Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
At vælge uddannelse kan føles som at finde den rigtige sti i skoven.
Kommende numre
Deadline
Nr. 268 6. oktober 2025
Nr. 269 17. november 2025
Nr. 270 5. december 2025
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.10. GEOFORUM nr. 267 udkommer – Tema: Refleksioner fra unge i Geodatabranchen 1.10. Virtuelt møde i Perspektiv-redaktionen
2.10. Bestyrelsesdag i Geoforum – København
3.10. Online dialogmøde med GeoForum Norge – sekretariatet deltager for Geoforum 6.10. Søkortlægning i Grønland – Arr.udv. Nord – Aalborg 6.10. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 268 7.10. Planlægningsmøde om Ledningsdagen 2026 – Geoforums Forsyningsnetværk 7.10. Nordisk webinar om BIM og GIS – GI Norden
8.10. Møde i Spatial Data Science-udvalget
8.10. Seminar om Historiskekort.dk – Netværk for historisk GIS og geodata – København 8.10. Tidsfrist for Gymnasiekonkurrencen ved Kortdage 2025 10.10. Planlægningsmøde om Adresseseminar 2026 – Geoforums Kompetenceudvalg 21.10. Møde om Geoforums anbefaling ift. geodata om kritisk infrastruktur – København
28.10. Online bestyrelsesmøde i GI Norden - Jesper Skovdal deltager for Geoforum
30.10. Geoforum Perspektiv-udgivelse om ”Grøn Trepart”
1.11. GEOFORUM nr. 268 udkommer – Tema: Nye tendenser ved Kortdage 2025
LEDER
Unges vej til Geodatabranchen og rekrutteringens kompleksitet
AF OMAR FODEH, GEOFORUMS SEKRETARIAT
At arbejde med unge og rekruttering er en øvelse i ydmyghed. Jo mere jeg læser, jo mere jeg taler med forskere, vejledere og praktikere, desto tydeligere bliver det: der findes ikke nogen enkel opskrift. Der er ingen sikker viden, ingen én-strenget vej til at forstå, hvad der driver unge mennesker ind i – eller væk fra – en branche som vores.
Faktorerne, der præger de unges valg af uddannelse og job, er mange: familien og den sociale arv, venner, interesser, sociale medier, økonomiske udsigter, aktuelle emner fx klimakrise, sikkerhed og geopolitik – og listen fortsætter. For hver ung er vægten af disse faktorer forskellig. Nogle brænder for det tekniske, andre for det visuelle, og andre igen for de samfundsmæssige implikationer af geodata. Nogle motiveres af sikkerhed og forudsigelighed i jobbet – andre søger fleksibilitet og omskiftelighed.
Det er let at glemme, at de unges vej ikke altid er snorlige. De unge skal navigere i en verden i hastig forandring, hvor mulighederne synes uendelige –og ofte gør de det under pres. Pres for at vælge rigtigt første gang, pres for at præstere, pres for at leve op til forventninger. Og netop derfor er det så vigtigt, at vi tør anerkende de omveje og den usikkerhed, der følger med. De unge, der ender i vores branche, er ikke nødvendigvis dem, der fra starten havde ”geodata” på radaren.
Når vi læser deres historier i dette blad, står det klart, at tvivl, omveje, tilfældigheder og forkerte valg ikke er tegn på fiasko – men tværtimod på den proces, der fører frem til et rigtigt match. En uddannelse, der blev forladt. Et studiejob, der viste sig at åbne øjnene for noget helt nyt. En personlig interesse, der pludselig kunne omsættes til en karrierevej.
Temanummer
Med dette temanummer af GEOFORUM får vi et indblik i hvad, der motiverer de unge i Geodatabranchen og på de studier, der kan føre til beskæftigelse med GIS og geodata. De skriver om deres vej til uddannelse og job, og de går i dybden med nogle af de mangfoldige projekter, de arbejder med. Fælles for dem er, at de alle er meget virkelystne i et bredt spektrum af kompetencer,
Alle de spor tegner et billede af, at man ikke nødvendigvis finder sin hylde ved første forsøg.
Hvordan skal vi så som branche agere i denne kompleksitet? Vi skal anerkende, at der ikke er en let og hurtig løsning. Det handler om at være nysgerrige på de unge – deres drømme, deres bekymringer, deres søgen. Det handler om at vise, at Geodatabranchen ikke er en snæver niche, men et bredt felt med muligheder inden for teknologi, samfund, klima, byudvikling, visualisering, formidling og meget mere.
Men det handler også om, at vi selv tør se kritisk indad på os selv som branche. Er vi gode nok til at åbne dørene for unge uden for den ”klassiske” profil? Er vi villige til at tilpasse os, når deres behov ændrer sig? Er vi klar til at skabe læringsmiljøer, hvor man kan udvikle sig – også selvom man ikke rammer plet første gang? Og er vi gode og åbne nok til at favne fx engelsksprogede kandidater, som finder vej hertil udefra? Hvis ikke vi kan svare klart ja på disse spørgsmål, er der ingen tvivl om, at vi gør det sværere for os selv.
Jeg håber, du som læser tager dig tid til at dvæle ved de personlige fortællinger i dette nummer. De viser hvor mange veje, der kan føre til vores felt – og hvor mangfoldige, de unges interesser er. De minder os om, at vi kun kan lykkes med rekruttering, hvis vi møder kompleksiteten med nysgerrighed og vilje til forandring. For i sidste ende er rekruttering af unge ikke et spørgsmål om at ”regne den ud”. Det er et spørgsmål om at være til stede, lytte – og turde justere kursen, mens verden forandrer sig.
God læselyst!
og at de har et stort engagement i at gøre Verden til et bedre sted.
Næste temanummer bliver til november, hvor vi sætter fokus på ”Nye tendenser” ved Kortdage 2025. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Sådan kommer du godt ind i Geodatabranchen
– inspiration til unge studerende
I denne artikel deler vi vores erfaringer og råd som nyuddannede til at finde fodfæste i Geodatabranchen og skabe en karriere, hvor kort og data bliver til løsninger i den virkelige verden.
AF EMMA FRYD OG LOUIS WENNERSTRØM HYLÉN, SWECO
Vi er Emma og Louis – begge nyuddannede fra geoinformatik på Københavns Universitet. I dag sidder vi som GIS-konsulenter hos Sweco og rådgiver offentlige og private kunder inden for analyse og visualisering af geografisk data, GIS og optimal datahåndtering.
Fra nysgerrighed til passion
Da vi begyndte på studiet, var geodata og GIS ukendte begreber for os begge. Emma fik hurtigt interesse for, hvordan man kan bruge GIS til at analysere problemstillinger inden for både samfund og natur. Hun blev især fanget af et kursus i klimatilpasning: “Det var spændende at se, hvordan man kan undersøge, hvordan nedbør og stormfloder vil påvirke samfundet fremover. Det gav mig også inspirationen til mit speciale om, hvordan GIS-baserede analyser kan forudse oversvømmede veje.”
Louis havde samme oplevelse af at opdage en helt ny verden og blev meget interesseret i nye måder at fremstille data på: netværksanalyse, bluespot-analyse og arealanvendelse. GIS og geodata viste sig at være et alsidigt værktøj, der kunne bruges i alle mulige sammenhænge.
Netværket og fagligheden åbnede dørene til Sweco
For os begge har netværk og faglig erfaring været nøglen ind i Geodatabranchen.
Louis udnyttede muligheden for at vise sine kompetencer gennem opgaver, han havde lavet
både på studiet og i sit studiejob som ansvarlig for vedligeholdelse af scripts og dele af GIS i udviklingsteamet hos Movia. ”Jeg har været heldig, for disse opgaver spillede en afgørende rolle i, at jeg fik kunne bevise min relevans for jobbet hos Sweco.”
Emma fortæller: “Min specialemakker og jeg sendte abstracts ind til konferencer – bl.a. Kortdage 2024. Vi fik lov til at præsentere vores speciale, og her fik jeg sat ansigt på flere i Geodatabranchen. Det gav mulighed for at vise, hvad vi arbejdede med.”
At møde folk ansigt til ansigt gjorde en stor forskel, og det var enormt givende at være oplægsholder – både for at møde spændende mennesker og for at få indblik i, hvad andre virksomheder laver. Som en ekstra bonus vidste Emma, at teamchefen for Swecos GIS & Data-team ville være på Kortdage, så det var en oplagt mulighed for at hilse på ham, og han kunne omvendt se hende holde oplæg og vurdere hendes faglighed på den måde.
”Da der nogle måneder senere blev slået en stilling op, var det meget nemmere, fordi de allerede kendte mig og min faglighed”, fortsætter Emma.
Hverdagen som GIS-konsulent
Selvom vores faglige veje førte os til samme jobtitel som konsulenter, er vores jobs vidt forskellige – og netop det gør branchen spændende.
Louis arbejder som konsulent på Spatial Suite, der er Swecos GIS-løsning med et samlet overblik over4
Software by Sweco
Hos Sweco er vi skabt af hverdagen. Vi ved, at et velfungerende samfund kræver, at tingene virker. Ikke bare på overfladen, men helt ned i den digitale infrastruktur, der binder det offentlige Danmark sammen. I over 30 år har vi været en del af samfundets digitale rygrad – og det vil vi gerne vise jer.
