26 minute read
3 Dialogmetoder og redskaber
Tilpasningen til det stigende havvand er et generationsproblem. Store beslutninger skal træffes og fremtidens udvikling skal planlægges snart. De har store konsekvenser for fremtidens generationer. Projektet har fokuseret på denne sammenhæng mellem nutid og fremtid: Hvad ønsker vi os af fremtidens byer? Hvad er vores visioner og mål? Hvilke strategier og planer skal vi følge? Hvilke løsninger skal vi vælge? Hvilke værdier er de vigtigste? Hvilke byer, hvilken natur og hvilken risiko efterlader vi til vores børn og børnebørn? Skal de leve bag diger? Får de åben adgang til kysterne? Hvilke liv kan de leve i fremtidens byer? Bliver deres muligheder udvidet eller indskrænket?
Hvilken fremtid vælger vi? For at søge svar på de spørgsmål har projektet inddraget fagfolk, forskere, interessenter, kommunalpolitikere, repræsentativt udvalgte borgere, grupper af unge og medlemmer af Folketinget.
Som inspiration og udgangspunkt for dialogerne blev deltagerne præsenteret for fremtidsscenarier med tre forskellige strategier: 1. Vi holder vandet ude. 2. Vi inviterer vandet ind. 3. Vi trækker os tilbage. Fortsættes næste side
Fremtidsscenarier
Fiktive fremtidsscenarier blev brugt som fælles grundlag og inspiration i hele projektet. Formålet var at gøre sammenhængen mellem nutid og fremtid nærværende og at engagere deltagere med forskellige forudsætninger og kundskaber i en dialog på lige fod.
Scenarierne er ikke komplicerede eller tekniske. De er formet som let læselige fortællinger om mødre, der taler med deres døtre om, hvad der er sket i deres by. De første samtaler finder sted i år 2050. Mødrene er født omkring år 2010. De kan huske, hvad der er sket i byen siden de selv var børn. Døtrene er i skolealderen. Derefter springer historierne frem til år 2090. Nu er det døtrene, der ser tilbage på 40 års udvikling. På den måde inddrages det lange tidsperspektiv.
Indholdet bygger på grundig research og videnskabeligt dokumenterede kendsgerninger, samtaler med forskere og drøftelser i projektets følgegruppe. Klimaets udvikling og havets stigning er ens i de tre fortællinger. De faktuelle oplysninger bygger på den internationale klimaforskning (rapporter fra FN’s klimapanel og nyere forskning). Beskrivelsen af havstigning og risiko for stormflod i Danmark følger Danmarks Meteorologiske Instituts og Kystdirektoratets retningslinjer. Beskrivelserne af byernes udvikling, handlingsplaner og klimatilpasningsløsninger bygger også på faktiske forhold.
I det første fremtidsscenarie, ’Vi holder vandet ude’, har man set tiden an og fulgt en henholdende strategi, uden dog at være passive. For at beskytte de eksisterende bygninger og anlæg har man efterhånden bygget diger og andre værn mod stormflod. Beredskabet er også blevet styrket. Men der har ikke været stemning for store forandringer eller fællesprojekter. Man har ikke investeret mere end hvad der blev ansat for højst nødvendigt.
I det andet scenarie, ’Vi inviterer vandet ind’, har man fulgt en ’multifunktionel’ strategi med flersidig arealanvendelse. Den kombinerer højvandsbeskyttelse med ny byudvikling og byggeri. Man har »inviteret vandet ind« og søgt at gribe chancerne for at skabe løsninger, der skaber ekstra værdi ud over selve klimatilpasningen og beskyttelsen af eksisterende værdier. Det er f.eks. ’blå parker’, kanaler og havnemiljøer og gode vilkår for vandsport og andre aktiviteter, der knytter by og vand sammen. Man indstiller sig på at leve med stigende vandstand og lejlighedsvise oversvømmelser.
I det tredje scenarie, ’Vi trækker os tilbage’, ligger hovedvægten på varige løsninger. Anvendelsen af sårbare områder bliver gradvis ændret fra byggeri til midlertidige aktiviteter og på sigt f.eks. til naturlige vådområder, mens byudviklingen koncentreres om højere liggende områder eller mere tæt byggeri. Særlige kulturminder og værdifulde gamle bydele bliver dog beskyttet på mere traditionel vis. Scenarierne blev løbende justeret og omskrevet efter forslag fra projektets deltagere og erfaringer i dialogprocessen. Læs udgaven til klimaborgermøder her.
Til lokale dialogprocesser anbefales det at udvikle fremtidsscenarier, der handler om de lokale forhold. Ud fra interviews med lokale interessenter kan scenarierne gøres nærværende så deltagerne oplever, at de handler om dem selv. Et eksempel findes i afsnit 3.7.
Dialogmetoder og redskaber fortsat...
