SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Next Article

INDLEDNING

Både bygherrer og tilbudsgivere bag de fem byggeprojekter peger på, at det er helt afgørende at have klare konkurrencekriterier og veldefinerede begreber for de cirkulære elementer, man som bygherre ønsker i et byggeprojekt. Ligesom det er afgørende, at lade byggeriets kvalitet fylde mere i bedømmelsen af konkurrencen end byggeriets pris. Flere af de udbudte byggeprojekter arbejder med fast pris – omvendt licitation – for herigennem at undersøge, hvordan man kan få mest kvalitet og cirkularitet for pengene.

Anbefalingerne fra partnerne bag de fem analyserede byggeprojekter er følgende:

1. Plads til innovation og metodefrihed

En hel central anbefaling er at give plads til rådgiverne og de udførendes kreativitet og innovation.

Hvis man som bygherre ønsker at transformere tidligere bygninger eller opføre nyt byggeri med nye og relativt uprøvede principper, er det afgørende for den kvalitet, man kan forvente, at tilbudsgiverne får mulighed for at spille ind med dét, som de er gode til. Nemlig at udvikle løsninger, der kan indfri bygherres ambitioner.

Offentlige bygherrer skal være præcise omkring mål som eksempelvis et ønsket bestemt CO2aftryk pr. m2, eller at byggeriet skal konstrueres med en procentdel genbrug. Dette for at gøre det muligt at vurdere de indkomne tilbud i forhold til hinanden med en kendt og gennemskuelig målestok. Men man kan med fordel formulere detaljerede krav til, hvad der præcist skal bruges af materialer, og hvordan byggeriet skal konstrueres, sammen med de udførende entreprenører, for at sikre både metodefrihed og frihed til at prioritere, hvordan man bedst opnår målet. Det er fx tilfældet Roskilde Kommunes byggeri af p-hus Musicon.

Private bygherrer har mulighed for at give endnu mere plads til innovation end offentlige bygherrer og lade de bydende bidrage til at definere og konkretisere den overordnede vision. Bygherres ønsker kan her være mere generelle og overordnede. Det skete fx i Bikubenfondens byggeri af Thoravej 26.

Anbefalingen om at skabe plads til innovation og metodefrihed hos tilbudsgiverne, handler om at give plads til parternes forskellige kompetencer og dermed sikre det bedste grundlag for, at bygherre får mest mulig kvalitet for pengene. Det anbefales desuden at bygge udbuddet op, så tilbudsgivere konkurrerer på cirkularitet frem for mindstekrav. Det er særligt vigtigt ikketraditionelle byggerier, da mindstekrav ellers let kan blive et benspænd for bygherre udvælgelsen af det vindende tilbud.

2. Klare kriterier og definitioner at konkurrere på

Som bygherre skal man beskrive og definere sine ønsker for det færdige byggeri. Det er en forudsætning for at få klare og sammenlignelige tilbud, og det er en forudsætning for, at tilbudsgiverne præcist ved, hvad der bliver efterspurgt.

Hvis man efterspørger genbrug, skal man definere, om det er genbrug 1:1, eller om man også accepterer up- og downcycling. Hvis man ønsker et byggeri, der er designet, så det kan skilles ad, skal man definere præcist, hvad det indebærer. Om adskillelsen skal finde sted på modul-, produkteller materialeniveau, og hvad adskillelsen konkret skal betyde. Helst ved at bruge anerkendte standarder. Flere af de beskrevne cases har netop haft udfordringer med utilstrækkelige definitioner og kriterier. Bygherrerne har derfor efterfølgende ønsket, at de i udgangspunktet havde været mere præcise. Generelt og fælles i alle fem cases er, at bygherrerne udbyder de cirkulære underkriterier under hovedkriterier som kvalitet, arkitektonisk løsning og funktion.

De underkriterier der er brugt i de fem cases, er samlet en matrix nedenfor.

CIRKULÆRE KRITERIER

LCA BEREGNING

BRUG AF BRUGTE BYGGEMATERIALER

DESIGN FOR ADSKILLELSE

BRUG AF EL ELLER BIODIESEL PÅ BYGGEPLADSER

DGNB

KEMI I BYGGEMATERIALER

ROSKILDE KOMMUNE PARKERINGSHUS MUSICON LEJERBO CIRCLE HOUSE, 60 BOLIGER

AALBORG KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEUNIVERSET

AGDER KOMMUNE/NORGE

ADMINISTRATIONSBYGNING

BIKUBENFONDEN

THORAVEJ 29 , COMMUNITY FOR KUNSTNERISK UDVIKLING OG

SOCIAL INNOVATION & ART HUB

COPENHAGEN

Man bør forsøge at nedbringe de usikkerheder, der er ved at bygge med brugte materialer og produkter, med grundige forundersøgelser.

