2.2. SYNLIGHED VED INDARBEJDELSE

Next Article

UNGEUNIVERSET

Synlig cirkulær økonomi projektet er en væsentlig faktor for Aalborg Kommune, som gerne ser genanvendelse af sunde byggematerialer implementeret på en måde, som er synlig for både brugere og offentlighed. Der stilles således krav om anvendelse af mindst ét cirkulært materiale i byggeriet, som kommer fra lokalområdet.

For at bakke op om et cirkulært Nordjylland har Aalborg Kommune Bygninger købt 30.000 genbrugsmursten af virksomheden Gamle Mursten. Det forventes, at der kan leveres ca. 30.000 genbrugsegnede mursten, som kan stilles til rådighed for totalentreprenøren, hvis totalentreprenøren ønsker at gøre brug af dem. Der er ikke tale om et krav men alene en mulighed for at gøre brug af de ressourcer, som kommunen allerede er i besiddelse af. Murstenene kan ikke anvendes som bærende elementer.

Murstenene stilles til rådighed for projektet, og tilbudsgiver kan vælge at anvende stenene sit projekt, ved at købe dem af bygherre.

Stenene leveres maskinrensede og CE-mærkede efter DS/EN-772.

Databladene på anbefalede mørteltyper er vedlagt som bilag.

• KKH 20/80/500 anbefales til opmuring af genbrugsmursten på de indvendige vægge.

• KKH 20/80/475 anbefales til opmuring af genbrugsmursten på de udvendige vægge.

Det er ikke intentionen, at det blot skal handle om at spare CO2, og så gemme genbrugsmurstenene væk. Det er mest interessant og meningsfuldt, hvis genbrugsmurstenene bliver synlige.

Det har været vigtigt for os, at de cirkulære tiltag i projektet er både synlige og nyttige, for på den måde at inspirere alle brugerne af byggeriet.

En anden mulighed kunne være, at man genbruger nogle af de materialer, der er til overs fra byggepladsen, men der vil være mange flere muligheder, og totalentreprenøren opfordres til at finde løsninger, som spiller sammen med projektets arkitektur og materialestrategi. Opmærksomheden henledes dog på, at hvis genanvendte materialer anvendes som bærende elementer eller klimaskærm, skal metoderne være veldokumenterede.

Det vægtes højt, at genbrugsmaterialerne gør det ud for et andet materiale, så der spares et andet materiale. Dvs. genbrugsmaterialerne skal ikke blot anvendes som pynt.

2.3. CIRKULÆRT INVENTAR

Aalborg Kommune har en indkøbsaftale for cirkulære læringsmiljøer til kommunens skoler. Aftalen dækker over rådgivning om indretning af læringsmiljøer, der tilgodeser forskellige former for læring og møbler, som kan være genbrugte, istandsatte eller nye. Herudover er der opmærksomhed på muligheden for at gøre brug af ”ansatte på kant af det normale arbejdsmarked”, som kan varetage reparationer, istandsættelse og vedligeholdelse af møblerne.

Aalborg Kommune vil, for den del af inventaret de leverer, indkøbe dette som cirkulært.

Det genbrugte inventar er med til at understøtte og tydeliggøre signalet om den cirkulære tankegang hele projektet. Inventaret kan, hvis det er nødvendigt, indkøbes som restaureret, istandsat, omdannet eller hvis muligt som genanvendt direkte.

Hvis der ikke kan fremskaffes brugt inventar det nødvendige omfang, kan der købes nyt inventar, som er cirkulær. ’Cirkulær’ dækker her over lange levetidsgarantier, garanti for reservedele, nem rengøring, at det kan skilles ad, vejledning den daglige vedligeholdelse af inventaret, brugervejledning og evt. konstrueret af genbrugsmaterialer såsom genbrugstræ eller genbrugstekstiler.

Hvor der anvendes genbrugt inventar, skal det til enhver tid overholde gældende regler for børnemøbler – på det tidspunkt, hvor det er produceret.

2.4. CIRKULÆR LEGEPLADS

I et Interreg-projekt (CircularPP) Aalborg Kommune arbejdes der med cirkulært udbud af udendørsmiljø og legeplads på Børne- og Ungeunivers Stigsborg. Hovedprincippet her er, at man –ud over at tænke i ’mindste anskaffelsessum’, som man ofte gør i sådanne indkøb – har fokus på en holistisk tilgang, hvor fokus er beplantning, underlag/terræn, redskaber og bevægelse/læring, samtidig med at der ses på miljøpåvirkning, levetider, driftsomkostninger, muligheder for genanvendelse i andre sammenhænge eller måske endda på at anvende genbrugt inventar.

Tankesættet bag dette minder meget om tankerne bag LCC- og LCA-beregninger og spiller på den måde godt sammen med profilen for bæredygtighed for Børne- og Ungeuniverset.

Samlet set skal entreprenøren levere et udeareal, der udover sin funktion og fleksibilitet også skal indeholde principper og tanker omkring cirkulær legeplads, hvor lange levetider, lav vedligeholdelse og genbrug er blandt de vigtige parametre.

2.5. DESIGN FOR DISASSEMBLY

Mulighederne for at nedtage, flytte og omorganisere uden spildprodukter er en væsentlig faktor i hele fortællingen om cirkulær økonomi på Børne- og Ungeunivers Stigsborg. At der skabes mulighed for at tilpasse bygningen, efter ændrede behov fremtiden, med et minimum af forbrugte ressourcer, er et vigtigt element for Aalborg Kommune, og med Børne- og Ungeuniverset ønsker man at være foregangsprojekt indenfor feltet. Der lægges derfor op til en meget åben og kreativ proces arbejdet med at indtænke så mange nedtagnings – og omformningsstrategier som muligt.

