Sådan håndterede Christian at blive fyret OUTSOURCET + TEMA: JOBSØGNING
JAN HELLESØE
AI OG JOBSØGNING
AI-KOMPETENCEPAGT
HISTORIEN OM JOBSØGNING
TID TIL NYT JOB?
Karriererådgiveren giver sit bud
Ny trivselsundersøgelse
Stress og arbejdspres
Det, I taler om
JOBSØGNING
Da telefonen ringede Christian Kryger mistede sit
Tid til jobskifte?
Få et par råd med på vejen
Den korte historie om
Brug AI til jobsøgning
6 Hackerangreb Forsikringsbranchen er særligt udsat
12 Stadig højt stressniveau
14 Trivselsundersøgelse
Svar fra 3.000 medlemmer
32 Udbetalt
Jan Hellesøe
34 AI-Kompetencepagten
Nu skal vi have styr på den stress
Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Det glæder mig, at vi i den nyeste trivselsmåling kan se, at langt de fleste af jer er glade for både jeres job og jeres arbejdsplads. Det er der en god grund til – for vi har en branche fyldt med dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere.
Men vi står stadig med en stor udfordring. Mere end hver fjerde af jer medlemmer oplever stress i hverdagen – og er dermed i risikozonen for at blive sygemeldt med stress. Det tal er simpelthen alt for højt. Stod det til mig, skulle der være en nultolerance over for stress – det ødelægger mulighederne for at have et godt og holdbart arbejdsliv.
Stress rammer individuelt, men det skal løses i fællesskab. Det må aldrig blive den enkelte medarbejder, som pilen peger på. Det er og bliver arbejdsgivernes ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde.
Jeg vil gerne opfordre til, at ledelserne i alle selskaber tager et meget
Forsikringsforbundets redaktion
Ansvh. redaktør
Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk
Næstformand Lars P. Øelund Helvard lph@forsikringsforbundet.dk
Formand for Forsikringsforbundet i A&Til Gry Lindegaard Rasmussen glr@aogtil.dk
Formand for personaleforeningen i Alm. Brand Group
Kontakt og ideer redaktionen@ forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@ forsikringsforbundet.dk
Oplag 10.200
ISSN 1904-4836
Tryk: CS Grafisk A/S
grundigt kig på tallene i den nye undersøgelse. Forsikringsforbundets lokale tillidsrepræsentanter vil meget gerne indgå i dialog om, hvordan man kan håndtere problemerne med stress og andre faktorer, som kan udfordre trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Til sidst skal lyde en stor tak til alle, der har bidraget til den seneste trivselsmåling. Mere end 3.000 medlemmer brugte tid på at udfylde undersøgelsen. Vi står nu med et stærkt vidensbaseret grundlag for vores videre arbejde, både centralt og lokalt. Sammen skal vi have styr på den stress.
Læs mere om Forsikringsforbundets nye trivselsundersøgelse på side 12-15. 5041 0474
Husk, at du kan fravælge papirudgaven af medlemsbladet Forsikring. Du vil i stedet modtage et nyhedsbrev med link til onlineudgaven, når bladet udkommer. På mit. forsikringsforbundet.dk kan du altid tilvælge papirudgaven igen.
Scan QR-koden for at framelde dig:
Foto: Sara Skytte
DET, I TALER
DEN TREDJE (BRONZE)ALDER
Danmark har opnået en tredjeplads i ’verdensmesterskaberne i pension’ – Mercer CFA Institutes nye globale indeks over verdens pensionssystemer. Danmark bliver rangeret som nummer tre, kun overgået af Holland og Island, og får den højest mulige samlede rating (A). Der er kun fem lande i verden, som bliver ’A-rated’ af Mercer i rapporten: Holland, Island, Danmark, Singapore (ny på listen) og Israel. Danmarks placering skyldes bl.a., at pensionsalderen følger udviklingen i levealderen. Undersøgelsen peger dog også på, at der fortsat er behov for øget fleksibilitet i overgangen fra arbejdsliv til pension, så pensionssystemet i højere grad understøtter individuelle behov.
FOUR MORE DAYS
Ifølge en analyse fra 2025 arbejder over 2,7 mio. britiske ansatte (knap 11 % af den britiske arbejdsstyrke) nu fire dage om ugen – uden lønnedgang. Samtidig viser forskning fra University of Cambridge og organisationen 4 Day Week Global, at arbejdspladser med firedagesordning har reduceret stressniveauet med 39 %, mens udbrændthed er faldet med 71 %. En række virksomheder har tidligere deltaget i pilotprojekter med ordningen, og her har 92 % valgt at bevare firedagesugen, fordi de oplever lavere fravær og mindre stress – og ingen negativ effekt på omsætningen.
RET TIL AT TRÆKKE STIKKET
Ifølge en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) oplever over 60 % af lønmodtagere stress, når arbejdsmails tikker ind uden for arbejdstid. I Frankrig, hvor retten til at være utilgængelig blev indført allerede i 2017, har arbejdsmyndighederne skærpet tilsynet med, at virksomheder faktisk efterlever reglerne. I Belgien har der siden 2022 været en lov, som giver offentligt ansatte ret til ikke at svare på mails og beskeder
ER DET SÅ PASSIV TYGNING?
Kage er en fast del af den sociale kultur på danske arbejdspladser. 28 % af danskerne spiser kage sammen med kolleger hver uge, mens 29 % gør det et par gange om måneden. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Norstat for Akademikerbladet. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, men kagekulturen er tilsyneladende ikke kun et dansk fænomen, og noget tyder også på, at den kan have en mørkere side. I Storbritannien gav det i 2023 anledning til voldsom debat, da Susan Jebb, direktør for det britiske svar på Levnedsmiddelstyrelsen, i avisen The Times sammenlignede kage på kontoret med passiv rygning. ”Hvis ingen tog kage med på kontoret, ville jeg ikke spise kage i løbet af dagen, men fordi folk faktisk har kager med, spiser jeg dem,” sagde Susan Jebb.
uden for arbejdstiden – og i 2024-25 er praksis blevet udbredt til flere private virksomheder. Ifølge Europa-Kommissionen og Eurofound viser nye data, at medarbejdere i lande med klare ’right to disconnect’-regler oplever lavere stressniveau, bedre søvn og større balance mellem arbejde og privatliv. Nogle virksomheder er gået endnu længere og har indført automatiske mailblokeringer om aftenen og i weekender.
BILLIGERE CYBERFORSIKRINGER – MEN PÅ ET USIKKERT MARKED
I 2025 faldt præmierne på cyberforsikringer i både Europa og USA, selvom antallet af cyberangreb fortsat er højt. Ifølge analysefirmaet Marsh faldt priserne på cyberforsikringer i gennemsnit med 5-15 % globalt i første halvdel af 2025. Udviklingen skyldes især øget konkurrence samt et større udbud af dækning. Ifølge Howden Group har europæiske virksomheder siden 2020 lidt cybertab for omkring 307
MISTRIVSEL FYLDER MERE
Stress og psykisk mistrivsel fylder stadig mere i danskernes hverdag. Pensionsselskaberne forventer, at udviklingen forværres i 2026. Både PFA, Danica og Velliv forventer ifølge nyhedsmediet Finans, at stressrelaterede henvendelser og sygdomsforløb vokser markant i år. Især langtidssygemeldinger pga.
psykiske lidelser er steget kraftigt over de seneste år, og mistrivsel er nu årsag til omkring halvdelen af sager om tab af erhvervsevne. Det rammer ikke kun pensionsselskaberne økonomisk, men også virksomhederne, som står med store omkostninger, når medarbejdere må sygemeldes.
mia. euro, men bedre IT-sikkerhed og mere selektiv risikovurdering fra forsikringsselskabernes side har gjort markedet mere stabilt. Eksperter advarer dog om, at prisfaldet kan være midlertidigt, da ét større koordineret angreb hurtigt kan presse præmierne op igen.
Læs også artiklen om hackerangreb på forsikringsbranchen på side 6.
TAL PÆNT, FOR HELVEDE
Mange medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen oplever chikane fra kunderne. Det har fået Anders Terp-Hansen, direktør for F&P Arbejdsgiver, og Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet, til at komme med et opråb i dagbladet Børsen. ”Langt de fleste kunder opfører sig heldigvis ordentligt. Men de få, som lader deres frustrationer gå ud over medarbejdere, er vi nødt til at sige stop over for,” lyder budskabet i det fælles debatindlæg. I debatindlæg-
get bliver det fremhævet, at det er vigtigt at tale åbent om problemet, og at ingen skal stå alene. Der skal tages et fælles ansvar for både forebyggelse og håndtering, og det skal sikres, at medarbejdere har adgang til støtte, debriefing og ledere, der bakker dem op. Den enkelte medarbejder skal ikke håndtere chikane alene. Det er et fælles ansvar at løse problemet – på arbejdspladserne og i samfundet, lyder budskabet fra Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver.
BETALINGSDYGTIGE
UNGE
Markant flere unge sparer nu op til pension. Nye tal fra brancheforeningen F&P viser, at andelen af 20-24-årige med pensionsindbetaling er steget fra 41 til 54 % på 10 år. Det svarer til, at omkring 50.000 flere unge har taget hul på pensionsopsparingen. Unge på 24 år med en ordning har allerede i gennemsnit sparet 65.000 kr. op. Udviklingen hænger bl.a. sammen med høj beskæftigelse, samt at flere lærlinge og elever i dag
er omfattet af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, lyder det fra F&P. Den samlede pensionsopsparing i Danmark vokser fortsat, og pensionsbranchen forventer at skulle investere ca. 400 mia. kr. ekstra frem mod 2030. Udviklingen skyldes – ud over den stigende opsparingslyst hos unge – at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, og generelt stigende indbetalinger til pensionsordninger.
UNDER ANGREB
Forsikringsvirksomheder – og mere præcist de data, de er i besiddelse af –er i stigende grad blevet mål for berygtede hackergrupper. Især i USA har eksemplerne været talrige. Hvor stiller det branchen herhjemme?
Vi gør status med en sikkerhedschef, en professor og en hacker.
Af Oliver Bodh Larsen
På Golden Hills Drive i Minneapolis, USA, i en sandgul bygning med blågrønne vinduespartier, ligger Allianz Lifes hovedkvarter. Som navnet indikerer, sælger Allianz Life primært livsforsikringer og er et datterselskab til den tyske forsikringskæmpe Allianz SE. Midtvejs i sommeren 2025 blev selskabet udsat for et tyveri. Men havde man stået uden for bygningen på Golden Hills Drive og holdt et skarpt øje med samtlige ind- og udgange den onsdag i juli, havde man ikke på noget tidspunkt kunnet se en gruppe maskerede mænd stryge af sted med ringbind og servere under armene.
Først dagen efter, den 17. juli, opdagede de, hvad der var sket, og så ringede de straks til FBI.
En måned forinden, den 16. juni, havde Google Threat Intelligence Groups chefana-
lytiker John Hultquist offentligt advaret om, at hackergrupper nu havde vendt blikket mod forsikringsbranchen.
”De har for vane at arbejde sig hele vejen igennem en branche,” skrev han på det sociale medie X. ”Forsikringsselskaber bør være opmærksomme på social engineering schemes målrettet deres kundeservice.”
