2 minute read
5 Adfærd i boligen
Forhold i boligens indeklima kan, som beskrevet i kapitel 4, have stor betydning for beboernes sundhed og trivsel (1). Ud over boligforhold afhænger kvaliteten af indeklimaet i en bolig også af beboernes adfærd, herunder udluftnings- og rengøringsadfærd samt indendørs hold af kæledyr. Hyppig udluftning kan fjerne eller reducere indendørs luftforurening samt holde luftfugtigheden nede (2). Dette er særligt relevant i forbindelse med madlavning og badning. Madlavning kan blandt andet være kilde til stegeos og damp, hvilket kan medføre partikelforurening og øget luftfugtighed indendørs (1). Derudover kan gasafbrænding i forbindelse med madlavning bidrage til forurening med kvælstofilter i luften (1). Under badning afgives endvidere betydelige mængder vanddamp, hvilket kan øge luftfugtigheden indendørs (3). I boliger med automatisk mekanisk ventilation er beboernes udluftningsadfærd dog af mindre betydning for kvaliteten af indeklimaet. Nyere forskning peger på, at udluftning og ventilation i soveværelset kan forbedre luftkvaliteten og derved forbedre søvnkvaliteten (4). På den måde ser ud til, at bl.a. det at sove med åbent vindue ud til det fri eller åben dør til resten af boligen kunne have en positiv indvirkning på søvnen (4). Dog kan det at sove med åbent vindue også have en negativ indvirkning på søvnkvaliteten, hvis der forekommer høje lyde udendørs (5). Ud over udluftning er rengøring også med til at sikre et godt indeklima i boligen (6). Eksempelvis kan støvsugning fjerne støv, der blandt andet kan indeholde husstøvmider, skimmelsvampesporer, bakterier og skadelige partikler fra cigaretrøg og stegeos (7). Derudover kan rengøring med vand og sæbe fjerne snavs og mikroorganismer, såsom bakterier og vira, fra overflader i boligen (6). Kæledyr i boligen kan også påvirke indeklimaet. Eksempelvis indeholder hår og hudceller fra kæledyr allergener, der kan frigives til den indendørs luft og fremkalde allergisymptomer i øjne, næse, luftveje og hud (8). Derudover peger nogle studier på, at eksponering for allergener fra kæledyr er forbundet med en forværring af astmasymptomer blandt personer med astma, der er overfølsomme over for de pågældende allergener (9). Nogle af de indendørs kæledyr, der oftest fremkalder allergiske reaktioner, er hunde, katte og en række gnavere, såsom kaniner og hamstere (10). Andre dyr, såsom eksempelvis fugle, fisk og padder, fremkalder sjældent allergiske reaktioner. Fugle kan dog støve meget, hvilket kan genere personer med følsomme luftveje (10). I denne undersøgelse er udluftningsadfærd blevet belyst ved at spørge respondenterne, hvor ofte de inden for de sidste 14 dage har henholdsvis luftet ud, brugt emhætte eller anden udluftning i forbindelse med madlavning og sørget for ekstra ventilation/udluftning efter badning. Respondenterne er endvidere blevet spurgt til, om de på den pågældende årstid, hvor spørgeskemaet blev besvaret, sov med åbent vindue eller åben dør til det fri samt åben dør til resten af boligen. Rengøringsadfærd er blevet belyst ved at spørge respondenterne, hvor ofte de inden for de sidste 14 dage har støvsuget og vasket gulv. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt ind til, hvorvidt de har pelsdyr eller fugle i boligen, hvortil de kunne svare: ’Ja, én eller flere hunde’, ’Ja, én eller flere katte’, ’Ja, andre pelsdyr’, ’Ja, én eller flere fugle’ eller ’Nej, ingen sådanne dyr’. Som beskrevet i kapitlet Metode forekommer der visse metodemæssige forskelle i forbindelse med dataindsamlingen i henholdsvis 2000 og 2021, hvilket kan have påvirket resultaterne. Endvidere blev data i 2021 indsamlet i en periode, hvor der i forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien var indført en række midlertidige tiltag og restriktioner i Danmark, hvilket ligeledes kan have påvirket resultaterne.
