FK-nyt 2_2025

nr. 2 · oktober 2025 27. årgang

FORÆLDREKREDSEN DANSK HANDICAP FORBUND

Tips til en regnvejrsdag derhjemme

Forandringer – og når mor kommer til skade

Invitation til familieweekend

Det startede med en lille pige med krykker

annoncer

Indhold

5 Leder

7

Inddragelse af barnet

Nye regler er trådt i kraft.

9 Invitation til familieweekend på Egmont Højskolen til december

10-11 Tips til forældre om den kommunale overgangssamtale i kommunen

12-13

14 -15

16-17

Merudgifter bliver til kompensation

Nye regler er trådt i kraft.

Det startede med en lille pige med krykker

Dansk Handicap Forbund fylder 100 år.

Nyheder fra og om Ankestyrelsen

18 Maj-Britts Klumme

Forandringer er på vej.

20-21 Til en regnvejrsdag derhjemme

Søg på navne eller se film.

23

Skolebørn bekymrer sig over krig og katastrofer

25 Friluftsfællesskaber og ud i naturen

27-31 Kort nyt

33

Landsformandens Klumme

35 Opslagstavlen

FK-nyt

Forældrekredsen er en landsdækkende specialkreds i Dansk Handicap Forbund. FK-nyt udgives af Forældrekredsen.

ISSN 2445-9135

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3,st .tv.

2630 Taastrup

Tlf. 39 29 35 55

dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Gitte R.R. Nielsen (Kontaktperson for Forældrekredsen)

Susanne Olsen

Landsformand i Dansk Handicap Forbund

Redaktør

Bente Rødsgaard bente@danskhandicapforbund.dk

Sats og tryk

Intryk ApS · Tlf. 7021 1000 · www.intryk.dk

Annoncer / ekspedition

Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev

Tlf. 70 70 12 25

Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00

Hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

annoncer

LEDER

Fællesskaber, der gør en forskel

Alle mennesker har brug for at være en del af et fællesskab – uanset om det handler om at gå til gymnastik, fodbold, banko, spejder eller noget helt andet. For børn er det mindst lige så vigtigt. Fællesskaber handler nemlig om at føle sig værdifuld, om livskvalitet og om at blive set som en del af flokken.

Når man har et barn med handicap, kan det dog være svært at finde de naturlige fællesskaber. For hurtigt kan barnet opleve at blive ekskluderet – og det kan føre til både ensomhed og isolation. Derfor er det en vigtig opgave for os som forældre, foreninger og samfund at skabe gode og inkluderende fællesskaber for vores børn.

I Forældrekredsen ser vi tydeligt, hvor stor betydning det har, når vi mødes til familieweekender. Børnene kommer ofte generte ind ad døren den første dag, men allerede efter få timer blomstrer de op, finder sammen i leg, knytter venskaber og opdager, at de ikke behøver have mor eller far i hælene hele tiden. De finder hinanden, og vi kan næsten se, hvordan de vokser med opgaven.

Men det kan ikke stå alene. Fællesskabet skal også findes i hverdagen og fritiden. Her kræver det ofte lidt ekstra af os som forældre at opsøge de steder, hvor der er plads til forskellighed. Heldigvis findes de, og det er værd at lede efter dem. Jeg husker selv, hvordan jeg som spejder havde en veninde, Lise-Lotte, som sad i kørestol. Dengang tænkte vi ikke på hende som ”hende i kørestolen” – hun var bare Lise-Lotte. Hun var fuld af humør og energi, og hun havde evner, vi andre manglede. Hun var fantastisk til at lede og fordele opgaver, hun havde styr på knob,

hun var idérig, og hun var altid den, der kunne finde vej med kompasset. Hun kunne ikke hugge brænde eller bære tunge rafter, men vi var hendes hænder og fødder – og hun var vores leder og inspiration. Hendes far startede som spejderleder, sikkert for at støtte hende i begyndelsen. Men hurtigt blev hun en naturlig del af vores trop – en vi slet ikke kunne undvære. For os var hun ikke ”den med handicap”, men ”den med gode ideer og styr på retningen”.

Lise-Lotte har siden fortalt mig, at uden spejderfællesskabet ville hun have været

meget ensom. Hun havde ikke mulighed for at gå til parasport uden at skulle køre langt, og det ville have været en barriere. Spejderlivet gav hende derfor hendes første, rigtige fællesskab, og det er stadig noget af det vigtigste i hendes liv.

Det minder os om, at fællesskaber ikke bare er hyggelige at have – de er helt afgørende. De giver børn mulighed for at udvikle sig, føle sig inkluderet og opdage, at de er vigtige for andre. Derfor skal vi aldrig opgive at lede efter de fællesskaber, hvor vores børn kan få lov at være sig selv og blive en uundværlig del af flokken.

annoncer

Inddragelse af barnet – ret til at sige nej

Denne artikel stammer fra ”Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet” (DUKH) og giver dig et overblik over inddragelse af barnet i sin egen sag.

Af DUKH

Inddragelse af barnet fylder fortsat i DUKH’s rådgivning, og det er vigtigt at huske, at barnet også skal inddrages i, hvordan inddragelsen sker- og barnet har ret til at sige nej til direkte inddragelse.

I DUKH møder vi med jævne mellemrum spørgsmål omkring kommunens inddragelse af barnet i sagsbehandlingen, og mange forældre spørger stadig til ,om det er noget, barnet skal?

I alle tilfælde vil DUKH’s socialfaglige konsulenter opfordre forældrene til at samarbejde med kommunen om inddragelsen af deres børn – for på den måde at give børnene mulighed for at udtrykke deres synspunkter og blive hørt i sager, der vedrører dem, fordi det både kan være vigtigt og givtigt at netop barnets perspektiver og interesser også bliver inddraget i sagsbehandlingen.

Det skal naturligvis ske under hensyntagen til børnenes alder, modenhed og funktionsnedsættelse – og det har aldrig været intentionen med loven, at børn skal tvinges til at deltage. Tværtimod skal børnene faktisk også inddrages

i, hvordan inddragelse bedst finder sted – hvis de kan.

Præmisser for inddragelse

For at tydeliggøre præmisserne for inddragelse af barnet, har Ankestyrelsen netop offentliggjort to nye principmeddelelser om emnet. Nemlig principmeddelelse 8-25, som omhandler hovedreglen om inddragelse gennem direkte kontakt i barnets lov § 5, stk. 3, og principmeddelelse nr. 9-25, som skal læses i sammenhæng med 8-25, og omhandler undtagelsen til kravet om inddragelse gennem direkte kontakt i barnets lov § 5, stk. 4.

Principmeddelelserne behandler dog ikke den problemstilling, at et barn også har ret til at sige nej til inddragelse. Og her er det relevant at understrege, at inddragelse er en ret – men ikke en pligt for barnet. Og i de tilfælde hvor barnet siger nej, skal kommunen sikre, at barnets holdninger og synspunkter i stedet tilvejebringes på anden vis.

Af forarbejderne til loven er det således beskrevet: ”Med det foreslåede stk. 3 vil barnet og den unge have ret til at blive inddraget, inden der træffes beslutninger om barnet eller den unges forhold. Barnet og den unge vil dog i alle tilfælde have ret til at afslå at udtale sig i den konkrete sag, hvis de ikke ønsker det. Myndighederne må i givet fald tilvejebringe barnet eller

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) er en uvildig konsulentordning, som yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.

DUKH yder også rådgivning til pårørende og andre kontaktpersoner – dog skal du have en fuldmagt, hvis du ønsker konkret rådgivning på vegne af en anden, myndig person. Det er din kommunes opgave at vejlede dig om dine muligheder og retten til konkrete ydelser, ligesom det er din kommune, der træffer afgørelserne i din sag. Det vil derfor ofte give mening at søge rådgivning i kommunen, inden du kontakter DUKH.

DUKH rådgiver om reglerne i forhold til de enkelte ydelser, sagsgange og sagsbehandlingsregler samt klagemuligheder, så du kan komme videre med din sag og samarbejdet med din sagsbehandler.

