
1 minute read
INDLEDNING
from Cirkulære kriterier
by Realdania.dk
En række byggerier indeholder i dag byggeprodukter og materialer fra tidligere byggerier. Andre bygger systematisk efter cirkulære designprincipper som eksempelvis design for adskillelse eller med fornybare ressourcer. Men at bygge med sådanne cirkulære principper er nyt for de fleste. Og mange bygherrer og rådgivere er udfordrede på, hvordan de skal gribe disse byggerier an. Dvs. hvordan de skal udbyde cirkulær økonomi i byggeprojekter, og hvilke ønsker, det giver mening at lade tilbudsgivere konkurrere på. Særligt offentlige bygherrer er udfordrede, fordi udbudslovgivningen sætter grænser for, hvor eksplorativt de kan gå til værks.
Nærværende eksempelsamling beskriver, hvordan fem bygherrer konkret har udbudt fem byggerier og medtaget konkurrencekriterier, der indeholder cirkulær økonomi. Tre byggerier er udbudt af danske bygherrer, der er omfattet af udbudsloven: To kommuner og et alment boligselskab, et byggeri er udbudt af en norsk kommune, og et byggeri er udbudt af en privat bygherre.
EKSEMPELSAMLINGEN OMFATTER UDBUDSMATERIALE FOR BYGGEPROJEKTER, DER MED FORSKELLIGE INDSATSER HAR INDARBEJDET CIRKULÆR ØKONOMI VED AT:
• Transformere eksisterende byggeri til nyt byggeri for herved at forlænge byggede ressourcers levetid.
• Genbruge og genanvende materialer fra nedrevne byggerier i nybyg.
• Bruge fornyelige ressourcer.
• Forberede byggeri til fremtidig genbrug og genanvendelse gennem designprincipper, der muliggør, at byggeriets komponenter og materialer kan skilles ad, når byggeriet en dag ikke ængere skal stå.
De byggeprojekter, som eksempelsamlingen medtager, har det tilfælles, at de mindsker brugen af knappe jomfruelige ressourcer og herigennem (som oftest) også byggeriernes CO2-aftryk.
Eksempelsamlingen fokuserer særligt på de elementer, der vedrører krav til cirkulær økonomi i udbudsteksterne for de fem byggerier.
Såvel bygherrer som bygherrerådgivere og tilbudsgivere på projekterne har kommenteret de fem cases ud fra de erfaringer, de har gjort sig siden udbuddet. Dette for at kunne hjælpe andre bygherrer og deres rådgivere bedst muligt til at give sig i kast med byggeprojekter, der indarbejder cirkulær økonomi i form af genbrug, genanvendelse, fornybare ressourcer, transformation og nye designprincipper.
Erfaringerne fra de fem byggeprojekter danner grundlag for en række tværgående anbefalinger, der kan læses eksempelsamlingens sammenfatning.
Sidst i eksempelsamlingen er et kort afsnit om, hvilke krav, vi kan forvente fra de institutionelle investorer, når det kommer til cirkulær økonomi danske byggeprojekter.
Nedenfor er en matrix med de byggeprojekter som vejledningen er udviklet på baggrund af.
NYBYGGERI
CIRKULÆRE TEMATIKKER
GENBRUG
GENANVENDELSE
DESIGN FOR ADSKILLELSE
KEMI I BYGGEMATERIALER
FOSSILFRIE BYGGEPLADSER
CO2 REDUKTION
NYSKABENDE ARKITEKTUR
ROSKILDE KOMMUNE PARKERINGSHUS MUSICON LEJERBO CIRCLE HOUSE, 60 BOLIGER
AALBORG KOMMUNE BØRNE- OG UNGEUNIVERSET
AGDER KOMMUNE/NORGE ADMINISTRATIONSBYGNING
TRANSFORMATION
BIKUBENFONDEN THORAVEJ 29 , COMMUNITY FOR KUNSTNERISK UDVIKLING OG SOCIAL INNOVATION & ART HUB COPENHAGEN