Scenarierne bygger på kendsgerninger, men de er udformet som opdigtede fremtidshistorier
Med afsæt i de tre scenarier blev der produceret tre korte film. Filmene levendegør de tre strategier og viser lokale eksempler på dem. DIALOGMETODER OG REDSKABER
3.1 Inddragelse af interessenter
Fokus på de langsigtede konsekvenser Fremtidsscenarierne og de tilhørende film blev suppleret med skriftligt baggrundsmateriale og mundtlige oplæg fra projektets ledere og særligt inviterede fagfolk. Scenarierne viste sig velegnede til at holde fokus på sammenhængen mellem de aktuelle valgmuligheder og deres langsigtede konsekvenser. Deltagerne engagerede sig i livlige diskussioner om udfordringerne og om midler til at holde fremtidens muligheder åbne.
Formålet var ikke at vælge en af de tre strategier, men at rette opmærksomheden mod de strategiske valg, der skal træffes i hvert enkelt lokalområde. Hvilke muligheder for byens fremtid åbner eller lukker sig ved de valg, man skal træffe i nutiden?
I praksis blev det klart for deltagerne, at en kombination af de tre strategier, afpasset til de lokale forhold, som regel vil være påkrævet.
Fremtidsscenarierne inspirerede også til kritik og nytænkning. Forslag fra deltagerne blev imødekommet ved at justere scenarierne.
Scenariefilm
Strategierne er beskrevet i tre film, produceret af PrimeView Aps./Jes Petersen og Lars Torp. Hver film varer ca. 5 minutter og egner sig som oplæg til debat.
Scenariefilm 1, VI HOLDER VANDET UDE, kan ses her. Scenariefilm 2, VI INVITERER VANDET IND, kan ses her. Scenariefilm 3, VI TRÆKKER OS TILBAGE, kan ses her.
Samlet film om alle tre scenarier kan ses her. Filmene er også tilgængelige på YouTube.
Filmen »Fremtidens Havnebyer« er en videreudvikling af scenariefilmene. Den er tilgængelig på dr.dk. Fremtidsscenarierne blev diskuteret med projektets følgegruppe og med deltagerne i en »start-opworkshop« der blev afholdt som indledning til dialogprocessen. Derefter blev de brugt som oplæg til en interessent-workshop om kystbyernes udfordringer og de mulige udviklingsveje i fremtidens byudvikling og klimatilpasning.
For at fremme en åben og bred dialog var det vigtigt at have interessenter og eksperter med viden fra alle relevante områder med: Byplanlægning og byliv, infrastruktur, vand og klima, kulturmiljøer, boliger og bygninger, økonomi, rekreative formål, natur m.m.
Interessenterne var inviteret ud fra en kortlægning af de mange institutioner, foreninger, organisationer, netværk, myndigheder, brancher og firmaer, der er involveret i forskellige aspekter af byernes udvikling og klimatilpasning. De blev bedt om at tænke langsigtet og se bort fra eventuelle organisatoriske interesser.
Kritik, visioner og virkeliggørelse Workshoppen var et såkaldt scenarieværksted. Det består af en kritikfase, en visionsfase og en handlingsfase.
I kritikfasen diskuterede deltagerne de tilsendte fremtidsscenarier og bidrog til forbedring af dem. I denne fase blev der også nedskrevet en række punkter, som deltagerne mente, man skal være særligt opmærksom på i fremtidens byudvikling og klimasikring.
I visionsfasen formulerede deltagerne – i grupper af forskellige interessenter – deres ønsker og ideer om, hvordan fremtidens kystby i år 2050 – 2100 skal have udviklet sig, med udgangspunkt i de forventede klimaforandringer. I denne fase blev de opfordret til at se bort fra snævre begrænsninger og praktiske problemer.
I handlingsfasen var det gruppernes opgave at bygge bro mellem nutiden og fremtiden. Hvilke indsatser skal der til og hvilke problemer skal overvindes, hvis det skal lykkes at gøre visionerne til virkelighed?
Hver gruppe formidlede deres resultater til de øvrige deltagere i form af stikord og tegninger på plancher (flipover). Desuden var der indlagt et såkaldt akvarium, hvor medlemmer af projektets følgegruppe, som havde lyttet med ved bordene, gav deres indtryk af særligt vigtige pointer videre til alle deltagere i plenum. Der blev tid til ganske korte debatter om planlægning og byudvikling, løsningsmodeller og beslutningsprocesser, styring og finansiering, landskab og miljø.
Scenarieværkstedet affødte et stort antal anbefalinger og opmærksomhedspunkter, der indgik i det videre arbejde i projektet. Mange af deltagerne har også personligt bidraget til at føre dialogprocessen videre, blandt andet som bordformænd i online klimaborgermøderne.
Bred inddragelse af interessenter er af stor betydning for et konstruktivt og holdbart resultat af den lokale dialog.
