FORSKNING
NEUROPATISKE
SMERTER plager livskvaliteten og rammer skævt Daglige kroniske smerter er desværre et vilkår for mere end hver anden med sclerose, og en særlig type smerte ser ud til at ramme kvinder og personer med højere handikapniveau oftere og voldsommere.
S
merter gør ondt, men de har ofte en livsvigtig funktion. Nemlig at fortælle os, at vi skal passe på og stoppe den handling, vi har gang i. Men der findes smerter, som ikke er til gavn for noget eller nogen. En af de typer kaldes neuropatiske smerter, og de er ikke ualmindelige hos mennesker, der har sclerose. Desværre er der stadig meget mystik omkring netop disse smerter, men to forskere fra Tyrkiet delte under EAN-kongressen i foråret interessante resultater fra deres forskning i neuropatiske smerter hos personer med sclerose. ”I vores undersøgelse har vi sigtet efter at kunne evaluere
18 • MIT LIV MED SCLEROSE · NR. 3 · 2020
hyppigheden og alvorligheden af neuropatiske smerter hos patienter med sclerose og finde ud af, hvilken effekt smerterne har på livskvaliteten,” skriver forskerne i deres præsentation af studiet.
Ikke alle rammes ens Resultaterne indikerer, at både køn og handikapniveau har indflydelse på, hvem der oftest udvikler neuropatiske smerter. Det samme gælder for intensiteten af smerterne. Ud af de 100 deltagere med sclerose tegnes et tydeligt billede af, at det hyppigst er kvinder og personer med en høj handikapudvikling, der får neuropatiske smerter. Det er også dem, der oftest oplever smerterne værst, hvilket
rammer livskvaliteten. Det har de to forskere fundet ud af ved at benytte et spørgeskema kaldet DN4 og en smerteskala, LANSS, der omfatter en kort klinisk vurdering og et spørgeskema, som deltagerne skal svare på. ”Vores observationer viser, at en højere EDSS (handikapscore)