Derfor har vi taget flere af vores løsninger med til Kortdage:
• Spatial Suite - vores komplette WebGIS-løsning, der gør det nemt at digitalisere, analysere og præsentere geografiske data
• RoSy – vores digitale løsning til drift og vedligeholdelse af vejnettet
• FME – intelligent og effektiv dataintegration: Få en demo på standen
Samtidig har vi styrket vores konsulentteam, så vi står klar med et skarpt og engageret hold, der kan hjælpe jer med alt fra at få mest muligt ud af Spatial Suite, fra automatisering i QGIS og ArcGIS, til understøttelse af jeres arbejde med Grøn Trepart. www.sweco.dk
Kom og mød os på
KORTDAGE
Find os på stand G5
både offentligt tilgængelige og kundernes interne geografiske data. Han beskriver en hverdag med mange forskellige opgaver: Han opdaterer Spatial Suite, opsætter Geoserver, så kunder kan dele lag uden for deres organisation, eller opdaterer PostgreSQL for at øge sikkerheden. Indimellem bygger han også Python-scripts eller ny funktionalitet, der hjælper kunderne med at optimere deres arbejde.
Emmas opgaver ligger et helt andet sted i GIS-landskabet: Hun arbejder som rådgiver for en el-virksomhed og hjælper med at registrere og dokumentere elledninger i et GIS-baseret system. Kunden er i gang med at migrere fra ArcMap til ArcGIS Pro, og Emma underviser dem i, hvordan arbejdsopgaverne kan løses i det nye system. “Jeg bruger 2-3 dage om ugen ude hos kunden. Det giver mig en hurtig forståelse af deres behov, og gør samarbejdet meget tæt.”
Geodata skaber værdi
Vi er begge drevet af at se geodata skabe reel værdi, og finder det spændende at være i en virksomhed, hvor geodata er en integreret del af arbejdet. Emma vil gerne hjælpe kunder med at udnytte data bedre – bl.a. gennem undervisning og sparring. Louis fremhæver den tekniske side: “Det, der motiverer mig mest, er at forstå, hvordan GIS virker bag maskineriet. De mange anvendelsesmuligheder gør opgaverne både forskellige og udfordrende.”
Når vi ser fremad, er ambitionerne høje – men forskellige. Louis ønsker at fordybe sig i nicheområder inden for open source-løsninger som Geoserver og Mapserver, og har som mål at forstå systemernes opbygning, så de kan udnyttes optimalt. ”Jeg vil gerne blive dén, man kan spørge om alt muligt!“
Emma ønsker sig en fremtid, hvor hun kan hjælpe kunder med at udnytte geodata bedre i deres arbejde, bl.a. gennem undervisning og sparring.
Gode råd til kommende geodata-professionelle Engagér dig i dine interesser og udforsk, hvordan de kan anvendes i din karriere. GIS kan bruges til alt fra tekniske analyser til samfundsprojekter –der er plads til at finde sin egen niche.
Man har som studerende gode muligheder for at møde Geodatabranchen tidligt. Fx kan man typisk deltage gratis i konferencer. Her kan man blive inspireret og få indblik i, hvordan geodata og GIS bliver brugt. Det er et felt for både teknikere og formidlere – og en verden, der kun bliver vigtigere i takt med, at data bliver en del af alles hverdag.
Vi har begge erfaret, at netop GIS er et godt værktøj at kende, fordi man ser det i så mange virksomheder – og det bliver kun sjovere, jo bedre du lærer systemet at kende. Så kast dig ud i det – du kommer ikke til at fortryde det!
Fra nysgerrighed til GIS-profession
Fremtidens store udfordringer - fra klima til energi og byudvikling - kræver, at vi kan forbinde geografi, data og teknologi.
Derfor arbejder Geoinfo sammen med skoler og universiteter for at give unge den faglighed, der kan forvandle nysgerrighed til GIS-profession.
Vi bygger bro fra interesse til profession:
SkoleGIS
SkoleGIS er en digital læringsplatform, der gør det let for elever og lærere at arbejde med GIS og geodata i undervisningen. 325 skoler er i dag tilknyttet programmet, hvor man får gratis adgang til GIS-software og tværfaglige øvelser.
Graduate-program
Med Geoinfos graduate-program får nyuddannede mulighed for at indgå i et udviklende GIS-læringsforløb af et års varighed.
Videregående uddannelser
Geoinfo og Esri stiller GIS-software til rådighed på favorable vilkår på alle højere uddannelsesinstitutioner i Danmark, Grønland og på Færøerne.
OL i geografi
Geoinfo har i 2023, 2024 været den stolte sponsor af danske deltagere ved OL i geografi for gymnasieelever.
Grøn trepart – en landinspektørstuderendes perspektiv
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Grøn trepart har fyldt meget i den politiske debat og ikke mindst i Geodatabranchen. Grøn trepart viser i praksis, hvordan geodata, ejendomsret og arealforvaltning spiller en central rolle i den grønne omstilling.
AF MONIQUE HANSEN, LANDINSPEKTØRSTUDERENDE OG ANSAT I GEOPARTNER LANDINSPEKTØRER
I sommeren 2025 afsluttede jeg min bachelor i Landinspektørvidenskab ved Aalborg Universitet, og er nu samme sted startet på kandidatuddannelsen, Surveying Planning and Land Management.
Jeg har i knap fire år arbejdet hos Geopartner og vil i denne artikel beskrive, hvad Grøn trepart er fra en landinspektørstuderendes perspektiv med studiejob i den privatpraktiserende landinspektørbranche.
Taler ind i vores kernekompetence
Grøn trepart er et af de mest ambitiøse samarbejder mellem Regeringen og centrale interessenter på landbrugs- og naturområdet. Samarbejdet samler staten, landbruget og naturorganisationer om fælles mål for bl.a. biodiversitet, CO2-reduktion og skovrejsning.
Set fra en landinspektørstuderendes perspektiv er det et rigtig spændende samarbejde, som kan anvendes i undervisning, projektskrivning og studiejob, da det taler ind i vores kernekompetence og brede faglighed.
Ambitiøse mål for klima og natur
Aftalen om Grøn trepart har en klar målsætning om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder og etablere 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. For at sætte det i perspektiv svarer det til at plante skov på et areal, der svarer til ca. fem gange Falsters størrelse.
Desuden skal en række eksisterende naturområder genoprettes, så der skabes bedre levevilkår for flora og fauna. Indsatserne skal samlet bidrage til en markant reduktion af CO2-udledningen, forbedre jordens kulstoflagring og samtidig skabe robuste rammer for biodiversitet og rekreative muligheder.
En central del af indsatsen er etableringen af 23 lokale treparter, der skal identificere egnede arealer, udarbejde konkrete omlægningsplaner og foreslå tiltag, som kan gennemføres i tæt samspil med lodsejere, kommuner og myndigheder.
Landinspektørens rolle
Landinspektørens rolle i Grøn trepart kan spænde bredt. Med GIS-analyser og kortlægning kan lavbundsjorder identificeres, og potentielle arealer til skovrejsning og naturgenopretning kan visualiseres og kortlægges. Men landinspektøren kan også bidrage med matrikulære ændringer, ejendomsregulering og ændringer i matrikel og tingbog, lige fra tinglysning af rådighedsindskrænkninger til udarbejdelse af servitutter.
Landinspektøren kan altså med sin brede, faglige viden være rådgiver undervejs på mange stadier af processen. Faktisk er det kun en landinspektør, der kan udføre dele af processen. Og mange grønne projekter risikerer at støde på flaskehalse, hvis de processuelle eller ejendomsmæssige forhold ikke er tilstrækkeligt afklaret fra starten. Af de to årsager giver det mening at alliere sig med en landinspektør fra start. I Geopartner har mine kolleger i mange år deltaget i grønne projekter, og de har sat sig grundigt ind i Grøn trepart, så de står klar til at være sparringspartner og udførende på Grøn trepart-projekter.
GIS og analyser som grundlag for grønne løsninger
Som landinspektørstuderende har jeg haft mulighed for at kombinere teoretisk viden med praksis. I et af mine semesterprojekter arbejdede min projektgruppe og jeg med multifunktionel naturgenopretning langs Køge Å. Her analyserede vi hydrologiske og landskabelige forhold samt
jordbundsdata og eksisterende naturtyper for at udvikle løsninger, der understøttede biodiversitet, klimatilpasning og rekreative værdier.
Projektet resulterede i to planprodukter: en udviklingsstrategi og en arealanvendelsesplan.
Udviklingsstrategien dækkede hele Natura 2000-habitatområde nr. 148, Køge Å, og havde til formål at sikre og forbedre sammenhængende natur samtidig med, at den omfavnede de mange interesser langs åen. For at tilgodese de mange forskellige interesser tog vi udgangspunkt i multifunktionel arealanvendelse, hvilket gav en strategi med visioner og målsætninger, der tilgodeså flest mulige interessenter.
Arealanvendelsesplanen byggede videre på ét af fokusområderne i udviklingsstrategien og visualiserede, hvordan en genslyngning af åen kunne samtænkes med rekreative faciliteter bl.a. i form af boardwalk ud over et lavtliggende område med vild natur. Projektet er et godt eksempel på, hvordan GIS og datadrevne analyser kan omsættes til konkrete forslag – præcis som visionerne er med Grøn trepart.
