GEOFORUM 271

Mødestedet for geografisk information • Februar 2026 • Nr. 271

TEMA Forsyning

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker

Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Forsideillustration

Inputdata (infrastruktur, vandboringer og boringsnære beskyttelsesområder, samt kritiske risikoområder) og resultater af Frederiksberg kommunes screeningsværktøj til vedligeholdelse af brønde og stikledninger.

Illustration: Teresa Albeck Japsen, Frederksberg Kommune

Kommende numre

Deadline

Nr. 272 5. februar 2026

Nr. 273 10. marts 2026

Nr. 274 10. april 2026

Nr. 275 15. maj 2026

Nr. 276 14. august 2026

Nr. 277 15. september 2026

Nr. 278 6. oktober 2026

Nr. 279 16. november 2026

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce

INDHOLD

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

1.2. GEOFORUM nr. 271 udkommer – Tema: Forsyning

1.2. Vi åbner for indsendelse af idéer til Kortdage 2026

5.2. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 272

7.-15.2. Vinterferie – Geoforums sekretariat kører på nedsat kraft

17.2. Online planlægningsmøde i Kompetenceudvalget

18.2. Online møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

18.2. Online planlægningsmøde i Kompetenceudvalget

19.-20.2. Ekstern revision af Geoforum

24.2. Online møde i Kompetenceudvalget

25.2. Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv

25.2. Online planlægningsmøde i Kompetenceudvalget

26.2. Webinar med Kortdage-recap: AI – Kompetenceudvalget

27.2. Opsamlingsudgivelse af Geoforum Perspektiv for 2025 udkommer

1.3. Tidsfrist for indsendelse af idéer til Kortdage 2026

1.3. GEOFORUM nr. 272 udkommer – Tema: Kommunal automatisering

LEDER

Geodata i forsyningsbranchen er blevet kritisk infrastruktur, og vores samarbejde skal følge med

AF MADS SCHONDEL-ANDERSEN, VICEPRÆSIDENT I GEOFORUM

Du sidder med første rent digitale udgave af GEOFORUM, og temaet er forsyning. Du kan se frem til en række yderst relevante artikler, som spænder fra GIS og kundeservice over LER til data og det gode samarbejde.

I disse år gennemgår den danske forsyningsbranche en markant digital transformation. Fælles for alle forsyningsarter og den underliggende ledningsinfrastruktur er, at geodata er rykket helt ind i kernen af den operationelle drift. Det er ikke længere noget, der udelukkende hører hjemme i GIS afdelingen – det er en forudsætning for kundeservice, gravearbejde, planlægning, klimatilpasning og forsyningssikkerhed.

På tværs af sektoren mærkes det samme pres. Der er stigende krav til data, flere interessenter, mere kompleks infrastruktur og et voksende behov for, at data kan flyde frit og sikkert mellem systemer, afdelinger og aktører. Det gælder både stort og småt. Fra en borger med brunt vand i hanen til håndtering af akutte brud og beslutninger om hvilke vejbrønde, der skal renoveres først.

Derfor står én erkendelse tydeligere end nogensinde: Det bedste data fås ved godt samarbejde. Flere forsyninger har taget de første afgørende skridt. FORS har vist, hvordan data bliver en reel strategisk ressource, når der etableres ejerskab, governance og fælles standarder. HOFOR har samlet alle parter omkring forbedring af anlægs-

Temanummer

Dette temanummer af GEOFORUM handler om GIS og geodata i forsyningssammenhæng. Emnerne dækker en række forskellige aspekter af forsyningsselskabernes arbejde, hvor brugen af geodata og nye teknologier kan skabe et bedre overblik og benyttes i flere sammenhænge, end vi tidligere har set.

data – fra landmålere og projektledere til driftsfolk og GIS specialister – og opnået markant højere datakvalitet og effektivitet.

Det samme billede tegner sig på Frederiksberg, hvor GIS baserede screeningsmodeller styrker den strategiske prioritering af vejbrønde og reducerer risikoen for både skader og fejlinvesteringer. Data er ikke længere noget, vi samler ind. Det er noget, vi drifter.

Moderniseringen af LER er et eksempel på, hvordan geodata bliver samfundskritisk. Visionen om et fremtidssikret register bygger på bedre datagrundlag, højere sikkerhed, brugerinvolvering og strategiske partnerskaber. Samtidig viser erfaringerne fra graveaktørerne, at der stadig er et stykke vej igen – især, når akut opgavehåndtering kolliderer med begrænsede svartider uden for normal åbningstid. Her er konsekvensen ikke blot irritation, men potentielt brud på forsyningssikkerheden. Den digitale infrastruktur skal fungere 24/7 – ligesom den fysiske. Derfor er det også glædeligt at læse om planerne for frem tidens LER.

Det kræver samarbejde og det kræver governance. Men først og fremmest kræver det, at vi fortsætter det arbejde, der allerede er godt i gang. Geodata er kritisk infrastruktur, og det er et fælles ansvar.

God læselyst.

Næste temanummer bliver til marts, og det kommer til at handle om kommunal automatisering. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Fremtidens LER

Med en ny forretningsstrategi sætter

Klimadatastyrelsen retningen for udviklingen af et moderne Ledningsejerregister (LER), der understøtter sikkerhed, effektivitet og samfundsøkonomisk effekt.

AF AMALIE HELIA LARSEN OG SOFIE FRAUSING ROSSCHOU, KLIMADATASTYRELSEN

Gravearbejde er en forudsætning for udvikling og vedligeholdelse af det danske samfund. Samtidig indebærer det en risiko i og med, at der ligger et tæt net af kritisk forsyningsinfrastruktur under vores fødder. For at beskytte denne infrastruktur spiller Ledningsejerregistret (LER) en central rolle. I disse år står LER over for en omfattende modernisering, som er drevet af stigende behov, teknologiske muligheder og en klar strategisk vision.

Hvorfor skal vi have et nyt LER?

Anvendelsen af LER er steget markant i de senere år. Det øgede antal graveforespørgsler viser, at LER i dag er en central og vigtig ressource til både planlægning og gennemførsel af gravearbejde. Samtidig stiller udviklingen i samfundet nye krav til systemets funktionalitet, datakvalitet og robusthed.

På trods af den øgede anvendelse af LER blev de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved graveskader på infrastruktur i 2024 opgjort til over 1,2 mia. kr. Konsekvenserne rækker ud over

ledningsejere og graveaktører, og påvirker borgere, virksomheder og samfundets kritiske funktioner fx ved strømnedbrud.

Klimadatastyrelsen udarbejdede i 2025 en ambitiøs forretningsstrategi for LER, som skal sætte den overordnede ramme og retning for moderniseringen og udviklingen de kommende år. Strategien skal bidrage til, at LER fremover i endnu højere grad understøtter sikkerhed, effektiv drift og samfundsøkonomisk værdiskabelse.

De fem strategiske pejlemærker

Udviklingen af LER defineres af fem strategiske pejlemærker, som er en central del af LER’s forretningsstrategi, der tilsammen sikrer fokus på, at LER både imødekommer nutidens udfordringer og fremtidens behov, se figuren på side 6.

Udviklingen af LER har et klart strategisk fokus på at styrke kvaliteten, anvendeligheden og dermed samfundsværdien ved at stille data til rådighed om den nedgravede infrastruktur.4

Excel kan meget. Bare ikke prioritere jeres ledningsnet.

De fleste forsyningsselskaber bruger stadig regneark til at planlægge vedligehold og investeringer i ledningsnettet. Den Digitale Renoveringsplan giver jer en smartere måde at arbejde på. I stedet for manuelle opdateringer får I automatiserede analyser af risiko, tilstand og økonomi, præsenteret i en intuitiv online portal.