Som udgangspunkt kan der være stor afstand mellem interessenternes viden, holdninger, forudsætninger, hensigter og indflydelse. Scenarieværksteder er en velegnet metode til at udfolde de forskellige visioner om fremtiden og skabe en fælles ramme for forståelsen af problemerne og midlerne til at løse dem.
Deltagerne er inviteret, sådan, at et bredt spektrum af faglig viden og interesser, organisationer og brancher er repræsenteret:
Øvrige deltagere: projektets følgegruppe, bordformænd og referenter fra Teknologirådet.
Fremtidsscenarierne er sendt til deltagerne på forhånd. Indledning (20 min.) Velkomst. Præsentation af workshoppens emne, formål, deltagerkreds og program.
1. Kritikfase (80 min.). Blandede grupper på 5-7 personer med forskellig baggrund plus ordstyrer og referent. Formål (Introduktion, 5 min): 1) at få kritik og forslag til ændring af fremtidsscenarier, 2) at få deltagernes forskellige synspunkter, interesser og uenigheder på bordet, 3) at uddrage ’opmærksomhedspunkter’ om fremtidens byudvikling. Proces: • Præsentationsrunde i grupperne (10 min.): ’One-minute-life-story’ og »hvorfor deltager jeg?« • Dialog parvis (15 min.): 1) Indtryk af scenarierne. Hvad har jeg særligt hæftet mig ved? Hvad oplever jeg som problematisk? Hvad synes jeg, der mangler? Hvad tiltaler mig mest og hvorfor? 2) Opmærksomhedspunkter: Hvad er særlig vigtigt at være opmærksom på i
forbindelse med mulige fremtidsscenarier for forskellige kystbyer? • Dialog i grupperne (50 min.): 1) Runde: Opmærksomhedspunkterne fra par-dialogerne. Den ene fortæller, hvad den anden har sagt – og omvendt. 2) Diskussion med fælles konklusioner i form af de fem vigtigste opmærksomhedspunkter. Kan være fra scenarierne eller noget, der er underbelyst, overbelyst eller mangler. Skriv de fem punkter på plancher. 3) Nævn om muligt eksempler på modstridende synspunkter, præferencer, prioriteringer eller forestillinger om byernes funktion, udvikling el.lign.
Skrives også på plancher. Referenterne fokuserer på viden, ideer og forskellige interesser. Pause (15 min.) Deltagerne læser de andre gruppers plancher. 2. Visionsfase (55 min.) Nye grupper af deltagere med ensartet baggrund og/ eller samme interesser. Formål (Introduktion, 5 min):
Med afsæt i scenarierne og kritikfasen udfoldes visioner for fremtidens kystby mellem år 2050 og 2100: »Med udgangspunkt i de forventede klimaforandringer, på hvilken måde skal byen udvikle sig?« Proces: (50 min.) • Runde: Navn og ét input fra hver delta-
ger: Hvorhen skal byen udvikle sig? • Grupperne opfordres til at tegne området, som de ønsker, det skal se ud (=overblik og enkel formidling). • Grupperne opfordres til ikke at gentage kritikfasen, men tænke forfra og udvikle egne scenarier. • Grupperne opfordres til at tænke frit, »lege Vorherre« og ikke lade sig begrænse af, hvordan et område er disponeret i dag. • Deltagerne opfordres desuden til at anlægge et helhedssyn og ikke lade sig begrænse af snævre nutidige interesser, nuværende regler og (plan)love. • Grupperne begrunder deres valg af vision og noterer stikord på tegninger og/ eller plancher: Hvad er pointen? Hvilke valg og fravalg er foretaget? • Dilemmaer og problemfelter noteres på en anden planche. Frokost (50 min.)
Akvarium (30 min.) Plenum
Følgegruppens medlemmer har fulgt hver én gruppe. På den baggrund fremlægger de hver et eller to temaer, som de finder særligt væsentlige. Det refereres. Formål:
At bringe viden og vigtige budskaber videre til plenum. Proces: • Følgegruppen står i midten af lokalet med deltagerne i en halvcirkel udenom. • Gerne fokus på pointer ved en vision eller på valg og fravalg, samt på uenigheder og interessekonflikter. 3. Handlingsfase (65 min.) Samme grupper som i visionsfasen. Formål (Introduktion, 5 min):
At komme med ideer og forslag til konkrete handlinger og indsatser, der skal til for at realisere visionen. Proces. (40 min.)
Grupperne diskuterer Ideer og forslag og udfylder en matrix, som ligger på bordene: For hver indsats (»Hvad kan/ skal der gøres?«) nedskriver gruppen de vigtige aktører, de væsentlige tidspunkter og de interessekonflikter, dilemmaer, problemområder, barrierer og metoder, de har drøftet. Hvem skal tage udfordringen op/løse problemet?
Hvem har bolden?
Plenum (20 min.)