Som eksempler til inspiration kan nævnes:

• Anvendelse af mekaniske samlinger, der kan understøtte tankegangen.

• Nedbringelse af brugen af skum, fuger og andre materialer, som ikke kan demonteres.

• Implementering af koncepter for nedrivning og nedrivningsplaner.

Fokus bør – ved valg af indsatsområde – være på de områder, der bidrager til øget fleksibilitet eller på de materialer, der har største mængde indlejret energi.

2.6. BÆREDYGTIG BYGGEPLADS

Aalborg Kommune arbejder fremadrettet fokuseret på at sikre, at deres byggepladser etableres og driftes så bæredygtigt som muligt.

Bl.a. arbejder vi et skandinavisk projekt (https://www.s2c-eu.com/stigsborg-boerne-ogungeunivers/) med at skabe en bæredygtig byggeplads – konkretiseret via tre indsatsområder:

• Affaldssortering og genanvendelse

• Fossilminimeret byggeplads

• Information på byggeplads

2.6.1. AFFALDSSORTERING OG GENANVENDELSE

Der stilles krav om, at entreprenøren sikrer en gennemarbejdet model for genanvendelse af de byggematerialer, som bliver til overs byggeprocessen – som minimum ved at stille krav til sorteringen på typer mm. Byggepladsens affaldssortering skal indrettes, så der kan sorteres flest mulige fraktioner, der kan gå til genbrug eller genanvendelse og dermed understøtte principperne i cirkulær økonomi. Konceptet for affaldssortering skal gerne forholde sig til byggeriets faser og ikke være et stationært princip omkring f.eks. X antal fraktioner hele byggefasen, hvis nogle af fraktionerne kun anvendes en kort periode.

Følgende tilgang kan tjene som inspiration til planlægningen af affaldskonceptet:

• Reducér den producerede mængde affald gennem bl.a. korrekt opbevaring af byggematerialer, planmæssig leverance af byggematerialer ift. mængder, anvend viden om returordninger til byggemarkeder eller materialeleverandører, og gør nytte af partnerskaber med aktører, der handler med ”brugte” byggematerialer etc.

• Sortér affald og ressourcer korrekt så højst mulige niveau af affaldshierarkiet kan opnås (genbrug og genanvendelse).

• Reducér brandbart affaldsmængden mest muligt.

2.6.2. FOSSIL- OG ENERGIMINIMERET BYGGEPLADS

Det er et krav i forbindelse med opførelsen af Børne- og Ungeuniverset, at totalentreprenøren arbejder fokuseret på at minimere anvendelsen af fossiler og energi for derved at minimere mængden af CO2 emissioner. Der lægges således vægt på, at der i størst muligt omfang anvendes el-drevne maskiner og værktøj frem for maskiner og værktøj med forbrændingsmotor. For det maskineri, der ikke er eldrevet, vil det være et krav, at man anvender 2. generation biodiesel eller HVO100.

Følgende tilgange kan derudover tjene som inspiration til planlægningen af koncept for fossilminimering af byggepladsens drift::

• Vedr. opvarmning og udtørring: Benyt fjernvarme i udtørringsfasen og anvend natsænkning opvarmningsfasen.

• Benyttelse af skurvogne med god isoleringsevne, udskiftning af el-radiatorer med varme-pumper i skurvogne og isolering mellem skurvogne mm.

• Benyt LED på byggepladsen for at sikre lavest mulige energiforbrug og anvend en styring af lyset, så det ikke brænder, når der ikke er behov for det (tom skurvogn eller tom byggeplads).

2.6.3. INFORMATION PÅ BYGGEPLADS

Nærmiljø og lokalområde skal inspireres af og have mulighed for at skabe en tilknytning tilbyggeriet. Det understøtter et fælles ejerskab og ansvar overfor den efterfølgende brug af bygningen. Dette kan fx praktiseres ved at skabe en involverende byggeplads, som via både offentlige invitationer og specifikt planlagte arrangementer målrettet en begrænset interessentgruppe, åbner pladsen op for formidling af dels projektets intentioner og byggeriets stade – herunder med særligt fokus på de bæredygtige tiltag, som gøres hele projektets livscyklus

Derfor ønsker bygherren, at der etableres et fælles mødested, som rummer informationer om byggeriets stade og formidler projektets visioner og baggrund, når det gælder bygningen og dets omgivelser.

Herudover er en væsentlig intention ift. formidling at skabe stor synlighed omkring, hvilke bæredygtige tiltag projektet repræsenterer. Det giver mulighed for allerede inden ibrugtagning at få skabt en fælles forståelse af, hvad huset kan og står for i dets levetid, fx ved at synliggøre effekter ved nogle af de særlige tiltag, man har fokuseret på.

2.6.4. LCA OG LCC

I forbindelse med udarbejdelsen af det endelige projektmateriale vælges i samarbejde med bygherre - komponenter og materialer, der bedst muligt tilgodeser miljø samt drift og vedligeholdelsen af ejendommen. De ovenfor angivende tanker og intentioner skal således ses som en ”positiv” liste i den videre bearbejdning af projektet, uden at dette nødvendigvis må anses for at være udtømmende forhold til en samlet miljømæssig vurdering. Herunder henvises også til krav om LCC- og LCA-beregninger iht. DGNB.