I kan se, hvorfor netop disse ledninger skal skiftes først, forklare det videre – og justere planen, når virkeligheden ændrer sig. For mange forsyninger er det et skifte fra planlægning som papirarbejde til et aktivt styringsværktøj i hverdagen.

Kvalificeret indsigt i infrastrukturen - baseret på data og analyser frem for mavefornemmelser

Automatisering frem for Excel-vedligehold. Renoveringsplaner opdateres løbende, ikke bare én gang om året

Dynamisk investeringsplanlægning med overblik over de næste 5, 10, 35 år

En skalérbar metode, der er velegnet til multiforsyninger og samtænkning på tværs af fx vand og fjernvarme

Et aktivt styringsværktøj, der viser, hvad der skal gøres først – og hvorfor

Vil du se, hvordan jeres data kan danne grundlag for bedre beslutninger?

Kontakt Jakob Toft

+45 42 82 16 17

jakobtoft.hansen@sweco.dk

1. Centralt står en målrettet indsats for at forbedre og udbygge datagrundlaget samt sikre rettidig ajourføring, så oplysningerne formidles med høj kvalitet og troværdighed og kan danne et sikkert beslutningsgrundlag for brugerne. Derudover undersøges mulighederne for at udvide datagrundlaget med oplysninger om private ledningsejere, bl.a. knudepunkter til stikledninger.

2. Ved at sikre korrekt og tilgængeligt data i LER styrkes sikkerheden i marken, så brugere kan færdes mere trygt, og risikoen for fejl og ulykker reduceres. Samtidig styrkes den digitale sikkerhed gennem en klar og kontrolleret bruger styring, så kun autorise aktører har adgang til løsning en. Dette er særligt vigtigt set i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, hvor digitale infrastrukturer er under øget pres. En robust adgangskontrol og modstandsdygtig systemarkitektur bidrager til, at LER kan modstå et skærpet trussel billede, og at informationerne forbliver pålidelige og beskyttede.

5. Endelig lægges der vægt på at styrke

eksisterende samarbejder gennem strategisk dialog samt at udforske nye partnerskaber, hvor der kan skabes synergi og øget samfundsnytte på tværs af aktører.

Et fremtidssikret LER

De fem strategiske pejlemærker udgør den overordnede ramme for moderniseringen af LER, og omsættes gennem LER’s forretningsstrategi til konkrete indsatser i moderniseringsprojektet. Forretningsstrategien er dermed styrende for både prioriteringer og tilrettelæggelse af moderniseringsarbejdet. Som led heri arbejdes der målrettet med et anvenderspor, hvor brugere inddrages aktivt, bl.a. gennem fokusgrupper og dialog på konferencer i samarbejde med relevante interessenter som Dansk Industri for at sikre, at løsningen udvikles med udgangspunkt i reelle behov og arbejdsgange.

3. En modernisering af de digitale løsninger skal desuden sikre, at brugerne får bedre tekniske og funktionelle forudsætninger for at udnytte LER fuldt ud. Udviklingen skal tage udgangspunkt i brugernes behov og arbejdsgange og ske med et udefra-og-ind-perspektiv, hvor brugerne inddrages aktivt i udformningen af løsningerne, så funktionalitet og anvendelighed matcher deres reelle behov.

4. Parallelt hermed er der et fokus på at udnytte data om nedgravet infrastruktur mere aktivt i forhold til klimatilpasning. Ved at kombinere data med oplysninger om bl.a. jordforurening, beskyttet natur og øvrige miljøforhold kan LER bidrage til bedre planlægning af gravearbejde. Det vil reducere risikoen for skader som følge af klimaforandringer og minimere miljøpåvirkninger.

Samtidig adresserer projektet centrale, strategiske indsatsområder, herunder sikkerhedsmodellen, hvor der i et andet spor sættes særligt fokus på brugerstyring og adgangskontrol som fundament for en sikker og robust løsning. Et tredje spor har fokus på den tekniske løsning og omfatter bl.a. analyser af arkitektur og teknologivalg samt en systematisk gennemgang af hvilke komponenter og funktioner fra det nuværende LER, der kan videreanvendes i en moderniseret løsning.

Moderniseringen af LER udgør et væsentligt skridt mod en mere sammenhængende, sikker og datadrevet forvaltning af den nedgravede infrastruktur i Danmark. Med udgangspunkt i LER’s forretningsstrategi og strategiske pejlemærker etableres et solidt fundament for et fremtidssikret LER.

Vær med, når ArcGIS-professionelle fra Danmark, Grønland og Færøerne samles til to dages faglig fordybelse og netværk.

Vi har samlet er stærkt felt som keynote speakers: FORÅRETS STØRSTE GIS-KONFERENCE

På DEK26 får du det nyeste om ArcGIS præsenteret af både danske og internationale eksperter i Esri-teknologi.

Du rejser hjem med konkrete idéer, opdateret viden og et stærkt professionelt netværk til hverdagen.

Undervejs får du masser af muligheder for at drøfte udfordringer og tendenser i branchen, dele erfaringer på tværs af organisationer og hente inspiration til at løfte dine projekter videre.

SÆRLIGT FOR FORSYNINGSBRANCHEN

I år har vi ekstra fokus på forsyning med flere sessioner – både tekniske og case-baserede – hvor du kan dykke ned i ArcGIS Utility Network og arbejdsgange til drift, vedligehold og ajourføring af net-data.

Utility Network giver et fælles, opdateret datagrundlag for hele nettet, så du kan se sammenhænge og konsekvenser, styrke datakvaliteten og arbejde mere sikkert og ensartet på tværs af drift og planlægning.

PROGRAM - KEYNOTE SPEAKERS

Programmet er spækket med indlæg og spor –fra tekniske sessioner til strategiske cases.

Liselotte Lyngsø Fremtidsforsker, som sætter fokus på megatrends og nye dagsordener for geo-mapping.

Arkadiusz Szadkowski Global Lead for ArcGIS Reality & Reality Mapping capabilities, Esri. Omsætter kompleks geodata til operationelle løsninger med Reality Mapping, GeoAI og digitale tvillinger.

Drew Millen

Global CTO, Tech Evangelist & Strategic product Leader, VertiGIS. Drew har fokus på, hvordan cloudnative/SaaS-modernisering og stærk product management kan skabe vækst og kundeværdi.

Når digitalt overblik møder virkeligheden

- LER2 set fra en graveaktørs perspektiv

Da LER2 blev lanceret, blev det præsenteret som en markant modernisering: Én fælles digital infrastruktur, mere ensartet datakvalitet og hurtigere svartider skulle give både graveaktører og ledningsejere væsentligt forbedrede arbejdsvilkår. Men hvordan opleves systemet egentlig af dem, der står med mudder på støvlerne og ansvar for forsyningssikkerheden i praksis?

I denne artikel, der er baseret på operative erfaringer fra Novafos og samarbejdspartnere, får vi et konkret billede af, hvordan LER2 fungerer –og hvor det endnu knirker i realiteten.

Fra pdf-kaos til digital struktur

Spol tiden tilbage til før 2023, og forestil dig, at du er i graveaktørens stol. Du skal udføre gravearbejde, og slår derfor op i ledningsejerregisteret, for at leve op til LER-loven og for at sikre, at du ikke graver underjordisk infrastruktur over. Med andre ord: Du laver en LER-forespørgsel.

Allerede efter et par minutter begynder de første automatiske LER-besvarelser at komme ind som separate e-mailsvar fra hver enkelt ledningsejer. Besvarelsen bestod som minimum af et kort, der viste ledningsejerens ledninger i det forespurgte område.