Forundersøgelser af kemi, miljøforhold, statik, æstetisk og funktionel kvalitet er afgørende for, at tilbudsgiverne har et tilstrækkeligt grundlag at give tilbud på. Ligesom forundersøgelser kan give både bygherre og tilbudsgivere et præcist billede af, hvad man endnu ikke ved, og kan tage forbehold for i kontrakten. Tilstrækkelige forundersøgelser er med andre ord forudsætningen for en oplyst drøftelse af pris, ansvar og risiko.

At give tilbud på brugte byggematerialer og byggeprocesser, der ikke på forhånd er velafprøvede, indeholder stor usikkerhed for entreprenøren. En usikkerhed, der oftest omsættes i risikopræmie (højere pris) og derved fordyrer byggeriet. Anbefalingen er, at parterne gennem dialog præcist får identificeret, hvor usikkerheden er, så de kan få forholdene undersøgt og kan tage forbehold for resultaterne af undersøgelserne i kontrakten. Det indebærer, at bygherren er villig til i udgangspunktet at tage ansvaret og først indgå aftale med entreprenøren senere forløbet, når de tilstrækkelige informationer er til stede.

Se fx Roskilde Kommunes byggeri af p-hus Musicon på side 24.

4. Udbudsformer, der tillader samarbejde Samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende er afgørende, hvis et byggeri, der har indarbejdet cirkulære kriterier, skal lykkes. Alt nyt er svært. Og at bygge med allerede brugte materialer er altid unikt og skal vurderes det enkelte tilfælde. Det indebærer, at bygherre altid bør vælge en udbudsform, der tillader dialog mellem bygherre, rådgivere og entreprenør. Læs mere om cirkulære udbudsformer publikationen: Cirkulære Udbud.

I de fem valgte cases er dialog og forhandling om, hvordan man bedst opnår de cirkulære mål og bedst udfører arbejdet, afgørende. De offentlige bygherrer har valgt enten udbudsformen ”konkurrencepræget dialog” eller ”udbud med forhandling”.

5 Projekter Med Mindstekrav Og

KONKURRENCEKRITERIER, DER OMHANDLER

Cirkul R Konomi

Cirkul R Konomi

De fem byggeprojekters udbudsmateriale, som vi har valgt at præsentere i eksempelsamlingen, er alle valgt ud fra bygherrernes ambitioner om at bygge med genbrug, genanvendelse, transformation og cirkulære designprincipper. Alle fem byggeprojekter har i udbudsmaterialet enten mindstekrav eller konkurrencekriterier, der omhandler cirkulær økonomi.

De tekststykker, der er trukket frem og gengivet fra de fem byggeriers udbudsmateriale, fokuserer udelukkende på at give læseren et billede af, hvordan de cirkulære greb er håndteret. Store dele af udbudsmaterialet er således udeladt, da det vedrører øvrige forhold.

De fem eksempler omfatter tre byggerier, udbudt af danske bygherrer, som er omfattet af udbudsloven: To kommuner og et alment boligselskab; et byggeri, der er udbudt af en privat bygherre, og ét der er udbudt af en norsk kommune.

Alle fem eksempler kan bruges som inspiration for andre bygherrer og deres rådgivere.

Projekt 1

ROSKILDE KOMMUNE – P-HUS I MUSICON

1. PROJEKTBESKRIVELSE

Etablering af parkeringsanlæg på Musicon, kvarter Indfaldet i Roskilde.

2. CIRKULÆRT TEMA

Roskilde Kommune har et bredt fokus på bæredygtighed for p-huset inden for hvilket, der indgår cirkulære elementer: Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger – globale som lokale – samt reduktion i påvirkning af biodiversitet.

Det cirkulære tema er ressourceforbrug og brug af fornyelige ressourcer.

Hvordan bæredygtighed – herunder de cirkulære elementer – skal indtænkes i projektet, er beskrevet i en bæredygtighedsplan for p-huset:

CO2 BEGRÆNSNING

Der ønskes en bygning med lav miljømæssig påvirkning. Derfor skal livscyklus tænkes ind i projektet både forhold til valg af materialer og udformning af løsninger samt æstetiske overvejelser. Dette dokumenteres bl.a. gennem redegørelse for livscyklus med fokus på CO2, der afleveres forbindelse med tilbud og udarbejdelse af livscyklusberegning i forbindelse med hovedprojekt.