DUKH kan ikke bevilge ydelser, træffe/ændre afgørelser eller være bisidder/partsrepræsentant i din sag. DUKH rådgiver årligt mere end 7.000 borgere.

den unges holdning og synspunkter på anden vis”.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at barnets ret til inddragelse skal ses i sammenhæng med barnets ret til en bisidder og kommunens pligt til at oplyse herom. Barnet skal således forud for samtalen orienteres om retten til at have en bisidder med under samtalen. Det gælder særligt, hvis samtalen afholdes uden deltagelse af forældremyndighedsindehaveren.

Webinar

DUKH har udarbejdet et webinar om emnet, som du finder på: https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer

Artiklen stammer fra DUKHs nyhedsbrev, og FK-nyt har fået lov til at gengive den.

annoncer

”Den Gode Oplevelse – i et fællesskab med andre” tilbyder i år endnu en gratis familieweekend

Bevica Fonden, Bevica Legater og Vanførefonden gør det muligt, at børn med handicap, deres forældre og søskende kan komme på en gratis familieweekend med aktiviteter, hygge og samvær – i et fællesskab med andre.

Familieweekenden er på Egmont Højskolen / Hou Søsportcenter, hvor vi har reserveret nogle dejlige handicaptilgængelige feriehuse til jer familier, hvor der er loftlift –medbring eget sejl. Egmont Højskolen sørger for den gode mad, så vi skal bare nyde fællesskabet og hyggen.

Tid:

Sted:

Den 5. – 7. december 2025

Egmont Højskolen / Hou Søsportcenter

Villavej 25, Hou

8300 Odder

Program

Fredag

Kl. 16.00-18.00

Kl. 17.30-19.00

Kl. 19.00-20.30

Lørdag

Kl. 08.00-10.00

Kl. 10.00-12.00

Kl. 12.00-13.00

Kl. 13.00-17.00

Kl. 18.00-19.30

Kl. 19.30-21.00

Søndag

Kl. 08.00-10.00

Kl. 10.00-12.00

Kl. 11.30-12.00

Kl. 12.00-13.00

Ankomst, indkvartering og velkomst i Tehuset

Aftensmad

Hygge i Tehuset

Morgenmad

Aktiviteter og lege i hallen

Frokost

Vandhalla – Danmarks mest tilgængelige svømmehal – Husk badetøj og håndklæder!

Aftensmad

Julehygge med æbleskiver og fællessang i Tehuset

Morgenmad

Vandhalla – Danmarks mest tilgængelige svømmehal – Husk badetøj og håndklæder! Jule-quiz rundt på Egmont Højskolen

Evaluering af familieweekenden

Frokost – herefter afrejse

Tilmeldingsfrist: Mandag den 10. november 2025

Tilmelding til: Gitte R. Reckendorff Nielsen: gitterrnielsen@hotmail.com

Overgangssamtale om overgang fra barn til voksen og fremtiden for dit barn i kommunen

Der er meget at tænke over i forhold til overgangen fra barn til voksen, når barnet har et handicap. FK-nyt har talt med Gitte R.R. Nielsen, kontaktperson i Forældrekredsen, og indsamlet tips fra hende til brug for den lovpligtige overgangssamtale i kommunen.

Af Bente Rødsgaard

1. Forberedelse er alfa og omega. Til den lovpligtige overgangssamtale er det vigtigt, at man er velforberedt. Det betyder, at man inden samtalen har gjort sig klart, hvad man gerne vil både barn og forældre.

2. Barnet er myndigt, når det bliver 18 år. Overgangsmødet foregår, når barnet er 16 år, altså to år før barnet er 18 år. Når barnet fylder 18 år, så er det ikke længere muligt for forældrene at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Så den, der har gået hjemme med barnet, skal tilbage på arbejdsmarkedet.

3. Der er mange med til mødet hos kommunen. Det er ikke urealistisk,

at der kan være helt op til 10 personer med til mødet. Der kan sidde nogen, der ved noget om aflastning, job, botilbud, dagsbeskæftigelse osv. Det er godt at forbedre sig selv og barnet på, at der er mange til stede til mødet, og at det kan vare et par timer. Det er ikke ualmindeligt med opfølgningsmøder med relevante parter.

4. Hvad er den unges drøm om fremtiden? Er det at få en Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) eller et dagtilbud? Vil barnet flytte hjemmefra og have en BPA-ordning og selv være arbejdsleder? Eller vil barnet bo hjemme, til det er fx 21 år? Det er vigtigt, at den slags er klarlagt inden overgangssamtalen. Giv jer god tid til at tale den slags igennem i familien i god tid inden mødet. Husk på, at barnet er centrum for samtalen, og at forældre er med som ressourcepersoner, der kender til barnets behov. Tag udgangspunkt i funktionsnedsættelsen og vær realistisk. Hvis der er stor diskrepans i forhold til, hvad barnet tror det kan, og hvad I tror, så bed om at få en samtale mere, hvor kun I forældre er til stede.

5. Økonomi. Desværre kommer man ikke uden om at tale om økonomi. Det er derfor vigtigt, at I sætter jer ind i de økonomiske aspekter alt efter barnets handicap. Det kan fx være økonomi under uddannelse, kontanthjælp eller førtidspension. Hvis barnets handicap er meget omfattende, så er førtidspension måske det mest realistiske. Måske er du bekendt med, at samfundet ikke bevilger førtidspension til borgere under 40 år, men der er undtagelser, og personer med et meget omfattende handicap, såvel fysisk som kognitivt vil godt kunne bevilges førtidspension. Hvis det er muligt, at barnet kan gennemføre fx en STU-uddannelse, så forfølg det spor. Hvis det kan studere på andre vilkår, så forfølg det spor fx SU med handicaptillæg. Højskoleophold kan også være en god ting, hvor barnet er hjemmefra i månedsvis og prøver at klare sig selv med hjælp på skolen. Mange medlemmer af Dansk Handicap Forbund har været glade for at være på Egmont Højskolen, da de var unge. Det er også noget, at I kan undersøge inden mødet, og om det kan bevilges.

6. Hjælpebehovet/dokumentation. Hvis barnets handicap er meget omfattende, og det har været overvåget 24/7 i hjemmet, så er det vigtigt at kunne dokumentere behovet for hjælp. Nogle vil kunne klare sig med en BPA-ordning og være arbejdsgivere. Nogen vil ikke kunne, og derfor vil et botilbud være aktuelt for nogen. Hvad er barnets behov for hjælp? Her er det vigtigt at have dokumentation. Følg barnet intensivt i en hel uge og skriv udførlig dagbog om alle de ting, som du/I har givet hjælp til på en uge. Husk at gå helt ned i detaljer. Sådan en dagbog er god til at have med på mødet, ikke mindst hvis I ved, at beskeden hjælp i løbet af døgnet ikke har nogen gang på jord, da det er 24/7- hjælp, der er behov for.

Det er vigtigt, at I som forældre taler muligheder og ønsker igennem med jeres barn i god tid.

7. Sæt dig/jer ind i de kommunale botilbud. Hvis det skal være et botilbud, så skal det være et sted, der matcher barnets behov, hvor det kan få den rette kompensation. Er der nogle steder, der matcher barnet? Har barnet råd til at bo på botilbud? På mødet er det også muligt at stille spørgsmål. Sæt dig/jer ind i, hvordan de enkelte botilbud er, og hvilke personer der bor der. Er der fx mange ældre, så er det måske ikke sagen at være ung lige der. Undersøg om det er muligt at tage på et uforpligtende besøg og ved selvsyn opleve dagligdagen på botilbuddet. Det er vigtigt, at det er et uforpligtende besøg, for hvis det er et forpligtende forsøg, så får du /I måske ikke det helt rigtige indtryk af stedet.

8. Hvis du ved, at der er et godt botilbud i nabokommunen, som ville være det rigtige for dit barn, så prøv inden mødet at undersøge, om det tager imod borgere fra andre kommuner. Hvis det gør, så oplys at det er det tilbud, som I vil gå efter. Her skal I dog være opmærksomme på, at det er barnets hjemmekommune, der visiterer til bostedet og

gør det efter dens eget serviceniveau. Så de personer som dit barn kommer til at bo med, og som bor i den kommune, hvor botilbuddet er, de kan have bedre betingelser i dagligdagen. Det må man tage med i betragtning. Dog er det allervigtigste at finde det tilbud, der er bedst og giver den optimale kompensation for barnets handicap.