I opslaget nævnte Hultquist, at aktørerne, der stod bag denne bølge af angreb, havde fællestræk med den berygtede hackergruppe Scattered Spider. I andre artikler blev bølgen af angreb kædet sammen med gruppen ShinyHunters, mens nogle mener, at de nu er én og samme gruppe. I hvert fald er deres modus operandi i mange tilfælde nogenlunde den samme: De ringer til en medarbejder og udgiver sig for at være f.eks. en IT-supporter tilknyttet virksomheden og skaffer sig på den måde adgang til kundedata. Derefter afpres-
ser de virksomheden for en løsesum, eller de sælger eller lækker data på the dark web, dvs. en skyggeside af internettet, der ikke er tilgængelig via almindelige browsere, og hvor der bl.a. købes og sælges ulovlige varer. I sagen med Allianz Life fik hackerne via et tredjeparts cloud-baseret CRM-system skaffet sig adgang til adresser, mails, fødselsdatoer og social security numbers på størstedelen af virksomhedens 1,4 mio. kunder. Også Philadelphia Indemnity Insurance Company, Aflac og Erie havde fået samme tur. Herhjemme udgav Styrelsen for Samfundssikkerhed i november 2025 rapporten ’Cybertruslen mod Danmark’, en årlig trusselsvurdering på cyberområdet. Rapportens konklusioner er ikke læsning for sarte sjæle. ”Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig,” står der i rapportens indledning.
>
”Det gælder ikke mindst i forhold til truslen fra cyberangreb, som har været stigende siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Cybertruslen mod Danmark er alvorlig. Danske myndigheder, virksomheder og borgere udsættes dagligt for cyberangreb. Angrebene kommer fra både statslige og ikke-statslige aktører.”
Espen Jul Larsen er sikkerhedschef hos Gjensidige og vil gerne, i et vist omfang, fortælle, hvad de i Gjensidige-koncernen gør for at holde hackere uden for døren. Han har været sikkerhedschef siden 2005, men det betyder ikke, at han kan læne sig tilbage og hvile i de mange års erfaring.
”Mit arbejde forandrer sig fra kvartal til kvartal,” siger han. At det er et område i
”Trusselsbilledet er ganske tydeligt, ja. Det er også et bredere og mere kompliceret trusselsbillede nu, end det var for en del år tilbage.”
Espen Jul Larsen, sikkerhedschef hos Gjensidige
vækst, skal man bare tjekke størrelsen på Gjensidiges IT-sikkerhedsafdeling for at få bekræftet. For 10 år siden, siger Jul Larsen, sad der 10 personer. Nu er der 30.
Vi lægger ud med det helt store – og for Jul Larsen egentlig helt umulige spørgsmål: Hvad gør Gjensidige for at undgå hackerangreb?
”Uden at kunne gå ind i alle detaljer vil jeg sige, at vi udnytter det, vi kan, af moderne teknologi. Og så er det også et fokus at få ryddet op i gammel teknologi, som ikke længere er robust nok i forhold til dagens krav.”
Er det jeres vurdering, at det er en ægte trussel, I må forholde jer til?
”Trusselsbilledet er ganske tydeligt, ja. Det er også et bredere og mere kompliceret
trusselsbillede nu, end det var for en del år tilbage. Statslige aktører er f.eks. mere synlige. Det samme er aktører med højt professionelle værktøjer og metoder, som har et økonomisk motiv. Så ja, aktivitetsniveauet hos trusselsaktørerne stiger jævnt og støt.”
Handler det for jer om at prøve at forudse ting, eller handler det mest om at beskytte sig?
”Jeg tror, det handler om at have en god situationsforståelse. Både hvad angår din egen position og effekten af de tiltag, du tager, og så at forstå det trusselsbillede, som du skal kompensere mod. Jeg tror, jeg må sige det så overordnet.”
Er der kompetent arbejdskraft nok på området?
”Der er stor konkurrence om den arbejdskraft. Ser man på internationale studier, er der faktisk et underskud af den type kompetencer i både Norden og resten af verden.”
Hvad er den største udfordring for jer på det her område?
”Det er nok det samlede billede. Der er ikke én udfordring som sådan, der stikker ud. Det er mange – store som små – der tilsammen udgør den samlede udfordring på cyberområdet. Jeg vil sige, at ændringerne i trusselsbilledet og de evner, som hackerne besidder, er det, som ændrer sig hyppigst. Det betyder, at man hele tiden må være klar til at håndtere nye udfordringer. Teknologien skifter i sagens natur ganske hyppigt, og det stiller krav til, at man hele tiden moderniserer sig.”
Sparrer I med de andre forsikrings og pensionsvirksomheder, eller er det ét selskab, én koncern, for sig?
”Vi samarbejder tæt med alle de andre forsikringsselskaber og banker i Norden igennem det, der hedder Nordic Financial CERT. Det blev etableret i Norge for ganske mange år siden. Nu gælder det så hele den finansielle branche i Norden. Her samarbejder vi tæt og mødes regelmæssigt, hvilket også betyder, at vi informeres om alle hændelser, der rammer inden for finanssektoren.”
Er du bekymret for fremtiden, hvad angår cybersikkerhed?
”Man skal være naiv, hvis man ikke hele tiden tænker lidt på, hvad der venter rundt om næste hjørne.”
Har I været udsat for et seriøst hackerangreb?
”Ja, det har vi. For en del år tilbage. Men konsekvensen var minimal.”
Er der nogen af de andre forsikrings og pensionsselskaber, der har været udsat for angreb de seneste år?
”Det er der, ja.”
I de seneste år er der kommet langt mere regulering inden for cybersikkerhed. Mest centralt står DORA-forordningen (Digital Operational Resilience Act), som alle finansielle institutioner og virksomheder i EU –herunder inden for forsikring og pension –er underlagt. DORA-forordningen kræver groft sagt, at man tager sin cybersikkerhed ekstremt alvorligt, og efterlever man ikke kravene, falder der bøder.
Et område i vækst
En ny undersøgelse af PwC viser, at den største bekymring for forsikrings- og pensionsselskaber globalt set er cyberkriminalitet, og truslen eksisterer på to fronter: internt og eksternt. Forsikrings- og pensionsselskaber er blevet yndede mål for hackere, der går målrettet efter persondata, som de både kan bruge til at afpresse virksomhederne for løsepenge og sælge på det sorte marked.
I 2022 oplevede britiske pensionsselskaber seks hackerangreb. Året efter var tallet steget til 246. I USA har man i 2025 også oplevet en markant stigning i angreb, hvilket Google Threat Intelligence Group offentligt har advaret om.
Derudover vokser markedet også for cyberforsikringer i det hele taget. GlobalData vurderer, at markedet for cyberforsikringer vil gå fra 22,2 mia. dollars i 2025 til 35,4 mia. dollars i 2030.
Især virksomheder og organisationer, der er i besiddelse af persondata, skal være opmærksomme, for det er dem, hackergrupper som Scattered Spider og ShinyHunters går målrettet efter, forklarer Christian Damsgaard Jensen, der er professor i cybersikkerhed på Aarhus Universitet. Han har i mere end 25 år forsket og undervist i emnet på universiteter i Frankrig, Irland og Danmark.
”De kriminelle har fundet ud af, at hvis de trækker de mest sensitive kundedata ud af en organisation, kan de dels bruge dem til at afpresse virksomheden for løsepenge, dels kan de påvirke virksomhedens omdømme kraftigt. Dataene har stor salgsværdi på the dark web. Den finansielle sektor og forsikrings- og pensionsbranchen ligger netop inde med ca. alle de informationer, der skal til for at oprette en bankkonto et andet sted. Det vil sige de informationer, der skal til for at lave identitetstyveri.”
Christian Damsgaard Jensen fortæller, at en af de store udfordringer forbundet med cybersikkerhed er, at det altid er fristende at skrue ned for den post i budgettet.
”Det bedste, en sikkerhedsprofessionel kan opnå, er, at du ikke ved, at han er der. Men det er virkelig dyrt, hvis du ikke skal vide, at han er der. Du har en person eller et hold, som ikke ses og ikke høres, fordi de gør deres arbejde til perfektion. Der er ingen, der bryder ind, der sker ikke nogen grimme ting. Men det er dyrt at have et ordentligt system. Dvs. du har en stor post på dit årsregnskab, hvor du kan sige, at der skete ikke noget i år.
↑ Espen Jul Larsen er sikkerhedschef hos Gjensidige og oplever til hverdag den stigende trussel mod forsikringsbranchen.
Det gør det meget nemt og meget fristende at sige: ’Hvad nu, hvis vi skruer lidt ned her, hvad så?’” siger Christian Damsgaard Jensen.
Han sammenligner effektiv IT-sikkerhed med at beskytte sig mod indbrud derhjemme ved at have slagfaste vinduer og gode hasper, en god lås på døren og en alarm.
At cybersikkerhed er et område, der er i hastig udvikling, kan der ikke være nogen tvivl om, siger professoren. Til gengæld er det et problem, at området ikke er blevet prioriteret fra allerøverste sted, nemlig hos landets politikere.
”Der bliver allokeret klart flere penge til området nu, men den store udfordring, vi har herhjemme, er, at politikerne ikke har prioriteret det i mange år. Der er simpelthen ikke afsat midler til forskning og ikke uddannet nok højtkvalificerede medarbejdere inden for branchen. Det er ikke noget, der bliver sat penge af til i den nationale strategi.”
Men hvordan opererer en hacker? Hvordan tænker en hacker? Det ved Albert van Harten. Han er nemlig selv hacker, men en etisk, lovlydig en af slagsen, en såkaldt ’white hat hacker’, der hjælper virksomheder med at sikre sig mod kriminelle – eller ’black hat’ – hackere.
”Jeg har været IT-nørd i snart 40 år,” siger Albert van Harten som det første. ”Og jeg er 49 år nu.”
I mange år hyggede han sig med at bekæmpe virus for folk. Fjernede dem og hjalp folk med at undgå at få dem i første omgang. På et tidspunkt gik det op for ham: Det er hackere, han bekæmper.
Siden 2019 har han kaldt sig etisk hacker, men siden 2024 har det været med et certifikat fra EC-Council, en cybersikkerhedsorganisation, der blev stiftet i kølvandet på 9/11. Under navnet What The Hack kan virksom-
heder og organisationer hyre van Harten til at finkæmme deres IT-systemer for eventuelle brister og mangler – en metode, som langt de fleste benytter sig af, ifølge Espen Jul Larsen fra Gjensidige.
Spørgsmålet er: Hvordan undgår man, ifølge en hacker med hvid hat, dem, der går med sort hat?
”For det første skal man lære, hvordan hackerne arbejder,” siger Albert van Harten. ”Hackere angriber svagheder, og den største svaghed er mennesket. Selvfølgelig kan systemer være usikre, men det er altid, fordi mennesker har lavet en fejl. Enten fordi de ikke har tænkt det igennem, eller fordi de har været sløsede. Men alle mennesker kan blive snydt. Problemet er, at vi mennesker typisk accepterer det, vi bliver præsenteret for. Hvis jeg fortæller dig, at jeg bor i et gult hus, har du ikke grund til at tro noget andet. Hvorfor skulle du det? Det er det, hackerne udnytter. Hvis én ringer og siger, du har virus på din computer, så tror du på det. Enhver løgn indeholder dele af sandhed. Kunsten at lyve er at bruge sandheder, der kan verificeres, og usandheder, der ikke kan. Ligesom Donald Trump. Det betyder også, at man ikke må stole på, at systemerne beskytter os. Hvor tit har jeg ikke hørt folk sige, at det er besværligt med tofaktorgodkendelse. Ja, men alt, hvad der er nemt for dig, er også nemt for en hacker.”
Hvad er hackernes mest populære metoder nu om dage?
