Forsikring-nr.3-2025-tema-branchen-foer-nu

Forsikring

NYT

ARBEJDSPROGRAM

Holdbart arbejdsliv til alle Bente Klarlund

Arbejdspladsen er vigtig for sundheden

DITTE HANSEN

Derfor tjekker hun sin opsparing hver dag

BRANCHEN FØR OG NU Tema

Øl, røg og telexmaskiner

Garko Stinus begyndte i branchen i en helt anden tid – og blev der i 46 år

Agile Harald Blåtand – og andre historier om ledelse gennem historien

Færre og større Sådan har forsikringsbranchen ændret sig

BRANCHEN FØR OG NU

Sammen om bedre trivsel

Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

Jeg har mange gange brugt min leder her i medlemsbladet til at skrive om trivsel. Det har jeg, fordi mange medlemmer er ramt på deres trivsel – og det betyder meget for mig at få gjort noget ved problemerne. Jeg har især slået på alarmklokkerne over udfordringerne med stort arbejdspres og stress i branchen. Men denne gang vil jeg bruge min spalteplads på noget positivt.

Vi har nemlig sammen med F&P Arbejdsgiver netop lanceret vores nye fælles Trivselspartnerskab. Det gode arbejdsmiljø er en fælles opgave, og jeg er simpelthen så glad for, at arbejdsgiverne – som del af den nye overenskomst (OK25) – var med på at oprette et helt nyt partnerskab, hvor vi sammen med F&P Arbejdsgiver kan rykke ud og hjælpe med udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads.

Trivselspartnerskabet består af konsulenter fra Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver, der har viden om psykisk arbejdsmiljø. Vi kommer på besøg sammen, og det er netop styrken ved partnerskabet, at vi sender et klart signal om, at det er et fælles ansvar.

Hvis du oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø, kan du tage fat

Forsikringsforbundets redaktion

Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk

Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk

”Det nye Trivselspartnerskab er endnu en brik – og en meget vigtig brik – i arbejdet for, at alle medlemmer har et holdbart arbejdsliv.”

Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk

Produceret af Piccolo Media Group ApS distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk

Redaktør Henrik Nordskilde

Art direction Thomas Amby Johansen & Thomas Bræstrup

Korrektur Birthe Egdal

Forsidefoto Christian Als

i din lokale tillidsrepræsentant, som kan hjælpe med at vurdere, om det kan give værdi at få besøg af Trivselspartnerskabet. Som medlem kan du også lave en anonym henvendelse til Forsikringsforbundets sekretariat, og det kan også føre til et besøg fra Trivselspartnerskabet. Partnerskabet rådgiver ikke det enkelte team eller den enkelte medarbejdergruppe, men vil typisk gå i dialog med ledelsen, HR og de tillidsvalgte – og vil på den måde hjælpe med at finde løsninger på problemerne.

Det nye Trivselspartnerskab er endnu en brik – og en meget vigtig brik – i arbejdet for, at alle medlemmer har et holdbart arbejdsliv. En god overenskomst handler ikke kun om kroner og øre. Det er Trivselspartnerskabet et godt eksempel på. Og er du ikke omfattet af vores fælles overenskomst eller har en lokal tillidsrepræsentant, er du altid velkommen til at kontakte Forsikringsforbundets sekretariat, hvis du oplever et dårligt arbejdsmiljø. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig.

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk

Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk

Oplag 11.300 | ISSN 1904-4836 Tryk: Mercoprint A/S

EKSTREMT FORSIKRET

I Indiens tredjestørste by Kolkata har forsikringsselskabet Bajaj Allianz introduceret ’klimaforsikringer’, der dækker i tilfælde af ekstreme vejrforhold som hedebølger, kulde og voldsom regn. Dækningen er kortvarig – fra én dag op til en måned – og udbetales ifølge Times of India automatisk, når vejrdata fra de lokale meteorologiske myndigheder passerer en bestemt grænse. Forsikringen kompenserer bl.a. for transportforsinkelser, ekstraudgifter til el, aflysninger eller lavere indtjening, og den er hurtigt blevet et – fristes man til at sige – hot produkt. En foodtruck-ejer, der fik udbetalt erstatning efter en hedebølge, blev ligefrem så glad, at han brugte pengene på gratis is til sine kunder. Kolkata er ifølge eksperter et af de mest klimafølsomme steder i Indien pga. sin geografiske beliggenhed samt store befolkningstæthed og -tilvækst. Flere lokale forsikringsselskaber er fulgt efter med tilsvarende produkter. Fænomenet kaldes formelt ’parametrisk forsikring’ og er mere uformelt blevet døbt ’økonomisk solcreme’.

MERE STRESS

Ifølge en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet føler næsten hver femte lønmodtager i Danmark sig ofte eller hele tiden stresset – hvilket er det højeste tal i 10 år. Særligt 25-34-årige kvinder uden børn er belastet af stress i hverdagen, men også kvinder i 45-54-årsalderen med hjemmeboende børn oplever høje stressniveauer. Rapporten peger også på tydelige kønsforskelle i forhold til arbejds- og familieliv. Fem år efter fødslen af første barn arbejder næsten hver tredje kvinde deltid, mens det kun gælder for 11 % af mændene. Kvinder bruger desuden mere tid på husholdning og omsorg og står for hovedparten af fraværet ved børns sygdom. Det kan ses på deres indkomst og pensionsopsparing – således risikerer en kvinde, der arbejder deltid i 12 år efter første barn at have op mod 1,2 mio. kr. mindre i pensionsformue end en fuldtidsansat.

HVORNÅR KAN DU GÅ PÅ PENSION?

Mange lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde til at udføre deres job, indtil de skal på pension. Det gælder også i forsikrings- og pensionsbranchen. En undersøgelse fra Forsikringsforbundet viser, at 39 % af medlemmerne er bekymrede for, om de kan holde, til de skal på pension. Bekymringerne bliver nok ikke mindre af, at Folketinget i foråret har vedtaget et lovforslag, der hæver folkepensionsalderen til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Jo yngre du er, jo mere stiger din pensionsalder. På hjemmesiden pensionsalder. dk kan du indtaste din fødselsdag og se, hvornår du kan gå på pension.

KONKURRENCEN I FORSIKRINGSBRANCHEN UNDER LUP

Konkurrencerådet offentliggjorde i foråret 2025 en analyse af skadesforsikringer, som pegede på, at konkurrencen var udfordret. Nu har Konkurrencerådet godkendt, at der igangsættes en markedsefterforskning af konkurrencen på skadesforsikring til private.

Efterforskningen vil fokusere på forsikringsselskabernes præmier og kundevilkår. I første omgang vil 27 forsikringsselskaber blive undersøgt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal være færdige med markedsefterforskningen senest om to år.

UDEN MAD OG DRIKKE …

Branchemediet FinansWatch har undersøgt kantinerne i landets banker, forsikrings- og pensionsselskaber. Undersøgelsen viser, at medarbejderne betaler mellem 20 og 35 kr. om dagen for deres frokost. FinansWatch har samtidig talt med flere arbejdsmiljøeksperter, der vurderer, at arbejdspladsens frokostordning er afgørende for medarbejdertrivsel. ”Frokostordninger kan

faktisk spille en rolle i kampen om talent – især i brancher med høj konkurrence om medarbejderne,” lyder det fra Thomas Milsted, der er arbejdslivskonsulent og forperson i foreningen Center for Studier i Arbejdsliv. Han peger også på, at det især er yngre medarbejdere, som lægger vægt på goder som frokostordning, fleksibilitet og sociale rammer.

DEN FINANSIELLE SEKTOR OPRETTER

HOLDSPILLERE

Danske lønmodtagere vil opleve fællesskab, når de går på arbejde. En undersøgelse fra rekrutterings- og vikarbureauet Randstad blandt 26.778 lønmodtagere i 35 lande viser, at danskerne især skiller sig ud, når det gælder

spørgsmålet om fællesskab. 73 % af danskerne svarer, at de ville overveje at sige op, hvis de ikke følte, at de hørte til på arbejdspladsen. På verdensplan svarer kun 55 %, at de ville overveje at kvitte jobbet i sådan en situation.

Forsikrings- og pensionsbranchen er gået sammen med bankerne i et nyt partnerskab for at styrke Danmarks forsvar og beredskab. Brancheorganisationerne F&P og Finans Danmark har oprettet ’Det Finansielle Forsvars- og Beredskabspartnerskab’, der skal arbejde for bedre muligheder for investeringer og finansiering af Danmarks forsvar og sikkerhed. Partnerskabet skal også se på, hvordan den finansielle sektor bedst kan bidrage til regeringens arbejde, bl.a. med etableringen af en forsvarsfond.

”De bliver ved med at spørge ind til kosten, selvom jeg siger igen og igen, at det ikke er det vigtigste”

Professor Bente Klarlund har i årtier forsket i, hvad vi kan gøre for at leve længere – og vigtigere endnu: hvordan vi undgår de såkaldte skranteår. Her deler hun de vigtigste råd fra sin forskning og forklarer, hvorfor det ikke er piller, der forlænger livet. Det er noget langt mere lavpraktisk, og her kan arbejdspladsen spille en rolle.

Af Benjamin Dane Foto Ricky

Molloy

Hvad kan vi ifølge forskningen gøre for at leve længere?

”Vi ved i dag meget om, hvad der statistisk øger sandsynligheden for at leve længe og uden alvorlig sygdom. Jeg plejer at samle det i to grupper: KRAM og de fire S’er. KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion. De fire S’er står for søvn, stress, samvær og stoffer. Hvis man lever fornuftigt inden for de her otte områder, kan man faktisk i gennemsnit leve 24 år længere, hvis man er 40, når man starter – og 19 år længere, hvis man er 60.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Hvordan ser det konkret ud i hverdagen?

”Hvis vi starter med kosten, handler det om at spise mange grøntsager, holde vægten og spise varieret. Jeg siger gerne: mest grønt, ikke for meget og ikke for fjollet – altså ikke for ensidigt. Rygning er et klart nej. Alkohol bør man moderere. Én genstand til maden kan være foreneligt med et sundt liv, men ikke mere end det. Og så er der motion: gerne 30 minutter om dagen, hvor man bliver forpustet – og helst også to gange om ugen, hvor man bliver meget forpustet. Især når man bliver ældre, er det vigtigt med styrketræning. Inaktivitet er decideret farligt.”

Du nævner samvær som en vigtig sundhedsfaktor. Hvilken rolle spiller arbejdspladsen her?

”Når vi interesserer os for hinanden, reducerer det vores stress og dæmper inflammation i kroppen – altså de dårlige stoffer, der slider på os. Gode relationer betyder også, at vi holder lidt øje med hinanden: Går du og har det dårligt? Er du begyndt at hoste mærkeligt? Så kan det være tegn på sygdom, og nogen opdager det. Det er nok en del af forklaringen på, hvorfor sociale relationer er forbundet med lavere dødelighed – både på og uden for arbejdspladsen.”

Men hvad kan man gøre – som kollega eller leder – for at styrke sundheden på jobbet?

”Først og fremmest er det vigtigt at respektere, at folk har ret til at leve deres liv, som de vil. Men vores omgivelser påvirker os enormt meget. Hvis det første, man møder i kantinen, er sund mad og ikke junkfood, er der større sandsynlighed for, at man vælger det sunde. Arbejdspladsen kan også tilbyde motionsmuligheder: et træningsrum, en gåtur i arbejdstiden, måske endda en halv time hver dag sat af til bevægelse. Man kan gøre det lettere at være sund.”