9. Blive boende hjemme. Hvis I er enige om, at barnet skal blive boende hjemme til det fx er 21 år, så skal I være opmærksomme på, at I som forældre kan blive kørt ud på et sidespor. Barnet vil blive visiteret til hjemmepleje og socialpædagogisk støtte. Barnet vil ikke være dækket 24/7. Den der skal på arbejde igen vil kun have mulighed for at arbejde i det tidsrum, hvor barnet er i dagtilbud. På den måde kan nogle forældre synes, at de kommer i klemme, for slet ikke at tale om, at det måske ikke er nemt at finde et job og en arbejdsgiver, der kan matche det timeantal, der svarer til de timer, som barnet er væk fra hjemmet. I skal gøre jer klart, at hjemmepleje og socialpædagogik er punkthjælp på fastlagte tidspunkter i løbet af døgnet, så

barnet vil være overladt til sig selv i et vist omfang i de timer, I ikke kan være der og om natten.

10. Er der hjælp at hente inden mødet? Hvis I som familie vil have sparring inden et sådant møde, så er I velkomne til at gribe fat i Forældrekredsen og få sparring. Og husk, det gælder om at være godt forberedt for at få det bedste udbytte af mødet.

Andet: FK-nyt giver tips til videre læsning. Se evt. små videoer om Planlægning af overgangen til voksenlivet for unge med handicap fra Social- og Boligstyrelsen: https://www.sbst.dk/tvaergaendeomrader/sagsbehandling/overgang-fraung-til-voksen

Bogen ”Ud i fremtiden 2026” udgives en gang årligt og har opdaterede oplysninger. Bogen indeholder oplysninger om STU –Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og STB – Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse.

Der er også messer målrettet unge med handicap: https://udifremtiden.dk/

Merudgifter bliver til kompensationsydelse

Denne artikel stammer fra ”Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet” (DUKH) og giver dig et overblik over de nye regler, der trådte i kraft den 1. september 2025.

Af DUKH

Den 1. september ændres reglerne for det, der hidtil har heddet merudgifter i Serviceloven og Barnets lov. Fremadrettet vil der være tale om en kompensationsydelse og som noget nyt gøres reglerne for udmåling og udbetaling ens for voksne og børn. Enkelhed, gennemsigtighed og større forudsigelighed. Det er intentionen bag den aftale om en ny model for merudgiftsydelsen, som regeringen i januar 2025 indgik med en række af folketingets partier.

Hidtil har der været forskellige regler for udmåling og udbetaling af merudgifter alt efter, om der var tale om et barn eller en voksen, men pr. 1. september bliver reglerne ens, når ydelsen samtidig omdøbes til kompensationsydelse.

Der er fortsat tale om en ydelse, der gives til mennesker med handicap for at dække de ekstra udgifter, de har som følge af deres handicap. Kompensationsydelsens formål er derfor fortsat lig merudgiftsydelsen at sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse kan leve og deltage i samfundet på lige fod med mennesker uden funktionsnedsættelse. Kompensationsydelsen dækker de ekstra udgifter, der er forbundet med at have et handicap, såsom udgifter til medicin, handicapbil, ekstra varme og lys, specialsyet tøj m.m.

Der er fortsat tale om forskellige betingelser for børn og voksne, men minimumsgrænsen for udbetaling af ydelsen bliver fremadrettet ens, og der bliver indført et nyt udmålingssystem, som deler målgruppen i to grupper – og borgeren skal selv vælge om kommunen skal træffe afgørelse efter betingelserne i gruppe I eller II:

Gruppe I

• Der udbetales et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned til borgere, som har sandsynliggjorte merudgifter for min. 6.660 kr. pr. år, som er minimumsgrænsen (2025-niveau).

Gruppe II

• Gruppe II er afgrænset til en udtømmende positivliste med kompensati-

onsberettigende udgifter. Den endelige positivliste udformes med inddragelse af parterne på området og partierne bag aftalen.

• Borgere der har dokumenterede udgifter fra positivlisten for mere end 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned, vil få en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigede udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. pr. måned (2025-niveau).

• Som en del af gruppe II indføres en ”kattelem,” der giver mulighed for at ansøge om kompensation for andre udgiftstyper, hvis den enkelte udgift overstiger en grænse på 1.250 kr. pr. måned (2025-niveau).

Der vil kun skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren anmoder om det eller der sker ændringer i borgerens forhold, som kan medføre ændret hjælp.

Du skal vælge

– men kommunen skal vejlede dig Det kan virke som en stor mundfuld, at

man som borger selv skal vælge, om der skal træffes afgørelse efter beregningsmetoden i gruppe I eller gruppe II. Særligt fordi kommunen ikke vil være forpligtet til at sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt borgeren vil kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter den af de to bestemmelser, som borgeren ikke har valgt – medmindre der ved sagsbehandlingen konstateres, at borgeren er i personkredsen, men der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med udgifter (gruppe II), så skal kommunen udbetale standardbeløbet (gruppe I).

Her skal man dog være opmærksom på, at kommunerne i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter forvaltningsloven og den skærpede vejledningsforpligtelse på det sociale område skal vejlede borgerne i forhold til ansøgninger om hjælp efter gruppe I eller gruppe II.

Vejledningen og dens omfang skal baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder borgernes egen vurdering uden nogen form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på borgernes kompensationsberettigende udgifter.

Kommunerne skal desuden af egen drift uden fornyet ansøgning fra borgerens side træffe afgørelse om hjælp i gruppe I, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, selv om borgerne har søgt efter gruppe II og har fået afslag.

Men for borgere, der modtager hjælp i gruppe I, men som har en sandsynlig forventning om, at det på et senere tidspunkt kan komme på tale at indgive ansøgning om hjælp efter gruppe II, vil DUKH altid anbefale, at man gemmer kvitteringer, regninger m.m. for de udgiftstyper, som indgår på den positivliste, der bliver udarbejdet samt ”kattelemmen”. Herved vil dokumentationskravet i gruppe II hurtigt kunne opfyldes på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives.

Loven træder i kraft den 1. september 2025, men for borgere, der allerede modtager merudgiftsydelse efter de hidtil gældende regler, vil reglerne gælde, når kommunen har truffet fornyet afgørelse. Kommunen er forpligtet til at træffe denne afgørelse senest den 1. september 2027.

Artiklen stammer fra DUKHs nyhedsbrev, og FK-nyt har fået lov til at gengive den.

Det startede med en pige med krykker

I år kan Dansk Handicap Forbund fejre 100 års jubilæum, men hvad færre måske ved, så startede det at hjælpe mennesker med fysisk bevægelseshandicap med en pige adskillige år forinden.

Af Bente Rødsgaard

En dag spadserede præsten Hans Knudsen (1813 – 1886) i København, og her så han en pige med handicap med en dårligt udført krykke. Det fik ham til på filantropisk vis at stifte ” Samfundet som antager Vanføre og lemlæstede Børn” i 1872. Som senere tog navneforandring til Samfundet og Hjemmet for Vanføre (SAHVA), som mange muligvis kender i vore dage for deres bandagister og proteser med mere.

Hans Knudsen var præst og filantrop

Hjælpen til børnene i 1872 bestod af lægelig hjælp og hjælpemidler, noget det offentlige ikke tog sig af. Det kunne fx være operation af klumpfødder eller korsetter for at afhjælpe rygmarvskrumninger. Formålet var at behandle børnene for deres handicap, sørge for skolegang og senere lære dem et fag, så de kunne klare sig selv og ikke være henvist til et liv i fattigdom på grund af deres handicap. Børnene skulle

støttes, til de blev 18 år, og så måtte de forsørge sig selv.

I løbet af det første år havde man hjulpet 41 børn fra 2 til 17 år. Behovet var stort og derfor måtte man ekspandere, søge penge, skabe flere kliniker osv.

