12 minute read
2 Sammenfatning
Forberedelser Møder og workshop Scenarier
Research Konsultation Inddragelse af Folketingspolitikere Diskussion i følgegruppe Udformning af scenarier Efterår 2018 Inddragelse af interessenter
Scenarieværksted
Kritik af scenarierne Visioner for kystbyerne Virkeliggørelse af visionerne Forår 2019 Første worshop i Købnhavn Sommer 2019 Anden workshop i Vejle Efterår 2019 København Efterår 2019
Første online borgertopmøder Efterår 2020 Andet online borgertopmødd Efterår 2020 Krogerup Højskole Efterår 2020 Lemvig Gymnasium Forår 2021 Vinter 2021-22
Inddragelse af lokalpolitikere fra hele landet
Seminar med klimaspil
Inddragelse af eksperter
Fagteknisk workshop
Inddragelse af borgere
Online borgertopmøder
Inddragelse af unge
Møde, ideværksted og paneldebat
Inddragelse af politikere i Folketinget
Planlagt seminar
2.1 Fremtidsscenarier
Fiktive fremtidsscenarier blev brugt som oplæg i hele projektet. Formålet var at skabe en fælles ramme for dialogerne og at inspirere deltagerne til at tænke langsigtet og overveje forskellige mulige udviklingsveje.
Fremtidsscenarierne er formet som fortællinger om mødre og deres døtre i år 2050 og år 2090. De taler om udviklingen i deres by, om klimatilpasning og om stormflod. Fortællingerne er let tilgængelige, men rummer komprimeret viden. De bygger på omfattende research og ekspertviden og på samtaler med mange interessenter.
Klimaets forandring, havets stigning og stormfloderne er ens i de tre fremtidsscenarier. Forskellen ligger i de strategier, byerne har fulgt: I det første scenarie har man set tiden an. Man har ikke investeret mere end højst nødvendigt for at holde vandet ude. I det andet scenarie har man »inviteret vandet ind« og søgt løsninger, der skaber nye funktioner og ekstra værdi ud over selve klimatilpasningen. I det tredje scenarie har man søgt varige løsninger og trukket sig tilbage fra særligt sårbare, lavtliggende arealer for at ændre anvendelsen af disse arealer.
Formålet med at bruge fremtidsscenarier som dialogværktøj er ikke at få deltagerne til at vælge en af de tre forenklede strategier. Formålet er at rette opmærksomheden mod sammenhængen mellem de valg, der træffes i nutiden, og konsekvenserne for vores børn og børnebørn. I praksis blev det klart for for de fleste deltagere, at en kombination af de tre strategier, afpasset til de lokale forhold, som regel vil være påkrævet.
Brugen af fremtidsscenarier viste sig velegnet til at skabe en åben debat og engagere deltagerne i livlige diskussioner om, hvilke udfordringer, der er mest påtrængende, og hvordan man bedst kan realisere sine visioner og holde fremtidens muligheder åbne.
De tre fremtidsscenarier og de tilhørende korte film kan bruges som de er i lokale dialogprocesser. Men det kan anbefales at udvikle scenarier, der handler om de lokale forhold.
2.2 Inddragelse
SAMMENFATNING SAMMENFATNING
2.3 Dialogproces
Det stigende havvand er i længden et endnu større problem i Danmark end skybrud og stigende grundvand. Store værdier er på spil. Erosion og risiko for oversvømmelser ved stormfloder vil tage til. Risikoen er forstærket af, at vi har bygget tættere og tættere på kysten og mere og mere i lavtliggende, sårbare områder.
Det er nødvendigt at udvikle helhedsplaner og tænke udfordringerne med i alle beslutninger om byudvikling, kystsikring og naturforvaltning. Beslutningerne får mærkbare konsekvenser, ikke kun for lodsejere, men for alle borgere. Beslutningerne skal være holdbare på langt sigt, men give mulighed for sporskifte undervejs, hvis virkeligheden udvikler sig anderledes end forventet.
Sammenhængende løsninger skal udvikles. Der skal samarbejdes på landsplan og på tværs af kommunegrænser, fag, forvaltninger og myndigheder. Viden skal indhøstes og udbredes. Fælles forståelse, ansvar, engagement og opbakning skal udvikles. Der skal træffes valg og prioriteres.