”De sender f.eks. et phishing link til en medarbejder i en virksomhed. Hvis medarbejderen ikke har lært at genkende phishing link, ikke at klikke på et link eller ikke at scanne en QR-kode, går det galt. Med an-
Bekymringer for forsikringsselskaber 2025
1. Cybercrime
2. Lovgivning
3. Klimaforandringer
4. Kunstig intelligens
5. Politiske risici
Kilde: PwC ’Insurance Banana Skins 2025’
dre ord: Det er ikke medarbejderens ansvar, det er ledelsens ansvar, at alle medarbejdere regelmæssigt bliver trænet i, hvordan man håndterer sikkerhed.”
Hvad bør man gøre som virksomhed?
”Jeg siger altid, at man skal prioritere cybersikkerheden i regnskabet. Jeg snakkede engang med en IT-chef hos en kommune. Han ville meget gerne have mig til at gennemgå deres IT-system, men hans ledelse sagde nej. Grunden var, at så længe jeg ikke kom på besøg, vidste de ikke, hvor galt det stod til. Dvs. hvis der opstod et angreb, kunne de sige: ’Det vidste vi ikke.’ Hvis jeg kom forbi og kortlagde deres problemer, ville de være forpligtet til at gøre noget ved dem. Og det sker ikke kun i kommuner, men også i private virksomheder. Det er helt hen i vejret. Mange virksomheder synes, det er noget diffust noget, og at det nok skal gå. De løber risikoen. Men de aner ikke, hvilke konsekvenser det har, når de først bliver hacket.”
Har du meget at lave? Kan du mærke en efterspørgsel på dine evner?
”Det kan jeg i hvert fald. Jeg har rigeligt at lave.”
Book din ferie nu, og få meget mere for pengene med Plus Kort.
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
Værsgo! Vi giver over
tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar
Lån & Spar er ejet af over 50 fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar
Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Den høje rente betyder, at vi i år betaler over 160 mio. kr. tilbage til vores MedlemsKunder.
Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af Forsikringsforbundet – bliv MedlemsKunde i dag.
Ring 3378 1978 eller læs mere på lsb.dk/forsikringsforbundet
Stadig højt stressniveau i forsikrings- og pensionsbranchen
Mere end hver fjerde i forsikrings- og pensionsbranchen føler sig stresset, viser Forsikringsforbundets nye trivselsundersøgelse. Det er ledelserne i selskaberne nødt til at forholde sig til og handle på, mener Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard.
Er du stresset på jobbet? Det kan mange medarbejdere i forsikringsog pensionsselskaberne nikke til. 26 % har svaret, at de inden for de seneste to uger har følt sig stressede ofte eller hele tiden, viser tal fra en ny trivselsundersøgelse blandt alle Forsikringsforbundets erhvervsaktive medlemmer.
”Det er dybt bekymrende, at stressniveauet i branchen er så højt. Når så mange er i farezonen for at blive sygemeldt med stress, bør det få advarselslamperne til at blinke hos arbejdsgiverne. Vi er nødt til at tage problemet alvorligt og gøre endnu mere for at komme det livs,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.
Da Forsikringsforbundet sidst gennemførte sin trivselsundersøgelse i 2023, var det også 26 % af medlemmerne, der følte sig stressede.
”Det er desværre ikke overraskende, at der ikke er sket en forbedring. Medarbejderne er under pres på mange fronter med højt arbejdstempo, utallige performancemålinger, konstante forandringer og stigende jobusikkerhed. Stress er ikke et individuelt problem. Når hver fjerde føler sig stresset, peger
Få styr på arbejdspresset
Oplever du et højt arbejdspres hos dig og dine kolleger? ’Få styr på arbejdspresset’ er et målrettet forløb, der hjælper jer med at forebygge og håndtere problemer med stor arbejdsmængde og højt arbejdstempo.
det på nogle grundlæggende udfordringer med arbejdsmiljøet i branchen. Det er et problem, som ledelserne på de enkelte arbejdspladser er nødt til at forholde sig til og finde løsninger på,” siger Charlotte Hougaard. Blandt dem, som oplever stress, angiver ni ud af 10, at arbejdet enten helt eller delvist er kilde til stressen. Det samlede stresstal for forsikrings- og pensionsbranchen dækker
Forsikringsforbundets trivselsundersøgelse
2025
→ Undersøgelsen er gennemført af Epinion i november 2025 blandt alle Forsikringsforbundets erhvervsaktive medlemmer.
→ 3.096 medlemmer har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 34. Der er sikret repræsentativitet i de indsamlede data.
→ Alle Forsikringsforbundets lokalafdelinger får en rapport med tallene for medlemmerne i deres selskab. Det kan bruges til at finde løsninger, som er målrettet trivselsudfordringerne i det enkelte selskab.
over store forskelle fra selskab til selskab. Stressniveauet er markant højere i forsikringsselskaberne end i pensionsselskaberne, ligesom stressniveauet er højere i store selskaber end i mindre selskaber.
Forsikringsforbundets trivselsundersøgelse viser, at de vigtigste årsager til stress er dårlig work-life balance og arbejdsmængde og -tempo. Lidt over halvdelen af medlemmerne oplever en god balance mellem deres arbejdsliv og privatliv, hvilket er ca. på samme niveau som for to år siden.
Når det gælder arbejdsmængde og -tempo, er medlemmerne blevet spurgt: ”Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?” 28 % svarer ”altid” eller ”ofte”, og 43 % angiver, at det i høj grad eller meget høj grad er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Tallene er to-tre procentpoint lavere end i 2023.
”Det er positivt, at vi kan se en lille forbedring i arbejdspresset. Men niveauet ligger stadig alt for højt. Vi har sammen med arbejdsgiverne haft fokus på problemet og har udviklet et værktøj, der hedder ’Få styr på arbejdspresset’. Det vil jeg gerne opfordre endnu flere selskaber og ledere til at bruge,” siger Charlotte Hougaard.
Undersøgelsens resultater, hvor arbejdspresset er faldet lidt, men stressniveauet ikke tilsvarende er faldet, giver stof til eftertanke hos Forsikringsforbundets landsformand.
”Vi skal fortsat have fokus på medlemmernes arbejdspres, men vi skal samtidig kigge nærmere på andre mulige årsager til stress og mistrivsel. Vi kan se i undersøgelsen, at medlemmerne har mindre tillid til deres ledelse end tidligere, ligesom jeg også tror, de mange forandringer og nedskæringer i branchen kan være en del af forklaringen. Vi skal bruge den kommende tid på at blive klogere på tallene og finde løsninger på problemerne sammen
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Hvor
”Medarbejdere, som trives, yder en bedre indsats. God trivsel gavner både medarbejderne og selskabernes bundlinjer.”
Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Små og store virksomheder
2025
2021 Forsikringsselskaber
2023 Pensionsselskaber
Pensionsselskaber vs. forsikringsselskaber
med vores lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsgiverne.”
Udfordringerne med stress og mistrivsel kan også ses i tallene for medlemmernes selvrapporterede sygefravær. Medlemmerne har i gennemsnit haft knap seks sygefraværsdage i 2025. Næsten to af disse fraværsdage skyldes helt eller delvist det psykiske arbejdsmiljø.
”Medarbejdere, som trives, yder en bedre indsats. God trivsel gavner både medarbejderne og selskabernes bundlinjer. Det ses også meget direkte i tallene for sygefravær og den store del af samlet sygefravær i branchen, som skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Det er en god forretning at investere i et godt arbejdsmiljø for medarbejderne – noget, som selskaberne i øvrigt ved alt om, når de rådgiver deres virksomhedskunder, slutter Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.
Hele
Sådan går det med din og dine kollegers trivsel
Forsikringsforbundet har spurgt alle erhvervsaktive medlemmer, hvordan de trives i deres job. Mere end 3.000 medlemmer har besvaret spørgsmålene i trivselsundersøgelsen.
Forsikringsforbundet har i november 2025 taget temperaturen på medlemmernes trivsel. Undersøgelsen viser, at fire ud af fem medlemmer er glade for deres job. Medlemmernes tilfredshed med deres job ligger på samme høje niveau som i den seneste måling fra 2023. Til gengæld viser undersøgelsen et fald i, hvor mange der vil anbefale deres arbejdsplads til andre. Kig nærmere på udvalgte tal fra trivselsundersøgelsen her.
Høj samlet tilfredshed med jobbet
Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
Færre vil anbefale deres arbejdsplads til andre
Hvor sandsynligt er det på en skala fra 0-10, at du vil anbefale din arbejdsplads til venner og/eller bekendte?
Ambassadører
Medlemmer, der svarer 9 eller 10, anses for at
Neutrale
Medlemmer, der svarer 7 eller 8, anses for at være neutrale
Kritikere
Medlemmer, der svarer 0-6, anses for at være kritikere
Motivation og engagement
Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?
Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Godt samarbejde med kolleger
Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads?
Kan du få råd og vejledning af dine kolleger, hvis du har brug for det?
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Større udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø
I det næste nummer af Forsikring ser vi nærmere på udfordringerne med det fysiske arbejdsmiljø.
Oplever du nogle af følgende forhold i dit arbejde i en sådan grad, at du synes, det er generende?
Støj eller forstyrrende lyde
For mange personer i samme arbejdslokale
Skiftende/ingen fast plads
Ergonomisk uhensigtsmæssigt inventar og udstyr
Andel af medlemmer, der har svaret ja, meget generende, eller ja, lidt generende
Mindre tillid til ledelsen
Hjemmearbejde
Hvor meget arbejder du i øjeblikket hjemmefra?
Arbejder du hjemmefra i det omfang, som du ønsker dig?
Ja Nej, jeg vil gerne arbejde mere hjemmefra
Nej, jeg vil gerne arbejde mindre hjemmefra
Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden? Ja, dagligt eller næsten dagligt
Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen?
Andel af medlemmer, der svarer i høj grad eller i meget høj grad
Mobning på
arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde?
Har du været udsat for mobning på dit nuværende arbejde inden for de seneste 12 måneder?
Trivselsundersøgelsen – hvad nu?
Trivselsundersøgelsen giver værdifuldt input til at yde en målrettet indsats for at styrke trivslen i branchen.
Forsikringsforbundet arbejder videre med resultaterne med en række aktiviteter:
→ Dialog med ledelserne, HR og medlemmerne i de enkelte selskaber mhp. at finde løsninger på konkrete udfordringer.
→ Dialog centralt i branchen med F&P Arbejdsgiver mhp. at udvikle fælles tiltag med fokus på arbejdsmiljøproblemer på tværs af branchen.
→ Udvikling af relevante kurser og tilbud til medlemmer, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
→ Udvikling af brancherettede værktøjer og viden om arbejdsmiljø i samarbejde med de øvrige parter i den finansielle sektor i regi af BFA Finans (bfafinans.dk).
→ Påvirkning af det politiske arbejde og arbejdsmiljøaftaler via Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Undersøgelsen viser, at mobningen oftest kommer fra kolleger, men i stigende grad også fra ledere.
LUFTEN I RØG OP DA ALT
Christian Kryger fik besked om sin opsigelse, mens han var på barsel. Nu håber han, at det næste opkald handler om et nyt job – for han har opdaget, hvor meget ledighed kan ramme selvforståelsen.
Af Benjamin Dane Foto Ulrik Jantzen
Christian Kryger havde set det komme på forhånd. Ikke fordi nogen havde sagt det direkte, men fordi det hang i luften. En kollega havde ringet og sagt, at der var et møde dagen efter, som han nok skulle være med til, selvom han stadig var på barsel. Om han kunne få passet sin lille datter imens.
