
UGE 41 Sejler 3
Opvarmningscirklen - god hvis det er lidt køligt.
Tragtsejlads
Lyssejlads
Guldkorn til din som Træner
Guldkorn til din som Træner
Sejlerne sejler rundt på en lille trekantsbane, hvor der skiftes retning hver gang instruktøren fløjter 1 gang.
Når instruktøren fløjter 2 gange, stopper sejlerne og laver en øvelse.
Når instruktøren fløjter 3 gange stopper sejlerne med øvelsen og sejlerne fortsætter rundt på banen. Det anbefales at lade sejlerne udføre øvelserne i 30-60 sekunder, før man sejler videre.
Valgfrie øvelser: mavebøjninger i bunden af båden, armstrækkere på knæene hvor man har hænderne på essingen, Stå på ét ben, gå rundt om masten, sidde på essingen og sparke med benene i vandet, armsving hvor højre og venstre arm bevæges modsat retning af hinanden, sejle båden rundt på banen via øsekar eller paddel, sidde i bunden af båden og holde ben og ryg løftet så kroppen udgør et "V", sidde på essingen med fødderne fri af bunden (balance)
På havnearealet, hvis du bruger øvelsen som en landøvelse, i havnebassinet eller på vandet udlægges en trekantsbane ved tre mærker, hvor sejlerne skal løbe (havneareal) eller sejle (havnebassin/vandet).
Formål At sejlerne får varmet kroppens muskler og led, samt får kendskab til simple bevægelser, der er har betydning for grundformen.
Variation
Du kan som træner bestemme, hvilke øvelser der skal laves.
Sejlerne kan selv vælge hvilken øvelse, det er en god ide. Giv dem 3 øvelser de kan vælge imellem.
Øvelsen kan med fordel bruges til sejlere på forskellige niveauer.
Materiale
3 mærker, de kan også anvendes hvis øvelsen laves på land.
Trænerbåden sejler efter start frem foran sejlerne og udgør krydsmærket, hvor de to sorte linjer på illustrationen udgør laylines. Trænerbåden sejler fremad i et tempo, som gør, at sejlerne ikke når helt op, men skal holde sig inden for laylines.
Skippermøde
Træneren instruerer sejlerne om starten og om de regler, der gælder ved tragtsejlads, fx at vende for en hindring.
Det er vigtigt at forklare sejlerne, at de sorte linjer på illustrationen er layline til trænerbåden. Det vises under skippermødet ved at opstille en jolle som trænerbåd - og herefter lægge to stykker tovværk ud som de laylines, sejlerne skal holde sig inden for, mens de krydser.
Det er en fordel at være flere trænere om gruppen, hvis denne øvelse laves. Dan man som træner bliver ”låst” foran.
Træneren udlægger to mærker som startlinje.
Formål
At sejle taktisk båd til båd. At forbedre sin teknik i vendinger.
Variation
Starten kan være en harestart Vinklen på trekanten, styres af trænerbådens tempo
Materialer
Evt. 2 mærker til startlinje (anbefales)
Vis med en tilrigget jolle, at sejlerne skal vende, når de nærmer sig layline. Er de forhindret i at vende på grund af en anden jolle, kan de sige "vender for hindring".
Det er vigtigt at forklare om standardsituationer i forhold til regler - og om den eventuelle fordel ved, at lade en båd gå foran.
Sejlerne instrueres også om, at hvis de kommer helt op til trænerbåden, kan de blive sendt ned bagved og prøve forfra.
Måske skal denne aktivitet laves, nu her hvor det bliver tidligere mørkt. Måske er det i den sidste uge, hvor I har hverdags sejlads.
Det er en god ide at give sejlere og forældre besked om at medbringe forskellige former for lys
Det kan være små lyskæder, lys med batteri, måske findes der en hue med lys? Det er ofte meget kreativt at skabe denne oplevelse sammen som sejlhold.
• Brug tid på at ”pynte” bådene.
• Brug evt. tiden på at spise aftensmad sammen, inden I tager på vandet.
• Bliv på vandet når solen begynder går ned.
• Sejl i havnen, så du som instruktør har styr på alle sejlerne.
• Lav et afgrænset område fx. havnen, så alle på havnen kan se jollerne med lys på.
Formål Skabe en fælles oplevelse.
Variationerne
• Det kan være med eller uden sejl alt efter vejret.
• Det kan være at sejlerne går flere sejlere sammen om en båd, fokus på fællesskab og det at gøre noget sammen.
GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER
Hverdagstræningen går mod mørkere tider, og måske gør I noget andet efter efterårsferien?
Måske har I som klub faste aktiviteter her i den sidste uge?
Find gerne inspiration her i de forskellige kataloger.
Rigtig god træning