På den baggrund har projektet lagt vægt på bred inddragelse af • eksperter og fagfolk med viden om klimaforandring, højvandssikring, byudvikling, arkitektur, kulturarv, natur, rekreative værdier, internationale erfaringer mm., • aktører og interessenter på alle relevante områder, • kommunalpolitikere og tekniske chefer i kommunerne, • borgere uden særlige forudsætninger, • repræsentanter for de unge, der skal leve længst med konse10 BYERNES UDFORDRINGER MED HAVVANDSSTIGNING OG STORMFLOD kvenserne. Risikoen vokser i løbet af perioden i takt med at Klimaforandringerne medfører, at vandstanden stiger og konsekvenserne af stormflod forøges. I 2017 udgør risikoen således under 1 mia. pr. år, mens den i 2117 er vokset til ca. 43 mia. pr. år. Uden bred opbakning er der fare for, at vanskelige, langsigtede beslutninger møder skuffelse og modstand. De kan blive udskudt til fordel for andre påtrængende problemer. Åben dialog og bred inddragelse kan modvirke dette. Projektet har vist, at borgere, der bliver seriøst og grundigt inddraget, har beredvillighed til at sætte sig ind i tingene og tage medansvar – også for vanskelige og uforudsete problemer.
mia. kr/år
4545 mia kr.
4040
3535
3030
2525
2020
1515
1010
Store værdier på spil.
Kurven viser de forventelige skadesomkostninger i 48 kystbyer som følge af stormflod og havstigning i løbet af 100 år. Tab ved materielle skader på bygninger, infrastruktur og samfundsfunktioner som f.eks. trafikken, er regnet med.
Tab af andre værdier, så som natur- og landskabsværdier, tryghed, herlighedsværdi og attraktionsværdi, spiller også en væsentlig rolle. For eksempel er de danske kyster og strande elsket af befolkningen – og af mange turister.
5
5
2017 2021 20252017 2029 2033 2037 2041 20452037 2049 2053 2057 2061 2057 2065 2069 2073 2077 20812077 2085 2089 2093 2097 2097 2101 2105 2109 2113 21172117 COWI: Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod, Rapport til Realdania, august 2017 Dialogprocessen var tilrettelagt af Teknologirådet ud fra erfaringer med tilsvarende projekter.
Forberedelser Fra skriftlige kilder og gennem konsultationer med forskere og fagfolk blev der indhentet viden om havets stigning og risikoen for stormflod og erosion, om byudvikling, om mulige løsninger og om erfaringer fra andre lande.
Dialogprojektet blev drøftet med følgegruppen, Realdania og repræsentanter for politiske partier i Folketinget.
Viden og ideer blev også indhentet på en forberedende workshop for særligt relevante interessenter og fagfolk. På det grundlag blev den første udgave af fremtidsscenarierne skrevet. Strategierne blev drøftet med filmselskabet, som derefter lavede tre korte film, der hører til de tre scenarier.
Undervejs i projektet blev der tilført mere viden fra styregruppen, fra det vidensnetværk, der var et andet spor i Realdania-projektet, og fra forskellige publikationer, konferencer og forskere.
Scenarieværksted for interessenter Til workshoppen med interessenter blev der inviteret deltagere med viden, engagement og interesser på mange forskellige områder. Mange af interessenterne kom fra institutioner, foreninger, netværk og virksomheder, der er involveret i forskellige aspekter af byudvikling og klimatilpasning. Men i workshoppen blev de opfordret til at Fortsættes næste side
Dialogproces fortsat...
se bort fra deres tilhørsforhold. De skulle ikke repræsentere andres interesser.
Fra scenarieværkstedet blev deltagernes feedback på scenarierne og deres forslag og ideer båret videre til de efterfølgende arrangementer.
Klimaspil med kommunalpolitikere fra hele landet Udvalgsformænd fra alle landets kystkommuner blev inviteret til seminarer sammen med de fagansvarlige chefer i deres kommune. Der blev afholdt et seminar i København og et i Vejle.
De skriftlige fremtidsscenarier blev sendt til deltagerne på forhånd. Seminarerne formede sig som klimaspil, hvor deltagerne i grupper traf beslutninger om planlægning og udførelse af en klimatilpasset udvikling i en fiktiv kystby.
Også fra disse seminarer blev deltagernes synspunkter og anbefalinger båret videre til den efterfølgende dialogproces.
Fagteknisk workshop Der blev afholdt en workshop for fagtekniske eksperter. De belyste de forskellige muligheder for tekniske løsninger og blev bedt om at vurdere, om der er nye teknologier på vej, som på afgørende vis kan ændre mulighederne.