”Det første, jeg spurgte om, var, hvorfor det ikke var min egen leder, der ringede til mig,” husker Christian Kryger.
Svaret lød: ”Det må vi tage i morgen.”
”Og så vidste jeg jo godt, at o.k., som minimum er der tale om en omstrukturering.”
41-årige Christian Kryger havde arbejdet i Tryg i knap to år, da han gik på barsel i slutningen af april sidste år. Han havde været leder uden personaleansvar i en udviklingsafdeling, hvor han koordinerede planlægningen for otte udviklingsteams. Med hans egne ord: Han var bindeleddet mellem forretning og IT-udvikling. Hver tredje måned skulle de enkelte teams kunne planlægge og levere på alt fra udvidelser af selvbetjening på tryg.dk til digitale forsikringsprodukter og fælles branchestandarder for, hvordan kunder kan flytte forsikringer mellem selskaber uden papirbunker og manuelle processer. Men allerede i hans første år var der begyndt at ske ændringer. Funktioner blev ændret, og opgaver blev flyttet. Der kom nye måder at organisere sig på. Og samtidig stod han selv midt i en anden forandring: Han skulle være far igen, til datteren Sofia.
”Det vigtigste for mig var også bare at komme på barsel,” siger han.
Han tænkte allerede dengang, at hans stilling måske var en af dem, der ikke nødvendigvis ville være der i fremtiden. Derfor havde han også et ret tydeligt billede af, hvad der kunne møde ham, når han kom tilbage: at chefen ville sige, at de havde fundet et andet område, et andet projekt, et nyt sted, han kunne passe ind.
Men sådan kom det ikke til at gå.
NATTEN FØR DET VIGTIGE MØDE blev Christian Krygers niårige søn syg og kastede op. Hans kone var på forretningsrejse i Tyskland, så da mødet begyndte næste morgen klokken ni, var han med på en videoforbindelse hjemmefra.
I løbet af det timelange kald fik han de sto -
re tal: Halvdelen af hans område var blevet outsourcet, 180 personer var blevet opsagt. Han vidste ikke, om han var en af dem, men fik at vide, at han ville få endelig besked på telefonen samme formiddag.
Christian Kryger havde selv været tillidsmand tidligere i sin karriere. Han kendte mekanismerne. Han vidste, at processen formelt set var den samme, selvom han var på barsel. Og han havde et eller andet sted forenet sig med tanken, allerede før han blev ringet op ved halv 11-tiden.
”Jeg fik at vide, at mange andre fra min afdeling også var blevet opsagt, og det har efterfølgende gjort det lidt lettere for mig. Jeg sidder jo ikke tilbage med spørgsmålet: Hvorfor lige mig?”
Christian Kryger fik tre måneders opsigelse og en ekstra måneds kompensation. Hans tillidsmand sagde, at aftalen var blevet godkendt hos fagforeningen, og egentlig tænkte han, at det var meget fair. Han vidste også, at det nok ikke var nu, han skulle tage en forhandling med et barn på armen og en syg søn i huset.
”Jeg havde jo kun været to år i Tryg, ikke 10 år, og næsten halvdelen af tiden havde jeg været på barsel,” siger han.
Senere på dagen ringede hans chef. Hun forklarede, hvorfor hun ikke selv kunne ringe til ham tidligere. Hun var selv blevet opsagt –efter 22 år i Tryg.
FORDI HAN VAR PÅ BARSEL , slap Christian Kryger for at stå på et kontor dagen efter og forholde sig til kollegers blikke eller spørgsmål. Ud over sin kone var det naboerne, han talte med om sin fyring.
”Det gav mig ro til at finde mig selv i det hele,” siger han.
Christian Kryger
→ 41 år.
→ Tidligere Release Train Engineer i Tryg, hvor han koordinerede planlægningen for otte udviklingsteams og fungerede som bindeled mellem forretning og IT-udvikling. Blev opsagt i september 2025.
→ Har tidligere i karrieren arbejdet med IT og projektledelse i Forsikringens Datacenter, BEC Financial Technologies og TDC.
→ Tidligere kredsformand for Socialdemokratiet i Roskilde samt næstformand i Region Sjælland.
→ Kandidat i Business Administration and Computer Science fra Copenhagen Business School.
→ Bor i Greve med sin kone og to børn.
”Jeg havde jo kun været to år i Tryg, ikke 10 år, og næsten halvdelen af tiden havde jeg været på barsel.”
Christian Kryger, tidligere ansat i Tryg >
”Det største pres er nok det, jeg lægger på mig selv.”
Christian Kryger
Kolleger ringede og sagde, at han jo altid kunne komme ind forbi til en kop kaffe og sige farvel. Han vidste ikke helt, om han havde lyst. Men da hans chef holdt sin afskedsreception, tog han ind på kontoret med sin datter på armen.
”Jeg ville gerne sige farvel til dem, jeg havde arbejdet godt sammen med, og det var jeg glad for, at jeg fik gjort.”
Tidligere i karrieren, når Christian Kryger har skullet sige farvel, har det altid været, fordi han skulle videre til et andet job. Fyringen i Tryg er hans første opsigelse. Han har heller aldrig prøvet at søge et job og få det, siger han med et grin. Alle hans tidligere jobs, bl.a. i TDC og Forsikringens Datacenter, har han fået ved at blive ringet op og bedt om at sende sit CV, og så er det gået derfra. Derfor har han det ”relativt skidt” med at kalde sig ledig. Ikke fordi økonomien presser ham – familien bor i et lille rækkehus i Greve, der næsten er betalt ud – men fordi det harmonerer dårligt med hans selvforståelse.
”Det største pres er nok det, jeg lægger på mig selv. Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor meget det har ramt mig på selvforståelsen at blive fyret,” siger han.
PGA. BARSLEN KOM Christian Kryger relativt sent i gang med at søge job. Siden 1. november har han søgt job på fuld tid. Han afleverer Sofia i vuggestuen omkring klokken ni, og derefter går han hjem og tjekker LinkedIn og Jobindex for nye stillingsopslag. En del tidligere kolleger har også været flinke til at sende ham links til jobopslag, de tænkte var relevante for ham. Nogle af anbefalingerne har overrasket ham: ”O.k., tænker du, at jeg kunne lave det dér?”
Da vi taler sammen lige før nytår, anslår
Christian Kryger, at han har søgt omkring 30 jobs. En håndfuld samtaler er det blevet til, men endnu ikke et job. Der er dage, hvor han er optimistisk og tænker, at det nok skal gå. Og der er dage, hvor han har svært ved at holde motivationen oppe.
I de perioder, hvor det er gået mindre godt, har han forsøgt at tage nogle ekstra ka ff esamtaler, kigge lidt på sit CV eller forsøge –via LinkedIn – at lade sig inspirere af dem, der landede det job, han også havde søgt. Hvad var det, set på overfladen, der gjorde, at den her person passede bedre til jobbet end ham?
”En af gangene, da jeg havde søgt noget hos Alka, gav det mig inspiration til, hvordan jeg kunne tilpasse mit CV og målrette det mere konkret mod jobopslaget,” fortæller han som eksempel.
De fleste jobs, han har søgt, har været inden for forsikring og pension, som Scrum Master – den, der hjælper et IT-team med at arbejde sammen og levere til tiden ved at fjerne problemer og holde fokus. I Tryg sad han og koordinerede for andre Scrum Mastere, et led længere oppe i systemet, og derfor vil nogle måske sige, at han er overkvalificeret.
”Men det vigtigste lige nu er egentlig, at jeg får et job,” siger han og indskyder, at han heller ikke har noget imod at gå ned i løn.
Alligevel har han oplevet, at det kan være en forhindring, at hans job i Tryg var ”relativt velbetalt”. Som da han søgte et job i Rigspolitiet, og de ringede og spurgte, hvad han havde fået i løn før.
”Da jeg svarede, sagde de: ’Nå, så tror jeg ikke, det er dig.’ Jeg svarede, at jeg jo ikke havde sagt, hvad jeg skulle have, men de havde åbenbart et princip om, hvor meget de ville lade folk gå ned i løn.”
TIDLIGERE I
SIT
ARBEJDSLIV HAR Christian Kryger arbejdet mange timer om ugen. Mest da han var tillidsmand i TDC. Han har også været politisk aktiv, kredsformand for Socialdemokraterne i Roskilde i otte år og næstformand i Region Sjælland. På et tidspunkt havde han fem aftenmøder om ugen i snit. Det stoppede, da han blev far.
Christian Kryger har altid vidst, at han ikke nødvendigvis ville have personaleansvar. Han kan godt lide at have både et arbejdsliv og et privatliv, som han siger. Og han kan mærke, at han ikke længere kan tage en stilling, der
kræver 60-70 timer. Det betyder også noget for jobsøgningen.
”Det er ikke realistisk,” siger han.
I efteråret oplevede han også, at indkøringen i vuggestuen med Sofia gik dårligere end håbet. Der var mange morgener med gråd og dage, hvor de blev kaldt hjem. Der gik totre uger, før det satte sig. Og han har tænkt: ”Hvad hvis jeg var kommet tilbage til Tryg midt i det?”
Han skal melde sig ledig lige efter nytår, fortæller han. Dagpengesystemet kommer med krav til praktik, samtaler og aktivering,
hvis jobsøgningen trækker yderligere ud, men han håber, det er overstået i februar, marts, måske april. Hans indre deadline er, at hvis der ikke er sket noget i februar, må han tænke anderledes. Søge bredere. Skifte retning. Måske tage noget efteruddannelse inden for kunstig intelligens.
”I værste fald må jeg blive frugtavler eller noget i den stil.”
Han griner, men det er ikke kun for sjov.
”Jeg tror ikke, det vil være sundt for sådan en som mig at gå rundt derhjemme i så lang tid.”
Christian Kryger fortæller, at han er ekstrovert af natur. Han har været glad for sin barsel, men han længes efterhånden også efter at blive en del af en arbejdsplads igen.
”Allerede inden jeg blev fyret, syntes jeg jo, at jeg havde gået hjemme det, jeg skulle,” som han siger.
”Jeg gik og glædede mig til at komme tilbage på arbejde og snakke om noget andet end bleskift.”
Så nu håber han, at der snart kommer endnu et opkald. Gerne med lidt bedre nyt.
FOR
KLAR, PARAT, SKIFT
Et jobskifte løser ikke alt – og det kan skabe nye problemer, hvis du ikke tænker dig om. Karriererådgiver i Forsikringsforbundet Pernille Fahlmann Kristensen svarer på syv typiske spørgsmål, mange stiller sig selv, når de overvejer at søge videre.
Af Benjamin Dane Illustration Adobe Stock
1
HVORNÅR ER DET TID TIL AT SKIFTE JOB?
”Når folk kommer til mig og går med tanken om jobskifte, starter jeg altid med en afklaring: Hvad er årsagen til, at du går med de her tanker? Er du bare nysgerrig og føler, at der skal ske noget nyt? Eller er du demotiveret i dit job? Man skal mærke efter, hvad der driver én, og hvilke værdier man ønsker, at ens arbejdsliv skal afspejle. Det er der overraskende
mange, der ikke har tænkt så meget over –tiden gik bare, og så gjorde man det, eller så kom der en mulighed. Men det at kunne sige: Hvad skal være nyt i mit arbejdsliv? Hvad vil jeg gerne bevare fra mine forrige jobs? Hvad vil jeg gerne opnå med et jobskifte? Og ikke mindst: Hvad er jeg motiveret og nysgerrig på? Det er spørgsmål, som er vigtige at afklare, så det ikke bare bliver en flugt eller noget, man kaster sig forhastet ud i – et jobskifte skal være en planlagt vej hen til noget andet.”