Hans Knudsen var gode venner med præsten Nicolaj Dalhoff (1843-1927), der var præst ved Diakonissestiftelsen, som Hans Knudsen sommetider fik hjælp hos. Dalhoff fortæller, (i et særtryk fra 1899 om Hans Knudsen), om en dreng på 13 år, som gik på hænderne, levede af tiggeri, kunne ikke læse og kendte ikke til ugedagene. ”Ham forsynede vi med en Vogn, hvori han kunne bevæge sig selv, og samtidig med at Diakonisserne, hos hvem han var anbragt, lærte ham at læse og førte ham ind i Kristendommen, som var ham komplet fremmed, lærde vi ham alt det Håndarbejde, vi kunde lære ham, og han blev hjemsendt, fuldt i stand til at forsørge sig selv”.

Dansk Handicap Forbund bliver 100 år

Den ide, som Hans Knudsen byggede sit virke på, bestod af hjælp til selvhjælp for at kunne bidrage til samfundet, og det bygger Dansk Handicap Forbund videre på. Forbundet blev stiftet i 1925 og hed dengang ”Landsforeningen af Vanføre”. I 1925 havde mange mennesker med handicap fået skolegang og en uddannelse blandt andet takket være Sahva, men de stødte ind i, at det var svært at få et job, når de havde et handicap. Det var desuden dengang sådan, at hvis man ikke kunne arbejde på grund af et meget omfattende handicap, så var der ikke noget pensionssystem, ligesom det kneb med egnede boliger. Det var helt fra starten af en mærkesag, at mennesker med handicap skulle være en opgave for staten og det offentlige system og ikke filantropi.

Far vinder sag i Højesteret I Vanførebladet fra 1925 og frem efter, der er børns vilkår kun sporadisk nævnt, da det i høj grad handler om arbejde og forsørgelse af voksne. Men i 1945 kan man læse i bladet, at en faders kamp for sin søn langt om længe var afgjort af Højesteret.

Sagen drejede sig om en erstatningssag mod statsbanerne. Ivan Klim Larsen var fem år, da han i 1930 blev påkørt af et tog i Frederikshavn og mistede den ene arm og det ene ben. Statsbanerne fralagde sig ansvaret, og mente drengen selv var skyld i ulykken ved at løbe på skinnerne. Ganske vist havde de ansatte overtrådt et reglement ved ikke at gå foran toget, som kunne havde forhindret ulykken, men fra statsbanerne side blev det hævdet , at den overtrædelse ikke havde noget at gøre med ulykken. Den ulykkelige far klagede og fik i første omgang 400 kr. og måtte skrive under på, at han ikke ville komme med yderligere erstatningskrav. Men sådan en skrivelse var ulovlig, og da statsbanerne blev bekendt med det, sagde de i stedet for, at de ville hjælpe drengen, når han blev ældre.

Erstatning med 15 års forsinkelse Landsforeningen af Vanføre gik også ind i sagen, og der var en livlig korrespondance med statsbanerne, ministre osv. I 1943 fik faderen at vide, at statsbanerne ikke ville hjælpe sønnen, da de betragtede sagen som forældet. Så besluttede forbundet sig at gå rettens vej og bad om fri proces. Dog forgæves. Så påtog en advokat sig at føre sagen vederlagsfrit for forbundet og faderen. 15 år efter ulykken opnåede sønnen fuld erstatning. Faderen gav efter højesteretsdommen udtryk for, at han var lettet, og nu ventede han blot på at få oplyst erstatningens størrelse, men han påpegede også, at det havde været 15 hårde år. Med til historien hører, at sønnen i 1945 var i fuld gang med at færdiggøre sin uddannelse til radiotelegrafist.

Forældrekredsen blev stiftet i 1972 Børns vilkår bliver et større tema i forbundet i årene efter 2.verdenskrig, og i 1972 dannede en gruppe forældre en specialkreds i forbundet, nemlig Forældrekredsen, som har eksisteret siden, og som kæmper for børnenes og forældrenes vilkår, men også arrangerer aktiviteter fx familieweekender. Da Forældrekredsen blev 50 år, bragte FK-nyt en jubilæumsartikel. Den kan du læse på side 12 i FK-nyt nr. 2 2022: FK Nyt #2 2022 by Dansk Handicap Forbund - Issuu

I 1947 havde Samfundet og Hjemmet for Vanføre 75 års jubilæum. Det blev fejret på behørigt vis og skildret i Vanførebladet. Til festen reciterede skuespilleren Ebbe Rode et digt skrevet af sekretær Edit Lyring, som var kørestolsbruger og ansat på Ortopædisk Hospital, som havde skrevet et digt om, hvordan det startede med børn, som fik hjælp.

Der blev født en lille Skabning i et Husmandshjem paa Landet, der var Sorg og der var Klage, og man følte sig forbandet for hans Fødder var ”forkerte” og hans ene Ben for kort. Vilde han blot ikke leve, Ak, om han dog snart gik bort.

Men trods alle fromme Ønsker trives godt den stakkels lille, snart saa kæk omkring han hinker blandt de andre, aldrig stille; og hans Mor stilfærdig fører ham ad den gyldne Vej: ”om du smiler blot til Verden, smiler den igen til dig”.

Og det falder naturligt for den lille at bevæbne sig med Smil, som alle andre, men han mærker snart sin Skæbne: ”Hinkeben” og ”Klumpfod-Søren”, skingrer Kammeraters Raab, og hans Sind bliver mørkt og bittert og hans Fremtid uden Haab.

Far og Mor vil gerne hjælpe, men de har slet ingen Evner, og de tror maaske, at Guder Fædres Synd paa Barnet hævner. Grumhed flænger raat hans Drømme, Fattighjælp blir`hans Behov, og den usle ”Spille-Søren” ender som et Landsbyskrog.

Det var Invalidens Skæbne, før Hans Knudsens Værk begyndte; men en Dag tog Præsten Ordet og med Myndighed forkyndte: ”hvad er vel Begrebet Samfund, om det ikke skulde være, at vi alle, som er stærke, bør den svages Byrder bære”.

Mange lytter og begriber, at der maa en Indsats gøres, i Stilfærdighed, beskedent Tanken ud i Livet føres, og den sociale Stræben Haand i Haand med Lægens Virke blir`for Invaliden Lyset fra Hans Knudsens stolte Kirke.

Og mens Værket vældigt vokser, gaar hans Budskab over Lande, ogsaa langt fra Danmarks Grænser, man dets Rigtighed maa sande, Vanførhed af alle Arter skal med alle Midler hæves, ej som Naade for den ramte, med som Retfærd, der kan kræves.

Nu i Dag af ”Klumpfod-Søren” er kun et Begreb tilbage og med ham som mange andre, for hvem Livet var en Plage; og omend der mangler noget, vil engang den Tid oprinde, da enhver selv nok saa hæmmet kan en Plads i Livet finde.

I Ærbødighed vi mindes på Trekvart-aarhundred -Dagen alle Dem, som nu er borte, og som levede for Sagen. For de mange, som den fulgte og den svages Ret forsvarer, vil vi ønske, at de Aanden fra Hans Knudsens tid bevarer.

Digtet blev bragt i Vanførebladet 1947 (side 90).

Nyheder fra Ankestyrelsen

FK-nyt præsenterer nye publikationer fra Ankestyrelsen

Af Bente Rødsgaard

Ny publikation fra Ankestyrelsen om merudgifter til børn

For nylig har Ankestyrelsen udgivet en publikation, hvor den har dykket ned i kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning af merudgifter til børn og unge efter servicelovens § 41.

Udgivelsen omhandler 2024 og omhandler afgørelser truffet efter serviceloven og ikke efter barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Læsere skal derfor være opmærksomme på, at der i rapporten henvises til bestemmelser i serviceloven og til principmeddelelser, som er truffet med afsæt i serviceloven.

Ankestyrelsen har vurderet 385 afslagsog bevillingssager om merudgifter fra alle landets kommuner og kommer frem til, at i halvdelen af sagerne, der har kommunerne foretaget en korrekt vurdering og efterlevet krav til partshøring osv.