Grupperne fremlægger deres overvejelser. De diskuteres i plenum. Afrunding (15 min.) • Projektets videre forløb. • Hvad skal dagens resultater bruges til? • Hvordan holdes I opdateret? • Evaluering og forslag.
Dette er et eksempel. Scenarieværksteder kan strække sig over en eller to dage. Metoden tilpasses til lokale forhold og formål
3.2 Inddragelse af kommunalpolitikere
DIALOGMETODER OG REDSKABER
Der blev afholdt to seminarer for kommunalpolitikere, et i Østdanmark (København) og et i Vestdanmark (Vejle) i samarbejde med Kystdirektoratet. Alle kystkommuner blev inviteret til at deltage med en politiker (en udvalgsformand med ansvar for klimatilpasning og/eller kystsikring) sammen med kommunens fagansvarlige chef på området.
Klimaspil Seminarerne blev præsenteret som »tidsrejser med fokus på strategisk planlægning, vidtrækkende beslutninger og klimatilpasset udvikling i de danske kystbyer«.
Deltagerne fik på forhånd fremtidsscenarierne tilsendt. Men tidsrejsen formede sig især som et klimaspil: Deltagerne blev delt op i grupper, der hver fik udleveret en spilleplade med et kort over den fiktive by Misby Høje, et antal spillekort med mulige tiltag og et begrænset antal guldmønter til at finansiere indsatserne. De fik også kort, der viste omfanget af fortidens oversvømmelser.
Spillet inspirerede til nytænkning og refleksioner over de dilemmaer, kommunalpolitikerne vil blive sat i. I den efterfølgende diskussion formulerede deltagerne deres synspunkter og anbefalinger om forholdet mellem stat og kommuner, om planlægning, finansiering og lovgivning. De udpegede også barrierer for den kommunale realisering af klimatilpasningen. Disse udsagn er indgået i tilrettelæggelsen af det videre forløb og i anbefalingerne (se afnit 4). I den efterfølgende evaluering sagde et stort flertal af deltagerne, at de var meget tilfredse og kunne tænke sig at anvende fremtidsscenarierne og klimaspillet i deres hjembyer. I lokale projekter vil det typisk være relevant at inddrage de kommunale politikere og den kommunale forvaltning løbende i hele dialogprocessen. Klimaspillet egner sig til dialog mellem de lokale beslutningstagere. Det kan tilpasses til de lokale forhold og den lokale debat. Det kan f.eks. anvendes i en forberedende fase.
DIALOGMETODER OG REDSKABER
Klimaspil
Spillet om klimasikring af den fiktive by Misby Høje er udviklet i samarbejde med Kystdirektoratet. Det henvender sig især til lokale beslutningstagere.
Mange muligheder Den første spillerunde foregår i nutiden. Misby Høje er en havneby med ca. 45.000 indbyggere. Den ligger ved en å-munding i en lille bugt.
Byen har mange muligheder. Kommunen forventer tilflytning til byen og behov for nye boliger, og der er virksomheder, som er interesserede i at flytte til byen.
Den gamle bykerne indeholder en del kulturarvselementer og et sygehus.
Havnen er præget af fiskeri og søtransport. Der foreligger en handleplan, som vil betyde 20 procents udvidelse af havnens aktiviteter i år 2035.
Byen ligger i et naturskønt område med høj rekreativ værdi. Der er stor efterspørgsel efter sommerhuse, og der er planer om et nyt naturområde med små hytter.
Hvad skal vi stille op? Før i tiden har byen kun oplevet ganske få, lokale oversvømmelser, og den har ingen oversvømmelsesbeskyttelse. For nylig blev byen dog ramt to gange af hændelser, hvor havnen og den nedre del af byen blev oversvømmet af havvand. Først en såkaldt 20-årshændelse, dvs. en forhøjet vandstand, der statistisk set forventes at finde sted én gang hvert 20. år. Og kort tid efter førte en ny storm til en 40-årshændelse. Det var ikke oplevet før.
Deltagerne får at vide, at der forventes en havstigning på 25-30 cm. inden år 2050. De skal nu vurdere de gældende planer i lys af de to nylige oversvømmelser, diskutere hvad kommunen vil gøre for at vurdere risikoen for flere oversvømmelser og derefter træffe beslutninger: Vil de etablere højvandssikring?
Hvad skal være beslutningsgrundlaget?
Og hvor mange penge er kommunen villig til at bruge på indsatserne?
Valget står blandt andet mellem midlertidige og lokale løsninger og en dyr, men mere varig højvandsbarriere tværs over bugten.
Overraskende vending Anden spillerunde foregår i år 2050. Deltagerne får nye penge, men uden at afsløre for meget, kan det røbes, at de også får nye udfordringer.
Playmasteren fortæller, hvad der er sket. Hvordan byen har udviklet sig. Hvor hårdt den er blevet ramt af klimaforandringerne. Hvordan det er gået med byens økonomi, byggeri, tilflytning, fraflytning, havnedrift, turisme og andre erhverv, beskæftigelse osv. Hvilke stormflodshændelser der har været, og hvor højt vandet steg.