Det er bygherres ønske, at totalentreprenør i forbindelse med tilbud afleverer en LCA-redegørelse, der i prosa redegør for de designmæssige valg, der er truffet, forbindelse med det tilbudte projekt. Redegørelsen skal indeholde tilstrækkelig detaljeret information om overvejelser i designfasen og dokumentation for implementering det faktiske bygningsdesign til at sandsynliggøre, at den valgte løsning er optimeret på baggrund af disse overvejelser. Der skal udelukkende fokuseres på CO2 (Global Warming Potential) i redegørelsen.

I forbindelse med aflevering af færdigt byggeri skal der udfærdiges en livscyklusberegning for byggeriet, hvor miljøforhold undersøges for seks udvalgte bygningsdele. Disse seks er typisk de dele af et p-husbyggeri med højest miljøbelastning tilknyttet:

• Bygningsbasis (fundament)

• Terrændæk

• Etagedæk

• Ydervægge inkl. facadeaptering

• Bygningstekniske anlæg

• Dæk, trapper, ramper og altaner

Livscyklusanalysen skal ske på baggrund af beregninger foretaget i nyeste gældende version af LCA-byg på bygningsdelsniveau med de indlagte standardværdier. Der skal tages udgangspunkt bygningstypen kontor med en betragtningsperiode på 80 år. Der skal medtages miljøpåvirkninger jf. DS/EN 15804.

Foruden udarbejdelse af livscyklusberegning, skal der indhentes EPD’er, som er udarbejdet iht. DS/EN 15804 for byggevarer, som er brugt i større omfang i bygningen. EPD’er skal som minimum indeholde oplysninger for fase A1-A3, men må gerne indeholde flere oplysninger.

Fleksibilitet

Der ønskes en fleksibel bygning, der kan ændre funktion over tid. Tilføjelsen af p-hus mod syd skal i videst muligt omfang kunne ændre anvendelse og anvendes til flere formål. Samt være for forberedt for 100% konvertering til elbiler.

Jo lettere en bygning kan tilpasses ændrede krav, desto større positiv indvirkning har dette på brugernes accept, bygningens levetid og levetidsomkostningerne. En god omstillingsevne og fleksibilitet mindsker således risikoen for, at bygningen kommer til at stå tom og bidrager på langt sigt til bygningens økonomiske succes. Derfor skal bygningen planlægges så fleksibel og omstillingsvenlig som muligt.

Design For Adskillelse

For bedst muligt at fremme genanvendelsen af værdifulde materialer i affaldet skal der tages højde for, at bygningsdelene nemt kan separeres og sorteres. Det gøres bedst, hvis selve separeringen og sorteringen er tænkt ind allerede i designfasen, og materialer og komponenter så vidt muligt er monteret uafhængigt af hinanden. På samme måde skal nedtagne komponenter og materialer behandles med henblik på at sikre genanvendelse af højst mulig kvalitet, dvs. med mindst mulig miljøpåvirkning og bedst ressourceanvendelse i genanvendelsesprocessen.

For at fremme genanvendelse med høj anvendelseskvalitet anbefales det at følge nedenstående retningslinjer:

• Livscyklusbaseret montageprincip, dvs. indbyrdes placering af bygningsdele, så komponenter med kort levetid (f.eks. vindueselementer) kan udskiftes uafhængigt af komponenter med længere levetid (f.eks. facadeelementer eller konstruktioner).

• Parallelt montageprincip, dvs. at komponenter kan udskiftes uafhængigt af øvrige komponenter og bygningsdele (f.eks. ved udskiftning af beskadigede komponenter).

• Mekaniske samlinger frem for kemiske, herunder støbte, limede og laminerede samlinger, således at demontering og adskillelse kan foregå uden destruktion.

• Reversible fastgørelser (f.eks. skruer frem for søm), således at der kan foretages demontering.

• Synlige og/eller veldokumenterede samlinger, således at demonteringen kan ske enkelt og systematisk og uden destruktive indgreb.

• Demonteringslogistik: Forberedelse for fuldstændig eller partiel demontering af bygningen, herunder tilgængelighed for løfteværktøj, samt håndterbarhed, størrelse og vægt for sikker manuel nedtagning med almindeligt forekommende værktøj.

• Anvendelse af færrest muligt forskellige materialer såvel bygningen som de enkelte komponenter, således at sorteringsprocessen forenkles.

• Anvendelse af materialer, der kan genbruges i ny materialeproduktion, herunder materialer, der e r tilpasset gængse sorteringsfraktioner, kan returneres til producenten eller modtages af genbrugsvirksomheder.