I 39 procent af de 385 sager, manglede der oplysninger med væsentlig betydning for afgørelsens resultat. Det drejer sig fx om, at kommunerne ikke har indhentet oplysninger om udgiftens størrelse eller set på, om den er nødvendig. I ca. en fjerdedel af sagerne har kommunerne ikke

efterlevet kravet om, at det skal begrundes i afgørelsen, hvorfor der er givet et afslag. Et andet problem er, at det kniber gevaldigt for mange kommuner med at overholde den sagsbehandlingsfrist, som de selv har meldt på fx deres hjemmeside. I 46 procent af sagerne (102 ud af 220 sager), hvor Ankestyrelsen havde kendskab til dato for ansøgning og afgørelse, overholdt kommunerne ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. I cirka halvdelen af disse sager blev sagsbehandlingsfristen overskredet med mere end 10 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlingsfristen er på 13 uger og kun i få tilfælde, har kommunerne oplyst borgeren om en ny frist, hvilket de skal jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Du kan læse hele rapporten på: https://ast.dk/publikationer/ handicapsagsbarometret-2024-ommerudgifter-til-born Kilde. Nyhed på Ankestyrelsens hjemmeside

Ankestyrelsen udgiver læringsnotat til kommunerne om tabt arbejdsfortjeneste I nogle kommuner er der vanskeligheder med at tolke reglerne om tabt arbejdsfortje-

neste. Derfor har Ankestyrelsen udarbejdet et læringsnotat, der skal hjælpe kommunernes sagsbehandling på dette område. I læringsnotatet har Ankestyrelsen set på seks udvalgte kommuner vedr. sager om personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste (barnets lov § 87 – tidligere servicelovens § 42).

Notatets formål er at vise med eksempler, hvordan en kommune kan udføre sagsbehandlingen korrekt, ikke mindst i forhold til at oplyse en sag tilstrækkeligt. Ankestyrelsen har gennemgået 64 sager i de udvalgte kommuner og kom frem til, at 43 af sagerne var afgjort i overensstemmelse med regler og praksis. Men i 21 sager ville Ankestyrelsen have omgjort, ændret eller hjemvist, hvis de var blevet påklaget.

I ovenstående sager har kommunerne haft udfordringer med at oplyse sagen tilstrækkeligt og i et mindre antal sager, har kommunerne afgjort sagen uden korrekt hjemmel eller foretaget en forkert vurdering.

Læringsnotatet

Læringsnotatet indgår i det juridiske serviceeftersyn, der er en del af retssikkerhedspakken, som et bredt politisk flertal vedtog i 2021. Formålet med pakken er

at styrke borgernes retssikkerhed og tillid på handicapområdet. Initiativerne på handicapområdet indeholder både undervisning, undersøgelser og anbefalinger samt opfølgning fra tilsynet.

Læs læringsnotatet: https://ast.dk/til-myndigheder/ retssikkerhedsinitiativer-pahandicapomradet/undersogelser-ogopfolgning/samlet-laeringsnotat.pdf Kilde. Nyhed på Ankestyrelsens hjemmeside

Ankestyrelsen har fået kritik af Statsrevisorerne

I publikationerne ovenfor kom Ankestyrelsen med kritik af kommunerne. Men

Ankestyrelsen har selv fået kritik af Statsrevisorerne, det kan man læse i ”Beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud”.

Baggrunden er, at Folketingets Socialudvalg i juni 2024 bad Statsrevisorerne om at undersøge Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder på socialområdet.

Ifølge Statsrevisorernes hjemmeside er Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet utilfredsstillende.

Mangelfuldt tilsyn

Ankestyrelsens tilsyn er en selvstændig og uafhængig enhed i Ankestyrelsen og hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formålet med tilsynet er at sikre, at kommuner og regioner følger gældende lovgivning på bl.a. socialområdet.

Statsrevisorerne konkluderer i beretningen, ”at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet er utilfredsstillende. Tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider samt mangelfuld dokumentation og opfølgning, hvilket kan have betydet, at kommuner og regioner har udøvet en ulovlig praksis på socialområdet. Dette kan have store konsekvenser for den enkelte borgers liv og retssikkerhed”.

Statsrevisorerne konstaterer også, at Ankestyrelsen alene anvender vejledende

udtalelser over for kommuner og regioner som reaktion på ulovlig administration på socialområdet og ikke sanktioner som fx tvangsbøder.

At det sidste er tilfældet, skyldes at lovbruddene oftest sker på grund af dårlig kvalitet i sagsbehandlingen og ikke bevidste beslutninger fra kommunalbestyrelsens side. Så selve lovgivningen gør det vanskeligt for tilsynet at anvende sanktioner i sager på socialområdet. Tilsynet baserer sig primært på redegørelser fra kommuner og regioner. Dette betyder, at tilsynet kun ser kommunens eller regionens version af sagen og sjældent ser dokumentation for, at en kommune eller region retter op på et ulovligt forhold.

Mange afviste sager og lange ventetider

Statsrevisorerne er kommet frem til, at tilsynet har afvist 1.114 sager og under-

søgt 555 sager i perioden 2018-2024. Det svarer til, at 67 % af sagerne er blevet afvist, og 33 % er blevet undersøgt. Antallet af både undersøgte og afviste sager på socialområdet har været væsentligt højere i 2023 og 2024 end i perioden 2018-2022. 1.054 ud af de 1.114 afviste sager er afvist, fordi tilsynet ikke har fundet anledning til at undersøge sagen. De resterende 60 sager er afvist, fordi tilsynet ikke har kompetence til at behandle sagen. Tilsynets forventede sagsbehandlingstid på otte måneder er ikke indfriet i 34 % af sagerne i 2023 og i 25 % af sagerne i 2024. I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de undersøgte sager ca. 1 år.

Du kan læse beretningen her: https://www.rigsrevisionen.dk/ Media/638844561254182646/SR1824.pdf

Kilde: Statsrevisorernes hjemmeside

Forandringer – og når mor kommer til skade

Mai-Britt Vester er mor til Jakob og Emma og er gift med Jesper. Lige nu er der forandringer i familielivet

Tekst og foto af Mai-Britt Vester

Vores liv er ved at forandre sig. Jeg har gået til psykolog de sidste mange måneder, og det har været godt for mig. Hele efteråret og vinteren var svær, og jeg fik sagt til min mand, at jeg vil skilles. Det her er ærlig snak, men jeg har følt mig som alenemor i mange år, og så vil jeg vitterligt hellere være netop det.

Jeg troede, at det var Jakob, som jeg ikke magtede, men det var ensomheden, som jeg ikke magtede. Jakob har aldrig været et problem for mig eller en byrde. Jeg passer

mine børn af kærlighed ikke af pligt. Og min realisation af, at Jakob en dag skal ud og bo et dejligt sted med nogen, han kan spejle sig i, har været hårdt at indse, men det er ikke realistisk, at han skal være hjemme, til jeg er 80 år. Et barn med handicap skal pakkes ind, men på et tidspunkt når de er klar, så skal de pakkes ud og foldes ud for deres eget bedste. De skal også have et selvstændigt liv, i det omfang de kan. Det er ikke der, vi er endnu, men tanken er sået, og jeg tror, det er naturligt.

Sørge for sine børn

Fordi Jakob mentalt er bette indeni, har den tankeproces været længere for mig/ os som handicapforældre. Man vil jo altid overvåge ham og passe på ham. Det gør alle forældre, lige meget om børnene har et handicap eller er normale børn. Man vil altid

være forældre. Men der kan ske noget med forældre, og så skal børnene være sørget for. Et lille eksempel er noget, der skete i går, hvor jeg skulle gøre badeværelset rent. Cisternen på toilettet er flækket i bunden, og da jeg tørrer den af, er jeg uopmærksom på, hvor skarp den er, så jeg skærer mig i fingeren og bløder ret kraftigt.

Jeg er alene, for de andre tre er til fødselsdag hos min mands mor og af gode grunde, er jeg ikke med i år. Jeg går lidt i panik og ringer til skadestuen. Kl. er 13.00 og en fra personalet siger, at jeg skal holde pres på og svøbe den i noget koldt, og så har de en tid kl. 17.00.

Da de kommer hjem fra fødselsdagen, kører min datter mig på skadestuen. Hun er fantastisk, kører bilen, holder et køligt overblik og får mig til at grine. Vi venter nogle timer. Jeg skal sys og have en stivkrampeindsprøjtning. Det er ikke den sjoveste oplevelse, og min finger bliver indbundet

bagefter. Det er ikke en kæmpe ting, men det komplicerer selvfølgelig ting for sådan en som mig, der har et barn, der har brug for hjælp til alt 24 timer i døgnet. Man må simpelthen ikke komme til skade.