Ny strategi? På det grundlag skal spillerne nu tage stilling.
Var det de rigtige beslutninger, de traf for 30 år siden? Ender udviklingen blindt, eller er de valgte løsninger fleksible? Kan de opgraderes?
Blev borgerne mon tilfredse? Blev kulturarven beskyttet?
Har spillernes investeringer i sikkerhed og byudvikling vist sig at være berettigede, eller var der fejlinvesteringer?
Hvad vil de gøre nu for at råde bod på de skader, der er sket, eller høste frugten af de skader, det lykkedes dem at forebygge?
Vil de ændre kurs? Vil de vælge et andet sikringsniveau end før? Vil de følge en ny strategi?
Hvordan vil de bruge deres nye penge?
Hvad vil de prioritere for fremtiden?
3.3 Inddragelse af tekniske eksperter
Nogle af deltagerne i de første workshops udtrykte forhåbninger om, at der nok vil blive udviklet nye teknologier til at imødegå problemerne med det stigende havvand.
Det gav anledning til en fagteknisk workshop med udvalgte eksperter, især fra rådgivende firmaer, der dagligt arbejder med at iværksætte tekniske løsninger. De tekniske eksperter blev bedt om at se i krystalkuglen: Er der banebrydende nye teknologier på vej, som på afgørende vis kan ændre vores muligheder?
Dagens emner blev præsenteret i korte indlæg med efterfølgende diskussion. Emnerne spændte fra naturbaserede løsninger som f.eks. kystfodring, strandparker, barriereøer, klitlandskaber og kanaler til hård beskyttelse i form af diger, højvandsmure, sluser mv. Midlertidig beskyttelse som f.eks. watertubes var også på dagsordenen. Desuden var tilpasning af eksisterende bygninger et særskilt emne: Hævede sokler, byggeri på pæle, beskyttelse af kældre og friholdelse af stueetager mv.
Dagens emner blev præsenteret i korte indlæg med efterfølgende diskussion.
Eksperternes konklusioner og anbefalinger er omtalt i afsnit 4.4.
I lokale dialogprocesser inddrages teknisk ekspertise efter behov i forskellige faser af forløbet.
DIALOGMETODER OG REDSKABER
3.4 Klimaborgermøder
Oprindelig var det planen at afholde to borgertopmøder, et i Jylland og et på Sjælland. På grund af coronapandemien var det ikke muligt at gennemføre dem fysisk. I stedet blev der afholdt to online klimaborgermøder med samme metode.
Ved online møder opnår man ikke den samme nærhed og dermed forståelse for andres synspunkter og behov, som når man fysisk mødes med personer, der har andre holdninger. Men det lykkedes at fastholde og engagere en stor del af de inviterede i dialogerne og afstemningerne.
Der blev udarbejdet et katalog af spørgsmål, som afspejler mange af de dilemmaer, vanskeligheder og opmærksomhedspunkter, der fremkom på projektets tidligere workshops. Sigtet med spørgsmålene var at få et klart billede af, hvad borgere uden særlige forudsætninger – efter moden overvejelse og indbyrdes drøftelser – mener om kystbyernes fremtid og klimatilpasning, vandets rolle i byens udvikling, prioritering af indsatsen, beslutningsprocesserne, strategierne, ansvarsfordelingen, finansieringen og borgernes risikovillighed.
Spørgsmålene blev især formuleret ud fra resultaterne af scenarieværkstedet for interessenter og seminarerne for kommunalpolitikere, men også efter konsultationer med fagfolk i projektets vidensspor. Samtlige spørgsmål og svar kan ses her. Et nyhedsbrev om klimaborgermøderne kan læses her
Erfaringen viser, at både online og fysiske borgertopmøder er metoder, der med fordel kan anvendes igen, når debatten om klimatilpasning skal føres videre, både på nationalt og lokalt plan.
Borgertopmøde
Teknologirådet har udviklet metoden borgertopmøde. Et stort antal repræsentativt udvalgte borgere (typisk mere end 100) samles en hel dag og drøfter problemstillinger med hinanden i mindre grupper på grundlag af skriftligt informationsmateriale og mundtlige oplæg eller videoer. Ved elektronisk afstemning tager deltagerne enkeltvis stilling til de drøftede spørgsmål før gruppen går videre til næste emne. Resultaterne af afstemningerne vises løbende på storskærm.
Valget af temaer og formuleringen af klare spørgsmål om de mest relevante emner har afgørende betydning for at få frugtbare debatter og tydelige svar fra borgerne. Det kræver erfaring at formulere præcise spørgsmål med entydige og ligeværdige svarmuligheder.
