forbundet til pumpen via en slange. Der er tilladelse fra personen til at bringe billedet. Se www.rubinmedical.dk

DIABETISK KETOACIDOSE Tidligere talte man om ungdomssukkersyge, da type 1 oftest debuterer i barndommen eller ungdommen, men det er ikke ualmindeligt først at blive syg som voksen. Sygdomsdebuten vil altid være traumatiserende og har typisk krævet mange hospitalsbesøg, og nogle patienter vil have været i akut livsfare på grund af ketoacidose, også kaldet syreforgiftning. Diabetisk ketoacidose opstår, når kroppen har manglet insulin, og kroppens celler derfor ikke har kunnet optage sukker. Tilstanden kan udvikle sig i løbet af mindre end 12 timer, og forløbet kan være dramatisk og kræver akut behandling på sygehus. Symptomerne er kendetegnet ved udpræget tørst og tissetrang, synsforstyrrelser og bevidsthedspåvirkning samt – primært hos børn - mavesmerter. Patienter med kendt type 1-diabetes har udstyr hjemme til at måle ketonstoffer, da de kan få ketoacidose, hvis der sker fejl i doseringen af insulin, eller deres behov ændrer sig, fx som følge af en stigning i stresshormoner (glukagon, kortisol, væksthormon, adrenalin), hvilket kan udløses af infektion eller et traume (2). INSULINPUMPER OG CGM Insulinbehovet afhænger af mange faktorer, men særligt af aktivitetsniveau og mængden af indtaget kulhydrat. Type 1-diabetikere bruger meget energi

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

på at udregne insulindosis i forbindelse med alle måltider og korrigere i forhold til aktuelt blodsukker. Insulinbehandlingen foregår enten med penne, hvor patienterne stikker sig mange gange dagligt, eller via infusion fra en insulinpumpe. Pumpernes software gør de til tider komplicerede udregninger af insulindosis nemmere, men der skal stadig beregnes kulhydrater og indtastes korrekt på pumpen ved alle måltider. Moderne diabetesbehandling kræver ikke længere fingerprik flere gange dagligt, men foregår med digitale blodsukkermålinger fra en sensor, der kaldes Continuous Glucose Monitor (CGM), og som oftest er placeret på patientens arm. Sensoren sender aktuelle blodsukkerværdier til patientens telefon, og de nye typer insulinpumper modtager også signal og korrigerer insulindosis herefter. Langt de fleste børn får de nyeste insulinpumper, og efterhånden ser vi også flere voksne med pumper (3).

DIGITALT DIABETESUDSTYR OG RØNTGEN Digitalt diabetesudstyr kan ikke tåle røntgenstråling, hvilket står i brugsanvisningerne fra producenterne. I praksis vil det sandsynligvis ikke være problematisk, at patienten beholder både CGM og insulinpumpe på hos tandlægen, selv ved CT og CBCT, men det er ikke undersøgt, og der er i øjeblikket ingen europæiske guidelines på området.

≥ 65

T ∕ kom til orde

Fig. 2. CGM og patchpumpe, privatfoto af Christina Krzyrosiak Hansen, som har givet tilladelse til at bringe billedet.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA bakker op om producenternes anvisninger, men FDA oplyser, at risikoen for skader på diabetesudstyret er meget lav, og de anbefaler, ud fra et forsigtighedsprincip, at både CGM og insulinpumper fjernes ved røntgen hvis muligt. FDA gør også opmærksom på, at håndteringen af udstyret altid aftales i samråd med patienten. Både vi tandlæger og ikke mindst patienten skal naturligvis være trygge ved at tage røntgen og være opmærksomme på ikke at ødelægge især de dyre og avancerede insulinpumper. Slangepumper (Fig. 1) kan patienten nemt tage af og på. Har patienten en patchpumpe (Fig. 2), kan man ved behov planlægge det, så vedkommende har udstyr med til at påsætte pumpen igen. En CGM kan ikke tages af uden at holde op med at virke, og de bliver typisk skiftet hver 10. dag. Det betyder, at patienten forholdsvis nemt kan sætte en ny CGM på efter røntgen. Det vigtigste er at respektere patienternes bekymring for skader på deres livsvigtige udstyr, da type 1-diabetikere meget hurtigt kan blive alvorligt syge af fejl i insulindoseringen (4).