Men det gjorde jeg så og selvfølgelig med min venstre hånd, som jeg bruger mest!

Finder altid ud af det

Men Jakob og mig finder ud af det. Ting tager lidt længere tid, men det er som om, at han ved det, for han prikkede også til den indbundne finger, ganske forsigtigt.

Det var så sødt. Så selvom der sker ting, små forhindringer osv., så finder jeg ud af det, fordi det skal man. Og lille Jakob kan godt se, der er noget i vejen, så han viser tålmodighed. Min mand sagde: Tænk hvis du brækkede en arm.

Ja, tænk hvis. ”Så bruger du den anden arm”, skrev min søster kækt til mig. Men

hun har ret! JEG finder altid en vej, det skal nok gå! Lige meget hvad, der sker, så skal det nok gå. Det er det livssyn, Jakob har givet mig. Gudskelov.

Sommerferien i år

Når man er midt i en skilsmisse og stadig bor sammen, så er tre ugers sommerferie ikke speciel hyggelig. Vi har derfor lavet ting hver for sig, og vi har lavet ting med børnene alene. Emma forstår godt den opdeling. Jakob opdager det heldigvis ikke, han nyder bare de ture, han har været på. Men man tager fejl, hvis man tænker, at han ikke mærker stemninger, for selvfølgelig gør han det. Det er også derfor, at jeg er bevidst om, at det her ikke skal trækkes for langt ud. Jeg havde en kæmpe oplevelse med Jakob her i sommer. Jeg kørte en tur til Langesø med ham, hvor der er et ishus.

Grunden til det var, at min datter og jeg havde været der nogle uger forinden, hvor vi købte is og gik lidt ved søen. Ved ishuset stod en far med sin søn med handicap. Vi kiggede og smilede, og min datter og jeg syntes, at det så hyggeligt ud.

Så jeg fik simpelthen lyst til at prøve det sammen med Jakob. Vi kørte afsted bare ham og jeg. Han ville gerne med ud af bilen, og vi gik hånd i hånd hen til ishuset. Jeg bestilte en stor is og betalte, mens han stod så sødt ved siden af. Så gik vi tilbage til bilen, for der var en del hvepse, for ellers havde vi sat os uden for. Men vi valgte bilen, og spiste isen sammen, imens vi kiggede ud på heste, søen og folk, der vandrede.

Den dejligste lille udflugt og jeg tænkte: Wauw. Det er nye tider!

Filmstriben er for alle, men otte kommuner er ikke med i ordningen.

Til en regnvejrsdag derhjemme

Efteråret er over os, og vejret kan som bekendt være noget blandet – FK-nyt giver tips til en hjemmedag

Hvis dit kommunebibliotek er tilsluttet Filmstriben, som er bibliotekernes digitale filmtilbud, så kan du som biblioteksbruger se film hjemme i sofaen. 90 af landets 98 kommuner er tilknyttet filmstriben. Du skal være oprettet som låner på dit lokale bibliotek for at få adgang til filmene. Bibliotekerne giver deres brugere et månedligt antal point til at streame et udvalg af film, der kan ses på computer, tablet eller mobil. Filmene er til visning til privat brug og kun i Danmark, så du kan ikke benytte Filmstriben i udlandet.

Filmstriben tilbyder film med eftertanke

Du kan se en bred vifte af spillefilm, kort- og

dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Filmene er udvalgt af Filmstribens redaktion med udgangspunkt i bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet. På Filmstriben er der populære film, smalle film og typisk kommer en film først på Filmstriben et halvt år efter, at den har været i biograferne. Et flertal af filmene er kvalitetsfilm fra Europa. De mange film er opdelt i genrer, fx kærlighed, komedie, thriller, gyser, dokumentar, børn osv. Der ligger også en del såkaldt smalle film, som kan give anledning til eftertanke.

Der er ca. 4.500 film på Filmstriben, hvoraf de ca. 600 er film for børn i forskellige aldersgrupper, og de ca. 1.250 er kortog dokumentarfilm. Mere end 1.100 film

er kun tilgængelige på Filmstriben, som udvikles og drives af DBC Digital A/S.

Så hvis det regner og blæser udenfor. Så find tæpper, puder og popkorn frem og se film på filmstriben.

Kilde: Filmstribens og DBC’s Digital hjemmesider.

Søg efter dit navn i vidensbaser

Har du nogensinde tænkt på, hvor mange der hedder det samme som dig? Eller hvor mange der har det samme efternavn som dig?

Så kan du få svaret, da Danmarks Statistik har en rigtig god database, hvor du kan søge efter dit navn.

Hvis man som jeg hedder Bente til fornavn, så kan jeg læse, at det hedder 20.926

andre også i Danmark. Ved at vælge periode kan jeg se, at der i 2002 var 27.618, der hed Bente, så det tynder ud i rækkerne. Hvis jeg ser på navne til nyfødte og søger på mit fornavn, så var det færre end tre nyfødte i 2001, der fik navnet Bente, en tendens der er forsat til i dag. Så lige nu er det blandt nyfødte et sjældent navn.

Men hvem ved, måske får navnet en dag en opblomstring? De fem mest populære pigenavne i 2024 var Emma, Ella, Luna, Alma og Frida. De mest populære drengenavne var Oscar, Carl, William, Noah og August.

En ting er, hvor mange man deler fornavn og efternavn med, noget andet er,

hvad ens navn betyder eller stammer fra. Her er Dansk Navneleksikon en stor hjælp. Her kan jeg læse, at Bente har sit udspring fra Benedicte, som igen har sit udspring i Benedikt af Nurcia, som levede fra ca. 480 til 547. Han var teolog og munk og stiftede benediktinerordenen, som var en klosterorden. Hans navn har mange afledte navne til mænd fx Bent og Bendt og i Danmark kalder vi ham Sankt Bendt. Selve navnet betyder: Den velsignede.

Nye navne med relation til klimaet For tiden er der en ny tendens i navne, som skyldes, at klimaet optager stadig flere mennesker. Det påpeger navneforsker

https://fjernleje.filmstriben.dk/

https://www.dst.dk/da/ Statistik/emner/borgere/ navne/hvor-mange-hedder

https://ordnet.dk/dnl/

Birgit Eggert i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. ”Jeg har identificeret tre kategorier af fornavne, som peger på en øget natur- og klimabevidsthed: Det er særligt navne, der er identiske med ord for vejrforhold, dyr og planter, som vores nyfødte i stigende grad har fået som fornavn siden år 2000,” forklarer Birgit Eggert.

Fx nævner hun Lyn, Bille og Lilje på navne inden for hver kategori. Nogle af klima- og natur navnene er først blevet godkendt for nylig og er givet til voksne, da ca. 5000 voksne skifter navne om året. Andre eksempler på klimarelaterede navne er Stormy og Sne. Alk og Ørn. Asp og Safran. Så en dag det regner, så sæt dig ned sammen med dine børn og søg på familiens navne både jeres egne navne, bedsteforældre, kammerater osv.

annoncer

Børn bekymrer sig om krig og konflikter

Vi lever i urolige tider og det skaber mange tanker hos børn

Af Bente Rødsgaard

Ca. hvert andet barn gør sig tanker om, hvorvidt krig og konflikter i verden har konsekvenser for deres fremtid. Det viser en ny undersøgelse fra Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder.

1.412 repræsentativt udvalgte elever i 6.-9. klasse har deltaget i spørgeskemaundersøgelse. I den blev eleverne præsenteret for en række svarmuligheder, der relaterer sig til rettigheder i FN’s Børnekonvention.

Hele 45 procent af de adspurgte svarer, at det, der fylder hos dem i øjeblikket, er, om ”krig og konflikter i verden har konsekvenser for mig og min fremtid”.

Bekymringen går igen på tværs af køn, klassetrin og bopælsregion. Eleverne fremhæver i deres egne kommentarer fx den amerikanske præsident Donald Trump, USA generelt og krigen i Ukraine som baggrund for deres bekymring.

Et andet område, der optager mange børn og unge, er sociale medier. Fx er 36 procent af de adspurgte bekymrede for, om det, de læser på sociale medier, er sandt eller fake news.