Der er mange, som sidder foran en skærm otte timer om dagen.

Hvad betyder det for sundheden?

”Det er faktisk rigtig farligt. Jeg plejer at vise en kurve fra et stort studie med en million mennesker: Jo flere timer du sidder stille foran en skærm, desto højere dødelighed, hvis du ikke kompenserer med motion. Hvis man sidder ned otte timer om dagen, skal man bevæge sig en hel time, når man får fri, for at veje op for det. Og her tæller hæve­sænke­borde ikke rigtig – det handler om at få pulsen op. Det kunne være trappeture, walk’n’talk­møder eller en gåtur i frokostpausen.”

Longevity er blevet et buzzword, ikke mindst i USA. Er der misforståelser forbundet med begrebet?

”Ja. Der er en trend, hvor man tror, at man kan opnå lang levetid med piller og kosttilskud. Det er en myte. Det er måske nogle promiller, man kan hente der – men det store potentiale ligger i de simple ting. Det er ikke eksotisk, men det virker. Vi ved, at de fleste sygdomme opstår som sort uheld, men man kan gøre meget for at forbedre sine odds.”

Alligevel er der jo kosttilskud overalt. Hvad er op og ned?

”Hvis du åbner for fjernsynet eller goog ler ’boost immunforsvaret’ og ser, hvor mange reklamer for kosttilskud der dukker op, er det klart, at folk tror, de kan spise sig sunde i kosttil­

skud. Men hvis du er sund og spiser varieret, har du som udgangspunkt ikke brug for dem. Selvfølgelig er der undtagelser: Hvis man ikke får sol, kan man få D ­vitaminmangel. Er man ældre og småtspisende, kan man have brug for ekstra næring. Og veganere har brug for B12. Men som udgangspunkt: Hvis din læge ikke siger, at du skal tage noget, så lad være.”

Biohacking er en anden trend.

Hvordan ser du på det?

”Hvis vi taler om at overvåge sine skridt eller sætte mål for bevægelse og følge med via sin telefon eller sit ur, så kan det virke. Der er evidens for, at det motiverer os. Hvis du har sat dig et mål om 10.000 skridt om dagen, er der større sandsynlighed for, at du når det, hvis du får feedback undervejs.”

Yngre med årene

Forsikringsforbundet inviterer til foredrag med Bente Klarlund den 10. november 2025.

Læs mere på side 32.

Sundhedsprofessoren

→ Født 1959. Professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

→ Uddannet læge fra Københavns Universitet, ph.d. og dr.med.

→ Har forsket i krop, motion og sundhed, især fysisk aktivitets betydning for forebyggelse og behandling af sygdom. Har publiceret over 700 videnskabelige artikler, der er citeret af andre forskere mere end 100.000 gange, hvilket gør hende til en af verdens mest citerede forskere. Har skrevet flere bøger om sundhed, herunder ’Gå-bogen’ (2018),’Yngre med årene’ (2020) og ’Dit helbreds bedste ven – immunsystemet’ (2023).

Når du holder foredrag, hvad overrasker så folk mest?

”De bliver ved med at spørge ind til kosten, selvom jeg siger igen og igen, at det ikke er det vigtigste. Sundhed handler ikke kun om, hvad du spiser. Det handler om, hvordan du lever.”

Hvis man skulle gøre én ting for at forbedre sin sundhed, hvad skulle det så være?

”Hvis man ryger, så er det at stoppe med at ryge. Det er så effektivt, at jeg næsten vil sige, at hvis du ryger, behøver du ikke læse videre – bare stop med at ryge. Nummer to ville være at

få mere bevægelse ind i hverdagen. Det behøver ikke koste penge. Du kan gå, cykle eller løbe.”

Er det vigtigste egentlig at leve længere eller at leve bedre?

”Det er en misforståelse, at et langt liv betyder flere år, hvor man skranter. Faktisk viser forskningen, at når du lever sundt og lever længere, får du også flere gode år uden sygdom. Vi taler om at øge healthspan, ikke bare lifespan. Det handler ikke om at blive gammel for enhver pris, men om at have det godt så længe som muligt.”

ALLE SKAL HAVE ET HOLDBART ARBEJDSLIV

På Forsikringsforbundets landsmøde i maj vedtog de delegerede et nyt arbejdsprogram for de kommende tre år. Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lars P. Øelund Helvard sætter her ord på tankerne bag det nye arbejdsprogram.

VORES MEDLEMMER har det godt.” Sådan lyder Forsikringsforbundets vision – og altså det mål, som Forsikringsforbundet arbejder for at opnå. For at gøre det arbejde mere håndgribeligt har Forsikringsforbundet udformet et nyt arbejdsprogram. ”Forsikringsforbundet er sat i verden for at varetage medlemmernes interesser, og vi skal bruge vores kræfter de steder, som har størst betydning for vores medlemmer. Det er netop ideen med arbejdsprogrammet, at det skal hjælpe os med at sætte en retning, så vi får taget fat på at løse de vigtigste udfordringer – både på kort og på lang sigt,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Forsikringsforbundets nye arbejdsprogram gælder frem til Forsikrings­

forbundets næste landsmøde i 2028 og har tre overordnede temaer: ’Et stærkt vi’, ’En tydelig stemme’ og ’Et holdbart arbejdsliv’. Forsikringsforbundets næstformand Lars P. Øelund Helvard forklarer, hvorfor valget er faldet på de tre temaer:

”Det holdbare arbejdsliv er klart en rød tråd i vores arbejde. Det handler om, at medlemmerne skal trives og ikke blive nedslidte af at gå på arbejde, men det handler i mindst lige så høj grad om, at medlemmerne har gode muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt, så de ikke pludselig står og ikke kan bruges mere. Udviklingen i branchen gør den opgave endnu vigtigere de kommende år,” siger han og fortsætter:

”Jo stærkere et fællesskab vi har, jo bedre kan vi skabe gode vilkår for

medarbejderne i branchen, og samtidig er det vigtigt, at vi markerer os tydeligt om de emner, hvor vi gerne vil skabe forbedringer for medlemmerne. Lidt firkantet trukket op kan man sige, at de første temaer er midlet til at nå målet, nemlig at vores medlemmer skal have et holdbart arbejdsliv – uanset hvor de er i deres karriere,” siger Lars P. Øelund Helvard.

Til hvert tema indeholder arbejdsprogrammet både nogle overordnede strategiske mål og en række konkrete målsætninger, som Forsikringsforbundet skal arbejde for. En af målsætningerne under ’Et holdbart arbejdsliv’ fokuserer på at nedbringe andelen af medlemmer, der føler sig stressede, fra 26 % til højst 18 %.

”Stress er en stor udfordring på hele arbejdsmarkedet, og medarbejderne i forsikrings ­ og pensionsbranchen er desværre også hårdt ramt. Det er meget bekymrende. Vi kan kun knække stresskurven i samarbejde med arbejdsgiverne, og jeg er derfor meget

”Vi har aldrig været flere medlemmer, og vi skal have endnu flere til at kunne se værdien af at være medlem.”

Charlotte

Hougaard, landsformand

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Foto

Sara Skytte

glad for, at F&P Arbejdsgiver ved de seneste overenskomstforhandlinger viste en stor og oprigtig interesse i at komme problemet til livs,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Hun fremhæver et nyt værktøj, som kan bruges til at bekæmpe stress og styrke medlemmernes trivsel. Som del af den nye overenskomst (OK25) er oprettet et såkaldt Trivselspartnerskab, hvor konsulenter fra Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver sammen kan rykke ud og hjælpe med udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads. Stress og andre udfordringer, som medlemmerne er ramt af, skal Forsikringsforbundet være endnu bedre til at gøre tydeligt opmærksom på. Som en del af temaet ’En tydelig stemme’

vil Forsikringsforbundet i endnu større grad fokusere på at udvikle og kommunikere politikker på de vigtigste dagsordner og søge indflydelse gennem forskellige relevante fora – f.eks. de enkelte selskabers samarbejdsudvalg.

”Vi har i mange år arbejdet for at skabe gode arbejdsvilkår og en attraktiv branche for vores medlemmer. Det er ikke kommet af sig selv, og det arbejde skal vi fortsætte. Samtidig skal vi være mere synlige og gøre mere ud af at fortælle om, hvad vi arbejder for. Det skal hverken arbejdsgiverne eller medlemmerne være i tvivl om,” siger Lars P. Øelund Helvard.

Det tredje tema i arbejdsprogrammet, ’Et stærkt vi’, har en række konkrete målsætninger om at udvide fællesskabet i Forsikringsforbundet. Andelen af medlemmer skal øges med 5 % i løbet af de næste tre år, og Forsikringsforbundet skal indgå overenskomst med mindst tre nye selskaber i branchen.

”Et holdbart arbejdsliv handler om, at medlemmerne ikke skal blive nedslidte af at gå på arbejde, men det handler i mindst lige så

høj grad om, at medlemmerne har gode muligheder for at udvikle sig.”

Lars P. Øelund Helvard, næstformand

”Vi skal være det naturlige valg for alle medarbejdere i forsikrings­ og pensionsbranchen. Vi har aldrig været flere medlemmer, og vi skal have endnu flere til at kunne se værdien af at være medlem,” siger Charlotte Hougaard.

Hent Forsikringsforbundets arbejdsprogram

↑ Forsikringsforbundet skal være det naturlige valg for alle medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen, mener Charlotte Hougaard.

En stor del af værdien i at være medlem af Forsikringsforbundet er de mange lokale tillidsrepræsentanter i de enkelte selskaber, som kan hjælpe medlemmerne i svære situationer. ’Et stærkt vi’ fokuserer derfor også på, at Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter har gode vilkår for bedst muligt at hjælpe medlemmerne.

”Det skal fortsat være attraktivt at være tillidsvalgt i Forsikringsforbundet, og vi gør nu en ekstra indsats for tillidsrepræsentanternes kompetenceudvikling og for at styrke sammenhængen mellem det centrale sekretariat og vores lokalafdelinger i selskaberne,” siger Charlotte Hougaard og tilføjer:

”I formandskabet vil vi sammen med alle de dygtige tillidsvalgte arbejde benhårdt for, at både nuværende og kommende medlemmer oplever, at Forsikringsforbundet er et stærkt fællesskab i udvikling.”

Garko Stinus blev hængende og hængende

Telexmaskinen var det nyeste nye, der var kæmpemæssige papirbunker alle vegne og flaskeøl i kantinen, da Garko Stinus i 1979 blev ansat i LB Forsikring. Dengang tænkte han, at han bare lige skulle være i forsikringsbranchen i et par måneder. I stedet blev det til en rekord på 46 år og fem måneder i virksomheden. Og meget har ændret sig undervejs.

DET VAR GARKO Stinus’ farfar, der fik lokket ham ind i forsikringsbranchen i sin tid. Garko læste engelsk på universitetet, men bedstefaren mente, at han skulle have noget ’ordentligt’ arbejde, og skaffede ham en stilling som studentermedhjælper. Farfaren var på det tidspunkt bestyrelsesformand i Lærerstandens Brandforsikring, som det hed, før det fik sit mere mundrette navn LB Forsikring.