Et væsentligt udgangspunkt i forbindelse med det indledende DGNB-arbejde har været at få implementeret de bæredygtige delmål: Cirkulær økonomi, FN’s 17 verdensmål, SMARTe løsninger og commissioning. Under DGNB er der arbejdet med to særlige underemner: Livscyklusanalyse for økonomi og miljø (LCC) og (LCA) samt biodiversitet.

LCA og LCC er vigtige redskaber for at vurdere materialer og metoder ud fra deres påvirkning på miljøet og økonomien. Derfor er det fra Aalborg Kommunes side et krav, at der arbejdes målrettet med LCA og LCC.

Processen for LCC og LCA er delt op i tre faser. Faserne skelner mellem beslutninger om materialer og bygningsdele der skal træffes inden, under og efter et udbud i totalentreprise.

2.6.4.1. INDEN UDBUD

a) Definition af ønsker og proces. Dette er foretaget og afspejles nærværende udbudsmateriale.

b) LCA og LCC - undersøgelse af muligheden for fjernkøling i samarbejde Aalborg forsyning. Denne undersøgelse er foretaget og Aalborg Kommune har besluttet sig for at tilbyde fjern-køling.

2.6.4.2. UNDER UDBUD

a) Totalentreprenører vurderer og vælger tilbudsfase materialer og bygningsdele mm. ud fra LCA og LCC.

b) Totalentreprenøren leverer tilbudsfasen en procesbeskrivelse af håndtering af LCA og LCC under p rojektering og udførelse.

2.6.4.3. UNDER PROJEKTERING OG UDFØRELSE

a) Totalentreprenør håndterer LCA og LCC iht. procesbeskrivelsen og beregninger foretages.

Der vil inden for prioriteringen af den økonomiske ramme være fokus på, at der kan træffes totaløkonomiske og miljømæssige fornuftige valg under hele byggeriet. Det vil skabe mulighed for at træffe valg, der sparer betydeligt på driftsøkonomien og/eller miljøpåvirkningerne og samtidig opfylder projektets intentioner for pædagogiske og kloge kvadratmeter.

LCA: Ved at indtænke livscyklus fra projektets start er det muligt at reducere klimaaftryk og ressourceforbrug. I livscyklusovervejelserne skal indgå cirkulære overvejelser omkring, hvordan materialer, der kommer fra kredsløbet, ved endt anvendelse kan indgå i kredsløb igen. Der skal kunne gøres rede for, hvordan livscyklus-vurdering på materialers klimabelastning har indgået de enkelte designprioriteringer i det tilbudte projekt. Ligeledes skal entreprenøren lade vurderinger af materialers klimaaftryk understøtte prioriteringer de efterfølgende projekteringsfaser efter kontraktindgåelse.

2.6.5. SAMARBEJDE

Et ønske til gennemførelse af nærværende opgave efter de beskrevne udbuds- og entrepriseprincipper er, at det sikres, at der skabes et tæt samarbejde mellem totalentreprenøren og bygherren med det formål at sikre, at projektets kvalitet, økonomi og tid overholdes. Dette skal søges gennemført ved bl.a. at inddrage udførelseskompetencer i projekteringsfasen og samtidig etablere en arbejdsform som øger den gensidige respekt og tillid mellem parterne, gennem en åben og ærlig kommunikation. Det er bygherrens forventning, at projektorganisationens sammensætning indeholder kompetencer, der kan støtte hinanden, til gavn for den samlede proces og for at sikre opfyldelsen af forventningerne til byggeopgaven.

I de beskrevne tildelingskriterier i udbudsbetingelser er der lagt op til, at totalentreprenøren bl.a. skal fokusere på de ”bløde” værdier (organisation) og fremkomme med forslag til styringsredskaber for opgavens samlede gennemførelse (kvaliteten af den tilbudte løsning), således at der sikres en god forankring af processen gennem projekteringen til byggeriets fysiske udførelse.

Det er således bygherrens forventning, at der overordnet fastlægges en strategi for opgavens løsning, der bygger på åbenhed, for derigennem at skabe et grundlag for et tillidsfuldt samarbejde.

Det forventes også, at totalentreprenøren fastholder den ønskede strategi overfor sine underrådgivere og -entreprenører, således at der herigennem opnås størst mulig værdi gennem hele processen.

Det kan være udfordrende at stille krav til bæredygtighed, blandt anden fik vi en ny DGNB manual under udbuddet, og derfor en ny tilretning af krav.

Vi har også i forløbet fået en verdensmålsstrategi, som vi skulle tage højde for.

Sådan vil det altid være, når store projekter strækker sig over en årrække. Det kan også være svært fastfryse ambitiøse målsætninger i et udbud, når udviklingen går stærkt, og man gerne vil være ambitiøs også i 2025, når skolen står færdig.

3. FORUNDERSØGELSER

• Forureningsundersøgelser (gammel kemigrund)

• Geotekniske undersøgelser

4. UDBUDSFORM

Udbuddet er gennemført som et udbud med forhandling i henhold til udbudslovens §§ 61-66 (Lov nr. 1564 af 15. december 2015).

Baggrunden herfor er, at kommunen har vurderet, at totalentreprisekontrakten som følge af projektets kompleksitet ikke kan tildeles uden forudgående forhandling.

a) En prækvalifikationsfase b) En tilbudsfase

Der indgås en totalentreprisekontakt med vindende tilbudsgiver.

