”Dejligt med et møde i god ro og orden”, nyvalgt formand Henrik Alrøe på jubilæumsgeneralforsamlingen i oktober 2025
Læs side 7
Amputeret der gør en forskel: Hjemløsecaféen i Nordvest i København giver ly og livsindhold til mennesker, der er nederst og har mindst i samfundet.
Læs side 10
Parasport: De bringer bare medaljer hjem til Danmark. Medaljehøst i New Dehli. Også her i Danmark var der medalje – én af guld til landets eneste karatekæmper i kørestol. Hun er fra Gribskov.
Læs side 19
Specialister i loftbeklædning/lydisolering • Komplet stoflager
Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk
Forsidefoto Kransekage.
Foto: Gitte Rasmussen
Formanden har ordet:
Der er stadig meget at kæmpe for, GF 25 gav os kampkraft og styrke
Året 2025 rinder snart ud. Et fantastisk år som vi nu kun har julen tilbage at glædes til. Som bonde har det været fantastisk, som amputeret lidt mindre, idet der stadig kommer historier rundt fra vores ellers verdens bedste land om forkerte og til tider meget mærkelige afgørelser med underlige begrundelser for, at ansøgte hjælpemidler fra kommunerne IKKE BEVILGES. Ankestyrelsen har desværre stadig mange – alt for mange sager, som hjemvises eller underkendes. Jeg er selv lige blevet nægtet et proteseværktøj, ansøgningen er nu i Ankestyrelsen. Så kære venner, der er stadig noget at kæmpe for, men vi er klædt godt på med funderingen i Dansk Handicap Forbund, noget af det bedste stifterne af Amputations Kredsen for 25 år siden aktivt sørgede for. At være under DHF giver styrke og slagkraft, og med vores netop afholdte 25-års Jubilæum på Egmont Højskolen var det en fryd at tale med nogle af stifterne, som stadig er ”still going strong”, 25 år efter.
Mona Lise Serritslev og Jørgen Gade kunne således berette om opstarten til Amputationskredsen. Et spændende kapitel i Dansk Handicap-historie – der faktisk fortjener sin egen fortælling, og de ”gamle kræfter” er stadig aktive i handicappolitik. Der er sgu krummer i AK. Så det er stadig med ydmyghed, at jeg nu af jer på generalforsamlingen er blevet valgt til formand og sammen med en positiv, engageret og handlekraftig bestyrelse skal føre AK videre.
Det gør vi – hjerteligt velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer og suppleant. Vi er et godt team, som jeg fornemmede allerede på det konstituerende møde. Kan arbejde godt sammen og vil i samme retning med Amputationskredsen.
Med Dansk Handicap Forbunds Susanne Olesen som valgt dirigent blev vi styret godt igennem generalforsamlingen, der forløb i særdeles god stemning og smukke omgivelser, med de smukkeste farver naturen kan klæde sig i, og de gode forhold Egmont
Højskolen byder på. Jeg var derfor igen lykkelig over at kunne tilbyde prøvekørsel med de fantastiske terrængående kørestole, som vi testede på både sandstrand og strandeng med mudret føre. Det burde være en menneskeret at kunne bevæge sig ud i naturen.
Vi prøvede terrængående el-stole.
Og med de elektriske kørestole, vi i AK nu har prøvet til både Hærvejs March og Jubilæumsweekenden, er det faktisk muligt, uanset hvor udfordret man er i bevægelsesapparatet, men der går nok noget tid, før det er et anerkendt hjælpemiddel. Endsige et lægemiddel. Jeg har lige været på jagt og er helt høj og glad i låget endnu af oplevelsen af skov, farver, dufte og det at være sammen med gæve jægere. Vi skød ikke et eneste skud, men sikken en dag, vi havde. Naturen KAN SGU NOGET! Og at jeg har fået lov til at fortsætte som både bonde og jeres formand, gør mig særdeles fornøjet og taknemmelig. Det var i sin tid støtte fra Dansk Handicap Forbund, der gjorde, at jeg ikke opgav kampen om at fortsætte som landmand, så med disse ord vil jeg sige alle medlemmer TAK.