Andet der bekymrer børnene er den til tider grove tone, der er på sociale medier. Du kan læse hele undersøgelsen her https://menneskeret.dk/viden/udgivelser/ bekymrer-boern-6-9-klasse-danmark Kilde: Nyheder fra Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.

Røde Kors har spurgt forældre om børns bekymringer Det samme resultat som nævnt ovenfor, er Røde Kors også kommet frem til ved at spørge forældrene.

Det er Voxmeter, der har udført undersøgelsen fra Røde Kors, den viser, at 38% af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer. Af disse er 12% i høj grad bekymrede, og 60% er i nogen grad bekymrede.

Noget af det, børnene har givet udtryk for overfor deres forældre, er fx: Hvor skal vi finde hinanden, hvis der kommer krig, mens vi er i skole og I er på job? Hvordan bliver vores liv, hvis klimaforandringerne eskalerer?

Tanker om verdens tilstand fylder meget for en stor del af danske børn mellem 10-17 år. Forældre fortæller, at de skal svare på spørgsmål om sikkerhed i Danmark, krig og klima, ligesom det er hyppigt, at deres børn oplever søvnproblemer, angst og tristhed.

Det er ikke overraskende, lyder det fra Louise Paulsen, beredskabschef i Røde Kors, der fortæller, at øget opmærksomhed på kriser skaber utryghed, hvis ikke vi også taler om, hvordan vi kan handle som samfund og har fokus på mental trivsel.

”Vi ved fra vores internationale katastrofearbejde, at mental trivsel har stor

betydning for samfundets evne til at komme godt igennem kriser. Derfor får undersøgelsen os til at tænke, at der er behov for større psykosocialt fokus, når vi arbejder med børn og unges kriseforståelse for at undgå, at vi skaber unødvendig utryghed,” siger Louise Paulsen om undersøgelsen.

Røde Kors’ beredskab har uddannet frivillige, som står klar til at træde til og understøtte med psykosociale indsatser, hvis behovet opstår.

Om undersøgelsen

• Røde Kors har sammen med Voxmeter lavet en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 502 forældre til børn i alderen 10-17 år.

• Svarene viser, at 38% af forældrene oplever, at deres barn er bekymret for den aktuelle verdenssituation - fx krig, katastrofer og klimaforandringer. Af disse 38% er 60% i nogen grad bekymrede, mens 12% i høj grad er bekymrede.

• De emner der fylder mest i bekymringerne, er krig eller trusler om krig i verden (37%), krig eller trusler om krig i Danmark (31%) og klimaforandringer og naturkatastrofer (24%).

annoncer

Det er sundt at komme ud i naturen og også at deltage i aktiviteter sammen med andre.

Fritidsliv og natur

Ny guide fra SUMH om at starte friluftsfælleskaber kan være god at kende samt hvor man kan færdes i naturen i en kørestol. FK-nyt har samlet nogle tips.

Af Bente Rødsgaard

Sammenslutningen af Unge med handicap (SUMH) har udgivet et inspirationskatalog i form af en guide, der kommer med forslag til, hvordan du sammen med andre kan starte et fritids- eller friluftsfællesskab for unge med handicap – og hvorfor det giver mening at gøre det. Kataloget henvender sig til frivillige i en fritids- eller friluftsforening og/eller ansatte på et social- og/ eller specialpædagogisk tilbud. Men andre kan også læse med og hente inspiration til ikke mindst, hvordan man kommer i gang, hvordan man planlægger aktiviteter, laver samarbejdsaftaler og evaluerer. Og der er en udførlig tjekliste, så du ikke skal starte på bar bund.

Inspiration til at få unge med handicap ind i fritidslivet

Kataloget bygger på erfaringer fra ni friluftsfællesskaber fra flere steder i landet fx vandsportsaktiviteter i Herning. I alt 160 unge i alderen 16-35 år har deltaget i et friluftsfællesskab i løbet af 2020- 2025, hvor de har prøvet kræfter med fritidsaktiviteter som fodbold, vandsport, spejder og mountainbike.

Der er også udsagn fra nogen af dem, der har været med, fx siger en ung spejder med handicap således: ”Det kan godt være, at man tænker: ‘Det vil jeg ikke, det kan jeg ikke’. Men så gør man det alligevel, og så finder man ud af, at det faktisk ikke er så farligt alligevel. At det kan jeg faktisk godt finde ud af. Det er jeg stærk nok til.”

Du kan læse guiden via dette link: https:// sumh.dk/wp-content/uploads/2025/05/ Guide-til-friluftsfaellesskaber-for-ungemed-handicap_SUMH.pdf

Planlæg en i tur

ud i naturen med kørestol

Hvis du gerne vil ud i naturen med dit barn, så er hjemmesiden Udinaturen.dk blevet forbedret. Det er i det nye design allerede muligt fra forsiden af hjemmesiden at trykke på et symbol med kørestol, hvor der står ”Alle ud i naturen”.

Når du har gjort det, kan du søge på en udvalgt region og stille krav, fx at ruten skal være uden trin og trapper, og hvor lang ruten skal være, fx under fem km. Du kan også søge på handicapparkering, handicaptoilet eller et egnet shelter, så kommer der forslag op, som du kan se nærmere på.

Prøv selv: https://udinaturen.dk/

Samle sten og mos til dekorationer

Det kan være sjovt at lave dekorationer af materialer fra naturen eller tage sten med hjem fra stranden og male på dem. Men i et land som Danmark er der regler for alt. Hvis du er i tvivl om, hvad du må eller ikke må, så kan du læse de opdaterede regler på en hjemmeside.

Se selv: https://sgavmst.dk/natur-ogjagt/regler-for-faerdsel-i-naturen/hvadmaa-jeg-samle

annoncer

Ny svensk bog til de mindste

Hvis du kan svensk, så kan du læse Ninnis pappa op for dine små børn. Det er en letlæst bog, som handler om Ninni, som har en far, der har et omfattende fysisk handicap, bruger hjælpemidler og har en hjælper til at udføre praktiske ting, fx klæde ham af og på og transportere ham i en handicapbil.

Forfatteren er Vega Ranstam Lega, og det er hendes mand og datter på fem år, hun beskriver i bogen. Det er en lille ned dæmpet og positivt fortalt billedbog, så børn kan leve sig ind i, at det sagtens kan lade sig gøre at have en helt normal far med et fysisk handicap. Bogen er set fra Ninnis perspektiv. Fx hvordan de leger, tager på udflugt, spiser osv. Det er hver dagsagtigt, og bogen besvarer formodent ligt mange spørgsmål, som jævnaldrende med Ninni kan have i forhold til det at have en far med et fysisk handicap.

En hurtig googlesøgning viser, at fade ren hedder David Lega og er en tidligere paralympisk svømmer, som har været med lem af EU- parlamentet, og i dag arbejder som seniorrådgiver med religionsfrihed, antisemitisme og menneskerettigheder.

Ninnis Pappa af Vega Ranstam Lega. Illustreret af Emilie Waldehorn og udgivet af det svenske forlag Funkibator, som har udgivet en del børnebøger, der omhandler funktionsnedsættelser.

annoncer

Børn i familier med handicap har større risiko for lav trivsel som voksne

Hvis man er et barn og har en mor eller far, eller en bror eller søster med handicap, så kan det have konsekvenser for voksenlivet. Det viser en undersøgelse fra VIVE.

Ifølge undersøgelsen har børn, der vokser op i familier med handicap en øget risiko for at opleve udfordringer senere i livet i form af ensomhed, mindre tro på egne evner og mindre tilfredshed med livet.

En ud af seks personer på verdensplan lever med et handicap ifølge verdensorganisationen WHO, så det er et meget stort antal mennesker, der er tale om.

Nogle af vanskelighederne kan bunde i, at familier med handicap kan have både

økonomiske, psykiske og sociale udfordringer. Men også at funktionsnedsættelser kan påvirke den måde, de er sammen med deres børn. Fx kan en person med fysisk handicap ikke løfte et lille barn op fra gulvet, eller forældre med psykiske udfordringer kan have svært ved at aflæse behov hos et barn.

Analysen tager udgangspunkt i forholdene i Danmark. 20.451 tilfældigt udvalgte personer i alderen 16-64 år har deltaget i undersøgelsen.