Under LER1 fik graveaktører ofte svar fra de store ledningsejere døgnet rundt, hvilket gjorde det muligt at starte arbejdet hurtigt. Men besvarelserne var en uendelig og uoverskuelig række af kort i forskellige formater som fx pdf-dokumenter, hvor ingen kartografi var ens på tværs. Og når de store ledningsejere havde svaret kunne man stadig vente længe på mindre ledningsejere, der havde op til fem dage til at lave en – i mange tilfælde – manuel behandling af forespørgslen. Og man må ikke grave, før der er kommet en LER-besvarelse.

Op til årsskiftet 2022-2023 blev der ventet i spænding på hvor mange ledningsejere, der kom over på LER2 rettidigt, da mange ventede helt til sidste øjeblik med at skifte. Men efter et par startudfordringer er meldingen nu fra Novafos’ Vand-driftsfolk, at LER2 gør en kæmpe forskel i hverdagen. Det er en befrielse at slippe for rækken af pdf’er, og det er vidunderligt, at man for det meste ikke skal vente særlig længe på at få et svar, der er overskueligt og brugervenligt. Inden for normal arbejdstid opleves systemet som både stabilt og effektivt. Det sikrer en forudsigelig og effektiv planlægning af akutte såvel som planlagte graveopgaver.

LER2 har også medført ensartede krav til hvilke attributter, ledningsejeren skulle udlevere, og fx er en lednings z-kote blevet tilføjet som obligatorisk for nyere ledninger. Den store begejstring for LERs kortviser og de øgede datamængder ses også ved graveaktørernes næsten blindt tillidsfulde tilgang til Z-koten. De er dog ikke altid så gode til at se på hvilke nøjagtighed, de kan forvente af z-koten, så der er stadig plads til forbedring af forståelsen for kortviserens funktionalitet og datas nøjagtighed, men alt i alt er løsningen landet rigtig godt.

Når bruddet sker efter kl. 16 Udfordringerne melder sig dog, når arbejdet rykker uden for kontortid. Uden for tidsrummet kl. 7-16 samt i weekenden står der altid en vagt klar til at klare situationer som fx brud på vandledninger. Ved et vandbrud skal vandforsyningen lukkes for, at reparation kan udføres og vandforsyningen kan genoprettes. Vores medarbejdere i vagten sætter en ære i at kunne levere en stabil forsyning, og at løse problemerne hurtigst muligt. Samtidig træder et udvidet forsyningsansvar i kraft, hvis der bliver lukket for vandet i mere end fem timer, som betyder, at vi skal stille vandvogne til rådighed for kunderne.

Når man står i en situation med lukket vandforsyning og vand på vejen ved vandbruddet, er der ikke meget overskud til udfordringer på IT-området. Det skal bare spille.

Uden for normal arbejdstid har vores vagt desværre typisk oplevet forlængede svartider på LER2, da nogle ledningsejere ikke svarer på graveforespørgsler i tidsrummet 16-07. Det er de heller ikke forpligtede til ifølge LER-loven, og resultatet er, at linket til den ellers roste kortviser med LER-svaret først kommer mandag morgen, selvom der er søgt fredag aften. Typisk ender scenariet derfor med at være, at en medarbejder skal bruge en del tid på at fremskaffe kortmateriale i stedet for at bruge sin tid på at løse sin kerneopgave. Dette er således en akilleshæl med konsekvenser.

Tidligere har medarbejdere for at skaffe LERbesvarelser kontaktet vagten hos ledningsejerne direkte, da de ikke kunne gå i gang med at grave, før der var kommet overblik over ledningerne. Nu har de lært om muligheden for at hente ledningspakker fra deres LER-besvarelse løbende, så de trods alt kan se besvarelser fra de ledningsejere, der har svaret, og ikke skal vente på, at alle har svaret.

Denne manuelle proces kræver stadig, at de logger ind med MitID, downloader en pakke, uploader den til LERs kortviser, sender link til relevante modtagere, og derefter løbende tjekker, om der er kommet flere besvarelser ind, hvorefter processen starter forfra. Samtidig skal de også ringe til vagten hos de ledningsejere, der ikke svarer. Indimellem oplever medarbejdere en mangel på forståelse hos vagten fra ledningsejerne, som ikke altid er klar over, at der ikke er hul igennem til det automatiske LER-svar. Og alt dette sker i en situation, hvor der akut skal foretages gravearbejde.

En løsning med moderniseringen af LER?

Vi følger derfor med stor interesse med i arbejdet med moderniseringen af LER (MLER), og håber, at der kan findes en løsning på denne problemstilling.

Den overordnede konklusion fra erfaringerne er dog tydelig: Forsyningssikkerhed har ikke åbningstider – men det har LER2 som system i sin nuværende form.

Vi skal drifte vores data på lige fod med vand og varme

I forsyningssektoren er vi vant til at tænke i driftssikkerhed, kvalitet og ansvar. Vi drifter vand, spildevand og varme med stor professionalisme, og klarer procedurer og tydeligt ejerskab. Men hvad med vores data?

I FORS har vi de seneste år erkendt, at data i dag er en lige så kritisk ressource som vores fysiske infrastruktur – og at data derfor skal driftes, ejes og kvalitetssikres med samme alvor.

AF HELLE VITTINGHUS, FORS

FORS’ datarejse har vist, at værdien af data ikke opstår af sig selv. Den skabes gennem tydeligt ejerskab, systematisk datadrift og en fælles forståelse af, at data er en strategisk ressource.

“Data Rich, Information Poor”

For blot få år siden stod FORS med mere end 150 systemer, begrænset overblik over datakilder og en praksis, hvor digitalisering ofte var behovsstyret:

”Vi har et behov  vi køber et system”. Men data blev fortolket forskelligt af leverandørerne, de samme oplysninger fandtes i flere systemer og kvalitetssikring var sporadisk. Resultatet var flere datasandheder og en vag følelse af ejerskab: Alle havde adgang, men ingen havde det reelle ansvar.

Denne situation er ikke unik for FORS. International Water Association pegede i 2022 på, at vandsektoren globalt er midt i en digital transformation, hvor organisationer i stigende grad bliver “Data rich, Information poor”. Store mængder data indsamles, men uden fælles standarder, klart ejerskab og tydelige governance-strukturer bliver data vanskelige at omsætte til pålidelig viden og beslutningskraft. Vores udgangspunkt afspejlede netop denne udfordring – vi havde data, men manglede strukturerne til at gøre data operationelt og strategisk anvendeligt.

Derfor satte vi en klar retning: Én fælles datasandhed, tydeligt ejerskab og standardiserede processer for hele dataværdikæden – fra indsamling til anvendelse.

Vi ejer data – ikke systemer

Vendepunktet kom med den grundlæggende erkendelse: Vi ejer data, ikke systemer. Systemer er blot værktøjer, mens det er data, der har værdi, skaber indsigt og understøtter vores forretning.

Med dette som princip blev der i 2023 etableret en tværorganisatorisk dataejerkreds, der fik ansvar for at skabe overblik, koordinere databehov og sikre én fælles datasandhed.

Den centrale styring koordinerer bl.a.:

• Overblik over datakilder

• Reduktion af systemer, hvor funktionalitet kan samles

• Indførsel af en indstillingsproces for nye data behov

• Opbygning af interne datakompetencer

Samtidig blev der investeret i en fælles, internt styret datahub, som var fundamentet for et mere resistent dataøkosystem. Målet var ikke centralisering for centraliseringens skyld, men en arkitektur, hvor data kan deles, kvalitetssikres og genbruges på tværs – uden at miste ejerskab og ansvar.

Datadrift – fra projekter til vedvarende praksis Helt afgørende er det at betragte data som noget, der skal driftes kontinuerligt – ikke som noget, der blot “etableres” i projekter. Datadrift handler om at sikre, at data forbliver korrekt, opdateret, dokumenteret og anvendeligt over tid.