FORÅRET 2025, som nok har været stormfuldt, men som i et rigtigt eventyr ender med en glædelig jul – og håbet om et godt – og for
alle i AK – lykkeligt år 2026. Sidst men ikke mindst vil jeg nævne, at vi har mistet et af vores særdeles gæve og livsbekræftende medlemmer Steen K. Nielsen, der prydede sidste blads forside og artikel om handicapsejlads Steen er pludseligt gået bort. Han var et opmuntrende menneske at være sammen med, trods amputeret og manglen af begge ben. Et bevis på at hvor der er vilje er der vej og liv at leve. Steen fik ligesom jeg og mange livsenergi fra og af naturen. Æret være Steens minde.
Der er stadig meget at arbejde for. Og det kan jeg love jer, at vi i den nye bestyrelse gør. Så henvend jer endelig til enhver i bestyrelsen, hvis der er noget, der kræver vores opmærksomhed. Vi er her for jer.
Glædelig jul og godt nytår.
Tak for ordet.
Foto: privat
Steen K. Nielsen – Æret være hans minde.
Mød den nye bestyrelse
Formand HENRIK ALRØE. Henrik fortæller: Jeg er til daglig selvstændig landmand, også selvom jeg er både arm-og benamputeret. Jeg arbejder bl.a. med, hvordan lovgivningen kan forme sig i forhold til at blive på arbejdsmarkedet og deltager aktivt i Social Arbejdes Politisk Udvalg (SAPU) i DHF. Altså når jeg ikke lige er ude og vinterbade eller passer min gård.
Næstformand i Amputationskredsen, GITTE RASMUSSEN er et varmt og kreativt menneske, der brænder for fællesskabet i Amputationskredsen. Som næstformand arbejder hun for, at alle skal føle sig velkomne og set. Hun bor ikke sammen med sin kæreste, men de nyder livet sammen, når de ses. Gitte er mor til to børn og stolt farmor til dejlige børnebørn, som hun elsker at forkæle. Når hun ikke er optaget af foreningsarbejdet, finder man hende ofte med kreative projekter – og altid med et smil og et glimt i øjet. Gitte deltager jævnligt i arrangementer og møder rundt omkring i landet og nyder at møde medlemmerne personligt. Så vi ses sikkert på en af vores caféer – der er altid plads til en snak og et grin.
JØRGEN GADE, er kasserer fortæller: Jeg har været hjælper-livredder i Viborg handicapsvømning, fordi jeg oprindeligt er uddannet dykker. Nu arbejder jeg som chauffør, hjælper til i AK ved arrangementer, fordi jeg som tobenet er vant til at - og glad for - at hjælpe til. Jeg var med til at stifte AK for snart 25 år siden. Jeg holder meget af foreningsarbejde, mine to slædehunde, mit akvarie, havedam og ture rundt i landet på min Moto Guzzi MC.
JAN BRIX RASMUSSEN jeg er 54 år og kører til daglig lastbil, jeg er med i bestyrelsen i AK, fordi jeg vægter det sociale omkring amputerede højt. Jeg elsker at hjælpe andre amputerede godt videre i deres nye liv som amputeret socialt samvær er toppen og mega givtigt og giver mig lykkefølelse.
Hej, jeg hedder KLAUS HANSEN, jeg kommer fra Kyndby Jægerspris, er gift med Annette. Jeg blev amputeret i 2020 efter en mc-ulykke. Jeg er kommet i Amputationskredsens bestyrelse som suppleant og vil hjertens gerne være med til at gøre en forskel for amputerede i Danmark.
Bestyrelsesmedlem ANETTE DANDANELL – Jeg er 65 år og crus-amputeret i 2017 på højre ben. Jeg er uddannet socialpædagog og har grundlæggende viden om medicin. Jeg interesserer mig for kost og kosttilskud og har stor viden om diabetes 1, som jeg har haft i snart 60 år. Jeg arbejder som frivillig i den lokale musikklub. Jeg bor sammen med Jens, som er lærer, og har 1 kat. Jeg bruger mit drivhus året rundt. Jeg er i år bestyrelsesmedlem og har før været suppleant i AK’s bestyrelse.
[Suppleant Poul Duch præsenteres i næste nummer]
En weekend i god ro og orden da AK valgte ny bestyrelse
Det var helt dejligt, at vi kunne gennemføre generalforsamlingen 2025 i fred og fordragelighed. Det betyder, at vi nu ser frem til at arbejde for amputationssagen uden indre skærmydsler, så fokus kan være på det væsentlige, nemlig at forbedre forhold for amputerede i det ganske land. Samtidigt ser vi også gerne, at de sociale aktiviteter medlemmer imellem øges. Også det arbejde vil vi styrke gennem flere cafeer og arrangementer.
