Sejler 3 - uge 24 - 2025

Page 1


UGE 24 Sejler 3

Sejlende o-løb på vand og land

Kølbådsoplevelse

Sejl ud i det blå

Zebs layline

To topmærker

To startlinier

Guldkorn til dig som Træner

Sejlende O-løb på land og vand

Start med at samles på vandet. Herefter kan sejlerne med fordel selv bestemme, hvilket mærke, de vil starte med. På den måde er der plads til alle.

Opgaverne ved mærkerne kan variere, men ved at lave en øvelse som denne kommer sejlerne til at sejle alle halser, møde hinanden, løse små sjove aktiviteter.

Indhold til posterne

• Quiz fx om klubben, sikkerhed, OL.

• Kims leg (ting under tørklæde og husk så mange som muligt)

• En tælleopgave

• Fortæl din bedste sejloplevelse til makkeren.

BRUG noget forberedelse på denne aktivitet, og den vil kunne bruges med små justeringer fremover.

Denne øvelse kræver forberedelse, før du kommer i klubben, men til gengæld kan den genbruges mange gange.

Placér nogle mærker udenfor havnen og læg også gerne et mærke eller to på land.

Mærkerne = poster. Inden du lægger mærkerne ud med anker og ankerliner, har du sat et lamineret papir fast med en øvelse, aktivitet eller opgave.

Formål

Sejlerne øver tillægning – både på vandet, ved mærkerne og ved broen.

Samarbejdet styrkes.

Variation Du kan med fordel sætte to enpersons joller sammen, så de følges ad hen til de forskellige poster.

Materialer

Mærker

Opgaver som er lamineret. Vandtæt tusch og et lamineret ark som sejlerne kan have i båden.

Kølsbådstur

Giv sejlerne mulighed for at hjælpe med at rigge til.

Måske nogle af de mere erfarende sejlere kan komme hjælpe med:

• Hvor kommer vinden fra?

• Hvordan skal båden ligge, når sejlene skal op?

Det er oplagt at der er et fast system for at rotere rundt på de forskellige positioner, så alle prøver alle positioner.

Hvis I har to træningsgange i løbet af ugen, så kunne denne øvelse være den ene gang.

På vandet kan I i en kontroleret situation prøve at få sejlet ned og op igen. Det er færdigheder, som er gode, når der sejles kølbåd, hvis der fx er noget, der går i stykker.

Har I mulighed for at give sejleren en sejloplevelse i en kølbåd?

Har ungdomsafdelingen adgang til kølbåde?

Det kunne være oplagt at tage sejlerne med ud på en tur, hvor I sammen skal få båden til at sejle.

Formål

Sammenhold i og på gruppen. Fælles mission ift. til at sejle kølbåden. Vise forskellige sejlmuligheder.

Det er selvfølgelig en forudsætning, at du som træner er fortrolig med at sejle kølbåd. Tag gerne en voksen mere med ud.

Sejl ud i det blå …

(SEJLER 1)

(SEJLER 2)

SEJLER 3

Når der sejles afsted er det en fordel, at sejlerne er opmærksomme på hinanden, så de bliver samlet.

Sejlerne kan med fordel blive bevidste om, at vente på gruppen enten ved at ”bremse” jollen eller sejle tilbage til gruppen.

Du kan også give sejlerne nogle små udfordringer.

Hav som træner et idéark med ud:

Udfordringerne tilpasset sejlernes niveau:

o Få jollen til at ligge stille (slæk ud på sejlet/vindøjet)

o Stå op i jollen.

o Få jollen til at sejle langsomt.

o Sid på kanten.

Det er vigtigt, at der også er tid til at nyde og være nysgerrig på at sejle mod det planlagte rutemål.

Vælg en sejlretning, hvor sejlerne kan fokusere på halvvindssejlads.

Formål

Sejlerne får mulighed for at sejle længere tid på samme halse.

Du kan give dem små udfordringer alt efter deres niveau.

Variation

Det kan være, at jeres sejlrute, går til nabohavnen?

Det kan også være, at sejlruten går hen til et bestemt kendetegn i jeres område.

Øvelsen kan laves både i 1-personsjoller eller flere-personsjoller.