Erfaring fra studiejob
Ved siden af studiet arbejder jeg hos Geopartner, hvor jeg bl.a. har digitaliseret måleblade i et større jordfordelingsprojekt. Det var en spændende opgave at få lov at bidrage til jordfordelingen. Jordfordelingsprojekter er et komplekst puslespil, der skal gå op med mange lodsejere og Landbrugsstyrelsen som samarbejdspartnere. Derudover arbejder jeg med opmåling, afsætning, CAD-tegning, tinglysning og meget mere. Studiejobbet har givet mig og giver mig fortsat indsigt i, hvordan landinspektørens brede faglighed kan bringes i spil i mange forskellige typer projekter og ikke mindst, hvordan vi kan bidrage på flere niveauer i arbejdet med Grøn trepart.
Perspektiver for Geodatabranchen
For Geodatabranchen er Grøn trepart ikke kun et politisk projekt, men også en ramme for helt konkrete opgaver, hvor branchens kompetencer kan komme i spil. For os studerende betyder det også, at vi under uddannelsen kan arbejde med højaktuelle problemstillinger, som kan inddrages i semesterprojekter og til konkretisering af undervisningen. Som landinspektørstuderende kan vi med semesterprojekterne udarbejde metoder,
som ikke bare lever i en rapport på universitetet, men som kan inspirere og kvalificere arbejdet med udvikling af nye løsninger i praksis. Jeg oplever, at arbejdet med både data, jura og planlægning giver os en unik mulighed for at bidrage til løsninger på tidens store udfordringer. Som kommende landinspektør ser jeg derfor Grøn trepart som en oplagt anledning til at vise, at landinspektørens faglighed er bred og relevant. Vi kan være med til at skabe værdi –uanset, om det handler om natur, klima eller ejendomsretlige forhold.
Helt konkret bidrager landinspektøren i Grøn trepart med den nødvendige indsigt, og sikrer, at de rette ejendomsmæssige hensyn tages –både i planlægningen, undervejs og ved realiseringen. Dette er afgørende for at skabe løsninger, der ikke blot er grønne, men også holdbare på langt sigt.
Et år med GeoAI og kortlægning af arealanvendelse
Hvordan kan kunstig intelligens bidrage til at løse arealkabalen?
Hvad kan det bruges til, og hvad kræver det?
”Læg alle de vedtagne planer og mål for anvendelsen af Danmarks areal sammen. Læg forventningerne om fremtidens udvikling og alle de velmente ønsker om vækst og forbedring af naturen, landskabet og fritidslivet oven i. Tilsammen fylder det 130-140 procent af Danmarks areal.” (Arler et al., 2017)
Sådan lød det allerede fra Finn Arler et al. i deres rapport, Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, tilbage i 2017. Med nye arealorienterede planer som Grøn trepart, kan det forventes, at dette er et problem med vokseværk. Derfor er det vigtigt, at der benyttes en holistisk tilgang til den fremtidige rumlige planlægning i Danmark, hvis arealkabalen skal gå op.
Potentialet for implementering af naturbeskyttelse
I forbindelse med Grøn Trepart påbegyndte Aalborg Universitet en serie af studieprojekter, der skulle arbejde mod at danne et SDSS (Spatial Decision Support System), der kunne vurdere potentialet for implementering af naturbeskyttelse. I den forbindelse skulle der udvikles et lag, der beskriver den forventede fremtidige udvikling af arealanvendelse i Danmark.
Sådanne forudsigelser kommer med en række af udfordringer herunder, at arealanvendelse i høj
grad er antropogenisk drevet, hvilket sætter en kvalitativ kæp i den ellers kvantitative analyses
hjul. En mere basal udfordring er, at for at kunne udtale sig om fremtiden, er det nødvendigt at have historisk data, hvorfra der kan udvindes viden om tendenser i udviklingen af arealanvendelsen.
Dette er ikke en udfordring for landbrugsarealer takket være Landbrugsstyrelsens datasæt om marker, der gemmes på en årlig basis. Til gengæld er det en betydelig udfordring for resten af landets arealer, da GeoDanmark-data kun totalajourføres hvert 5. år og overskrives ved ajourføring. Derfor var det nødvendigt først at udvikle historiske arealanvendelseskort, og dette er præcis, hvad jeg har beskæftiget mig med det sidste års tid.
ML til udarbejdelse af historisk data
Figur 1 viser en visuel repræsentation af processen for udvikling af historisk arealanvendelsesdata, der kræver satellitdata til klassifikation, hvilket suppleres med landbrugsdata, inden den endelige klassifikation er klar.
I et forsøg på at optimere udarbejdelsen af det historiske data har jeg undersøgt nøjagtigheden af to forskellige typer af superviseret Machine Learning (ML) -arkitekturer; Random Forest (RF) og Dilated Convolutional Neural Networks (D-CNN).
Trods forskelle mellem de to typer ML-arkitekturer, var den overordnede tilgang ens.
Målet var at udvikle et program, der kan træne en ML-arkitektur til at skelne mellem forskellige grupperinger af GeoDanmark-klasser som fx skov, vådområder og hede. Efterfølgende overskrives klassificeringen med markdata fra Landbrugsstyrelsen. Arkitekturen blev specifikt ikke trænet til at genkende markområder, da disse områder allerede findes på en årlig basis takket være Landbrugsstyrelsen.
Træning af ML-model
For at kunne træne en superviseret ML-model ifm. billedsegmentering er det nødvendigt at udvælge to forskellige typer input-data; input-billeder og -masker.
Billederne er det data, modellen skal trænes til at klassificere, mens maskerne er hvad, modellen vises, for at lære hvad, den ser på billedet under træningsfasen. Maskerne bruges også som en ”facitliste” til at bestemme modellens nøjagtighed efter træning. Derfor blev GeoDanmark-data valgt som masker.
Ang. input billeder, var der flere overvejelser. På trods af den relativt korte temporale rækkevidde, blev LandSat8-billeder valgt for dets mange og
diverse spektrale bånd, relativt høje opløsning og fremtidige datasikring i form af LandSat9-satellitten som backup.
Forskellige tilgange for D-CNN og RF
Mens den overordnede tilgang var ens for begge arkitekturer, var der forskel i forarbejdningen af input-billeder og -masker. Dette skyldes, at neurale netværk som D-CNN er rumligt bevidste, mens traditionelle ML-metoder som RF generelt ikke er. Af denne årsag er dimensionerne på input-data af betydning for D-CNN, men ikke for RF.
Derfor blev der udarbejdet et separat script til tiling og augmentation af input-billeder og -masker ifm. D-CNN-modellens træningsdata.
D-CNN-modellerne udkonkurrerer RF
Efter at have optimeret både RF og D-CNN-modellerne, udkonkurrerede D-CNN-modellens overordnede nøjagtighed RF-modellens med 15% relativt set, se tabel 1.
For at tage hypotetisk højde for, når modellerne tilfældigvis gættede rigtigt, blev Cohen’s kappakoefficient beregnet, hvilket indikerede en 24% relativ forbedring. Derudover viste beregninger af Producer’s Accuracy også, at 7 af de 9 klasser havde en øget nøjagtighed for D-CNN sammenlignet med RF.
Udfordringer med data for AI-modellerne
En generel udfordring for begge modeller er søer og bassiner. Dette antages at være grundet opløsningen af LandSat8-data, der er 30 x 30 meter pr. pixel. Dette kan evt. løses ved at skifte til danske ortofotos. Dette ville være på bekostning af betydeligt data fra LandSat8s nærinfrarøde målinger, og det ville formentligt resultere i, at træningsfasen vil være mere tidskrævende.
Grundet udfordringer med at skelne mellem forskellige typer af bebyggelse, blev fire af GeoDanmarks bebyggelseslag lagt sammen til et enkelt lag i maskedata. Denne udfordring kunne potentielt løses ved at range poole Danmarks overfladehøjdemodel, hvormed der lettere ville kunne skelnes mellem bygninger baseret på deres højde sammenlignet med nærliggende gader.
Figur 1. Visuel repræsentation af processen for udvikling af historisk arealanvendelsesdata.
Tabel 1. Nøjagtighed af den endelige RF- og D-CNN-model samt D-CNN-modellens relative forbedring sammenlignet med RF-modellen.
En texaners rejse til Danmark
Siden jeg flyttede til Danmark, har jeg svaret på det samme spørgsmål en million gange: ”Hvorfor Danmark?” Det korte svar er, at jeg tror, folk søger ligesindede og et sted, hvor de føler, at de hører til og kan gøre en forskel på deres egen måde. Danmark er det for mig, og her oplever jeg et liv, som jeg absolut ikke kunne have haft i USA.
AF MOLLY O’NEIL FISHER, DHI
Som teenager udviklede jeg en passion for bæredygtighed og naturbevarelse, da jeg en sommer arbejdede som frivillig for National Park Service sammen med andre studerende fra hele USA. Vi sov i telte, vandrede gennem parken og reparerede forfaldne stier, slæbte sten for at lave gangstier og skar masser af grene over. Det var hårdt og beskidt arbejde, der tog mig ud af min komfortzone, men jeg følte mig glad og tilfreds, når jeg så den glæde, vores arbejde bragte gæsterne i nationalparken. Det var også første gang, jeg var i en gruppe af mennesker, hvor alle kom fra andre steder.