Klimaborgermøder For at inddrage borgere i en tæt dialog og velbegrundet stillingtagen blev Teknologirådets metode ’borgertopmøde’ anvendt. På grund af corona-pandemien blev møderne gennemført online. De fandt sted to gange i efteråret 2020.
Der blev inviteret repræsentativt udvalgte borgere, som ikke på forhånd havde særlige hverv og interesser på området- De fik tilsendt fremtidsscenarier og informationsmateriale. I et 4-5 timer langt online-møde lyttede de til korte ekspertoplæg og diskuterede indbyrdes i mindre grupper før de hver for sig tog stilling til spørgsmål om visioner, prioriteringer, strategi og fremgangsmåde, dilemmaer, ansvarsfordeling, finansiering og risikovillighed.
Fordelen ved metoden i sammenligning med traditionelle borgermøder eller meningsmålinger er, at deltagerne tager stilling på grundlag af grundig information, moden overvejelse og indsigt i andres holdninger.
Inddragelse af unge Ungdommens stillingtagen er vigtig fordi de unge skal leve længst med konsekvenserne af nutidens beslutninger. Derfor blev der gennemført et møde med gymnasieelever og en workshop med ideudvikling og paneldebat for to hold unge højskoleelever.
Inddragelse af Folketingets politikere Løbende inddragelse af lovgivere og beslutningstagere er en vigtig forudsætning for, at dialogprocessens resultater bæres videre ind i politikudviklingen, både nationalt og lokalt. Ordførere og udvalgsmedlemmer fra de politiske partier i Folketinget blev inddraget fra starten. De blev opfordret til at følge processen og bidrage med ideer og forslag. Der blev afholdt et møde med et panel af politikere i februar 2020. Der har løbende været kontakt til politikerne, og et seminar for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg er planlagt.
Projektets resultater og anbefalinger er blevet inddraget i forarbejdet til den nationale klimatilpasningsplan, som efter planen skal debatteres og vedtages i Folketinget i 2022.
Dialogprocessen eller dele af den kan tilpasses til lokale forhold. I forløbet inddrager man gradvist flere og flere. Fra hvert arrangement føres resultaterne videre til det næste. Forløbet afsluttes typisk med en offentlig høring eller lignende, hvor resultater og anbefalinger bliver fremlagt og diskuteret med dem, der skal træffe beslutninger og har ansvar for at udføre dem.
Det anbefales at beslutningstagerne (som regel kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning) inddrages i hele projektets forløb, men ikke styrer selve dialogprocessen.
Et solidt fagligt grundlag, bred inddragelse af interessenter og facilitering af processen er vigtige for at opnå holdbare resultater. Eksterne rådgivere kan inddrages, hvis f.eks. en kommune ikke råder over ansatte med kompetencer på alle relevante områder. SAMMENFATNING
2.4 Lokale projekter
Sideløbende med hovedprojektet udfører Teknologirådet lokale pilotprojekter, hvor forskellige redskaber afprøves i praksis: Eksempler er lokale fremtidsscenarier i Aabenraa og langsigtet fleksibel planlægning i Randers. Lokale fremtidsscenarier Pilotprojektet i Aabenraa handlede om at skabe beslutningsgrundlag for fremtidens byudvikling og klimatilpasningen i havneområdet, især med henblik på at forbinde byen og fjorden bedre.
Her blev der udviklet helt nye fremtidsscenarier, tilpasset lokale forhold. På grundlag af indsamlet viden og interview med interessenter blev de forskellige fremtidsmuligheder udfoldet i fire ’narrativer’. Fleksibel planlægning Når beslutninger med store konsekvenser langt ud i fremtiden skal træffes på et usikkert grundlag, er det afgørende at holde flere løsningsveje åbne. En velegnet metode til fleksibel planlægning er DAPP-modellen (Dynamic Adaptive Policy Pathways).
DAPP blev anvendt i et projekt for Randers Kommune om tilpasning til risikoen for oversvømmelser fra havet i området omkring Randers Fjord.
Lokale fremtidsscenarier, der bygger på samtaler med interessenter i området, egner sig godt til at engagere den lokale befolkning i dialogprocessen.
DAPP-processen egner sig til at identificere løsningsveje og vælge strategier, der passer til et lokalområde.
2.5 Resultater og anbefalinger
SAMMENFATNING
Projektet har resulteret i mange tilkendegivelser og anbefalinger.
Inddragelse og dialog er i sig selv den måske vigtigste anbefaling. De øvrige resultater og anbefalinger beskrives nærmere i afsnit 4.
Projektet har vist, at der er et påtrængende behov for overordnet helhedstænkning og planlægning, både nationalt og lokalt.