Med 46 år og fem måneder blev Garko Stinus den længst siddende medarbejder nogensinde i LB Forsikrings 145­årige historie, inden han i sommer gik på pension. Han slog rekorden tidligere i år, da han overgik den tidligere rekordindehaver, Ellen, som for mange år siden i en alder af 80 år rundede 46 år og to måneder. Det har han så overgået med tre måneder:

”Det er jo ikke, fordi jeg har gået efter at slå rekorden. Men nu, hvor det er sket, er det jo meget sjovt at kunne sige, at man er rekordindehaver,” siger Garko Stinus.

Da han begyndte som studentermedhjælper 1. januar 1979, var det hans intention blot at prøve det af i et par måneder, før han skulle finde noget mere studierelevant. Men da de første par måneder var gået, tænkte han, at han da lige kunne tage et par måneder til. Lige pludselig var der gået flere år.

”Det var deromkring, min daværende chef spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at blive sagsbehandler. Så prøvede jeg også det, og så blev jeg hængende. Og hængende og hængende.”

Selvom en del medarbejdere i branchen har været ansat samme sted i mange år, er det alligevel de færreste,

der har oplevet den udvikling, Garko Stinus har været vidne til, når det gælder alt fra teknologi til madvaner i kantinen.

MÅSKE SIDDER DU lige nu og tænker: Garko – hvor i alverden kommer man fra med det navn? Selvom navnet eksisterer som italiensk efternavn, er han pæredansk og opvokset på Østerbro i København, hvor han også bor i dag. Hans far, der var lidt af en oprører, gjorde en dyd ud af at opfinde et navn, som folkekirken ikke ville godkende, så han slap for at døbe sønnen trods hustruens kristne ophav.

I dag er han stadigvæk den eneste i Danmark med det navn.

”Jeg er glad for mit navn, men problemet med det er, at jeg altid har skullet stave det for folk. Jeg har set mange kreative bud på det i indbakken i tidens løb,” siger han en onsdag formiddag i midten af juni.

Den sidste fysiske arbejdsdag havde han to uger forinden, men det er først 30. juni, han officielt går på pension, og han holder ferie den sidste måneds tid. Det betyder også, at han stadig har både arbejdscomputer og arbejdsmail, og der er stadigvæk kolleger, der kontakter ham og spørger ham til råds. Så kan han ikke dy sig for at hjælpe til:

”Så går jeg alligevel lige ind på arbejdsmailen. Men jeg kan mærke, at mængden af mails er faldet gevaldigt. Jeg får måske én om dagen, hvor jeg i mange år har fået 30 ­ 40 ­50 stykker.”

Det er i det hele taget en mærkelig tid, fortæller han. Han har været vant til hele sit liv at stå op til et vækkeur. Nu må han nøjes med ’fantomvækkeuret’, der stadig ringer trofast og hiver ham ud af fjerene ved syvtiden om morge ­

nen, selvom der ikke er nogen forpligtelser at stå op til.

Han har altid været glad for sit arbejde, men har også glædet sig til at gå på pension. Han fortalte sin daværende chef om beslutningen i det sene forår 2024. I starten blev det kun meldt ud til en snæver kreds, før det efter nytår blev meldt officielt ud.

”Jeg kunne godt mærke, at der var mange, der var kede af det. Jeg mærkede selvfølgelig også selv et vemod, fordi jeg skulle sige farvel til en masse gode mennesker.”

SELVOM GARKO STINUS i de forgangne 46 år og fem måneder har prøvet lidt af hvert, har han hovedsageligt be ­

skæftiget sig med bilskadebehandling – bl.a. som gruppeleder og afdelingsleder. Efter at han i starten af 80’erne havde sagt ja til at blive sagsbehandler i LB Forsikring, blev han i første omgang oplært med sidemandsoplæring, før han senere fik sig en mere formel uddannelse på Forsikringsakademiet. ”Jeg husker det som en spænden­

↑ Garko Stinus kan se tilbage på et arbejdsliv, hvor bl.a. teknologi og omgangsformer har ændret sig markant.

de tid. Alt var jo på papir og pr. telefon dengang. Der var ikke noget, der hed e ­mail og internet. Vi havde én computer – det kan man godt kalde det – pr. afdeling, så når man skulle slå noget op, skulle man først og fremmest håbe, at der ikke sad nogen i forvejen,” siger han og fortæller, at det bl.a. blev hans studentermedhjælperjob at plotte in­

formationer fra skadeanmeldelserne og sagerne ind på skærmen. Computeren var linket op til Forsikringsselskabernes Datacentral i Ballerup, som kun blev opdateret én gang dagligt, så man kunne ikke se det, man lige havde tastet ind. Det samme, hvis man havde betalt et beløb. Man kunne først se det dagen efter, når systemet blev opdateret, og derfor kunne man ikke altid være sikker på, om pengene var sendt afsted, hvis man eksempelvis slog en sag op.

”Vi havde en fast frase, der hed: ’Sagen er desværre ikke på plads i øjeblikket.’ Det var det, vi sagde, når vi ikke lige kunne finde den pågældende papirsag. De lå jo i alle mulige arkivskabe og metalrulleskuffer og sådan noget, men det gik jo fint. Vi fik behandlet skader, vi betalte erstatninger, vi sendte breve.”

I de første år var der også en skrivestue med det, der blev kaldt for ’skrivedamer.’ Det var en afdeling kun med kvinder, der sad og renskrev breve og

sendte dem ud til medlemmerne. Når sagsbehandlerne skulle sende et brev, skrev de derfor først en håndskrevet tekst, som de leverede til en af skrivedamerne, der skrev det ind og sendte det som brev.

Garko Stinus husker også, hvordan der altid lå kæmpemæssige bunker med sager rundtom på alle skrivebordene. Når man mødte ind til en ny arbejdsdag, startede man fra toppen og arbejdede sig ned igennem.

”Vi fik også fysisk post, når vi lavede skadesbehandlinger, eksempelvis politirapporter. Det var afdelingslederen, der sorterede posten, og det kunne godt tage et par timer, og så kom han rundt med sådan nogle store stakke til os hver. I dag findes der nærmest ikke et stykke fysisk papir på sådan en arbejdsplads,” siger han og fortæller, at han faktisk havde meget svært ved at slippe de ’håndbårne’ ting, da man gik mere og mere over til digitalt og til sidst slet ikke skulle lave papiranmeldelser mere.

En af hans egne tidlige opgaver som sagsbehandler var også at regne taksatorrapporter igennem på en regnemaskine – helt ned til decimalen.

↑ Lejligheden på Østerbro har altid været røgfri. Sådan var det ikke på arbejdspladsen i Garkos yngre dage.

”Når jeg fortæller mine kolleger det, er det, som om jeg lige så godt kunne fortælle om noget fra oldtiden. Vi havde også en telexmaskine. Den findes vel kun på museer i dag. Den lignede en blanding mellem et klaver og en skrivepult. Hvis du skulle vide, hvor en bil var forsikret henne, skulle du taste registreringsnummeret ind. Så blev der sendt en strimmel afsted til Centralregisteret for Motorkøretøjer. Nogle gange gik der flere timer, før der kom et svar med en strimmel den anden vej. Hvis du havde tastet registreringsnummeret forkert, var det bare ærgerligt – så skulle du i gang igen. I dag slår man det bare op, så er svaret der med det samme. Bum.”

DER VAR

OGSÅ andre ting ved den daglige arbejdsdag, som ville være helt utænkelige i dag. Eksempelvis at folk røg som skorstene alle vegne. Der var ligefrem som standard askebægre på alle skriveborde:

”Jeg har aldrig selv røget, men jeg havde rigtig mange kolleger, som røg, og det tænkte jeg ikke over, for sådan

var det jo bare. Når folk snakkede i telefon, lå der altid sådan en cigaret og osede i askebægeret. Jeg husker også de der mødelokaler, og hvordan der kom sådan en ordentlig røgsky ud, når døren blev åbnet derindefra.”

Man kunne også i de første mange år drikke øl i kantinen. Det var ikke værst til det altid højtbelagte smørrebrød:

”Det smagte altså bare godt. I dag ville man måske sige: ’Hold da op!’ For det var jo nærmest 80 % remoulade og 80 % mayo,” siger han og griner.

”I dag er der alle mulige vegetarretter og sådan noget. Det er blevet lidt sundere!”

Noget andet, der har forandret sig, er relationen til medlemmerne. Måden, man kommunikerer med dem på, er helt anderledes end for små 50 år siden.

”Jeg har ikke haft kommunikation med medlemmerne i flere år efterhånden, men når jeg ser nogle af de breve, som bliver sendt ud, tænker jeg, at sådan havde jeg nok ikke selv skrevet dem. Jeg må nok være ærlig og sige, at jeg eksempelvis aldrig – til nogen, der klager – ville slutte af med: ’Kan du have en fortsat god dag,’” siger han og griner.

”Der kan jeg godt se, at der er sket meget i årenes løb. Vi skrev jo De og Dem i mange år, og selv da man gik væk fra det, var der medlemmer, der kunne blive helt stille i røret, hvis man kom til at sige du til dem, før de sagde: ’Jeg tror ikke, vi er dus endnu.’”

I løbet af de 46 år er Garko Stinus gået fra at være LB Forsikrings benjamin til at være den med den højeste anciennitet. I mellemtiden er der også sket rigtig meget med selve virksomheden. Man er gået fra under 100 ansatte, hvor alle kendte alle, til i dag at være op mod 1.000.

”Der var mange år i starten, hvor der som regel kun blev ansat én om året, og alle vidste, hvem vedkommende var. Det var nærmest lidt af en sensation: ’Har du hørt det?’ I de seneste år er der nogle gange startet 40 nye bare på en enkelt måned.”

ANTALLET AF SKADESAGER er også på et helt andet niveau. Det skyldes både, at der er mange flere biler på vejene i dag, og at de er af en anden beskaffenhed, men i særdeleshed, at man

har mange flere medlemmer. I gamle dage var det mantraet i LB Forsikring, at man ikke ville reklamere, fortæller Garko Stinus. Det var allerhøjst noget, man gjorde med små, diskrete reklamer i fagblade som Sygeplejersken eller Folkeskolen, men ellers følte man sig hævet over den slags.

”Vi havde det segment, vi gerne ville have. Det var primært skolelærere og til en vis grad gymnasielærere og universitetslektorer. Og så havde vi Bauta Forsikring til sygeplejerskerne. Vi kunne leve højt på, at det gik fra mund til mund på lærerværelset, og derfor behøvede vi ikke at reklamere. Det betød selvfølgelig også, at væksten i policer var minimal de første mange år, men det var heller ikke noget, nogen snakkede om, for der var ikke et mål for den slags. I dag er der helt faste mål for, hvor mange nye medlemmer man vil have, og så laver man målrettet reklame for at nå de mål.”

Selvom det for Garko Stinus’ eget vedkommende var noget, han skulle vænne sig til, da man begyndte med fjernsynsreklamer og alle mulige andre kampagner, har han også fuld forståelse for, at man har været nødt til at tilpasse sig et marked, der har forandret sig meget i tidens løb. Som han husker det, var det i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne, at det virkelig tog fart med konkurrencen på markedet, der gjorde det vigtigt at holde sig synlig

Garko Stinus

→ Født 1958, bor på Østerbro i København.

→ Startede i 1979 som studentermedhjælper i det, der dengang hed Lærerstandens Brandforsikring.

→ 1. juli 2025 gik han på pension med rekorden som den længst siddende medarbejder nogensinde i LB Forsikring med 46 år og fem måneder.

