FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021
TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Lars H. Knudsen
Medlemspejling:
Soloselvstæn dig? Nej tak! Hvordan ser Forsikringsforbundets medlemmer på deres fremtidige arbejdsliv: Bliver de overflødige, eller vil de blive i jobbet? Lader de sig lokke til at blive soloselvstændige? Eller er det lønnen, der kan få dem til at skifte job og måske tilmed branche? Medlemmerne giver svarene. Rundt omkring i denne udgave af Forsikring tales om soloselvstændige, og hvad det indebærer. Så lad os lige få rundet den af her: Nej, medlemmerne af Forsikringsforbundet går ikke og drømmer om at blive selvstændige agenter eller lignende. Og hvis de endelig skulle sige ’ja’, så stiller de store krav om tryghed, sikkerhed i jobbet og en ordentlig sjat oven i deres nuværende løn. 56 pct. af de næsten 400 medlemmer, der har svaret på medlemspejlingen, siger ’nej’ og ’aldrig’. Kun 3 pct. siger ’ja’, mens resten enten stiller store krav til den økonomiske gevinst eller ikke mener, at det er relevant for dem – nok på grund af den type job, de har. Af de næsten 21 pct., der måske vil overveje at blive soloselvstændige, mener 40 pct., at det skal give mindst 50 pct. oven i deres nuværende løn, mens yderligere 25 pct. vil kræve 100 pct. ekstra i løn. De godt 30 pct., der mener, at 25 pct. oven i lønnen er nok, har ikke tænkt på, at de så selv skal betale sundhedsforsikring, tandforsikring, pension og i øvrigt ikke tjener noget ved sygdom, barsel, børns sygedage og lignende. Regner man på det, så skal man mindst have 35 pct.
6
oven i lønnen, før der bare er kompenseret for disse goder. Næsten 80 pct. af respondenterne mener da også, at tryghed og økonomisk dækning ved sygdom mv. vil være afgørende for deres beslutning. Yderligere 75 pct. vil kræve et opsigelsesvarsel for aftalen på mindst ét år, så trygheden skal følge med, hvis de overhovedet vil overveje at tage imod et sådant tilbud.
Medlem:
Det bliver virkelig anderledes – vi kan slet ikke forestille os, hvor intelligente vores IT-systemer bliver, og hvad de kan håndtere
de. Hele 85 pct. anser dette som vigtigste eller næstvigtigste årsag. Den næste årsag på listen er, at man kan få en markant højere løn i et andet job: Det har næsten 22 pct. som førsteprioritet, mens 35 pct. har det som andenprioritet.
Medlem:
Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil der blive mere registrering, kontrol og mangel på tillid
Men hvad kunne egentlig få et medlem til at forlade sit job?
Næsten på samme niveau er, at man ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. Her skinner erfaringerne fra coronatiden nok igennem, idet medlemmerne vurderer en manglende mulighed for hjemmearbejde som potentielt afgørende årsag til at forlade jobbet. 26 pct. har dette som førsteprioritet, mens over 45 pct. har det som andenprioritet, så hjemmearbejde er populært.
Det er der meget stor enighed om, nemlig et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er stress, mobning, krænkelser eller tilsvaren-
Som fjerde vigtigste årsag til at forlade et job er, at de ikke kan udvikle sig i jobbet. Det har 16 pct. som førsteprioritet, mens over 44 pct.
Arbejdsmiljøet vigtigst
