Uge 21 - 2025 - Begynder

Page 1


UGE 21 Begynder

Små og sjove udfordringer Hvad hedder jollens udstyr?

Halvvindsaktivitet Hvor mange kan der være i jollen?

Styr på vindøjet Kryds for begyndere

Guldkorn til dig som træner

Små og sjove udfordringer

Lav små udfordringer til sejlerne, så de finder ud af, hvad de selv og jollen kan.

Udfordringer: (tilpas til sejlernes niveau, de skal være trygge og der er forskel på hvor sejlerne er i deres udvikling)

• Sidde på kanten

• Stå på kanten

• Kravl helt frem i jollen

• Kravl rundt om masten

• Prøv rorpindsforlængeren

• Stå op i jollen Komme ud af vindøjet

• Det kan være at vejret/vandet indbyder til at øve kæntring.

Gentag de små udfordringer mange gange. Det vil for mange sejlere være rart at tage det i små etaper. De står måske kortvarigt op første gang og i løbet af aftenen udfordrer de sig selv mere og mere og står længere og længere tid.

OBS på vejret 

Øvelsen kan laves med eller uden sejl eller med halvt sejl – det afhænger af vejret og jeres sejleres niveau. Det kan også laves inde ved broen.

Øvelsen kan sagtens laves både med sejlere i en-persons joller eller i to-persons joller.

Øvelsen kan laves, hvis I har et stort havnebassin, eller det kan også være mellem to mærker. Mærkerne er for at give sejleren en ide om, hvor de skal blive, så området er afgrænset.

Formål Udfordre balancen, tryghed ved/i vandet og samarbejdet.

Materialer

Alt efter hvordan og hvad I laver af udfordringer skal I bruge de materialer som giver mening.

Hvad hedder jollens udstyr?

Til din og sejlernes samling enten før eller efter I har været på vandet.

Lad sejlerne fortælle til sidemakkeren, hvad en af tingene på jollen hedder og hvad den bruges til.

Det er ofte ret fint at lytte med, i forhold til de ord som de bruger til at beskrive et bestemt element på båden.

I har måske ikke været i gang så længe, så selvfølgelig kender de slet ikke alle tingene på jollerne endnu.

Formål – Du skal arbejde med det, der giver mening for dig og dine sejlere i forhold til jollens udstyr.

Hvad bruges roret til?

Sværdet betydning? Hvad bruges sejlet til? Jollevogn?

Halvindsaktivitet (kan få jollen til at sejle igen efter at have ligget i vindøjet)

Start inde ved broen.

Jollen er ved broen med ror og sværd.

Vent med sejlet.

Tag fat i roret / rorpindforlænger, det kan være mere naturligt for nogle.

Sejleren tager skødet over i den hånd som holder fat i roret.

Nu er der en fri hånd ( den hånd mod stævnen) lad os kalde den vinke hånden.

Den frihånd kan hive ind i skødet.

Nu kan der nøjes med at være en hånd på roret og der er også blevet hævet ind i skødet.

Faldgrupper. Mange har måske set at sejlerne holder skødet mellem knæene for at hive ind i det. Det er det jeg gerne vil hjælpe jer til at undgå at sejlerne gør.

En øvelse der er i forlængelse af sidste uges øvelse.

Baggrund – det er ofte en udfordring for sejlerne holde roret/rorpinden også få hævet ind i skødet på en optimal måde.

Variation

Når sejlerne er trygge ved denne bevægelse, er det helt oplagt at lade sejlerne afprøve det fx ved at sejle halvvind.

Det handler om koordination og et barn skal have vejledning i dette. Lad dem gerne øve det flere gange inde ved broen.

Det kan være du har sejlere, der allerede kan det, så tag endelige dem med på vandet også kan du hjælpe dem på vandet. Tag dem hen til ribben, så du kan tale med dem i øjenhøjde.

Hvor mange kan der være i en jolle? - Det kan være at der kommer vand i jollen

Lad sejlerne samles i en jolle, hvor mange børn/unge skal der være i en jolle for at der kommer vand ind?

Måske skal du som træner også med 

Måske ender nogle tæt på vandet måske i vandet.

Forhåbentligt skaber det glæde og smil.

Lad en jolle blive ved broen og lav en lille leg, hvor sejlerne kommer tæt på vandet, måske i vandet. .

Formål Glæde ved vandet og tryghed i, på og ved vandet. Samarbejde.

Det er en sjov øvelse og måske godt for nogle børn i forhold til, at få vished om, at der skal ret mange børn ned i en jolle for at den tager vand.