Således var ordene fra den genvalgte formand, Henrik Alrøe, da han kommenterede på den netop overståede generalforsamling på Egmont Højskolen i midten af oktober. 30 medlemmer af kredsen havde fundet vej til det midtjyske og foruden den formelle del af weekenden, så blev der også plads til et fint foredrag fra Sahva om de nyeste hjælpemidler og en dejlig fest med højt humør.
Bestyrelsen skulle genetableres, efter en del af de valgte på sidste generalforsamling i oktober 2024 havde trukket sig, og kredsen så at sige måtte fortsætte med kun medlemmer, så var det på dagsordenen at få etableret en ny og slagkraftig bestyrelse. Og det blev sandelig også tilfældet.
Med kyndig hånd dirigerede landsformand Susanne Olsen forsamlingen gennem de klassiske punkter, som der nu skal til for at kalde sig en demokratisk forening. Hun erklærede generalforsamlingen for lovlig indkaldt. Henrik Alrøe siddende formand gennemgik beretningen for årets løb, og beretningen blev vedtaget med akklamation.
Formanden læser sin beretning.
I sin beretning sagde han blandt andet: Jeg er meget stolt og beæret over at skulle repræsentere alle jer, der er i AK.
Sådan indledte siddende formand Henrik Alrøe sin beretning på generalforsamlingen den 10. oktober, hvor omkring 30 medlemmer af kredsen havde fundet vej, enten som en del af et festligt weekendophold eller langvejs fra for at bruge sin demokratiske ret til at gøre sin indflydelse gældende efter en turbulent tid.
Mindeord: Formanden mindedes Steen, der døde for nylig. Der blev holdt eet minuts stilhed for Steen. Her hjælpes han ombord på bådtur omtalt på forsiden af sidste AKnyt 3.
En en mindre del af beretningen handlede om det sammenbrudte forsøg på at forene kampen for amputerede gennem tæt samarbejde med Amputationsforeningen. Det lykkedes ikke, hvor begge valgte at gå deres egne veje.
- Jeg er meget stolt af, at vi kan samarbejde med Dansk Handicap Forbund (DHF), fortsatte Henrik Alrøe. Men det er en fordel at kunne se handicappolitikken i et større perspektiv. Det er hammer vigtigt, at vi arbejder sammen om en fælles strategi for amputeredes vilkår.
- Jeg håber, forsamlingen vil støtte mig i at fortsætte mit arbejde som formand for AK. Jeg er medlem af specialkredsens udvalg for social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAU). Vi arbejder f.eks. med bedre tilgængelighed for kørestolsbrugere i naturen. AK vil med DHF i ryggen arbejde hårdt for, at flere får mulighed for at nyde naturen. DHF som supertankeren med AK som styrmand på broen.
En kransekage markerede, at det var 25 år siden, AK blev stiftet.
Forsamlingen lytter.
- Også de mange aktiviteter med caféer over hele landet vil vi fortsætte med og udbygge. Det kræver en masse frivillige, der gerne vil støtte op om vores kamp. Caféerne betragter jeg som livslinjen i vores arbejde med at holde kontakt til AK’s medlemmer. Kommunikation og synlighed er en vigtig ting i samarbejdet med DHF. Tak til de fremsynede medlemmer af AK, der i sin tid fik AK ind under DHF. Dermed fik vi et stærkt sekretariat i ryggen.
Henrik Alrøe takkede medlemmer af bestyrelsen, Jan Brix Rasmussen og Jørgen Gade, men også Gitte Rasmussen og Anette Dandanell for samarbejdet i en svær tid. Han sendte også en stor tak til afgående formand Annelise Hansen, der er fratrådt på grund af sygdom.
- At jeg sammenligner bestyrelsen med Asterix i tegneserien hans Gæve Gallere, er ikke altid blevet modtaget lige godt. Jeg er kaldt både naiv og barnlig. Men jeg gør det nu alligevel og takker alle, der har været med til at skøtte om AK og DHF. Til slut beder jeg alle om jeres støtte til, at de Gæve Gallere kan fortsætte deres arbejde for amputerede i Danmark.