Genbrug

Der skal anvendes nedknust genbrugstilslag forbindelse med in situ støbning af nye betonkonstruktioner med lav miljøklasse.

Nedrivning af gamle bygninger genererer årligt mange tusind tons betonaffald. I mange år e r denne affaldsfraktion genanvendt som bærelag under veje, pladser og belægninger, hvormed materialets oprindelige værdi forringes og udgår af det etablerede marked.

Roskilde Kommune har derfor besluttet at genanvende en mængde nedknust beton, der er lagt deponi på Musicon. Betonen er nedknust til to fraktioner, henholdsvis 0-4mm og 4-28mm. Disse to fraktioner skal genanvendes i in situ støbte konstruktioner lavere miljøklasser. Roskilde Kommune foreskriver anvendelse af materialerne som erstatning af 50% for sandfraktionen og 100% for stenfraktionen.

I dag ville vi have defineret mere præcist, hvad eksempelvis design for adskillelse indebærer, og have brugt de standarder, der er udviklet siden 2020. Der findes nu en EU standard for design for adskillelse, som vi bruger i vores nye byggerier, og der udvikles en dansk standard specifikt for design for adskillelse i byggeriet, som vi vil bruge, når den er klar. Vi ville også have bedt om forventede levetider for de valgte materialer og stillet krav til, hvordan det hele skulle bygges ind i BIM.

Siden 2020 er der også udviklet branchestandarder for udregning af CO2 i LCA Byg med angivelse af særligt CO2 belastende bygningsdele. Vi ville i dag benytte LCA byg som ramme og redskab for CO2 beregning.

Roskilde Kommunes ejendomsstrategi har besluttet et aftryk på 8,5 kg. CO2 pr. m2.

3. FORUNDERSØGELSER

Geotekniske undersøgelser og Miljøtekniske undersøgelser. Der foreligger prøvetagningsrapporter og styrkeprøvning af den nedknuste beton, samt recept for blanding.

4. UDBUDSFORM

Totalentreprisen udbydes som udbud med forhandling henhold til udbudsloven (Lov nr. 1564 af 15.12.2015 med senere tilføjelser).

a) En prækvalifikationsfase b) En forhandlingsfase c) En endelig tilbudsfase

Der indgås en totalentreprisekontakt med vindende tilbudsgiver.

5. ANSVARSFORDELING: ABT18

Med bygherreleverance/den genanvendte beton.

6. PRÆKVALIFIKATION

Der vil blive prækvalificeret op til fem ansøgere, og det tilstræbes at mindst tre ansøgere afgiver tilbud jf. §145, stk. 4. Det er afgørende, at de virksomheder, der prækvalificeres, har et solidt kendskab til udførelse af lignende opgaver.

• Referencer fra sammenlignelige leverancer udført inden for de seneste fem år. Referencer kan både være afsluttede og uafsluttede leverancer.

• Referencer hvor virksomheden har udført livscyklusanalyse og totaløkonomisk beregning kan afleveres.

Det helt afgørende her er, at man får løftet risikoen ud af kontrakten. Vi har derfor fået lavet komplette miljøtekniske undersøgelser i hele området, så udgangspunktet er oplyst, så både vi som bygherre og de bydende ved, hvor der måtte være problemstillinger, som skal løses.

Vi vidste, at byggegrunden havde været både losseplads og betonvarefabrik.

Jorden var forurenet, og vi har skullet have helt klarhed over, hvad vi havde at gøre med, for at kunne genbruge mest muligt af jorden.

I forhandlingsforløbet brugte vi denne viden til at få afdækket, hvad de bydende så af risici. Vi kunne spørge de bydende direkte, hvordan de ville håndtere den forurenede jord. Vi blev altså meget klogere sammen på, hvad vi skulle have isoleret, og hvad der skulle beskrives særlig klart. Konkret valgte vi at tage ansvaret for at leve op til miljølovens paragraf 819 ud af kontrakten.

BYGHERRE – om forundersøgelser

Den åbne dialog med bygherre har været afgørende for projektets succes. Forhandlingen, hvor vi sammen har drøftet udfordringer forbundet med bl.a. bygherres ønsker til genbrug, muliggjorde, at vi kunne isolere ubekendte og derved undgå, at vi som tilbudsgivere løb for stor risiko eller satte for høj pris for at være på den sikre side. Bygherre har - også undervejs i projektet – haft en meget åben tilgang til at løse de problemer, der opstod, i fællesskab.

