3 minute read
4 Boligforhold
Indeklimaet i boligen kan bidrage med betydelige miljøpåvirkninger i dagligdagen og således have stor betydning for beboernes sundhed og trivsel (1). Et dårligt indeklima kan blandt andet medføre træthed, hovedpine og irritation af slimhinder i øjne, næse og luftveje (1). Endvidere er indeklimaforurening forbundet med en øget risiko for udvikling og forværring af astma, allergi, luftvejsinfektioner, KOL, lungekræft og hjertekarsygdomme (2). Kvaliteten af indeklimaet i boligen afhænger blandt andet af boligforhold, såsom eksempelvis opvarmningskilder, mulighed for udluftning, fugtforhold og gulvbelægning (3). Brug af kakkelovn, brændeovn, pejs, oliepejs eller gasovn til opvarmning af boligen kan bidrage til indendørs partikelforurening samt forurening med kulilte og kvælstofilter, hvilket er forbundet med en række negative helbredseffekter (3, 4). Eksempelvis estimeres det, at omkring 550 mennesker dør for tidligt hvert år i Danmark som følge af partikelforurening fra brændeovne og anden træfyring (5). Ud over de nævnte opvarmningskilder kan madlavning også bidrage til partikelforurening af indeklimaet (6). Madlavning kan ligeledes øge luftfugtigheden indendørs, hvilket kan forværre problemer med skimmelsvamp og husstøvmider, idet skimmelsvampe vokser på fugtige overflader og husstøvmider trives i fugtige miljøer (1). Endvidere kan en høj luftfugtighed i boligen bidrage til nedbrydning af boligens byggematerialer, hvilket kan forurene den indendørs luft yderligere (7). Væsentlige kilder til fugt i boligen udgøres ud over madlavning også af blandt andet badning samt vask og tørring af tøj indendørs (7). Forekomst af fugtskjolder eller mugpletter på de indendørs overflader i boligen vil typisk være tegn på uheldige luftfugtighedsforhold (7). Ventilation og udluftning i boligen er afgørende for at fjerne eller reducere indendørs luftforurening samt holde luftfugtigheden nede (8). Dermed har ventilationsmulighederne i boligen, herunder særligt i badeværelse og køkken, stor betydning for indeklimaet. Samtidig er det dog værd at bemærke, at forurening fra trafik og industri i udeluften ligeledes kan bidrage til forurening indendørs med den tilførte luft udefra (3). Også gulvbelægningen i boligen kan have betydning for indeklimaet, idet eksempelvis tæppebelægning kan medføre en øget forekomst af husstøvmider (9). I dette kapitel beskrives forekomsten af særlige opvarmningskilder i boligen, udluftningsmuligheder i badeværelse og køkken samt fugtskader og gulvbelægning. Særlige opvarmningskilder er i denne undersøgelse blevet belyst ved at spørge respondenterne om, hvorvidt de har en kakkelovn, brændeovn eller pejs i boligen. I 2021 er respondenterne ligeledes blevet spurgt til, om de har en flytbar varmekilde som f.eks. oliepejs eller gasovn i boligen. For at belyse forekomsten af fugtskader i boligen er respondenterne blevet spurgt til, hvorvidt de har fugtskjolder eller mugpletter på vægge, lofter eller gulve i boligen. Hertil er svarkategorierne i 2021 følgende: ’Ja, med en samlet udbredelse på 50 x 50 cm eller mere’, ’Ja, med en samlet udbredelse på mellem 20 x 30 cm (et A4-ark) og 50 x 50 cm’, ’Ja, men kun med en samlet udbredelse på mindre end 20 x 30 cm’ og ’Nej, har hverken fugtskjolder eller mugpletter’. I 2000 er svarkategorierne formuleret således: ’Ja, med en samlet udbredelse på 50 x 50 cm eller mere’, ’Ja,
men kun med en mindre samlet udbredelse’ og ’Nej, har hverken fugtskjolder eller mugpletter’. Se kapitlet Metode for information om forskellene på de to dataindsamlinger. Ventilationsmuligheder er blevet belyst ved at spørge respondenterne om, hvilke af de oplistede ventilationsmuligheder de har i boligen. De oplistede ventilationsmuligheder er ’Vindue eller dør ud til det fri fra badeværelse’, ’Udluftningsventil eller åbning i væg, loft eller vinduesramme i badeværelse’ og ’Emhætte over komfur’, hvortil respondenterne kunne sætte kryds ved enten ’Ja’ eller ’Nej’ ud for hver ventilationsmulighed. Respondenterne er endvidere blevet spurgt ind til, hvilken gulvbelægning der er i det rum, de henholdsvis benytter til at sove i og opholder sig mest i, når de er vågne. Her kunne respondenterne sætte kryds ved følgende svarkategorier: ’Trægulv’, ’Gulv belagt med vinyl, linoleum eller kork’, ’Fast tæppe (væg-til-væg) eller et stort tungt tæppe’, ’Flere løse tæpper’ og ’Andet, f.eks. fliser, terrazzo eller klinker’.
Endeligt er forekomsten af fjernvarme og varmepumper blevet belyst på baggrund af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret. Som beskrevet i kapitlet Metode forekommer der visse metodemæssige forskelle i forbindelse med dataindsamlingen i henholdsvis 2000 og 2021, hvilket kan have påvirket resultaterne. Endvidere er data i 2021 indsamlet i en periode, hvor der i forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien var indført en række midlertidige tiltag og restriktioner i Danmark, hvilket ligeledes kan have påvirket resultaterne.
