
UGE 22 Sejler 4 + 5
Intervalsejlads på vandet
Harestart og bundmærkerunding
3 sejlben…. Også 3 sejlben igen
Sprint Sejlads
Blind makker
Guldkorn til dig som træner
UGE 22 Sejler 4 + 5
Intervalsejlads på vandet
Harestart og bundmærkerunding
3 sejlben…. Også 3 sejlben igen
Sprint Sejlads
Blind makker
Guldkorn til dig som træner
4 SEJLER 5
Sejlerne liner up og sejler fx 2 min. (dette kan varierer alt efter vindstyrke). Sejlerne sejler den samme halse hele tidsintervallet.
Efter de 2 min. er der 45 min. pause, hvor sejlerne skal vende / finde positionen til næste line up.
Hvis der er en, som er kommet lidt foran, så skal sejleren sejle tilbage til de andre, og hvis en er lidt efter, skal sejleren sejle op til de andre.
Læs mere om koncentrationscirkelen
Intervaløvelse – intervaltræning på vandet især godt til storjollerne.
Sejlerne har her mulighed for, at arbejde med deres hængeteknik, hvis vejret er til det.
Det kan også være koncentration hvis vejret er mildt.
Læs mere omkring koncentrationscirklen her
Godt med en gruppe på 6 sejlere, kan også laves med færre.
Vigtigt at alle sejlere er med på, at finde sammen igen efter pausen.
Sejlerne kommer efter fløjtet til at ligge på en lang række og vil derfor komme ned til bundmærket i en stor gruppe. Det er sejlerens opgave at se fremad og placere sig optimalt til mærket og de andre både.
Til skippermødet forklares og vises hvordan øvelsen gennemføres og hvordan man bedst kan forberede sin placering i mærkerundingen. På skippermødet forklares hvilke regler som er forbundet med mærkerundingen
Brug evt tilriggede både og et mærke samt en snor til 3 bådslængder zonen til at vise situationerne som kan opstå og hvornår reglerne træder i kraft. Til evalueringen tales der om erfaringer omkring forberedelsen af mærkerundingen og de specifikke situationer som er opstået på vandet.
Der lægges et enkelt mærke i vandet, som skal agere bundmærke. Sejlerne startes derefter i en harestart cirka 100-300 meter over mærket og på trænerens fløjt, går samtlige både på læns for at runde bundmærket.
Formål At sejlerne får viden om og evne til at bruge kapsejladsregler
Sejlernes fokuspunkter
Sejlerens egen placering ift. mærket og de andre både.
At sejleren bremser sin joller, hvis så det er muligt at komme tæt til mærket og undgå dårlig vind.
At sejleren har muligheden for at slå væk i fri vind umiddelbart efter rundingen.
Variation Alt efter antal af sejlere varieres længden til bundmærket. Gruppen af sejlere kan også deles i to, dette kan også gøre de første gange øvelsen laves.
Sejlerne sejler: Start – kryds – læns med gate - kryds.
Der vil de møde forskellige situationer, nogle vil sejle hurtigt og have fokus på fart, andre har måske fokus på teknikken.
Efter topmærket anden gang, bommer sejlerne, så de forreste sejlere skal igennem de sejlere der kommer ude på styrdbord layline.
Sejlerne venter ude over styrbord layline. (Se illustrationen til højre)
Nu starter del 2 af øvelsen.
Øvelsen starter når alle sejlerne er kommet ud og venter ude over styrbord layline. Nu handler det om, at sejlerne skal skabe fede situationer sammen i forhold til rundingen af topmærket. Så hvis x sejlere ofte er forrest, så giver det mening at x sejlere forsøger at placere sig et andet sted, så der bliver en situation, hvor der kan skabe læring
Udlæg en bane som vist på illustrationen.
Denne øvelse er god, når sejlerne er på niveau 5.
Sejlerne er en vigtig medspiller i forhold til at få øvelsen til at give mening og skabe de fede situationer.
Øvelses her stiller krav til at sejlerne er bevidste om, at de er medskaber til at øvelsen lykkedes.
Ved at sejle 3 sejlben, kommer sejlerne til at starte forskellige skifte ved ved topmærke og ved starlinien, det er med til at skabe andre situationer.
Sejlerne rigge det aftalte jolle til.
Banen er en op-ned-bane der sejles to gange. Start-orange – hvidt – gate med de røde mærker. Start og mål er samme sted.
Når sejlerne er færdige med sejladsen, er der udskiftning og nye hold kommer i bådene.
Variationer Der kan også mixes rundt på holdene indbyrdes, alt efter niveauet hos den enkelte sejler.
Rig fx jeres fevaer, zeest eller hvilke joller I har i klubben til, og få nogle rigtige sjove kapsejladser.
Det er helt oplagt, hvis I fx er 10 sejlere og kun har fx 3 fevaer. Så laves der en rotation/fleetskema, så alle sejler og har pauser.
Formål At sejle kapsejlads på korte baner, og fokus på fællesskabet.
Materiale
x antal joller.
Rotationsskema, så sejlerne ved hvornår de sejler og hvornår de har pause.
Bibs / overtrækstrøje.
FX gasten får bind for øjnene og kan dermed ikke se noget. Det er derfor rorgængerens opgave at guide gasten til, hvordan båden skal trimmes.
Øvelsen kan i starten laves på åbent vand med god plads. Efterhånden som sejlerne blive bedre til at samarbejde, kan den udbygges ved for eksempel at lave en bane, de skal sejle på. Når de mestrer dette, kan man slutte af med en kapsejlads.
På skippermødet får alle besætninger udleveret et tørklæde/hue, som gør enten rorgængeren/gasten "Blind". Det er den, der kan se, som guider den blinde.
Øvelsen kan også laves med sejlere der sejler i 1-personsjoller. Så skal en anden sejler sejle bagved og guide den blinde.
Øvelsen kan med fordel laves uden mærker, også for at undgå tætte situationer.
Formål
Sejlerne øver at samarbejde.
Sejlerne får en bedre fornemmelse/forståelse for jollen.
Sejlerne får sat ord på, hvordan de fornemmer og sejler jollen.
Differentiering
Sejlerne kan til en start blot lukke øjnene, hvilket måske gør det lettere for nogle.
Variation
Øvelsen kan også gennemføres med 1personsjoller, hvor den ene jolle guider den anden. Dette stiller dog lidt større krav til sejlernes kunnen og overblik.
Det er en god idé at starte med at sejle halvvind for at blive fortrolig og mærke båden uden synssansen.
Øvelsen laves i roligt vejr.
GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER
Alt efter vejret så kan intervaløvelsen bruges bådes med formålet at hænge eller fx holde koncentrationen i let vind. Tjek gerne linket ud til koncentrationscirklen.
At sejlerne hele tiden udvikler sig er alt afgørende i forhold tila t have et attraktivt idrætsfællesskab. Udvikling og læring er så mange ting og det er langt fra sikkert at det du som træner tænker de har lært i dag er det som sejlerne oplevede de lærte.
En god husker for mig selv er; at sejlerne går hjem med en oplevelse af at have lært noget… Det kan være på det personlige, sociale eller det sejladsmæssige.
Rigtig god træning.