TOTALENTREPRENØR – om udbudsform

Vi startede med en simpel ABT18. Og fordi vi havde gennemført miljøundersøgelser, vidste vi, at der ville dukke betonrester i jorden. Som vi så valgte at tage ansvaret for. Netop fordi vi kendte indholdet i udfordringen, blev det at overkomme den ikke konfliktfyldt.

BYGHERRE – om ansvarsfordeling

Forhandlingsforløbet opdelt tid og aktiviteter.

FRIST FOR AT STILLE SKRIFTLIGE SPØRGSM Å L FORUD FOR FORHANDLING FRIST FOR AFLEVERING AF INDLEDENDE TILBUD

FRIST FOR AT STILLE SKRIFTLIGE SPØRGSM Å L

FRIST FOR AFLEVERING AF ENDELIGE TILBUD

FORVENTET MEDDELELSE TIL TILBUDSGIVERE

AFSLUTNING PÅ STANDSTILL-PERIODE

7. FORHANDLING

I forbindelse med udbudsrunden gennemføres et orienteringsmøde samt en besigtigelse, som skal give tilbudsgiverne mulighed for at besigtige de aktuelle forhold på Musicon.

8. MINDSTEKRAV

Der skal anvendes genbrugstilslag til in situ støbning af ny beton.

Forhandlingsforløbet handler om at få tilbudsgiveres input, så byggeriet bliver bedst muligt, ligesom det handler om at minimere risiko. Vidensgrundlaget skal derfor være bedst muligt og bygherres ønsker mest muligt præcise. Så kan forhandlingen til gengæld også give bygherre et langt bedre kendskab til, hvordan byggeriet bedst løses, før kontrakten underskrives.

BYGHERRE – om forhandling

Man bør tilstræbe at få mest muligt over i konkurrencen. Det indebærer nemlig, at de bedste ideer kommer i spil, og at de udførende tager størst muligt ejerskab, hvilket skaber det bedste forløb og det bedste resultat.

BYGHERRE – om mindstekrav

9. TILDELINGSKRITERIER

Tildelingskriterie vil være økonomisk mest fordelagtige tilbud med bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor der alene konkurreres på kvalitet i henhold til §162 i udbudsloven (Lov nr. 1564 af 15.12.2015 med senere tilføjelser). Der vil blive anvendt følgende tildelingsmodel: (Med ligelig vægtning af underkriterierne)

9.1 ARKITEKTUR

Design for adskillelse, fleksibilitet.

9.2 FUNKTION

Der er valgt konstruktionsløsninger, der videst muligt reducerer omfanget af materialer, herunder bærende konstruktioner, belægninger og installationer.

• Der er videst muligt omfang anvendt materialer med lang levetid.

• Der er videst muligt omfang anvendt rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer.

• Der anvendes materiale med høj grad af genanvendelighed.

• Der lægges vægt på at totaløkonomisk redegørelse viser, at overvejelser omkring renhold og drift e r medtaget i design af huset.

• Der lægges vægt på at totalenergi indgår som parameter i valg af materialer.

Udbuddet og forhandlingsforløbet bør være så transparent som muligt, hvilket f.eks. indebærer, at tilbudsgivere præcist skal vide, hvad de bliver bedømt på. Ingen gummiparagraffer. Tilbudsgivere skal se, at vi som bygherre holder fast og belønner dét, der er vigtigst. Dernæst er det vigtigt at forenkle. Færrest muligt underkriterier.

BYGHERRE

Vedr. minimering af miljøbelastninger skal tilbudsgiver i beskrivelse og eventuelle tegninger begrunde og redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang tilbudsgiver opfylder målsætninger beskrevet i Bæredygtighedsplan for P-hus Indfaldet.

Der skal redegøres for 1) totaløkonomi 2) livscyklusanalyse 3) indarbejdet fleksibilitet i det tilbudte byggeri 4) bygningens genanvendelsespotentiale og egnethed for adskillelse 5) i hvilket omfang der anvendes genbrugstilslag i forbindelse med in situ støbning af nye betonkonstruktioner med lav miljøklasse.

10. KILDER

• Udbudsbrev og -betingelser

• Herunder bilag for Miljøtekniske Undersøgelser

Roskilde Kommune benytter altid Udbudsloven som juridisk ramme for udbud – også her hvor Tilbudsloven kunne have være brugt.

Både bygherre og rådgivere har været lette at komme i kontakt med, hvilket har givet en god dynamik og mulighed for at skabe en egentlig fælles ambition i projektet. Vi har alle haft stort fokus på at løse de cirkulære krav til parkeringshuset bedst muligt, og vi er alle stolte af resultatet.