5. ANSVARSFORDELING: ABT18

6. PRÆKVALIFIKATION

Her blev der konkurreret på økonomisk og finansiel formåen samt teknisk og faglig formåen fra lignende projekter.

7. FORHANDLING

Efter forhandlingsforløbets afslutning afgiver tilbudsgiverne et endeligt tilbud, hvorefter kommunen tildeler totalentreprisekontrakten til den tilbudsgiver, som har afgivet det endelige tilbud, som afspejler det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Efter tilbudsfristens udløb vurderer kommunen, om det er hensigtsmæssigt at afholde individuelle forhandlingsmøder med tilbudsgiverne.

Eventuelle forhandlingsmøder vil have en varighed på 2 – 2.5 time med den første halve time afsat til tilbudsgivers egen præsentation af sit tilbud. Forud for forhandlingsmødet fremsendes en dagsorden.

På baggrund af forhandlingsmøderne vil kommunen vurdere, om tilbudsgiverne skal afgive endnu et tilbud. Kommunen forbeholder sig ret til at gennemføre flere forhandlingsrunder.

Efter forhandlingsfasen er afsluttet, vil kommunen opfordre tilbudsgiverne til at afgive et endeligt tilbud. De endelige tilbud skal afgives på baggrund af det samlede udbudsmateriale. Hvis kommunen har udstedt et revideret udbudsmateriale, skal det endelige tilbud afgives på baggrund heraf. Tilbudsgiver skal det endelige tilbud markere eller på anden måde angive, hvor dette adskiller sig fra det indledende tilbud.

Det var et dialogemne i den anden forhandlingsrunde, kan man sige, hvor vi endte med en aftale eller i et kompromis, hvis man kan sige det sådan, hvor vi kommer med stenene som bygherreleverance.

Vi tager ansvaret for kvaliteten og så videre i forhold til det.

Til gengæld skal de heller ikke bygges ind i en risikofyldt bygningsdel. De skulle så komme med et bud på, hvor henne i konstruktionen det kunne bygges ind uden at være sådan en risikofyldt del af den bærende konstruktion i facaden eksempelvis. Og så skulle de tage det håndværksmæssige ansvar. De ved jo lige, hvordan man murer de her sten op.

BYGHERRE – om forhandling

8. MINDSTEKRAV

Mindstekrav:

• Anvendelse af mindst ét cirkulært materiale byggeriet.

• Brug af el - subsidiært 2. generation biodiesel eller HVO100 til byggepladsens maskiner og værktøjer.

• At der arbejdes med LCA og LCC.

• DGNB Certificering.

Totalentreprenøren er ansvarlig for, at byggeriet bliver DGNB-certificeret efter DGNB version 2020 for nybyggeri til ”guld” samtidig med, at der skal opnås ”DGNB Hjerte”. Projektet skal både præcertificeres og certificeres.

Alle krav ”Særlige betingelser ”skal tolkes som minimumskrav, hvor der via DGNB-certificeringen kan stilles skærpede krav.

9. TILDELINGSKRITERIER

Tildelingskriteriet er det ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” jf. udbudslovens §162 stk. 1, pkt. 3, med følgende underkriterier:

(Delkriterier vægter ved evalueringen lige): KVALITET AF DET TILBUDTE PROJEKT 60% ORGANISATION OG METODEBESKRIVELSE 10%

Et generelt råd er, at jo mere præcist og entydigt bygherre kan beskrive, ikke kun minimumskrav, men også hvad der konkurreres på af ønsker til bæredygtighed, des lettere er det for bydende at demonstrere, hvordan man lever op til det ønskede.

PRIS 25%

TOTALENTREPRENØR – om tildelingskriterier

9.1. PRIS

Ved evaluering af underkriteriet ”pris” vil kommunen lægge vægt på den samlede evalueringstekniske tilbudssum eks. moms.

9.2. KVALITET AF DET TILBUDTE PROJEKT

Underkriteriet knytter sig til arkitektur, funktionalitet, Børne- og Ungeuniverset og bydelen, bæredygtighed, materialemæssig og teknisk kvalitet.

I forhold til underkriteriet ”kvalitet af det tilbudte projekt indenfor bæredygtige og cirkulære tiltag” lægges der særligt vægt på:

Byggeriets evne til at indarbejde bæredygtighed på en spændende og innovativ måde, herunder at:

• Tilbudsgiver i projektbeskrivelsen og illustrationerne formår at formidle og understøtte bæredygtig adfærd for børn og andre brugere.

• Tilbudsgiver i projektbeskrivelsen og illustrationerne formår at arbejde med cirkulær økonomi, herunder synlige tiltag, cirkulær legeplads samt design for disassembly på en måde, der understøtter projektets visioner.

• Tilbudsgiver i projektbeskrivelsen og illustrationerne formår at arbejde med bæredygtig byggeplads på en måde, der understøtter projektets visioner.

• Tilbudsgiver i projektbeskrivelsen og illustrationerne indarbejder SMARTE-løsninger på en måde, der understøtter kommunens ønske om læring på en spændende og inspirerende måde.

• Tilbudsgivers beskrivelse af, hvordan DGNB-processen håndteres, skaber tryghed for, at tilbudsgiver har forståelse for DGNB-processen, herunder at der skabes tryghed for, at certificeringsmålet om DGNB-guld kan opnås for Projektet.

• Byggeriet understøttes af tekniske løsninger, udformning og materialer høj kvalitet, som vil minimere fremtidige drift- og vedligeholdelsesomkostninger i et bæredygtigt perspektiv, herunder at tilbudsgiver dokumenterer god forståelse for de opstillede krav til tekniske anlæg samt udviser god forståelse for vigtigheden af, at de tekniske anlæg er visionært opbygget.