Senere flyttede jeg til Austin, Texas, for at læse min bachelor på University of Texas, hvor jeg studerede bæredygtighed og geografi. Gennem min uddannelse blev jeg introduceret til en lang række emner såsom geologi, miljøvidenskab, økologi, byplanlægning og arealforvaltning. Selvom jeg fandt disse emner interessante og informative, var det især GIS og remote sensing (fjernmåling), der fangede min interesse.
Begejstring for de brede anvendelsesmuligheder
Det, der begejstrer mig mest ved disse emner, er deres brede anvendelsesmuligheder, og hvordan de kan bruges som værktøj inden for mange discipliner. Fx analyserede jeg i min bacheloropgave bæredygtig udviklings indvirkning på varmeøer i byer ved hjælp af satellitbilleder, mens jeg i min kandidatopgave beskæftigede mig med en fjernmålingsmetode til modellering af sedimentkoncentration i en travl europæisk havn. Fleksibiliteten i emnerne er det, jeg elsker mest ved remote sensing og geoinformatik.
Da jeg var universitetsstuderende i Texas; en region, der er ekstremt bilcentreret, tænkte jeg meget over bæredygtige byer og hvad, der gjorde en by beboelig. Mens jeg sad i trafikken hver dag,
tænkte jeg: ”Hvorfor har vi ikke tog?” Jeg vidste, at min vision for Austin ikke ville blive realiseret i årtier, hvis nogensinde. Så forestil dig, hvordan det føltes at komme til København for første gang, hvor min drømmeby allerede var bygget.
Geografi og geoinformatik i København
Jeg fortæller alle, at fornemmelsen af at besøge København for første gang var som at komme hjem fra en lang rejse efter et helt liv væk. Det hele gav bare mening, og jo mere information, jeg fik, jo mere vidste jeg, at det var her, jeg skulle være. Udover den fantastiske byplanlægning og et meget solidt offentligt transportsystem var det den generelle kultur for bæredygtighed og den
livsstil, der er skabt med det for øje, der tiltrak mig. Så da jeg fik muligheden for at studere på Københavns Universitet på en kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik, slog jeg til. For at være ærlig søgte jeg kun ind på denne ene uddannelse på denne ene skole, og jeg satsede hele mit liv på, at det ville lykkes.
Som førende inden for klimabeskyttelsesstrategier i Europa er Danmark og bæredygtighed uløseligt forbundet, og det giver mig et stort håb. Det var derfor, jeg ønskede at studere geoinformatik her. Mit mål var at være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, for at få et job, der forenede min interesse for bæredygtighed og remote sensing.
Mulighed for at arbejde med remote sensing
I løbet af de første par uger af min kandidatuddannelse på KU fik jeg en fantastisk mulighed for at arbejde hos DHI, da en gæsteforelæser fra afdelingen for jordobservation kom og holdt foredrag på mit kursus i introduktion til remote sensing. Som studerende samarbejdede jeg med DHI Österreich om et projekt i praksis-kursus, hvor jeg boede i Wien og arbejdede med at implementere en fjernmålingsarbejdsgang, der detekterede uigennemtrængelige overflader og tagmaterialer. Jeg skrev også min kandidatafhandling hos DHI i Danmark, hvor jeg undersøgte en fjernmålingsmetode til overvågning af vandkvaliteten i Hamborg Havn og i Elben. Siden jeg afsluttede min uddannelse, er jeg blevet ansat på fuld tid som remote sensing-specialist.
Hos DHI arbejder jeg med projekter, som, jeg synes, er vigtige og meget forskellige. Et af de projekter, jeg arbejdede med, brugte LiDAR-data til at tælle individuelle træer med henblik på at skabe grønnere byer og reducere varmeøer i byerne, hvilket var en slags fuldendelse, da dette har været en særlig interesse for mig i årevis. Jeg bidrager også til projekter, hvor vi bruger satellitbilleder til at udlede batymetriske kort, identificere forskellige arter af vandplanter, identificere forskellige former for vegetation i kystmiljøer, undersøge mangrovernes sundhed, spore ændringer i kystlinjer og sikre overholdelse af EUregler ved at forudsige, om individuelle landbrugsarealer er blevet passet, som de skal.
Store muligheder for unge fagfolk
Mit team hos DHI består af omkring 20 personer, der repræsenterer mindst 13 nationaliteter fra forskellige dele af verden. Denne kulturelle mangfoldighed på min arbejdsplads tilføjer så meget farve til min hverdag, og jeg føler mig utrolig privilegeret over at være betroet en del af
denne arbejdsplads. Hver dag går jeg på arbejde og er omgivet af de klogeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, som alle brænder for vandressourcer, klimaforandringer og bæredygtighed. Da Danmark er et så lille, men indflydelsesrigt land, tror jeg, at der er store muligheder for unge fagfolk i denne branche for at sætte deres præg, og jeg glæder mig til at sætte mit eget.
Andre veje ind i Geodatabranchen
Faktisk er jeg ikke ”Ung i Geodatabranchen”, men har fået lov til at skrive alligevel. Jeg læser bioteknologi på KU, men mit uddannelsesforløb og mit studiejob har ført til Geodatabranchen. Jeg håber, at nogen kan blive inspireret til at følge deres interesse for geodata, selvom de ikke kan se sig selv i de typiske stillinger i Geodatabranchen.
AF EVA FRIIS DONSLUND, FREDERIKSBERG
Mit navn er Eva, og jeg læser til daglig bioteknologi på Københavns Universitet (KU). Og så arbejder jeg som studentermedhjælper i Klimaskolen hos Frederiksberg Forsyning.
Jeg er jo faktisk ikke i ”Ung i Geodatabranchen”, men har fået lov til at være med alligevel, for at fortælle lidt om mig selv, mit uddannelsesforløb og mit studiejob. Håbet er, at der måske er nogen, der bliver inspireret til at følge deres interesse for geodata, selvom de ikke kan se sig selv i de typiske stillinger i Geodatabranchen.
En lang vej til bioteknologi
Hvis man spørger min far, om han er overrasket over, hvad jeg læser nu, vil han sige nej. Selv er jeg en smule overrasket – det har i hvert fald taget mig nogle år og nogle andre uddannelser at finde vejen til en naturvidenskabelig uddannelse.
På gymnasiet valgte jeg drama som linjefag, hvilket, jeg syntes, gav sig selv, og som, jeg senere har lært, overraskede mine forældre, der havde troet, jeg ville vælge noget naturvidenskabeligt.
Et af argumenterne for mig var, at linjen havde matematik på C-niveau, som jeg så kunne hæve til B-niveau, og derfor ikke behøvede at hæve andre naturvidenskabelige fag. Det viste sig at være en superligegyldig tankegang, da jeg simpelthen valgte at hæve matematik helt til A-niveau og efterfølgende har læst fysik og kemi til B-niveau.
Et andet argument var at have et fag i skemaet, der var ikke-bogligt, og som havde en anden undervisningsstil end klassisk tavleundervisning. Det viste sig til gengæld at være et rigtigt godt valg.
Ovenstående tilgang til det naturvidenskabelige –altså det med at holde det på afstand i første omgang og indhente det senere – har vist sig at være vejen frem for mig indtil videre.
Fik hjælp til at finde ud af ”hvad og hvorfor”
Da jeg droppede ud for anden gang, var det fem år
efter, at jeg var gået ud af gymnasiet. Årene var blevet brugt på arbejde, højskole og to forsøg på uddannelse. Tredje gang skulle gerne være lykkens gang.
Jeg var godt klar over – og mavefornemmelsen fortalte mig – at jeg skulle droppe ud, men jeg vidste også, at jeg ikke skulle droppe ud, hvis ikke jeg vidste, hvad jeg så ville. Det var derfor virkelig heldigt, at jeg på det tidspunkt var frivillig sammen med en kvinde, der er yderst dygtig til at finde frem til ”hvad og hvorfor” hos folk. Hvad, synes du, er spændende, og hvorfor er det spændende?
Det var en gave at få sparring fra én, der ikke rigtigt havde noget i klemme, og som frit kunne sige: ”Eva, hvis jeg må være ærlig, så lyder det røvsygt”, når jeg foreslog uddannelser, der igen var lidt en hurtig løsning frem for en reel indsats. Vi fik også snakket om hvilken type af undervisningform, der passer mig godt, og det tror jeg også er vigtigt, når man skal vælge et sted at bruge så meget af sin tid.
Studiejob samlede trådene
For én, der gerne ville blive hurtigt færdiguddannet, kan man tænke, at det har været spild af tid ikke at holde sig til én uddannelse. Og det har jeg tænkt mere end én gang. Derfor var det helt magisk at læse stillingsopslaget til studiejobbet hos Frederiksberg Forsyning.
Det var virkelig fedt at læse et opslag, hvor jeg kunne se, at alt, jeg havde lavet førhen af studie, arbejde, højskole og frivilligt arbejde, kunne bruges aktivt. Fx har jeg på tidligere uddannelse modtaget undervisning i madkundskabsdidaktik, hvilket ikke var noget, jeg umiddelbart tænkte, der ville blive relevant, da jeg begyndte på bioteknologi, men det blev det lige pludseligt.
På den måde har mit studiejob hos Frederiksberg Forsyning faktisk bundet en lille sløjfe om min tid frem til nu, og måske giver det mig lidt en retning i forhold til, hvor jeg skal hen videre i mit uddannelsesforløb.