For dem der ikke er Asterix kyndige: Asterix og hans gæve gallere (Astérix le Gaulois) er den første af foreløbig otte tegnefilm med Asterix. Tegnefilmen, der blev lanceret i 1967, er baseret på albummet af samme navn, som den følger tæt. Fransk tegnefilm med danske stemmer. En lille flok gallere er omringet af de mægtige romere og holder stand med alle angreb, fordi Miraculixs trykkedrik gør dem uovervindelige. Romerne beslutter at tage troldmanden til fange for at lokke opskriften på trylledrikken ud af ham. Men Miraculix kan lave andre trylledrikke - og romerne bliver grundigt til grin. Asterix er den lille, fornuftige og stærke helt. Navnet Asterix er en leg med det latinske ord asterisk, der betyder “en lille stjerne”. Obelix er kraftig, permanent stærk, glad for vildsvin og slagsmål. Idefix er Obelix´ lillebitte hund, der er hans faste følgesvend. Miraculix er den kloge, alvidende troldmand, som fremstiller trylledrikken og andre nyttige miksturer.
Jan Brix Rasmussen yderst til venstre, Klaus Hansen, Gitte Rasmussen, Jørgen Gade og Henrik Alrø og Anette Dandanell og forrest i billede er Poul Duch.
Bestyrelsens e-mail adresser, hvis du vil i kontakt med én af dem om et emne, du har på hjertet:
– Henrik Alrøe: hhfamalroe@gmail.com
– Gitte Rasmussen: annegitte@live.dk
– Jan Brix Rasmussen: jansvolvo@yahoo.dk
– Jørgen Gade: gade@energimail.dk
– Anette Dandanell: lisanette60@gmail.com
– Poul Duch: duch@city.dk
– Klaus Hansen: kova@live.dk
Faktatjek:
Der står AI på fremtiden for proteser
Siddende kasserer Jørgen Gade, der også var tiltrådt på posten i stedet for den tidligere kasserer, som trak sig efter samarbejdet med AF ophørte, gennemgik det reviderede regnskab. Og selv om det ikke var prangende, så var det i alt fald nok til, regnskabet blev godkendt.
Til bestyrelsen blev valgt formand: (ulige år)Henrik Alrøe Sørensen, Jørgen Gade valgtes som kasserer for 1 år (lige år). Næstformand blev Gitte Rasmussen. Jan Brix Rasmussen og Anette Dandanell blev bestyrelsesmedlemmer. Som suppleanter for et år blev Klaus Hansen og Poul Duch valgt.
Der var ingen indkomne forslag, men under punktet eventuelt blev der talt om kredsens hjemmeside og Amputations Nyt
Punktet før frokost og generaflforsamling var et foredrag af bandagist Nikolaj Ejlskov Hansen fra Sahva, der fortalte om de seneste nye hjælpemidler til amputerede. I sit oplæg præsenterede han de sidste nye udviklinger, og det gjorde han særdeles levende. Han fremhævede blandt andet: Den historiske udvikling inden for proteser, både med kig tilbage og frem mod de sidste nye innovationer.
Og så var der fest bagefter ….
Bandagist Nikolaj Ejskov Hansen, Sahva, nåede i foredraget på generalforsamlingen 2025 ikke til den del, hvor han ville snakke om fremtidsudsigterne inden for proteser. I stedet har han sendt et notat om, hvad han havde tænkt sig at sige om fremtidens proteser. AI kommer nok på sigt til at have en indflydelse på vores computerstyrede protese komponenter. Proteserne vil blive mere intuitive at bruge ved hjælp af AI. Et computerstyret knæ med AI vil på et splitsekund kunne regne ud, hvilken aktivitet protesebrugeren prøver at udføre. Det vil give en mere flydende gang, og det vil føles mere naturligt at gøre ting som at gå med skiftende tempo, sætte sig og rejse sig. I forhold til armproteser så bliver det spændende den dag, vi kan koble neurologi sammen med proteser og enten lave implantater, som har forbindelse direkte på en nerve, eller man kan få en protese til at bevæge sig i overensstemmelse med hjernens signaler. Bliver det muligt, så vil man f.eks. kunne bruge en armprotese til at lave mere finmotoriske aktiviteter, end hvad der er muligt i dag.
Amputeret der gør en forskel
Alle mennesker har sin værdi og skal mødes med empati, omsorg og solidaritet
Vores mål er, at hjemløse, psykisk syge og andre socialt udsatte anerkendes som individer med værdi – selvom de er nogle af vores samfunds dårligst stillede. Morgencaféens arbejde og virke bygger på empati, solidaritet og omsorg. Vi møder vores brugere i øjenhøjde som ligeværdige medmennesker og med udgangspunkt i deres aktuelle situation og behov.
Det er ledestjernen for Morgencafeens leder, Michael Espensen. Han ved, hvor skoen trykker, når det drejer sig om kontakt med det offentlige system. Han blev som 20-årig amputeret fra hoften og ned på grund af en arvelig knoglekræft. Hans lillebror var ramt af samme sygdom. Lægerne var alle ret forundrede over, at kræften så direkte kunne gå i arv. Michael Espensen fortæller, at flere i hans famlie også har været ramt, så kræften er noget, han og hans familie åbenbart er disponeret for. Nu er Michael Espensen 67, og han kender alt til at være i konakt med og afhændig af det kommunale, sociale system. På den måde er han en erfaren person, som hans mange brugere i Morgencafeen typisk også er.
Vi er på stigens nederste trin
Brugerne, som de kaldes, er hjemløse, psykisk syge og andre socialt udsatte. Nogle af samfundets dårligst stillede. På Morgencafeen arbejdes med at uanset, hvor udsat du er, har du brug for en anerkendelse. Som mennesker har vi alle en værdi, uanset hvor du befinder dig på samfundets rangstige. Og vores gruppe befinder sig absolut på nederste trin, fortæller Michael Espensen.
Morgencaféens arbejde og virke bygger på empati, solidaritet og omsorg. Vi møder vores brugere i øjenhøjde, som ligeværdige medmennesker og med udgangspunkt i deres aktuelle situation og behov.
Det er fonden Morgencafé for Hjemløse, der financierer tilbuddet der er placeret på Theklavej i Københavns Kommune, og er det eneste af sin slags i landet. Det er et socialpædagogisk tilbud, hvis overordnede formål er at imødekomme nogle af de mest basale behov hos unge og ældre hjemløse, ensomme, psykisk syge og alkohol- og stofmisbrugere. Fonden Morgencafé for Hjemløse blev grundlagt 1. september 1989. Michael har været med hele vejen, der er gået over Blågårdsplads, Krypten under Blågårds Kirke og forskellige hotte steder i det indre København, indtil den nuværende bygning blev ledig, da foreningen for blinde og svagsynede flyttede ud.
Nu danner bygningen rammen om et tilbud med mange forskelligartede opgaver, vi besøger fængsler, festivaler, har madprojekter og tilbud, der alle skal forsøge at fastholde kontakten til de mange brugere og frivillige medarbejdere, der skaber stedets indre liv og dynamik.
Vi lever af donationer
Michael Espensen mener, at stedets flade struktur, hvor alle skal tage ejerskab, er årsag til at løse mange opgaver for brugerne og også de svære og tunge, som hele tiden dukker op. Derfor er der et nødvendigt samspil med kommunen, selvom stedet står frit som
selvejende tilbud og derfor lever primært af donationer, f.eks. fra Roskilde Festivalen. Københavns Kommune bidrager med et kontanttilskud, der bevilges årligt.
Økonomien er derfor usikker, men Michael Espensen er ikke bekymret. Vi opfylder en stor opgave omkring de svageste i samfundet. Det er efter min opfattelse en gevinst for kommunen, at netop denne gruppe har et tilholdssted, som er gearet til at tage sig af dem, og de ikke dukker op alle mulige steder i København og skaber uro med Romalejre eller med anden uhensigtsmæssig adfærd.
Vi er også i stand til at tilbyde sygepleje og fodterapi. På den måde er vi det første skridt på vejen mod en bedre sundhedstilstand for brugerne, som har svært ved at henvende sig til det almindelige sundhedssystem. Vores sygeplejerske eller social fodterapeut kan skubbe på, så brugerne kommer i behandling de rigtige steder. Vi besøger fængsler og er på festivaler.
Det har været en succes for mange, at de har modtaget det Sociale Frikort, der giver ret til en mindre indtægt uden modregning i den offentlige ydelse. Vores brugere er for de fleste vedkommende enten på pension eller kontanthjælp. Nogle er helt udenfor systemet og har ingen offentlig indtægt. Her hjælper Det sociale Frikort.
Leder Michal Espensen.
Frokost indgår som del af tilbuddet.
Gravplads for Gadens Folk gik verden rundt
Et af de projekter, som Michael Espensen er mest stolt over, er at have fået etableret en fast gravplads for Gadens Folk. Takket være stor indsat fra mange gode og engagerede mennesker hos myndigheder og kunstnere, Himmelblå Fonden og Leif Sylvester lykkedes det efter 2 års hårdt arbejde med at etablere gravplads for Gadens Folk på Assistent Kirkegård (GADEN, række 00, gravnummer 1500), og monumentet var lavet af kunstneren Leif Sylvester. Vores brugere har ofte mistet kontakten til deres familie, og derfor er det ensomt at sige farvel til denne verden. Det fik vi i første omgang rådet bod på ved at hænge et foto af afdøde op på træet på Kultorvet inde i midten af København. Men da Kultorvet skulle renoveres, blev træet fældet, og vi måtte finde på noget andet. Det lykkedes så i en grad, der skabte international opmærksomhed. Jeg blev ringet op midt om natten CNN, BBC og andre af de store internationale pressebureauer for at fortælle historien, siger Michael Espensen.
For os er det en succeshistorie, når en bruger efterhånden bliver i stand til socialt at påtage sig et stykke frivilligt arbejde i huset sammen med de lønnede medarbejder. Et eksempel er vores chauffør, der kører rundt og henter og bringer ting. Og så har det været muligt for en bruger at blive godkendt til et fleksjob, men ellers er det ikke noget, vi ser hver dag.
Hovedparten af vores brugere er mænd, og en helt ny gruppe er grønlændere. Vejen ud i samfundet, som ganske almindelig selvforsørgende borger, er meget lang for ikke at sige umulig. Dertil har de brugere, som er her, haft for mange forfærdelige dårlige livs- og opvækstvilkår. Dem løber man ikke bare fra. De følger én hele livet, fortæller Michel Espensen.
Tilbud om fodbehandling
Et vigtigt tilbud i Morgencafeen er for behandling. Det er almindelig kendt, at ubehandlede sår og rifter på fødderne øger risikoen for amputation hos mennesker, der lever udsat. Usund levevis øger også risikoen for diabetes, der i visse situationer kan ende med amputation.
På morgencafeen udføres forebyggende arbejde omkring de mange skader på fødderne, som et hårdt liv på gaden medfører. Forbehandlingen kan også gå hen og blive indgangen til det ”rigtige” sundhedsvæsen, hvis brugeren ellers vil. I forebyggelsen tjekkes fødder for sår og rifter, der uden behandling kan føre til koldbrand og amputation. Endelig tjekkes eventuelle trykgener på fødderne. Er der brug for nye sko henvises til Hjælperiet, der også er en del af Morgencafeens tilbud. Mange har ikke råd til at købe sko, så her kan de få et par ”nye”. Det er gratis at få kontrolleret fødderne for risici for varige skader. Og for mange af brugerne kan det også føles rart med hudkontakt, når fødderne behandles. Det at blive nusset på fødderne er meget behageligt. Mange af brugerne har dårligt kredsløb på grund af stort alkoholforbrug. Fodterapien kan medvirke til at afsløre neuropati (se faktaboks), der er en konsekvens af og også en foreløber for diabetes.
Er det nødvendigt med årligt tjek af mit 40-årige protesebehov?
Michaels Espensen har sin egen frustration som amputeret. Han er irriteret over, at han fortsat skal sendes gennem systemet hos kommunen, når han skal have en ny protese, eller tidligere da han havde invalidebil. Han
Neuropati:
Neuropati kan opstå af forskellige årsager, herunder:
• Diabetes: Diabetisk neuropati er en almindelig komplikation til diabetes, hvor højt blodsukker kan beskadige nerverne.
• Arvelighed: Nogle former for neuropati er arvelige.
• Infektioner: Visse infektioner kan også forårsage neuropati.
• Toksiner: Eksponering for visse toksiner kan også skade nerverne.