→ I årenes løb har han hovedsageligt beskæftiget sig med bilskadebehandling.

→ De seneste fem år har han været skadeteknisk specialist i medlemsjura.

og attraktiv for kunderne med opsøgende telefonsalg og konkurrencedygtige priser.

Garko Stinus har mærket både, hvordan det hele går hurtigere og hurtigere i branchen, og hvordan man får de nødvendige oplysninger på andre måder. Tidligere var det f.eks. normalt at spørge medarbejdere i andre selskaber til råds.

”Man ringede bare og spurgte: ’Hvordan behandler I de her skader hos jer?’ Og så fik man et svar. Der var ikke nogen, der tænkte, at det kunne man ikke gøre. Det har også taget voldsomt til med deadlines og frister, der nærmest allerede er overskredet, når man får opgaven. Og sådan noget med mails sent om aftenen … I mange år var der jo slet ikke mails. Du havde en telefon på dit skrivebord, og når du lagde røret ned en sidste gang om eftermiddagen, havde du fri. I dag kan man få en mail sent om aftenen eller i ens sommerferie, man kan få sms’er, der kan ske alt muligt på ens telefon, og det er svært bare at lade ligge, når der er bud efter én. Det bliver en ubevidst stressfaktor. I gamle dage var din arbejdstid din arbejdstid.”

HISTORIENS VINGESUS HAR til gengæld aldrig rigtig sat sit aftryk på Garko Stinus’ tilgang til arbejdslivet. Kartoffelkur, finanskrise, COVID ­19­pandemi – han har aldrig været bange for, at selskabet skulle gå rabundus, eller at hans

”Man ringede bare og spurgte: ’Hvordan behandler I de her skader hos jer?’ Og så fik man et svar. Der var ikke nogen, der tænkte, at det kunne man ikke gøre.”

Garko

Stinus

eget job var i fare. Han har heller aldrig selv haft lyst til at søge andre steder hen, og nogle gange har han ligefrem gået i de sidste dage af sommerferien og glædet sig til at skulle tilbage på kontoret og i sving igen.

”Jeg har jo heller ikke bare siddet med det samme i alle de år. Hvis det havde været tilfældet, er det ikke sikkert, at jeg havde været lige så glad for mit arbejde i alle årene,” siger han.

I mange år har han bl.a. også siddet i tre internationale mødefora og været formand for en international arbejdsgruppe. Det har kastet gode kollegiale bekendtskaber af sig i Frankrig, Tyskland, Sverige og mange andre lande. Men da han skulle meddele sine udenlandske kolleger, at han gik på pension, glemte han at tænke over datoen. Han valgte nemlig 1. april til at skrive rundt, så rigtig mange af dem opfattede det som en aprilsnar. Derfor gik der også lidt tid, før det gik op for dem, at den altså var god nok – og så begyndte

kommentarerne at strømme ind. ”Selvom jeg godt har fornemmet, at jeg ikke var ildeset, har det alligevel overrasket mig, hvad der er kommet af reaktioner,” siger han.

På Garko Stinus’ sidste arbejdsdag blev der afholdt reception, hvor der dukkede næsten 150 mennesker op. Der var tætpakket i lokalet, hvilket gjorde ham pavestolt. Nu venter så pensionisttilværelsen, og det er ikke, fordi han har lagt store planer for, hvad der skal ske, men han ved da, at han skal rundt i landet og kigge på fugle med sin bedste ven, der ligeledes har en ornitolog i sig. Og så skal han tilbringe mere tid med familien, heriblandt sine to sønner.

”Min ældste søn er udviklingshæmmet og bor på et bosted, hvor der ikke sker ret meget. Ham skal jeg gå nogle flere ture med. Tidligere har den slags jo altid været efter arbejde, men nu kan vi gøre det når som helst og i ro og mag. Min yngste søn elsker at fi­

↓ Der var fiskeudstyr blandt afskedsgaverne, som nu skal afprøves – om morgenen for en gangs skyld.

ske – ligesom jeg selv. Jeg fik en del fiskeudstyr i afskedsgave, så nu skal vi ud at fiske om morgenen. Det har jeg heller aldrig kunnet gøre før. Det ser jeg meget frem til.”

Selvom Garko Stinus nu forlader arbejdsmarkedet, håber han, at LB Forsikring bevarer den kultur, som han synes, der altid har været i virksomheden. Det vil bl.a. sige ikke at være alt for Karl Smart – også selvom tingene går stærkt, konkurrencen er stor, og man er blevet en kæmpemæssig arbejdsplads.

”Der var jo ikke engang 100 medarbejdere, da jeg startede. I dag er der næsten 1.000. Det siger sig selv, at det er noget helt andet, og selvfølgelig er der alle mulige ting, der vil udvikle sig, men jeg ville være ked af, hvis ikke det skete med respekt for den oprindelige ånd og tanke – at man som medlem skal føle, at man er en vigtig del af en helhed og ikke bare et nummer på en forsikringspolice.”

Få Danmarks bedste studiekonto

Rente

• høj rente på Lønkonto StudieKunde

Kassekredit op til 50.000 kr.

• på gode betingelser

Visa/Dankort

• hæv gebyrfrit overalt i Danmark

Mastercard

• genialt, når du skal til udlandet

Valutaveksling

• og hæv euro uden gebyr i vores pengeautomater

Book møde på 3378 1978 eller på lsb.dk/studie – så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl 2025.08 · 1219-1

Ansøg i appen om at blive kunde – det tager 10 minutter

Sådan gør du:

• Download appen Mobilbank Lån & Spar

• Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min.

• Du får svar inden for 24 timer

Nej tak til Forsikring

Ønsker du ikke at modtage et trykt eksemplar af medlemsbladet Forsikring i din postkasse?

Husk, at du nemt og hurtigt kan fravælge medlemsbladet på mit.forsikringsforbundet.dk

Du vil fortsat modtage et nyhedsbrev med et direkte link til at læse en onlineudgave af medlemsbladet, hver gang Forsikring udkommer.

HISTORIEN OM LEDELSE

– FRA HARALD BLÅTAND TIL KUNSTIG INTELLIGENS

Ledelse og ledere er en stor del af arbejdslivet, og der er sket ikke så lidt på den front fra før til nu. Få overblikket i 18 nedslagspunkter gennem historien. Fra æresbegreber og andelsbevægelse til skandaler og kunstig intelligens.

500 f.Kr. Dengang det var en ledelsesfilosofi

I det antikke Grækenland diskuteres ledelse som moralsk og filosofisk disciplin. Platon og Aristoteles skriver om det gode samfund og den retfærdige leder. Samtidig opstår demokratiske strukturer, hvor ledelse i høj grad handler om overtalelse og retorik.

100 e.Kr. Alle veje fører til decentralisering

Det enorme romerske imperium kræver effektiv ledelse af hære, provinser og ressourcer. Romerske generaler og guvernører bliver forbilleder for ledelsesstil, og det handler om disciplin, struktur, loyalitet.

Ca. 800-1050 Vi ser dig, Harald!

I Norden bygger ledelse på loyalitet og ære, hvor høvdinge samler folk om sig og leder ekspeditioner og samfund. I løbet af 900 ­tallet udvikler Danmark sig til en mere centraliseret kongemagt, hvor kongen bygger broer og veje og skaber en fælles infrastruktur. Harald Blåtand bygger ringborge i hele landet og bliver kendt for at samle Danmark og Norge samt at gøre danerne kristne med sin strategiske ledelsesstil. Man kan nok også godt kalde den symbolorienteret, for Harald rejser Jellingstenen, så vi stadig kan se hans meritter.

1532 ’En kniv i ryggen’-ledelse

Renæssancen bringer nye tanker om individ og myndighed. Ledelse bliver noget, der kan læres, og som handler om at balancere mellem økonomi, mennesker og regler. I Firenze skriver den lokale embedsmand Niccolò Machiavelli ’Fyrsten’– en kynisk, men banebrydende afhandling om magt og strategi. Machiavelli argumenterer for, at en leder må være villig til at bruge list, vold og andre midler for at opretholde sin magt, især i en tid præget af uro og politiske intriger. Pragmatisme og effektivitet er vigtigere end moral. Udtrykket ’målet helliger midlet’ regnes for at være en senere forenkling af Machiavellis tanker.

1 ’Verdens bedste chef’ – i hvert fald ifølge ham selv. Steve Carell som den ulidelige Michael Scott i den amerikanske udgave af ’The Office’.

2 Det er en anden tid og så som så med diversiteten blandt landets spidser på maleriet ’Den grundlovgivende rigsforsamling’ fra 1865.

1660 Flad struktur – alle lægger sig for kongen

Indførelsen af enevælde i Danmark gør kongen til almægtig. Med inspiration fra Frankrig udvikles et embedsapparat, og i 1683 indfører Christian V Danske Lov, der systematiserer ledelse og ret i rigerne. I Europa tager centraliseret ledelse for alvor fart – og organisation erstatter personlig loyalitet.

1849 Folket i chefstolen

Den danske grundlov indfører folkestyre og ændrer måden, ledelse udøves på i offentlige institutioner. Det bliver starten på en ledelseskultur, hvor ansvar og gennemsigtighed prioriteres over magtdemonstration.

1870-1900 Den store leder

Industrialiseringen er landet. Mænd som C.F. Tietgen leder enorme infrastrukturelle projekter og skaber nogle af Danmarks første moderne virksomheder som Det Store Nordiske

Telegraf­Selskab, DFDS og Burmeister & Wain. Tietgens ledelsesstil er enerådende, men han er også en mester i strategisk netværksskabelse. I 1890 er 40 % af danske virksomheder familieejede og styret af én stærk ejerleder.

1898 Bæredygtig ledelse

Den danske aftalemodel fødes, hvor ledelse og lønmodtagere forhandler sig til fælles løsninger. Modellen bygger på gensidig respekt, forhandling og balance – og bliver en bærende del af dansk ledelseskultur.

1911 Moderne tider

Frederick Taylors ’Principles of Scientific Management’ gør ledelse til en videnskab baseret på måling, standardisering og kontrol. Det bliver startskuddet til ’management’­tænkning i hele den vestlige verden. Taylor måler effektivitet ned til sekundet og opdeler arbejdet i små dele og ser medarbejderen som et tandhjul i en større

2

maskine. Hans ideer inspirerer både Henry Ford i bilindustrien og danske industrivirksomheder som Titan og De Forenede Jernstøberier.

1930’erne Rundkredsen fødes

I Danmark vokser andelsbevægelsen med mejerier og brugsforeninger. Den er opstået i slutningen af 1800 ­tallet og ledes i fællesskaber, hvor ansvar og beslutninger deles, og medlemmer vælger ledelsen. Her opstår en unik dansk tilgang til ledelse: flad struktur, deltagelse og fælles ansvar.

1950-70 Ledelse bliver professionel

Det går godt, velfærdsstaten vokser. I 1960 arbejder 12 % af danskerne i den offentlige sektor – i 1970 er tallet steget til 20 %. Offentlige institutioner som skoler og hospitaler kræver faglig ledelse. Ledelse professionaliseres – det er ikke længere kun for fabriksdirektører, men også for embedsmænd og skoleledere. Organisationer begynder at tænke i strategi, målsætning og langsigtet udvikling. I Danmark udbygges A.P. Møller ­ Mærsk som multinational virksomhed med en stærk topstyret kultur – ofte kaldet ’Mærsk­ledelse’.

