5 minute read
KONKLUSIONER
Det følgende indeholder rapportens hovedkonklusioner.
Hvad er de demografiske tendenser for seniorerne?
Antallet af seniorer stiger fortsat i løbet af det næste årti. Tendensen gælder særligt de +80-årige.
Antallet af seniorer på +50 år forventes fortsat at stige i løbet af det næste årti. Særligt antallet af +80-årige forventes at stige markant som følge af, at mange personer i de store årgange vil runde 80 år inden for de kommende år, og at borgerne i Danmark generelt lever længere. De ældste aldersgrupper bor sammen i længere tid, og de bor typisk i parcelhuse til en stadig højere alder. Hvis tendensen fortsætter, vil der på sigt være et stigende behov for seniorboliger til par.
Hvad bor seniorerne i?
60 % af parcelhusene er optaget af +50-årige, og ca. 60 % af befolkningen ejer deres egen bolig indtil 80-årsalderen.
Seniorboliganalysen viser, at ca. 60 % af parcelhusene er optaget af familier med mindst ét familiemedlem på +50 år. Tilflytningen til de seniorvenlige boliger er primært de 55-79-årige, og til seniorbofællesskaber er tilflytterne typisk de 60-79-årige. Der er dermed et stort potentiale for at frigive en betydelig del af parcelhusene til yngre børnefamilier, hvis seniorerne på 50-79 år fraflytter parcelhuset til fordel for en anden bolig, eksempelvis en seniorbolig.
Analysen af boligernes ejerforhold viser, at seniorerne bor i en ejerbolig til en stadig højere alder. Frem mod 80-årsalderen ejer op mod 60 % af befolkningen deres egen bolig, hvorefter andelen falder. Tendensen over det seneste årti viser, at lidt færre af de yngre seniorer under 65 år bor i privatejede boliger. Omvendt bor lidt flere af de ældre seniorer fra 65 til +85 år i privatejede boliger end tidligere. Tendensen blandt de ældre hænger sandsynligvis sammen med,, at flere bor i parcelhusene til en højere alder.
Hvordan er seniorernes indkomst- og formueforhold?
Købekraften for familier med mindst ét medlem på +50 er steget med 27 %.
Seniorerne har fået flere penge mellem hænderne det seneste årti, hvor købekraften for familier med mindst ét medlem på +50 år er steget med 27 %. Udviklingen dækker over, at de yngre seniorer har oplevet de største absolutte stigninger i den disponible indkomst, mens de ældste generationer har oplevet de største relative stigninger. Også pensionsformuerne er steget. Således er pensionsformuerne steget for alle aldersgrupper i perioden 2015-2020, men de allerældste aldersgrupper med de mindste pensionsformuer har ikke oplevet en betydelig stigning. Andelen af seniorer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, er steget betydeligt over det seneste årti, særligt aldersgruppen 60-64 år. En årsag er sandsynligvis, at effekten af en række politiske reformer for at fastholde flere borgere i længere tid på arbejdsmarkedet er sat ind. Herunder kan særligt nævnes tilbagetrækningsreformen fra 2011, der har haft stor betydning for, at flere seniorer bliver løngere på arbejdsmarkedet. Når flere seniorer har en højere lønindkomst end tidligere er det yderligere medvirkende til, at befolkningsgruppen på +50 år i 2020 samlet set har en betydeligt stærkere økonomi end for blot 10 år siden.
Yngre seniorer foretrækker seniorvenlige boliger, mens ældre seniorer vælger seniorbofællesskaberne til.
Undersøgelsen af seniorboligerne tegner et tydeligt billede af beboerne i seniorboligerne. Boligerne i seniorbofællesskaberne bebos typisk af ældre seniorer, mens de seniorvenlige boliger har en overvægt af yngre seniorer. 75 % af beboerne har en årlig indkomst på 100-300.000 kr. Den gennemsnitlig formue for beboerne i referenceområderne er 2.136.000 kr. Der er desuden registreret betydeligt forskelle mellem de enkelte referenceområder i forhold til indkomst og formue.
Hvad kan få seniorer til at flytte ind i seniorboligerne?
Seniorerne efterspørger tilgængelige og betalbare boliger med mulighed for samvær.
Hver fjerde af de adspurgte seniorer på +50 år svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de flytter inden for de næste fem år. Tendensen er størst blandt de yngre seniorer, men selv for de 70-75-årige svarer ca. 20 %, at de går med flytteplaner inden for de næste fem år. Den gode bolig ligger centralt og tilgængeligt, og så understøtter den en selvstændig tilværelse. Særligt lejeboligen er en betalbar og fleksibel boligform, der ikke kræver meget vedligehold fra den enkelte beboer. Næsten halvdelen af de respondenter, der kender til seniorbofællesskabet som boform, svarer, at det kunne være relevant for dem at bo sådan et sted. Omvendt afskrækker associationen til alderdom nogle respondenter fra at bo i en seniorbolig.
Hvilket potentiale for befolkningsvækst kan etableringen af nye seniorboliger udløse?
Ca. 10 % af alle parcelhuse i en kommune bliver beboet af en ny familie inden for 5 år.
Beregningerne viser, at når der opføres 100 boliger i seniorbofællesskaber, så flytter der 141 personer ind, hvoraf 34 vil være tilflyttere fra andre kommuner. Når tilflytningen til de frigjorte boliger regnes med, svarer det til en befolkningstilvækst på 64 borgere. For de seniorvenlige boliger er det gennemsnitligt 60 % af boligerne, der i første omgang er blevet tilflyttet af husstande med en +50-årig.
Hvilke boliger har udbuddet af seniorboliger frigivet, og hvem bor nu i boligerne?
Ca. 40 % af de fraflyttede boliger er parcelhuse, og de nye beboere i parcelhusene er ofte børnefamilier med høj tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når der opføres seniorvenlige boliger, er ca. 60 % af de første tilflyttere seniorer, og andelen stiger over tid. Ca. 40 % af de fraflyttede boliger er parcelhuse, og de nye beboere i parcelhusene er ofte børnefamilier med høj tilknytning til arbejdsmarkedet og med flere i personer i husstanden. Ca. hver fjerde tilflytter til en seniorbolig kommer fra en anden kommune, og der tegner sig et billede af, at tilflytterne er lidt mere ressourcestærke end de borgere, der flytter til en seniorbolig fra en anden bolig i samme kommune. Tilflytterne til de seniorvenlige boliger er typisk lidt yngre, har lidt større indkomst og lidt lavere uddannelsesniveau end tilflyttere til seniorbofællesskaberne.
Flytter seniorerne lokalt eller over kommunegrænser?
100 nye boliger i seniorbofællesskaber afføder 141 tilflyttere. Ca. 34 af dem er nye borgere i kommunen.
Hvis der opføres 100 boliger i seniorbofællesskaber, viser beregningerne, at det i første omgang vil afføde omkring 141 tilflyttere. Heraf vil omkring 34 personer, svarende til knap 25 %, være nye borgere i kommunen. Den resterende andel af tilflyttere til seniorbofællesskaberne forventes at komme fra egen kommune og her fraflytte deres nuværende bolig. Til de fraflyttede boliger forventes en tilflytning på i alt 136 personer, heraf ca. 30 fra andre kommuner.