9.3 ORGANISATION

Tilbudsgiver har en tilstrækkelig, hensigtsmæssig og effektiv projektorganisation med en tilstrækkelig erfaring, faglig bredde og dybde til at kunne udføre projektet kvalificeret gennem hele forløbet, herunder at kunne lede projektet.

10. KILDER

• Udbudsbetingelser

• Særlige betingelser

• Det værdibaserede byggeprogram

• Teknisk byggeprogram

BYGHERRE AGDER FYLKESKOMMUNE

BYGHERRERÅDGIVER AGDER FYLKESKOMMUNE HAR IKKE

BENYTTET BYGHERRERÅDGIVNING PÅ PROJEKTET

BYGGETEAM BANEHEIA PARK CONSTO SØR AS (ENTREPRENØR)

ENTREPRISESUM 184 MILL. (EKSKL. MOMS OG BYGGEGRUND)

M2 7354

TID 2022-2024

1. PROJEKTBESKRIVELSE

Agder indhenter tilbud og forslag til løsninger på køb af eller leje af amtshus med mulighed for eventuelt køb. Fylkeskommunen ønsker, at Amtshuset i Agder skal blive et centralt fundament i arbejdet med at realisere bæredygtighedsmålene i regionplanen. Amtshuset skal være en fysisk repræsentation af amtsrådets værdier og mål. Byggeriet bliver derfor vigtigt som inspirationsarena for hvordan andre kan arbejde for at nå regionens mål.

2. CIRKULÆRT TEMA

CO2 besparelse i byggeriet og på byggepladsen.

3. FORUNDERSØGELSER

Ingen.

4. UDBUDSFORM

Totalentreprise med konkurrencepræget dialog.

5. ANSVARSFORDELING

Svarende til ABT18.

6. PRÆKVALIFIKATION

Prækvalifikationen var åben for alle og indebar, at tilbudsgivere skulle udfylde et skema herunder spørgsmål vedr. team, organisation og sandsynligheden for at imødekomme Agder Kommunes ønsker. Såfremt der meldte sig flere end 3-5 tilbudsgivere, ville Agder Kommune vælge tilbudsgivere på baggrund af følgende spørgsmål:

1. En kort beskrivelse af udbyderens adgang til ekspertise og kapacitet inden for projektering, teknik, konstruktion, dokumentation af klima- og miljøvenlige kontorbygninger eller lignende bygninger enten til udlejningsejendomme eller til salg af ejendomme.

2. O plysninger om op til tre referenceprojekter, som virksomheden har gennemført/solgt eller udlejet i løbet af de seneste 5 år. For hvert referenceprojekt skal der oplyses om: a) kundens navn b) navn på projektet c) projektets størrelse d ) afsluttet år e) arbejdspladskoncept f ) bygningens klima- og miljøprofil

Det, som kan være svært i dialogprocessen, er at give tilbudsgivere tilstrækkelig konkret tilbagemelding og samtidig behandle de forskellige bydende ens.

Forholdet mellem at guide tilbudsgiverne

– som er det vi skal – og diktere dem, hvad vi som bygherre ønsker, er lille og samtidig helt væsentligt, for at behandle alle lige og sikre en sund konkurrence.

8. MINDSTEKRAV

Brug af biodiesel køretøjer på byggeplads.

9. TILDELINGSKRITERIER

Ved evaluering af tildelingskriteriet Klima- og miljøprofil vil opdragsgiver evaluere tilbuddene baseret på CO2-besparelser ved tilbudt byggeri i forhold til et opstillet referencebyggeri (70%) og fossilfri byggeplads (30 %).

ARKITEKTONISK LØSNING 40%

PRIS 40%

KLIMA- OG MILJØPROFIL 20%

Som bygherre havde vi fuldt indblik i selve modellen for beregning af LCA, samt de materialer, volumener og tilhørende EPDer, der indgik i beregningerne. De tilbudsgivendes forslag og

CO2-BESPARELSER VED TILBUDT BYGGERI IFT. TILPASSET REFERENCEBYGGERI ( 70%) tilhørende beregninger blev evalueret, kommenteret og justeret i de tre dialogrunder før, selve tilbuddet blev indgivet. Herved sikrede vi, at tilbuddene blev beregnet mest muligt korrekt i forhold til det skitserede byggeri og samtidig, at de indkomne tilbud var mest muligt sammenlignelige.

Opdragsgiver vil etablere og tilgængeliggøre et referencebyggeri ud fra størrelsen på arealerne i rum- og funktionsprogrammet, som er baseret på NS3720, som er den nationale standard for CO2-beregninger i Norge.

Tilbudsgiver skal levere et forslag til byggeri, hvor LCA (beregnet OneClick, der svarer til Danske LCAByg) er brugt til at simulere de faktiske udslip ved det tilbudte byggeri. Differencen mellem referencebyggeriets CO2-belastning og CO2 belastningen i tilbudsgivers byggeri vil være konkurrencefaktoren i dette tildelingskriterie. Solceller kan ikke være en del af CO2-beregningen.

FOSSILFRI B YGGEPLADS (30%)

Der er krav til fossilfri byggeplads nærværende projekt. Det er acceptabelt at bruge transportmidler, som bruger fossilt brændstof til at laste og afhente materialer mv. På selve byggepladsen skal brændstoffet være fossilfrit.