2
HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR MISTET MOTIVATIONEN?
”Jeg anbefaler, at man forsøger at tage følelserne lidt ud af ligningen og ser mere nøgternt på sin situation. Er det bestemte opgaver, der dræner? Er det ledelsen, rammerne eller kulturen? Eller handler det om, at ens livsfase, energi eller forventninger har ændret sig? Ofte kan en ærlig og professionel samtale med chefen åbne for justeringer, men der er mange, som aldrig får taget den, måske fordi de føler, at det er angstprovokerende. Jeg møder også mange folk, der har haft fem-seks chefskifter inden for de sidste tre år, og den nuværende leder kender måske slet ikke ens kompetencer. Snak med chefen, vis vedkommende dit CV, fortæl, hvad du godt kunne tænke dig, og hør om mulighederne for at skabe ændringer i dit arbejdsliv over tid. Man kan godt bruge sin chef – eller en chef i en anden afdeling, hvis man ikke er tryg ved at tale med sin egen – som sparringspartner. Men lad være med at sige, at du overvejer at skifte job, det kan sende et forkert signal. Brug i stedet sparringen, og hvis der ikke er mulighed for ændringer, må du med tiden overveje, om der skal et jobskifte til.”
3
HVAD HVIS JEG BARE VED, AT JEG VIL VÆK, MEN IKKE, HVAD JEG VIL HEN TIL?
”Ofte kommer folk, der lige er blevet fyret, og siger: Jeg skal bare væk, jeg skal aldrig arbejde i den her branche mere. Men hvis man ikke ved, hvad man vil i stedet, risikerer man at lande i noget, der ligner det, man netop er kørt træt i. Jeg prøver at få folk til ikke kun at se på, hvad de vil væk fra, men også, hvad de vil have mere og mindre af i fremtiden. Hvornår har arbejdet været meningsfuldt? Hvilke opgaver gav energi? Hvilke resultater og hvilket udbytte har man skabt, og hvad er man faktisk god til? Jeg laver ofte den øvelse, at jeg beder folk om at tegne deres drømmejobopslag, vel vidende at det sjældent findes i ren form. Men øvelsen kan virke afklarende, tydeliggøre en retning og gøre det nemmere at finde noget, der ligger tæt på – eller en mulig vej derhen.”
4
SKADER DET MIT CV AT BLIVE LÆNGE SAMME STED – ELLER AT SKIFTE FOR OFTE?
”Det er ikke i sig selv et problem at have været mange år på den samme arbejdsplads, så længe man kan vise, at der er sket en udvikling undervejs. Det kan være nye ansvarsområder, projekter, efteruddannelse eller andre måder, hvor jobbet har flyttet sig sammen med én. Der, hvor man bør stoppe op, er, hvis stillingen har set stort set ens ud i mange år, og man har svært ved at forklare, hvad man har lært eller udviklet. Korte ansættelser kan være mere problematiske, især hvis der er mange af dem. Det kan få en ny arbejdsgiver til at sætte spørgsmålstegn ved, om man er i stand til at fungere på en arbejdsplads. Her bliver forklaringen afgørende. Der kan jo være gode grunde: projektansættelser, omstruktureringer, fusioner eller jobs, der ændrede karakter. Udfordringen opstår, hvis man ikke selv har styr på fortællingen. Hvis man har haft mange korte ansættelser, kan det også være en ekstra god idé at sørge for at have nogle gode referencer, som en potentiel ny arbejdsgiver kan kontakte.”
5
JEG VIL GERNE BLIVE I VIRKSOMHEDEN, MEN LAVE NOGET ANDET. HVAD GØR
JEG?
”Da jeg startede i Forsikringsforbundet i 2014, åbnede vi op for, at man kunne få en karriererådgivning. I starten var det meget tys-tys, og folk var bange for, at deres chef skulle få det at vide, fordi de tænkte, at det ville signalere, at de var på vej væk. Men i dag er der masser, der booker en karriererådgivning for at tage en afklaring eller en status på deres arbejdsliv og deres ønsker og drømme for fremtiden. Det er helt o.k. at sige: Om tre til fem år vil jeg gerne arbejde mere med det her. Brug din leder og HR strategisk: Få en udviklingssamtale, afklar interne muligheder, tal åbent og professionelt om dit udviklingsønske – vi er en branche, der forandrer sig hele tiden med ny teknologi, kundekrav og regler, og derfor har det værdi at vise, at man er læringsorienteret og forandringsparat. Men husk, at man samtidig skal sørge for at passe på det job, man har lige nu, så man stadig leverer.”
6
HVAD SKAL JEG ISÆR KIGGE EFTER, NÅR JEG GÅR PÅ JAGT EFTER ET NYT JOB?
”Her vender jeg tilbage til den afklaring, man forhåbentlig har lavet, inden man besluttede at søge væk. Vær tro mod den. Hold den op mod stillingsopslaget: Passer jobbet til det, jeg godt kunne tænke mig? Eller er der lidt for meget af det, jeg gerne vil undgå? Hvordan passer mine kompetencer til jobbet? Jeg anbefaler også, at man leger detektiv: Ring til virksomheden, og find ud af, hvorfor de mangler en medarbejder, hvad de allerede er gode til, og hvilke kompetencer de mangler, samt hvad deres mål er for den nye medarbejder. Det kan hjælpe én med at få et indtryk af stedet og finde ud af, om der er et match.”
7
HVORDAN KOMMER JEG GODT FRA START I ET NYT JOB?
”Brug de første uger på at forstå opgaven og organisationen og på at lære kulturen at kende. Jeg synes, det er vigtigt, at man tidligt får afstemt, hvad det er for nogle krav, der bliver stillet til én. Tilbring lidt tid med din nye leder, og spørg ind, så du får en idé om, hvordan du bedst kan levere gode resultater. Det er også virkelig vigtigt at få skabt gode relationer til dine nye kolleger. Mange kommer ind på en ny arbejdsplads med indstillingen: ’I mit tidligere job gjorde vi sådan og sådan …’, men selvom man kan have gode ideer til ændringer, vil jeg råde til, at man starter med at lytte. Vær nysgerrig, lær dine kollegers rolle og kompetencer at kende, forstå arbejdspresset. Gode relationer er ofte vigtigere end hurtige løsninger. Undgå at sammenligne for meget med din tidligere arbejdsplads – nu er du i et nyt job, og det er dét, du bør fokusere på.”
Tre råd fra Pernille Fahlmann Kristensen, hvis du overvejer at skifte job
1.
Start med refleksion – før du søger Afklar dine kompetencer, din drivkraft og dine udviklingsønsker, inden du begynder at netværke eller sende ansøgninger. Det giver både en stærkere retning og gør det lettere at søge mere målrettet.
2.
Oversæt din erfaring til konkret værdi Find ud af, hvilket udbytte og hvilke resultater du har skabt undervejs i dit arbejdsliv. Hvad er du god til? Hvad har din indsats betydet for kunder, kolleger eller forretning? Og hvad vil den betyde for en ny arbejdsgiver?
3.
Tænk læring og omstilling ind i din profil Hold dit CV opdateret som dit arbejdspapir, og sørg for løbende at tilegne dig ny viden gennem opgaver, ansvar eller uddannelse. Og søg gerne et job indimellem for at teste din arbejdsmarkedsværdi – er din profil stadigvæk interessant? Du behøver jo ikke sige ja, bare fordi du søger.
Fra da Vinci og kriser til fusk og algoritmer
HISTORIEN OM JOBSØGNING
Hvis man var født i gamle dages hierarkiske samfund, var jobsøgning sjældent en disciplin, man skulle bekymre sig om. Men siden industrialiseringen har det mildt sagt grebet om sig.
Af Christian Mohr Boisen Foto Scanpix og MovieStillsDB
fortælling om arbejderne i vingården i
Det Nye Testamente: Daglejere står på torvet tidligt om morgenen for at blive hyret af en vingårdsejer. Det svarer til andre historiske beskrivelser af dagleje i antikken, hvor man fysisk gik hen til et bestemt sted for at søge hyre.
1482 – Kunstner søger job (kan også opfinde kanoner)
Leonardo da Vinci søger arbejde i Milano og sender et brev til byens regent, hvori han fremhæver sine militære opfindelser som kanoner og belejringsmaskiner og i forbifarten nævner sine kunstneriske evner og mange andre talenter. Det virker. Leonardo arbejder for fyrsten de næste 17 år, og brevet regnes for at være verdens første professionelle CV.
1600 – ”Han er ikke så klog, men han er min nevø”
Efter reformationen vokser staten, og flere administrative roller opstår. Embedsmænd udpeges af kongen –rekruttering sker efter rang, slægt og loyalitet snarere end kompetence. I praksis er ’jobsøgning’ stadig baseret på nepotisme.
2 Depressionen i 1930’erne rimede på massearbejdsløshed. Her er det en fabrik i New Jersey i 1932, der ikke mangler interesse fra arbejdsløse.
3 Personligt fremmøde var metoden for at blive hyret som daglejer i oldtiden.
ge, præst eller fattig. Men oplysningstid og begyndende industrialisering ændrer synet på arbejde. Jobannoncer bliver almindelige – først i engelske aviser og i Danmark fra slutningen af 1700-tallet. I ’Adresseavisen’ kan man i 1780’erne finde annoncer om lærlinge, tjenestefolk og kontorister.
1800-tallet – Hårdt, men uretfærdigt
I Charles Dickens’ roman ’Oliver Twist’ fra 1838 søger den forældreløse hovedperson arbejde efter at være flygtet fra børnehjemmet. Bogen skildrer et brutalt arbejdsmarked. Herhjemme skildrer Martin Andersen Nexø i ’Pelle Erobreren’ (udgivet 1906-10), hvordan Pelle og hans far Lasse kommer til Bornholm som fattige indvandrere fra Sverige og må tage det arbejde, ingen andre vil have. De bliver ansat på Stengården, ikke fordi de er ønskede, men fordi de er billige og desperate.
1870-1900 – Dit netværk er vejen til fabrikken
Industrialiseringen sætter sig tungt på hele den vestlige verden, og i 1901 arbejder over 20 % af danskerne i in-
dustrien. Arbejdere kommer fra land til by og søger jobs ved fabrikkernesger. I 1890’erne får over halvdelen af fabriksarbejderne job gennem familie eller naboer.
1933 – Jobsøgning på liv og død
Under den globale økonomiske krise med kolossal arbejdsløshed opstår den moderne jobformidling. I Danmark bliver de offentlige arbejdsanvisningskontorer en del af socialreformen i 1933, og for første gang kan borgere registrere sig som arbejdssøgende – en slags analog forgænger til Jobnet.
3
I John Steinbecks roman ’Vredens druer’ står hundredvis af mennesker i kø til de samme få daglejerjobs med frugt- og bomuldsplukning i Californien under depressionen. Jobsøgning skildres som en daglig kamp for overlevelse i et system, der konstant udnytter de arbejdsløse.
Mod slutningen af årtiet udvikler virksomheder som General Motors strukturerede jobinterviews, og psykologiske tests vinder frem, dog endnu kun i USA.
1950-70 – Feststemning ...
Jobsøgning bliver mere formel. CV’er i moderne forstand opstår, og flere virksomheder bruger referenceopkald. I USA introducerer McKinsey caseløsningen som rekrutteringsmetode.