I praksis betyder det:

• Kortlægning og standardisering af dataværdi kæder: Fra indsamling til anvendelse

• Udarbejdelse af dokumentation, så processer ikke er personafhængige

• Automatisering af processer, hvor det er muligt

• Datakilder til datahub-integrationer

På produktionsområderne vand, spildevand, varme og affald er der blevet gennemført pilotprojekter, hvor konkrete dataprocesser er gentænkt. De har

bl.a. omfattet vedligeholdelsesopgaver, beregning af vandtab samt konsolidering af affaldsdata. Fælles var fokus på at minimere manuelt arbejde, undgå dobbeltdata, gøre processerne robuste over for fravær og personaleudskiftning og således at fremtidssikre datagrundlaget.

Resultaterne har allerede været markante: Vi er gået fra to dages fuldtidsarbejde for tre medarbejdere hver måned til en halv dags arbejde for én medarbejder. Vi har identificeret beregningsfejl, som betød, at vores vandtab var overvurderet, og som tidligere havde medført unødvendige afgifter. Endelig har vi identificeret regneark med forældet data, som samtidigt eksisterede i andre datakilder, og således har vi reduceret risikoen for fejl og flere datasandheder.

Decentralt ejerskab – med centralt ansvar

Efter pilotprojekterne er et centralt princip i FORS’ datamodel blevet decentralt dataejerskab, se figur 1. Datasandheden skal forankres dér, hvor fagligheden er – hos de medarbejdere, der kender processerne, anlæggene og forretningen. Samtidig kræver et sammenhængende datalandskab, at ejerskabet er tydeligt defineret og understøttet af fælles rammer.

Derfor er de første stamdataejere blevet udpeget med klare forventninger til:

• Data-logik: Skal efterleve de fælles standarder

• Datakvalitet: Skal forholde sig kritisk og aktivt til data

• Dataaktualitet: Skal holde data opdateret og tilgængeligt

• Dokumentation: Skal vedligeholde beskrivelser, krav og processer

Dataejerskabet forankres i funktionsbeskrivelser og gøres til en del af det daglige ansvar. På den måde er data ikke længere noget, som “eksterne leverandørsystemer tager sig af”, men et internt fælles organisatorisk anliggende.

Datadrift er dermed en disciplin på linje med teknisk drift – med standarder, kvalitetskontrol og løbende forbedringer.

Mod et professionelt dataøkosystem Fremadrettet arbejder FORS med at styrke datadriften yderligere gennem tættere koordinering med IT og compliance, udvidelse af datahubben med flere datakilder og API­protokoller, højere krav til adgangsstyring for datakilder, og vigtigst af alt, fortsat kulturændring med fokus på datadrift i hele organisationen.

Ambitionen er at være professionel infrastrukturejer – også på dataområdet. Ligesom vi stiller krav til anlæg og driftssikkerhed, skal vi kunne stille krav til datakvalitet, adgang og anvendelse –både internt og eksternt.

Således er data ikke blot et biprodukt af digitalisering, men et solidt fundament for kvalificerede investeringsbeslutninger, mere effektiv drift og en fremtidssikret digital for syning.

Det bedste data fås ved godt samarbejde

Hvad gør man, hvis forsyningsdata, der skal anvendes bredt i organisationen, er af forskellig kvalitet, og de enkelte anvendere ikke kender hinandens krav til det samme data?

I en tid, hvor der er fokus på datadrevne beslutninger, stilles der øgede krav til, at data kan opfylde flere og flere behov på bedst mulig måde. Et eksempel på skærpede krav til data er ikrafttrædelsen af den nye LER1 -lov fra 2023. Hvis datakravene ikke opfyldes, udleveres ledningsoplysningerne ikke. Hvis ikke der udleveres ledningsoplysninger vedr. anlæg, kan man risikere, at der kan ske graveskader.

Et andet eksempel på skærpede krav til data er de årlige benchmark-opgørelser. Hvis vi ikke har styr på anlægsdata, kan vi i værste tilfælde risikere at blive udsat for økonomiske besparelser på driften af det enkelte forsyningsnet.

I HOFOR er der et generelt ønske om at forbedre datakvalitet på anlægsdata. Et af de tiltag, vi har sat i værk på fx vand- og spildevandsområdet, er at samle dem, der skaber data, med dem, som anvender data. Der er blevet arbejdet på at få en fælles forståelse for god datakvalitet, så alle parters behov og ønsker blev tilgodeset. Ved at gøre dette, har vi kunnet spille hinanden gode og skabe bedre data og mere værdi for hele organisationen.

Herunder præsenteres et par eksempler på forbedret samarbejde:

Bedre data, når der anlægges nye rør På vand- og spildevandsledningsnettet ligger en stor del af firmaets aktiver gemt væk under jorden i form af rør (ledninger). Disse rør udgør en stor økonomisk værdi for forsyningsselskaberne.

Vi arbejder med en fokuseret indsats for at sikre, at data om de rør, vi lægger, også modtages og

registreres som en væsentlig del af dokumentationen af nye anlæg på lige fod med opmålingsdata.

For at forbedre data har vi samlet interessenter af data og aftalt hvilke data, der skal afleveres i forbindelse med dokumentation af rørene. Endvidere har vi sikret, at alle følger de fælles retningslinjer og krav, der stilles til de nye anlæg. Interessenterne er planlæggere og projektledere af anlægsprojekter, GIS og ledningsregistreringsfolk, landmålere, driftsfolk og entreprenører (dem, som udfører gravearbejdet), jf. figur 1.

Konkret har vi valgt at fokusere på de nye rør, der anlægges. For alle nye rørtyper fastlægges

1 LER: Ledningsejerregistreret varetages af Klimadatastyrelsen på vegne af ledningsejerne. Alle graveaktører, der graver i offentlige områder, er forpligtede til at søge oplysninger om hvad, der ligger i jorden i det område, hvor de ønsker at grave. Yderligere information kan findes her, se: Hvad er LER - LER.dk

dimensioner (godstykkelse, indvendig diameter), tværsnitsform, producent samt materiale. I HOFOR lagres disse værdier i et rørkatalog, så data kun registreres én gang pr. rørtype.

Resultatet af denne indsats er, at vi bruger mindre tid på at sende data, der er fejlbehæftet eller mangelfuldt retur til projektlederen, og der bliver heller ikke oprettet så mange nye rørtyper i GIS-databasen som tidligere. Alt i alt har vi opnået bedre data og er blevet mere effektive i løsningen af vores opgaver.

Droneflyvning af kloaker I København findes der mange store kloakledninger/rør, der er meget gamle. Man kender ikke tilstanden af dem. For at fastlægge tilstanden af ledninger er det almindelig praksis at få kørt TV­inspektioner af et TV­inspektionsfirma.

Når man kører TV i kloakledninger, afleveres data dels som en videofilm optaget i kloakken og dels som en rapport/datafil med en række observationer, der beskriver ledningens tilstand med en række standard datakoder. Når man kender tilstanden af ledninger, kan man prioritere hvilke ledninger, der skal renoveres først.

For de store kloakledninger er det desværre ikke muligt at ”køre” almindeligt TV, da der ofte er meget vand i disse ledninger.

HOFOR har derfor indgået et samarbejde med et dronefirma, som flyver droner i kloakledninger. Dronerne kan optage videofilm, og man kan ud fra dette generere 3D punktskyer. Formålet med denne type videofilm er at fastlægge tilstanden af disse kloakledninger.

Vi etablerede en ”ad hoc arbejdsgruppe” bestående af planlæggere, projektledere, ledningsregistrerings -folk, GIS-udviklere og landmålere, som hver især præsenterede en række krav til, hvordan data skal etableres og leveres, så data kan indlæses i GIS med nogle standard observationskoder.