Der er et ønske om at bruge mindst mulig energi – uafhængigt af energikilde – den samlede byggeproces. Beskrivelsen af, hvordan byggearbejdet er planlagt, vil blive evalueret ud fra, hvordan det sandsynliggøres at målsætningen om at bruge mindst muligt energi efterleves. Når det gælder redskaber og transport inde på byggepladsen, er den foretrukne energikilde brug af fjernvarme til byggetørring. Når det kommer til værktøj og transport inde på grunden, er den foretrukne rækkefølge af energikilde: a. el/batteri, b. brint (fremstillet med vedvarende energi og brug af vand som grundlag for elektrolyseprocessen), c. biodiesel.

Dokumentationskrav: Beskrivelse, der viser maskiner og udstyr med betydning for emissioner på byggepladsen, med oplysninger om energipærer (el/brint/bio) og emissionsniveau. Det er graden af emissionsfrie maskiner i forhold til det samlede antal udbudte maskiner, der er genstand for evaluering inden for dette tildelingskriterium.

I vurderingerne af de pågældende delkriterier, vil det også tælle positivt, hvis leverandøren foreslår innovative løsninger på de forhold, der er søgt beskrevet.

Udbudte maskiner og udstyr er bindende for tilbudsgiver. Afvigelser fra den tilbudte løsning i implementeringsprojektet vil kunne medføre en sanktion/dagbøde svarende til udgiften til leje af maskiner som beskrevet tilbud.

10. KILDER

• Nytt fylkeshus i Agder Tilbudsforespørsler og konkurranseregler

• Agder fylkeskommune inviterer til dialogkonferanse om anskaffelse av nytt fylkeshus, med påfølgende en-til-en møter

PROJEKT 5

BIKUBENFONDEN: THORAVEJ 29:

COMMUNITY FOR KUNSTERISK

UDVIKLING OG SOCIAL INNOVATION & ART

HUB COPENHAGEN

BYGHERRE HØBBET AS (EJES 100% AF BIKUBENFONDEN)

BYGHERRERÅDGIVER EMCON A/S

BYGHERRERÅDGIVER ARKITEKTUR COBE ARKITEKTER

JURIDISK BYGHERRERÅDGIVER SIRIUS ADVOKATER

TOTALENTREPRISE TEAM HOFFMANN A/S |

PIHLMANN ARCHITECTS ABC RÅDGIVENDE INGENIØRER

ENTREPRISESUM CA. 95 MIO. KR (EKSL. MOMS OG EX. BYGHERRELEVERANCER)

UDBUD MED FORHANDLING

M2 (EKSISTERENDE EJENDOM) CA. 4.620 M2

FORDELT PÅ 4 ETAGER, KÆLDER CA. 1.715 M2

TIDSPLAN UDBUDT AUGUST 2021 OG BYGGERIET

FORVENTES AFLEVERET JULI 2024

Projekt 5

BIKUBENFONDEN: THORAVEJ 29

– COMMUNITY FOR KUNSTERISK UDVIKLING OG

SOCIAL INNOVATION & ART HUB COPENHAGEN

1. PROJEKTBESKRIVELSE

Projektet formål er at transformere en erhvervsejendom på Thoravej 29 i København til at danne rammerne for et community af ambitiøse mennesker og organisationer fra særligt socialområdet og kunstfeltet, men også andre fagområder. Der indrettes café, formidlings- og scenerum samt værksteder og udstillingsrum drevet af kunstinstitutionen Art Hub Copenhagen.

Bikubenfonden ønsker at udvikle Thoravej 29 til et sted, der med sine fysiske faciliteter kan skabe de bedste forudsætninger for udvikling og nyskabelse. Byggeriet skal synliggøre de aktiviteter, der foregår for både interessenter og for lokalområdet. Byggeriet skal signalere bygherres værdier gennem nyskabende arkitektur og et funktionelt, bæredygtigt design.

2. CIRKULÆRT TEMA

Bikubenfonden er en privat bygherre med høje ambitioner – også hvad angår bæredygtighed. Med sit køb af en eksisterende ejendom Københavns nordvest-kvarter var ambitionen at gennemføre et projekt, hvor man som bygherre tæt samarbejde med byggeriets parter udvikler nyskabende arkitektur af international klasse, og efter de højeste bæredygtighedsstandarder.

Transformationen af bygningen på Thoravej har fokus på løsninger, der peger mod en mere klimavenlig fremtid. Valget af at genanvende en eksisterende bygning med sunde betonkonstruktioner er en del af ambitionen om at reducere ressourceforbrug og CO2 aftryk.

Den åbne tilgang har været afgørende. Vi har ønsket at skabe en proces, hvor tilbudsgiverne har skullet bruge deres innovationskraft maksimalt for at møde målene i byggeprogrammet. Det valgte team har så valgt at fokusere bl.a. på genbrug dvs. en cirkulær strategi for bygningen. Dette var ikke givet udfald set fra bygherres side, da vi netop ønskede at få de bydende på banen med de bedste og mest bæredygtige løsninger. Den tilgang har været afgørende både for byggeriets kvalitet og nytænkning men også for at få et engageret team til at løse opgaven.

I udbudsmaterialet/byggeprogrammet er der sat en række overordnede målsætninger for at skabe arkitektur i verdensklasse og et flagskib for alternativ tænkning, som kan danne rollemodel for bæredygtighed uden præcist at definere, hvordan målsætningerne ønskes omsat i byggeriet. Der er dermed lagt op til nyskabelse og et åbent muligheds- og udviklingsrum for de bydende.