Deltagerne er udvalgt sådan, at de ikke på forhånd har et særligt engagement i emnet eller repræsenterer bestemte interesser. Formålet med gruppernes samtaler er at få viden om andres holdninger og argumenter og udvikle sine egne, men ikke at få de andre deltagere til at ændre mening.
De folkevalgte politikere deltager i mødet som bordformænd, der sørger for, at alle kommer til orde, men ikke udtaler sig om deres egne meninger.
Et borgertopmøde er velegnet ved større politiske beslutninger, der påvirker mange mennesker. På et velinformeret og velovervejet grundlag udtrykker et stort antal borgere deres holdninger til konkrete prioriteringer og handlingsforslag. Det giver de folkevalgte politikere et klart billede, der kan bruges som rettesnor for at træffe beslutninger med udgangspunkt i borgernes ønsker og dermed opnå øget forankring, accept og langtidsholdbarhed.
I lokale dialogprocesser formuleres temaerne og spørgsmålene til borgerne ud fra det konkrete dialogprojekts formål og forløb.
DIALOGMETODER OG REDSKABER
3.5 Inddragelse af unge
Mange af de personer, der skal træffe beslutninger om klimatilpasning, kommer ikke til at opleve de fulde konsekvenser i deres egen levetid. Nutidens børn og unge skal leve længst med konsekvenserne. Derfor var det vigtigt. at de blev inddraget.
To hold unge på en højskole deltog i en workshop med efterfølgende paneldebat. Det ene hold, ’Storbyens Puls’, havde byudvikling som emne for deres højskoleophold. Det andet hold, ’Jorden Kalder’, havde natur og klima som emne.
Workshoppen tog udgangspunkt i spørgsmålene: »Hvad skal en by kunne for at fungere godt?«, »Hvad er byens vigtigste funktioner?«. Deltagerne fik udleveret de tre fremtidsscenarier og så de tre film om strategierne sammen. Blandede grupper med elever fra de to højskolehold blev sat ved borde, der var dækket af kort over en fiktiv kystby med skitser af mulige udviklinger.
Grupperne diskuterede de problemer og udfordringer, der opstår i byerne, når havvandet stiger. Hvilke problemer er størst? Hvordan skal udfordringerne mødes? Hvilke løsninger skal man vælge? Hvordan skal man som samfund prioritere forskellige hensyn? Hvad skal bevares og hvad skal der gøres, hvis det er nødvendigt at afvikle nogle områder og ændre deres anvendelse?
De unge satte ord på deres ideer og visioner og tegnede deres forslag ind på bykortene. Til sidst præsenterede de deres meninger, ideer og forslag i en paneldebat med repræsentanter for Dansk Ungdoms Fællesråd, Den Grønne Studenterbevægelse, Region Hovedstaden, NOAH Ungdom og regeringens Ungeklimaråd.
Dagens forløb viste, at man med stor fordel kan inddrage de unge på en tilsvarende måde i de byer, de bor i. De unge havde iderigdom og klare meninger, ønsker og visioner om hele byens udvikling, ikke blot om forholdene for de unge.
Workshoppen var tilrettelagt sådan, at de unge det meste af tiden var i hinandens selskab uden indblanding. Det havde den fordel, at deres meninger, visioner og ideer blev formuleret med deres egne ord og prioriteringer før den afsluttende paneldebat, hvor også repræsentanter for den ældre generation deltog. Ideer til midlertidig arealanvendelse, Krogerup Højskole, efterår 2020
I foråret 2021 viste Teknologirådet de tre scenariefilm for en årgang elever på Lemvig Gymnasium. Efter filmene var der oplæg og afstemninger om de tre strategier. Arrangementet var et såkaldt kick off-møde forud for Klimahackaton på Klimatorium i Lemvig, hvor 92 elever fra gymnasiet deltog i begyndelsen af september.
Tilsvarende dialogmøder kan arrangeres på andre gymnasier og ungdomsuddannelser. Dokumentarudsendelsen Fremtidens Havnebyer er også velegnet som oplæg. Klimahackaton på Klimatorium, Lemvig, september 2021
DIALOGMETODER OG REDSKABER
3.6 Inddragelse af politikere i Folketinget
Ordførere og udvalgsmedlemmer Folketingets politiske partier blev inddraget i projektet fra starten, og der blev afholdt et møde med et panel af politikere i februar 2020. Politikerne blev orienteret og opfordret til at følge processen og bidrage med ideer og forslag. Deltagerne udtrykte tilfredshed med at blive inddraget tidligt i processen.
Corona-pandemien og det efterfølgende arbejdspres i Folketinget har vanskeliggjort den direkte inddragelse af Folketingets politikere i projektet. Det har ikke været muligt at afholde den planlagte høring på Christiansborg i efteråret 2021. Til gengæld er projektets anbefalinger blevet inddraget i forarbejdet til den nationale klimatilpasningsplan.