For at få det bedste grundlag for en tilstandsvurdering ud fra droneflyvninger i kloakledninger var det vigtigt at benytte samme koder som ved traditionel ”TV-kørsel” (DTVK). Herved er alle indforstået med metodikken, og man kan foretage analyser på det modtagne data. På den måde vil

det gøre det lettere at få overblik over hvilke ledninger, der skal renoveres først. Ud fra disse kriterier blev der udarbejdet en plan.

Et projekt som dette, hvor man indfører ny teknologi, kan kun lykkes, hvis de forskellige interessenter og faggrupper arbejder tæt sammen og respekterer hinandens ønsker samt krav. En vigtig læring er at fokusere på det, som egentligt er hovedopgaven nemlig at skabe overblik over kloakledningernes tilstand. Man kan let blive forblændet af, at man modtager et nyt dataformat (fx punktskyer). Bagsiden er, at det kræver en del ekstra arbejde at håndtere, og som ikke nødvendigvis har den store værdi ift. tilstandsvurderingen af kloakledninger. Derfor har vi valgt ikke at indlæse punktskyerne i GIS men at gemme data, så det kan benyttes på et senere tidspunkt til andre opgaver.

Det er en stor tilfredsstillelse, når man i fællesskab kan løse en opgave, hvor der indgår ny teknologi på et område, der tidligere krævede, at man fysisk sendte en person ned i en kloakledning for at besigtige ledningstilstanden. Herefter var det besværligt at dele informationerne med andre kolleger, fordi man ikke havde mulighed for at få data ind i GIS. Det var ikke kun en tidskrævende og dyr opgave, men også en risikabel arbejdsopgave.

Effektive løsninger fører til bedre datakvalitet De to cases viser med al tydelighed at ved at samle datainteressenterne og bringe mange fagligheder i spil, finder man sammen mere effektive løsninger, der fører til bedre datakvalitet. Resultatet for HOFOR er bedre data, bedre beslutningsgrundlag, samt mere effektive arbejdsgange.

Dér, hvor GIS er nøglen til den gode kundeoplevelse

Når kunder ringer til Aarhus Vand, er målet, at opkaldet bliver kortest muligt – og at kunden efterfølgende er tilfreds. Kunder kontakter mest kundeservice, når noget er galt, og når det ikke lige handler om regningen, kan GIS ofte bidrage, fordi kunders problemer ofte er knyttet til sted og tid. Det er lige dér, vi kan bruge GIS som en aktiv del af kunderejsen: Ikke kun som et teknisk værktøj, men som et serviceværktøj.

TEKST OG ILLUSTRATIONER AF JEPPE STEEN ANDERSEN, AARHUS VAND

I Aarhus Vand ønsker vi at gå fra selvbetjening til aktiv kundeservice.

Selvfølgelig er det bedst for alle parter, hvis en kunde på egne præmisser og i deres eget tempo kan betjene sig selv. Det er fx, når kunder ser driftsstatus på hjemmesiden, eller finder oplysninger om vandafbrydelser, projekter etc.

Nogle kunder foretrækker under alle omstændigheder at tale med en kundeservicemedarbejder, når det drejer sig om de sager, og i andre situationer kan det være angående sager, som ikke umiddelbart er tilgængelige på hjemmesiden.

Derfor er det afgørende at klæde kundeservicemedarbejderen bedst muligt på – også til de opgaver, hvor GIS kan bidrage, se figur 1. Alt sammen for, at kunden får færre unødige viderestillinger og en hurtigere afklaring.

Hvad kundeservice har brug for Kundeservice har særligt brug for et beredskab til de hyppige henvendelser. Det være vandrelaterede henvendelsen eller henvendelser vedrørende spildevand og kloak.

Typiske henvendelser kunne være:

• Vandrelaterede henvendelser

o Ingen/for lavt vandtryk

o Brunt eller uklart vand

o Mistanke om brud i egen installation

o Hvor er min stophane?

• Spildevand og kloak

o Oversvømmelser og opstuvninger

o Lugtproblemer

o Rotter eller rottehuller

o Stoppet kloak – ansvar for ledning

o Vand på terræn, stoppede riste og overløb

o Plan for kloakseparering

om

vand, og ud fra kundens adresse og kortet indsnævres problemet.

I et GIS-perspektiv kan alle disse spørgsmål besvares hurtigere, når medarbejderen har en geografisk kontekst, se figur 2.

De vigtigste geografiske informationskilder

Når kundeservicemedarbejderen skal svare på disse henvendelser, hjælper det meget med et samlet overblik. Det er vigtigt, at det går hurtigt, og at det kun er det relevante data, der præsenteres.

Derfor er det vigtigt at bruge geografien som filter, når man trawler igennem data fra:

• Driftsforstyrrelser (planlagte/akutte)

• Anlægsprojekter og driftsopgaver (hvor arbejdes der nu?)

• Forsyningszoner og vandværker (hårdhed, tryk og kilde)

• Spildevandsplan (kloakseparering)

• Stikledningsansøgninger

• Installationer (fx SMS-udsendelser)

• Tømningsordninger

GIS giver dermed svar på: “Hvad sker der her –lige nu – som forklarer kundens henvendelse?”.

Teknisk fundament – sådan samler vi data ét sted

I Aarhus Vand har vi lavet en relativt simpel webside, der kigger på en tabel med metadata, som siger noget om, hvor information skal findes. Det er her, det fremgår hvilken tabel/view, data hentes fra, om der er en mulighed for geografisk filtrering mm.

Så er der selve data, som skal passe i en særlig struktur med oplysninger som fx: ART, TYPE, UNDERTYPE, INFO, FARVE, DATO_START, DATO_SLUT og

GEOJSON. Alt efter hvor, kilden til data er, kan man bare lave et database-view eller alternativt schedulere et job til at fylde data i en tabel, som ligger i den database, som webapplikationen har adgang til.

På den måde skal kundeservice ikke slå op i en masse forskellige systemer – kun ét kort, der samler præcis det relevante, se figur 3.

GIS som genvej i kundeservice

Når en adresse indtastes, åbner systemet automatisk de relevante datasæt, og dette gør medarbejderen i stand til at svare, før kunden er færdig med at forklare problemet, se figur 4.

Hurtigere sagsbehandling og gladere kunder

Hele ideen er, at tiden fra opkald til løsning reduceres, og at kundeservice får større tryghed og faglig sikkerhed. Hvis det så samtidig betyder, at kunderne oplever, at vi ”har styr på det”, er det jo bare en bonus.

Det er ikke så nemt at bevise, at der er kommet glade kunder ud af det, men at der kommer mere præcise oplysninger hurtigere frem til kunden, har vi opnået.

Strategisk prioritering af renovering af vejbrønde

Frederiksberg Kommune har sammen med en rådgiver udviklet en GIS-baseret screeningsmodel, der kombinerer sandsynlighed for fejl i vejbrønde og stikledninger med de potentielle konsekvenser af en akut hændelse. Modellen giver et samlet og visuelt prioriteringsgrundlag, som understøtter både driftsplanlægning og strategiske beslutninger. Erfaringerne viser, at værktøjet reducerer usikkerhed, styrker tværfaglig koordinering og giver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

AF TERESA ALBECK JAPSEN, FREDERIKSBERG KOMMUNE

Vand er en afgørende ressource, og på Frederiksberg bor mere end 100.000 borgere direkte oven på deres eget drikkevand. Det stiller særlige krav til både beskyttelse af grundvandet og til forsyningssikkerheden – også, når det gælder den del af infrastrukturen, der sjældent ses i hverdagen.