Bikubenfonden ønsker, at byggeriet skal certificeres efter DGNB systemet, der netop arbejder med helhedsbetragtninger ift. både sociale, økonomiske, økologiske, ressource- og samfundsmæssige aspekter. Certificering af bygninger med blandet anvendelse eller anvendelse, der ikke falder ind de DGNB´s prædefinerede bygningstyper, skal certificeres efter projektspecifikke kriterier, og disse kriterier skal afklares nærmere samarbejde med GBC (Green Building Council) Danmark. Bikubenfonden ønskede de højeste standarder, og det har vist sig muligt at certificere projektet til DGNB guld og platin.

Der blev gennemført grundige analyser af råhus og installationer forud for udformning af selve byggeprogrammet, for at vi kunne sikre os, at de ønsker vi formulerede i byggeprogrammet, var realistiske i forhold til bygningens og installationernes stand og kvalitet.

Den åbne tilgang til at lade tilbudsgivere indholdsudfylde, hvad bæredygtighed konkret skal indebære, udtrykker bygherres ønske om at give tilbudsgiverne plads til selv at definere løsninger i de indgivne tilbud og gennem den videre programmering samarbejde med Bikubenfonden.

3. FORUNDERSØGELSER

Der blev foretaget en byggeteknisk gennemgang af ejendommen - herunder fotodokumentation, undersøgelse af hovedstatik og konstruktionsmæssig fleksibilitet som grundlag for konkurrencedeltagernes forslag til transformation. Endvidere vurderinger af alle installationer ift. genanvendelse og løbende vurderinger af potentiale for genanvendelse af bygningsdele, f.eks. vinduer, døre, foldevægge osv. . Der er gennemført en miljøscreening og brandteknisk vurdering, og som grundlag for konkurrencen et rumligt analysearbejde fra COBE, for at kvalificere indpasning af programmets funktioner i bygningen, bl.a. med forudsætning om etablering af åbninger mellem etagerne.

Konkurrencens udvalgte tilbudsgivere har derefter kvalificeret disponering og omfang af genanvendelse i forhold til såvel program som statik – bl.a. ved at besigtige de eksisterende betonkonstruktioner og gennemgå de oprindelige tegninger, som er fremsendt af betonleverandøren, der leverede de oprindelige betonelementer i 1967. Det endelige projekt verificeres af tredje part.

Det er ubetinget en fordel at afklare eksisterende forhold på forhånd, så de bydende ikke får for mange usikkerheder. Her kunne vi have haft glæde af endnu mere detaljerede forundersøgelser forud for tilbudsgivning. Af bl.a. de tekniske installationer. Den åbne proces var meget lærerig for os alle sammen. Processen har bl.a. betydet, at vi undervejs har skullet prioritere ret hårdt, fordi bygherre har ønsket at give prioritet til nye innovative ideer. Denne prioritering er bl.a. resulteret i, at nogle af de ønsker, der initialt blev stillet i byggeprogrammet, er prioriteret væk, fordi andre elementer har været vigtigere. Bygherres mulighed for at blive klogere undervejs og afgøre, hvilken balancering der er bedst inden for den økonomisk ramme, har været afgørende i projektet.

BYGHERRERÅDGIVER – om forundersøgelser

Det er rigtig godt, at man fornemmer et højt ambitionsniveau i udbudsmaterialet. Men det er endnu bedre, at det ikke dikteres, hvordan projektet skal tegnes.

ARKITEKT – om forundersøgelser

4. UDBUDSFORM

Privat totalentreprisekonkurrence med forudgående shortlisting af arkitekter og totalentreprenører. Der indgås en totalentreprisekontakt med vindende tilbudsgiver, hvor der er lagt særlig vægt på arkitektens ledende rolle i videreudviklingen af konkurrenceforslaget.

5. ANSVARSFORDELING: ABT18

Udbudsmodellen var valgt for at skabe rum for dialog og dermed rum for fokuseret udvikling. Modellen sikrer bl.a. at de bydende får tidlig feedback og ikke spilder tiden på uønskede løsninger.

BYGHERRERÅDGIVER – om udbudsform

6. PRÆKVALIFIKATION

Bikubenfonden har et ønske om at bruge transformationsprocessen aktivt, bl.a. til at bringe yngre talentfulde arkitekter i spil i en proces og med en aftalemæssig ramme, som kan sikre tilstedeværelsen af de nødvendige erfaringer og kompetencer, som kræves for at bringe en sådan opgave sikkert mål. Herunder evnen til at videreudvikle og realisere transformeringen af ejendommen i et værdiskabende samarbejde og udviklingsforløb med Bikubenfonden, Art Hub Copenhagen m.fl. Med afsæt i et greb der fanger visionen og de forskelligartede og sammensatte programkrav til bygningens rum, funktioner og anvendelse – til Art Hub Copenhagen, communitiets og områdets interessenter – og samtidig sikre den fysiske gennemførelse af projektet, alt inden for en bunden økonomisk og tidsmæssig ramme.

Bikubenfonden valgte at prækvalificere alt tre yngre tegnestuer, som herefter har sat hold med tre af Bikubenfonden udvalgte Totalentreprenører. De tre konkurrenceteams blev i juni 2021 sat i gang med at udarbejde konkurrenceforslag/tilbud på transformationen af Bikubenfondens eksisterende ejendom på Thoravej 29, København NV, med henblik på aflevering og ibrugtagning i foråret 2024.

Arkitekter og entreprenører fik 10 dage til at afholde dialogmøder 1-1 med alle, hvorefter parterne selv traf valg om etablering af tre teams.