Aktiviteten kan have sejlere med på forskellige niveauer.

Zebs layline

SEJLER 3

SEJLER 4

SEJLER 5

En alternativ øvelse til layline på kryds og læns. Rund alle bundmærkerne til bagbord, sejl styrbord layline, bagbord layline og derefter styrbord layline igen.

Rund topmærket og bom rundt om mærkerne med vekslende laylines (styrbord-/bagbord) tilbage til bundmærket. Bådene skal forsøge at være inden for 2 båds længder af layline, når de sejle ind på bagbord side.

Denne øvelse er især god, hvisdu har sejlere på Sejler 3, 4 og 5 på samme hold.

Sejlere på Sejler 3 – arbejder med at de ved hvad layline er.

Sejlere på Sejler 4 - kan vende på laylinie.

Bare du lige er obs i forhold til, at sejlerne har forskellige forudsætninger for denne øvelse.

Udlæg 3 mærker ud på lige linie, afstand mellem mærker ca. 50 meter. Vend tilbage til bundmærket og send bådene afsted med 30 sekunders intervaller.

Formål

- Øvelse i laylines på kryds og læns.

- Simulere både bagbord og styrbord ankomster til layline.

Variation

Prøv at lave en forfølgelsessejlads over 2 runder og send bådene afsted med 15 sekunder mellem dem. Mindre erfarende sejlere bør sendes afsted først mens de mest erfarende sejlere starter senere.

To topmærker

Så snart mærkerne er lagt, kan sejlerne begynde at sejle rundt om dem.

Du kan med fordel lave banen lang, så sejlerne har mulighed for at blive fordelt.

I forhold til sidste uges øvelse, er det oplagt stadig at have fokus på, hvor man placere sig.

Sejl fx 2 runder og hold så en pause, hvor sejlerne får mulighed for at tale med hinanden.

Placér et ekstra topmærke. Så har du i langt højere grad mulighed for, at have forskellige niveauer/ forskellige bådtyper på samme bane.

Formål

Sejlerne bliver bevidste om deres valg af opkryds.

Variation

Du kan evt. udlægge et bundmærke mere, så det bliver en gate.

Øvelsen er god, hvis der er forskellige niveauer og jolletyper.

Materiale

4 mærker

To startlinjer

Øvelsen går ud på at dele sejlerne i to grupper på hver sin startlinje. Herefter følger startproceduren - alle starter samtidig med kurs mod topmærket og tilbage i mål. Ved gentagelse byttes om på grupperne.

Hensigten er at simulere forskellige senarier, som sejlerne vil opleve under kapsejladser - særligt i forhold til udfordringerne ved at ligge forrest eller bagerst i et større felt.

Sejlerne skal lære, hvordan de forsvarer en god start fra front, og omvendt hvordan de kæmper sig op gennem feltet efter en mindre god start. Ved stævner, hvor der sejles i serier, er det vigtigt at mestre begge dele.

Træneren skal bruge fem mærker. Fire af mærkerne bruges til at udlægge to parallelle startlinjer. Det femte er topmærket. Halvdelen af sejlerne starter på øverste linje, den anden halvdel på nederste.

Formål

At dække et felt bedst muligt af taktisk – ved at placere sig mellem konkurrenter og krydsmærket.

At sejle op gennem et felt efter en mislykket start - ved at finde fri vind og sejle på vindspring.

Differentiering

Det er oplagt at have forskellige bådklasser med i denne øvelse.

Variation Lav forskellige baner, mix grupperne af sejlere fra gang til gang.

GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER

I denne uge er der en god blanding af øvelser som gerne skulle give inspiration til aktiviteter.

Som trænere for sejlere på Sejler 3, er det nærliggende at vise både basis, adventure og kapsejlads elementer.

Nogle af øvelserne/aktiviteterne henvender sig mere til en type af sejlerne. Hensigten er at nogle af øvelserne kan laves i fællesskab for at styrke fællesskabet på holdet.

Kølbådsturen er også med her i Sejler 3 kataloget, det kan være at du har sejlere både på Sejler 1, Sejler 2 og Sejler 3 niveau, så kunne det være en oplagt mulighed for at lave noget fælles.

Rigtig god træning.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.