TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV af Helle Sindal, journalist
Det gode arbejdsliv er noget, vi giver til hinanden Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre, fastslår fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Fremtidens arbejdsliv kan udløse en stribe nye vigtige opgaver for fagforeningerne. Vi skal holde længere på arbejdsmarkedet, og skolen slutter aldrig. Umiddelbart lidt af et skrækscenarie, hvis man er typen, som tæller ned til weekend, ferier og pension, mens man slæber sig gennem arbejdslivet. Men ro på – bogstaveligt talt: Vi skal nemlig også holde flere pauser gennem tilværelsen. Korte og lange perioder, hvor vi prioriterer alt muligt andet i livet end arbejde højt.
Anne Skare Nielsen er vant til, at budskabet om at arbejde mindre og bedre bliver mødt med en portion skepsis. For det er jo ikke alle, som bare lige kan arbejde færre timer og holde månedlange pauser. ”Men måske kan det smitte positivt af på andre – hvis fx lægen får færre patienter med stress, og der er mere ro på i børnehaven, fordi flere forældre er hjemme med deres børn,” pointerer hun.
Vi skal turde være nybegyndere igen ”Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre,” fastslår Anne Skare Nielsen, som er fremtidsforsker, partner i firmaet Universal Futurist og en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland. ”Vi har jo alt, hvad vi behøver, i dag. Så i stedet for at måle på produktivitet og ’mere, større og hurtigere’ skal vi fokusere på løsninger, som påvirker os selv og vores omverden positivt. Vi skal bygge en bedre verden sammen,” uddyber hun. Arbejdslivet, hvor tidlig pension er afløst af pauser, og kvalitet trumfer kvantitet, er nogle af de trends, som Anne Skare Nielsen fremhæver, når hun rådgiver bl.a. fagforeninger om fremtidens arbejdsliv. Hun ser organisationerne som oplagte medspillere i det gode arbejdsliv: ”Fagbevægelsen kan hjælpe med at definere fremtidens spændende arbejdsopgaver: Hvilke problemer har vi, og hvordan løser vi dem bedst muligt?” siger hun.
12
Det gode arbejdsliv er i høj grad noget, vi skal give til hinanden. Fællesskabet er centralt i fremtidens arbejdsliv, mener Anne Skare Nielsen. Ikke så meget de velkendte afdelinger og teams, hvor tilfældige mennesker arbejder sammen, men dedikerede og forpligtende fællesskaber, der har den samme vision og et fælles værdisæt. Engang var den faglige kamp omdrejningspunktet for fagforeningerne. Det fællesskab er forsvundet, og det er uklart, hvad ’kampen’ handler om i dag, mener fremtidsforskeren. ”Sat på spidsen handler det måske lidt om at finde nogle ofre, som det er synd for, og nogle konflikter, der kræver mægling,” bemærker hun. ”Der er behov for, at organisationerne – ligesom alle os andre – tør at være nybegyndere igen. De ting, som vi er gode til i dag, er der ikke brug for i morgen. Derfor skal vi være rebeller, som eksperimenterer og ser nye
muligheder, og ikke pedeller, som nidkært værner om de sædvanlige arbejdsgange,” siger Anne Skare Nielsen. Det udløser en stribe vigtige opgaver for fagforeningerne, fremhæver hun:
Det er en kæmpe forandring at gå fra 'mere' til 'bedre' Mange får brug for hjælp til at navigere i den nye virkelighed. Ikke i form af informationer, der deles ud til alle og enhver, men som skræddersyet assistance til arbejdspladserne og det enkelte medlem. Anne Skare Nielsen ser det også som et oplagt hverv for fagbevægelsen at lave samtalesaloner, hvor vi kan blive klogere og udveksle erfaringer om nye samarbejder og måder at gøre tingene på. ”Det er en kæmpe forandring at gå fra ’mere’ til ’bedre’. Der vil uundgåeligt opstå benspænd for de bæredygtige bestræbelser. Men der er ingen grund til at løbe ind i de samme benspænd igen og igen – eller opfinde den geniale dybe tallerken, som andre allerede har taget i brug,” bemærker hun. ”Hvis fagforeningerne er i sync med udviklingen på arbejdspladserne, kan de stå for ’en omvendt OBS’ – ikke oplysninger til borgerne om samfundet, men oplysninger til