3 Dronningen og statsminister Anker Jørgensen klarer formaliteterne, så Danmark kan træde ind i EF.

4 Jan Carlzon bliver leder af SAS i 1981 og fører selskabet ind i en gylden periode. Bl.a. arbejder han meget med decentralisering i organisationen.

1973 Tillidsfolket

Danmarks indtræden i EF (senere EU) ændrer rammerne for ledelse. Nye direktiver og samarbejder kræver ledere, der kan navigere mellem lokal forankring og europæisk regulering. Samtidig bliver dansk ledelse kendt for sin tillid og inddragelse – i kontrast til mere hierarkiske kulturer i Europa.

80’erne Pyramiderne smuldrer

SAS’ administrerende direktør Jan Carlzon vender på få år det skandinaviske flyselskab til et af Europas bedste og skriver ’Riv pyramiderne

ned!’, et opgør med topstyring og bureaukrati, i håb om, at bogen vil blive læst af de ansatte i SAS. Den er oversat til over 20 sprog og er 40 år senere stadig lærebog på Harvard Business School.

90’erne Det leaner en krig

Begrebet lean er en populariseret version af principperne, der blev udviklet hos Toyota i 50’erne og 60’erne. Filosofien om at skabe værdi ved hjælp af kontinuerlig forbedring og fokus på effektive processer går sin sejrsgang i vestlige virksomheder. Samtidig bliver det populært at anse ledelse og arbejdsliv som en krigsstrategi. Nu skal vi f.eks. – mener nogle ledere –tænke som den preussiske general Clausewitz, der i 1800 ­tallet skrev om strategi på slagmarken.

2000-10 Skuffende selskaber

Efter Enron ­ skandalen i USA og IT Factory­ skandalen i Danmark stilles der nye krav til ledelsens etik og ansvar. Corporate governance vinder frem, og bestyrelser får en større rolle i at sikre gennemsigtighed og risikostyring.

2020 Pandemi-ledelse

Under COVID ­19 arbejder 48 % af danskerne hjemme i perioder. Ledelse på afstand, digitale værktøjer og psykologisk tryghed bliver afgørende. Danmark klarer krisen relativt godt – bl.a. pga. høj tillid mellem ledere og medarbejdere. Ifølge Dansk Industri oplever 70 % af danske ledere, at deres ledelsesstil ændrede sig under pandemien – med mere fokus på kommunikation, tillid og mental sundhed.

2023 Trivsel til alle

Ifølge Dansk Industri bruger 68 % af danske virksomheder aktivt ESG ­rapporter (Environmental, Social, and Governance) til at træffe ledelsesbeslutninger. Samtidig viser tal fra Lederne, at 86 % af danske ledere prioriterer trivsel og arbejdsglæde som deres vigtigste ledelsesopgave.

2025 Agil, autentisk, digital – og menneskelig

Lederen skal være agil og autentisk ifølge tidens største buzzwords. Imens

vi spiller bullshit­bingo, bliver kunstig intelligens integreret i ledelsesbeslutninger. I Danmark bruger virksomheder som Grundfos og Vestas AI til produktionsplanlægning og kundedata­analyse, og i Novo Nordisk anvendes AI til projektledelse i forskning og udvikling. McKinsey estimerer, at op mod 50 % af ledelsesopgaver på verdensplan kan automatiseres delvist. Samtidig viser undersøgelser, at syv ud af 10 ledere i Danmark stadig mener, at menneskelig kontakt, motivation og empati ikke kan automatiseres – og bør være en kerneopgave for fremtidens leder. Ifølge professor Amy C. Edmondson fra Harvard Business School er evnen til at skabe psykologisk tryghed og læringskultur stadig menneskets opgave – og fremtidens vigtigste lederkompetence. Teknologi vil indgå i beslutninger, men empati, etik og dømmekraft forbliver uerstattelige. Fremtidens leder skal være både menneskelig og digital. Og måske noget tredje, som vi ikke ved endnu. Måske gør AI?

5 Den store rorgænger – eller Hr. Møller – er adm. direktør i Mærsk frem til 1993, hvor han fylder 80. Han fortsætter i bestyrelsen til sin død i 2012.

6 Det går ufattelig godt, fortæller lederen af IT Factory, Stein Bagger, til medarbejderne. Sådan ser det også ud, indtil det hele ramler. Bagger må i 2009 rykke direkte i fængsel som følge af svindel.

7 Da Taiichi Ohno bliver ansat i Toyota i 40’erne, halter koncernen efter de amerikanske bilproducenter i effektivitet og kvalitet. Det får han dog ændret med sin tilgang, der bliver kendt som lean. Kort fortalt handler det om, at ledelsen skal sørge for at skære alle unødvendige aktiviteter væk, så kun det, der giver reel værdi, står tilbage.

Den store konsolidering

For 25 år siden var der over 130 forsikringsselskaber i Danmark. I dag er der færre end 60. Udviklingen har forandret markedet – ikke bare i antallet af aktører, men i hele måden, forsikring bliver solgt, tænkt og drevet på. Jan Auerbach, partner i Deloitte med speciale i forsikring, har fulgt udviklingen tæt og tegner linjerne op fra dengang, man levede af renteindtægter, til nutidens kamp om data, skala og relevans.

Af Benjamin Dane

vordan så det danske forsikringsmarked ud omkring årtusindskiftet?

”I 90’erne havde vi den store nordiske forsikringskrig, hvor bl.a. Codan købte Hafnia, Tryg købte Baltica, og der begyndte at ske en konsolidering. Det var der, vi så de første forsikringsselskaber begynde at høste stordriftsfordele. Vi kom ud af en tid, hvor der var noget mindre konkurrence – tilbage i 80’erne havde man haft en brandtarif, hvor alle selskaber brugte den samme prissætning. Renterne var samtidig så høje, at mange selskaber tjente penge på investeringer snarere end på forsikringshåndværket. Det ændrede sig op gennem nullerne og 10’erne: Det blev sværere at tjene penge, og kravene til drift og omkostninger steg.”

Og hvordan ser markedet ud i dag?

”Vi har fået et marked med færre, men større spillere, hvor det i stigende grad giver mening at være stor. Især digitaliseringen gør, at stordriftsfordele kan udnyttes langt mere effektivt. Mange markeder –også uden for Danmark – ender med en konfiguration, man kalder the rule of three and four : Tre ­ fire store selskaber med brede kundeporteføljer og lave omkostninger – og en række mindre spillere i specialiserede nicher.”

Men du skelner mellem at være stor og at få glæde af det?

”Lige præcis. Det er ikke nok at være stor – man skal også kunne høste fordelene af det. Det kræver standardisering og centralisering. Hvis du har fem millioner kunder og betjener dem alle forskelligt, får du ingen stordrift. Henry Ford sagde engang: ’Du kan få bilen i en hvilken som helst farve, så længe det er sort.’ Det er det samme her: Standardiserede processer er nøglen til lavere omkostninger.”

Hvad så med de mindre selskaber – er der stadig plads til dem?

”Helt bestemt. Hvis du som mindre selskab vælger en tydelig position –en særlig målgruppe, et produkt eller en region – kan du klare dig rigtig godt. Det handler om at være en stor fisk i en lille dam, og helst en dam, der er godt isoleret fra verdenshavet. Jeg har selv arbejdet i selskaber, der var mindre end de store spillere, men som tjente langt flere penge pr. investeret krone, netop fordi de specialiserede sig i udvalgte kundesegmenter.”

Kan du give et eksempel på sådan en niche?

”Dansk Sundhedssikring, der blev solgt til Topdanmark, er et godt eksempel. De var markant bedre til sundhed end nogle af de store selskaber, selvom de havde en mindre portefølje, fordi de valgte at blive dygtige på ét område. Og det ser vi i mange markeder: Der er selskaber, der er verdens bedste til at udbyde

”Forsikringsselskaber risikerer at ende som product providers, hvor de ikke længere ejer relationen, men leverer produkter til andres platforme.”

Jan Auerbach, partner og leder af Monitor Deloitte Financial Services (FSI)

forsikringer til f.eks. farmaceutiske virksomheder, tech eller finans. Det kræver, at man siger nej til en masse andet, men det er ofte det, der skaber lønsomhed.”

Men hvad så, når de store selskaber også bevæger sig ind i nicherne?

”Det er en reel risiko. Du skal som mindre spiller kunne beskytte dit marked. Men man skal heller ikke undervurdere, hvor komplekst det er at være stor. Det er svært at beslutte sig centralt for noget og få det til at fungere i alle lande og datamodeller. Og mange store organisationer er faktisk mindre agile end de mindre spillere. Så ja, de store kan komme efter dig, men det er ikke givet, at de lykkes med det.”

Hvordan har kundernes forventninger ændret sig i takt med udviklingen?

”Der er sket to store skift. For det første bliver kundeoplevelsen i stigende grad målt op mod techgiganter som Amazon og Google. Folk forventer en skræddersyet oplevelse, personlig rådgivning og hurtig betjening. For det andet er markedet blevet mere transparent. Før kunne det være svært at sammenligne prisen på en forsikring, men i dag tager det ingen tid at få priser fra fire ­fem selskaber online. Det har gjort churn rate (udskiftningen i kundebasen, red.) højere end nogensinde før.”

Hvilke nicher ser du mest potentiale i de kommende år?

”Sundhed er stadig interessant, selv­

Jan Auerbach

→ Født 1971.

→ Partner og leder af Monitor Deloitte Financial Services (FSI) i Danmark.

→ Uddannet cand. merc.jur. fra CBS.

→ Har over 20 års erfaring fra den finansielle sektor, både som rådgiver og i ledende stillinger i internationale forsikringsselskaber.

→ Har bl.a. arbejdet i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Storbritannien.

→ Hyppigt benyttet kommentator i medierne om udviklingen i det danske og europæiske forsikringsmarked.

om det er svært at tjene penge på. Men det er en af de få typer forsikringer, folk faktisk gider høre om. Derudover tror jeg, at embedded insurance – altså forsikringer integreret i andre produkter – bliver stort. Når du køber en cykel, en rejse eller en tjeneste, følger forsikringen med. Det bliver en anden måde at distribuere på, og her er der plads til specialisering.”

Og hvad med fremtiden – hvordan kommer markedet til at udvikle sig?

”Jeg tror, vi vil se flere opkøb og fusioner. De store bliver endnu større – både horisontalt og vertikalt. Nogle vil købe håndværksvirksomheder eller platforme, der støtter op om deres skadebehandling eller kunderejser. Og så kommer det store spørgsmål: Hvem ejer kundeforholdet? Forsikringsselskaber risikerer at ende som product providers, hvor de ikke længere ejer relationen, men leverer produkter til andres platforme.”

Hvilke selskaber vil klare sig bedst i det landskab?

”Dem, der tør vælge. Hvis du er lille og forsøger at være alt for alle, taber du. Hvis du vælger én målgruppe og bliver rigtig god dér, kan du faktisk klare dig bedre end de store. Og hvis du er stor, skal du vide præcis, hvad du skal standardisere og centralisere, og hvad du skal lade være lokalt. De selskaber, der formår det, vil være dem, vi taler om om 5­10 år.”

HVORNÅR HAR DU SIDST TAGET

EFTERUDDANNELSE?

Af Lars P. Øelund Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet

Foto Sara Skytte

IEN TRAVL HVERDAG kan det være svært at finde overskud og tid til efteruddannelse. Men det er vigtigt for dine jobmuligheder, at du kan blive ved at holde dig relevant og få opdateret dine kompetencer. I Forsikringsforbundet har vi derfor stort fokus på at skabe gode vilkår for at tage efteruddannelse.