TOTALENTREPRENØR – om funktion

PROJEKT 2 LEJERBO: CIRCLE HOUSE

60 ALMENE BOLIGER

BYGHERRE LEJERBO

BYGHERRERÅDGIVER PLUSKONTORET

BYGHERRERÅDGIVER VEDR. CIRKULÆR ØKONOMI GXN

TOTALENTREPRISE TEAM TORNTOFT & MORTENSEN A/S

RUM A/S SWECO DANMARK A/S

ENTREPRISESUM 60.000.000 DKK (EKSKL MOMS) M2 5.437

TID OPRINDELIGT PLANLAGTE TIDSFORLØB

JUNI 2021 (KONTRAKTINDGÅELSE) – MAJ 2023 (NØGLEKLART)

Projekt 2

LEJERBO: CIRCLE HOUSE – 60 ALMENE BOLIGER

1. PROJEKTBESKRIVELSE

Opgaven vedrører opførelse af et nyt boligprojekt bestående af 60 almene boliger inkl. fællesarealer, servicearealer, udenomsarealer mv. i Lisbjerg udenfor Aarhus.

Lejerbo ønsker som bygherre at opføre projektet Circle House, hvilket vil være verdens første almene boligbyggeri, der er bygget efter cirkulære principper. Det betyder blandt andet, at byggeriet skal kunne skilles ad igen, og at de brugte elementer, skal kunne genbruges uden at tabe nævneværdigt værdi. M ålsætningen er, at 90% af byggeriet skal kunne skilles ad.

2. CIRKULÆRT TEMA

Design for adskillelse med formålet at kunne genbruge alle de materialer og produkter der bygges med. 90% af byggeriet skal ved nedtagning kunne skilles ad og genbruges uden at tabe nævneværdig værdi.

DEFINITIONER

Design for adskillelse: Bygherres definition af ”design for adskillelse”: Bygningsdele, bestanddele og elementer skal kunne adskilles uden at gå i stykker, og uden at andre af byggeriets dele går i stykker.

Byggeriets dele skal kunne skilles fra hinanden uden at efterlade spor fra eksempelvis fuge, lim, maling, membran eller lignende, der kræver efterfølgende behandling.

For at designparameteret ”design for adskillelse” anses som opfyldt er intentionen, at byggeriets dele skal være adskillelige uden at miste værdi eller blive beskadiget. Ved byggeriets dele forstår: Bygningsdele, bestanddele og elementer. 90% genbrug er intentionen pa alle niveauer. Med bygningsdel forstås eksempelvis et vindue med bestanddele bestående af eksempelvis karm og ramme. Med elementer forstås eksempelvis skruer, glas, membraner, stormkroge, anverfere mv. i vinduet.

Hvis man som bygherre vælger at bygge med principperne design for adskillelse, skal man indstille sig på, at det byggeri, der kommer ud af det, ikke ligner alt andet. Der vil værre synlige samlinger, adgang til rørføring og anderledes overfladebehandling. Man skal derfor indstille sig på og være åben overfor en helt ny arkitektur. Vi har lagt stor vægt på, at byggeriet foregik på almindelige vilkår, dvs. uden dispensation og til den m2 pris der bygges for i den almene sektor.

BYGHERRE – om projektbeskrivelse

Det kræver stort mod af bygherre at udføre et stort byggeri på 60 boliger og 5437 m2 ud fra et nyt byggesystem, som ikke er gennemført i tilsvarende skala, som et alment byggeri før.

Det kan anbefales at udarbejde forsøgsbyggerier i mindre skala, hvor man har mulighed for at afprøve principperne eksempelvis for design for adskillelse, således at man kan tilrette, justere og optimere sine processer – herunder også forventnings-afstemme forhold vedr. teknik, æstetik og cirkulære designprincipper løbende.

BYGHERRERÅDGIVER – om projektbeskrivelse

Vi har brugt en ret snæver definition af ”design for adskillelse”, som kan være svær at efterleve i alle forhold. Det har fungeret med en snæver definition, fordi den er præcis. Samtidig er det vigtigt at signalere til de bydende, at hvis de har en løsning, som de vurderer bedre, trods den ikke lever op til de snævre krav, så skal de præsentere den. Dvs. som udgangspunkt skal kriteriet følges og hvis ikke, skal det forklares og demonstreres, hvorfor og hvordan en del af byggeriet ikke lever op til den snævre definition, men performer bedre i forhold til genbrug efter endt levetid.