AKUT HYPOGLYKÆMI Akut hypoglykæmi, også kaldet insulinchok, er et potentielt livstruende lavt blodsukker, som kan opstå i løbet af minutter. Det er den mest akutte situation, en diabetiker kan stå i, og situationen opstår, hvis patienten har for meget insulin i kroppen. Behandlingen er indtag af hurtige kulhydrater - gerne som væske eller druesukkertabletter. De første tegn på hypoglykæmi er uro, svedtendens, hurtig puls, hjertebanken, humørsvingninger og sultfornemmelse, men ikke alle diabetikere kan mærke, når deres blodsukker falder. Patienter med CGM vil oftest blive alarmeret af deres telefon, inden et bekymrende fald i blodsukkeret. Bliver blodsukkeret meget lavt, optræder cerebrale symptomer som nedsat bevidsthed, bevidstløshed, kramper og lammelser. Hvis patienten er for dårlig til selv at indtage sukker, er der behov for akut lægehjælp. Alle type 1-diabetikere vil - selv med markedets bedste insulinpumpe, den mest præcise CGM og en omhyggelig kostplan - opleve episoder med hypoglykæmi, og derfor har de typisk vingummi eller lignende i lommen og brikjuice i tasken. I tandlægepraksis kan det anbefales at have hurtige kulhydrater liggende, fx brikjuice, som en del af klinikkens akutte beredskab (2). KONKLUSION Type 1-diabetes er en alvorlig kronisk sygdom, hvor der kan opstå akutte situationer. Vi kan behandle med indtag af sukker i tandklinikken, men større udsving i blodsukkeret kan medføre både akut hypoglykæmi og diabetisk ketoacidose, som kræver lægehjælp. Akutte situationer kan til en vis grad forebygges ved hjælp af moderne udstyr som CGM og insulinpumper, der bliver brugt af et tiltagende antal patienter. Det moderne, digitale udstyr er røntgenfølsomt, men hvorvidt dette har betydning ved brug af tandklinikkers røntgenapparater, er ikke undersøgt. Da der mangler europæiske guidelines, må vi i tandlægepraksis for nuværende arbejde ud fra et forsigtighedsprincip kombineret med sund fornuft.

KILDER 1. 2. 3. 4.

Videncenter for Diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk Lægehåndbogen på www.sundhed.dk Videncenter for Diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk Preventing damage to wearablediabetes divices during imaging and radiation procedures på www.fda.gov

Har du hørt Tandlægeforeningens podcast? I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 7/1-10/2 2026 40

Dina Filtenborg Nielsen, Holstebro, 9. januar Karen Bluhme Mikkelsen, Odense C, 16. januar Kristoffer Rose Schwartz, Vejle Øst, 21. januar Kristina Toft Bay, Herning, 25. januar Ruth Johannesen, Torshavn, 6. februar

Luise Leth Fink Sneppen, Risskov, 14. januar Peter Clausen, Tune, 20. januar Morten Hørmand, Svendborg, 30. januar Camilla Qvist Tolbod, Valby, 9. februar

Kristian Stegeager K Kirkevang, Horsens, 12. januar Helle Bremer Gejl, Esbjerg V, 13. januar Karl Anders Grønbeck, Risskov, 26. januar Anette Frandsen, Aarhus C, 29. januar Anne Birgitte Schantz Nørr, Holmegaard, 10. februar

Jens Benzon Bang, Frederiksberg, 9. januar Lisbeth Nielsen, Viborg, 4. februar Dorte Kaa, Aarhus C, 5. februar

Ole Jordy, Vanløse, 18. januar Kristina Rosenberg Mejlby, Grenaa, 20. januar Margret M. Thordardottir, Reykjavik, 21. januar Birgitte Pram Poulsen, Odense C, 25. januar Per Konnerup, Vestervig, 29. januar Anders Søgaard, København K, 30. januar Kirsten Hanne Nygaard Rasmussen, Hørsholm, 31. januar Anette Coster, Vedbæk, 3. februar Kim Magnus Daugaard, Holte, 9. februar Jan Gregers Fanøe, Græsted, 10. februar

Ivan Juul Povlsen, Kirke Hyllinge, 18. januar Birgit Ersted Jensen, Glumsø, 26. januar Jan Halborg, København S, 5. februar Kirsten H Lawaetz Petersen, Aabenraa, 8. februar

kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80 Mail: dagpenge@tdlt.dk

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk Tlf. 38 60 20 20 • Invisalign • Kosmetisk makeover • Implantologi • Bidrehabilitering

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantat Center Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Stylvig H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Implantater Fyn

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Oris Tandlægerne Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Panoramarøntgen • CBCT (3D)

