3 minute read

Bilag A. Klassifikation af udvalgte variable

Next Article
1 Indledning

1 Indledning

Erhvervsmæssig stilling

Klassifikation af erhvervsmæssig stilling er baseret på en kombination af svarpersonernes selvrapporterede oplysninger om erhvervsmæssig stilling og registerbaserede oplysninger fra Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet i 2020 hos Danmarks Statistik. Nedenstående definition er benyttet. Fra spørgeskemaet i 2021 anvendes spørgsmålene ’Er du i arbejde?’ og ’Er du under uddannelse?’ Begge spørgsmål har svarmulighederne ’Ja’ og ’Nej’. Fra Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet i 2020 hos Danmarks Statistik anvendes oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen (SOCIO13). Der er anvendt følgende hierarki til definitionen af erhvervsmæssig stilling: 1) Personer, der er fyldt 65 år pr. 1. januar 2021, er defineret som alderspensionister 2) Personer i aldersgruppen 16-24 år, der har svaret ’Ja’ i spørgsmålet ’Er du under uddannelse?’, er defineret som værende under uddannelse. 3) Personer i aldersgruppen 16-24 år, der har svaret ’Nej’ i spørgsmålet ’Er du under uddannelse’ og ’Ja’ i spørgsmålet ’Er du i arbejde?’ er kategoriseret som ’Beskæftiget’. 4) Personer i aldersgruppen 25-64 år, der har svaret ’Ja’ i spørgsmålet ’Er du i arbejde?’ er kategoriseret som ‘Beskæftiget’. 5) Personer i aldersgruppen 25-64 år, der har svaret ‘Nej’ i spørgsmålet ‘Er du i arbejde?’ og ’Ja’ i spørgsmålet ‘Er du under uddannelse?’ er kategoriseret som ‘Under uddannelse’. 6) Personer, der ikke er klassificeret på baggrund af ovenstående, er kategoriseret på baggrund af information fra SOCIO13 i Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet i 2020 hos Danmarks Statistik. a. Personer, der er angivet som selvstændige og lønmodtagere, er kategoriseret som ‘Beskæftiget’. b. Personer, der er angivet som arbejdsløse i mindst et halvt år samt kontanthjælpsmodtagere, er kategoriseret som ‘Arbejdsløse’. c. Personer, der er angivet som modtagere af sygedagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere samt andre, er kategoriseret som ‘Andre uden for arbejdsmarkedet’. Andre i SOCIO13 dækker over personer uden tilknytning eller med lille tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp og ikke er under uddannelse (1). d. Personer, der er angivet som ‘Under uddannelse’ er er kategoriseret som ‘Under uddannelse’

Uddannelse

Klassifikation af uddannelse er baseret på registerbaserede oplysninger om højest fuldførte uddannelsesniveau i september 2020 hos Danmarks Statistik. Klassifikationen af uddannelse er baseret på ‘International Standard Classification of Education’ (ISCED) (2). I rapporten anvendes en opdeling i tre grupper: 1) Grundskole (ISCED 1-2) 2) Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse (ISCED 3-4) 3) Videregående uddannelse (ISCED 5-8)

Klassifikation af samlivsstatus

Grupperingen af samlivsstatus er fremkommet ved at kombinere svarpersonens egne oplysninger om, hvorvidt han eller hun bor sammen med en ægtefælle, samlever eller kæreste, med registeroplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) om civilstand. Samlivsforhold grupperes i følgende to grupper:

1) Samboende: Personer, der ifølge CPR er gift eller i registreret parforhold (gifte), og personer, der i spørgeskemaet angiver, at han eller hun bor sammen med en ægtefælle, samlever eller kæreste, men som ifølge CPR ikke er gift eller i registreret parforhold (samlevende).

2) Enlige: Personer, der ifølge CPR er skilt eller separerede og ikke har angivet, at de er samlevende (separeret, skilt), personer, der ifølge CPR er enker eller enkemænd og ikke har angivet, at de er samlevende (enkestand), samt personer, der ifølge CPR er ugift og ikke har angivet, at de er samlevende (ugifte).

Klassifikation af ejerforhold

Information omkring ejerforhold er baseret på information omkring udlejningsforhold fra Bygningsog Boligregistret hos Danmarks Statistik (3). Ejerforhold er inddelt i følgende grupper: 1) Ejer (Bolig er benyttet af ejeren) 2) Lejer (Bolig er udlejet) Boliger, der i registeret er angivet som ‘Ikke benyttet’ samt ‘Ukendt udlejningsforhold’ , er i analyserne registreret som missing (n=44). Beboere i andelsboliger vil optræde som lejer, da det er andelsboligforeningen, der ejer boligerne (4).

Klassifikation af boligtype

Information omkring boligtypen er baseret på information omkring boligenhedens anvendelseskoden fra Bygnings- og Boligregistret hos Danmarks Statistik (3). Boligtype er inddelt i følgende grupper: 1) Etageboliger 2) Enfamilieshus (Fritliggende enfamilieshuse/parcelhuse) 3) Kæde-, gård og rækkehuse 4) Landejendom (stuehuse til landejendomme) 5) Andet (f.eks. døgninstitution, kollegium, sommerhuse og lignende) Boligenheder med ukendt anvendelseskode eller en anvendelseskode, der ikke indikerer at enheden bliver brugt til beboelse (f.eks. kontor), er i analyserne angivet som missing (n=60).

Klassifikation af boligalder

Information omkring boligens opførelsesår er baseret på information fra Bygnings- og Boligregistret hos Danmarks Statistik (3). Det har været muligt at indhente information på bygningsniveau for 79,2 % af svarpersonerne (n=8.987). Der findes information om bygningens opførelsesår for 8.957 personer. Boligens opførelsesår er klassificeret i tre grupper:

1) ≤1961 2) 1662-1982 3) ≥1983

Den gennemsnitlige boligalder (median og interquartile range (IQR)) i hver af de tre kategorier er; 1) ≤1961 (median: 93 år; IQR: 73-120) 2) 1662-1982 (median: 48 år; IQR: 44-53) 3) ≥1983 (median: 18 år; IQR: 10-31)

Referencer

1. Danmarks Statistik. SOCIO13 [https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/personindkomst/socio13]

2. Børne- og undervisningsministeriet. Det ordinære uddannelsessystem [https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/overblik-over-det-danskeuddannelsessystem/det-ordinaere-uddannelsessystem]

3. Christensen G. TheBuilding and Housing Register. Scandinavian journal of public health. 2011;39(7 Suppl):106-8.

4. Danmarks Statistik. Boligogørelsen. [https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen/stati stisk-behandling]

This article is from: