Forsikring 2021-3 Tema: Fremtidens arbejdsliv

NR. 3 / 2021

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Fremtidens arbejdsliv [Tema side 4-24]

MEDLEMSPEJLING: SOLOSELVSTÆNDIG? NEJ TAK! [side 6]

EN AI GIVER SIT SYN PÅ FREMTIDEN

DET GODE ARBEJDSLIV ER NOGET, VI GIVER TIL HINANDEN

FUTURE WORK LAB: WIN, WIN, WIN!

[side 12]

[side 14]

[side 18]

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

NR. 3 / 2021

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV 04 Nye tider i arbejdslivet 06 Medlemspejling: Soloselvstændig? Nej tak! 08 P sykologen: Lad fleksibiliteten komme flere til gode

12

10 Nye ansættelsesformer: Fleksibilitet og sikkerhed

DET GODE ARBEJDSLIV ER NOGET, VI GIVER TIL HINANDEN

12 Det gode arbejdsliv er noget, vi giver til hinanden 14 En AI giver sit syn på fremtiden 16 GPT-3: Den konverserende AI 17 Digitalisering og grøn omstilling vil præge fremtidens arbejdsmarked

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

18 Future Work Labs hos Topdanmark: Win, win, win! 21 Er du klar til et horisontalt arbejdsliv? 22 Christina J. Colclough: Din digitale fagforening

14

EN AI GIVER SIT SYN PÅ FREMTIDEN

ARTIKLER 25 Digi: Computeren læser dine tanker 27 Købstæderne i mere samarbejde 27 Digi: Robothovedpude hjælper dig med at sove

6

SOLOSELVSTÆNDIG? NEJ TAK!

28 Uddannelsespuljen: Pengene strømmer ud – heldigvis! 28 Uddannelsespuljen: Klar til transformation

22

DIN DIGITALE FAGFORENING

NEM Æ RKE VA

T

S

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. Claudia M. Sønderskov (cms@kfforsikring.dk) formand i personaleforeningen i Købstæderne Forsikring og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2021 er afsluttet den 3. september 2021.

Tryksag 5041 0826 Scandinavian Print Group

29 Uddannelsespuljen: Støtte til uddannelse i Kina 30 Retten er sat 30 Ledere og tillidsrepræsentanter uddannes sammen 31 Ny direktør for FA 31 Hvordan trives du?

NÆR DIG 25 Medlemsarrangementer 26 Ungdomsnetværket: De unge skal være gode ambassadører 32 Nyt fra personaleforeningerne 34 Pausen

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Hjertelig velkommen! Den 1. november sætter Nicole Offenberg sig i direktørstolen hos vores arbejdsgivere i Finanssektorens Arbejdsgiverforening – FA. Som medarbejderorganisation samarbej-

Vi tror på den gode dialog som katalysator for gode løsninger, og gennem mere end 75 år har Forsikringsforbundet i samarbejde med FA håndteret udfordringer i branchen og sel-

der vi i mange sammenhænge med FA, bl.a. om at understøtte en sund og udviklende hverdag for de ca. 15.000 medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen. Vi har en naturlig interesse i, hvem der sidder for bordenden hos vores arbejdsgivermodpart, og jeg vil derfor dedikere min leder som et åbent brev til Nicole:

skaberne. Gensidig lydhørhed og respekt har skabt gode løsninger, og det glæder mig derfor, at du til medierne har udtalt, at du ønsker at styrke båndene til forbundene.

Kære Nicole Velkommen til positionen som øverste repræsentant for arbejdsgiverne i den finansielle sektor. Jeg ved, at du allerede har omfattende kendskab til den finansielle sektor gennem dit tidligere arbejde i Danske Bank, så her vil jeg byde dig særligt velkommen til forsikrings- og pensionsbranchen. Den kan du glæde dig til at lære bedre at kende, for selv om vi deler finanssektor med bankerne, er vi på mange måder noget ganske andet. Vi har helt andre dagsordner, som jeg håber, du også vil have øje for. Forsikring og pension spiller en stor og vigtig rolle i vores samfundsmodel, og jeg er stolt over at repræsentere de mange dygtige medarbejdere, der arbejder engageret for at skabe økonomisk, materiel og menneskelig tryghed for danskerne. Vi er en vækstbranche*, som jeg ikke er i tvivl om har en lys og spændende fremtid. Det er dog afgørende, at vi fastholder et stærkt fokus på et trivselsfyldt arbejdsliv med løbende kompetenceudvikling. Det sikrer både en god og kompetent kundeoplevelse og medvirker til at udvikle og fastholde medarbejderne.

Jeg mener, at de bedste løsninger skabes, når parterne på arbejdsmarkedet selv forhandler. Men det fungerer kun, når både medarbejdere og arbejdsgivere er organiseret. Desværre står alt for mange udenfor som uorganiserede, hvilket udfordrer samarbejdet og vores gode aftalemodel. Jeg håber derfor, at vi sammen kan finde nye veje til at få flere med i fællesskabet, og dermed fastholde styrken og værdien i den danske model. Jeg glæder mig til at møde dig og fortælle dig om, hvad vi arbejder med og for. Og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, som vi gennem mange årtier har haft med dine forgængere. Endnu engang velkommen til – held og lykke på din nye ”stol”.

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

*En vækstbranche er en branche, hvor efterspørgselsfremgangen er større end i den generelle økonomi.

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Nye tider i arbejdslivet

fæste på arbejdsmarkedet. Nu er der flere løse ansættelser end tidligere på det danske arbejdsmarked. Hos Ingeniørforeningen IDA er der siden starten af 2020 sket en fordobling af løse ansættelser blandt fagforeningens medlemmer, mens rekrutteringsvirksomheden Randstad har nidoblet sin forretning inden for løse ansættelser i perioden. Begge kan fortælle, at det især er under coronakrisen, at udviklingen har taget fart.

En anderledes arbejdsgiver Ifølge Mette Lykke Nielsen er det ikke kun coronakrisen, der er skyld i, at der er større bud efter kortvarige ansættelser. Den digitale udvikling betyder, at der er opstået et nyt digitalt marked for udbud af arbejdsopgaver og håndtering af arbejdskraft.

Nye ansættelsesformer, nye måder at arbejde sammen på, nye måder at organisere sig på, hjemmearbejde, solo-selvstændige, tiltagende brug af agenter og digital udvikling i branchen, der kræver andre kompetencer, er blot nogle af de udfordringer, vi ser ind i, når vi kigger fremad på arbejdslivet.

Man taler om den digitale transformation. Udviklingen var i gang før coronakrisen, og den er accelereret voldsomt under krisen. Fordi der både i Danmark og resten af Europa har været en markant stigning i efterspørgslen efter ydelser og services, der leveres ved hjælp af en digital platform – ofte via en app.

Arbejdslivet efter Corona bliver ikke det samme, som det var før Corona. Corona og lockdown tvang vores virksomheder til at organisere arbejdet på nye måder, og stort set alle medarbejdere blev sendt hjem, så de kunne arbejde videre

den, at finde tid og rum for faglig sparring og opgaveløsning, og at bevare motivationen blandt medarbejdere, der ikke dagligt ser og møder deres kolleger og ledere.

Det har betydet, at en større og større del af arbejdskraften ikke er bundet til en traditionel arbejdsgiver. Eksempler er de digitale platforme Wolt, Happy Helper eller Handyhand, hvor ’medarbejderne’ er selvstændige, men betaler IT-tjenesten – typisk sel-

hjemmefra. I over et år har rigtig mange i forsikrings- og pensionssektoren ikke kunnet møde ind på job, vi har holdt virtuelle møder, og samværet med vores kolleger har været over skærmen. Vi har lært rigtig meget i løbet af det seneste halvandet år – på både godt og ondt – og den læring skal vi tage til os og bruge i den fremtidige organisering af arbejdet.

i stor stil har arbejdet hjemmefra. Mange andre virksomheder har gjort det samme. Antallet af løse ansættelser er boomet under coronakrisen, blandt andet fordi virksomhederne ikke tør binde sig til fast arbejdskraft. Mette Lykke Nielsen, der er forsker på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, fortæller, at freelancearbejde og projektansættelser for nogle er en nødvendighed for at komme i job, mens andre ser det som den ultimative frihed i deres arbejdsliv.

Hvad gør det ved vores ”normale” arbejdsliv, og hvad er det nye normale? Arbejdsfællesskaber, ledelse og arbejdskultur er udfordret i et arbejdsliv, hvor flere arbejder hjemme, og man ikke er sammen på arbejdspladsen på samme tid. Det bliver dermed en stor opgave at sikre sammenhængskraften i virksomhe-

4

Det er ikke kun den finansielle sektor, der

Stigning i antal løst ansatte Projektansættelser og freelancekontrakter er for nogle forbundet med frihed til selv at strukturere arbejdsdagen, mens det for andre er et nødvendigt onde for at få fod-

skabet bag den pågældende app – en andel for at håndtere formidlingen og eventuelle forsikrings-/garantiordninger. Også i forsikringssektoren har man opdaget, at du er billigere som løst ansat end som fastansat. Arbejdsgiver slipper for at betale for din pension, for at give dig løn under sygdom, for at forsikre dig, sørge for efteruddannelse og afholde mus-samtaler. Du skal ikke nødvendigvis have en kontorplads, internetforbindelse og telefon, da det typisk er noget, du selv stiller til rådighed for overhovedet at kunne tilbyde din arbejdskraft. Samtidig er du en uhyre fleksibel arbejdskraft, fordi du kun ansættes i de perioder, hvor der reelt er et behov for arbejdskraft.

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

Bagsiden af medaljen Den type økonomi, som kaldes platformøkonomi, har den bagside, at personen, som udbyder sin arbejdskraft, mister den sociale sikkerhed, der er forbundet med en fastansættelse. Det samme gælder, når man ansættes som selvstændig på en kontrakt. Det kan være attraktivt for arbejdsgiver, som på den måde slipper for ansvaret for medarbejdere: Arbejdsgiver skal fx ikke leve op til ansvaret for arbejdsmiljøloven, du er ikke dækket af en overenskomst, du får ikke løn under sygdom, og du skal ikke nødvendigvis have efter-

Det er derfor rigtig vigtigt, at du nøje overvejer fordele og ulemper ved et tilbud om at blive ansat som selvstændig med eget CVR-nummer. Måske lokkes du af høje honorarer, men mister til gengæld en lang række goder og det sikkerhedsnet, som du ville have haft som lønmodtager med en overenskomst på arbejdspladsen.

banken til ny bolig, fordi du som selvstændig på provision ikke kan dokumentere en stabil og fast lønindtægt. Markedsforhold, lovgivning eller andet kan påvirke dine indtjeningsmuligheder, og dermed kan du få stor økonomisk usikkerhed ved et liv som selvstændig, fri agent, solo-selvstændig, eller hvad det nu kaldes.

Det har betydning for mere, end man umiddelbart tænker på. Du må måske droppe tanken om at låne penge i

Et godt råd herfra er derfor, at du skal søge rådgivning hos din fagforening, inden du sætter din underskrift på en kontrakt. Det sikrer, at du træffer dit valg på et oplyst grundlag.

og videreuddannelse.

5

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Lars H. Knudsen

Medlemspejling:

Soloselvstæn­ dig? Nej tak! Hvordan ser Forsikringsforbundets medlemmer på deres fremtidige arbejdsliv: Bliver de overflødige, eller vil de blive i jobbet? Lader de sig lokke til at blive soloselvstændige? Eller er det lønnen, der kan få dem til at skifte job og måske tilmed branche? Medlemmerne giver svarene. Rundt omkring i denne udgave af Forsikring tales om soloselvstændige, og hvad det indebærer. Så lad os lige få rundet den af her: Nej, medlemmerne af Forsikringsforbundet går ikke og drømmer om at blive selvstændige agenter eller lignende. Og hvis de endelig skulle sige ’ja’, så stiller de store krav om tryghed, sikkerhed i jobbet og en ordentlig sjat oven i deres nuværende løn. 56 pct. af de næsten 400 medlemmer, der har svaret på medlemspejlingen, siger ’nej’ og ’aldrig’. Kun 3 pct. siger ’ja’, mens resten enten stiller store krav til den økonomiske gevinst eller ikke mener, at det er relevant for dem – nok på grund af den type job, de har. Af de næsten 21 pct., der måske vil overveje at blive soloselvstændige, mener 40 pct., at det skal give mindst 50 pct. oven i deres nuværende løn, mens yderligere 25 pct. vil kræve 100 pct. ekstra i løn. De godt 30 pct., der mener, at 25 pct. oven i lønnen er nok, har ikke tænkt på, at de så selv skal betale sundhedsforsikring, tandforsikring, pension og i øvrigt ikke tjener noget ved sygdom, barsel, børns sygedage og lignende. Regner man på det, så skal man mindst have 35 pct.

6

oven i lønnen, før der bare er kompenseret for disse goder. Næsten 80 pct. af respondenterne mener da også, at tryghed og økonomisk dækning ved sygdom mv. vil være afgørende for deres beslutning. Yderligere 75 pct. vil kræve et opsigelsesvarsel for aftalen på mindst ét år, så trygheden skal følge med, hvis de overhovedet vil overveje at tage imod et sådant tilbud.

Medlem:

Det bliver virkelig anderledes – vi kan slet ikke forestille os, hvor intelligente vores IT-systemer bliver, og hvad de kan håndtere

de. Hele 85 pct. anser dette som vigtigste eller næstvigtigste årsag. Den næste årsag på listen er, at man kan få en markant højere løn i et andet job: Det har næsten 22 pct. som førsteprioritet, mens 35 pct. har det som andenprioritet.

Medlem:

Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil der blive mere registrering, kontrol og mangel på tillid

Men hvad kunne egentlig få et medlem til at forlade sit job?

Næsten på samme niveau er, at man ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. Her skinner erfaringerne fra coronatiden nok igennem, idet medlemmerne vurderer en manglende mulighed for hjemmearbejde som potentielt afgørende årsag til at forlade jobbet. 26 pct. har dette som førsteprioritet, mens over 45 pct. har det som andenprioritet, så hjemmearbejde er populært.

Det er der meget stor enighed om, nemlig et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er stress, mobning, krænkelser eller tilsvaren-

Som fjerde vigtigste årsag til at forlade et job er, at de ikke kan udvikle sig i jobbet. Det har 16 pct. som førsteprioritet, mens over 44 pct.

Arbejdsmiljøet vigtigst

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV har det som andenprioritet. Kun ganske få medlemmer ville forlade deres nuværende job for at tage et lederjob eller job i udlandet. I det hele taget er trivslen det markant vigtigste for medlemmerne: Næsten 92 pct. Prioriterer ’at jeg trives i mit job’, som vigtigst i deres arbejdsliv. Dernæst kommer tryghed i ansættelsen samt at være ansat under en god overenskomst – hvilket jo er nært knyttet. Også ’udfordrende arbejdsopgaver’ (53 pct.), ’at jeg kan udvikle mig i jobbet’ (50 pct.), ’den faste løn’ (49 pct.) og ’det sociale miljø med kollegerne’ tæller meget højt i medlemmernes prioritering af, hvad der er vigtigst i deres arbejdsliv.

