3 Dialogmetoder og redskaber Tilpasningen til det stigende havvand er et generationsproblem. Store beslutninger skal træffes og fremtidens udvikling skal planlægges snart. De har store konsekvenser for fremtidens generationer. Projektet har fokuseret på denne sammenhæng mellem nutid og fremtid: Hvad ønsker vi os af fremtidens byer? Hvad er vores visioner og mål? Hvilke strategier og planer skal vi følge? Hvilke løsninger skal vi vælge? Hvilke værdier er de vigtigste? Hvilke byer, hvilken
natur og hvilken risiko efterlader vi til vores børn og børnebørn? Skal de leve bag diger? Får de åben adgang til kysterne? Hvilke liv kan de leve i fremtidens byer? Bliver deres muligheder udvidet eller indskrænket? Hvilken fremtid vælger vi? For at søge svar på de spørgsmål har projektet inddraget fagfolk, forskere, interessenter, kommunalpolitikere, re-
præsentativt udvalgte borgere, grupper af unge og medlemmer af Folketinget. Som inspiration og udgangspunkt for dialogerne blev deltagerne præsenteret for fremtidsscenarier med tre forskellige strategier: 1. Vi holder vandet ude. 2. Vi inviterer vandet ind. 3. Vi trækker os tilbage. Fortsættes næste side
Fremtidsscenarier Fiktive fremtidsscenarier blev brugt som fælles grundlag og inspiration i hele projektet. Formålet var at gøre sammenhængen mellem nutid og fremtid nærværende og at engagere deltagere med forskellige forudsætninger og kundskaber i en dialog på lige fod. Scenarierne er ikke komplicerede eller tekniske. De er formet som let læselige fortællinger om mødre, der taler med deres døtre om, hvad der er sket i deres by. De første samtaler finder sted i år 2050. Mødrene er født omkring år 2010. De kan huske, hvad der er sket i byen siden de selv var børn. Døtrene er i skolealderen. Derefter springer historierne frem til år 2090. Nu er det døtrene, der ser tilbage på 40 års udvikling. På den måde inddrages det lange tidsperspektiv. Indholdet bygger på grundig research og videnskabeligt dokumenterede kendsgerninger, samtaler med forskere og drøftelser i projektets følgegruppe. Klimaets udvikling og havets stigning er ens i de tre fortællinger. De faktuelle oplysninger bygger på den internationale klimaforskning (rapporter fra FN’s klimapanel og nye-
re forskning). Beskrivelsen af havstigning og risiko for stormflod i Danmark følger Danmarks Meteorologiske Instituts og Kystdirektoratets retningslinjer. Beskrivelserne af byernes udvikling, handlingsplaner og klimatilpasningsløsninger bygger også på faktiske forhold. I det første fremtidsscenarie, ’Vi holder vandet ude’, har man set tiden an og fulgt en henholdende strategi, uden dog at være passive. For at beskytte de eksisterende bygninger og anlæg har man efterhånden bygget diger og andre værn mod stormflod. Beredskabet er også blevet styrket. Men der har ikke været stemning for store forandringer eller fællesprojekter. Man har ikke investeret mere end hvad der blev ansat for højst nødvendigt. I det andet scenarie, ’Vi inviterer vandet ind’, har man fulgt en ’multifunktionel’ strategi med flersidig arealanvendelse. Den kombinerer højvandsbeskyttelse med ny byudvikling og byggeri. Man har »inviteret vandet ind« og søgt at gribe chancerne for at skabe løsninger, der skaber ekstra værdi ud over selve klimatilpasningen og beskyttelsen af eksisterende værdier. Det er f.eks.
BYERNE OG DET STIGENDE HAVVAND
’blå parker’, kanaler og havnemiljøer og gode vilkår for vandsport og andre aktiviteter, der knytter by og vand sammen. Man indstiller sig på at leve med stigende vandstand og lejlighedsvise oversvømmelser. I det tredje scenarie, ’Vi trækker os tilbage’, ligger hovedvægten på varige løsninger. Anvendelsen af sårbare områder bliver gradvis ændret fra byggeri til midlertidige aktiviteter og på sigt f.eks. til naturlige vådområder, mens byudviklingen koncentreres om højere liggende områder eller mere tæt byggeri. Særlige kulturminder og værdifulde gamle bydele bliver dog beskyttet på mere traditionel vis. Scenarierne blev løbende justeret og omskrevet efter forslag fra projektets deltagere og erfaringer i dialogprocessen. Læs udgaven til klimaborgermøder her. Til lokale dialogprocesser anbefales det at udvikle fremtidsscenarier, der handler om de lokale forhold. Ud fra interviews med lokale interessenter kan scenarierne gøres nærværende så deltagerne oplever, at de handler om dem selv. Et eksempel findes i afsnit 3.7.
DIALOG OG BORGERINDDRAGELSE
8