I 60’ernes opsving er der jobfest i Danmark, og avisernes jobtillæg som særskilte sektioner bliver udbredt i
takt med, at uddannelsesniveauet og arbejdskraftens mobilitet stiger.
1983 – ... og krisestemning
Der var høj arbejdsløshed i 1970’erne, og det fortsætter ind i det nye årti. Herhjemme er ledigheden over 10 % i 1983, og jobsøgning er igen blevet en udholdenhedsdisciplin.
Samtidig bliver personlighedstests som Myers-Briggs populære hos danske virksomheder.
1990’erne – Moderne jobsøgning og godt, gammeldags bedrag
Internettet revolutionerer verden – og jobsøgning. I 1996 opstår Jobindex, som er Danmarks første fuldt digitale jobportal. Man kan dog ikke finde alt på nettet endnu. Anna Castberg er blevet udnævnt til direktør for det nye kunstmuseum Arken i Ishøj. Det
4 I ’Step Brothers’ insisterer Will Ferrell og John C. Reilly på at deltage i hinandens jobsamtaler – og driver arbejdsgiverne til vanvid.
imponerende CV indeholder bl.a. magistergrader i kunsthistorie og æstetik fra London og Sorbonne i Paris, men meget af det er opdigtet. Castberg bliver afskediget, da Jyllands-Posten afslører bedraget.
2000-10 – ”Du gik desværre ikke videre fra fjerde runde”
Ny revolution. LinkedIn bliver lanceret i 2003 og ændrer alt. Netværk flytter online, og CV’et bliver dynamisk. Virksomheder som Google og Microsoft udvikler data- og kulturbaserede rekrutteringsstrategier. Rekruttering i det offentlige bliver formaliseret med krav om opslag, ligebehandling og dokumentation. Efter finanskrisen i 2008 stiger arbejdsløsheden i Danmark til 7,5 %. Jobcentrene indfører obligatoriske jobsøgningsaktiviteter, og det bliver almindeligt, at jobansøgere, også til lavere stillinger, skal
igennem flere samtalerunder – hvis de altså går videre.
2013 – Jobansøgningen er en pizzabakke
I den amerikanske komedie ’The Internship’ mister to midaldrende mænd deres før-digitale sælgerjob og konkurrerer nu om en eftertragtet praktikplads hos Google, hårdt udfordret af aldersdiskrimination og moderne krav som cases og gruppetest. Også i den virkelige verden er der kamp om arbejdsgivernes opmærksomhed, og særligt inden for reklame og marketing udviser jobansøgere stor opfindsomhed. I USA søger marketingkonsulenten Alec Brownstein job ved at købe Google-annoncer med teksten ”Hire me” målrettet mod specifikke kreative direktører. Når direktørerne googler deres eget navn, dukker hans ansøgning op. I London deler jobansøgeren Graeme Kilshaw gratis kaffe ud uden for store bureauer, iført et skilt med ”I want to work for you”. Det bliver dækket af BBC – og han får job samme uge. I 2015 får en dansk marketingstuderende omtale i flere medier, da han deler chokoladebarer med sit CV printet på papiret ud til potentielle arbejdsgivere. Han bliver indkaldt til flere samtaler og får et praktikjob. En anden københavnsk studerende sender i 2019 sit CV som en professionelt trykt pizzabakke med ’menupunkter’ for erfaring og kompetencer og får medieomtale – samt flere jobtilbud.
2018 – Dit opslag på Facebook fra julefrokosten i 2012
I 2018 viser en undersøgelse fra Dansk Industri, at 55 % af danske virksomheder screener kandidaters sociale medier. Men kandidaterne kan også bruge sociale medier til at søge job. Den amerikanske studerende Katie Briggs går viralt, da hun i 2016 laver verdens første fulde CV som en serie af Snapchat-stories, inkl. animationer, voiceover og showcases af sit arbejde, der medfører jobtilbud i mediebranchen. Kompetencer er vigtigere end uddannelse i IT- og startup-miljøet. Globalt eksploderer gig economy: Uber og andre platforme skaber nye, fleksible jobs, dog med ustabile vilkår. I Dan-
mark arbejder over 200.000 personer årligt via freelance- og platformsløsninger. Og så er vi næsten tilbage ved daglejerne i Det Nye Testamente …
2020 – ”Vi ønsker ikke at se dig til samtale”
Under COVID-19 foregår 90 % af danske jobsamtaler digitalt i perioder.
2022 – Det pynter alt sammen
En Jobindex-undersøgelse fra 2022 viser, at omkring 27 % af danskerne indrømmer, at de har pyntet lidt på deres CV – typisk ved at overdrive sprogfærdigheder, ansvarsområder eller tidligere stillingstitler. Et par danske universiteter har haft sager, hvor forskere eller undervisere har opgivet fiktive publikationer eller titler i forbindelse med ansættelse. I 2025 viser en ny rapport, at 30 % af danske virksomheder oplever, at kandidater til nye jobs snyder med deres CV. For virksomheder i finanssektoren samt i bygge- og anlægssektoren er tallet endda helt oppe på 45 %.
2023 – Det er bare (u)naturlig udvælgelse
AI får sit gennembrud i rekruttering. ATS-systemer (Applicant Tracking Systems) sorterer op mod 70 % af ansøgninger i større virksomheder. Ifølge en rapport fra LinkedIn bruger 45 % af virksomhederne algoritmer til screening på verdensplan. I Danmark anvender virksomheder som Vestas, Nykredit og Region Hovedstaden AI-assisterede udvælgelsesteknologier. Samtidig rapporterer HK, at 62 % af deres medlemmer oplever, at uopfordrede ansøgninger igen er blevet populære.
2025 – Er algoritmen aldersfascistisk?
5 I 1985 var arbejdsløsheden høj, så det var vigtigt at dygtiggøre sig inden for det nye EDB.
6 I 60’erne er der jobfest i Danmark. Så meget, at sypigerne på tekstilfabrikken Asani i Viborg dansede jazzballet en dag i 1964.
7 Dansk Svovlsyreog SuperphosphatFabrik, det senere Superfos, havde bl.a. fabrik på Amager. Her er arbejdere i 1905 under forhold, der nok havde givet en anmærkning fra arbejdstilsynet i dag.
Jobindex estimerer, at op mod 40 % af alle danske jobopslag er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens. En række danske virksomheder anvender færdighedsbaseret rekruttering, hvor man løser cases og mikrojobs frem for at sende ansøgninger. Samtidig viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 35 % af danskere over 50 år oplever, at algoritmer sorterer dem fra.
Foto: Peter Hauerbach
MØD DIN MAKKER
AI kan gøre jobsøgningen hurtigere og mere effektiv, især for dem, der ikke er stærke på skrift. Men uden kritisk sans og personlig tilpasning risikerer man at ligne alle de andre, siger Martin Nielsen, karrierecoach i a-kassen A&Til, hvor AI-værktøjet Jobmakker hjælper ledige med at finde deres næste arbejdsplads.
Hvordan kan Jobmakker hjælpe folk med at søge job?
”Jobmakker er et AI-værktøj baseret på ChatGPT, som vores medlemmer – og også ikke-medlemmer – frit kan bruge til at gøre deres jobsøgning hurtigere og mere effektiv. Man fodrer den med et stillingsopslag og ens CV, og ud fra det kan den skrive et udkast til en ansøgning. Man kan også få den til at give feedback på ens CV eller på en ansøgning, man allerede har skrevet. Og så kan den også sammenligne med dit CV ud fra et stillingsopslag og vurdere, hvordan dine kompetencer matcher det, som virksomheden søger.”
I skriver på jeres hjemmeside, at den er trænet af jeres jobrådgivere.
Hvad betyder det i praksis?
”Man kan også gå ind i en almindelig sprogmodel som ChatGPT og få den til at skrive sin ansøgning. Men vi har trænet den til at skrive mere ’dansk’, så opsætning og sprog passer bedre til, hvordan man typisk skriver ansøgninger i Danmark. Hvis man bruger en generel model direkte, har vi oplevet, at den kan ende med at oversætte amerikanske udtryk til dansk, som vi ikke rigtig bruger. Derudover har vi gjort det meget simpelt: Du skal ikke selv prompte. Du copy-paster dine oplysninger og klikker, og så får du et udkast. Det gør det nemt for folk, der ikke er vant til at skrive ansøgninger.
Men er det så en færdig ansøgning, man får?
”Nej, vi ser det ikke som en færdig ansøgning. Det er et udkast. Som altid med den her type værktøjer skal man bruge sin sunde fornuft og kritiske sans og kigge på, hvad den har skrevet. Det handler både om indhold – er det sandt, det, den skriver? – og om prioritering: Har den vægtet det rigtige i forhold til jobbet og det, jeg selv havde tænkt? Nogle gange vælger den at fokusere på noget andet, end man selv havde tænkt, og så må man tage stilling til, om det er Jobmakker eller én selv, der har ret. Og så er der især én ting: Den er ikke særlig stærk til motivation. Hvorfor vil jeg have netop det her job? Det skyldes blandt andet, at det ofte er oplysninger, man ikke har givet den. Så vi siger tit: Vær ekstra opmærksom på motivationsafsnittet og indledningen. Der skal du sandsynligvis selv ind og gøre noget.”
Hvad er det for nogle forandringer, den typisk foreslår, når man giver den sin ansøgning eller sit CV?
”Den vil f.eks. foreslå dig at skrive mere fremadrettet, hvor den klassiske ansøgning ofte bliver meget bagudskuende. Altså: Hvad er det, arbejdsgiveren får ved at ansætte dig?
Derudover vil den ofte foreslå flere eksempler. I stedet for at skrive ’Jeg kan x’, kan man skrive, hvor kompetencen kommer fra, og hvordan den har været i brug.
På CV’et foreslår den ofte, at man laver målrettet profiltekst i toppen. Og så tjekker den relevansen: CV’et beskriver, hvor du har været, men fortæller det også, hvilke opgaver du har løst?”
Hvem er det, der især har gavn af at bruge Jobmakker?
”Noget af den feedback, vi fik tidligt, var, at bestemte grupper blev rigtig glade for det: Hvis du ikke er god til at formulere dig på skrift, eller du har læse- og stavevanskeligheder, får du en stærk hjælpende hånd. Og hvis du er nyledig og ikke har været jobsøgende i mange år – eller nyuddannet, der skal skrive din første ’voksne’ ansøgning – har du noget at læne dig op ad. Vi har også oplevet, at udlændinge kan få gavn af det. De kan have svært ved jobsøgningskulturen i Danmark og er vant til at skrive ansøgninger på en anden måde, men med Jobmakker kan de få hjælp til at tilpasse deres ansøgninger til det danske arbejdsmarked.
Dem, der har mindst glæde af det, er dem, der i forvejen er gode til at skrive og formidle. De kan allerede skrive gode ansøgninger og er lige så kreative som Jobmakker. Det, de kan få ud af det, er spejling.”
Betyder det, at fordelen ved at være god til at skrive ansøgninger er blevet mindre?
Af Benjamin Dane
”Ja, det gør det nok. Og pga. AI er der også kommet noget usikkerhed ind: Kan vi tage ansøgningen for gode varer? Derfor vælger man at kigge mere på det faktuelle – CV’et. Det betyder ikke, at vi skal skrive ultralange CV’er. Bevægelsen går stadig mod, at det skal være mere og mere målrettet. Før i tiden havde mange et one size fits all-CV, men i dag er CV’et langt mere målrettet: Hvilket job søger du lige nu? Hvis jeg har et medlem, der søger i fire forskellige retninger samtidig, har medlemmet også fire forskellige CV’er.”