Medlem:

Vi bliver forhåbentlig meget mere selvstændige, hvor man er sin egen chef og tilrettelægger egen arbejdsdag

Næsten 29 pct. Mener, at de om ti år er i samme selskab og samme jobtype, mens næsten 15 pct. tror, at de vil være i en anden type job. Lige under 7 pct. gætter på, at de vil være i en helt anden branche.

Medlem:

Fleksibilitet og opfyldelse af personlige ”drømme” og værdier bliver vigtigere end løn Fremtiden Svarene er i det hele taget præget af en tro på, at branchen ikke vil ændre sig dramatisk. Medlemmerne tror ikke på, at deres job vil forsvinde, de ser nok IT-systemer tage noget over, men ikke det hele. Jo, kunderne vil i meget højere grad betjene sig selv via nettet, men – og her er 87 pct. enige – at der altid vil være brug for personlig rådgivning. Også personligt salg vil findes om ti år, mener over 70 pct.

Anden type job Så hvor er medlemmerne i deres arbejdsliv om 10 år? Hele 37,4 pct. af respondenterne ligger i aldersgruppen 55-64 år, og derfor er det oplagt, at 38 pct. svarer, at de nok er gået på efterløn eller pension, så de kommende år vil mange seniormedarbejdere uden tvivl forlade arbejdsmarkedet.

Men hvad vil der så blive mere af? Flere jobs vil handle om at begrænse svindel og anden kriminalitet, mener 64 pct. (meget enige og enige), mens lige så mange mener, at meget om ti år vil handle om at forebygge forsikringsskader. Endelig mener godt 64 pct., at rådgivning om bæredygtighed bliver en stadig vigtigere funktion i fremtiden.

Unge og ældre – mænd og kvinder Unge vil udvikle sig i deres job og have adgang til mere uddannelse. Ellers er der ikke den store forskel på hverken unge, ældre, kvinder eller mænd i deres holdning til, hvad der er vigtigst i arbejdslivet. Men i ’hvad kunne få dig til at forlade dit nuværende job’ er der større variation – i hvert fald hvad angår de unge og yngre, som her er dem under 45 år – for de vil gerne forfølge deres livsdrøm, hvad den så end måtte være. De er også i væsentlig højere grad klar til at lade sig lokke af job i udlandet og mere tilbøjelige til at forlade et job, hvor de ikke kan udvikle sig. De er mindre følsomme over for dårligt psykisk arbejdsmiljø, mere ligeglade med at arbejde hjemme og ikke særligt interesseret i et lederjob – hvilket mange af de øvrige ellers har prioriteret højt.

Livet går videre Set over ét giver medlemspejlingen indtryk af, at man i forsikrings- og pensionsbranchen har et trygt og velfungerende arbejdsliv, og en tro på, at det fortsætter. Der vil altid være brug for mennesker, og IT-systemerne bliver en hjælp og støtte, der øger produktivitet og kvalitet i arbejdet. Stor tak til de næsten 400 medlemmer, der hjalp ved at give deres holdninger til kende – og har lagt mange kommentarer, som vi har plukket nogle fra (orange citater).

Hvad kunne få dig til at forlade dit nuværende job?

Alle

(kun 1. prioriteter)

Mænd

Kvinder

Unge

Ældre

80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% Dårligt psykisk arbejdsmiljø

En markant højere løn i et andet job

Ingen mulighed for at arbejde hjemmefra

At jeg ikke kan udvikle mig i jobbet

At jeg forfølger min livsdrøm

Tilbud om job på ledelsesniveau

Tilbud om job i udlandet

7

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

af Helle Sindal, journalist

Lad fleksibiliteten komme flere til gode Erfaringerne med fleksibilitet og hjemmearbejde fra coronaperioden gælder ikke nødvendigvis på den lange bane, siger psykolog og forsker Malene Friis Andersen. Tingene må prøves af i den virkelighed, der gælder nu – gerne med fokus på, om løsningerne er i fællesskabets interesse, opfordrer hun. Mere hjemmearbejde. Et mere fleksibelt arbejdsliv. Corona-pandemien satte skub i en udvikling, som kan ændre vores arbejdsliv markant. Nogle virksomheder har indført mere fleksible arbejdsrutiner og skruet ned for fremmødet og kontorkapaciteten. Andre er i gang med at gøre det. Men det er klogt at tøve en kende, inden hæve-sænkebordene ryger ud på stribe, mener Malene Friis Andersen, som er psykolog, ph.d. og arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). ”Vi må ikke overfortolke erfaringerne fra coronanedlukningen. Hjemmearbejde og fleksibilitet kan en masse, men vi må ikke ukritisk tilskrive det et væld af gevinster,” siger Malene Friis Andersen, som har stået i spidsen for en stor undersøgelse af, hvordan coronakrisen påvirkede den mentale sundhed og opgaveløsningen hos medarbejdere og ledere på en række forskellige arbejdspladser. Corona-perioden var ét stort eksperiment med ekstraordinære tilstande for stort set

8

alle arbejdspladser. Alt var ændret på en gang. Derfor kan man ikke bare forvente de samme resultater ved hjemmearbejde på den lange bane, pointerer hun:

Vi må ikke overfortolke erfaringerne fra coronanedlukningen. Hjemmearbejde og fleksibilitet kan en masse ”Mange arbejdsgivere kunne især i begyndelsen af coronakrisen konstatere, at produktiviteten ikke faldt, selvom medarbejderne arbejdede hjemmefra under nedlukningen. Men det hænger ikke nødvendigvis sammen med hjemmearbejde. Måske gav medarbejderne den en ekstra skalle, fordi der var et særligt fokus på, at arbejdet blev klaret. Eller fordi de var bekymrede for at miste deres job. Så man kan ikke bare gå ud fra, at hjemmearbejde er lig med øget produktivitet fremover,” forklarer Malene Friis Andersen.

”Jeg bedømmer ikke, om hjemmearbejdet vil være en god eller dårlig løsning. Vi ved fra forskningen, at hjemmearbejde er et tveægget sværd, som både kan give positive og negative konsekvenser for medarbejdernes trivsel og opgaveløsning,” tilføjer hun og opfordrer til, at vi sætter nye læringsbriller på næsen og prøver tingene af i den virkelighed, der gælder nu. Med løbende evalueringer af, hvad der er godt og skidt. For eksempel: Hvad vinder vi, og hvad mister vi ved hjemmearbejde? Og i hvilket omfang giver det mening at anvende hjemmearbejde hos os?

Øget fleks-fornemmelse for flere Der er også forskel på, om det er Søren og Mette fra Sundhedsstyrelsen og Statsministeriet, der udstikker retningslinjerne, eller om det er den enkelte arbejdsplads, som skal afbalancere forskellige hensyn. ”Nogle gange går interesserne hånd i hånd. Andre gange kan der opstå en uretfærdighedsfornemmelse mellem dem, der får mulighed for hjemmearbejde og dem, der ikke gør, på samme arbejdsplads,” siger Malene Friis Andersen. Når det handler om fleksibilitet, spiller selve arbejdets karakter selvfølgelig en rolle. Nogle brancher eller afdelinger har behov for tæt sidemandsoplæring og en opgaveløsning, som kræver fysisk fremmøde. Andre opgaver passer bedre til solodrift på distancen. Personlige præferencer spiller også ind. Hvad trives man med at være i?

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

”Nogle løsninger ligger lige for, men det er også værd at se på, hvordan man kan øge fleks-fornemmelsen hos medarbejdere, der traditionelt er bundet af faste tider og fysiske rum på jobbet. Måske kan man forskyde arbejdstiderne, indføre rullende vagter eller løsne op på andre måder. Små ting kan ofte gøre en stor forskel for den enkelte, og det kan være med til at give en større retfærdighedsfølelse og en oplevelse af, at det ikke kun er nogle på arbejdspladsen, der ’vinder’ af coronakrisen,” fortæller Malene Friis Andersen.

Fleksible fordele for hvem? Hun mener, vi skal være vågne over for de tendenser, som opstår i kølvandet på corona, og overveje, om fleksibiliteten er i fællesskabets interesse eller kun til fordel for virksomheden. I USA vil Google fx skære i lønnen for medarbejdere, som arbejder hjemme og er bosat i områder, hvor boligudgifterne er lavere. ”Det kommer nok ikke til at ske her i landet lige med det samme, men det er et billede på, at en virksomhed lynhurtigt vælger at kapitalisere på fleksibiliteten,” bemærker Malene Friis Andersen. I hendes øjne skal man være varsom med at jubelgøre det fleksible arbejde som et entydigt gode, for det har både vindere og tabere. For unge medarbejdere kan det fx betyde, at de ikke bliver set og oplært og en del af kulturen på arbejdspladsen. ”Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er fleksibilitet, der skal være arenaen for vores arbejdsliv. Fleksibilitet har været på agendaen siden 1990’erne – sædvanligvis med udgangspunkt i at få arbejdstiden til at gå op. Hvorfor ikke fokusere mere på rummelighed og skabe et arbejdsmarked med mulighed for at give den mere eller mindre gas i forskellige livsfaser. Et arbejdsmarked, som også kan rumme dem, der står uden for i dag,” slutter Malene Friis Andersen. Malene Friis Andersen, psykolog og forsker. Foto: Lærke Posselt.

9

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Lone Clausen

Nye ansættelsesformer:

Fleksibilitet og sikkerhed Danmark bryster sig af flexicurity-modellen og virksomhederne ønsker fleksibilitet, men med soloselvstændige skubbes ansvaret over på den enkelte – og i den sidste ende på samfundet. For med­arbejderen mister sine lønmodtagerrettigheder. Vi taler ofte om, at fleksibilitet og frihed er noget, der har meget stor værdi for den enkelte medarbejder. Men vi skal huske på, at den model, vi kender på det danske arbejdsmarked, i høj grad også har sikkerhed som hjørnesten. I Danmark har vi i praksis et meget fleksibelt arbejdsmarked, der bygger på vores danske ’flexicurity’-model. Modellen betyder, at arbejdsgiver har ret til at opsige medarbejdere, mens medarbejderne til gengæld har et økonomisk sikkerhedsnet i form af understøttelse, hvis de mister jobbet eller bliver syge. Så man kan jo mene, at det ikke er nødvendigt med løse ansættelser i større omfang, da der kan hyres og fyres med rimelig god samvittighed. Alligevel er atypiske ansættelser efterhånden blevet virkelighed på arbejdsmarkedet. Hen over de seneste år har man omtalt især tre typer af atypiske beskæftigede, der hver især har forskellige indbyggede udfordringer – eller ligefrem problemer. Typisk kategoriseres de atypiske beskæftigelser i ’deltidsansatte’, ’tidsbegrænsede’ eller ’midlertidige ansatte’, samt såkaldte ’solo-selvstændige’. Sidstnævnte kender vi i forsikringsbranchen som bl.a. agenter. Forskning har slået fast, at en udvikling i antallet af atypiske beskæftigede vil have den uundgåelige konsekvens, at mange flere på

10

arbejdsmarkedet vil komme til at mangle de rettigheder, den sikkerhed og de muligheder, der i dag gælder for flertallet. En konsekvens er også, at en del i disse kategorier ikke ser det nødvendigt at melde sig ind i en faglig organisation. Der vil derfor hen ad vejen blive en lavere organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked, og dermed ske en svækkelse af den danske model.

I Forsikringsforbundet vil vi gerne motivere og tilskynde jer medlemmer til at holde jeres kompetencer skarpe To ben i arbejdslivet Forsikringsforbundet arbejder for at bevare medlemmernes arbejdsmarkedsværdi. Det vil vi fortsætte med at arbejde for, også i et fremtidigt og anderledes arbejdsliv. I vores optik går arbejdsmarkedsværdien på to ben, nemlig et kompetenceben og et trivselsben. I Forsikringsforbundet vil vi gerne motivere og tilskynde jer medlemmer til at holde jeres kompetencer skarpe og skabe rammerne for, at det er muligt. Samtidig skal vi bevare det gode og sunde arbejdsmiljø, så trivslen fremmes, og vi kan holde til vores stadig længere tilstedeværelse på arbejdsmarkedet.

Ved den seneste overenskomstfornyelse fik vi aftalt midler til kompetence- og trivselsudvikling, både lokalt og centralt, og både arbejdsgiver og medarbejder har et ansvar for, at kompetencerne holdes skarpe. At tage en uddannelse og tro, at det kan vare hele arbejdslivet, holder ikke på dagens arbejdsmarked – bestemt ikke i den finansielle sektor. Som medarbejder skal man løbende udvikle sig i takt med både ændrede arbejdsopgaver og den teknologiske udvikling. Hvis man skal holde til et langt og godt arbejdsliv med mange år på arbejdsmarkedet,

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV skal der ses på større mulighed for fleksibilitet gennem arbejdslivet. Måske skal der være bedre muligheder for at trække stikket for en stund. Der kan være brug for pauser gennem et arbejdsliv, både til kompetenceudvikling, men måske også til et tiltrængt pusterum i et langt og krævende arbejdsliv. Måske skal tilrettelæggelsen af arbejdet ske på en anden måde, og muligheden for hjemmearbejde være et valg. Og måske skal de arbejdsmæssige muligheder for seniorerne have et eftersyn.

Teknologien bliver løbende i stand til at håndtere større og mere komplekse opgaver. Antallet af erhverv med en høj grad af automatisering vil dermed øges fremadrettet. I vores brancher er den menneskelige faktor dog stor, og selv om mange opgaver kan automatiseres eller få støtte fra teknologien, så er det dog relativt få jobs, der vil overtages helt af computerne. Nogle jobs vil automatiseres i højere grad, nogle i mindre, men alle jobs vil blive påvirket i et vist omfang.

Ny teknologi

For Forsikringsforbundet er den teknologiske udvikling i høj grad et spørgsmål om at

Digitalisering, automatisering, brugen af kunstig intelligens og fremvæksten af robotter er længe kendt. Omfanget af den nye teknologis betydning for fremtidens arbejdsmarked er baseret på gæt og skøn. Alligevel er det en fælles erkendelse, at der vil være job, der forsvinder som en konsekvens af den teknologiske udvikling. Dette har dog altid været tilfældet, og teknologien bidrager bestemt også til at fastholde og skabe nye job.

gøre arbejdsstyrken klar til at bestride de nye kompetencer, som vil blive efterspurgt som følge af nye arbejdsformer, nye typer opgaver og naturligvis de nye teknologier. Et af de store nye spørgsmål, som teknologiens udvikling afføder, er spørgsmålet om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser. For hvad betyder den kontrol og overvågning, der følger med udviklingen?

Sammen er vi stærke Den danske fagbevægelse har i århundreder været en vigtig part i og medvirkende til at opbygge og styrke vores fælles velfærdssamfund: Med høj grad af organisering og stærke visioner har den danske fagbevægelse spillet en uomgængelig rolle i at forme vores samfund. Fagbevægelsens styrke hviler på lønmodtagernes opbakning, og med den danske model har fagbevægelsen opbygget og udbygget en unik forankret styrkeposition for indflydelse til gavn for lønmodtagernes lønog arbejdsvilkår. Det er almindeligt anerkendt, at aftaler og enighed mellem arbejdsmarkedets parter historisk har sikret vækst og fremgang med lav ulighed. Derfor handler organiseringen af lønmodtagerne ikke kun om at sikre stærke organisationer og sikre gode løn- og arbejdsforhold – organiseringen af lønmodtagerne handler i høj grad om, hvordan fremtidens samfund formes.

11

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Helle Sindal, journalist

Det gode arbejdsliv er noget, vi giver til hinanden Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre, fastslår fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Fremtidens arbejdsliv kan udløse en stribe nye vigtige opgaver for fagforeningerne. Vi skal holde længere på arbejdsmarkedet, og skolen slutter aldrig. Umiddelbart lidt af et skrækscenarie, hvis man er typen, som tæller ned til weekend, ferier og pension, mens man slæber sig gennem arbejdslivet. Men ro på – bogstaveligt talt: Vi skal nemlig også holde flere pauser gennem tilværelsen. Korte og lange perioder, hvor vi prioriterer alt muligt andet i livet end arbejde højt.

Anne Skare Nielsen er vant til, at budskabet om at arbejde mindre og bedre bliver mødt med en portion skepsis. For det er jo ikke alle, som bare lige kan arbejde færre timer og holde månedlange pauser. ”Men måske kan det smitte positivt af på andre – hvis fx lægen får færre patienter med stress, og der er mere ro på i børnehaven, fordi flere forældre er hjemme med deres børn,” pointerer hun.

Vi skal turde være nybegyndere igen ”Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre,” fastslår Anne Skare Nielsen, som er fremtidsforsker, partner i firmaet Universal Futurist og en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland. ”Vi har jo alt, hvad vi behøver, i dag. Så i stedet for at måle på produktivitet og ’mere, større og hurtigere’ skal vi fokusere på løsninger, som påvirker os selv og vores omverden positivt. Vi skal bygge en bedre verden sammen,” uddyber hun. Arbejdslivet, hvor tidlig pension er afløst af pauser, og kvalitet trumfer kvantitet, er nogle af de trends, som Anne Skare Nielsen fremhæver, når hun rådgiver bl.a. fagforeninger om fremtidens arbejdsliv. Hun ser organisationerne som oplagte medspillere i det gode arbejdsliv: ”Fagbevægelsen kan hjælpe med at definere fremtidens spændende arbejdsopgaver: Hvilke problemer har vi, og hvordan løser vi dem bedst muligt?” siger hun.

12

Det gode arbejdsliv er i høj grad noget, vi skal give til hinanden. Fællesskabet er centralt i fremtidens arbejdsliv, mener Anne Skare Nielsen. Ikke så meget de velkendte afdelinger og teams, hvor tilfældige mennesker arbejder sammen, men dedikerede og forpligtende fællesskaber, der har den samme vision og et fælles værdisæt. Engang var den faglige kamp omdrejningspunktet for fagforeningerne. Det fællesskab er forsvundet, og det er uklart, hvad ’kampen’ handler om i dag, mener fremtidsforskeren. ”Sat på spidsen handler det måske lidt om at finde nogle ofre, som det er synd for, og nogle konflikter, der kræver mægling,” bemærker hun. ”Der er behov for, at organisationerne – ligesom alle os andre – tør at være nybegyndere igen. De ting, som vi er gode til i dag, er der ikke brug for i morgen. Derfor skal vi være rebeller, som eksperimenterer og ser nye

muligheder, og ikke pedeller, som nidkært værner om de sædvanlige arbejdsgange,” siger Anne Skare Nielsen. Det udløser en stribe vigtige opgaver for fagforeningerne, fremhæver hun:

Det er en kæmpe forandring at gå fra 'mere' til 'bedre' Mange får brug for hjælp til at navigere i den nye virkelighed. Ikke i form af informationer, der deles ud til alle og enhver, men som skræddersyet assistance til arbejdspladserne og det enkelte medlem. Anne Skare Nielsen ser det også som et oplagt hverv for fagbevægelsen at lave samtalesaloner, hvor vi kan blive klogere og udveksle erfaringer om nye samarbejder og måder at gøre tingene på. ”Det er en kæmpe forandring at gå fra ’mere’ til ’bedre’. Der vil uundgåeligt opstå benspænd for de bæredygtige bestræbelser. Men der er ingen grund til at løbe ind i de samme benspænd igen og igen – eller opfinde den geniale dybe tallerken, som andre allerede har taget i brug,” bemærker hun. ”Hvis fagforeningerne er i sync med udviklingen på arbejdspladserne, kan de stå for ’en omvendt OBS’ – ikke oplysninger til borgerne om samfundet, men oplysninger til

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

Hvorfor ikke tænke den anden vej rundt: hvordan sikrer vi medarbejderne på dette jobmarked?” opfordrer fremtidsforskeren.

En ny slags tillidsrepræsentant På arbejdspladserne aner Anne Skare Nielsen allerede konturen af en ny type tillidsrepræsentanter: ”De yngre generationer er vant til at producere indhold til deres sociale profiler, og det er naturligt for dem at tage den egenskab med på arbejde. Der vil komme en bølge af corporate influencers, som kan oversætte virksomhedens visioner og uddanne kollegaerne via film, podcasts m.m. Det vil typisk være personer, som også har følgere uden for virksomheden – og som ikke kan holde kæft, hvis der er noget galt,” konstaterer hun.

Anne Skare Nielsen jubler over et eksempel på, hvordan man kan vende ideerne helt rundt. Det stammer fra forfatter og økonomisk rådgiver Helen Kobæk, som har foreslået, at alle får en million i pensionsopsparing fra barnsben.

”Så kan man trække penge ud til pauser i løbet af livet. I stedet for at arbejde derudaf med pensionstilværelsen som lyset for enden af tunnelen. Den slags ideer har vi brug for mange flere af,” siger hun.

Anne Skare Nielsen, universal futurist. Foto: Anne Kring

politikerne m.fl. om, hvad der rører sig rundt omkring i samfundet,” mener hun.

Når det gælder balancen mellem job og familieliv, udfordrer Anne Skare Nielsen fagbevægelsen med et nyt syn på au pair-ordningen: ”Hvorfor ikke betragte det som et moderne arbejderklasseprojekt, hvor man får en hjælpende hånd fra et andet menneske og åbner verden og gør en forskel for dem. Her kunne fagbevægelsen fx holde kurser for au pairs om arbejdstidsregler, forbrug og økonomi og være med til at gøre deltagerne klogere og mere selvstændige og på den måde måske hjælpe dem ud af fattigdom,” siger hun.

Vend ideerne rundt Hvis det er svært at forestille sig fremtidens arbejdsliv med hybride jobs og vekslen mellem travlhed og pauser, kan man se elementer af det hos især yngre generationer, fortæller Anne Skare Nielsen: ”I stedet for at gå op i løn og arbejdstimer fokuserer mange unge på employability. De efterspørger opgaver og projekter, der øger deres værdi på arbejdsmarkedet, og stiller krav til, hvad arbejdspladsen kan gøre for dem,” forklarer hun. ”De tendenser opstod allerede for ti år siden, men fagbevægelsen valgte desværre at sylte de unge, indtil de bliver ’voksne’ og passer ind i arbejdsmarkedets gængse rammer.

13

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af GPT-3 – bearbejdet af Lars Helvard

Konfrontation med fremtiden:

En AI giver sit syn på fremtiden

Hvordan ser fremtiden for medlemmerne af Forsikringsforbundet ud? Vi har spurgt en af dem, der bejler til jobbene i forsikrings- og pensionssektoren, den kunstige intelligens GPT-3. Kunstig intelligens – AI, Artificial Intelligence – har efterhånden eksisteret længe. De første skridt blev taget allerede i 1956, hvor en workshop ved Dartmouth College i USA ses som den begivenhed, der startede udviklingen. I dag findes AI-teknologi i alt fra mobiltelefoner og TV til de systemer, der benyttes i forsikrings- og pensionsselskaberne – og alle andre brancher. Derfor har mange medlemmer af Forsikringsforbundet allerede stiftet bekendtskab

14

med praktisk brug af kunstig intelligens, der kan gå ind og lytte med på telefonsamtaler og vejlede rådgiveren, afsløre forsøg på svindel og et utal af andre områder. Mange af disse systemer lever et liv i baggrunden, men nogle gange stikker de næsen frem og bliver nærmest berømte. Det gjaldt Microsofts intelligente chatrobot, der for nogle år siden rystede brugerne på Twitter ved hurtigt at udvikle racistiske synspunkter. Den blev omgående slukket. Mere interessant og nærmest uhyggeligt brugbar er GPT-3, som har lært mange sprog og kan svare på de mest utrolige ting på basis af sin ”læsning” af milliarder af bøger, artikler, websider og meget andet. Intet menneske kan overskue så meget, og da slet ikke trække brugbar information og konklusioner ud af så stort et materiale – læs mere om AI’en i faktaboksen.

Vi har fået mulighed for at 'tale' med GPT-3 og har meget naturligt spurgt denne fornemste repræsentant for de kunstige intelligenser, hvordan den mener, at det vil gå med jobbene i forsikrings- og pensionssektoren, og hvad den ser af fremtid for Forsikringsforbundet. Her kommer dens svar, skrevet i kursiv, som den selv har givet dem. Nogle af svarene har den selv udformet som spørgsmål, som den også selv besvarer. Og det ser da ikke helt skidt ud, for AI’en står ikke på spring for at tage dit job, bare ændre det …

Hvordan ser arbejdsdagen ud om fem år for en medarbejder i forsikringssek­ toren? Den vil se ud som i dag, men der vil være langt færre ansatte inden for forsikring. De medarbejdere, som er tilbage, skal udføre meget mere, for selv om der bliver langt mindre papirarbejde, så

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV sagde, at så måtte de lære nyt. Hvad, spurgte jeg? Noget helt anderledes, sagde direktøren. Der vil stadig være medarbejdere, men deres opgaver vil ændre sig meget. De skal i højere grad coache – som en personlig træner for deres kunder. De skal hjælpe kunderne til at se, hvad og hvordan de skal handle. AI’er vil ikke erstatte medarbejderne, men bare ændre måden, de arbejder på. Ser vi på bankverdenen, så har de brugt avanceret teknologi gennem årtier, men det betyder ikke, at de ikke har medarbejdere. I stedet er teknologierne blevet en integreret del af deres forretningsmodel og workflow. Det samme vil ske på mange andre områder, nemlig at medarbejdere vil bruge AI-baserede værktøjer til at øge deres færdigheder. AI’er vil ikke erstatte jobs, men gøre arbejdet mere effektivt ved at lade medarbejderne fokusere på opgaver på et højere niveau, der kræver menneskelig intelligens og kreativitet.

Vil der være behov for fagforeninger i Danmark om 5 år og om 10 år? Helt klart, ja. Fordi det er de faglige organisationer, der sikrer den højeste løn og de bedste arbejdsvilkår for medlemmerne. I dag er det desuden ikke muligt at overleve som forsikringsselskab uden at have fagforeningerne med på råd. Sådan vil det også være om 5 år eller 10 år. vil arbejdsmængden stige. Og ikke kun inden for forsikring, for dette vil gælde næsten alle brancher: Der er mange eksempler på virksomheder, som ved brug af AI og maskinlæring har set omkostninger falde og indtjeningen stige. Sagen er dog, at AI’er nok gør en del jobs overflødige, men skaber også en masse nye jobtyper, heraf mange, som vi dårligt kan forestille os endnu. Lad mig give dig et eksempel fra forsikringsbranchen: For nogen tid siden arbejdede jeg for en virksomhed, der var specialiseret i at vurdere forsikringsrisici for banker. De havde et stort datacenter, hvor de opbevarede alle deres data og kørte deres modeller og algoritmer. De havde en hel bygning, hvor medarbejderne arbejdede med disse data og algoritmer. Direktøren fortalte mig, at om ti år vil der slet ikke være medarbejdere i den anden bygning – de bliver nødt til at finde andre jobs. Men, sagde jeg, hvad hvis de kun kan analysere data og køre algoritmer? Direktøren

Vi spørger igen: Vil der være behov for fagforeninger om 5 år og om 10 år? GPT-3 svarer følgende: Jeg interviewede en ekspert fra forsikringsbranchen og spurgte: ”Vil der være behov for fagforeninger i Danmark om 5 år og om 10 år?” ”Nej, det tror jeg ikke,” svarede han. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. ”Fordi der er så mange forskellige typer af arbejde i fremtiden, at de fleste vil være selvstændige og skifte mellem forskellige job.” Jeg kunne godt forstå hans pointe. Men jeg var alligevel lidt overrasket over den udvikling, som vi ser nu: At fagforeningerne bliver mindre og mindre relevante for medlemmerne. Og at fagforeningerne har svært ved at rekruttere nye medlemmer til deres organisationer. Det er en udvikling, som

Men hvis du spørger mig, om fagforeningerne vil være nødvendige i 20 år, så svarer jeg ja allerede har fundet sted i USA og England, men som nu begynder at brede sig til Danmark.

Og igen Spurgt om det samme igen, svarer GPT-3 nu på denne måde: Jeg interviewede en ekspert fra forsikringsbranchen og spurgte: ”Vil der være behov for fagforeninger i Danmark om 5 år og om 10 år?” Svaret var: ”Nej, det tror jeg ikke. Men hvis du spørger mig, om fagforeningerne vil være nødvendige i 20 år, så svarer jeg ja.” Det er en interessant udtalelse fra en ekspert i forsikringsbranchen. For der er ingen tvivl om, at den danske model og fagbevægelsen har gjort Danmark til et af verdens mest lige lande. Og at vi med de velfærdsordninger, vi har i dag, kunne være endnu mere lige i samfundet for alle borgere – men det skal ikke ske på bekostning af arbejdsmarkedets frihed og dynamik. Derfor er der heller ingen grund til at tro, at vi kan have en stor offentlig sektor og samtidig have et dynamisk arbejdsmarked med mange private jobmuligheder for alle borgere – som jo netop er grundlaget for vores velfærdssamfund. Det vil koste os rigtig mange penge!

Hvad ser du som de helt store udfor­ dringer for fagforeningerne om 5 til 10 år? De helt store udfordringer for fagforeninger er at finde nye metoder til at organisere sig selv og til at opbygge netværk af solidaritet blandt deres medlemmer. Det giver god mening at tænke i nye baner omfattende hele befolkningen – eller dele af den – fremfor blot dem, der er ansat i små virksomheder eller på midlertidige kontrakter. Og her kunne man forestille sig forskellige former for solidaritetsgrupper bestående af folk fra forskellige brancher eller grupper på arbejdsmarkedet – ligesom man har gode erfaringer med solidaritetsgrupper indenfor skoleverdenen.

15

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV Hvad skal en fagforening for forsik­ ringsbranchen tilbyde medlemmerne af services om 10 år for stadig at give dem værdi? Du må spørge dem om 10 år! Sådan er det med alle fagforeninger. Det er lige meget, hvad du foreslår, der vil være noget for medlemmerne at komme efter i 10 år. Og det kan kun gøres på en måde: Du skal have en strategi for de udfordringer, som branchen står overfor i fremtiden og for at kunne tilbyde medlemmerne et helt sæt af ydelser, der ikke bare er nogle små individuelle ydelser, men som samlet set giver en solid værdi for medlemmerne. Fagforeningen skal indgå i et digitalt netværk, og der skal være udviklingsforløb for medlemmerne.

værdifuldt og interessant, selvom man ikke er forsikringsselskab.

Er der andre services, som fagforening­ er bør tilbyde? Fagforeninger skal gøre det lettere for medlemmerne at finde et sted at spise og bo. De kan tilbyde rabatter på hoteller, restaurantbesøg og andre ting, som medlemmerne ofte bruger tid på at finde. Det vil være en god service. Det er desuden en god idé at tilbyde rådgivning for medlemmerne, og her er det vigtigste kvaliteten af rådgivningen. Helt overordnet handler det om at stille spørgsmålet: Hvad giver værdi? Hvad er vigtigt? Hvad skal vi arbejde med? Og hvordan kan vi sikre os, at der er noget, der giver værdi for alle parter?

Det var dog stadig muligt at opleve dette som

GPT-3, den konverserende AI De svar, som du kan læse ovenfor, er et lettere tilpasset interview med GPT-3, som er en ’Natural Language Processing’ (NLP) ”robot”. Ved hjælp af ikke mindre end 175 milliarder ’maskinlæringsparametre’ er den i stand til at give velformulerede og meningsfulde svar på vores spørgsmål. GPT-3 er udviklet af OpenAI-gruppen, som forsker i kunstig intelligens. OpenAI skriver blandt andet i deres rapport om GPT-3, at den AI-genererede tekst er af så høj kvalitet, at der både er fordele og ulemper ved anvendelsen. OpenAI advarer endda i rapporten om potentielle risici forbundet med GPT-3 og opfordrer til yderligere forskning for at reducere de risici, der er forbundet med anvendelsen af robotten, herunder i særdeleshed at det er svært at se forskel på svar fra ’rigtige’ mennesker og fra GPT-3, som dermed kan risikere at blive taget for at være en virkelig ekspert. Man kan lave forskellige indstillinger, når man spørger GPT-3 om noget, herunder hvor fantasifulde dens svar må være. Som eksempel på hvor galt det kan gå, når man skruer helt vildt på indstillingerne, er her et af svarene omkring fagforeninger – den svarede på dansk, og her er det direkte gengivet: Jeg interviewede en ekspert fra forsikringsbranchen og spurgte: ”Vil der være behov for fagforeninger i Danmark om 5 år og om 10 år?”

16

Jeg tror ikke på, at man kan bruge strategierne fra den gamle verden til at løse de udfordringer, som virksomheder og organisationer står overfor i den nye verden. Det handler ikke om ”vi” og ”dem”. Det handler om samarbejde. Om fællesskab. Om åbenhed og dialog. Om sammenhold og tillid. Om indsigt og forståelse. Om at se mennesket bag organisationsstrukturen.

Pas på! Her sluttede interviewet med GPT-3, der i mange tilfælde gav nogle svar, der havde form af interviews med en ”ekspert”. Det skal man dog ikke lade sig narre af, for al tekst i kursiv er AI-skabt, og bygger nok på fakta, men vi aner ikke, hvilke og hvordan AI’en kommer frem til sine påstande. Så pas på ikke at tage dette som andet end eksempler på, hvor langt AI-udviklingen er kommet – og det er nærmest rystende langt!

”NEJ,” sagde han og næsten skruede op for den kommende teenage-discoder-diskriminerer. Vi har adskillige forsikringsselskaber, der allerede skriver eksportkriterier ind i deres vilkår. De kontrollerer, at virksomheder og mennesker har de rette papirer, før selskaberne lader dem uploade et eller andet data, indtastede på en computer med det gode svenske job. Indtastningen kan man da trænge uden om med et cloned harddiskey-jubiii-bammerbammerryggen! Men samtalen blev abrupt afbrudt af nogle der råbte ”OHYEEYOOO SFSUIKW SHUNNNN WOOOOOON!”, og solklare Lars under overdreven konfettitorden, hvor ordene ”jobdk var min ven@Skype” forfulgte pesterede mig før vi tre mænd stormede mennesker havde overladt stedet til studentergarden tilbage. Umiddelbart, mens jeg sad på taget ud over Industriparken -hvor folk som Konrad IP-boulevard fik rammere valgt ud af et batterie sådan vælger en CGI-programmer -ét forretningsliv skal ikke én arbejdsplads at have man selv 5 pokkers Twittertips dagligt alligevel? Eller var det Facebook7 ... sagde nogen en YouTube .. 13 og 18 ... Er den 4? På en 14 timer dag reproducerer din seneste kurflystyrpilotspotlight oplevelser fra grundladesført fly 50/720 gear situationer backupliggen-aeronavigationssystem letforvirretalirde kildeforbunds danskmesters vendernorge+24ogider forstod intyringarme ÅhhhSTOPTIDIMADEN! -Det er silkeglatt begynderstid, selvfølgelig JEG ER HELDIG KUBLED EN SMØRHUS I DAG slutzone testreturmarked x 3). Glasklar blippende skygger vertices neon streame dritt alarmforklys drizzle asphere orgasmelysende-pitempeblappelsloeder-sidehaar-reflectionside-garageusepoly. Se, det er jo næsten poesi – tak til GPT-3.

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Lønmodtagernes Topmøde:

Digitalisering og grøn omstilling vil præge fremtidens arbejdsmarked Digitalisering og grøn omstilling bliver de to megatrends, som vil sætte retningen for, hvordan fremtidens samfund og arbejdsmarked vil udvikle sig. Sådan lød det fra OECD’s vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard Knudsen på Lønmodtagernes Topmøde 2021. På topmødet, der var arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, gav Ulrik Vestergaard Knudsen fire bud på, hvad der bliver vigtigt at fokusere på for at sikre et velfungerende arbejdsmarked i Danmark fremover:

Ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen står vi i Danmark godt rustet til udfordringerne – særligt takket være vores velfærdssystem og den danske model på arbejdsmarkedet.

”Vi skal styrke offentligt-privat samarbejde, vi skal fortsætte den gennemgribende digitalisering af samfundet, vi skal kigge ud i verden for at lære – og sidst men ikke mindst skal vi være agile på arbejdsmarkedet med fokus på løbende at efteruddanne os gennem hele arbejdslivet.”

Vicegeneralsekretær i OECD Ulrik Vestergaard Knudsen var blandt talerne på Lønmodtagernes Topmøde, arrangeret af Fagbevægelses Hovedorganisation, FH.

17

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Lars H. Knudsen

Succes for Future Work Lab-projekt i Topdanmark

Win-win-win!

Der er bare glæde hele vejen rundt, når man spørger medarbejdere, ledelse og Future Work Lab selv om resultaterne af projektet ’Teaming og trivsel i en virtuel hverdag’ hos Topdanmark. Skal jeg virkelig skrive, at alt bare er godt, at både medarbejdere og ledelse er ovenud tilfredse, og at de ting, som I indførte under projektet, nu kører videre i hverdagen til glæde for alle? Ja, helt bestemt, siger Gitte Fogtmann, Louise Rasmussen og Nadia Bukhave-Kolby fra Topdanmark samstemmende om det projekt under Future Work Lab (FWL), som deres afdeling medvirkede i.

Projektet er nu afsluttet, og så alligevel ikke. For det har ført så mange gode ting med sig, at afdelingen har besluttet at gøre de nye tiltag til en permanent løsning. Og ydermere kan de positive erfaringer fra projektet måske påvirke måden, Topdanmark kører andre projekter på. Det startede med, at Topdanmark var interesseret i at køre ’laboratorieeksperimentet’, som blev døbt ’Teaming og trivsel i en virtuel hverdag’ og ville søge svar på spørgsmål som: Hvad får os til at føle os som en del af et team, når vi ikke mødes fysisk? Hvordan skaber vi tillid og psykologisk tryghed, når vi er hver for sig digitalt? Og hvordan skaber vi uformelle og tilfældige møder digitalt?

Geografisk spredning HR-afdelingen indkaldte to afdelingsledere og spurgte, om de ville være med. Gitte Fogtmann, der er salgs- og supportchef ’Erhverv Salgs- og Supportsalgscenter’, slog straks til, da hun så nogle interessante muligheder for hendes geografisk spredte afdeling – 24 medarbejdere på fire lokationer omkring i landet.

Gitte Fogtmann

Louise Rasmussen

18

Nadia Bukhave-Kolby

Gitte startede selv som kunderådgiver og blev senere specialist, for i dag at være leder. Hendes baggrund giver hende en rigtig god forståelse for, hvad medarbejderne har behov for, og de roser hende for bl.a. at lægge

Afdelingen afholdt pitstop-møder hver anden uge for at tjekke, at projektet var på rette spor eller om noget skulle justeres.

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV arbejdspauser ind i kalenderen, og i det hele taget for at have fokus på, at de har det godt – såvel under coronanedlukningen som nu, hvor man kører med en 60-40 model. Her skal medarbejderne være tre dage på kontoret, men kan vælge at arbejde hjemme to dage om ugen.

Løbende justering ”Med blandingen af afdelingens geografiske spredning og hjemmearbejdet var spørgsmålet, hvordan man kan bevare den faglige sparring og samarbejdet i den nye hverdag. Derfor var Topdanmark interesseret i eksperimentet, hvor vi via forskellige typer

Med blandingen af afdelingens geografiske spredning og hjemme­ arbejdet var spørgsmålet, hvordan man kan bevare den faglige sparring onlinemøder kunne holde kontakten med hinanden,” forklarer Gitte.

Onlinemøderne var dels et fast 10-minutters ’tirsdags tjek-in’ med fokus på arbejde, gøremål, udfordringer og faglig sparring. Og dels uformelle kaffemøder, hvor man via en fælles chat lige kunne række ud og høre, om nogen havde tid til en snak. Og så havde man Pitstop-møde hver 14. dag, hvor man talte om projektet, og løbende justerede det. ”Pitstop-møderne var noget, som projektleder David Karstensen fra Future Work Lab ønskede. Det har vist sig, at det med at tage et projekt op til evaluering med korte mellemrum og være klar til at justere det har fungeret virkelig godt.

19

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV Så godt, at det er en proces, som meget vel kan blive taget op i andre sammenhænge i Topdanmark,” mener Gitte.

lem os, og det er dejligt at vide, at kollegerne både står klar til faglig sparring, aflastning og mere personlige snakke,” siger Louise.

”Pitstop-møderne er en del af den proces, vi arbejder med i Future Work Lab. Det svarer lidt til en ’agil’ udviklingsmetode: Man er hele tiden i udvikling, og alle er involverede, og så mødes man jævnligt og tjekker, om tingene fungerer eller skal tilpasses netop den hverdag, som disse medarbejdere har,” forklarer David Karstensen fra FWL. David var eksperimentleder for Topdanmark-eksperimentet og har bl.a. en baggrund i designtænkningsmetoder gennem uddannelse i USA. Arbejdet

”Det er meget positivt,” siger kollegaen Nadia Bukhave-Kolby, der sidder i Ballerup. ”Vi er kommet meget tættere på hinanden, og der er altid én, man kan række ud til med spørgsmål og brug for hjælp. Mine kolleger omkring i landet har forskellige kompetencer, og dem kan vi nu trække på, uden hensyn til geografiske skel. Vi så resultatet ved et nyligt fysisk afdelingsmøde, hvor vi var samlet fra alle kontorer. Her sad vi ikke

”De er helt unikke, mine medarbejdere,” mener Gitte. ”De er nu endnu mere forandringsparate og klar til at prøve nye ting. Men har også krav om, at de kan give deres feedback og er med til at tilpasse tingene undervejs i forløbet. Future Work Lab var rigtig gode til at fange vores kultur og jargon, og ikke fylde

i Topdanmark blev bygget på Design Thinking modellen ’Double Diamond’.

længere med kollegerne fra eget kontor, men blandede os og snakkede frit med dem, som vi nu kendte langt bedre,” fortæller Nadia.

os med den sædvanlige konsulentsnak. De satte retningen og udfordrede os undervejs,” slutter Gitte Fogtmann af.

Men tilbage til hvad medarbejderne mener om projektet.

Nedbryder geografiske skel Louise Rasmussen sidder i Herning og er begejstret: ”Vi har fået et mere sammentømret team, på trods af at vi sidder spredt i landet. Med kamera på computeren fungerer både møder og ikke mindst de uformelle snakke rigtigt godt, og jeg har lært mine kolleger i de andre afdelinger at kende på en ny og tættere måde,” fortæller hun. Medarbejderne havde ikke videokameraer til deres computere, før de kom med i eksperimentet, og at kunne se hinanden har været afgørende vigtigt. ”Særligt vores løbende chat med hinanden har ændret måden, vi samarbejder på. Vi kan nu høre, om nogen kan give en hånd med, hvis man har for mange opgaver. Det betyder, at vi nu løbende fordeler opgaverne mel-

Hun nævner også, at det at man kan se hinanden på skærmen – altså har kamera på computeren – er helt afgørende for kontakten. Nu kan man se på hinanden, om der er noget, der trykker. Men det kan selvfølgelig aldrig erstatte fysiske møder, mener hun. Både Louise og Nadia understreger, at de virtuelle møder gør, at afdelingen nu i langt højere grad føler sig som ét team, arbejder meget bedre sammen, og at ingen holdes udenfor.

Små forandringer med stor virkning I Future Work Lab siger David Karstensen, at det er spændende og imponerende at se, at man med relativt små forandringer kan lave store forandringer for medarbejderne. Man behøver ikke at tænke i store transformationer og forandringsrejser, for selv små hverdagsforandringer kan betyde rigtigt meget for både trivsel, arbejde og produktivitet.

Spurgt om der er noget, som Gitte Fogtmann har oplevet som leder, fortæller hun, at medarbejderne altid har været rigtigt gode til at tage ansvar for deres arbejde, men nu i endnu højere grad selv styrer og fordeler arbejdet på kryds og tværs af kontorer og medarbejdere.

Om Future Work Lab

Future Work Lab (FWL) er skabt i et samarbejde mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikringsforbundet og Finansforbundet, og finansieres primært af Velliv Foreningen. Målet er at skabe viden om og værktøjer til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. Det sker gennem eksperimenter sammen med finansielle virksomheder, hvor man tester forskellige løsninger i feltet mellem mental sundhed og fremtidens digitale arbejdsliv for at give svar på, hvilken vej det er bedst at gå i de fremtidige arbejdsfællesskaber. Der er knyttet en række forskere og eksperter til FWL, som er med til at udvikle værktøjer og viden, som man vil dele bredt. Man kan læse mere om Future Work Lab på hjemmesiden futureworklab.dk

20

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Jesper Brask Fischer

af Lars H. Knudsen

Er du klar til et horisontalt arbejdsliv? Fremtidens arbejdsliv vil gøre op med det, at man hele karrieren kravler op ad rangstigen og ved pensioneringen ender med det højeste og bedst betalte job. Vi vil gå fra vertikal til horisontal karriere, hvor du karrieremæssigt kan bevæge dig frit op, ned og til siden. Du starter i job, tager noget uddannelse, stiger i graderne, holder orlov i et par år og glæder dig over dine små børn, tager mere uddannelse, skifter til nyt job i anden branche, går ned i graderne for at få bedre tid til familien, blive leder og knokler med det et par år. Herefter bliver du selvstændig nogle dage om ugen, hvor du arbejder hjemmefra via nettet. Det passer dig godt, så du vælger senere at tage delarbejde og delpension, således at du som ung senior kan realisere dine personlige drømme, men alligevel ikke helt forlade arbejdsmarkedet. Hvad siger du til den karriere?

er færre fysisk nedslidte, flere er friske og aktive, og dermed har de fleste af dagens seniorer helt andre ønsker og behov, end en rolig og afslappet afslutning som pensionist,” forklarer Jesper Brask Fischer. Han forudser også et opgør mod den firkantede arbejdsmodel, som køres i dag, hvor man er på job 37 timer fordelt på fem dage om ugen, og så slutter ugen af med to dages weekendfri. Arbejdslivet vil få andre brud og andre typer overgange til seniortilværelsen, som meget vel kan omfatte kortere eller længere perioders fravær fra arbejdsmarkedet, men helt sikkert vil indeholde en livslang, løbende uddannelsesindsats.

Der er store forandringer på vej i vores arbejdsliv, hvor vi står på tærsklen til et opgør med industrialiseringens stive ’vertikale’ karrieremodel. I grove træk betyder den, at man som ung tager en uddannelse, får et arbejde og slutter med at gå på pension. Den er ved at smuldre, hvis vi vælger at tro på Jesper Brask Fischer, som har titel af programchef i PFA og står for selskabets seniordagsorden. Og seniordagsorden handler bestemt ikke (kun) om pensionering, men ser frem på, hvordan vi de kommende år kan håndtere seniordelen af vores arbejdsliv.

Opgør med firkantet model ”Da tyske Otto von Bismarck i 1880’erne indførte pensionssikring i Tyskland var det banebrydende, men ved dengang at sætte pensionsalderen til 65 år fik de fleste kun nogle få år som pensionist på grund af den kortere levealder. I dag har vi i gennemsnit 23 yderligere leveår efter pensionen. Der

”Det gode seniorliv er ikke bare at sætte sig i sofaen, for de fleste vil gerne arbejde så længe som muligt. Dels vil stadig flere blive på arbejdsmarkedet til godt oppe i halvfjerdserne, og dels vil mange finde meningsfyldte opgaver som frivillige i organisationer, foreninger, klubber og som støtte til familie og venner. Det vil være gode, nyttige arbejdsopgaver, og hvis arbejdspladserne kunne tilbyde nogle af de samme muligheder, så kunne meget ændres til det bedre,” mener Jesper.

I topform Undersøgelser viser, at danske seniorer er fysisk i topform. Gruppen af seniorer på 60+ vurderer selv, at deres helbred er lige som godt, som de 20-årige vurderer deres. Og når man spørger til deres psykiske velbefindende, så ligger seniorer på 60+ højere end de unge.

I PFA har man udviklet tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere sammen med deres arbejdsgiver kan aftale nye typer ordninger, der typisk vil omfatte færre ugentlige arbejdsdage, større fleksibilitet, forskellige former for deltid, at man rykker ned i jobhierarkiet, eller hvad man nu kan finde på. PFA kan udforme fleksible pensionsaftaler, som gør, at en medarbejder kan bevare sin levestandard på samme niveau, men kombinere lønudbetalinger med pensionsudbetalinger. Jesper nævner vigtigheden af, at den slags ordninger ikke medfører problemer med adgang til tilstrækkelig kompetent arbejdskraft, men at det tværtimod øger mulighederne og hjælper med den udfordring, som mange arbejdsgivere kigger ind i på det område.

Hjælp og støtte ”Snakken om hel eller delvis tilbagetrækning er ikke en nem dialog for hverken medarbejdere eller ledere. Vi har derfor udviklet dialogguides til begge parter, så de kan forberede sig, for denne type samtaler er ikke som normale MUS. Men det er en vigtig dialog, for virksomheder med over 1.000 medarbejdere kan forudse, at andelen af seniorer vil sige fra ca. 23 pct. i dag til over 30 pct. i løbet af få år,” fortæller Jesper. Sammen med rådgivningsvirksomheden AS3 tilbyder PFA også et forløb for medarbejdere, der på den måde kan få en samtale om deres senkarriere uden for deres arbejdsplads. Det kan fx være om udviklingen af en livsplan, der kan omfatte arbejde, pauser og andet. ”For fremtidens arbejde vil både være horisontalt og vertikalt,” understreger Jesper Brask Fischer afslutningsvis. ”Man vil gå op og ned i karrieren, tage pauser, men også være fleksibel på både frihed og løn.”

21

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Dr. Christina J. Colclough, The Why Not Lab

Din digitale fagforening Sidste år hørte jeg en fremtrædende indlægsholder på en konference erklære, at fagforeningerne ikke har nogen fremtid. Deres storhedstid er forbi, og arbejdstagerne har ikke længere brug for – eller ønsker – det kollektive, hævdede han. Det var noget af en udtalelse og sikkert ment som en provokation, ikke mindst fordi det var en konference i den internationale FN-organisation, ILO – International Labour Organisation. Jeg er slet ikke enig i hans udtalelse, for fagforeningerne har bestemt ikke udspillet deres rolle som arbejdstagernes vagthund, støtte og forhandlingspartner over for arbejdsgiverne. Men deres omverden og opgaver ændrer sig, og derfor skal fagforeningerne også selv ændre sig.

eningerne en vigtig rolle i at beskytte arbejdstagernes rettigheder, ikke mindst på det digitale område. Hvor fagforeningerne

Fagbevægelsen skal hurtigst muligt i gang med at forhandle væsentlig stærkere og mere omfattende regler og rettigheder, som kan beskytte medarbejderne

De digitale udfordringer Som jeg har været inde på før (jf. mine tidligere debatartikler i Forsikring), har fagfor-

22

og stridigheder, så står vi alle over for nye udfordringer i vores digitale liv: Hvor meget må vi overvåges, måles, registreres, lagres og analyseres på, og er det i orden, at vi bliver hyret eller fyret af ITsystemer, der mere eller mindre egenhændigt beslutter, hvem der skal forfremmes, have løntillæg eller måske have ændret job, flyttes eller afskediges. Hvis du ender i sidste kategori, hvad er dine rettigheder så, hvem har kompetencerne til at vurdere, om det er ret og rimeligt, og står dine faglige repræsentanter klar til at tage sagen op med ledelsen? Fagbevægelsen skal hurtigst muligt i gang med at forhandle væsentlig stærkere og mere omfattende regler og rettigheder, som kan beskytte medarbejderne over for den massive vækst i brugen af digitale teknologier på arbejdspladserne.

Her brænder det på i dag har gode kompetencer og et veletableret system for håndtering af faglige sager

Lad mig give et overblik over, hvordan arbejdstagere allerede i dag bliver negativt på-

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV Klassiske udfordringer Disse mange udfordringer er i bund og grund velkendte emner for fagbvægelsen. Forskellen fra tidligere er, at de nu også er forårsaget af de digitale værktøjer. ’Algoritmisk ledelse’ er et område, som fagforeningerne er nødt til at have fokus på, og det fører os videre til en anden udfordring. Mange af de digitale teknologier – ITsystemerne – er udviklet af og ejes af udenlandske virksomheder. Selv om deres systemer bruges af danske virksomheder, så er de højst sandsynligt ikke tilpasset danske forhold, og ikke mindst til at understøtte den danske model for arbejdsmarkedet. For at kunne beskytte dine rettigheder, skal fagforeningerne i fremtiden holde ledelsen ansvarlig for de systemer, de introducerer på arbejdspladsen. Hvem har egentlig kontrollen over de digitale værktøjer og deres virkemåde?

virket af de digitale systemer, og hvor fagforeningerne skal presse på for at få stærkere rettigheder og beskyttelse af arbejdstagerne: • Intensivering af arbejdet: Arbejdstiden stiger, og arbejdstempoet øges • Diskrimination/skævhed i, hvem der får tilbudt jobmuligheder. Her ligger risiko for et stadig mere snævert og eksklusivt arbejdsmarked • Negativt og nedadgående pres på både den mentale og fysiske sundhed • Manglende opkvalificering og faldende jobsikkerhed, ikke mindst som følge af vækst i ’usikre’ ansættelsesformer • Faldende lønninger, stigende økonomisk usikkerhed, mindre karrieremobilitet • Manglende opbakning til – eller ligefrem undertrykkelse af – faglig organisering • Mindre autonomi og respekt • Reduktion i privatlivets fred gennem stigende overvågning og kontrol • Kvantificering af arbejdstagere gennem måling og overvågning.

Såvel nutidens som fremtidens fagforeninger må stille ledelsen nogle vigtige spørgsmål, herunder: • Hvem ejer de data, der opsamles om dig og dine kolleger? Og hvem udfører analyser på disse data? Hvad bruges analyserne til? Falder disse aktiviteter ind under dansk lovgivning? Hvordan respekterer det dine rettigheder til de data, der opsamles? • Kan IT-leverandøren eller arbejdsgiveren bruge data om dig og dit arbejde i nye sammenhænge – sælge dem videre uden dit vidende og samtykke? • Har din arbejdsgiver ret til selv at ændre i de algoritmer, som systemerne bygger på, og dermed mulighed for at tilpasse dem danske forhold? • Hvad har du som medarbejder af rettigheder til at acceptere, blokere eller ændre anvendelsen af data om dig? Kan du få indflydelse på de konklusioner, som algoritmerne producerer, og medbestemmelse omkring formål og begrænsninger i brugen af digitale værktøjer og den indsigt i dit arbejde, som de giver? Helt konkret er fagforeninger og tillidsrepræsentanter nødt til at opbygge et omfattende sæt af digitale kompetencer for

at kunne vurdere og forhandle omkring disse spørgsmål. Men lad os springe ti år ud i fremtiden og se på, hvordan en fagforening i 2030 vil håndtere det.

At være digital – strategi og politik Her i år 2030 er der stadig stor fokus på psykisk og fysisk arbejdsmiljø, kompetence og tryghed. Men vores fagforening arbejder også med at beskytte og udvide arbejdstagernes digitale rettigheder – eksempelvis retten til hvile, datarettigheder, retten til at være fri for algoritmisk manipulation, privatslivsrettigheder og retten til at bestemme over sine digitale identiteter. Forbundet har udviklet et sæt krav omkring disse rettigheder, som det aktivt og succesfuldt får med i overenskomster og lovgivning. Kravene forpligter virksomhederne til at være transparente omkring, hvilke digitale systemer de vil bruge, og til hvilke formål. Takket være fagbevægelsens samlede indsats bliver arbejdsgivere gennem lovgivningen forpligtede til at forhandle med tillidsrepræsentanterne om brugen af og kontrollen med systemerne. Fagbevægelsen har indtaget en vigtig plads ved forhandlingsbordet, også når der tales om teknologi. For at sikre, at fagforeningerne varetager disse krav på bedste vis, uddanner de en ny type tillidsrepræsentanter, og med stor succes: De såkaldte ’DigiTR’ har særlige digitale kompetencer og har som hovedopgave løbende at holde opsyn med arbejdspladsens brug af digitale teknologier. De holder ledelsen ansvarlig for, hvordan teknologierne anvendes, og de er med til at forhandle nye krav ind i overenskomsterne. DigiTR’ernes rolle er afgørende vigtig og har fanget interessen hos især de unge medlemmer.

Digitale værktøjer I år 2030 har fagbevægelsen brudt magt-ubalancen på arbejdsmarkedet ved selv at anvende nye, men ansvarlige digitale værktøjer.

23

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV Værktøjerne giver dem værdifuld information og konkrete data om de reelle forhold på arbejdspladserne – noget, som effektivt kan bruges i kampagner og forhandlinger. Politikere og offentligheden, arbejdsgivere og kunder får nu præsenteret begge sider af virkeligheden. Monopoliseringen af sandheden, der tidligere var drevet af de store virksomheder og deres adgang til data, er nu blevet brudt!

Soloselvstændige er med I 2030 er antallet af ’soloselvstændige’ vokset markant. De konkurrerer nationalt og internationalt om de arbejdsopgaver, virksomhederne udbyder. Det er en vanskelig konkurrence, som giver en negativ udvikling på prisen for arbejde. Til forskel fra tidligere er de soloselvstændige klar over, at de har brug for et fællesskab og en fælles front over for udbyderne af arbejde. Fagforeningen udnytter sine digitale kompetencer til at række ud til og være relevant for det stigende antal kontraktansatte og andre typer soloselvstændige. Ved at tilbyde dem et onlineforum, skræddersyet information og mulighed for på distancen at deltage i og have medbestemmelse omkring fagforeningens services og opgaver, føler de sig nu hørt og set. De er ikke længere ’spøgelsesarbejdere’, der lever skjult for offentligheden og politikerne. Deres arbejdstid, arbejdsvilkår og rettigheder er bredt kendt og forhandlet kollektivt. Samfundets velfærdspolitik er blevet ændret, for at sikre at alle typer arbejdere har de samme rettigheder, uanset deres kontraktmæssige forhold.

Fysiske omgivelser Stadig mere arbejde foregår i år 2030 på ’distancen’, som bl.a. kan være hjemmefra. Derfor stiller fagforeningen sikre onlinemøderum til rådighed for medlemmerne. Det samme gælder fysiske arbejdssteder, som nu findes spredt over hele landet. Her kan medlemmerne arbejde under sikre forhold, også digitalt, samt mødes og afholde arrangementer, hvor man er sammen fysisk. I 2030 er fagforeninger nemlig langt fra rent

24

digitale – de bliver det moderne samfunds forsamlingshus, der bryder isolationen ved at tilbyde sociale rum, såvel virtuelle som fysiske. Et vigtigt tema for fagforeninger i år 2030 er ’retten til hvile’, som er en direkte reaktion på den digitale verdens ’altid tilgængelig’ natur. Der er nu etableret en nødvendig og væsentlig mere balanceret sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

videre til specialister, herunder til DigiTR’erne, jurister eller andre. Sikrede ’whistleblower’-systemer gør det trygt at rapportere om problemer på arbejdspladsen, såvel med digitale systemer som med andre arbejdsforhold, så der kan reageres hurtigt og effektivt. I 2030 vil der nok være færre fagforeninger end i dag. Fagforeningerne er fusioneret, så de bedre kan håndtere dyre forandringer, og bedre skalere deres aktiviteter og politikker.

Den digitale fagforening

Fagforeningernes fremtid

For at kunne opfylde alle disse krav og ønsker, og kunne håndtere de fremtidige ar-

Derfor har fagbevægelsen bestemt en fremtid i mine øjne. Men der skal en del ændrin-

bejdsopgaver, så har vores fremtidige fagforening gennemført markante ændringer internt. Alle medarbejdere er uddannet, så de er opmærksomme på potentialet i og udfordringerne ved de digitale teknologier. På tværs af organisationens arbejdsområder er man klar over, hvordan man kan udnytte ansvarlige digitale teknologier i arbejdet med organisering, kampagner, medlemsservices og håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder.

ger til, både hvad angår hvad fagbevægelsen gør, og hvordan den gør det. Her i 2021 står det klart, at den skæve magtbalance mellem virksomheder og deres medarbejdere er stadig mere uholdbar. Det er fagbevægelsens store udfordring at erobre den digitale scene og kæmpe for arbejdstagernes digitale rettigheder, uanset hvordan og hvor de arbejder. Og det skal begynde allerede nu.

Forbundene bruger ikke længere de IT-løsninger, der findes i ”skyen”, da sky-systemerne ejes og drives af store, internationale virksomheder som Amazon, Microsoft, Apple, Google etc. I stedet har de udviklet egne decentrale løsninger, som sikrer mod, at de store ITselskaber kan få adgang til informationen. Data er opbevaret sikkert, e-mail-systemer er beskyttede, og der stilles krav til alle digitale systemer om, at de har hovedfokus på at beskytte privatlivets fred for medlemmerne, såvel som for fagforeningernes egne medarbejdere. Fagbevægelsens demokratisk opbyggede datakollektiver/datasamlinger, der er underlagt strenge regler omkring deling og beskyttelse, giver den enkelte fagforening værdifulde statistikker og analyser. Dermed opnår de en væsentlig stærkere position ved forhandlinger. Samtidig kan medlemmerne nemt få svar på deres spørgsmål – eksempelvis omkring rettigheder, overenskomster og lønforhold, men også hjælp og støtte ved samtaler og opsigelser. Intelligente chatbotter kan hurtigt give svar eller sende sager

Dr. Christina J. Colclough og The Why Not Lab Dr. Christina J. Colclough er en international anerkendt ekspert og debattør, der har arbejdet for den globale faglige organisation UNI Global Union. The Why Not Lab fører hendes arbejde som indlægsholder, debattør og inspirator til særligt fagbevægelsen videre inden for fremtidens arbejde og den ansvarlige og etiske brug af data, algoritmer og kunstig intelligensLæs mere på thewhynotlab.com

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

KURSER/ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer finder du en løbende opdateret oversigt over aktuelle kurser og arrangementer samt oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding.

17. november 2021

De agile møder Er du også begyndt at deltage i daily standup, refinement, retrospectives eller andre typer møder, der er dukket op, i takt med at flere og flere organisationer arbejder agilt? Eller har du blot hørt om disse møder?

Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.

5. oktober 2021

9. november 2021

Nå dine karrieremål med LinkedIn

Webinar: Boost din ansøg­ ning – sådan skriver du dig til en samtale

Har du brug for inspiration, aktuelle eksempler, dos and dont’s, idéer og konkrete råd til

På denne workshop, som kører via Zoom-vi-

at få meget mere ud af LinkedIn? På kurset

deosystemet, får du en gennemgang af, hvad

får du hjælp til at lave en professionel profil

et CV faktisk er – og hvordan du bruger det

og udforme en effektiv netværksstrategi, der

bedst. Du får masser af tips og tricks til at

bringer dig tættere på dine karrieremål.

sælge dig selv og dine erfaringer/evner bedst muligt. Efter workshoppen vil du være meget

7. oktober 2021

Roller, ansvar og mandat når man arbejder agilt

bedre klædt på i forhold til at skrive præcis det CV, der passer allerbedst til dig og det job, du søger.

Hvad betyder alle de nye roller, som er dukket op, i takt med at flere og flere organisationer arbejder agilt?

14. oktober 2021, Aarhus 25. oktober 2021, Odense 28. oktober 2021, København

Foredrag: De erfarne I samarbejde med Københavns Universitet

DIGITALT

18. oktober 2021: Webinar: Launch of a new report on Compliance 15. november 2021: Webinar: Sustainable finance

To spændende webinarer om vores branche Forsikringsforbundet er medlem af Nordic Fi-

og Velliv-foreningen inviterer vi til et fyraf-

nancial Unions (NFU), som omfatter nordiske

tensmøde om, hvordan du kan skabe dig en

organisationer, der alle repræsenterer ansat-

god senkarriere og overgang til pensionen.

te indenfor bl.a. forsikring, pension og finans.

Du er velkommen til at tage din leder med, så

I løbet af efteråret arrangerer NFU tre webi-

I sammen kan blive klogere på, hvordan man

narer, der vil være åbne for medlemmer af

holder hjernen frisk i den sidste del af ar-

Forsikringsforbundet. Webinarerne afvikles

bejdslivet. Desuden vil vi på fyraftensmødet

omkring frokosttid og omhandler tre forskel-

give dig et refleksionsværktøj, som du kan

lige emner, som er aktuelle for vores branche.

bruge til at forberede en god afslutning på

Webinarerne er på engelsk, og du er velkom-

arbejdslivet, og en god start på pensionslivet.

men til at kigge med.

Tilmelding til kurser og arrangementer Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet.dk. ​ På selvbetjeningsportalen kan du også hente uddannelseskataloget ’Medlemskurser 2020/2021’.

Computeren læser dine tanker Glem tastaturet. Glem tale­genkendelse. I fremtiden vil computeren ganske enkelt læse dine tanker, så du kan styre IT-systemerne med tankens fart – eller måske blive styret, hvis udviklingen går den gale vej. Ved at kombinere sensorer i hjernen med avancerede systemer med kunstig intelligens (AI) kan man oversætte hjernens signaler til praktiske kommandoer. En af dem, der tror på og investerer i udviklingen, er multimilliardæren Elon Musk fra bl.a. Tesla. Ifølge ham vil hans selskab Neuralink snart kunne lancere en teknologi, der sætter paralyserede personer i stand til at benytte fx smartphones – og tilmed skrive tekst og data hurtigere direkte fra hjernen, end man kan med fingrene. Mulighederne for at hjælpe mennesker med fysiske handicap, taleproblemer osv. er nærmest uendelige.

25

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

UNGDOMSNETVÆRKET af Nana Erstling, formand for Ungdomsnetværket

De unge skal være gode ambassadører Tidligere på året fik Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk ny formand og er nu ved at etablere sig som de unge og yngre medlemmers forum og talerør i fagpolitiske sammenhænge. Forsikringsforbundets Ungdoms­ net­værk er til for dig, som er under 35 år og ansat i forsikrings- og pensionsbranchen. Netværkets bestyrelse består af unge tillidsvalgte, mens aktiviteterne er for alle unge medlemmer af Forsikringsforbundet.

værket ikke handler om fester og fredagsbarer, men at være med til at forme fremtidens arbejdsplads. Her kan de unge og yngre medlemmer nemlig gøre forskellen og være gode ambassadører for Forsikringsforbundet og det, man som medlem kan bruge forbundet til.

Vi giver ordet til formanden for Ungdomsnetværket, Nana Erstling, som i sit job er Assistent Underwriter Transport & Spedition i Tryg:

Det er derfor rigtigt vigtigt for os, der er med til at drive Ungdomsnetværket, at de unge medlemmer har kendskab til alle de gode muligheder, der er for kompetenceudvikling – både hvad angår rådgivning og ikke mindst

I Ungdomsnetværket er vi i særdeleshed optaget af faglig og personlig udvikling, så Forsikringsforbundets unge medlemmer og tillidsvalgte altid vil være den bedste version af fremtidens medarbejdere indenfor forsikrings- og pensionsbranchen.

den økonomiske støtte, som nu kan søges både lokalt i selskaberne og via Forsikringsforbundets Uddannelsespulje.

Det er en afgørende faktor, at unge kan og tør bidrage i hverdagen på arbejdspladsen, hvor deres indsats virkelig tæller. Selskabernes unge medarbejdere er fremtiden og bør derfor også være en vigtig part i at præge, hvilken vej videreudviklingen af såvel den teknologiske som faglige udvikling skal tage.

Unge skal gøre forskellen Jeg vil gøre det helt klart, at Ungdomsnet-

26

I nogle selskaber vil der være eller komme en lokal ungdomsrepræsentant. Hvis der er sådan en på din arbejdsplads, så hold dig endelig ikke tilbage, men tag fat i vedkommende for at høre om de muligheder, du har for at videreudvikle dig gennem efter- og videreuddannelse. Det er så vigtigt!

Uddannelse i en travl hverdag I en hverdag med små børn, travl dagligdag og store ambitioner for karrieren, kan du som medlem af Forsikringsforbundet søge om uddannelse. Når tiden er knap og

Nana Erstling

ressourcerne presset, så er det godt at vide, at vi i højere grad end nogensinde tidligere kan tage efter- og videreuddannelse online. Måske kan det få planlægningen af din hverdag til at gå op i en højere enhed?

Når du aktivt støtter op om Forsikringsforbundet, er du med til at bakke op om den gode udvikling Et medlemskab af Forsikringsforbundet og aktiv deltagelse i Ungdomsnetværket giver fællesskabet i ungdomsnetværket bedre muligheder for fremadrettet at sikre dig de gode vilkår, der kendetegner forsikrings- og pensionsbranchen: Attraktivt lønniveau, arbejdsgiverbetalt pensionsordning samt overenskomstforhandlet fri fredagen efter Kristi Himmelfart. Når du aktivt støtter op om Forsikringsforbundet, er du med til at bakke op om den gode udvikling. Og er du under 35 år, så hold øje med aktiviteterne i Ungdomsnetværket. Det kan du bl.a. gøre på vores Facebook-side – søg på ”Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk”, så finder du siden.

BRANCHEN

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

af Claudia Sønderskov

Købstæderne i mere samarbejde Den 1. juli i år gik Jyske Forsikring officielt i luften. Forventningerne til samarbejdet mellem Jyske Bank og Købstædernes Forsikring var store, og glæden ved en vellykket opstart ligeså. Der er tale om en ’white-label’-løsning lavet specielt til Jyske Forsikring.

I løbet af efteråret gør ca. 10 erhvervsassurandører dem selskab, og de skal varetage forsikringsløsningerne til erhvervskunderne.

Ny partner ombord

“Vi er imponerede over den interesse, kunderne har vist for Jyske Forsikring, og hvor-

Købstædernes Forsikring tilføjer nu endnu et banksamarbejde i form af en distributionsaftale med Møns Bank. Det vil være Købstædernes Forsikrings egne folk, som vil være lokalt til stede i Møns Banks afdelinger.

dan vi er blevet taget imod overalt i Jyske Bank,” siger Anders Hestbech, adm. direktør for Købstædernes Forsikring.

“Vi ved, hvor vigtigt det er at sikre, at der er et godt match omkring værdier, ambitioner

I alt 21 forsikringskonsulenter er blevet rekrutteret til at varetage forsikringsrådgivningen til privatkunderne ude i bankafdelingerne i hele landet.

og kundebetjening, inden man går i gang. Det gør det langt nemmere at skabe værdi for hinanden og kunden. Vi vurderer, at dette match er til stede i samarbejdet med Møns Bank,” udtaler Anders Hestbech.

Udover samarbejdet med Møns Bank og Jyske Bank har Købstædernes Forsikring også distributionsaftaler med Sparekassen Sjælland-Fyn, DAB, Banknordik og Vestjysk Bank.

Om Møns Bank Møns Bank blev grundlagt i 1877 og er dermed en af Danmarks ældste banker. Banken har hovedsæde i Stege og er lokalt til stede i Sydsjælland.

DIGITALT

Robothovedpude hjælper dig med at sove Efter en travl arbejdsdag, måske tilmed ved hjemmearbejdspladsen, kan det være svært at koble af og få en god nats søvn. Det er netop, hvad robothovedpuden Somnox er tænkt at hjælpe med, for den bløde, intelligente hovedpude kan aflæse din vejrtrækning, hjerte­ rytme og andet, og så hjælpe dig med at slappe af og sove godt. Somnox Sleep Robot, som hovedpuden hedder, simulerer vejrtrækning og vil få dig til at slappe af ved at få dig til at bevæge dig i takt med den. Netop vejrtrækning har stor betydning for vores krop og benyttes i mange sammenhænge som fx yogaøvelser.

Dertil vil robotpuden kunne udsende musik og lyde. Musik har en evne til at få os til at slappe af – tænk bare på den meditationsmusik, som mange bruger. Men den har flere muligheder endnu, fx at udsende blid støj – hvid og lyserød støj – som nærmest er en susen som af vind i trækroner. Det kan hjælpe til at skjule andre lyde, trafikstøj og lignende.

Er man mere til bækkens rislen, regn eller fuglesang, så klarer puden også det. Pudens funktion kan tilpasses af den enkelte via en app på mobilen. Puden kan købes på nettet for 500 Euro – lige omkring 3.500 kroner. Men gode hovedpuder koster jo, også dem helt uden intelligens. 27

KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for kompetence og karriere

Klar til agil transformation

Pengene strømmer ud – heldigvis! Det er nok sjældent, at man ligefrem skal glæde sig over, at penge strømmer ud. Men når de går til vores medlemmers kompetenceudvikling, så står sagen anderledes positivt. Vi taler om støttekroner fra Uddannelsespuljen, hvor man kan søge støtte til ens personlige ønsker til efter- og videreuddannelse, og det er der rigtigt mange, som gør – og som også får tilsagn om støtte til deres ønsker. For ud over, at der skal være tale om anerkendte uddannelser, så er det egentlig op til det enkelte medlem, hvad man vil søge om støtte til. Nogle ønsker at forberede sig til HD-studiet, mens andre vil tage kurser i sprog eller certificeringer inden for IT-teknologier. Der gælder dog de regler, at man højst kan få 25.000 kroner i støtte, og at man kun kan søge én gang for hver 12 måneder. Man kan altså ikke søge til fx to kurser til hver 12.000 kroner samme år. Alle, der er ansat under Forsikringsforbundets overenskomst, kan søge støtte fra Uddannelsespuljen. Læs mere på uddannelsespuljen.dk

28

Christine Raun søgte støtte fra Uddannelsespuljen til en uddannelse, der kan støtte hende i arbejdet med agil transformation i Tryg. Selskabet har valgt at benytte SAFe- metoden som værktøj, og ved at tage en uddannelse som Scrum Master får Christine et tættere kendskab til området – og papir på det.