I tætbebyggede bykommuner som Frederiksberg Kommune er det derfor afgørende at kunne

prioritere drift og renovering dér, hvor risiko og konsekvens er størst, så skader forebygges, og den samlede forsyning forbliver robust. Samtidig er Frederiksberg karakteriseret ved et intensivt byrum, hvor forsyningsinfrastruktur, trafik og byliv er tæt flettet sammen, og hvor selv mindre driftsforstyrrelser hurtigt kan få store afledte konsekvenser for borgere og virksomheder.

Denne artikel beskriver, hvordan Frederiksberg Kommune anvender et GIS-baseret screeningsværktøj til strategisk prioritering af renovering af vejbrønde og vejstik.

Baggrund og fagligt afsæt Frederiksberg Kommune har et ældre og sammensat vej- og kloaksystem, hvor viden om materialer, alder og tilstand varierer. Kommunen udfører løbende TV-inspektioner, renoveringer og tilsyn, som giver værdifuld viden, men oplysningerne er ofte spredt på tværs af systemer, regneark, personer og GIS-lag. Det gør det vanskeligt at skabe et samlet overblik og at prioritere indsatser på tværs af vej-, kloakog forsyningsområdet.

Samtidig stammer en betydelig del af kommunens drikkevand fra egne boringer, og store dele af kommunen er udpeget som boringsnære beskyttelsesområder, se figur 1. Beskyttelse af drikkevandet og en stabil forsyning er derfor centrale hensyn i planlægning og drift af den kommunale infrastruktur.

Et fagligt notat udarbejdet af Envidan for Frederiksberg Kommune i 2024 viser, at udsivning fra vejafvandingsanlæg dog kun udgør en begrænset risiko for grundvandet. Notatet danner et vigtigt fagligt grundlag, men peger samtidig på behovet for et opera tionelt værktøj, der kan understøtte prioriteringer i drift og planlægning.

GIS som beslutningsstøtte

Envidan har derfor udviklet et samlende GIS-værktøj i Python, hvor geodata, historiske registreringer og geografiske hensyn kobles. Formålet er at skabe et overblik over de steder, hvor der både er størst risiko for, at der kan ske fejl, og hvor en fejl vil få de største konsekvenser.

Disse kombineres i en samlet risikoscore, som kan visualiseres direkte i GIS, se figur 2.

Sandsynlighed for fejl

Sandsynligheden for fejl beregnes ud fra materialetype og vedligeholdelseshistorik. Fx vurderes materialer som plast generelt at have lavere fejlrisiko end beton og ler, og uoplyste materialer vurderes lavest. Derudover indgår oplysninger om, hvorvidt der har været gennemført TV-inspektion eller renovering inden for de seneste 12 år, da det vurderes, at eventuelle skader er blevet identificeret og udbedret. Hvis en vejstrækning for nylig er inspiceret eller renoveret, reduceres sandsynligheden derfor for fejl i modellen, se figur 3.

Konsekvensvurdering

Modellen er opbygget omkring to hovedkomponenter:

• sandsynlighed for fejl på vejbrønde og stikledninger

• konsekvens ved en akut fejl

Konsekvensvurderingen fokuserer på, hvor alvorlige følger en akut fejl på vejafvandingen kan have. Her indgår bl.a. nærhed til bygninger og kritisk infrastruktur (herunder plejehjem, skoler og stationer) samt krydsning af større veje, jernbane eller vandløb.

Hver faktor bidrager med et vægtet tillæg til konsekvensscoren, se figur 4.

Risikoscore og anvendelse

Den samlede risikoscore beregnes som et produkt af sandsynlighed og konsekvens og klassificeres i risikoniveauer. I praksis anvendes Python-model-

len som et screeningsværktøj til at skabe overblik over lokale problemområder, hvorved der kan prioriteres indsatser, samt understøttes dialog mellem drift, planlægning og ledelse.

Værktøjet bruges som supplement til lokal viden og faglig vurdering. Modellen anvendes derfor ikke kun som et øjebliksbillede, men som et dynamisk screeningsværktøj, der kan gentages år for år. Det gør det muligt at følge udviklingen i risikobilledet, dokumentere effekten af gennemførte renoveringer og understøtte en mere langsigtet prioritering af indsatser og budgetter, se figur 5.

Et effektivt og praksisnært beslutningsstøtteværktøj Erfaringerne fra Frederiksberg Kommune viser, at modellen fra Envidan kan fungere som et effektivt og praksisnært beslutningsstøtteværktøj i arbejdet med vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg. Ved at kombinere sandsynlighed og konsekvens i en geografisk model opnås et klart overblik og prioriteringsgrundlag, der understøtter både

driften og den strategiske planlægning. Samtidig bidrager tilgangen til at styrke forsyningssikkerheden ved at forebygge akutte skader og sikre en mere robust og sammenhængende håndtering af den skjulte infrastruktur, som drikkevandsforsyningen er afhængig af.

Figur 5: Viser det samlede risikokort for fejl på vejbrønde og stikledninger, der har en konsekvens ved en akut fejl. Endvidere vises de af modellen fastsatte prioriteringsområder.

Hvad er din civile status?

Jeg bor i Søborg sammen med min mand Ulrik, vores 2 hjemmeboende børn og min løbemakker, vores australske hyrdehund.

Hvad er din baggrund?

Jeg er i gang med en master i forretningsudvikling på CBS med fokus på digitale fag og ledelse, men kommer med en kandidatgrad i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet, suppleret med studier i Zürich og på Svalbard.

Efter endt kandidat arbejdede jeg med GIS- og vandrelaterede projekter i bl.a. Australien og Afrika. Med ønsket om at arbejde mere lokalt har jeg bevæget mig ind i den danske forsyningsbranche, hvor jeg i dag kombinerer min naturvidenskabelige baggrund med min interesse for digital forretningsudvikling og ledelse.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Mange rejser i min barndom har præget en fascination for naturen og andre kulturer, så da jeg en dag læste om geografistudiet i "håndbogen for videregående uddannelser ", som det hed dengang, var jeg helt solgt.

Hvad er din stillingsbetegnelse?

I dag er jeg teamleder for GIS og produktionsdata i FORS, som varetager vand- og varmeforsyning for Roskilde, Holbæk og Lejre Kommuner. Teamet landmåler, registrerer, udstiller, analyserer og indberetter data til myndighederne. Vi har særligt fokus på data governance, og arbejder tværgående i organisationen for at sikre kvalitet og konsistens.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Som teamleder er det allervigtigste for mig, at vi i teamet trives og har det sjovt - både med at være på arbejde og grine med hinanden. Når vi har det sjovt, sparrer åbent og tænker kreativt sammen, skaber vi et højt fagligt niveau og leverer løsninger, der ofte overgår de første idéer.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Datadeling i Danmark er både værdifuld og fagligt interessant, og standardisering af forsyningsdata helt ned på forbrugerniveau rummer et stort potentiale – bl.a. så digitale tvillinger og AI kan understøtte en mere datadrevet drift. Men jeg ser også sårbarheden i det, i en geopolitisk usikker tid,

Navn Helle Vittinghus

Alder 48 år

Stillingsbetegnelse

Teamleder for GIS og Produktionsdata, FORS A/S

Hvor i landet bor du?

Søborg

Hvor i landet arbejder du?

Roskilde og Holbæk

hvor kravene til cybersikkerhed er markant skærpede. Det er allerede paradoksalt, at forsyningsselskaber som ledningsejere både er forpligtede til at dele data, og samtidig varetager klassificeret kritisk infrastruktur.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæ ftiger dig med?