Hvis vi kigger på AI mere generelt, hvordan kan man så bruge det i sin jobsøgning? Én ting er hjælp til at skrive ansøgningen, men er der også andre fordele?
”Hvis du ikke er god til at formulere dig på skrift, eller du har læse- og stavevanskeligheder, får du en stærk hjælpende hånd.”
Martin Nielsen, karrierecoach i A&Til
”I mit job møder jeg tit folk, der har udfordringer i deres jobsøgning, f.eks. fordi de vil noget andet end det, de har lavet før. Der handler det ofte om at lære at finde sine kompetencer: Hvad er det, jeg skal slå på, hvis jeg har arbejdet med forsikring hele mit liv, men nu vil noget andet? Der kan AI hjælpe med at synliggøre kompetencer. Man kan bede den om at lave kompetencelister ud fra ens erfaring og den retning, man vil gå i. Så får man noget at spejle sig i, og man kan trække noget ud i sit CV. Man kan også bede den om at lave et nyt CV ud fra de kompetencer.
Så er der research: Man kan bede AI analysere et stillingsopslag. Hvad er centralt i jobbet? Man kan også bede den om at komme med de usagte ting i opslaget – hvad den tror ligger mellem linjerne. Det er ikke nødvendigvis sandt, men det giver noget at tænke over og reflektere over. Og man kan researche på den virksomhed, man gerne vil sørge job i: Hvad kan den finde frem? Hvilke typer profiler har de ansat senest? Hvilke opgaver kan de mangle? Man kan også sammenholde
virksomhedens profil med sit eget CV og spørge: Hvor kunne jeg passe ind?”
Hvad med forberedelse til jobsamtalen – er der noget at hente der?
”Helt sikkert. Man kan give den stillingsopslag og CV og sige: ’Jeg skal til jobsamtale i den her virksomhed. Giv mig nogle spørgsmål, jeg kan forberede mig på.’ Man kan også bede den om at lege arbejdsgiver, så det er den, der stiller spørgsmål. Det tror jeg, vi kommer til at se mere af: at man kan sparre og ’småcoache’ med en AI.”
Hvad er de mest almindelige fejl, du ser folk begå, når de beslutter sig for at tage AI til hjælp i deres jobsøgning?
”Nummer ét er, at de stoler blindt på den og bare sender det én til én. Man skal have kritisk sans og tjekke, om det er korrekt. Arbejdsgivere bliver bedre og bedre til at genkende, når noget ser AI-genereret ud. Der er nogle mønstre i sproget, som man hurtigt lærer at genkende. Og så er der behovet for at gøre det til sit eget: Selvom den skriver noget nyt hver gang, kan den generere tusindvis af ansøgninger, som alligevel minder om hinanden. Man skal stadig differentiere sig og vise personlighed og sprog.”
Hvor går grænsen mellem at få hjælp og at snyde? Og hvordan vil du råde en jobsøger til at håndtere det, hvis en arbejdsgiver til en samtale spørger direkte, om de har brugt AI til ansøgningen?
”Jeg synes egentlig ikke, der er noget snyd i det. Hjælp til jobsøgning har altid eksisteret. Hvis man spørger, hvordan folk har fået deres arbejde, vil de måske svare, at det var pga. deres netværk, eller at de fik hjælp til deres ansøgning. Konkurrencen har aldrig været ren. Hvis man bliver spurgt di-
En hjælpende hånd
Jobmakker blev lanceret i maj 2023. I november 2023, efter et halvt år, lavede A&Til en undersøgelse, som viste, at Jobmakker havde genereret 741.000 ansøgninger fra 62.000 unikke brugere. I gennemsnit var der blevet udarbejdet ca. 804 ansøgninger pr. dag. 14 % af de adspurgte, svarende til knap 2.300 personer, svarede, at de havde fået et job på baggrund af en ansøgning, Jobmakker havde hjulpet med. 66 % mente, at Jobmakker gør ansøgningsprocessen nemmere, mens lidt over halvdelen svarede, at Jobmakker havde forbedret kvaliteten af deres ansøgninger. Kilde: A&Til
rekte til en jobsamtale, ville jeg nok bare sige det direkte: ’Ja, jeg har fået hjælp til det her.’ Og så følge op med, hvor man selv har udvidet og tilføjet noget ekstra. Jeg oplever ikke, at det er så tabubelagt længere.”
Er der noget, man skal være opmærksom på i forhold til personlige data og fortrolighed, når man propper ting ind i Jobmakker eller på anden måde bruger AI til jobsøgning?
”I Jobmakker kører vi på en EU-server, så den er GDPR-sikker. Og de data, den får, bliver ikke brugt til at optræne nye sprogmodeller. Hvis man bruger de gængse sprogmodeller, der findes, vil jeg generelt passe på med at give for mange personlige data. Den behøver ikke vide, hvad du hedder, hvor du bor, eller kende dine kontaktoplysninger for at lave en ansøgning eller et CV. Den skal have data om, hvad du kan. Jo bedre information du giver den, desto bedre output får du, men du kan godt nøjes med de dele af et CV, du gerne vil have den til at bruge. Jeg deler selv ikke mere end nødvendigt med AI.”
Hvis vi kigger fremad: Hvordan tror du, kunstig intelligens kommer til at påvirke jobmarkedet og jobsøgning i de kommende år? ”Vi ser allerede tendenser til, at nogle arbejdsgivere ikke længere vil have en ansøgning, men bare vil have et CV. Vi kommer nok til at se, at begge sider bruger AI mere: Ansøgere bruger det til at skrive ansøgningsmateriale, og arbejdsgivere bruger det til at filtrere og finde kandidater i bunken. Jeg er selv nysgerrig på, hvad det kommer til at betyde: Ser vi et nedbrud af ansøgningen som klassisk genre? Får vi et andet format i stedet? Eller har vi stadig brug for den? Tendensen lige nu er, at CV’et fylder mere og mere.”
LOKALT
MØD EN TILLIDSREPRÆSENTANT
”Jeg oplever, at mange ikke ser den ressource, det er at have en tillidsrepræsentant”
Kollegernes psykologiske tryghed er vigtig for Sine Bjørkmann, der er tillidsrepræsentant i AP Pension.
”Jeg valgte at blive tillidsrepræsentant, fordi jeg gerne vil være med til at fremme den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. Du skal trives for at kunne præstere godt, så enkelt er det egentlig. Det er i alles interesse, at vi medarbejdere har det godt,” siger Sine Bjørkmann, som for knap et år siden var med til at stifte Forsikringsforbundet i AP Pension og blev valgt som tillidsrepræsentant sammen med fem af sine kolleger. Hun er uddannet som – og har tidligere arbejdet som – sygeplejerske. Nu er hun sundhedsforsikringsspecialist i AP Pension, og hun vil bl.a. gerne bruge sin sundhedsfaglige viden i arbejdet som tillidsrepræsentant.
”Jeg sidder i vores sundhedsafdeling, hvor jeg udvikler sundhedsprodukter til brug for vores kunder. Det kan være kunder, der bliver ramt af fysiske skader og sygdomme, stress eller andre psykiske udfordringer. Den erfaring vil jeg gerne bruge til at hjælpe mine kolleger. Vi har en god arbejdsplads, og som flere af vores konkurrenter bliver vi udfordret af omstruktureringer og forandringer. Det kan påvirke trivslen hos mine kolleger, og det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved,” fortæller Sine Bjørkmann. Hun har i efteråret sammen med de andre tillidsrepræsentanter i AP Pension (og fra en række andre selskaber) gennemført Forsikringsforbundets grunduddannelse for nye tillidsrepræsentanter.
”Jeg bliver motiveret af at skabe en god relation til mennesker. Jeg håber, at jeg som tillidsrepræsen-
Sine Bjørkmann er tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet i AP Pension.
tant kan være med til at bygge bro mellem ledelsen og mine kolleger,” siger Sine Bjørkmann, som er blevet overrasket over, hvor svært det har været at få sine kolleger til at melde sig ind i Forsikringsforbundet.
”Det er kommet meget bag på mig, at der ikke er flere, der har meldt sig ind. Jeg oplever, at man-
Ny formand i Lokal Forsikring
Der blev valgt ny formand, da Forsikringsforbundet i Lokal Forsikring holdt generalforsamling i november. Ny formand for lokalafdelingen er Julie Lykke Rose. Hun overtager formandsposten fra Jane Søholt, som ikke genopstillede. Forsikringsforbundet siger stor tak for indsatsen til Jane Søholt. Julie Lykke Rose er salgssupporter og har arbejdet i Lokal Forsikring siden 2021.
Ny næstformand i Industriens Pension
ge ikke ser den ressource, det er at have en tillidsrepræsentant. For mig er det ellers et oplagt valg –det er jo os, der kan hjælpe dem,” siger Sine Bjørkmann.
Hun ser især en opgave i at overbevise sine yngre kolleger i AP Pension om værdien af at være med i Forsikringsforbundet i AP Pension.
Louise Lundby Almlund er ny næstformand og ny tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet i Industriens Pension. Posten som næstformand var ledig, efter at den tidligere næstformand, Mette Gotthardt, blev formand for lokalafdelingen i september 2025. Louise er til daglig regnskabsmedarbejder i Industriens Pension og har erfaring som tillidsrepræsentant fra sin tidligere arbejdsplads.
Ny næstformand i Velliv
På Forsikringsforbundet i Vellivs generalforsamling i oktober blev Victor Callesen valgt til ny næstformand. Han overtager hvervet fra Jesper Röttig Ronstrøm, der fortsætter i lokalafdelingen som almindelig tillidsrepræsentant. Tommy Østerberg blev genvalgt som formand. Victor Callesen arbejder som Senior Business Controller i Velliv og sidder som medarbejdervalgt repræsentant i selskabets bestyrelse. Han har været tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet i Velliv siden 2023 – og før det formand for Finansforbundet i Velliv, indtil specialisterne i 2023 overgik til Forsikringsforbundets overenskomst.
Kursus Lær at bruge AI
13. april 2026
Kl. 16:30-19:30
Codanhus, Frederiksberg
Hands-on begynderkursus i AI, hvor du får en masse input til, hvordan du kan bruge kunstig intelligens-programmer (såsom ChatGPT, Perplexity m.m.) i dit arbejdsliv. Der bliver rig mulighed for at prøve det hele af på din egen computer og mobil undervejs. Ingen fine ord og intetsigende begreber, men en masse praktiske informationer – og input, som er lige til at tage hjem og bruge.
KURSUSOVERSIGT OG TILMELDING
Forsikringsforbundets kurser og arrangementer er et gratis medlemstilbud.
På forsikringsforbundet.dk kan du se en samlet oversigt over alle aktuelle kurser og arrangementer og tilmelde dig.
Se alle medlemskurser på mit. forsikringsforbundet.dk
”At se for langsigtet hele tiden skal man passe på med”
Hypnotisør Jan Hellesøe har svært ved at se, at han en dag skulle stoppe med at arbejde. Det er ligesom ikke en del af ligningen i hans verden. Til gengæld ved han af smertelig erfaring, at livet skal nydes, før det pludselig er for sent.
JEG ER VOKSET OP MED DEN klassiske tankegang: Man går i skole, man kommer på gymnasiet, og man finder sig et job, som man så kan udføre, indtil man skal pensioneres. Det var ligesom den rækkefølge, der var. Få et job, så du kan blive pensioneret på et tidspunkt.
