FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2021
TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Lars H. Knudsen
Succes for Future Work Lab-projekt i Topdanmark
Win-win-win!
Der er bare glæde hele vejen rundt, når man spørger medarbejdere, ledelse og Future Work Lab selv om resultaterne af projektet ’Teaming og trivsel i en virtuel hverdag’ hos Topdanmark. Skal jeg virkelig skrive, at alt bare er godt, at både medarbejdere og ledelse er ovenud tilfredse, og at de ting, som I indførte under projektet, nu kører videre i hverdagen til glæde for alle? Ja, helt bestemt, siger Gitte Fogtmann, Louise Rasmussen og Nadia Bukhave-Kolby fra Topdanmark samstemmende om det projekt under Future Work Lab (FWL), som deres afdeling medvirkede i.
Projektet er nu afsluttet, og så alligevel ikke. For det har ført så mange gode ting med sig, at afdelingen har besluttet at gøre de nye tiltag til en permanent løsning. Og ydermere kan de positive erfaringer fra projektet måske påvirke måden, Topdanmark kører andre projekter på. Det startede med, at Topdanmark var interesseret i at køre ’laboratorieeksperimentet’, som blev døbt ’Teaming og trivsel i en virtuel hverdag’ og ville søge svar på spørgsmål som: Hvad får os til at føle os som en del af et team, når vi ikke mødes fysisk? Hvordan skaber vi tillid og psykologisk tryghed, når vi er hver for sig digitalt? Og hvordan skaber vi uformelle og tilfældige møder digitalt?
Geografisk spredning HR-afdelingen indkaldte to afdelingsledere og spurgte, om de ville være med. Gitte Fogtmann, der er salgs- og supportchef ’Erhverv Salgs- og Supportsalgscenter’, slog straks til, da hun så nogle interessante muligheder for hendes geografisk spredte afdeling – 24 medarbejdere på fire lokationer omkring i landet.
Gitte Fogtmann
Louise Rasmussen
18
Nadia Bukhave-Kolby
Gitte startede selv som kunderådgiver og blev senere specialist, for i dag at være leder. Hendes baggrund giver hende en rigtig god forståelse for, hvad medarbejderne har behov for, og de roser hende for bl.a. at lægge
Afdelingen afholdt pitstop-møder hver anden uge for at tjekke, at projektet var på rette spor eller om noget skulle justeres.