Sejlerskole - Katalog nr. 4 - 2025

Page 1


Acceleration i båden

Captain says

Sænk farten og andre små konkurrencer

Det glemte spilhåndtag

Blind makker

Guldkorn til dig som instruktør

Acceleration i båden

Hvem gør hvad, når båden skal sejle fremad?

Tal gerne om følgende i forhold til acceleration fx:

Hvem slækker ud?

Hvem bevæger sig til læ?

Hvem er først ude at hænge?

Hvem har styr på de andre både, hvis I laver øvelsen med andre både?

Det at få båden til at accelerer er relevant fx ved ind- og udsejling, kapsejladstræning og generel forståelse for, hvordan båden reagerer.

Læg jer ved et mærke med blafrende sejl. Aftal at båden skal sejle om fx 3 min. I tiden indtil ligger båden stille. Når der er gået 3 min. skal båden være i topfart.

Find et mærke på vandet. Mærket er med til at gøre det konkret og I har et holdepunkt. Øvelsen kan dog også laves uden mærke.

Formål

Sejlholdet har fokus på at få båden til at accelerere.

Først at ligge stille, dernæst at komme ud af vindøjet og få fart i båden.

Differentiering

Et andet fokuspunkt kan være at ligge stille ved mærket og blive der så længe som muligt.

Erfarne bådhold kan, hvis de har et startur, give hinanden fx en 2 min. start. Og lave en lille konkurrence ud af det. Dette kan også være en fin lille opvarmningsøvelse.

Materiale

Evt. nogle mærker

Captain says

Sejlerne er hele tide klar og vente på instruktion for derefter at udfører manøvren.

Intensiteten kan øges ved at instruktøren oftere råber ”captain says”.

Instruktøren kommer med forskellige meldinger.

Først når instruktøren siger ”Captain says” skal mandskaber udføre instruktionen.

Formål

Opmærksomhed

Klar på sin rolle ved meldinger

Skøde og trimme i fællesskab Øve begreber

Sænk farten og andre små ”konkurrencer”

Sejlerne bevæger rorpind fra side til side, så de mærker bådens hastighed sænker sig.

Det kræver helt sikkert nogle forsøg i forhold til at blive fortrolig med, hvordan man bruger roret til at bremse båden.

Hvis I som sejlhold arbejder med at bremse båden for sejl, så giver det anledning til nogle andre perspektiver.

Der sejles for motor. Sejlerne skal bremse båden ved hjælp af roret.

Formål

Anskueliggøre hvor meget en båd kan bremses ved hjælp af roret.

Variation

Øvelsen kan også laves med sejl, men så er det en anden øvelse.

At kunne bremse båden med ror/sejl er både relevant i forhold til havnemanøvre, men også hvis du har et sejlhold, der er nysgerrig på kapsejlads. (fx starter og ved mærkerunderinger).

Hvis I er flere sejlhold på vandet samtidigt, kan I lave små konkurrencer i forhold til at bremse bådene.

Det glemte spilhåndtag – hvornår er der mindst pres i forsejlet?

Sejlerne skal hive fokken hjem i stagvendingen til ny bidevind kurs.

De skal samarbejde i forhold til de steps, der er i vending. Fx hvor hurtigt de skal foretage vendingen (roret) og hvornår fokken slækkes/ hives ind.

Hvornår er det mest optimalt at hive, og hvordan kan rorgængeren hjælpe på roret?

Det at lave en stagvending kræver fx samarbejde og kommunikation.

Hvordan er den gode stagvending for jer?

I denne øvelse er der fokus på, hvornår det er mest optimalt at trimme forsejlet. Der er stor forskel i forhold til, hvor mange kræfter der skal bruges.

Eleverne skal foretage en stagvending uden at bruge spilhåndtag til at trimme fokken.

Formål

- Erfare hvornår, der er mindst træk i fokken under stagvending

- Hurtig skødning af fokken, hvor man ikke bruger så mange kræfter

- Samarbejde

Blind makker – sejl uden synssansen

Øvelsen kan i starten laves på åbent vand med god plads. Efterhånden som sejlerne blive mere trygge i samarbejdet, kan der være flere, der skal sejle uden synssansen.

Start med at en af gasterne får bind for øjnene. Derefter kan det være to gaster der har bind for øjnene eller en gast og rorgængeren.

Det er gasternes opgave at guide den/de som har bind for øjnene.

På skippermødet får alle sejlere udleveret et tørklæde/hue, som gør enten rorgængeren/gasten "Blind". Det er den, der kan se, som guider den/de blinde.

Øvelsen kan med fordel laves uden mærker, også for at undgå tætte situationer.

Formål

- Sejlerne øver at samarbejde.

- Sejlerne får en fornemmelse/forståelse for båden.

- Sejlerne får sat ord på, hvordan de fornemmer at sejler båden.

Differentiering

Sejlerne kan til en start blot lukke øjnene, hvilket måske gør det lettere for nogle.

Variation

Det er en god idé at starte med at sejle halvvind for at blive fortrolig og mærke båden, samt det at bevæge sig i forhold til hinanden - uden synssansen.

Øvelsen laves i roligt vejr.

GULDKORN TIL DIG SOM INSTRUKTØR

Tak fordi du har læst med 

En samling af øvelser og aktiviteter du kan lave med holdene i Sejlerskolen.

Mærkerne på illustrationerne kan være mærker, I selv har med ud. Men det kan også være mærker på vandet - fx. kapbøjerne fra klubben.

Sejlerskolerne på mange forskellige niveauer, og derfor vil du som instruktør opleve, at nogle af øvelserne ikke er relevante for dig. Men så er det forhåbentligt for andre.

Jeg forsøger efter bedste evne at lave inspiration til flere forskellige niveauer og interesser.

Jeg håber, du kan bruge kataloget. Del meget gerne linket med andre instruktører i din klub.

Rigtig god træning fra Kristina Dannefer, DS

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.