Christine Raun

”Jeg arbejder som Agil Coach i Tryg IT. Vi er i gang med en stor transformation, hvor vi ændrer på hele vores måde at arbejde på i IT-afdelingen, og det er en virkelig stor forandring,” fortæller hun. ”I Tryg har vi valgt at bygge på SAFe-metoderne i vores agile transformation. Det betyder blandt andet, at selskabet satser på internt at uddanne dem, der arbejder agilt. I alle agile setup indgår agile teams som et væsentligt element, og det er her, mit agile hjerte banker stærkest.” ”Jeg vil gerne arbejde med at styrke de enkelte teams. Derfor er det vigtigt for mig at få så meget viden som muligt om at arbejde agilt på teamniveau. Her har Scrum Masteren en væsentlig opgave i forhold til at coache teamet, og derfor var det naturligt for mig at søge en uddannelse, knyttet til Scrum Master rollen.” Christine søgte Uddannelsespuljen for midler til et kursus i PSM1, som står for Professional Scrum Master 1, hos Scrum. Org. Kurset giver kompetencer, som ikke blot kan styrke Christine i hendes nuværende job, men også være et aktiv for hende, uanset hvad fremtiden måtte bringe. Scrum.org tilbyder en række kurser rettet mod Scrum Master-rollen. Kurserne bygger på hinanden, og dermed kan man ved at tage flere kurser løbende opbygge og udvide viden om agil udvikling. ”Min mulighed for at få støtte til kurser fra Uddannelsespuljen er med til at gøre det realistisk for mig at tage sådanne kurser. Scrum.org tilbyder også en ’agile coach’-uddannelse, som klart er noget, jeg også har lyst til at give mig i kast med. Men den ligger nu lidt længere ude i fremtiden,” slutter Christine Raun, der har en stilling som Agile Coach i Tryg-afdelingen ’Business IT & Digitalisation’.

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

Scrum og SAFe Scrum Master er en neutral facilitator, der leder processen i et projekt, fx gennem at planlægge og indkalde til møder, samt at facilitere agendaen på møderne. Desuden coacher Scrum Masteren teamet og hjælper med at fjerne eventuelle forhindringer for teamets arbejde. Scrum Masteren har til opgave at sikre en succesfuld

gennemførelse af de enkelte delopgaver (sprints), og desuden vise projektets udvikling over for den, som ejer selve projektet. Hvor Scrum er den agile metode til teams, er SAFe den agile metode til organisationer.

SAFe står for ’Scaled Agile Framework’ og er et rammeværk til brug ved agile projekter. Formålet med SAFe er at skabe fælles rammer for agile principper på tværs af en organisation. Målet er at forbedre samarbejde og leverancer på tværs af hele organisationen for på den måde at levere hurtigere og bedre resultater.

hende, og blev betaget af landet – dets kultur, natur, befolkning, infrastruktur og meget andet. Økonomien i Kina er i rivende udvikling, og det er et sted, man som interesseret i økonomi og internationale forhold er nødt til at have fokus på. Andreas taler ikke kinesisk, men undervisningen er også på den kinesiske afdeling af det engelske Nottingham University, og alt foregår på engelsk. Og der er fart på, for det er muligt at tage en master på kun ét år på universitet i Kina, og det er jo godt, når man har fart på karrieren. Han har fået orlov fra Tryg i det år, han skal bruge på uddannelsen, og kan derefter komme tilbage til jobbet i Aarhus – hvis da ikke tiden er inde til at forfølge ønsket om at blive Underwriter eller erhvervsassurandør.

Støtte til uddannelse i Kina ”Kina har bare slået benene væk under mig,” indrømmer 29-årige Andreas Roar Damsted, som har søgt Uddannelsespuljen om støtte til at tage en masteruddannelse på et universitet i Ningbo i Kina. Men at sikre sig gode jobmuligheder gennem uddannelse er bestemt ikke nyt for Andreas, der allerede under sin forsikringsuddannelse også tog en HD-uddannelse. Andreas arbejder i dag som erhvervsrådgiver hos Tryg i Aarhus, hvor han også bor med kæresten Rebecca. Og det var Rebecca, som åbnede døren til Kina, da hun flere gange har rejst til Kina for at studere på universitetet i Shanghai. Her besøgte Andreas

Uddannelsen fører til en master i Business Analytics, hvor der bl.a. indgår dataanalyse, IT og økonomi – alt sammen noget, der kan give ekstra værdi i forsikringsjobbet. Selv om uddannelsen med høj sandsynlighed åbner flere døre til forskellige brancher, finder Andreas forsikringsbranchen spændende og meget dynamisk og satser da på at fortsætte i denne branche. ”Interessen for økonomi og dataanalyse har jeg i høj grad med hjemmefra, da min far har undervist i statistik og økonomi, og min bror er uddannet økonom, så det ligger lidt til familien. Derudover går jeg meget op i politik og investeringer, og synes det kunne være spændende at få dybere indsigt i kinesiske forhold og opleve, hvordan Kina kører sine økonomiske hjul,” fortæller han.

Udlandsopholdet i solens rige er dog på lånt tid ”Jeg er lidt af en hjemmefødning, så jeg kunne ikke forestille mig at bosætte mig i udlandet for evigt,” understreger Andreas, som desværre har måttet acceptere en udsættelse af uddannelsen i Kina, da landet stadig er lukket ned på grund af corona.

29

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

RETTEN ER SAT

Særligt beskyttede, men ikke mod alt Når en arbejdsgiver er bekendt med, at en medarbejder har et handicap – som det defineres i forskelsbehandlingsloven – er det arbejdsgivers pligt at forsøge at bevare ansættelsen af medarbejderen. Selv om en handicappet medarbejder således har krav på særlige hensyn fra arbejdsgivers side, så kan der alligevel ske afskedigelser, hvis arbejdsgiver kan påvise, at fastholdelsen vil udgøre en ”uforholdsmæssig” byrde.

Sagen startede i Byretten, som på trods af de statistiske oplysninger ikke fandt, at der var formodning om forskelsbehandling. Også efter afskedigelsesrunden havde arbejdsgiveren et større antal medarbejdere ansat i fleksjobs og lignende beskyttede stillinger. Retten fandt også, at fysik og fleksibilitet var kriterier i vurderingen af medarbejderne i forbindelse med afskedigelserne, og at de afskedigede manglede flere kernekompetencer for at kunne varetage deres stilling.

Som led i en besparelsesrunde afskedigede en arbejdsgiver fire fleksjobansatte, og deres faglige organisation lagde på vegne af de afskedigede sag an mod arbejdsgiveren med påstand om, at det var forskelsbehandling på grund af handicap.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet af Byretten, men sagen blev efterfølgende anket af den faglige organisation og endte i Østre Landsret. Her tiltrådte et flertal af dommerne Byrettens præmisser og stadfæstede dermed dommen, der frifandt arbejdsgiver.

Organisationen gjorde gældende, at de fire fleksjobansatte udgjorde en uforholdsmæssig stor andel af det samlede antal i afskedigelsesrunden, idet 6 af 14 afskedigede var ansat i fleksjob. Organisationen var derfor af den opfattelse, at medarbejdernes handicap var medvirkende årsag til, at de var blevet valgt til at blive afskedigede, og at dette var en indirekte forskelsbehandling på grund af deres handicap.

Juristens kommentar

Arbejdsgiveren – som var en region – gjorde gældende, at afskedigelserne var objektivt begrundet i saglige hensyn til afdelingens driftsmæssige behov. De afskedigede var udvalgt på baggrund af en individuel vurdering, fordi de ikke var i stand til at varetage væsentlige funktioner i stillingen, som besparelserne nødvendiggjorde, at de deltog i.

Medarbejdere med handicap, der påvirker deres jobmæssige formåen, er ofte ansat i fleksjobs eller andre typer beskyttede stillinger. Også i fleksjob kan man blive afskediget, men arbejdsgiver skal godtgøre, at der ikke har kunnet iværksættes hensigtsmæssige foranstaltninger, så medarbejderen kunne fastholdes i jobbet. Det er arbejdsgiver pålagt at påvise dette, og kan det ikke gøres i tilstrækkelig grad, så kan der være tale om forskelsbehandling. I denne sag havde medarbejderen ikke de væsentlige faglige kvalifikationer, som varetagelse af jobbet krævede.

ARBEJDSMILJØ

Ledere og tillidsrepræsen­ tanter uddannes sammen Fælles Uddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø – i daglig tale FUPA – er navnet på den spritnye uddannelse henvendt til ledere og tillidsrepræsentanter inden for forsikring og pension. Sammen har de en vigtig og kompleks opgave med at forebygge stress og mistrivsel på arbejdspladsen, og det er målet, at uddannelsen skal give fælles viden og konkrete metoder til netop den vigtige forebyggelse. Uddannelsen er udviklet af Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverfor30

ening (FA) i samarbejde med konsulenthuset LEAD+ og er et resultat af overenskomsten fra 2020. ”Det psykiske arbejdsmiljø er enormt vigtigt for både medarbejdere og virksomheder. Når vi trives på arbejdspladsen, bliver fraværet mindre, og virksomhederne ser en bedre performance. Derfor har vi en stor og fælles interesse i, at det psykiske arbejdsmiljø er bedst muligt. Det skal den nye uddannelse understøtte,” siger Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef i FA.

Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet, glæder sig over uddannelsen og understreger, at det er afgørende, at både ledere og tillidsvalgte bakker op og tilmelder sig: ”Jeg er meget stolt af, at vi er blandt de første i Danmark, der tilbyder en fælles uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere og tillidsrepræsentanter. Når det handler om arbejdsmiljø, er vores mål det samme som arbejdsgivernes, nemlig at skabe gode betingelser for arbejdet, så medarbejderne trives og hermed kan levere en høj kvalitet. På uddannelsen får deltagerne konkrete metoder til at nå i mål med det,” siger Charlotte Hougaard. Læs mere om uddannelsen på fupa.dk

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

BRANCHEN

Arbejdsgiverne får ny direktør Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har offentliggjort, at Nicole Offendal fra Danske Bank den 1. november 2021 tiltræder som ny adm. direktør for foreningen. Nicole Offendal er uddannet advokat og kommer til FA fra stillingen som HR-chef og ’Global Head of HR Legal’ i Danske Bank. Her har hun blandt andet beskæftiget sig med forhandlinger, ansættelsesret, arbejdsmiljø, mental sundhed, trivsel og distancearbejde. Forsikringsforbundet ønsker Nicole Offendal tillykke med den nye stilling: ”Jeg vil gerne byde Nicole Offendal velkommen, og jeg ser frem til vores kommende samarbejde. Vi har en god og tæt dialog med

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som vi glæder os til at kunne fortsætte sammen med Nicole,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Der er endnu et stykke tid til, at Nicole Offendal tiltræder hos FA, men hun har givet denne udmelding på FA’s hjemmeside: ”Jeg kender FA som en organisation, der er præget af høj faglighed i både medlemsrådgivningen og i de politiske indsatser. Den linje skal vi fortsætte, udbygge og forfine, så FA’s strategiske og politiske profil bliver endnu stærkere. For mig er det vigtigt, at alle medlemsvirksomheder oplever merværdi af deres medlemskab, og at vi i FA bidrager til, at finanssektoren er attraktiv og konkurrencedygtig. Jeg glæder mig enormt meget til at

blive en del af FA’s hold og til at løfte opgaven, som jeg går til med ydmyghed og respekt.”

Om Nicole Offendal Nicole Offendal er 49 år, har tre børn og bor i Charlottenlund. Fritiden går primært med løb, fitness og gode bøger. Nicole er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1997 og fik advokatbestalling i 2000. Herefter gik karrieren via en række advokatfirmaer, hvor hun primært beskæftigede sig med ansættelsesog arbejdsret, inden hun i 2012 blev ansat i Danske Bank, hvor hun senest havde titel af HR Chef og Global Head of HR Legal.

ARBEJDSMILJØ

Hvordan trives du? Trivslen blandt medlemmerne er en hjørnesten i Forsikringsforbundets arbejde. Derfor gennemfører vi for anden gang en trivselsundersøgelse. Dine svar er med til at give os et indblik i, hvordan det står til med det psykiske arbejdsmiljø, og hvor vi skal sætte ind. Derfor er det meget vigtigt, du deltager i undersøgelsen! Uden denne viden er det svært at vide, hvor der skal sættes ind, og så står virksomhedernes egne trivselsundersøgelser eller engagementsmålinger alene.

Viden bruges til handling Sidste gang, vi gennemførte en trivselsundersøgelse, var i 2019. Konklusionerne dengang gav anledning til en række tiltag. Dels

blev de brugt, da overenskomsten i 2020 skulle forbedres på arbejdsmiljøområdet. Dels blev de brugt til de lokale drøftelser, vores personaleforeninger havde med ledelsen og HR-afdelingen – drøftelser, der mange steder var en øjenåbner for arbejdsgiverne. Der er dog sket meget omkring i selskaberne siden 2019, hvor nye organisationsformer, arbejdsmetoder og ikke mindst hjemmearbejde er taget i brug for at kunne håndtere den ekstraordinære situation med coronasmitten. Nu er de fleste tilbage på kontoret, men spørgsmålet er, om arbejdsmiljøet har forbedret sig siden 2019, eller om nye udfor-

Forudsætningen for at kunne pege på udfordringerne – både i branchen og lokalt på arbejdspladserne – er, at så mange som muligt af vores medlemmer deltager i undersøgelsen.

dringer er dukket op. Dette skal undersøgelsen også være med til at kortlægge.

Undersøgelsen er anonym og gennemføres af Epinion for Forsikringsforbundet.

Din besvarelse gør en forskel

Vi glæder os til at blive klogere på din trivsel!

I de selskaber, hvor Forsikringsforbundet har en lokal repræsentation, vil den modtage information om trivslen lokalt – hvis der er tilstrækkeligt antal besvarelser. Det betyder, at de lokale tillidsrepræsentanter har mulighed for at pege på specifikke udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, og hermed har et godt grundlag for at drøfte konkrete løsninger med ledelsen.

Trivselsundersøgelsen kan besvares frem til 4. oktober. Hvis ikke du allerede har udfyldt og indsendt spørgeskemaet, så opfordrer vi kraftigt til, at du bruger ca. 10 minutter af din tid til at besvare det. Alle, der svarer på spørgeskemaet, er med i lodtrækningen om 10 supergavekort á 500 kr.

Svar på Trivselsundersøgelsen frem til 4. oktober. Du har fået link til spørgeskema på e-mail – tjek dit spamfilter, hvis ikke du har fået det.

31

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

LOKALT

Nyt fra personaleforeningerne Topdanmark Hella Joof satte os på kaminhylden Efter over halvandet års udsættelse pga. corona kunne medlemmerne af Personaleforeningen i Topdanmark den 9. september endelig sætte sig til rette og nyde et foredrag med Hella Joof. Hella underholdt med fantastisk humor og levende historier over temaet ’lykke’, og her lærte hun os blandt andet at være taknemlige for de gode oplevelser, og at de skal fremhæves med glimmer på den indre mentale kaminhylde, så man kan gå og nyde dem. Der var 102 medlemmer fordelt med 73 fysisk fremmødte i Ballerup, og 29 som så foredraget online. Det var første gang, at personaleforeningen afholdt et medlemsmøde på den hybride måde. Det blev godt modtaget, og der var deltagere med rundt fra hele landet. Foredraget nåede ud til flere medlemmer på denne måde, så det er nok ikke sidste gang, det gøres sådan.