Som forsyning leverer vi samfundskritiske ydelser som rent vand, varme og velfungerende afløb. GIS og geodata gør det muligt at lokalisere brud, varsle kunder og minimere miljøpåvirkninger – det er direkte nytteværdi for både drift og borgere.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Alle de store mængder data…. Spørgsmålet er ikke, om vi skal dele mere data – men hvordan vi gør det kvalitetsbevidst, sikkert og ansvarligt

Arrangementer

Webinar med Kortdage-recap: AI 26. februar 2026

Kursus i grundlæggende programmering i Python – 2026

20. marts - 1. maj 2026

København

Kursus med Klimadatastyrelsens geodata

13. april 2026

København

Ledningsdagen 2026

16. april 2026

Fredericia

Adresseseminar 2026

7. maj 2026

Vejle

Kortdage 2026

18. -20. november 2026

Aalborg

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Webinar med Kortdage-recap: AI

KOMPETENCEUDVALGET

Torsdag, den 26. februar 2026 kl. 14.00 - 16.00

Et af de store trækplastre på Kortdage 2025 var oplæggene om brugen af AI. Disse var alle utroligt velbesøgte, og fik store roser i evalueringen.

På baggrund heraf afholder Kompetenceudvalget et webinar, hvor vi giver medlemmerne en

mulighed for at genbesøge disse gode eksempler på brugen af AI.

I webinaret lader vi indlægsholderne gentage deres præsentationer, så flere kan få gavn af dem.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Grundlæggende programmering i Python

KOMPETENCEUDVALGET

Fredag, den 20. marts - 1. maj 2026 kl. 09.30 - 16.00

Python er et af de hurtigst voksende programmeringssprog. Dette skyldes ganske givet, at sproget er fleksibelt, let at læse, og har anvendelser i alt fra applikationsudvikling til data science og machine learning. Python er et meget ’let læseligt’ kodesprog, og

den simple syntaks gør det lettere at lære end andre kodesprog – hvilket vi på dette kursus udnytter til at få klædt dig på til selv at komme i gang med Python i dine opgaver.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Ledningsdagen 2026

FORSYNINGSNETVÆRKET

Torsdag, den 16. april 2026 kl. 09.30 - 16.00

- Forsyninger, planlægning og de nye udfordringer i et grønnere Danmark

Hvordan navigerer vi i den voksende kompleksitet omkring forsyningsledninger og arealanvendelse?

Hvilke løsninger kræver samspillet med Den Grønne Trepart? Og

hvordan sikrer vi kritisk infrastruktur i en tid med øgede trusler?

Sted Energinet Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner –og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.

Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.

Kontaktperson: Casper Thybo

Telefon: 20 73 38 83

E-mail: cto@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk

ASTRAs opgavestyring nu med borgervendt tipløsning

NIRAS’ digitale driftsværktøj, ASTRA, som består af opgavestyring, anlægsregister og risikovurdering, får nu en vigtig tilføjelse. Som en del af ASTRA-pakken kan ASTRA-kunder nu få en mobil, borgervendt tipløsning, så fejl og mangler ganske nemt kan indberettes.

Oplever man fx kloaklugt, misfarvet vand, et beskadiget vejskilt, et gadelys, der blinker, et hul i vejen, en fyldt skraldespand, et beskadiget kloakdæksel, vand på vejen osv., kan man nu via sin mobil nemt indberette dette til forsyningen eller kommunen og med automatisk sagsoprettelse i opgavestyringen.

Tipløsningen kræver ingen installation og foregår nemt og bekvemt via en browser. Og ASTRA-kunderne kan selv administrere hvilke problemer, borgerne har mulighed for at indberette. Og der er sågar mulighed for at skrive tips til de forskellige problemtyper. Hvis en borger fx indrapporterer ”Kloaklugt”, kunne man skrive: ”Prøv at hælde en spand vand i toiletkummen” eller ”Tjek dine brønde”.

Kontaktperson: Thomas Heine Bech

Telefon: 60409186

E-mail: thbe@niras.dk

Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/ software-services/astra/

Overfladevand i dit forsyningsområde

Vi har udviklet en løsning til dynamisk kortlægning af "surface water frequency" (hvor ofte et område er dækket af vand). Med screeningsværktøjet kan vandudbredelse og historisk dynamik for et selvvalgt område kortlægges. Det er værdifuld viden for forsyningsselskaber, som ønsker at:

- Beskytte kritisk infrastruktur ved at kortlægge vandfrekvens og dynamikker omkring pumpestationer, rensningsanlæg og ledningsnet.

- Optimére investeringer med dokumentation baseret på faktisk målte vandforekomster.

- Understøtte bæredygtig vandhåndtering ved at identificere naturlige våde områder til brug for dialog mellem forsyning, jordejere og kommuner om naturgenopretningsprojekter og klimatilpasnings projekter.

- Effektivisere driften gennem tilstandsbaseret vedligeholdelse ved at sammenholde ledningsdata med historisk data om forekomster af overfladevand.

Kontaktperson: Niels Broge

Telefon: 4131 8534

E-mail: nibr@dhigroup.com

Hjemmeside: https://eo.dhigroup.com

Nyt værktøj i Scalgo Live kobler terræn og kloaknet i skybrudsanalyser

Scalgo har lanceret Stormwater Networks – et nyt værktøj i Scalgo Live, som gør det muligt at indarbejde kloak- og regnvandsnetværk direkte i skybruds- og afstrømningsanalyser. Dermed kan overfladevandets bevægelse i terrænet analyseres i sammenhæng med den underjordiske infrastruktur.

Løsningen gør det muligt at importere eller tegne ledningsnet, definere indløb og bassiner samt analysere hvilke oplande, der bidrager til hvert enkelt punkt i systemet. Resultatet er et mere samlet beslutningsgrundlag for klimatilpasning, planlægning og dimensionering – uden at gå vejen omkring tunge hydrauliske modeller i de tidlige faser.

Værktøjet henvender sig til kommuner, forsyninger og rådgivere, der arbejder med regnvandshåndtering, byudvikling og klimatilpasning, og understøtter eksport til videre brug i GIS- og modelleringsværktøjer.

Kontaktperson: Peder Bøcher Telefon: 81882644

E-mail: peder@scalgo.com

Hjemmeside: https://scalgo.com

Favrskov Forsyning har valgt

Map Connect

I samarbejde med Favrskov Forsyning har Geopartner leveret og konfigureret en løsning, der understøtter flere centrale arbejdsområder i hverdagen. Geodata anvendes nu som et fast værktøj i både administration og produktion hos Favrskov Forsyning og bidrager til løsning af en bred vifte af opgaver. Fokus har været på overblik for alle medarbejdere i én samlet løsning, hvorfor også simple drifts- og vedligeholdelsesopgaver håndteres i Map Connect.

Favrskov Forsyning har også valgt at bruge Map Connect/Offline. Det giver dem adgang til ledningsoplysninger i beredskabssituationer, hvor elnet, mobilnet eller begge dele er ude af drift.

Står I over for at vælge en ny webGIS-løsning? Map Connect er et solidt bud. Kontakt Lars Klindt og få en snak om jeres behov.

Kontaktperson: Lars Klindt

Telefon: 28 58 16 60

E-mail: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

GIS og 3D transformerer stort vejprojekt

Ramboll forvandler visualiseringen af store infrastrukturprojekter ved brug af 3D og interaktive spilmotorer i projektet E39 Bokn-Bømlafjorden for norske Statens Vegvesen. Projektet strækker sig over 57 km langs den norske kyst, hvor vores team integrerer GIS, visualisering, videoer og kommunikationsplatform ved hjælp af ESRI og Unreal Engine til dynamiske 3D-modeller.