Den åbne proces har ikke været lige let for entreprenøren gennem forløbet.

Der har været mange ubekendte, der har skullet afklares undervejs i et tæt samarbejde, og hvor bygherres indstilling til at betale, der hvor der reelt besluttes nye og dyrere løsninger, har været afgørende.

BYGHERRERÅDGIVER – om ansvarsfordeling

7. PROJEKTKONKURRENCE

Projektkonkurrencen rummede en dialogproces, der indeholdt følgende skridt:

• Kickoff med alle tre teams - deltagelse af nøglepersoner fra alle tre teams samt Bikubenfonden, Art Hub Copenhagen og bygherrerådgivere. Mødet havde det formål, at etablere et tydeligt fælles afsæt og forståelse for Bikubenfonden og Art Hub Copenhagens visioner for udvikling af ejendommen/stedet.

• Spørgsmål besvares frem til 6 dage før endelige aflevering.

• Under spørgsmål- og svarperiode afholdes dialogmøde mellem bygherre og konkurrenceteams, hvor tilbudsgiveres indledende overvejelser om hovedgreb og disponering af bygningen præsenteres til fælles drøftelse og feedback.

Aflevering: Der gennemføres tre afleveringer.

Der blev givet uddybende skriftlig feedback – til den mundtlige – til alle tre hold forlængelse af præsentationsmøderne.

8. MINDSTEKRAV

Bygherren er ikke underlagt mindstekrav.

9. TILDELINGSKRITERIER

Mest kvalitet for pengene, hvor der tildeles på baggrund af det tilbudte skitseprojekt med tilhørende proces og organisering samt bygningsintegreret kunst, set forhold til den givne økonomiske ramme.

BEDØMMELSEN SKER UD FRA KONKURRENCEAFLEVERINGEN:

• Skitseprojekt

• Proces

• Organisering

• Bygningsintegreret kunst set i forhold til den økonomiske ramme

9.1. BEDØMMELSEN

Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af skitseprojektet, beskrivelserne og procesbeskrivelse samt prisen, idet kvaliteten af den samlede idé vægtes højere end procesbeskrivelsen, som vægtes højere end prisen for realisering af Udviklingsfasen, herunder de skematiske oplysninger om budgetvurdering og materialevalg, som fremgår af Tilbudslisten.

Bygherren havde tilknyttet en række fagpersoner (arkitekter), som deltog i tilbudspræsentationerne og bedømmelsen, med henblik på at medvirke til dialog og feedback på projekterne og afslutningsvis indstille en anbefaling til Bygherren.

Ved bedømmelsen blev der lagt vægt på følgende:

At det afleverede skitseprojekt på en overbevisende måde, svarer på Bygherrens vision – som beskrevet i Byggeprogrammet - og herunder er arkitektonisk nyskabende, har en klar identitet og etablerer en fleksibel og funktionel ramme, med rumlig kvalitet og variation, samt bidrager til lokalområdet.

Endvidere, at der er vist en prioriteret og argumenteret disponering af de krævede funktioner og sammenhænge, samt arkitektonisk og teknisk set gennemtænkte løsninger, på de krav og forventninger, der fremgår af Byggeprogrammet.

At forslagets samlede udformning kan forventes at give et godt indeklima. vurderingen vil indgå f.eks. dagslysforhold, solafskærmning, akustik, energiforbrug, driftsøkonomi. Underkriteriet vil blive evalueret på baggrund af en samlet vurdering af det fremsendte tilbudsmateriale.

Der lægges vægt på, at procesplanen på en hensigtsmæssig måde illustrerer og beskriver beslutninger og inddragelsen af interessenter i hele kontraktperioden, og at der ved bemandingen er sikret solide og relevante kompetencer, samt nødvendig erfaring til opgaven. Endvidere lægges der vægt på at tilbudsgivers organisation er hensigtsmæssig, med klare kommando- og kommunikationsveje samt en klar ansvarsfordeling. Gode samarbejdsevner er en forudsætning.

At der inden for Targetprisen, tilbudte løsninger og materialer samlet set og kvalitetsmæssigt understøtter behovet for en langtidsholdbar/bæredygtig, service- og driftsvenlig, velfungerende og smuk bygning. Herunder at der tilbydes solide, og robuste materialer, der patinerer smukt, at de tilbudte tekniske løsninger og komponenter er baseret på anerkendte og velafprøvede principper, og at materialer og komponenter generelt har en positiv bæredygtig profil.

Den dialogprægede udbudsform var meget værdifuldt, fordi den sikrede, at vi brugte vores tid fornuftigt og ikke spildte tid på at afprøve løsninger, som ikke havde bygherres interesse. Dette er efter min mening noget af det bedste ved dette konkurrence setup, det skaber værdi for alle parter.

Bedømmelsen og resultatet heraf fremsendes efterfølgende til de bydende indeholdende bygherrens kommentarer og vurderinger.

På baggrund af de endelige konkurrenceforslag gennemførtes en vurdering af hvert konkurrenceforslag, til Bygherrens endelige beslutning, hvorefter der slutforhandledes frem mod tildeling af Totalentreprisekontrakten til stilleren af bedste forslag/tilbud. Herefter indledtes samarbejdet om videreudvikling af projektets kvalitet, løsninger, funktionalitet, bygbarhed mv.

10. KILDER

• Byggeprogram

• Byggesagsbeskrivelse

• Fællesbetingelser (ABT 18)

• Udbudsbetingelser