Klimaskolen gemmer på mange opgaver Jeg er ansat som studentermedhjælper i Klimaskolen hos Frederiksberg Forsyning, og det gemmer på mange forskellige arbejdsopgaver. Klimaskolen er et undervisningstilbud til børn og unge – så naturligt omhandler en stor del af opgaverne at formidle til børn og unge. En mindre del handler om at vaske kitler og viskestykker, samt at plante og vande blomster i Klimaskolens have.
Som en del af Klimaskolen har vi også et klimakøkken, så til tider er man i køkkenet med en gruppe unge, og her er fokus på grønne madlavningsvaner. Vi taler om sæsonens madvarer, og hvordan man sparer vand, når man vasker op.
Oftest er det dog undervisningsforløb, der foregår i vores Klimaskole. Her har vi forløb til alle klassetrin, så der er tænkt over, at eleverne bliver mødt på et niveau, der er passer til dem. Det, synes jeg, er interessant fra et didaktisk perspektiv, altså at få lov til se, hvordan man kan tilpasse viden til forskellige aldersgrupper, så de får noget ud af det.
Det er et rigtigt rart undervisningsrum at være i, da klasserne bliver fulgt af deres skolelærer, der kan være med til at holde roen, og som kender eleverne. Jeg har derfor blot ansvaret for at formidle vores forløb og på bedste vis engagere eleverne, men det faktiske ansvar for læringen ligger hos skolelæreren, når de kommer tilbage på skolen. Vi skaber et kreativt og undersøgende rum, hvor eleverne kan knytte begreber på konkrete områder eller specifikke løsninger i deres lokalmiljø.
Kulturnat og science-festival
Derudover er Frederiksberg Forsyning også med til Kulturnatten, FRBdage, Bloom science-festival og andre begivenheder, og her får man som studentermedhjælper også lov til at være med.
Det, synes jeg, er herligt, da det altid er helt vildt hyggeligt at arbejde sammen med andre fra forsyningen, og det er sjovt at komme lidt ud og være med til at skabe god stemning.
Det fedeste er helt sikkert, at der er den største ja-hat-energi, og det betyder, at selvom jeg er studentermedhjælper, så må jeg gerne komme med idéer og forslag til, hvad der kan ændres, eller om der skal laves noget nyt. Det har bl.a. resulteret i, at sommerferien gik med at udvikle et brætspil om vores vandværk til undervisningsforløb.
Forskellighederne er en styrke
Vi er jo heldigvis flere studentermedhjælpere i Klimaskolen. Det er både virkelig hyggeligt og meget lærerigt. Vi er ikke to studerende med samme studiebaggrund, og det betyder, at vi hver især har vores egen vinkel på den undervisning, vi laver. Nogle gange er vi flere sammen om at undervise, og jeg kommer tit klogere hjem, fordi de andre studentermedhjælpere kommer med vinkler, som jeg ikke selv kendte til, men som jeg kan tage med videre til næste gang.
Det betyder også, at hvis du allerede er i gang eller overvejer at læse noget inden for Geodatabranchen, og har lyst til at formidle naturvidenskab til børn og unge, så er der helt sikkert også en plads til dig.
Formidling af klima og forsyning til næste generation
Hvordan finder man vej ind i en branche, man måske aldrig havde tænkt på? Og hvordan kan man som arbejdsplads åbne dørene og få øje på nye perspektiver og fagligheder?
AF ELSE STØVRING, KLIMASKOLEN I FREDERIKSBERG FORSYNING
I Klimaskolen, der er Frederiksberg Forsynings undervisningstilbud til børn og unge, har vi valgt at invitere netop de unge med ind i maskinrummet. Derfor ansatte vi i foråret Eva Friis Donslund som studentermedhjælper. Hun studerer bioteknologi og søgte jobbet som formidler i Klimaskolen med en stærk motivation for at gøre en forskel i den grønne omstilling – og for at udvikle sin formidling i praksis.
“Jeg har altid været glad for naturvidenskab og haft en interesse i formidling, men har tænkt, at sådan et studiejob, der kombinerer de to ting, kun fandtes på uddannelsesinstitutioner. Så det har været virkelig fedt at blive introduceret til skoletjeneste som koncept og at arbejde på Frederiksberg Forsyning, hvor vi får lov til at møde børn og unge i et mere kreativt og undersøgende rum end
det, de møder i en klassisk undervisningssituation. Så for mig er det en helt perfekt blanding af alle de interesser, jeg gennem forskellige uddannelser har udforsket”, siger Eva.
Værdifulde kompetencer supplerer
Som leder af Klimaskolen har det været en gave at få Eva ind i teamet. Hun kommer med en anden faglighed end mange af vores klassiske profiler, og netop det har givet nye vinkler, sprog og idéer til vores undervisning. Det minder os om, at klimaforståelse og forsyning ikke kun handler om teknik, men også om mennesker, fortællinger og adfærd. Og det styrker vores evne til at engagere elever i alle aldre.
Samtidig er det en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi som branche tør ansætte bredt og
se potentiale i folk, der ikke nødvendigvis har fulgt en snorlige vej ind i geodata, forsyning eller klimaformidling. Mange unge i dag har kombinationer af kompetencer, som er værdifulde – og nogle gange skal vi som ledere turde slippe tanken om den “rigtige” baggrund.
Det gælder både, når vi rekrutterer, og når vi taler om vores fagområder i offentligheden. For hvad vil det egentlig sige at arbejde med fx geodata? Eller med forsyning? Eva arbejder ikke med GIS, men hendes arbejde i Klimaskolen bygger bro mellem data og forståelse. Når hun taler med børn om skybrud og grundvand, er det i virkeligheden et møde mellem geofaglig viden og pædagogisk tæft – og det er præcis den slags formidling, vi har brug for, hvis næste generation skal tage viden videre og handle på den.
Børns input er magisk
“Jeg synes, det er helt magisk at have skoleklasser på besøg og at se hvordan, det bliver spændende for dem, når det bliver genkendeligt. En dag havde vi en skoleklasse ude, hvor vi bl.a. snakkede om klimaveje. Eleverne lyttede fint, men var ikke ovenud imponerede over, hvad klimaveje kan, men da det blev konkret, og vi nævnte Mariendalsvej, lyste en af eleverne op og udbrød: ”Jeg bor på Mariendalsvej”. Det var sjovt at se, hvordan det blev relevant for eleven, fordi det blev konkret og virkelighedsnært”, uddyber Eva.
Klimaskolen er i stadig udvikling, og vi har kun set begyndelsen af, hvad det betyder at inddrage unge i vores arbejde. For os handler det ikke kun om at give studerende erfaring – men om at gøre hele forsyningssektoren mere åben, mangfoldig og menneskelig. Vi tror på, at når vi åbner dørene for unge som Eva, åbner vi samtidig horisonterne for os selv.
Studentermedhjælper i Frederiksberg Forsynings Klimaskole Eva Friis Donslund sammen med skolens leder Else Støvring.
Kystmorfologi og simuleret vandstandsdata
Hvordan påvirker ekstreme vandstandshændelser kystmorfologien? En sammenligning af simulerede vandstande med årlige historiske ortofotos kan skabe bedre forståelse for, hvordan ekstremvandstande rumligt påvirker en lokal kystlinje.
I mit bachelorprojekt på Geografi- og Geoinformatikstudiet på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, undersøgte jeg, hvordan ekstreme vandstandshændelser påvirker kystmorfologien ved Korevlerne i Sejerø Bugt, Odsherred Kommune.
Korevlerne er en barrierekyst inderst i bugten. Området er geologisk ungt og påvirkes af både isostatisk landhævning og sedimenttilførsel. Samtidig er det sårbart over for stormfloder og vindstuvning fra vest, som kan give kraftige højvande og øge risikoen for overskyl og erosion.
Jeg kombinerede lokale vandstandsmålinger, DMI-data og enkle statistiske modeller for at simulere historiske vandstande og koble dem til ændringer i vegetationslinjen, som jeg anvendte som indikator for kystens placering over en 11-årig periode.
Ved at sammenkoble modellernes simulerede vandstande med årlige historiske forårsortofotos forsøgte jeg at skabe bedre forståelse for, hvordan ekstremvandstande rumligt påvirker en lokal kystlinje som Korevlerne, og undersøgte samtidig, om simple statistiske modeller er brugbare til dette formål.
Simulering og anvendelse af historisk vandstandsdata Mit metodiske udgangspunkt var at koble lokale vandstandsobservationer fra Korevlerne med en længere observationsserie fra en nærliggende oceanografisk DMI-station (Havnebyen) for at kunne rekonstruere lokale højvande tilbage i tiden. De lokale målinger ved Korevlerne er foretaget i en to-årig periode af ansatte på GEUS og IGN. Ved at korrelere disse målinger med DMI’s målinger fra Havnebyen er det muligt at opstille regressionsmodeller, som bestemmer forholdet mellem vandstandsobservationerne de to steder.
AF BIRK STILUND HANSEN, STUDERENDE VED SYDDANSK UNIVERSITET
Til simulering af Korevlernes historiske vandstandsdata i den undersøgte periode (2012-2023), kan DMI’s historisk observerede vandstand for Havnebyen derfor anvendes ved at indgå som den uafhængige variabel i modellens ligning. Simuleringernes resultater bliver så Korevlernes historisk simulerede vandstand i den undersøgte periode, se figur 1. Med den simulerede vandstand til rådighed foretog jeg yderligere undersøgelse af hyppigheden, størrelsen og tidspunkterne for indtrufne ekstremhændelser.