En af konklusionerne er, at der bør være større støtte til familierne. Artiklen er skrevet af forskerne Anna Amilon, Stine Vernstrøm Østergaard og Rikke Fuglsang Olsen

Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og især kvinder bliver ramt

Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Det er især kvinder, der lider på grund af søvnforstyrrelser.

Rundt regnet hver femte person på kloden lever med kroniske smerter. Og langt størstedelen – op mod to tredjedele – er kvinder. Nu kaster ny forskning fra Aalborg Universitet lys over en mulig årsag: Søvn.

”Vi har i mange år sat vores lid til stærkere og mere målrettet medicin. Men måske er løsningen langt mere enkel. Det ser ud til, at søvn spiller en større rolle for smerte, end vi tidligere har forstået, især hos kvinder,” siger Kristian Kjær-Staal Petersen, lektor og smerteforsker ved Aalborg Universitet

Tre nætter, tre opvågninger – og tydelige resultater Forsøget omfattede 59 raske voksne mel-

lem 18 og 45 år, som i tre nætter blev vækket tre gange hver nat og bedt om at udføre små opgaver, før de måtte sove igen. Både før og efter forsøget målte forskerne deltagernes smertetærskel, og resultaterne var ikke til at tage fejl af: Selv kortvarige forstyrrelser i søvnen påvirkede både krop og sind.

I dag er behandlingen af kroniske smerter ofte begrænset til tre hovedspor: fysisk træning, medicin, operation. Disse behandlinger virker på mange patienter, men der er stadig for mange patienter, som ikke får tilfredsstillende behandling.

Derfor er søvn, lidt overraskende, kommet i fokus som en mulig nøgle til lindring. Fra behandlingen af depression og angst ved man, at søvnen skal på plads, før andet virker. Og netop depression, angst og smerte har en tæt biologisk og klinisk forbindelse.

Læs evt. artiklen, som er skrevet på engelsk https://www.sciencedirect. com/science/article/abs/pii/ S0277953625003466?via%3Dihub Kilde. Nyhed fra VIVEs hjemmeside.

Derfor vil forskergruppen i Aalborg se mere på, hvordan søvnbehandlinger kan gavne smertepatienter – især dem, der ikke har haft gavn af de klassiske metoder. Kilde: Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

annoncer

Hængekøje til alle

Både ældre og børn med og uden handicap kan bruge en hængekøje fra Tåsinge.

Jan Koch er sejlmager og kaptajn og har i mange år produceret sejl til store sejlskibe, men også hængekøjer. Han har sit eget firma på Tåsinge, som hedder Kochs Canvas. Selve hængekøjen er et dansk produkt, både når det gælder design, træ og tekstil og overholder EU’s regler for sikkerhed på legepladser.

”Jeg har produceret hængekøjer i 25 år. Det startede med, at min kone og jeg købte en hængekøje til vores børn, da de var små, men der gik aldrig lang tid, førend de faldt ud. Så hørte vi skrig og skrål, og vi måtte skynde os at se, hvad der var sket. Al den ballade blev vi trætte af, og så konstruerede jeg en hængekøje, der passer til vores klima, som er sikker, siden er den blevet justeret og videreudviklet en smule,” fortæller han til FK-nyt.

Han er ifølge ham selv meget seriøs med sine produkter, men ikke den fødte sælger, men det lykkedes ham alligevel hurtigt at få den solgt fx til en Steinerbørnehave i Odense og flere andre steder.

God til børn med handicap

Han traf en dag på en messe en psykolog, der gjorde ham opmærksom på, at hængekøjerne også kunne være gode til børn med autisme. Derfor havde han for år tilbage en stand på Health & Rehab messen i Bella Centret i København. Her kom han i kontakt med både fagpersonale og forældre til børn med autisme. Men han mødte også et forældrepar, som havde et barn med både et omfattende bevægelseshandicap og et kognitivt handicap, som købte en hængekøje på messen, fordi de

kunne se mulighederne i den i forhold til deres barn, og siden har han solgt flere til forældre til børn med bevægelseshandicap.

Labyrintsansen og hængekøjer ”Jeg har gennem årene fået flere positive tilbagemeldinger fra både institutioner og forældre. Ikke mindst om deres holdbarhed. Der er også noget gavnligt i at bevæge sig i en hængekøje i forhold til labyrintsansen,” siger Jan Koch.

Den sans måtte FK-nyt dog lige slå efter. Den vestibulære sans er ifølge Rigshospitalets hjemmeside for ”Sanser og sanseintegration”, den sans, der registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften via receptorer i det indre øre. Hvis man har vanskeligheder i forhold til den vestibulære sans, så får man problemer med balancen, svært ved at koordinere bevægelser og orientere sig i rummet. ”Den vestibulære sans menes at have en integrerende rolle, dvs. at den fungerer som et samlende system, idet den former et barns grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden. Det er ud fra denne information, at de andre typer sansning bearbejdes og får nervesystemet til at fungere effektivt”, står der på hjemmesiden, som i øvrigt har en del informationer om børn og sanser.

Jan Koch producerer også canvastasker, læsejl, solsejl og ballastposer til fx filmindustrien.

annoncer

Nytænkning af Forældrekredsens kommunikation

Nogle gange skal vi ryste posen. Nogle gange skal vi spørge os selv, om vi har tilpasset os den virkelighed, vi befinder os i. Sådan er det også i Forældrekredsen (FK), hvor vi ud over vores aktiviteter og støtte til medlemmer har haft bladet FK-nyt som en central bærer af vores kommunikation i FK. Vi har været glade for bladet, men bladproduktion er ressourcekrævende – særligt i en interesseorganisation, hvor vi arbejder for medlemmernes penge og skal fundraise hver krone, vi har brug for. De ressourcer ønsker vi at bruge til størst mulig gavn for jer familier, og vi har igangsat en proces, hvor vi har besluttet os for at finde nye veje for vores kommunikation i FK.

Forældrekredsens vigtigste formål er at samle jer familier i et netværk og fællesskab, hvor I ikke står alene, hvor I kan dele viden og tale med andre i en tilsvarende livssituation. Vi vil også gerne prioritere, at vi kan yde jer sparring gennem vores rådgivning og indsamle den viden, I har, så den kan omsættes i det interessepolitiske arbejde.

For at vi sikrer, at vi i højere grad kan bruge ressourcer på ovenstående, har vi besluttet, at vi omlægger vores kommunikationsindsats. FK-nyt vil derfor ikke længere udkomme i sin nuværende form, men blive omlagt og indtænkt i vores øvrige kommunikationsplatforme. Derfor vil

familieforhold i højere grad blive tænkt ind i Handicap NYT, og vi vil anvende udsendelse af nyt via vores medlemssystem, hvor vi efter behov kan generere egentlige nyhedsbreve og hurtigt sikre, at diverse budskaber og tilbud sendes ud til jer. Vi håber på jeres forståelse for, at vi med denne øvelse ønsker at frigive ressourcer, så de i højere grad kommer til at gå til at støtte arrangementer og anden form for støtte til I familier, som er medlem af Forældrekredsen.

Susanne Olsen

Landsformand

annoncer

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

... der er flere måder, du kan gøre det på

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

Brug hjemmesiden: www.danskhandicapforbund.dk

Brug hjemmesiden

Gratis Familieweekender

Den 5. – 7. december 2025

Sted:

...der er flere måder, du kan gøre det på

Ring til os på 39 29 35 35:

-www.danskhandicapforbund.dk

Du skal have følgende informationer klar:

Ring til os på 39 29 35 55

Navn – Adresse – Fødselsdato

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Kommune – Telefon – E-mail

Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Send os et brev:

Dansk Handicap Forbund

Det er nemt og hurtigt.

Egmont Højskolen / Hou Søsportcenter Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Send os et brev

(Se program side 9)

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato

Kommune | Telefon | Email

Udfyld nedenstående blanket og send den til:

Carl Gustravs Gade 3 – 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

Familieweekender i 2026

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Den 28.-30. august 2026

Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

Den 2.-4. oktober 2026

Sted:

Egmont Højskolen / Hou Søsportcenter Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

☐ Polionetværket

Dato og underskrift

Navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger.

- Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

annoncer