Sejler 1 og 2 - uge 22 - 2025

Page 1


UGE 22 Sejler 1 + 2

Find de 4 verdenshjørner

Diamantbanen

Amerikanerlæns i let luft

De 5 grundelementer Ticklers

Små og sjove udfordinger

Guldkorn til dig som Træner

Find de 4 verdenshjørner og havnens vindmåler

Alle sejlerne skal finde de forskellige verdenshjørner. Det er en god ide, at der er noget landfast som de kan se efter.

Sejlerne udpeger de forskellige verdenshjørner. Nord, syd, øst, vest. Når sejlerne kan det, kan du sætte NV, NØ osv på.

Derudover er det nærliggende at tale om:

Hvordan ser himle ud? Blå eller mørk? Peg vindretning – hvor kommer vinden fra.

Hvordan ser vandet, bølger og krusninger?

Gå hen tur hen forbi havnens vindmåler, så sejlerne bliver bekendte med den. Det er de måske allerede?

Formål Lærer om verdenshjørnerne, vindretning og hvordan himlen kan ændre sig i farve.

Få tjek på havnens vindmåler, så sejlerne bliver mindet om den og hvor de befinder sig.

Lav denne lille øvelsen hver gang i mødes. Genkendelighed og gentagelse er nogle gode ting for denne målgruppe.

Diamantbanen

SEJLER 1

SEJLER 2

Der er mange muligheder for at træne nogle forskellige fokuspunkter her.

Sejlerne kan sejle halvvind og øve øseteknik, det kan være lettere at starte med at øve på halvvind.

Sejlerne kan øve sige i at vende. Hvis det er et fokuspunkt, så del vendingen op i mindre bidder, så sejlerne har en mulighed for at lykkedes. Det kan være udfordrende både at have fokus på, se fremad, tage et skridt over, holde kurs igen osv.

Så find et fokuspunkt. Start evt med at de sidder på essingen, peger knæene fremad og begynder at lave deres vending. (ved at pege knæene fremad kommer sejlerne letter under bommen. Redningsvesten sidder fx ikke fast.

Formål for sejler 1 sejlerne vil det være oplagt at have fokus på at sejle kryds, slør og læns samt fx at sidde på essingen at sejle. . For sejler 2 kunne det være at øse jolle. ( det er fint at prøve i roligt vejr for at få teknikken på plads)

Varianter Sejlerne kan netop sejle de kurser de kan og de kan udfordre sig selv.

Du kan som træner aftale med sejlerne at de sejler fx 2 runder med et fokuspunkter de to næste runder med et andet fokuspunkt også tilbage til det første fokuspunkt.

Lille tip: Sæt to stykker tape, der hvor sejlerne skal sidde mellem. Så ved sejlerne at det er der de skal placere sig. ( Som træner kan du så have fokus på noget andet) 

1 + 2

Amerikanerlæns i let luft

Sejlerne har i øvelsen fuldt fokus på sig selv og koncentrerer sig om at øve amerikanerlæns. Træneren sejler rundt mellem sejlerne og kommer med feedback og små justeringer.

På skippermødet kan der vises et videoklippet for sejlerne, så de kan se, hvad der menes med de forskellige justeringer. Det kræver mange timers øvelse og kæntringer før teknikken er på plads.

Øvelsen kan laves med og uden mærker.

Man kan vælge at træne Amerikanerlæns, hvor der sejles læns i x minutter for at holde fokus på at øve teknikken. Det er en sjov øvelse i forhold til at krænge jollen.

Formål

At sejleren øver at krænge jollen på læns. At sejleren øver at sejle amerikanerlæns i let vind.

Fokuspunkter

Opnå så meget krængning som muligt Roret holdes stille, for at undgå at bremse (Overkroppen laver små justeringer) (At sejlet er 90 grader i forhold til jollen.)

Variation

Sejle lang lænser uden mærker. Der kan udlægges mærker som laver et afgrænset område. At de mest erfarende sejlere hjælper de mindre erfarne og giver råd på vandet.