Afslutningsvis sammenholdt jeg så de simulerede ekstremhændelser med årlige forårsortofotos for
rumligt at undersøge sammenhængen mellem simulerede ekstremvandstande og den kystmorfologiske respons langs Korevlerne.
Ekstremhændelser og vegetationsdynamik
Resultaterne viste, at mine modeller generelt gav pålidelige simuleringer af lokal vandstand ved Korevlerne, og at modellerne med rimelig præcision kunne genskabe størrelsen af historiske ekstremhændelser. Jeg identificerede en række år med særligt ekstreme hændelser, bl.a. vintrene 2013–14 og 2016–17, hvor flere stormfloder nåede over 1,5 m DVR90 , se figur 2.
Figur 2. Antal simulerede vandstandshændelser over bestemte tærskelværdier for Korevlerne. Hændelserne er beregnet fra det simulerede data, som har en frekvens på 10 minutter. 4
Figur
Digitaliserede vegetationslinjer på disse tidspunkter viste tydeligt en markant tilbagerykning af vegetationslinjen, mens år med færre ekstreme hændelser ofte oplevede vegetationsfremrykning, og at kysten genvandt terræn, se figur 3.
Sammenhængene mellem det simulerede vandstandsdata og vegetationslinjens dynamik viser, hvordan man med en relativ hurtig og enkel model kan tilnærme sig bud på lokale vandstande og deres kystmorfologiske påvirkning i perioder, hvor voldsomt vejr finder sted. Med havspejlsstigninger og voldsommere vejr i sigte, er det derfor nyttigt at kunne tilnærme sig bud på lokal kystrespons under disse forhold.
Overvejelser vedrørende arbejde med data Som en central del af hele arbejdsprocessen gjorde jeg mig mange overvejelser om, hvordan mit rådata skulle processeres på en hensigtsmæssig og korrekt måde, så det kunne anvendes til at lave mine modeller. Sortering og udvælgelse af subsets blandt mit rådata var genstand for meget samtale med vejleder.
Med over 80.000 par af vandstandsobservationer var jeg nødt til at udvælge de observationer, der var relevante for mit arbejde samtidig med, at dataudvælgelsen skulle foregå på en saglig måde. Jeg synes, at mine overvejelser og sideløbende dokumentation af mine valg ifm. denne proces var enormt spændende, både fordi data kan bruges til at fortælle historier og præsentere resultater, men
også fordi dokumentationen skal være på plads, så opgavens læsere får mulighed for at stille spørgsmål til hele processen.
Projektfremvisning i USA
Mit bachelorprojekt vandt den danske ESRI Young Scholar-konkurrence, som administreres af Geoinfo, og dermed vandt jeg en tur til ESRI’s brugerkonference i San Diego, hvor jeg sammen med andre studerende fra resten af verden fik lov at fremvise mit projekt på en plakat i et åbent galleri og forklare om det til forbipasserende, se figur 4.
Turen bød i alt på syv dages konference, som indebar workshops, fremlæggelser, udstillinger og firma-boder samt networking-arrangementer. Konferencens størrelse tillod mange simultane begivenheder, og der var mulighed for at lære om en enorm vifte af emner.
Udover de andre studerende mødte jeg undervejs mange spændende mennesker med vidt forskellige baggrunde. Det var meget inspirerende at lære fra dem og forstå, hvordan de brugte geodata i deres daglige arbejde.
Figur 3: Udvalgte områder ved Korevlerne, hvor der i perioder har været vegetationstilbagerykning.
Figur 4. På Esri’s brugerkonference 2025 i San Diego fremviser Birk sin plakat fra sit bachelorprojekt om, hvordan ekstreme vandstandshændelser påvirker kystmorfologien ved Korevlerne.
Vi har spurgt de unge skribenter i denne udgivelse af GEOFORUM om deres baggrund. På disse sider kan du få et indblik i, hvorfor de valgte denne uddannelse og Geodatabranchen, og i deres ønskescenarie for hvor i branchen, de kunne tænke sig at arbejde og inden for hvilke arbejdsområder. Endelig har vi også spurgt dem om hvad, der skal til, hvis de skulle opfordre en ven til at gå i samme retning, som de selv har gjort.
Portræt af syv unge rollemodeller
Navn: Emma Fryd
Alder: 28 år
Jeg færdiggjorde min kandidat i Geoinformatik på Københavns Universitet i november 2024, og nu arbejder jeg i Sweco som GIS-konsulent.
Hvorfor GIS og geodata?
Det fede ved GIS og geodata er, at man ikke behøver at slå sig fast på en retning/emne. GIS og geodata kan bruges i mange forskellige sammenhænge, hvilket gør det super alsidigt. Det er spændende, hvordan man kan tage komplekst data og gøre det visuelt nemt at forstå og se nye mønstre og sammenhænge ved at koble data med lokationer på et kort.
Jeg kan også se, hvordan GIS og geodata bliver brugt ude på arbejdsmarkedet, og hvor vigtigt det er, at data er georefereret. Det er derfor, jeg synes, at GIS og geodata er spændende.
Ønskescenariet
Jeg er ret glad for det projekt jeg sidder i lige nu. Jeg hjælper en virksomhed med at dokumentere og registrere ledninger. Samtidig er de i gang med at migrere fra ArcMap til ArcGIS Pro, og det er spændende at være en del af det projekt. Jeg skal blandt andet hjælpe dem med at finde ud af, hvordan de samme arbejdsopgaver kan løses i et nyt system.
Fremtidsmæssigt ønsker jeg at kunne hjælpe andre med at kunne udnytte geodata bedre i deres arbejde.
Opfordre en ven
GIS er et godt værktøj at kende, da man ser det ude i mange forskellige virksomheder og brugt på mange forskellige måder. Så kast dig ud i det – du kommer ikke til at fortryde det.
Navn: Louis Wennerstrøm Hylén
Alder: 24 år
Jeg har en kandidat fra juni 2024 i Geoinformatik fra Københavns Universitet, og nu arbejder jeg som GIS-konsulent i Sweco.
Hvorfor GIS og geodata?
Det er faktisk ret tilfældigt. Jeg har altid haft en interesse for geografi, men havde ikke hørt om GIS & geodata, før jeg startede på studiet.
Jeg har også haft en interesse indenfor IT, så da vi startede på vores introduktionskurser i GIS, synes jeg, at koblingen mellem geografi & IT var superinteressant. Derudover synes jeg, det er en meget smart måde at udstille sit data på.
Ønskescenariet
Jeg ønsker at fordybe mig i nicheområder inden for GIS-verdenen og blive en person, man kan spørge til råds om alt muligt. Jeg er også meget interesseret i at effektivisere arbejdsopgaver og finde smarte løsninger, der kan hjælpe kollegaer med deres arbejdsbyrde.
Open-source-software såsom Geoserver, Mapserver og GWC osv. interesserer mig, og jeg vil gerne blive bedre til at arbejde med dem.
Opfordre en ven
GIS strækker sig vidt og bredt og kan bruges i mange sammenhænge og hjælpe med at løse en lang række tekniske problemer. På grund af den brede vifte af muligheder er opgaverne meget forskellige, hvilket giver enhver mulighed for at finde sin egen niche.
Forhåbentlig vil flere få øjnene op for, hvor smart GIS kan være, og det kan dermed blive endnu mere udbredt og relevant.
Portræt af syv unge rollemodeller
Navn: Monique Hansen
Alder: 32 år
Jeg færdiggjorde min bachelor i landinspektørvidenskab i sommeren 2025 og ser frem til to spændende år på kandidaten, før jeg endelig kan kalde mig landinspektør.
Hvorfor GIS og geodata?
Min interesse for landinspektørfaget opstod tilfældigt, da min mand og jeg i forbindelse med ejendomssalg fik besøg af en landinspektør. Jeg blev nysgerrig på, hvad sådan en landinspektør egentlig lavede, og om de mon kun gik rundt og målte og tegnede kort. Det viste sig hurtigt, at faget er meget mere komplekst og alsidigt. GIS og geodata kan også være en stor del af landinspektørens arbejde, og det, der fascinerer mig mest, er, at man kan samle og visualisere komplekst data på en måde, der gør det let at forstå og anvende i praksis.
Ønskescenariet
Jeg forestiller mig, at jeg efter endt kandidat gerne vil arbejde ved en privatpraktiserende landinspektør, nok meget inspireret af mit studiejob hos Geopartner Landinspektører. Samtidig er jeg nysgerrig på de mange spændende nicheområder inden for branchen, og jeg ser de næste to år på kandidaten som en mulighed for at udforske og afklare, hvor mine interesser fører mig hen.
Opfordre en ven
Hvis du kan lide at blive udfordret af både tekniske, juridiske og planmæssige problemstillinger, er landinspektørvidenskab en rigtig spændende uddannelse. Faget spænder bredt og giver mulighed for at arbejde i mange forskellige sammenhænge – alt lige fra grøn omstilling til store byggeprojekter. Samarbejdet blandt de studerende er tæt, og vi hjælper hinanden godt på vej. Så overvejer du at blive landinspektør, så spring ud i det!
Navn: Emil Falk Knudsen
Alder: 24 år
Jeg er færdiguddannet som landinspektør og arbejder ved Geoinfo.
