Moden i Danmark gennem 400 år | Bind 2

Page 18

18

Pariserinden, berlinerinden og københavnerinden I begyndelsen af 1900-tallet var det kutyme at formidle de voksende moderne, europæiske metropoler gennem en kvindelig arketype. Idéen om la Parisienne var den mest udbredte og havde gennem århundreder været koblet til mode, og hvordan mode netop kunne opleves gennem den besøgendes blik på en rejse til Paris. Her erfarede folk myten om de særlige stilfulde, smukke, elegante og forførende pariserinder, som de måske havde læst om i Jean-Jacques Rousseaus værk Julie fra 1761 eller forbandt med dronning Marie-Antoinette eller kejserinde Eugénie. Men den kvindelige arketypiske person tilhørte ikke nødvendigvis eliten; hun var i princippet at finde i alle samfundslag, genkendelig på sin sikre stil og måde at opføre sig på. I iveren efter at spejle sig i den internationale storbys billede opstod myterne om ikke alene pariserinden, men også berlinerinden og københavnerinden. I Eduard Spies’ ”Mode-kronik” udgivet i modemagasinet Vore Damers julenummer 1912 skildres den ophøjede pariserinde og tidens mode.

Moden i Danmark gennem 400 år


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Moden i Danmark gennem 400 år | Bind 2 by Gads Forlag - Issuu