Materialer

2-4 mærker

Kan trænes uden mærker og bare lave lang lænser.

De 5 grundelemeter

SEJLER 1

SEJLER 2

En oplagt mulighed for at tale med sejlerne omkring de elementer som gør at jollen kan sejle fremad.

Mange af jer har måske de 5 grundelementer som klistermærker. De er henholdsvise røde og grønne så de kan anvendes i forbindelse med at træner vigeregler.

De kan bestilles ved Dansk Sejlunion.

Dem der er på niveauet Sejler 1, vil have gavn af at kunne se styrbord/bagbord.

Ticklers – Hvordan kan I arbejde med at bruge dem?

Til dem af jer, der har sejlere på Sejler 2, kan dette være en fin øvelse/fokuspunkt.

Læg gerne to mærker fx op/ned bane, så sejlerne har et konkret område at sejle indenfor.

Lad sejlerne have fokus på ticklernes, og lad dem endelig prøve at sejle både for højt og for lavt.

Det er rigtigt godt, hvis de kan gøre sig nogle gode erfaringer og iagttagelser.

Hvis du har en gruppe sejlere, der har styr på bruger af ticklers, så sæt dem evt sammen i par med en som skal til at lærer det, så kan sejlerne hjælpe hinanden.

Det kræver ofte koncentration. En ide er at sætte fokus på det at bruge tickler i x minutter også lave en anden øvelse også vende tilbage.

Gøre sejlerne bevidste omkring brugen af ticklers.

Første step er at der er ticklers på begge sider af sejlet, gerne i to forskellige farver. Det er oplagt at vælge rød og grøn.

Formål Blive tryg ved brug af ticklers. Sejlerne kan få nogle små huskeregler.

I forhold til at sejle efter ticklers på kryds, er at sejlet er hevet hjem. Du kan som træner sætte et stykke farvet tape, på hjørnet, så kan det være at sejleren bedre kan se om sejlet er revet helt hjem.

Måske har du selv som træner, nogle små husker, når du skal lærer sejlere at bruge ticklers.

Står de læ ticklers opad, styrer du for lavt = Skub til roret.

Slår de luv ticklers opad, styrer du for højt = Tag roret mod dig selv.

Selvfølgelig med det forbehold at du sidder modsat side af sejlet.

De sjove udfordringer = fx placering i jollen

SEJLER 1

SEJLER 2

Lav et afgrænses område til sejlerne. Det kan enten være mellem to mærker eller ud til x punkt, som sejlerne kender.

Sejlerne skal nu mærke, hvad det gør at sidde på forskellige måder.

Nogle af placeringerne vil sejlerne kunne sidde på længe, andre i korte tid.

Sejlerne kan prøve:

Sidde i den ”forkerte” side (dvs. sammen side som sejlet) Hvad gør det for udsyn/måde de kan styre?)

Sidde så langt tilbage som muligt både på kryds og læns.

Sidde midt i jolle når der sejles kryds.

Få jollen til at sejle langsom (så træner de hvordan jollen bremses)

Oplevelserne og det at de mærker hvor jollen reagere kan ende ud i en god samtale omkring, hvor de sidder henne i jollen også i forhold til vindstyrke.

Sejlerne skal prøve kræfter med placering i jollerne.

Formål mærke hvad det gør ved jollen, når man sidder forskellige steder.

Øvelsen laves i lige præcis den jolle som sejlerne sejler i, det er fantastisk at sejlerne selv finde ud af hvad der virker.

illustrationen er lidt svær på denne øvelse, jeg håber I kan se øvelsen for jer.

Til et af jeres skippermøder i denne uge, kan det være en ide at give sejlerne tid til at fortælle om den bedste og måske en træls sejleroplevelse som de har haft.

Hvis der er mange sejlere på holdet, så er I måske også to trænere, så del gerne gruppe i to. Så er det lidt kortere tid sejlerne skal lytte.

Som altid er der gentagelser, dette er en stor tryghed for sejlerne. Set i forhold til børns læring er dette også et must for de rent faktisk husker det.

Rigtig god træning

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.