Et af vores tiltag er Uddannelsespuljen, som flere og flere medlemmer nu gør brug af. Faktisk er Uddannelsespuljen blevet så populær, at pengene bliver uddelt på rekordtid, når puljen åbner for nye ansøgninger. Det er meget positivt, at puljen er en konkret hjælp til mange medlemmer. Desværre har der ikke været penge til

alle, som søger. Med den nye overenskomst (OK25) er puljen blevet tilført ekstra midler, men der er rift om at få bevilget støtte – og jeg vil opfordre til at være klar til at søge, så snart puljen åbner den 1. oktober. Lykkes det ikke, så husk, at der kan være andre muligheder for at få støtte – bl.a. Omstillingsfonden og lokale udviklingsmidler.

Vi arbejder i Forsikringsforbundet nemlig også for at skabe gode muligheder for kompetenceudvikling på de enkelte arbejdspladser. Som en del af overenskomsten med F&P Arbejdsgiver er der afsat lokale udviklingsmidler, der kan bruges til at udbyde kurser i de enkelte selskaber. Spørg Forsikringsforbundets lokalafdeling i dit selskab, hvad du kan få af efteruddannelse gennem de lokale udviklingsmidler.

Jeg erkender, at det kan være noget af en jungle at finde rundt i de mange forskellige tilbud om efteruddannelse – og muligheder for at få støtte. Men som medlem er der hjælp at hente. Tal med din tillidsrepræsentant om dine overvejelser, eller få gratis uddannelsesrådgivning hos Forsikringsforbundets uddannelseskonsulent.

Jeg håber, du allerede har gjort dig nogle tanker om, hvor du næste gang skal styrke dine kompetencer. Ellers bør du komme i gang. Du gør kun dig selv en tjeneste – og i Forsikringsforbundet gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig.

Uddannelsespuljen

åbner 1. oktober

Overvejer du at styrke dine kompetencer og begynde på en efteruddannelse?

Den 1. oktober 2025 kl. 10:00 åbnerUddannelsespuljen igen for nye ansøgninger.

Du kan få op til 17.500 kr. i økonomisk støtte fra puljen. Når Uddannelsespuljen åbner, fordeles midlerne i puljen efter ansøgningstidspunkt til de ansøgere, som lever op til kriterierne for at få støtte.

førstfordelesPuljenefter tilmølle

Uddannelsespuljen og muligheden for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse er en del af den fælles overenskomst i branchen mellem F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet.

Læs om kriterierne for at få økonomisk støtte fra Uddannelsespuljen på Forsikringsforbundets hjemmeside.

LFIK STØTTE TIL SIN HD-UDDANNELSE

AURA STRANDHOLDT Mad­

sen er projektleder i LB Forsikring. Hun startede i selskabet for seks år siden, da hun blev ansat som skadebehandlervikar. Hun har taget flere kurser, bl.a. på Forsikringsakademiet – og sidste år begyndte hun på en HD i organisation og ledelse.

”Jeg har en ambition om at blive leder på længere sigt, og uddannelsen har gjort mig bedre til at forstå organisationen og forretningen som helhed. Det er supergivende at få no ­

get teori på, samtidig med at jeg også kan bruge det i praksis i mit job som projektleder,” fortæller Laura Strandholdt Madsen.

Hun har søgt støtte til sin HD ­uddannelse fra både Omstillingsfonden og Uddannelsespuljen, og hun har fået støtte til flere moduler.

”Det har fungeret godt for mig, at jeg har kunnet snuse til forskellig slags uddannelse og løbende bygge på, og det har været en god hjælp, at jeg har kunnet få støtte fra Uddannelsespuljen.”

Laura Strandholdt Madsen fik job i forsikringsbranchen efter gymnasiet. Siden har hun løbende taget uddannelse og er nu i gang med en HD.

”JEG VIL OPFORDRE ALLE TIL AT VÆRE NYSGERRIGE PÅ DERES FAGLIGE OG

PERSONLIGE UDVIKLING”

THOMAS KLARSKOV FRANK arbejder som skadebehandler med fokus på ulykkesforsikringer i Alm. Brand Group, hvor han kan bruge sin baggrund som fysioterapeut. Han ønskede at bygge på sine kompetencer med en diplomuddannelse i ledelse, og på vejen har han fået et økonomisk rygstød fra Uddannelsespuljen.

”Lige nu skal jeg bare være god til det, jeg laver, men på længere sigt vil jeg gerne noget inden for ledelse,” fortæller Thomas Klarskov Frank, der tidligere har været daglig leder på en klinik for fysioterapi.

På diplomuddannelsen har han bl.a. fået styrket sine kompetencer med moduler i ’Det personlige lederskab og forandring’, ’Kommunikation og organisation’ og ’Forandringsledelse’.

”Uddannelsen har været meget givtig for mig. Jeg er bl.a. blevet mere opmærksom på forskellige personlighedstyper, og jeg bruger det i mine relationer og mit samarbejde med andre. Jeg vil opfordre alle til at være nysgerrige på deres faglige og personlige udvikling,” siger Thomas Klarskov Frank.

Det går alt for ofte galt, når kolleger skal give feedback til hinanden. Man bliver personlig og ukonkret og glemmer at have fokus på den opgave, der skal løses. Det er der heldigvis råd for. Feedback-eksperten Katrine Kent fortæller, hvordan man skaber en bedre feedbackkultur på arbejdspladsen.

GIVER DU FEEDBACK FOR DIN EGEN SKYLD?

KATRINE KENT HUSKER

tydeligt, da hun besøgte en virksomhed, hvor mellemlederen blev placeret i ’den varme stol’. Der havde været noget uro på arbejdspladsen i en periode, så nu tog den overordnede leder ansvar for, at alle medarbejdere kunne komme til orde og få lov til at sige, hvad de var sure over. Det var kort og godt tid til en omgang ærlig feedback.

”Jeg synes faktisk ikke, man kan byde nogen, hverken medarbejdere eller ledere, at blive sat i den varme stol. Det bliver et stort miskmask af alt muligt, som ingen kan bruge til noget. Hverken dem, der kommer af med noget, eller den stakkels person, der sidder og skal tage imod det hele. Det er helt klart en misforståelse af, hvad feedback er,” fortæller hun.

I snart to årtier har hun arbejdet som selvstændig konsulent og facilitator og beskæftiget sig med forskellige aspekter af godt samarbejde og kommunikation på arbejdspladsen. Hun har konstateret, at rigtig mange har det svært med feedback – svært ved at modtage feedback, svært ved at give feedback, svært ved at sige det til den rigtige på den rigtige måde. Det skyldes bl.a., at mange misforstår, hvad feedback overhovedet er, og tror, det handler om at få luft for sine egne frustrationer.

”Det er en feedbackform, der slet ikke fungerer, fordi alle har fokus på sig selv, deres egne sårede følelser eller deres vrede og frustration og ikke på selve opgaven, der skal løses.

Ingen sidder og tænker: ’Hvad mon vedkommende kunne have brug for at høre, som kan hjælpe ham videre på den bedste måde?’ Det er det, der går galt ved feedback nogle gange – vi giver det ikke for modtagerens skyld. Vi giver det heller ikke for opgavens skyld. Vi giver det udelukkende for vores egen skyld.”

HVIS MAN SPOLER tiden blot et par årtier tilbage, var der mange arbejdspladser, hvor der stort set ikke fandtes feedback. I hvert fald ikke i det omfang, som vi kender det i dag. Men ifølge Katrine Kent har vi bevæget os væk fra tankegangen om, at følelser er noget, man ikke tager med på arbejde,

og derfor er vi også nødt til at snakke om, hvordan vi har det med hinanden og med opgaverne.

”Opgaveløsning er afhængigt af, at vi får feedback. Der er så meget guld at hente i at give sine kolleger feedback: Vi løser opgaverne bedre, vi udvikler os fagligt, og vi kommer til at lære os selv bedre at kende som fagpersoner, når der er nogen, der giver os konstruktiv feedback,” siger hun.

I tidens løb er hun stødt på mange forskellige typer af feedback – både meget formelle og meget uformelle måder at gøre det på. Hun har bl.a. beskæftiget sig en del med daginstitutioner, hvor det nogle gange kan gå hen og blive for privat. Det er ikke meningen. Formålet med feedback er, at opgaveløsningen skal blive bedre, og her kan andre hjælpe én med at se det, man ikke selv kan se. Derfor skal feedback have fokus på opgaven:

”Folk kan slå sig på feedback, og det skyldes ofte, at nogen har givet feedback på en helt håbløs måde, hvor de i virkeligheden bare har givet kritik eller fået luft for deres egne frustrationer og så kaldt det feedback. Eller sat folk i den varme stol som med eksemplet før. Det er former for feedback, som på ingen måde er konstruktive og faktisk kan sætte nogle meget skræmmende spor i dem, der udsættes for det.”

Det vanskelige ved feedback er ifølge Katrine Kent, at vi tit kommer til at tage det meget personligt. Men det skyldes så også, at mange netop kommer til at formulere deres feedback i

Katrine Kent

→ Født 1969. → Uddannet cand. mag. i psykologi og dansk og har derudover en EMCC-certificeret coach-uddannelse, en certificeret stresscoach-uddannelse og er certificeret facilitator ved IAF (International Association of Facilitators).

→ Har siden 2007 arbejdet som selvstændig konsulent og faciliteret, undervist og coachet arbejdspladser i bedre samarbejde.

→ Er forfatter til ’Kollegafeedback – Få det sagt, så det virker’ fra 2024 og medforfatter til flere andre bøger.

meget personlige vendinger. Hun har flere gange oplevet, hvordan kolleger, der arbejder sammen om noget, bliver sure på hinanden under en feedbacksession og formulerer noget på en meget rå og ’svesken på disken’­agtig måde:

”Der er altid nogen, der siger: ’Jeg siger bare tingene, som de er.’ Men det er jo ikke, som tingene er. Det er sådan, som tingene er lige nu, i dette øjeblik, hvor man er overvældet af følelser, frustrationer og vrede og derfor ikke nødvendigvis har tanke på, hvordan det kan skade dem, vi arbejder sammen med, eller vores relation, eller at vi faktisk har en opgave, der skal afleveres lige om lidt. Når vi er på arbejde, er det for at løse en opgave sammen, og så er der nogle ting, man kan tillade sig, og nogle ting, man ikke kan tillade sig.”

DET MODSATTE AF DEN meget direkte stil kan også være tilfældet. Man kan være så bange for at støde nogen, at man måske slet ikke får sagt det, man gerne vil. Det har Katrine Kent også oplevet mange gange i sit faglige virke: Man bliver bange for at gøre sin kollega sur eller ked af det, og derfor holder man sig tilbage. Men her bør man ifølge eksperten spørge sig selv, hvis behov det er, at man holder sig tilbage. Er det, fordi man synes, det er ubehageligt at være i situationen? Eller holder man sig tilbage af hensyn til opgaven?

”Vi mangler ofte det der opgavefokus, når vi giver feedback. Derfor

kommer vi til at give det af de forkerte årsager, af egoistiske årsager i virkeligheden. Hvis du skal sige noget til din kollega, men du er nervøs for at sige det, så spørg dig selv, om opgaven har brug for, at det bliver sagt. Hvis svaret er ja, så skal du gøre det alligevel.”