Det kan sagtens være at der er nogle af børnene er nysgerrig og vil sidde på kanten eller andet. Det kan ofte være et godt rum for at afprøve.

Styr på vindøjet – ligge stille og sejle igen

Det kan være en fordel, at starte øvelsen på halvvind.

Lad sejlerne slække ud, så de oplever at jollen stopper med at sejle. Og derefter styre lidt op mod vinden.

Sejlerne behøver ikke at være 100 procent i vindøjet til at starte med. (på den måde undgår de at bommen svinger lige over dem)

Selvfølgelig skal I træne det og måske kommer det også naturligt, og det kan være vejret er roligt, så det giver mening at træne.

Det at rammesætte en situation, hvor sejlerne arbejder med netop en færdighed ”Få jollen til at lægge stille og få den til at sejle igen” kan deles så sejlerne opler at kunne mestre det og har en positiv tilgang til det næste gang.

Måske jeres nye sejlere bruge hjem? Det kan være cykelhjelm?

Måske kan I være havnebassinet. Det kan give nogle fordele ved, at sejlere kan skiftes.

Det kan også være at der en måde i kan lave et afgrænset område fx med mærker. Men slet ikke en nødvendighed.

Mærkerne ovenfor er kun tegnet ind, så det giver billede af et afgrænset område.

Det kan være at I har halve sejl i klubben, det kan være en ide at bruge i denne øvelse.

Formål

Sejlerne bliver fortrolige med at komme ud af vindøjet og også at søge vindøjet kontrolleret.

Det at kunne lægge sig i vindøjet og komme ud af det igen, er en nødvendighed i forhold til senere at blive fortrolig med at sejle kryds.

Man har oplevet at ligge fast i vindøjet uden at kunne komme ud, så dette er en aktivitet der med stor fordel kan trænes ofte.

Variation

Det kan være at sejlerne sejler halvvind også prøver at slække ud på sejlet, og sejler igen.

Kryds for begyndere – denne øvelse er hvis sejlerne har styr på fx vindøjet.

Instruktøren følger sejlerne og giver gode råd til at følge zigzag banen. Man kan med fordel sende sejlerne afsted med en smule afstand, så der er mere plads til at styre båden. Instruktøren bør have fokus på, at sejleren ser fremad og styrer imellem mærkerne, som angiver zigzag banen. Det er ofte lettere for nye sejlere at se noget konkret end at høre skud / træk i roret.

Når sejlerne følger zigzag banen, vil de ubevidst korrigere for styre imellem mærker, og derved lære at krydse.

Skippermødet: Læg banen på jorden, hvor der er en båd til at gennemsejle banen. Det forklares kort, hvordan man skal holde sig mellem mærkerne. Det er vigtigt at vise, hvordan båden sejler zigzag banen igennem samt hvad der sker med sejlet uden for banen (blafre).

Der lægges en zigzag bane, hvor nye sejlere får en tydelig/visuel bane de skal følge, svarende til at man kører på en vej, hvor der er hvide striber, som markerer, hvor man skal køre hen.

Formål

At nybegyndere øver sig i at sejle kryds. At nybegyndere tydeligt kan følge banen, uden at instruktøren behøver at guide konstant.

Variation

Du kan med fordel lave sporet, så sejlerne måske mere under krydskurs.

Materialer

Mærker.

Tape til at sætte på jollekanten, så sejleren ved, hvor sejlet skal være.

Denne øvelse er tænkt til, hvis I har sejlere som er blandet niveau, så er et et godt udviklingsniveau for de begynder som måske har sejlet lidt længere tid.

Det er vigtigt at sejlerne er fortrolige med at ligge i vindøjet og komme ud af det igen. Det er en af færdighederne på begynderniveau.

GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER

Sejlerne har været til sejlads måske 1-4 gange, de samler på gode oplevelser 

I denne uge, er der lidt flere øvelser end normalt, jeg håber I vil være obs på jeres eget hold og hvor de er i deres udvikling.

Hold fast i strukturen, navnerunden måske er der kommet en/flere endnu nyere med som skal ind i det fantastiske fællesskab.

Små og sjove udfordringer er en fin øvelse, hvor sejlerne arbejder med balance, det sociale i at være til sejlads og meget mere.

Styr på vindøjet kan være, hvis vejret er roligt.

Du er som træner i fuld gang med at arbejde med færdighederne på Diplomet Begynder i diplomsejlerskolen.

Rigtig god fornøjelse.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.