Vi overvejede nøje, hvilken mængdeangivelse vi skulle bruge for graden af ”design for adskillelse”. Vi valgte volumen. Vi fravalgte vægt, da betonen i råhuset derved ville have fyldt uforholdsvis meget i opgørelsen. Vi fravalgte også antal samlinger, da bl.a. skruer derved ville blive overeksponeret.

BYGHERRE

Genbrug: https://mst.dk/affald-jord/affald/indsamleruddannelsen/affaldsregulering/centrale-ord-og-begreber/

Genanvendelse: https://mst.dk/affald-jord/affald/indsamleruddannelsen/affaldsregulering/centrale-ord-og-begreber/

Definitionerne blev beskrevet i byggeprogrammet og blev yderligere præciseret via et rettelsesblad.

3. FORUNDERSØGELSER

• Miljøscreening (nej)

• Ressourcekortlægning (nej)

• Markedsundersøgelse (nej)

• Geotekniske forundersøgelse (ja)

Udvikling af løsninger til brug for Circle House byggeriet: Forud for udbuddet af Circle House pågik en større proces, hvor arkitekter, ingeniører, entreprenører, nedrivere og materialeleverandører sammen identificerede måder at bygge et byggeri, hvor 90% skulle kunne skilles af og genbruges. Arbejdet blev finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og Realdania og dokumenteret i en række rapporter, der blev bilagt udbudsmaterialet.

4. UDBUDSFORM

Udbudsformen er udbud med forhandling efter udbudslovens §§ 61-66. Udbudsprocessen består af følgende faser: a) En prækvalifikationsfase, som er nærmere beskrevet udbudsdokumentet. b) En forhandlingsfase, som er beskrevet nærmere i dokumentet forhandlings- og tilbudsbetingelser. c) En endelig tilbudsfase, som også er beskrevet nærmere dokumentet forhandlings- og tilbudsbetingelser.

Begreberne og definitionerne er taget fra den almene verdens ”forvaltnings klassifikation” https://lbf.dk/media/1558332/hefte-5-version-2-3-2021-02-10.pdf

Hvilket medvirker til at kommunikere et ensartet sprog.

Ambitionen om at alt skal være adskilleligt fra bygningsdel til bestanddele til elementer er ambitiøst og kunne eventuelt afprøves på forskellige niveauer på forskellige mindre projekter.

Eksempelvis er det svært at overholde krav til tæthed, brand og lyd uden at bruge fuger, tape mv. hvilket besværliggør muligheden for at adskille bygningsdelene på elementniveau.

Vi er tilfredse med udbudsformen. Men vi kunne også have valgt et tidligt udbud og en hovedentreprise, hvor hovedentreprenøren er med i projektering af byggeriet. Den udbudsform er vi ved at afprøve i et andet byggeri for at få entreprenøren til at tænke med undervejs i udformningen af byggeprojektet.

5. ANSVARSFORDELING: ABT18

Der ses gode muligheder for den offentlige / almene bygherre, i at anvende AB18 / ABT18 appendikset ”APP Projektudvikling” for at få en tidlig entreprenørinddragelse. Følgende link fører dertil: https://www.ab18-guiden.dk/list/app18f. Dette er ikke anvendt på Circle House. Entreprenørmarkedet efterlyser i høj grad hovedentrepriser ifm. bæredygtige udviklingsprojekter, da de ofte ikke vil deltage i projekter med en høj risikoprofil, ligesom de ønsker, at bygherre påtager sig det største ansvar for udviklingen.

6. PRÆKVALIFIKATION

Tilbudsgivere skal fremlægge mindst to referencer til dokumentation for erfaring som henholdsvis arkitekt og ingeniør på projektering og rådgivning af bæredygtigt byggeri. Der skal vedlægges é n reference for arkitekt og é n reference for ingeniør.

7. FORHANDLING

Forhandlingsrunder: Tre møder afholdt – et forløb på otte måneder. Se forhandlingsforløbet i tidslinjen.

Vi har ved aflevering skullet vurdere, om de løsninger, som tilbudsgiver har foreslået, ville kunne skilles ad som foreskrevet. Der, hvor tilbuddet har afveget fra de løsningsforslag, der lå i udbudsmaterialet, har tilbudsgiver skullet demonstrere løsningerne – dvs. at samlingerne kunne skilles ad – undervejs i byggeprocessen. Totalentreprenøren havde ansvaret for, at samlingerne virkede efter hensigten og faktisk kunne skilles ad.