Vores interaktive model er baseret på LiDAR og detaljerede tematiske lag, der nøjagtigt afbilder forskellige elementer. Den har været afgørende for at engagere interessenter, lette interne besøg på stedet og hjælpe med offentlige høringer. Med gradvist detaljeret og iterative opdateringer forbedrer modellen beslutningsprocessen og kommunikationen.

Udforsk Ramboll Interactive, og se innovation og ekspertise i vores projekter.

Kontaktperson: Aleksander Stysiak

Telefon: 60361643

E-mail: alsk@ramboll.dk

Hjemmeside: https://www.e39boknbf.no

QGIS 4.0 og kurser i 2026

QGIS 4.0 er lige rundt om hjørnet og byder især på ændringer under motorhjelmen. Som specialister i QGIS følger vi altid udviklingen tæt og bidrager aktivt til nye releases. I forbindelse med QGIS 4.0 har vi blandt andet hjulpet Klimadatastyrelsen med at udvide funktionaliteten af redigering af punktsky-attributter samt et nyt punktsky-processeringsværktøj. Funktionaliteten bliver tilgængelig for alle QGIS-brugere.

Den fortsatte udvikling af QGIS – og den stadig voksende anvendelse af værktøjet – skaber øget behov for nye kompetencer. Derfor udbyder vi igen i 2026 QGIS-kurser både online, on-site og i vores egne lokaler. Vi tilbyder alt fra grundkurser til mere specialiserede kurser som vores nye Modelbygger-kursus.

Hvis du vil blive skarpere i dit arbejde med geodata, er du altid velkommen til at kontakte os eller tage et kig i vores kursuskalender.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: +45 91 32 69 40

E-mail: bo@septima.dk

Hjemmeside: https://septima.dk/kurser

FME. Forsyning. DAF2

Tillykke til alle FME-kunder, I er klar til at tage den smertefri overgang til den moderniserede Datafordeler.

Allerede den 1. april vil de gamle tjenester begynde at blive lukket. Rasterdata kan være komplekse at håndtere, men det vil være nemt for dem, der kan gøre det i FME Flow eller FME Form.

GraphQL håndteres af FME uden meget besvær fra din side. Forsyninger er vigtige kunder, og vi ved, hvor vigtigt sikkerhed er. Du får problemfri understøttelse af adgangskontrol med FME samt fuld kontrol over data, når du integrerer eller publicerer dem til forskellige formål.

FME fungerer godt både i Azure og on-prem.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Nyt fra Geoinfo

Har du husket at tilmelde dig forårets største GIS-konference?

Dansk Esri Konference 2026 afholdes 20.–21. maj i Odense og samler 300+ GIS-professionelle for at få seneste nyt om data, GIS, analyser, dashboards, visualiseringer, teknologiske innovationer og meget mere. Bliv udstiller og få jeres egen stand med direkte adgang til GIS-professionelle og beslutningstagere – vi tilbyder fleksible udstillerpakker, der matcher jeres mål og budget.

Indsend et abstract: Som oplægsholder kan du præsentere dit arbejde, inspirere GIS-kolleger – og deltage gratis.

Gense GeoAI-webinaret “Sådan træner du din GeoAI” on-demand: geoinfo.dk/uddannelse/gis-webinarer.

GIS-kurser hos Geoinfo: Brug vinteren til at løfte kompetencerne med standard- og skræddersyede ArcGIS-forløb på alle niveauer – for hele organisationen.

Kontaktperson: Ghita Krage

Telefon: 31 57 66 76

E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: https://www.geoinfo.dk

Fremtidens geodata og kunstig intelligens i fokus på HUGdk

18-19/3,

2026

HUGdk – Hexagons danske brugerforening – inviterer igen i 2026 til en brugerkonference over to dage med fokus på geodata, innovation og praktiske løsninger i forsyningsbranchen.

Kontaktperson: Emilie Nielsen

Telefon: +31615466450

E-mail: emilie.nielsen@hexagon.com

Hjemmeside: https://hexagon.com/da/products/product-groups/ utility-gis

3 gode grunde til at deltage i Brugerdagene 2026

Der er mange gode grunde til at tilmelde dig LIFA Digitals Brugerdage 22. og 23. april – ikke mindst som forsyning. Her kommer tre gode af slagsen.

Det handler om jer

Hør specialister og branchefolk dele ud af deres indsigter og konkrete erfaringer fra branchen, bliv klogere på fremtidens forsyning og DANVAs nye datamodeller og få konkrete værktøjer til at løse de udfordringer, der fylder hos jer.

Benchmark: Fra uoverskuelig tidsrøver til reel værdi Bruger I uforholdsvis meget tid og energi på indberetning til benchmark? Vi zoomer ind på muligheder og faldgruber, og hvordan I får mest mulig værdi ud af jeres indsats.

Skab sammenhæng og undgå siloer

Under overskriften “Data på tværs” viser vi, hvordan I kan skabe sammenhæng og overblik over jeres data på tværs af hele forretningen – og i sidste ende spare både tid og penge.

Kontaktperson: Didde Stenholt

Telefon: 30904692

E-mail: didde.stenholt@lifadigital.dk

Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk

GIS-baseret driftsystem til forsyninger

WSP Informatik har udviklet et nyt driftsystem, Orbi INSIGHT Drift, til registrering af af borgerhenvendelser og håndtering af drift-opgaver for forsyningsselskaber.

Systemet er GIS-orienteret med fokus på opgavernes geografiske placering og tilknytning mellem opgaver og GIS-lag med forsyningens ledningsnetværk.

Opgave-opsætning kan konfigureres efter kundens behov, og understøtter bl.a. upload af billeder og filer, samt log og historik.

Driftsystemet består af et administrations-modul, som giver et overblik over opgaver, samt et felt-modul med intuitiv brugergrænseflade til driftsarbejdere i marken. Appen er optimeret til brug på tablets og smartphones.

Kontaktperson: Lars Rytter Sørensen

Telefon: 23659498

E-mail: Lars.Sorensen@wsp.com

Hjemmeside: https://hotline.wspinformatik.dk/portal/da/kb/articles/ insight-drift

Forår 2026 Efteruddannelse

WEBINAR MED KORTDAGE-RECAP: AI – 26. FEBRUAR 2026

Et af de store trækplastre på Kortdage 2025 var oplæggene om brugen af AI. Disse var alle utroligt velbesøgte, og fik store roser i evalueringen. På baggrund heraf afholder Kompetenceudvalget et webinar, hvor vi giver medlemmerne en mulighed for at genbesøge disse gode eksempler på brugen af AI. I webinaret lader vi indlægsholderne gentage deres præsentationer, så flere kan få gavn af dem.

KURSUS I GRUNDLÆGGENDE PROGRAMMERING I PYTHON – 20. MARTS - 1. MAJ 2026

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.

KURSUS MED KLIMADATASTYRELSENS GEODATA – 13. APRIL 2026

Dette bliver en dag hos Klimadatastyrelsen (KDS) med KDS’s Grunddata. Vi dykker ned i ortofoto, skråfoto og NIR-data. Højdedata bliver med fokus på anvendelser, men også de nye specifikationer og opdateringshastighed kommer vi ind på. Gennemgangen af skærmkortet har fokus på kortlægning og ajourføring, og på hvilke valg, man bør gøre sig ved anvendelsen.

LEDNINGSDAGEN 2026 – 16. APRIL 2026

Hvordan navigerer vi i den voksende kompleksitet omkring forsyningsledninger og arealanvendelse? Hvilke løsninger kræver samspillet med Den Grønne Trepart? Og hvordan sikrer vi kritisk infrastruktur i en tid med øgede trusler? Målgruppen for Ledningsdagen 2026 er medarbejdere i forsyningsselskaber.

ADRESSESEMINAR 2026 – 7. MAJ 2026

Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden. Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges og hvorfor adressemedarbejderens arbejde er vigtigt.