Arbejdet med den nationale klimatilpasningsplan blev sat i gang af regeringen i slutingen af 2020 med bred opbakning fra Folketingets partier. Det tværministerielle udredningsarbejde, hvor anbefalingerne blev inddraget, har fundet sted i løbet af 2021 med henblik på politisk debat i Folketinget og vedtagelse af en national plan i 2022.
Der har løbende været kontakt til repræsentanter for politiske partier og der er planlagt et seminar for medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i begyndelsen af 2022.
Også i lokale dialogprojekter er det af stor betydning, at de politiske beslutningstagere løbende inddrages i processen – men uden at dominere dagsordenen. Det er vigtigt, at deltagerne oplever, at deres budskaber bliver videregivet og taget seriøst i den efterfølgende beslutningsproces. DIALOGMETODER OG REDSKABER
3.7 Lokale fremtidsscenarier
Pilotprojekt i Aabenraa
Et pilotprojekt om fremtidens klimasikring og byudvikling ved havneområdet i Aabenraa er et eksempel på tilpasning af metoden med fremtidsscenarier til lokale forhold.
Formålet var at styrke grundlaget for de beslutninger, der skal træffes, om byens fremtidige udvikling og klimasikring og om sammenhængen mellem byen og dens havnearealer.
I Aabenraa blev scenarierne udformet som fire fremtidshistorier eller ’narrativer’. Disse ’narrativer’ blev skrevet på baggrund af research i området, indsamlet viden om de faktiske forhold og interviews med mange personer og organisationer i byen om deres behov, forventninger og meninger.
Et bredt spektrum af synspunkter og interesser blev inddraget i dette arbejde. Det omfattede bl.a. den kommunale forvaltning, kommunalbestyrelsen, forsyningsselskabet, havneselskabet, handelsstanden, ungdommen og repræsentanter for lokale foreninger og frivillige, herunder idrætsliv og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.
Resultatet af denne lokale tilpasning af metoden kan ses i publikationen Hvad nu hvis? Man kan tilpasse fremtidsscenarier på forskellige måder og anvende dem på forskellig vis i lokale dialogprocesser, f.eks. i scenarieværksteder og borgertopmøder.
I Aabenraa-projektets næste fase udformede kommunens rådgivere mere tekniske og økonomiske analyser og løsningsforslag med udgangspunkt i fremtidshistorierne.
»Vi ser tiden an« »Vi bevarer havnen« »Vi bygger tæt« »Vi inviterer vandet ind«
3.8 Langsigtet fleksibel planlægning
DIALOGMETODER OG REDSKABER
Pilotprojekt i Randers
Et dilemma i klimatilpasning er, at der på usikkert grundlag skal træffes snarlige beslutninger med konsekvenser langt ud i fremtiden. Et projekt om langsigtet og fleksibel planlægning af tilpasningen til risikoen for oversvømmelser fra havet i området omkring Randers Fjord, som Teknologirådet har udført for Randers Kommune, rummer bud på løsningen af dette dilemma.
Randers Fjord er udpeget som et af de områder, hvor risikoen for skadevoldende oversvømmelser i tilfælde af stormflod er særligt stor. Randers Kommune er derfor forpligtet til at forholde sig til højvandsbeskyttelse både af Randers by og af en række områder langs fjorden.
I projektet har Teknologirådet anvendt DAPP-modellen med multikriterieanalyse til at identificere de mulige strategier for området på en sådan måde, at man kan kombinere hurtige initiativer med langtidsholdbare planer uden at miste hverken overblikket eller fleksibiliteten.
Forudsætningen er, at man inddrager mange fagfolk fra forskellige dele af forvaltningen – også i nabokommunen – og afsøger muligheder, visioner og risici grundigt.
Der blev identificeret fem strategiske muligheder: • at holde vandet ude ved hjælp af en barriere langs hele fjorden, • at ændre arealanvendelsen så større områder uden stor skade kan oversvømmes, • at anlægge en stormflodsbarriere hurtigst muligt til den lavest mulige pris, • at udskyde etableringen af en stormflodsbarriere så lang tid som muligt og nedsætte risikoen for oversvømmelser ved andre tiltag i mellemtiden, • at prioritere højvandssikring af de større byområder, hvor de største ejendomsværdier findes. Ud fra resultatet af processen er der udarbejdet en handlingsplan med både en kort, en mellemlang og en lang tidshorisont. Handlingsplanen har hjulpet med at klarlægge tiltag, der er robuste og kan implementeres i den korte tidshorisont uden at forhindre fremtidig fleksibilitet – og hvilke langtidsinvesteringer, der kan udskydes, indtil flere informationer er tilgængelige.
En guide til DAPP-processen, tilpasset til danske forhold og især henvendt til kommunale planlæggere og andre ansatte i kommunerne, findes her.
DAPP-modellen
DAPP-modellen er udviklet af instituttet Deltares i Nederlandene og tilpasset til danske forhold af Kystdirektoratet i projektet FRAMES.