Hvorfor GIS og geodata?
Der er flere årsager til, at jeg elsker at arbejde med GIS. GIS og geodata bidrager med et kvantitativt grundlag til den ellers meget kvalitative rumlige planlægningsvidenskab. Jeg elsker også udfordringen i at bygge nye, og mere komplekse GIS og SDSS-modeller, eller måske er det dopaminrushet, når modellen endelig virker?
Jo mere jeg arbejder med GIS, desto mere lærer jeg om alle de måder og områder, hvor GIS kan bidrage til bedre beslutningstagning.
Ønskescenariet
Jeg ønsker at bidrage til en bredere forståelse og anvendelse af GIS til klimasikring, så det kan benyttes mere og bedre i fremtidig beslutningstagning og policy making ang. klimasikring og naturbeskyttelse. Derudover, vil jeg rigtig gerne lege noget mere med GeoAI.
Opfordre en ven
Det kommer an på hvilken af mine venner, der skal overbevises. Vil de gerne bidrage til en mere bæredygtig byplanlægning, energi- eller transportinfrastruktur? Så ville jeg nok anbefale at kigge nærmere på By, Energi og Miljø ved Aalborg Universitet. Har de interesse i, hvordan infrastruktur påvirker naturen? Så skulle de tage at prøve kræfter med geografi i København. Er de mere interesserede i selve den flora og fauna, vi har? Så kunne der godt ligge en engageret biolog i dem.
Der er så mange måder at bruge GIS på i så mange forskellige sammenhænge. Det handler om at finde hvad, der motiverer dem.
Navn: Molly O`Neil Fisher
Alder: 28 år
Hvorfor GIS og geodata?
I USA læste jeg både bæredygtighedsstudier og geografi. Under studiet fandt jeg kurser i remote sensing (fjernmåling) og GIS særligt interessante, fordi de kan bruges som værktøjer inden for en lang række emner.
GIS kan bruges til at udvikle infrastruktur, planlægge havvindmølleparker, som værktøj i remote sensing eller til alt, hvor man ønsker at behandle rumligt data. Den slags fleksibilitet var virkelig tiltalende!
Ønskescenariet
I lang tid har mit drømmescenarie været præcis det liv, jeg lever nu. Jeg flyttede til Danmark, fik min kandidatgrad i mit yndlingsfag og fik mit drømmejob hos DHI efter mine studier.
Jeg har de fedeste kolleger fra hele verden, og de projekter, vi arbejder på, er interessante og mangfoldige. Jeg laver ikke det samme hver dag, hvilket er ideelt.
Jeg har måske brug for et øjeblik til at finde ud af, hvad min næste store drøm er, men foreløbig fokuserer jeg på at lære så meget som muligt, så jeg kan udvikle mig i min karriere.
Opfordre en ven Jeg vil anbefale geoinformatik, hvis du vil have mulighed for at få et job hvor som helst i verden. Mine studiekammerater på KU fik alle hurtigt velbetalte jobs, og de laver alle noget forskelligt.
Geoinformatik giver dig masser af muligheder for at følge dine egne passioner og finde din niche.
Navn: Eva Friis Donslund
Alder:
27 år
Hvorfor valgte jeg bioteknolgi?
Jeg er i gang med mit sidste år på bacheloren i bioteknologi på KU. Det tog mig nogle år og nogle forskellige andre uddannelser sådan for alvor at vælge det naturvidenskabelige til. Jeg har altid været virkelig interesseret i naturvidenskab, men har nok været bange for, at det ville blive for teknisk, kedeligt og for svært.
Jeg har fundet mig godt til rette i den relativt brede profil, der er på studiet, hvor vi bliver introduceret til mange forskellige discipliner inden for naturvidenskaben, og det passer mig rigtig fint - så bliver det ikke alt for tungt. Derudover har uddannelsen en gymnasierettet vinkel, hvilken jeg har valgt med biologi som sidefag. Det tiltalte mig, at jeg havde mulighed for at få en introduktion til didaktik og åbne for vejen til gymnasielærer.
Ønskescenariet
Lige nu er næste store step at finde ud af, hvilken kandidat jeg vil søge. Her gad jeg godt at kunne følge mit eget råd og vælge dét, jeg synes er spændende, og ikke begynde at tænke taktisk, praktisk eller hvad, der mon er nemmest. På længere sigt vil jeg gerne bruge min uddannelse til at formidle og facilitere naturvidenskab til børn og unge på en legende og kreativ måde - så på mange måder, hvad jeg laver allerede nu.
Opfodre en ven
Hvis man har et område, der interesserer en, men er i tvivl, om man passer i branchen, og kan se sig selv arbejde i det klassiske miljø, så er det værd at undersøge alligevel. Især hvis man sidder og tænker, at man, som jeg, gerne vil arbejde med formidling, så skal det gerne være et emne, man selv synes er spændende, og vigtigt. Alle brancher har brug for folk, der er gode til at gøre deres viden vigtig for andre!
Navn: Birk Stilund Hansen
Alder: 24 år
Jeg har en bachelor i geografi og geoinformatik fra KU, men er for nylig flyttet til Odense, hvor jeg nu læser en kandidat i Data Science på SDU. Til hverdag driver jeg studenterorganisationen Unge GIS-brugere, hvor jeg arrangerer geofaglige arrangementer.
Hvorfor GIS og geodata?
Jeg valgte geografi- og geoinformatikstudiet, fordi jeg ønskede at lære om kloden og dens formdannende naturgeografiske processer. Hurtigt blev jeg interesseret i mulighederne for at indsamle, bearbejde og præsentere geografisk data til forskellige formål.
Ønskescenariet
Jeg er endnu usikker på hvad, jeg ønsker at arbejde med, men jeg har altid været nysgerrig og haft mange forskellige interesserer, så drømmen er selvfølgelig at arbejde med noget, som, jeg synes, er sjovt. Jeg elsker at cykle og køre i tog, så jeg kunne godt se mig selv arbejde med anlæg og forbedring af bæredygtig transportinfrastruktur. Jeg overvejer også at arbejde i Forsvaret, og jeg håber, at der som følge af den igangværende oprustning kan opstå spændende muligheder inden for beredskab.
Opfordre en ven
Geodatabranchen rummer mange muligheder. Hvis du er nysgerrig på denne karriere, vil jeg opfordre dig til at undersøge, hvordan arbejde med geodata kan understøtte dine interesserer. Du kan evt. spørge nogen du kender, eller kontakte en spændende virksomhed og spørge, hvordan geodata understøtter deres arbejde – jeg er sikker på, at du vil blive overrasket over, hvor vigtigt og integreret en del af samfundet, arbejdet med geodata er. For at blive inspireret er du også velkommen til at deltage i nogle af de faglige begivenheder, vi arrangerer i Unge GIS-brugere.
Arrangementer
Søkortlægning i Grønland 6. oktober 2025
Nørresundby og virtuelt
Nordic webinar on BIM-GIS 7. oktober 2025
Seminar om Historiskekort.dk 8. oktober 2025
København
Kortdage 2025
12. -14. november 2025
Aalborg
Nordic webinar on geodemographics
2. december 2025
Webinar om fleksibel opslagslogik og GraphQL 9. december 2025
Kursus i Python og GIS - 2026 13. januar - 23. februar 2026
Odense
Ledningsdagen 2026 –Forsyninger, planlægning og de nye udfordringer i et grønnere Danmark 18. marts 2026
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/events
Søkortlægning i Grønland
Mandag, den 6. oktober 2025
Kom og hør om kortlægning af de sidste uopmålte områder højt mod nord.
Den grønlandske søkortproduktion har mange udfordringer. Hvordan laver man nye kort af gamle analoge data, håndtegnede søkort, moderne multibeamopmålinger og satellitbilleder?
Nordic webinar on BIM-GIS
Tirsdag, den 7. oktober 2025
Vær med, når vi i dette webinar udforsker, hvordan Building Information Modeling (BIM) og Geographic Information Systems (GIS) bliver integreret - på tværs af de nordiske lande.
I løbet af sessionen får du konkrete eksempler på, hvordan BIM og GIS anvendes på innovative måder af
ARR. NORD
Der er også udfordringerne med arktiske forhold og en virkelig lang kyststrækning med masser af skær.
Sted GST, Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby eller deltag virtuelt
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/events
Seminar om Historiskekort.dk
Onsdag, den 8. oktober 2025
Klimadatastyrelsen og Geoforums netværk for historisk GIS og geodata inviterer til seminar om historiskekort.dk.
Historiskekort.dk udstiller historisk data fra Geodatastyrelsen og Klimadatastyrelsen, og rummer et væld af digitaliserede historiske kort og flyfotos. Seminaret vil byde på en status for portalen historiskekort.dk og komme med eksempler på brug af
offentlige organisationer, private virksomheder og universiteter. Lær, hvordan disse teknologier er med til at forandre måden, vi planlægger, designer og forvalter infrastruktur og bymiljøer på.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/events
data fra forskellige sider. Seminaret vil også give et overblik over forskellige samlinger af digitale kort på forskellige offentlige institutioner i Danmark.
Sted
Klimadatastyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/events
GI NORDEN
HISTORISK GIS OG GEODATA
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkel ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Nyt, stærkt WebGIS
I samarbejde med Silkeborg Kommune udvikler vi videre på OneDoorplatformen med en ny, brugervenlig WebGIS-løsning, der gør det muligt at arbejde effektivt og visuelt med geodata direkte i browseren. Løsningen bliver udviklet med fokus på at gøre kort og data let tilgængelige for alle medarbejdere – også dem uden GIS-specialisering.