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg Martin Persson • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl. Immediat implantologi. Blødvævs kirurgi • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 • www.tandlaegen.dk/Roskilde Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Implantat, kæbekirurgi, narkose Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk Tandlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose Tre Margueritter Tandlægeklinik Specialtandlæge Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik Henvisningsklinik for: • alle former for kirurgi • endodonti • CBCT/OTP Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Jylland

Sjælland

Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Martin Persson Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Kirurgiklinik Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen, ph.d. Karen J. Nissen Ole Möbes Otto Schmidt www.sptand.dk

Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

≥

T ∕ medlemsservice

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Odontofobi

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes. NORD Specialtandlæger

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi NORD Specialtandlæger Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde. Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantat Center Carsten Lemor Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland Specialklinik for Tandregulering • Specialtandlæge i Ortodonti Aida Basic Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Björn Emil Neumann Iris Möbes Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi) -Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose Nord Specialtandlæger Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlæge Maria Mejsig Justesen Parodontalkirurgi og regenerativ behandling Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Vesterbro TandlægeCenter Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Protetik

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Fast protetik, inkl. implantat forankret protetik

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Rodbehandling

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

Brædstrup Implantat Center Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Omid Shirazi Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Younes Alipanah, Msc i endodonti Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk tandlægen.dk Roskilde Nasim Shirkhanloo Algade 52, 1. 4000 Roskilde 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

T ∕ medlemsservice quickannoncer Klinik i Birkerød søger selvstændig og humørfyldt klinikassistent QUICK NR. 18245

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en klinisk lærer i et barselsvikariat til Kæbekirurgi og Oral Patologi QUICK NR. 18377

Moderne tandklinik i København søger erfaren receptionist/KA QUICK NR. 18278

Tandlægerne ved Limfjorden søger tandplejer QUICK NR. 18378

Klinik i København S søger klinikassistent eller elev (evt. mesterlære) QUICK NR. 18284

Tandlægeteam i Esbjerg søger tandlæge til et barselsvikariat

Klinik i Hadsten søger tandlæge QUICK NR. 18380

Dentist.dk i Langeskov søger tandplejer QUICK NR. 18381

QUICK NR. 18294 Dentist.dk i Ringkøbing søger tandplejer Frederiksberg Tandlægerne søger klinikassistent

QUICK NR. 18382

QUICK NR. 18322 Tandlægen.dk Islands Brygge søger tandplejer Holbæk Kommune søger Overtandlæge

QUICK NR. 18383 QUICK NR. 18355 Klinik i Roskilde søger klinikassistent i mesterlære

Klinik i Midt- & Vestjylland søger tandlæge

QUICK NR. 18384

QUICK NR. 18367

Tandlægerne Skt. Anne Plads i Odense C søger tandplejer

Klinik i Stenlille med fokus på udvikling og god stemning søger tandplejer QUICK NR. 18385

QUICK NR. 18371

Klinik i København S. søger færdiguddannet klinikassistent

Valby Tandklinik søger en dygtig og smilende receptionist QUICK NR. 18387

QUICK NR. 18373 Colosseum Tandlægerne i Vejle søger tandplejer Tandlægen.dk Ikast søger receptionist

QUICK NR. 18388 QUICK NR. 18375

Tandlægerne i Rødovre søger tandplejer til topmoderne praksis QUICK NR. 18376

Tandplejen i Gentofte Kommune søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 18389

www.dentaljob.dk Klinik i Ballerup søger klinikassistent med kirurgisk erfaring QUICK NR. 18390

Godt Smil Holbæk søger tandplejer QUICK NR. 18391

Børne- og ungetandplejen i Aabenraa Kommune søger tandlæge QUICK NR. 18392

Børne- og ungetandplejen i Aabenraa Kommune søger tandplejer QUICK NR. 18393

Tandplejen i Aabenraa Kommune søger klinikassistent QUICK NR. 18394

Dentaljob.dk har indryknings garanti Hvis jobbet ikke er besat efter fire uger, kan perioden forlænges yderligere fire uger uden beregning.

dentaljob.dk ∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

Giv dine patienter god information Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk

NR. 22

Nr. 3

3 NR. 1

Kroner rne ogMbroer undtørh i tænde ner r ed e n v e R io t k infra Tand in t g n o e d - r NR.