Hun nævner som eksempel dagligdagen på en avis, hvor ens kollega har skrevet en tekst, som man kan se ikke fungerer.

”Her er det jo faktisk tarveligt ikke at sige noget, når du har fået øje på noget, der ikke fungerer. Man kan måske sige, at du ligefrem har en forpligtelse til at fortælle din kollega, at der vil være nogle ting, der kan gøre teksten endnu bedre. Det kan man så gøre på forskellige måder. Man kan eksempelvis starte med at spørge: ’Kunne du tænke dig feedback, og hvornår ville det så passe dig?’ Det handler om at få oparbejdet en feedback­kultur, hvor man bliver glad for løbende feedback og kan sige: ’Ej fedt, tak, det har du jo helt ret i.’ På den måde udvikler vi os og løser opgaverne bedre.”

Hvis man skal give feedback, bør man ifølge Katrine Kent altid spørge sig selv, hvorfor man gør det. Giver du feedback, fordi du tænker, at det her vil min kollega blive dygtigere af at få at vide? Man skal altså have intentionen i orden og være sig bevidst om, at man enten gør det for modtagerens eller opgavens skyld. Det er nemlig en meget stor ’feedback­fælde’, at man kommer til at give en generel vurdering i stedet for at sige noget konkret og brugbart:

”Lad os tage eksemplet med avisen igen. Måske kommer du til at sige til din kollega: ’Din tekst er sådan lidt tynd i det.’ Det er rigtig svært at stille noget op med. Det er noget andet, hvis du siger: ’Der er nogle steder, hvor teksten er lidt langtrukken, så man som læser står af.’ Især hvis du så kommer med tre eksempler på, hvor man kan forkorte den. Vi kommer alt for ofte til at fælde en dom, men det er den konkrete feedback, vi kan bruge til noget.”

MAN SKAL SAMTIDIG også være varsom med ikke at give for meget feedback. Eller rettere sagt, at man ikke tvinger feedback frem, når der

egentlig ikke er nogen grund til at give den, og der måske heller ikke er noget særligt ønske om feedback fra den, der skal modtage den.

”Den allerfedeste form for feedback er den, hvor vedkommende selv kommer og siger: ’Hey kollega, gider du ikke læse min tekst igennem? Jeg er lidt i tvivl, om de her tre afsnit holder.’ Så har både du og din kollega noget helt konkret at kigge på,” siger hun og fortæller, at vi ofte glemmer, at der er en modtager i den anden ende, som skal fordøje det hele.

”Vi kommer til at give alt for meget feedback. Den bliver for overvældende. Når man er den, der skal tage feed back ind og tænke over det og gøre noget ved det, har man brug for få ting ad gangen og gerne noget helt kort og præcist. Selv hvis man læser sin kollegas tekst igennem og tænker: ’Hold da kæft, det er helt håbløst’, er

”Mange tænker feedback, som at nu skal man sige noget kritisk eller noget dårligt. Men det kan lige så vel handle om at finde det, som ens kollega lykkes med.”

Katrine Kent, konsulent

det ikke det, man skal sige. I stedet skal man pille to ­tre ting ud, som virkelig vil kunne løfte produktet. Hvis man lister 12 punkter op, bliver man overvældet som modtager.”

Hvis man vil opbygge en sund feedback­kultur på sin arbejdsplads, bør man ifølge Katrine Kent lægge fra land med ’værdsættende feedback’. Det vil sige feedback, hvor vi fokuserer på, hvad vi er gode til, og hvad der virker.

”Mange tænker feedback, som at nu skal man sige noget kritisk eller noget dårligt. Men det kan lige så vel handle om at finde det, som ens kollega lykkes med. Eksempelvis hvad ens pædagogkollega gør godt med børnene. Hvis vi starter med værdsættende feedback, får vi skabt psykologisk tryghed. Man sænker skuldrene, og så er det meget nemmere også at være modtagelig for det, man kunne gøre lidt bedre.”

Man gør også klogt i ikke altid at proppe feedbacken ned i halsen på den, der skal modtage den, men i langt højere grad være på modtagerens præmisser, fortæller hun. Hun husker engang, hvor hun besøgte en arbejdsplads, hvor en person skulle holde et oplæg for de andre og gjorde det siddende. Efterfølgende hev en af hendes kolleger fat i hende og sagde:

”Jeg har lidt feedback til dig, hvis du har lyst til at få den på et tidspunkt?”

”Det vil jeg gerne,” sagde hun så, ”men ikke lige nu. Kan du komme forbi mit kontor senere?”

”Så kom han forbi kontoret senere og leverede feedbacken. Hun havde valgt stedet og taget imod invitationen, og han kunne så i ro og mag fortælle hende, at det ifølge ham ville virke bedre, hvis hun rejste sig, så man kunne mærke hendes kropssprog, høre hendes tonefald, og så formidlingen ville gå klarere igennem. Næste gang gjorde hun det på den måde, så alle på kontoret fik meget mere glæde af hendes oplæg. Det hele kom sig af, at han spurgte hende, om hun ville have feedback, hun tog så imod den på et tidspunkt, hvor hun havde tid og ro til at være modtagelig. Han kunne også have sagt det midt i det hele foran de andre, men det havde helt sikkert været en helt anden oplevelse for hende.”

HVIS MAN HAR en kollega, som ikke er særligt modtagelig over for feedback, er der ifølge Katrine Kent tale om et ledelsesproblem. I dag ligger det nemlig implicit i stort set alle jobbeskrivelser, at man skal kunne give og modtage feedback, også selvom det kan være svært og sårbart. Det kan være en god idé at være opmærksom på, hvilken type personlighed man giver feedback til, fortæller hun, men det er faktisk endnu vigtigere, at man selv tager ansvar for at lære at blive god til at modtage den.

”Det nytter ikke noget, at vi alle sammen bliver gode til at give feedback, hvis vi samtidig er så utrolig dårlige til at modtage den. Man har som kollega et ansvar for at blive en god modtager af feedback. Det betyder, at man lytter nysgerrigt og siger tak for indsatsen til den kollega, der har givet feedbacken, uanset hvor konstruktivt og smukt formuleret man synes, den er. Og vigtigst af alt skal man finde ud af, hvad der er af værdi i det her for én selv. Man behøver ikke at tage al feedback til sig.”

Når det kommer til at tage ansvar som modtager, betyder det også, at man skal være god til eksempelvis at sige: ”Jeg har faktisk virkelig svært ved at modtage feedback. Jeg har nogle gange brug for at gå rundt og fordøje det først. Så jeg skal nok vende tilbage, men jeg skal lige sove på det.”

”På den måde ved man som kollega, at man godt kan give feedback, men at man ikke kan regne med at få et positivt svar tilbage lige med det samme,” siger hun og nævner, at det modsatte også kan være tilfældet – at man er den type, der ikke kan holde ud at gå rundt om den varme grød, og derfor gerne vil have klar besked. Så længe man ved det som kollega, kan man handle ud fra det. Ifølge Katrine Kent må man derfor være sig bevidst: ”Hvad synes jeg er en fed form for feedback?” Det samme gælder for den enkelte arbejdsplads. Hvis man gerne vil ændre feedback­kulturen, bør man starte med strukturer og rammer, fortæller hun. Det er ikke nok bare at aftale, at ”nu giver vi mere feedback i hverdagen”, for så kommer det højst sandsynligt ikke til at ske. Så hvor, hvornår og hvordan gør

man det? Er det én gang om måneden?

Hver fredag morgen? Når man afslutter et projekt? Eller er det lynfeedback på daglig basis?

”Det kan være en god idé at tage det op allerede til næste personalemøde. Hvordan vil vi gerne give feedback? Man kan så prøve forskellige metoder af og finde ud af, hvad der fungerer i lige netop ens eget team. Det kan sagtens være, at man til sidst bliver så god til det, at man kan bryde sin praksis, men det er altid en god idé at starte med en ramme. På den måde gør man også feedback til en arbejdsopgave i sig selv og signalerer, at det faktisk er noget, man tager alvorligt på linje med alt muligt andet – fordi alle har gavn af det.”

Katrine Kents tre råd til at skabe en bedre feedback-kultur

1

Giv værdsættende feedback. Det kan man starte på med det samme. Det kan sagtens være, at man kommer til at formulere noget på en mærkelig og ukonkret måde –eksempelvis at ens kollega er fantastisk, uden man får fortalt hvorfor. Men i det mindste bliver ingen kede af det. Det er nemt at starte med den værdsættende feedback, og samtidig får man sat noget ind på kontoen i den psykologiske tryghedsbank.

2

Giv feedback på noget, du selv har set eller hørt. På den måde ved modtageren, hvad du snakker om. Alt for ofte ender feedback med at blive ukonkret, og så ender det hele i en diskussion, som ingen kan finde hoved og hale i. Nej, hvad har du hørt, og hvad har du set? Få det helt ned i gulvhøjde.

3

Tag imod feedbacken, og sig tak for den, men tag heller ikke alting for alvorligt. Spis lidt brød til. Hvis din kollega kritiserer dit arbejde, så husk på, at det jo bare er den kollegas perspektiv. Der kan være 27 andre perspektiver. Så tag den feedback, du kan bruge til noget. Lad være med at se al feedback som en sandhed om dig eller en sandhed om din opgaveløsning.

LOKALT

Ny formand i Industriens Pension

Formand for Forsikringsforbundets lokalafdeling i Industriens Pension Ole Christensen er gået på pension med udgangen af august 2025 og er samtidig stoppet som formand. Han sender nu stafetten videre til næstformand Mette Gotthardt. Ole Christensen har været formand for Forsikringsforbundet i Industriens Pension de seneste tre år, og Forsikringsforbundet takker ham for hans store indsats for medlemmerne.

Mette Gotthardt har overtaget formandsposten i Forsikringsforbundet i Industriens Pension den 1. september 2025, og hendes første opgave bliver at få valgt en ny næstformand i lokalafdelingen.

”Jeg glæder mig til at komme i gang og hjælpe vores medlemmer med overenskomstmæssige spørgsmål og styrkelse af arbejdsmiljøet. Jeg ser også frem til samarbejdet med de andre lokalafdelinger og Forsikringsforbundets fælles sekretariat,” siger Mette Gotthardt, der har arbejdet i Industriens Pension siden 2022.

↓ Ole Christensen, tidligere formand for Forsikringsforbundet i Industriens Pension, og lokalafdelingens nye formand, Mette Gotthardt.

Ny

næstformand i Lokal Forsikring

Cathrine Weirup Ludvigsen er valgt til ny næstformand i Forsikringsforbundet i Lokal Forsikring. Hun afløser Birgitte Andersen, der før sommerferien har besluttet at stoppe som næstformand. Forsikringsforbundet siger stor tak

for indsatsen til Birgitte Andersen. Cathrine Weirup Ludvigsen har siden januar 2024 arbejdet som skadebehandler i Lokal Forsikring. Hun tiltræder som næstformand, når hun er tilbage fra barselsorlov i slutningen af september 2025.

Spørg om OK25

Den nye fælles overenskomst i forsikrings- og pensionsbranchen (OK25) er trådt i kraft fra 1. april 2025 og gælder frem til foråret 2028. Du kan læse mere om OK25 i det forrige nummer af medlemsbladet Forsikring og på Forsikringsforbundets hjemmeside.