Fælles løsninger foretrækkes frem for individuelle løsninger.
Planlægningen af de konkrete lokale løsninger skal være langsigtet, men fleksibel. Planerne skal indeholde muligheder for at opgradere løsningerne eller skifte kurs uden spild og ekstra omkostninger, hvis vilkårene ændrer sig.
Der er stort behov for at sikre samarbejde på tværs af kommunegrænser, fagområder og administrative forvaltninger.
Der er næsten ingen opbakning til det synspunkt, at alle materielle værdier skal søges beskyttet mod tænkelige oversvømmelser, hvis det indebærer, at man skal »leve bag diger«. Bevarelse af den højt værdsatte danske kyst med adgang for alle til strande og anden natur har høj prioritet blandt deltagerne i projektet. Der er udbredt forståelse for, at det er nødvendigt at prioritere. Alle kan ikke regne med beskyttelse af deres ejendom. For eksempel skelnes der mellem sikring af helårsbeboelse og sommerhuse.
Der er bred tilslutning til tanker om at »invitere vandet ind«, og til at søge løsninger, der giver ekstra værdi ud over selve tilpasningen (multifunktionelle løsninger). Man skal »lære at leve med oversvømmelser af og til« i byer, der er forberedt på det og indrettet til det. Der er behov for ideudvikling på dette område.
Der er udbredt erkendelse af, at tilbagetrækning fra visse sårbare områder på længere sigt er nødvendig. Der er derfor behov for at udvikle og afprøve ideer og visioner om ændret arealanvendelse.
Der er tilkendegivelser om, at ændret anvendelse kan tilrettelægges sådan, at det indebærer fordele for borgernes liv og byens økonomiske udvikling f.eks. i form af turisme, vandsport og vandforeningsliv.
Der er udbredt enighed om, at fortidsminder og kulturarv, historiske bygninger og bydele skal beskyttes.
I lokale dialogprocesser anbefales det at inddrage projektets anbefalinger som rettesnore. Det gælder især: • Tidlig, bred og grundig inddragelse af borgerne således at de opnår ’medejerskab’ til de løsninger, der vælges. • Fokus på strategisk planlægning og sammenhængende og langsigtede helhedsløsninger. • Samarbejde og inddragelse af aktører på tværs af kommunegrænser, faggrænser, forvaltninger og myndighedsområder. • Fokus på løsninger, der kan skabe eks-
tra værdi ud over sikring af fast ejendom, f.eks. naturværdier, rekreative aktiviteter og byudvikling. • Fokus på løsninger, der »inviterer vandet ind« og ændrer arealanvendelsen af særligt sårbare områder. • Fokus på naturbaserede løsninger og løsninger, der lader den naturlige dynamik udfolde sig. • Inddragelse af de unge i forslag til konkrete løsninger, midlertidige aktiviteter i sårbare områder mm. • Klarhed om risikovurdering, risikovilje og sikringsniveauer. • Klarhed om fremtidens vilkår og prioritering af, hvad der skal beskyttes. • Bred debat om ansvarsfordeling og rimelig og retfærdig fordeling af bidragsbetalingen. • Bredt værdibegreb som spænder over værdi af fast ejendom, fælles værdier, kulturelle værdier, livskvalitet og byliv, naturværdier mm. • Debat om visioner for byens fremtid, herunder byggeri, erhverv, byliv og rekreative aktiviteter. • Åben debat om betalingsvilje og retfærdig fordeling af betalingsbidrag.
Anbefalinger om statens rolle
Der er et udbredt ønske om, at staten påtager sig en mere aktiv rolle i udvikling af strategi og helhedsplaner for tilpasning til det stigende havvand. Herunder: • Retningslinjer for kystnaturen. • Retningslinjer for sikringsniveauer i forhold til de forventede havstigninger og den forventede risiko. • Retningslinjer for hvornår samfundshensyn skal sætte over individuelle hensyn. • Sikring af forpligtende samarbejde på tværs af kommunegrænser. • Prioritering: Hvad skal beskyttes?
Hvilke arealer skal på langt sigt overgå til anden anvendelse? • Finansiering (f.eks. en national klimatilpasningsfond). • Større hensyn til klimatilpasning i den statslige regulering af kommunernes økonomi, herunder undtagelse af kommunale investeringer i langsigtet klimatilpasning fra anlægsloftet. • Nye modeller for fordeling af bidrag. • Revision og forenkling af lovgivningen om kystbeskyttelse, natur, finansiering, erstatning, bidragsbetaling mm.