NR.

ne e ge beg i l e kæ ind Alm omme i muskler sygd g tygge led o

og p kødsbe tæ arod onti ndelse tis

sygr og ene eled og ke g s ynlige revner Hvil e i kæb findeUs m r m le ne kan o k s d i tænder emu dt s tygg ndlegøre on a h r? e de an b rd o elv Hv du s de? ad kan v Og h ? gøre

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Mundtø rhed ka n være meget genere nde og føre til alvor lige helbred smæssig e problem H v a er

de og p r tandkø arod dsb o etæ Hvo nde rdan ntitis? lse opst men år sy e? gdo Og h mvord an b eha ndle s de ?

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt for klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dine medarbejdere, så så tag gerne fat i tag os. gerne fat i os. Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs Seriøst kliniksalg i hele Danmark. behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk forvores klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dineklinikker, medarbejdere, så Se hjemmeside for aktuelle eller så Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk tag gerne os.20 gerne fat96 i os. kontakt osfat påi tag tlf. 12 47 for at høre nærmere. Tlf. 20124796 Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 Tlf. 20124796

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

fotograf

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

hygiejne

advokater JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Nemt abonnements system Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer • Automatisk fremsendelse • Autoudfyldte oplysninger

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Købe eller sælge?

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

inventar/klinikindretning

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Mette Neve

24 Designs at vælge imellem...

PA R T N ER , A DVO K AT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

www.ruhnecompany.dk

arbejdsplads Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente: Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftale bog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

Skab Din Drømmeklinik Klinikindretning Hjemmeside Visuel Identitet

Kontakt Casper: +45 3013 2156 waitingroomstudio.com

kurser - uddannelse Invisalign undervisning/sparring Få kursus, workshop, coaching og/eller sparring om Invisalign i din egen praksis. 15 års erfaring 1.500+ behandlinger Foredragsholder for Align

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen. Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.: • Driftsoptimering af klinik • Køb/salg klinik • Formueoptimering Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06 Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763 ■ www.powered-by.dk ■

■

Luca Bastholm lb@tbt.dk

3860 2020

vikarservice

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Vikarbureauet for klinikassistenter

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

• Nu også for Tandplejere

revision – administration Få en lettere llnkkrsel med ProLLn Læs mere på proloen.dk/tand/

• Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

eller ring til os på tlf. 87 10 19 30, så hjælper vi jer i gang.

At vælge revisor er en tillidssag Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 1

T ∕ et døgn med

Det er givende at formidle ny viden EN ARBEJDSDAG for tandlæge og adjunkt Sara Baram

spænder fra specialesamtaler og undervisning til aftenarbejde og styrketræning. Et døgn, hvor arbejde og familieliv går hånd i hånd. FORTALT TIL SOFIE SPARRE

06.00 / Jeg står op og gør mig klar, mens børnene spiser morgenmad. Derefter gør jeg børnene klar. Vi har tre drenge på to, 10 og 12 år. Jeg afleverer den yngste i vuggestue, mens de ældste selv cykler i skole. Derefter cykler jeg til Odontologisk Institut på Panum Instituttet, hvor jeg arbejder som adjunkt og tandlæge. 08.10 / Jeg ankommer til Panum, tjekker mails og arbejder på mit universitetspædagogikum. Jeg skal skrive om en ny studieordning, vi er i gang med at udvikle. I den forbindelse skal jeg være kursusleder på et nyt fag, ”Oral funktion og afvigelser”. Her skal vi arbejde med en mere holistisk tilgang til behandling af patienter med afvigelser i den orofaciale funktion og styrke deres tværfaglige ræsonnement og samarbejdsevner. En central del af undervisningen bliver også at styrke forståelsen af de studerendes egne faglige grænser og kompetencer. 10.00 / Det er blevet tid til et møde med nogle studerende, som overvejer at skrive speciale hos mig. Vi taler om, hvilke emner de er interesserede i, fx brugen af botulinumtoxin i odontologien,

bruksisme og orofaciale smerter hos veteraner. Jeg synes, det er spændende og velreflekterede emner med stor, klinisk relevans. Men når man vælger specialeemne, skal man ikke kun vælge et interessant emne. Man skal også overveje, om det er noget, der kan lade sig gøre i praksis, og om emnet er godt beskrevet i litteraturen, så det ikke bliver for tyndt. Derefter deltager jeg i en konference med de kliniske lærere og afdelingstandlægen på klinisk oral fysiologi, hvor vi gennemgår dagens patienter og undervisningsfokus. 11.15 / Jeg underviser femtesemesters bachelorstuderende i patientbehandling på klinisk oral fysiologi. Det handler om typiske patienter med diskusdisplaceringer, artrose eller myalgi og om behandling med egenomsorg eller bidskinner. Lejlighedsvis handler det også om komplekse patienter, der kræver henvisning til neurologi, kirurgi eller større rehabiliterende behandlinger. I løbet af dagen kan jeg også få henvendelser fra studerende eller lærere på fællesklinikken, hvis der fx er en patient med smerter, hvor man ikke umiddelbart kan finde en odontogen årsag.