Generalforsamlinger er igen fysisk Personaleforeningen i Topdanmark holder generalforsamlinger den 30. september i Viby og den 13. oktober i Ballerup. Der vil begge steder være hygge og banko efterfølgende.

FDC

Personaleforeningen i FDC får ny næstformand, Frank Meyer, der overtager rollen fra Gitte Maÿland Hansen, som har fået nyt arbejde. Frank har været tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i personaleforeningen siden 2005. Ud over posten som næstformand indtræder Frank også som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i FDC´s bestyrelse, hvor han også

Alm. Brand Personalefest I Alm. Brand har der for nylig været afholdt en stor koncernfest, hvor man på et stort hotel nær Københavns lufthavn nu fysisk kunne møde en masse glade kollegaer. Ikke mindre end 900 kollegaer

stancearbejde. Det er spændende, at der nu åbnes for at kunne arbej-

Generalforsamling

bejder kan få privatliv og arbejdsliv

Personaleforeningen i LB For-

til at hænge bedre sammen.

sikring afholder i år generalfor-

I Alm. Brand har man et par ledige

og drikke.

poster som tillidsrepræsentant, og

tidligere siddet i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant

med at feste. Personaleforeningen i Alm. Brand kan nemlig i år fejre sit 25-års jubilæum, og det sker den 2. oktober. Der er allerede stor tilslutning til festen, og i personaleforeningen glæder man sig til at fejre

LB Forsikring

de hjemme, så den enkelte medar-

fest med underholdning, fin mad

Og i Alm. Brand er det slet ikke slut

32

velkommen.

som noget nyt fået mulighed for di-

Tillidsrepræsentant

overtager Gittes plads. Han har

2012 til 2020.

at byde de mange nye kollegaer

I Alm. Brand har medarbejderne

havde tilmeldt sig, og det var god

25-års jubilæum

fra

Distancearbejde

der er derfor et par nye tillidsrepræsentanter på vej. I personaleforeningen er man meget tilfredse med, at der er kollegaer, som

samling fredag den 5. november. Generalforsamlingen finder sted i aulaen på Amerika Plads. Tilmelding sker via mit.forsikringsforbundet.dk, og bestyrelsen i personaleforeningen glæder sig til – for første gang på det nye do-

ønsker at prøve kræfter med det

micil i Nordhavn – at kunne afhol-

at kunne gøre en forskel for For-

de et fysisk medlemsmøde. Efter

sikringsforbundets medlemmer i

generalforsamlingen inviteres de

selskabet.

fremmødte medlemmer på mad og drikke.

dagen sammen med en masse

Firmasammenlægning

medlemmer af Forsikringsfor-

Det skal også nævnes, at man i

Housewarming

bundet. Dagen starter med gene-

Alm. Brand går en meget spæn-

Efter at have boet i selskabets nye

ralforsamling, og i løbet af dagen

dende fremtid i møde med selska-

domicil på Amerika Plads i over et

kommer der en overraskelse samt

bets køb af Codan. I personalefor-

år, kunne LB Forsikring nu endelig

dejlig mad, drikke og live band.

eningen glæder man sig meget til

afholde en rigtig housewarming-

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

LOKALT Industriens Pension

fest for medarbejderne. Løjerne

sens indtog, at vi i FTFa har kunnet

løb af stablen den 7. september,

samles på tværs af hele organisati-

og der var flere forskellige små

onen. Temaet for medarbejderda-

overraskelser og fejringer i løbet

gen var vores ny strategi. Her fik vi

af dagen. Undervejs kunne med-

en masse viden om de forskellige

arbejderne opleve levende musik

tiltag, der iværksættes for at nå

rundt omkring i huset, i form af

i Industriens Pension sige ’tillyk-

målene i vores nye strategi.

ke’ til tre elever, Hassan, Samuel

Generalforsamling

og Anna, der denne dag afsluttede

gospelkor og DJ´s, ligesom der var optræden fra både ballerinaer og

Forsikringsforbundet i FTFa afhol-

performancekunstnere i foyeren.

der sin årlige generalforsamling den 30. oktober. På grund af stor

Færdige og fastansatte Tirsdag den 31. august kunne man

deres finansuddannelse med speciale i liv og pension. Alle tre har klaret uddannelsen så flot, så i sel-

coronatravlhed har det ikke været muligt at finde et sted at samle alle medlemmerne i FTFa. Generalfor-

Nye elever

samlingen afholdes derfor på en

I LB Forsikring har man budt vel-

lidt anden måde, end medlemmer-

kommen til fem nye finanselever,

ne har været vant til: Man møder

der nu skal i gang med uddannel-

fysisk frem i København, Aarhus

sen i afdelingen for salg og med-

og Odense, og så ”ses” man med

lemsservice. Yderligere to elever starter samtidig i skadeafdelingen.

hinanden på de tre lokationer via

Fra venstre ses her de fem elever

videolink. Personaleforeningen

fra salg og medlemsservice, nem-

krydser fingre for, at teknikken

lig Tobias Eriksen, Mathilde Faber

ikke svigter.

Marnfeld, Sille Vernersen Hentzen, Simon Hansson og Emil Holbech Henriksen.

FTFa Tillidsrepræsentant pensioneres

engagement - erfaring - ekspertise

Tillidsrepræsentant i FTFa, Christa Lund Nielsen, havde sin sidste

Bygningsskadebehandler – skal dine kompetencer indgå i et stærkt og synligt samspil?

arbejdsdag i FTFa den 2. september og er allerede nu godt i gang med at nyde sit otium. Christa har været en vellidt og dygtig tillidsrepræ-

Er du interesseret i en stilling som skadebehandler, hvor du spiller sammen med kolleger, kunder og samarbejdspartnere?

sentant, som man kommer til at savne i FTFa.

Medarbejderdag Den 3. september var alle med-

Vi søger en skadebehandler med indsigt i bygningsskader til vores kunde i Storkøbenhavn – en virksomhed, som udmærker sig med et specialiseret produkt og et uformelt, samarbejdsorienteret miljø.

arbejdere i FTFa samlet til medarbejderdag i Nyborg Strand. Det var første gang siden coronavirus-

6 4 8 3 1 9 7 5 2

8 7 5 2 4 6 3 9 1

3 1 6 9 8 7 2 4 5

4 9 2 5 3 1 6 7 8

5 6 7 4 2 3 8 1 9

1 2 4 7 9 8 5 3 6

9 8 3 1 6 5 4 2 7

23 77 61 89 34 46 58 15 92 56 35 49 77 18 92 64 23 81 94 18 82 55 61 23 77 46 39 85 62 34 23 99 58 41 77 16 79 56 13 41 85 37 22 98 64 47 21 98 66 72 14 35 89 53 12 93 76 34 27 65 89 51 48 68 89 55 92 46 71 13 34 27 31 44 27 18 53 89 96 62 75

36 62 47 54 98 75 21 89 13

71 54 88 29 63 17 36 95 42

19 93 25 42 31 86 64 57 78

93 71 52 36 19 68 45 24 87

48 89 14 95 57 21 73 62 36

67 25 36 83 74 42 59 18 91

84 48 71 17 25 53 92 36 69

55 36 63 78 82 99 17 41 24

22 17 99 61 46 34 88 73 55

SUDCL_ 4018 SUDCL_ 4015

7 3 1 6 5 2 9 8 4

SUDCL_ 4017 SUDCL_ 4018

2 5 9 8 7 4 1 6 3

SUDCL_ 4017

Sudoko løsning (Fra side 34) 6 2 7 4 8 5 1 9 3

1 4 8 9 3 7 6 5 2

9 3 5 2 1 6 4 7 8

Kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum 3 8 7 4 5 2 på 1 9 tlf.: 5 8 33 6 7 24 40 80 for at høre mere.

2 4 6 1 3 9 6 5 3 7 8 1 9 7 4 5 2 6 8 1 2 3 9 4 Allé 35 · 1820 Frederiksberg 5 3 9 2Frederiksberg 7 8 www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk 4 2 8 6 1 3 7 6 1 9 4 5 SUDCL_ 4015

Der var musik og spændende aktiviteter, da LB Forsikring holdt housewarming på Amerika Plads.

33

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021

LOKALT Tryg

Hvis du som medlem af Forsik-

de har sagt ’ja tak’ til at fortsætte

ringsforbundet vil møde formand-

som fastansatte kunderådgive-

Generalforsamling

Velkommen til tillidsrepræsentant

skabet for personaleforeningen, så

Efter at personaleforeningen har

re. Hassan, Samuel og Anna har

Personaleforeningen i Tryg opfor-

sæt kryds i din kalender – ud fra

måttet sige farvel til tillidsre-

i deres elevtid været medlem af

drer alle medlemmer i selskabet til

hvilket en af datoerne, der berører

præsentanten Martin From Gren,

Forsikringsforbundet som elever,

at sætte kryds i kalenderen tors-

dit område:

skulle der findes en afløser. Man

og personaleforeningen i Industri-

dag den 14. oktober fra kl. 16.30, da

ens Pension kvitterede derfor med

man her afholder generalforsam-

en lille gave og lykønskning med

ling i Salen på Klausdalsbrovej.

uddannelsen og jobbene.

Der startes som altid med selve

skabet er man rigtig glade for, at

SOS International

var heldige, at der var flere, som

generalforsamlingen, og derefter

Dato:

Kontor

26. oktober

Kolding

28. oktober

Næstved

Klitsø Helt, som personaleforenin-

Aarhus,

gen dermed kan byde velkommen

er der middag og bankospil. 23. november

Generalforsamling

Provinsturné

Forsikringsforbundet i SOS Inter-

Efter generalforsamlingen i Balle-

national melder, at man afholder

rup vil formandskabet for persona-

generalforsamling den 25. novem-

leforeningen tage på provinsturné,

ber på hovedkontoret på Frede-

hvor de vil besøge kontorerne i Kol-

riksberg for alle medlemmer i SOS.

ding, Næstved og Aarhus.

24. november

ønskede at overtage hvervet, så der skulle afholdes valg i området. Valget faldt ud til fordel for Jamina

Dusager

til korpset. Personaleforenin-

Aarhus, KF

samarbejde.

gen glæder sig til det fremtidige

salg/skade og

Lille sommerkonkurrence

Alka 25. november

Aarhus, Skade

Personaleforeningen i Tryg afholdt en lille sommerkonkurren-

PAUSE

34

5 7 2 6 2 9 3 3 7 1 5 6 4 7 1 8 5

1

8 7 8 4 6 1 3 9 6 3 1 5 5 7 3 6 5 3 2 7 4 8 8 5

SUDCL_ 4015

1 9

2

© www.pibfeatures.com

7

1

SUDCL_ 4018

4 3

5

8

8

© www.pibfeatures.com

SUDCL_ 4017

1 6

9

6

© www.pibfeatures.com

8 7

7 4 5 3 4 1 9 8 8 5 7 3 5 4 1 8 3 2 9 2 7 5 7 2 6 5 4 1 3 2 8 9

SEPTEMBER 2021 < NR. 3 < FORSIKRING

LOKALT ce, der løb fra slutningen af august

samling i 2020, som på grund af

lerup. Det er fra ledelsens side

været væsentlig færre p-pladser,

til midt september. Konkurrencen

Covid19 blev udskudt. Bestyrelsen

meldt ud, at det er muligt at få

men efterhånden som byggeriet

handlede om at sætte gang i Dan-

håber, at der vil være én, som mel-

en ugentlig arbejdsdag hjemme,

begynder at blive færdigt udven-

mark og bestod i, at man skulle

der sig til bestyrelsen – og dermed

men at man ikke har krav på det.

dig, bliver der flere pladser igen.

gætte fem kendte steder i Dan-

til at være tillidsrepræsentant:

Det skal derfor aftales ugentligt

I Velliv glæder man sig til at få

mark – nogen måske mere kendte

Der er p.t. fire tillidsrepræsen-

med ens leder, og medarbejderne

samlet hele firmaet på én adresse.

end andre. De medlemmer i Tryg,

tanter i bestyrelsen, og man vil

skal ikke forvente at kunne få en

som havde flest rigtige svar, deltog

virkelig gerne have endnu én ind

fast ugentlig hjemmearbejdsdag.

i lodtrækningen om et gavekort til

i ”folden”.

Indtil nu har personaleforeningen

en oplevelse i Danmark. Vinderne

dog ikke hørt fra medlemmerne

af gavekortene har fået direkte be-

Det har i år været en udfordring

om problemer, men vi forventer,

sked, og personaleforeningen vil

for personaleforeningen at finde

at der kan komme henvendelser.

sige tak til alle, som tog sig tid til

et sted til at afholde generalfor-

at deltage.

samlingen, på grund Forsikrings-

Velliv Generalforsamling

forbundets regel om at man skal vælge et sted med overenskomst for medarbejderne. Men det er nu

Byggeri Hen over vinteren 2020-21 begyndte en større udbygning af Vellivs domicil i Ballerup. I dag

lykkedes.

sidder der ca. 400 medarbejdere ét

liv endelig holde en rigtig general-

Tilbage i domicilet

skal nu samles på samme adres-

forsamling, hvilket bliver torsdag

Efter at have arbejdet mere eller

se, og det forventes, at sammen-

den 4. november. Hele bestyrelsen

mindre hjemme, er der nu åbnet

flytningen kan ske ved årsskiftet.

i personaleforeningen er på valg,

for, at medarbejderne i Velliv kan

Byggeprojektet har her hen over

da der ikke blev holdt generalfor-

komme retur til domicilet i Bal-

sommeren betydet, at der har

Så kan Personaleforeningen i Vel-

sted, og ca. 120 et andet sted. Alle

Forsikrings­ forbundet ejer Lån & Spar Gæt, hvor du får mest bank som studerende?

Vælg en studiekonto hos Lån & Spar og få det hele med: 3% i rente på de første 20.000 kr. Kassekredit på op til 50.000 kr. med kun 5% i rente

Netop. Som medlem af Forsikringsforbundet ejer du også en bid af os. Derfor giver vi dig 3% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste.

StudieOpsparing med 0,05% i rente

Lægger du vægt på bæredygtige produkter og ansvarlighed, kan du altid få en status i vores årlige bæredygtighedsrapport. Og så kan du i øvrigt beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter endt uddannelse.

Søg nemt og hurtigt via mobilen

Se alle dine fordele på studiekonto.dk Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1978.

Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

Det med småt For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Forsikringsforbundet. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kroner. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 9. maj 2019. Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og se mere.

Forsikring_210916_Studie-C_180x112.indd 1

06.09.2021 14.05

35

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

KEEP KEEP SHINING! SHINING!

BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele livet. Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele livet.

Vi hjælper dig med at shine. Vi hjælper dig med at shine.

Se alle dine muligheder på foak.dK Se alle dine muligheder på foak.dK

kindly.dk

Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Brobygning til HD 2. del – Compliance – Digitalisering – Innovation. Brobygning til HD 2. del – Compliance – Digitalisering – Innovation.