Et effektivt søgefelt gør det hurtigt at finde ejendomme, virksomheder, institutioner og lokalplaner – med adgang til bl.a. skråfoto, gadebilleder og BBR. Kommunens egne kort og data fra fagsystemer eller IoT kan nemt integreres. Samtidig kan kortlag og temaer fra Danmarks Arealinfo hentes direkte ind via DMP’s lagvælger. Funktioner som overlap, buffer og afstandsberegning gør det desuden nemt at udføre konfliktsøgning og lave høringslister.
MinKloak.dk – digital løsning til håndtering af den svære kommunikation med borgere
NIRAS lancerer ny MinKloak platform, som let og elegant håndterer kommunens og forsyningens svære kommunikation med borgere i forbindelse med separatkloakeringsprojekter.
Med simple valg guider MinKloak borgeren trygt igennem forløbet og sikrer samtidigt, at alle relevante oplysninger (ansvarsforhold, tidsfrister, BBR, byggesager, servitutter, kontraktindgåelse og kortvisning) er tilgængelige for borgerne, kloakmestrene og medarbejderne på ét og samme sted. Og gevinsten er ikke blot et kraftigt forhøjet serviceniveau i kommunen; et let forståeligt sprogbrug og grafik sikrer, at borgerne langt bedre forstår teknikaliteterne ved separatkloakering, og man oplever langt færre opkald fra bekymrede borgere.
Kom og se den nye løsning på Kortdage 2025!
Kontaktperson: Anni Offersgaard Telefon: 42990309
E-mail: aoff@niras.dk
Hjemmeside: data.niras.dk
Nyt i Geoinfo
Vi vokser: Travlhed og flere opgaver betyder, at vi har ansat hele 13 nye kolleger. Med deres forskellige baggrunde og kompetencer styrker vi både vores faglige profil og vores kapacitet til at levere værdi til vores kunder. Igen i år har vi et stærkt Graduate-hold på fire personer, som får mulighed for at indgå i et udviklende GIS-læringsforløb.
Ønsker du at tilegne dig viden, så kan du tilmelde dig vores GeoAI-webinar og se, hvordan AI bliver en praktisk del af det daglige ArcGIS-arbejde: https://www.geoinfo.dk/events
Tilmeldingen til forårets største GIS-konference er åben: Dansk Esri Konference 2026, 20.–21. maj. Vi glæder os til at se dig.
Vi nyder at byde praktikanter velkommen i SYSTRA. SYSTRA har igennem årene understøttet mange studerende med et praktikforløb i GIS & Digital. Vi tilbyder en introduktion til arbejdslivet med en spændende hverdag med It-løsninger med fokus på geodata. Ofte udmøntes praktikken i samarbejde om en afsluttende opgave og ansættelse hos SYSTRA.
Opgaveemnerne har oversvømmelsessimulering over trafikmodellering til IT-sikkerhed. Har du eller en, du kender, interesse for praktik som en del af din uddannelse, så tøv ikke med at række ud.
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark
Opret API’er med FME
Den nye datavirtualiseringsfunktion er nu tilgængelig i FME Flow. Du kan lade FME bygge API’er oven på ethvert datasæt. Det gør integrationer nemmere end nogensinde før for dig! Forretningssystemerne kan på den måde nemt tilgå data fra jeres andre systemer eller fra filer.
Kontakt os for en demo, så du kan få en idé om, hvordan din organisation kan drage fordel af dette.
#SkiftRESTud er tilgængelig for alle FME-brugere. Det er vores tilbud at lette overgangen til den moderniserede Datafordeler.
Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center
Hos Geopartner har vi i forretningsområdet GIS & geodata fået ekstra kræfter. Asger Nielsen er landinspektør og har været en del af Geopartner siden 2022 – og nu er han ny i teamet. Asger er data-nørd på den gode måde med sans for både struktur og udnyttelse af data.
Vi arbejder bredt med distribution af geodata, udstilling af frie data og analyser direkte i vores WebGIS. Asger bidrager med udvikling af WebGIS (MapConnect), PostgreSQL-databaser, automatiserede LER2-besvarelser og QGIS-integration – og han er tæt på kunderne med support og sparring inden for rammerne af teamet GIS & geodata.
Asger er med til at optimere arbejde med grunddata, til sikring af kvalitet i data og arbejdsprocesser. Ajourførte grunddata og tilgængelighed er vitalt for mange af vores samarbejdspartnere. Asger kan hjælpe med rådgivning til, at du sikrer de bedste visualiseringer og forædlede datakilder til brug for dig og dine kollegaer.
Du er meget velkommen til at tage fat i Asger, hvis du har spørgsmål eller ønsker en snak om jeres data eller opgaver. Sammen finder vi de gode løsninger.
Kontaktperson: Asger Nielsen Telefon: 6313 5085
E-mail: asn@geopartner.dk
Hjemmeside: https://www.geopartner.dk
NetWorks som SaaS: styrket cybersikkerhed og grønnere drift
Hexagon tilbyder nu NetWorks ledningsregistrering som en SaaSløsning. Det giver forsyningsvirksomheder en enkel og standardiseret vej til at opfylde de nye NIS2-krav til cybersikkerhed. Løsningen drives i certificerede cloud-miljøer, hvor sikkerhed og systemer altid er opdateret og overvåget. Samtidig mindskes behovet for egne servere, der både er energitunge og kræver løbende vedligehold, hvilket gør IT-driften mere bæredygtig.
Den cloud-baserede arkitektur giver en skalerbar og fremtidssikret platform, hvor data deles sikkert på tværs af organisationen. Selv i offline-situationer har feltpersonale adgang til kritiske oplysninger, så arbejdet kan fortsætte uden afbrydelser. SaaS frigør ressourcer i IT-afdelingen, så kræfterne i stedet kan bruges på kerneopgaven –at sikre stabil og pålidelig forsyning til borgere og virksomheder.
Kontaktperson: Jackie Sandgård
Telefon: 52141535
E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com
Hjemmeside: hexagonsi.dk/saas
Flyvende GPU på avancerede droner
Vi blev lovet flyvende biler, men der er vi ikke helt endnu. Til gengæld har vi netop fået en Manifold 3, som er en ekstra kraftig computer, vi kan udstyre vores mere avancerede droner med. Når vi flyver med en kraftig GPU ombord, kan vi flyve tættere på objekter - fx bygninger og gøre billedmaterialet mere detaljeret samtidig med, at operationerne bliver mere sikre.
Timingen kunne ikke være bedre. Softwareleverandørerne tilføjer lige nu mulighed for gaussian splatting i den fotogrammetri-software, vi benytter. Det vil resultere i hidtil usete fotorealistiske 3D-modeller.
Vi udstiller på Kortdage 2025 i Aalborg og glæder os til at vise resultaterne frem og til en snak om flyvende computerkraft og fremtiden.
HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.
Kontaktperson: Hans Hansen
Telefon: 31 13 17 04
E-mail: hans@kortomatic.com
Hjemmeside: https://kortomatic.com
K RTOMATIC
Flere kunder på Nordiq WebGIS
Nordiq Group har nu fået flere kunder på vores Nordiq WebGIS-løsning. Med tilgangen af Slagelse, Lolland og Kalundborg kommuner er vi nu oppe på 11 kunder.
Vi har udvidet medarbejderstaben med tre medarbejdere, og er glade for at kunne fortælle, at Steffen Svinth Thommesen og Jonas Naursgaard er startet i april måned.
Vi glæder os til at byde velkommen til Julie Festersen den 1. oktober.
Kontaktperson: Morten Blemmer
Telefon: 31267198
E-mail: mtb@nordiq-group.dk
Hjemmeside: https://www.nordiq-group.dk
Få
mere værdi ud af jeres data og værktøjer
Har I fået nye kolleger, der skal op i fart? Eller trænger I selv til et brushup i vores produkter og datakilder? Måske har I brug for at få grunddata ud over rampen eller få ryddet op i jeres GIS-miljø?
I LIFA Digital tilbyder vi en række kurser og workshops, der hjælper jer med at få mere værdi ud af jeres eksisterende løsninger og sikre, at I arbejder effektivt og datainformeret.
Få ny indsigt og styrk jeres kompetencer inden for bl.a. forståelse af grunddata-kilder og deres sammenhæng, introduktion til SQL og hvordan, det kan anvendes på vores datakilder, genopfriskning i brugen af LOIS, LOIS Statistik, Census og Befolkningsprognose og opdatering i brugen af MicroStation 2D, MicroStation 3D og OpenRoads Designer.
Vi tilpasser gerne forløbet til jeres specifikke behov. Kontakt os for at høre mere.
Geoforum repræsenterer Geodatabranchen, der jo i bund og grund er afhængig af en fortsat strøm af unge mennesker, der uddanner sig inden for de geodatafaglige uddannelser.
Har du fået tilmeldt dig Kortdage?
Over 600 af dine kolleger i Geodatabranchen har allerede sikret sig en plads.
Du kan som altid få det fulde overblik, læse programmet og tilmelde dig på https://kortdage.dk
Vi glæder os til at se dig i Aalborg den 12.-14. november!