15.15 / Inden jeg igen hopper på cyklen og kører mod Valby, har jeg en forelæsning for tredjesemesters kandidatstuderende om kroniske ansigtssmerter. Jeg er rigtig glad for at undervise. Det er givende at få lov til at videreformidle viden, som er ny for de studerende. Netop kroniske ansigtssmerter er et felt, der ofte fylder for lidt i tandlægeuddannelsen, men som er afgørende for at forstå funktionelle smerter og differentiere mellem lokale og refererede smerter. De studerende plejer at være meget engagerede, fordi de også møder problemstillingerne i klinikken. 17.00 / Efter en god dag på universitetet tager jeg en tur i mit lokale fitnesscenter. Det er noget relativt nyt for mig, men det giver mig utroligt meget velvære. Da jeg kommer hjem fra træning, spiser jeg aftensmad med min mellemste dreng, som har været til fodbold. De andre har allerede spist, da den yngste på to år ikke kan vente så længe på at få mad. Selv om det har været en lang dag, er jeg ikke færdig med at arbejde. Klokken 21, efter børnene er puttet, logger jeg på computeren, fordi jeg har en deadline på et abstract til en konference. Derefter går jeg selv i seng. ♦

SARA BARAM Tandlæge og adjunkt på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet

SUNDHEDSHUS I GLOSTRUP

– ERHVERVSEJERLEJLIGHED TIL SALG/LEJE På attraktiv adresse i 2600 Glostrup udbydes nu en rummelig erhvervsejerlejlighed på 526 m2, ideel til etablering af tandlægeklinik, sundhedshus eller klinikfællesskab. Ejendommen ligger centralt med kort afstand til letbane, indkøbsmuligheder og grønne områder. Ejendommen består af to ejerlejligheder. Ejerlejlighed 1 tilhører en andelsboligforening, som opløses i forbindelse med salget. Ejerlejlighed 2 – den udbudte erhvervsejerlejlighed – har tidligere været anvendt som dagligvarebutik (Spar) og står i dag tom. Lokalerne er oplagte til indretning af tandlægeklinik, lægeklinik, fodterapeut, apotek eller andre sundhedsfaglige behandlere.

Mulighed for etablering af moderne sundhedshus Glostrup Kommune ser gerne, at ejendommen udvikles til et sundhedshus med flere behandlere samlet under ét tag. Bygningen er i ét plan med to indgange – én på hver side af ejendommen – hvilket giver optimale adgangsforhold for både patienter og personale. Der er gode parkeringsmuligheder og mulighed for nem af- og påsætning tæt ved indgangene, for Flextrafik. Da ejendommen tidligere har huset et supermarked, står den klar til fuld ombygning og nyindretning. Det giver kommende ejer eller lejer stor fleksibilitet i forhold til at skabe moderne klinik, behandlingsfaciliteter og patientområder efter behov.

Oplagt for behandlere med ydernummer Lokalerne vil være særligt attraktive for behandlere med ydernummer i Region Hovedstaden, der kan opnå godkendelse til at flytte praksis til området. Lokaler udgør iht BBR: 434 m2 + 92 m2 lager = total 526 m2. (Fællesudgift E/F: 35.508 pr år / Dækningsudgift: 30.729 kr pr år / Grundskyld 23.498 kr pr år.) Ejerudgift samlet = 7.477 kr pr md PRISIDE: 7,9 MIO (overtages som beset) ELLER: LEJE: 59.175 kr PR MD + forbrug. Udlejer leverer nøglefærdig renovering af lokaler efter aftale med lejer.

Ny mini-MBA fra Plandent til dig, der driver din egen klinik

Klar til næste skridt som klinikejer?

Drømmer du om at rykke dig – ikke bare som tandlæge, men som klinikejer og leder? Så er vores nye Dental mini MBA for dig. På Danmarks første mini-MBA, målrettet dig som klinikejer, får du værktøjerne til at sætte retning og udvikle en sund klinik, hvor både mennesker og økonomi trives – og hvor du har overskud til at være den leder, du drømmer om at være. Tilmeld dig senest 15. januar til Early Bird-pris

plandent.dk/dental-mini-mba

Scan QR-koden og tilmeld dig Dental mini MBA