BYGHERRE – om ansvarsfordeling

Forhandlingsforløbet var meget givende både i forhold til optimering af kvalitet og pris samtidig med, at vi lærte de forskellige teams at kende. Der kom løsningsforslag, som var en del anderledes, end hvad der lå i det udbudte dispositionsforslag. Det stillede krav til os som bygherre om at kunne tage stilling til en række facetter undervejs i dialogprocessen. Dialogen med præsentation af konstruktionsdetaljer gav os indblik i løsninger, som vi kunne præsentere for driftsorganisationen i Lejerbo, ligesom vi kunne præsentere kritiske detaljer for Byggeskadefonden. Dialogen gav os dermed et indblik, der muliggjorde, at vi kunne få input fra vitale parter.

BYGHERRE – om forhandling

8. MINDSTEKRAV

Ingen.

9. TILDELINGSKRITERIER

Se vægtning denne model:

30% TILBUDT KVALITET 40% ORGANISATION 10% BYGGEPROCES 10%

9.1 TILBUDT KVALITET

I funktions- og kvalitetsbeskrivelsen skal tilbudsgiver redegøre for:

1. Genbrug – Hvordan kan projektets målsætning om, at 90 % af byggeriet kan adskilles og genbruges på bygningsdels-, bestanddels- og elementniveau uden at miste nævneværdig værdi udmøntes. Samt en beskrivelse af hvor de anvendte løsninger ikke lever op til adskillelse (de resterende max 10%).

2. Design for adskillelse – Hvordan design for adskillelse implementeres og styres æstetisk i de anvendte tekniske løsninger. Her tænkes for eksempel på mødet samlingerne mellem de forskellige bygningsdele, bestanddele og elementer samt synliggørelse af de mekaniske fastgørelsesdele som f.eks. skruer og bolte. Der ønskes redegjort for løsninger, som sikrer at beboernes indretning og brug går hånd i hånd med materialernes fremtidige genanvendelse og driften af byggeriet.

3. Materialernes karakter – Hvordan materialernes finish og materialitet kommer til udtryk i byggeriet. Eventuelt hvordan materialerne fremstår ved kontinuerligt brug og slid fra beboerne og fra ind- og udflytninger. Yderligere eventuelt hvordan materialet ser ud efter en eventuel genanvendelse og hvordan materialets historie kan aflæses, hvis der anvendes genanvendte materialer.

Vi er ikke tilhængere af mindstekrav.

Vi vil meget hellere lade tilbudsgivere konkurrere på at tilbyde mest kvalitet

– herunder cirkulære elementer –for pengene. Mindstekrav er knockoutkrav, der ikke levner plads til dialog. BYGHERRE

4. Tekniske installationer – Hvilke installationstekniske disponeringer tilbudsgiver tilbyder anvendt i projektet, og hvordan at de tekniske installationer bliver gjort tilgængelige og æstetiske, som en del af arkitekturen. Her tænkes bl.a. på hvordan installationer, som ledninger og stikkontakter monteres og disponeres, uden at disse eksempelvis skal indstøbes i beton.

5. Synlig installationsskakt – Hvordan installationskonceptet, hvor installationsrør trækkes frit i trappeopgangene, så de er tilgængelige og bliver en del af det visuelle udtryk tænkes løst hhv. æstetisk samt i forhold til brand og lyd.

6. Funktions- og kvalitetsbeskrivelsen kan, ud over redegørelserne, indeholde diagrammer, tegninger eller referencefoto.

Tilbudsgivere skal endvidere aflevere et tegningshæfte over projektets tilbudte kvalitet indeholdende konstruktionsdetaljer for ydervægge, sokkel, etageskel, døre, indervægge, tag, installationer, vinduer, mv.

Tilbudsliste og produkttilbudsliste

Tilbudsgiver skal aflevere data form af mængder på de forskellige materialer og produkter til brug for bygherres LCA.

Tilbudsgiver skal endvidere aflevere en produktliste, der indeholder data om produkters miljøbelastning.

De tilbudte produkter bliver vurderet bl.a. ud fra deres genbrugelighed. Sekundære materialer, der allerede har været brugt, bliver positivt vurderet.

9.2 ORGANISATION

Tilbudsgiver skal beskrive det organisatoriske setup og forudsætningerne for at kunne planlægge og gennemføre et cirkulært byggeri. Herunder støtteværktøjer og kommunikationskanaler.

9.3 CV'ER

Tilbudsgiver skal vedlægge CV på alle relevante funktioner byggeprocessen.

10.

Kilder

• Prækvalifikationsbetingelser

• Tilbud- og forhandlingsbetingelser