Husk, hvis du har spørgsmål om overenskomsten, kan du altid til skrive til:

OK25@forsikringsforbundet.dk

Kom i biffen 2For1

Køb 2 billetter for 1 billets pris pr. måned. Prisen er 145 kr., og du vælger selv tid, sted og film blandt alle Nordisk Film Biografer. Læs mere på pluskort.dk eller i PlusKort appen.

Psst! Der er også rabat på ekstra billetter og biografguf til filmen.

eller på pluskort.dk

Der tages forbehold for ændrede eller ophørte rabatter. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne i PlusKort appen

YNGRE MED ÅRENE

10. november 2025 kl. 17:00-18:45

Foredrag med Bente Klarlund

Ny forskning viser, at det gode lange liv ikke blot handler om kost, rygning, alkohol og motion, altså KRAM. Vi skal også have fokus på 4xS, altså søvn, stress, samvær og stoffer. Man vinder i snit 24 år ekstra, hvis man som 40årig begynder at leve efter KRAM + 4xS, og begynder man som 60 ­årig, får man 19 ekstra år at leve i. Alt er baseret på forskning og sund fornuft tilsat et stænk humor.

Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver jer den samlede opskrift på det lange sunde liv. I får ny viden om kost og motion, og I får viden om vigtigheden af at undgå unødig bekymring og at have fokus på det, der giver mening – familie, venner, frivillighed, optimisme, at tro på noget og opleve ærefrygt.

Om Bente Klarlund Overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hun er forfatter til mere end 700 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning.

Tre muligheder for at se foredraget

Auditoriet i Codanhus, Gl. Kongevej på Frederiksberg (begrænset antal pladser).

Se foredraget online – lige hvor det passer dig.

Se foredraget online sammen med dine kolleger til socialt arrangement i dit selskab.*

* Se, om Forsikringsforbundets lokalafdeling i dit selskab holder et arrangement, på Forsikringsforbundets hjemmeside.

Læs mere, og tilmeld dig:

ARRANGEMENTER

Få en bedre nattesøvn

Søvnspecialist Birgitte Hinz giver dig effektive råd og værktøjer til at få en bedre søvnrytme.

Onlinekursus

28. oktober 2025 kl. 17:00-19:00

Dette onlinekursus er til dig, som vil lære at falde i søvn, sove igennem og undgå for tidlige opvågninger.

Søvnbesvær hænger ofte sammen med stress. Mange mennesker begynder at sove dårligt i en presset eller stressfyldt periode. Det kan være tiden med småbørn, en vanskelig skilsmisse eller en presset periode på jobbet. Selvom tingene i dit liv er faldet på plads igen, kan den dårlige søvn blive hængende som en tillært dårlig vane – din hjerne har simpelthen lært at sove dårligt.

Kursusoversigt og tilmelding

Vi kigger nærmere på, hvad der skal til for at aflære dette reaktionsmønster og dermed etablere en bedre søvnrytme. Du får rig mulighed for at stille spørgsmål i løbet af foredraget.

Foredragsholder Birgitte Hinz står bag virksomheden ’Søvnskolen’ og har arbejdet med søvn og stress i mere end 15 år.

Forsikringsforbundets kurser og arrangementer er et gratis medlemstilbud.

På Forsikringsforbundet.dk kan du se en samlet oversigt over alle aktuelle kurser og arrangementer og tilmelde dig.

Skriv dig til jobsamtalen

Sådan skiller du dig ud fra bunken

Onlinekursus

2. oktober 2025 kl. 16:30-18.30

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan skrive en ansøgning, der får dig tættere på drømmejobbet. Du lærer også, hvorfor en ansøgning tager lang tid at skrive – selv med hjælp fra kunstig intelligens. Du får en huskeliste til det, der altid skal være i fokus –og hvad der aldrig nogensinde må stå i en ansøgning.

Hit med jobbet Research, taktik og målrettet netværk

Onlinekursus

7. oktober 2025 kl. 16:30-18:30

Drømmer du om et nyt job, men får du ikke helt rykket på det? Kurset sætter fokus på, hvordan du kan få inspiration til dit næste job, blive klogere på din markedsværdi og med små, men effektive skridt gå fra frustrerede tanker til målrettet handling. Og ja, vi sætter også fokus på kunsten at netværke.

Farvel til svedige håndflader Sådan får du styr på den svære samtale

Onlinekursus 22. oktober 2025 kl. 16:30-18:30

Få inspiration til, hvordan du bliver fremragende til at håndtere svære samtaler med din chef eller en kollega – og få gode råd til, hvordan du undgår svedige håndflader, svarer overbevisende på ubehagelige spørgsmål og øger sandsynligheden for måske ligefrem at føle, at de svære samtaler er blevet helt … lette.

”Jeg har mange modsatrettede følelser om min pension”

Ditte Hansen glæder sig til at arbejde mindre. Men hun elsker også at arbejde. Hun kan godt lide det gode liv, men hjemmefra er hun udstyret med livrem og seler og tjekker sin opsparing hver dag. Hvis hun dog bare kan begynde med at blive gammel – det var der nemlig ingen af hendes forældre, der gjorde.

NÅR JEG TÆNKER PÅ ORDET ’PENSIONIST’ , ser jeg nogle søde, gamle mennesker for mig. Jeg ser bedsteforældre. Jeg ser noget godt og rart. Nogle, der har tid. Jeg ser mig selv som barnebarn hjemme hos mine bedsteforældre. Det at komme derhjem, hvor alting bare handlede om de små ting. Den rigtige æggemad. Kærnemælken med sukker. Små ting, man havde tid til, og som var positivt og lystfuldt.

NÅR JEG VISUALISERER MIN EGEN PENSION , ser jeg også mennesker. Jeg ser min mand og mine børn. Og forhåbentligt også nogle børnebørn. Jeg ser mine venner, som jeg drømmer om at få tid til at se meget mere. Slappe af med dem. Tage på ferier sammen. Og spise ved langborde med mad i store fade. Solen skinner virkelig meget, når jeg ser det hele for mig.

MEN JEG HAR OGSÅ MANGE modsatrettede følelser om min pension. For på den ene side mistede jeg begge

mine forældre, før de blev pensionister. Så for mig er der også noget meget heldigt i at få lov at blive pensionist – altså simpelthen at få lov til at leve længe. Det gjorde mine forældre ikke, for de blev begge to syge i deres 50’ere. Derfor går jeg med et håb om, at jeg får lov til dét – at blive gammel.

PÅ DEN ANDEN SIDE HAR JEG OGSÅ et job, som jeg egentlig kan blive ved med at arbejde i. Jeg har mulighed for at drosle ned på en måde, så jeg laver mindre og ikke har en ni til fem­hverdag, men kan lave ting mere drypvist. Det vil jeg gerne gøre – og blive ved med. Jeg synes, mit arbejde er så sjovt. Det er aldrig det samme, og det er båret af ambitioner og vigtighed og lyst. Men jeg glæder mig til, at det en dag fylder lidt mindre. For det fylder rigtig meget i mit liv lige nu. Jeg har noget indbygget i mig, som gør, at jeg ikke er så god til at holde fri. Men i dét ligger også et håb om, at jeg kan finde den fred en dag. For jeg kan faktisk godt lide at have fri.

JEG KAN MÆRKE PÅ MINE EGNE

BØRN , at de er meget langt fra pensionen. Men alligevel er det noget, de allerede nu skal forholde sig til. Pludselig er de begyndt i jobs, hvor nogle af pengene går til pension, og de vil egentlig hellere have dem nu. Det er svært at forholde sig til fremtiden. Findes fremtiden? Hvordan ser det ud om 30, 40, 50 år? Hvad er pengene værd på det tidspunkt? Kan det betale sig at spare op?

SELV HAR JEG ALTID sparet op til min egen pension. Men det skyldes, at

jeg er sådan lidt livrem og seler­agtigt anlagt. Også fordi mit fag er så usikkert. Jeg er ikke på en fast løn. Jeg laver mit arbejdsliv selv hele tiden. Stykker det sammen af masser af jobs, masser af ansættelser hvert år. Derfor har jeg altid sparet op for at være sikker på at have en indtægt.

EGENTLIG ER JEG NOK MERE frygtsom end fornuftig. Og jeg er ret kynisk på den måde, at jeg ikke tager ting for givet. Jeg ved, tingene kan stoppe. Samtidig kan jeg godt lide det gode liv. Jeg kan godt lide at kunne spise det, jeg gerne vil spise, rejse derhen, hvor jeg gerne vil. Det vil jeg ikke begrænses i – slet ikke i min alderdom. Der skal være endnu mere plads til ikke at sidde og tælle mønter og tænke: ”Nej, vi har da ikke råd til at gå ud og spise.”

MIN FAR VAR ØKONOM , og det var med budgetter helt ned til frimærkerne. Der er blevet talt rigtig meget op i mit hjem. Altid med en konto til de forskellige ting. Det har jeg helt klart fået med mig. Jeg holder nok lidt for meget øje med min opsparing. Min søn, som også er blevet økonom, siger, at jeg skal slippe det og tage de lange briller på. Men jeg er sådan en, der kommer til at tjekke det dagligt.

Ditte Hansen

Født 1970, skuespiller, forfatter og instruktør. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1996, hvor hun mødte sin mand, Benjamin Boe Rasmussen, med hvem hun har to voksne børn. Fik sin filmdebut i Hella Joofs ’Oh Happy Day’ (2004) og begyndte i Cirkusrevyen i 2006. I 2015 udkom første sæson af tv-serien ’Ditte & Louise’, skrevet sammen med Louise Mieritz, hvor de to spiller over for hinanden. Makkerparret Ditte & Louise har siden både udgivet bøger og film, senest Netflix-filmen ’Sult’, der havde premiere den 26. februar.

MIN GAMLE MORMOR , Maja, som blev 97 og døde for to år siden, er et forbillede for mig. Til det sidste, siddende i rullestol, bevarede hun sit gode humør. Jeg tror vitterligt, hun var et lyspunkt for de ansatte på plejehjemmet. Hun havde altid en sjov bemærkning og var ekstremt vellidt. ”Neeej, nu kommer de med kaffen!” Og sådan noget er jo selvforstærkende. Det, man giver, får man igen.

DET VAR IKKE, FORDI HUN havde haft et let liv. Men jeg tror, hendes livsglæde kom af, at hun formåede at finde og se det gode i livet. Og ved en bevidsthed om, at livet netop er det hele – det er både godt og dårligt, og det er på sin vis også fint. Det mærker jeg også selv med alderen. Man kan træde tilbage og sige: ”Hov, nu bliver det svært igen. Hvordan er det nu, dét plejer at være? Det går over igen.” Livet har sin egen charme på den måde. Det er både godt og dårligt. Og når noget er sorgfuldt, er det jo altid, fordi det var vigtigt.

FREMTIDEN TILHØRER DEN, DER HOLDER

SIG OPDATERET

Er du en del af forsikrings- og pensionsbranchen?

Så er vores nyhedsbrev skabt til dig!

DU FÅR:

– Skræddersyet indhold – modtag kun dét, der er relevant for dig

– Info om relevante kurser og efteruddannelser – udvikl din karriere

– Nyt fra FOAK og FOAK-campus

– Invitationer til faglige events og netværk

– Eksklusiv indsigt i trends og tendenser i branchen

Tilmeld dig nu via QR-koden eller vores webside foak.dk, så du ikke går glip af de spændende nyheder fra Forsikrings- og pensionsakademiet!