DAPP står for Dynamic Adaptive Policy Pathways, og metoden er udviklet til klimatilpasning i en usikker fremtid. DAPP blev brugt i pilotprojektet i Randers (se afsnit 3.8). DAPP blev også omtalt i informationsmaterialet til klimaborgermøderne.
I stedet for en ensporet plan, planlægger man sådan, at man er forberedt på at skifte spor, hvis man når til et punkt, hvor det ikke er muligt at fortsætte som hidtil. I tegningen her på siden står man i nutiden ved et sådant punkt. Plan A er det langtidsholdbare valg – med to muligheder for at skifte spor undervejs, hvis det for eksempel viser sig, at der er mindre behov for højvandbeskyttelse, end man antog i begyndelsen. Plan B er det kortsigtede valg. Den fører til et nyt punkt, hvor man kan vælge at skifte til Plan A eller C. Plan C er mellemløsningen. Den giver mulighed for at skifte spor til Plan A undervejs – eller at fortsætte videre indtil man når et vendepunkt, hvor der skal vælges mellem Plan A eller B, den røde eller den gule linje. Kortlægningen resulterer i forskellige løsningsveje. Man afvejer de forskellige hensyn og vælger ved hjælp af
Nutidig vandstand
Plan A
Plan B Nuværende situation
Plan C
Fleksibel planlægning
Fremtidig vandstand
= Beslutning = Ingen vej frem = Sporskifte
Fortsættes næste side
DAPP-modellen fortsat...
en multikriterieanalyse sin strategi. Derudfra kan man udforme en handleplan, der er operationel på kort sigt, men samtidig både langsigtet og fleksibel.
Man kan vælge at komme hurtigt i gang med initiativer, der mindsker risikoen for oversvømmelser. Men man behøver ikke fortryde dem, hvis udviklingen går anderledes end forventet. Man kan skifte uden at skulle afskrive sine første initiativer som fejlinvesteringer. Processen gør det også muligt at identificere tiltag, som ville skulle implementeres i alle strategier og derfor er ’omkostningsfrie’.
Multikriterieanalyse
I DAPP-processen – og også i andre sammenhænge – er en multikriterieanalyse et redskab til at afveje mange hensyn før man træffer en beslutning, f.eks. om strategi og handlingsplan. Deltagerne i beslutningsprocessen har forskellige holdninger, forskellige fagligheder, forskellig baggrund og forskellige interesser at varetage. I en multikriterieanalyse om klimatilpasning føres deltagerne trin for trin igennem en proces, hvor de først definerer en række kriterier så specifikt som muligt. Det kan for eksempel være pris og betalingsvillighed, virkningsgrad, hensyn til landskabelige værdier og naturbeskyttelse, erhvervshensyn, omkostninger til vedligeholdelse, offentlig adgang og friluftsaktiviteter osv. Mulighederne vurderes ud fra hver af disse kriterier og tildeles en score. Kriterierne vægtes ud fra deres relative betydning for beslutningen. Vægt og score sammenregnes, så en samlet kvantitativ værdi af hver enkelt løsningsmulighed opnås.
Viden og information
Kort og let tilgængelig information om havets stigning, risiko for stormflod, fremskrivning af klimaudviklingen, mulige forholdsregler, byudvikling, planlægning, økonomi og jura blev udsendt til projektets deltagere sammen med fremtidsscenarierne. Link.
På Realdanias hjemmeside findes video-oplæg fra eksperter og optagelser af webinarer som Realdania har afholdt. Desuden er der links til en række faglige rapporter. Link. (Videoerne findes også på YouTube).
Andre rapporter, bl.a. om bidragsfordeling og samarbejde på tværs af kommunegrænser er udarbejdet i regi af Region Hovedstadens projekt Klimatilpasning på tværs.
Desuden er der meget viden at hente på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, og klimaatlas, Kystdirektoratets hjemmeside, kystplanlægger.dk og klimatilpasning.dk
Nyhedsbreve
I Teknologirådets nyhedsbrev Fra rådet til tinget nr. 298 gengives de vigtigste resultater af online-klimaborgermøderne i efteråret 2020.
I nyhedsbrevet Fra rådet til tinget nr. 301 er dialogprojektets anbefalinger og hovedresultater sammenfattet.
Nyhedsbrev nr. 298 kan læses og downloades her. Nyhedsbrev nr. 301 kan læses og downloades her.
Debatindlæg
Interview med seniorprojektleder Gy Larsen og projektleder Mie Thomsen i serien Klimatosset v/ Nina Bendixen, Radio 4 den 23. februar 2020. Udsendelsen kan høres her.
Søren Gram og Ebbe Sønderriis: Debatindlæg i Altinget Forsyning 9. december 2020. Kan læses her.
Gy Larsen og Mie Thomsen: Debatindlæg i Altinget Forsyning 11. januar 2021. Kan læses her.