JEG VAR DEN ENESTE I MIN omgangskreds, som ikke gik på gymnasiet og ligesom sagde: ”Jeg skal lave noget andet. Jeg kan mærke, at det taler ikke lige til mig, det der.” På den måde brød jeg hele den illusion om en rækkefølge. Jeg satte aldrig dominoeffekten i gang.
INDEN FOR MIT FAG HAR jeg set flere ældre performere, som aldrig gik på pension. Det er ikke rigtig en del af ligningen, når man optræder. Der er ikke nogen, der kommer og siger, at når du er 67, så skal du gå af. Det er drevet af passion.
JEG HAR SELV, DA JEG VAR yngre, haft helt normalt arbejde for at kunne lave det, jeg holder af. Derfor kan jeg også godt forstå, at der ikke er særlig mange, der er superpassionerede over at møde op på arbejde. De kan godt finde interesse i det, og de kan godt føle stolthed over det, de laver. Men deres passion ligger måske et andet sted. Ofte ved deres hobby. Og der er det omvendt for mig. Der var engang en rapper, der sagde: ”Hobby med job i.”
NÅR JEG TÆNKER ’PENSIONIST’ , så er det gråt hår. Jeg ser noget træt for mig. Derfor er det nok heller ikke noget, jeg sådan lige kan se mig selv i. Rollen som pensionist.
JEG BETALER HVERT ÅR TIL EN pension. Men det er samtidig mig selv, der bestemmer hvor meget. Nu er jeg 43, og det er først inden for de seneste 10 år, at jeg har tænkt over det. Det var først dér, jeg var begyndt at have en lille smule overskud i min lille forretning.
EGENTLIG BETALER JEG IKKE IND til en klassisk pension, men jeg investerer i aktier. I mange år virkede det som et spil roulette for mig. Noget, jeg virkelig ikke skulle røre ved. Men det gør jeg nu, og det er – i sin essens –bare en måde at få sine penge til at vokse på.
JEG VOKSEDE OP I EN FAMILIE , der ikke havde ret mange penge. Der var ikke nogen penge ud over det helt konkrete, som min mor og far tjente. De betalte selvfølgelig ind på noget pension, men der var ikke plads til at sige: Skal vi måske investere 1.000 kr. eks-
→ Født i 1982.
→ Psykologisk manipulator, hypnotisør og showman.
→ Opvokset i Sønderborg, hvor han også bor i dag med sin kone og deres tre børn.
→ Var som ung ved at uddanne sig til smed, men forfulgte i stedet drømmen om at leve af tryllekunst.
→ Igennem årene har han taget en del ud-
dannelser i hypnose.
→ Brød folkeligt igennem i 2013 med ’Fuckr med dn hjerne’ på DR. Har siden lavet programmer som ’Manipulator’ og ’I hjernen på stjernen’.
→ Er på turné med liveshowet ’Umuligheder’. I efteråret udgav han bogen ’Tænk ikke på en lyserød elefant’ på Gyldendal.
Af Oliver Bodh Larsen Foto PR
Jan Hellesøe
tra om måneden? At kunne investere penge en dag var derfor ikke noget, jeg tænkte et sekund over.
MIN FAR VAR ELEKTRIKER . Han reparerede kopimaskiner rundtomkring. Da han blev pensioneret, gik der vel et halvt år, og så døde han. Han havde ganske få sygedage i de 40 år. Han havde løbet, indtil han blev gammel nok til at kunne gå på pension og slappe af. Og så var det for sent.
HAN VAR FRITIDSMUSIKER I et band. De spillede til bryllupper, sølvbryllupper, guldbryllupper og alt muligt andet. En gang imellem holdt de også nogle koncerter med 60’er-musik. Beatles og den slags. Det var det, de havde været ude at spille den dag. Da de
var færdige, sagde han til min mor: ”Jeg går lige op efter mine trommestikker, så kan vi tage en taxa hjem.” Men på den opsats, der altid er til trommeslageren, trådte han forkert. Bagved var der ikke noget gelænder, og så væltede han ned. Han brækkede ryggen to steder og nogle ribben, og dagen efter døde han af indre blødninger.
JEG TROR, DET OGSÅ GÆLDER om lige at stoppe op en gang imellem. At se for langsigtet hele tiden skal man passe på med. Jeg er godt klar over, at det også er vigtigt. Og jeg gør det selv. Jeg sigter også langt. Men jeg sørger også for lige at stoppe op og sige: ”Hvor er vi lige nu? Hvad kunne være fedt at gøre nu?” I stedet for bare at sigte efter den alder, hvor man kan gå på pension.
JEG HÅBER PÅ, AT JEG TIL sidst er blevet så dygtig, at jeg i slutningen af min karriere måske kan hjælpe andre. Give en masse viden videre til folk, der har brug for den. Det kunne være unge mennesker med samme passion, som har brug for noget guidance. Jeg har selv fået hjælp fra folk, der var ældre end mig – i tv-branchen, men også performere.
ERFARING ER NOGET, MAN kun kan optjene med tiden. Det kan ikke købes, det kan ikke snydes til. Det er hårdt optjente timer i det, man nu engang laver. Hvor man har trådt rigtigt, og man har haft succeser. Men også fejlet. Det er erfaringen. Og det kunne være fantastisk at kunne give det videre. Hvis der altså er nogen, der gider høre på det.
FORSIKRINGSFORBUNDET GÅR MED I NATIONAL AI-PAGT
AI kommer i stadig større grad til at forme medlemmernes arbejdsliv. Forsikringsforbundet er derfor blevet en del af AI-Kompetencepagten, som er et stort nationalt program, der arbejder for, at en million danskere skal have stærke AI-kompetencer inden 2028.
Simon Tolstrup Holmegaard Foto Sara Skytte
Forsikringsforbundet er i slutningen af 2025 indtrådt i AI-Kompetencepagten for at fremme ansvarlig brug af kunstig intelligens – og styrke arbejdet for, at alle medlemmer får gode muligheder for at udvikle deres AI-kompetencer.
”AI-Kompetencepagtens værdier flugter perfekt med Forsikringsforbundets arbejde for at sikre vores medlemmer et holdbart arbejdsliv. Alle skal med, arbejdsglæden skal være i fokus, og vi skal bruge AI på en ansvarlig måde. AI skal arbejde for mennesker, ikke omvendt,” siger Lars P. Øelund Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.
Lars P. Øelund Helvard ser Forsikringsforbundets fokus på AI som en naturlig forlængelse af forbundets arbejde med at varetage medlemmernes interesser.
”Det her er klassisk fagforeningsarbejde,
”Det her er klassisk fagforeningsarbejde, som vi har gjort det i over 80 år. Vi arbejder for vores medlemmers arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og værdi på arbejdsmarkedet.”
Lars P. Øelund Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet
Hvad er AIKompetencepagten?
→ AI-Kompetencepagten er et nationalt program med deltagere fra erhvervslivet, den offentlige sektor og uddannelsessektoren samt en række interesseorganisationer og fagforeninger.
→ Målet for AI-Kompetencepagten er, at en million danskere skal have stærke AI-kompetencer inden 2028.
→ AI-Kompetencepagten arbejder med en række projekter, hvor forskellige parter går sammen om at skabe digital udvikling med mennesket i centrum. Arbejdet er fokuseret på tre områder – det offentlige, erhvervslivet og uddannelsessektoren.
Læs mere om AI-Kompetencepagten:
Forsikringsforbundets fokus på AI handler både om at bruge AI og samtidig være opmærksom på de etiske udfordringer, forklarer Lars P. Øelund Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.
som vi har gjort det i over 80 år. Vi arbejder for vores medlemmers arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og værdi på arbejdsmarkedet. Vi skal selvfølgelig have fuld fokus på at skabe de bedst mulige forudsætninger for vores medlemmer i en tid, hvor alt peger på, at AI bliver en helt afgørende faktor på arbejdsmarkedet,” siger han.
Forsikringsforbundet udbyder allerede løbende en række kurser om AI til medlemmerne. Ved at gå ind i AI-Kompetencepagten får Forsikringsforbundet endnu bedre rammer for at styrke medlemmernes AI-kompetencer.
Forsikringsforbundet har som første skridt engageret sig i AI-Kompetencepagtens arbejde med, at AI-opkvalificering af medarbejdere skal ske med blik for inklusion og mangfoldighed. Flere undersøgelser viser, at danske kvinder bruger AI 20 % mindre end deres mandlige kolleger, og at mænd dobbelt så ofte bliver tilbudt uddannelse i AI. Det er et problem, mener Lars P. Øelund Helvard.
”AI skal gavne alle uanset køn, alder, baggrund eller jobfunktioner. Der kan være udfordringer med lige adgang til ny teknologi, og vi arbejder for, at alle har reelle muligheder for at følge med udviklingen. Det handler både om uddannelse og om at bruge AI i hverdagen,” siger Lars P. Øelund Helvard.
Som del af Forsikringsforbundets fokus på at skabe lige adgang for alle arbejder Forsikringsforbundet også sammen med flere andre partnere i AI-Kompetencepagten om livslang læring.
”Vores fokus på AI handler ikke bare om at bruge AI, men i mindst lige så høj grad om ansvarlighed, kritisk tænkning og de etiske udfordringer med AI. Vores ambition er derfor også at bidrage til at sætte og nuancere den samfundsmæssige dagsorden for arbejdet med AI,” siger Lars P. Øelund Helvard.
Af
Nye muligheder – hele livet
Det får du som medlem:
• Gratis rådgivning fra jurist, socialrådgiver, forsikringsrådgiver og pensionsrådgiver
• Den populære Seniorhåndbog, der giver dig overblik over dine rettigheder, økonomi og muligheder som senior.
• Gode tilbud og rabatter særligt udvalgt til seniorer.
• Invitation til arrangementer i hele landet – foredrag, underholdning og fællesskab med andre seniorer.
• Adgang til SeniorKlar – hjælp til overgangen mellem arbejde og pension.
Alle seniorer i Forsikringsforbundet er nu gratis medlem af Faglige Seniorer
Hos Faglige Seniorer, står du aldrig alene. Vi er 270.000 medlemmer, der bruger vores erfaring til at skabe bedre vilkår for seniorerne – og et stærkt fællesskab i hverdagen. Du får viden, rabatter, aktiviteter, politisk indflydelse og et netværk, hvor du kan gøre en forskel. For livet stopper ikke, når du nærmer dig pensionen. Det ændrer bare retning.
Læs mere på www.fagligsenior.dk eller i nyhedsbrevet fra Brian og Susanne, der udkommer hver onsdag.
Faglige Seniorer er Danmarks næststørste ældreorganisation. Tilsammen er vi flere end 270.000 medlemmer og 600 seniorklubber og foreninger over hele landet.
FREMTIDEN TILHØRER DEN, DER HOLDER SIG OPDATERET
Er du en del af forsikrings- og pensionsbranchen?
Så er vores nyhedsbrev skabt til dig!
DU FÅR:
– Skræddersyet indhold – modtag kun dét, der er relevant for dig
– Info om relevante kurser og efteruddannelser – udvikl din karriere
– Nyt fra FOAK og FOAK-campus
– Invitationer til faglige events og netværk
– Eksklusiv indsigt i trends og tendenser i branchen
Tilmeld dig nu via QR-koden eller vores webside foak.dk, så du ikke går glip af de spændende nyheder fra Forsikrings- og pensionsakademiet!