• Vitaminmangel: Mangel på visse vitaminer, som f.eks. vitamin B12, kan også føre til neuropati. Symptomer på neuropati kan variere, men kan omfatte:
• Smerter: Brændende, sviende, eller stikkende smerter, især i ekstremiteterne.
• Følelsesløshed: Nedsat følelse eller prikken i hænder og fødder.
• Svaghed: Muskelsvaghed i arme og ben.
• Balanceproblemer: Problemer med at opretholde balancen, især hvis sensoriske nerver er påvirket.
• Koordinationsbesvær: Svært ved at udføre finmotoriske opgaver som at skrive eller knappe knapper.
har haft protese og bil hele sit liv. Skal han have en ny protese, så skal bandagisten fortsat aflevere to tilbud, selvom han i 40 år har haft samme bandagist, og sammen har de fundet den helt rigtige protese, så hvorfor skal han skaffe et nyt tilbud hos en anden bandagist for at spare ganske lidt. Den besparelse ædes jo op af de timer, en anden sagsbehandler eller bandagist skal bruge på et tilbud, som i sidste instans ikke er relevant alligevel, siger han.
Han fik afslag på bil den sidste gang, han søgte, med henvisning til at den offentlige transport i København efterhånden var blevet så god og tilgængelig, at argumentet om at bruge bilen privat ikke længere gav adgang til fornyet bilbevilling. Også her var Michael Espensen gennem årlige tjek, selvom forholdene var de samme. De besøg, han foretager rundt i landet i fængsler eller andre steder for hjemløse, er arbejdsgiverens problem, forklarer Michael, altså ham selv.
Også mennesker med handicap skal være aktive og i form
Indtil jeg blev kørt ned af en bil i starten af oktober 2011, var jeg en meget aktiv sportsudøver og folkeskolelærer. Så mit aktive fysiske liv gik fra 100 til 0 på et splitsekund.
Det fortæller Martin Blichert Iversen, der bor i Egedal Kommune: Martin har før fejret store atletik-triumfer som nordisk mester og danmarksmester, men ved en bilulykke i 2021 blev hans liv vendt på hovedet.
Nu har han tænkt sig at gøre det muligt for mennesker med handicap at få hjælp til aktivitetshjælpemidler, så også mennesker med handicap får bedre muligheder for at være aktive og komme i gang med at dyrke sport og motion, uden det skal være på eliteniveau.
Han vil simpelthen råbe politikerne op, så servicelovens hjælpemiddelparagraf 112 udvides til også at omfatte aktivitetshjælpemidler. Det har han gjort ved at fremsætte et borgerforslag i Folketinget ID: FT-21173 for at samle 50.000 underskrifter, så forslaget kan behandles i folketingssalen.
Det bør være en stats- eller kommunal opgave for at holde mennesker med handicap sunde hele livet, er Martins udgangspunkt. Martin har selv måttet købe en håndcykel for at holde sin kondition ved lige
- Jeg har haft mine kampe med ”systemet”, som jeg kunne skrive en bog om…. Status lige nu er, at jeg har købt en håndcykel til at koble på min manuelle stol, altså et aktivi-
tetshjælpemiddel. Den burde der have været kommunalt eller statsligt tilskud til.
Det skal være nemt og gennemskueligt at søge om tilskud til aktivitetshjælpemidler, der for mange er forudsætningen for en aktiv og sund tilværelse.
Flere undersøgelser viser, hvor væsentligt det er for mennesker med handicap og særlige behov at kunne være fysisk aktive på egen hånd, sammen med venner og/eller deltage i idrættens fællesskab, både når det gælder den fysiske og mentale sundhed. Der er evidens for, at aktivitetshjælpemiddel ikke kun kan forbedre sundheden for mennesker med funktionsnedsættelse, men også være en god investering for samfundet.
Fysisk inaktivitet koster årligt sundhedsvæsenet cirka 5.500 kr. mere pr. person sammenlignet med fysisk aktive. Disse beregninger er lavet på almenbefolkningen og altså ikke kun for mennesker med funktionsnedsættelse. Aktivitetshjælpemidler kan reducere denne omkostning betydeligt.
For eksempel kan en trehjulet cykel give en gennemsnitlig besparelse på 3.300 kr. om året over sin levetid, mens andre dyrere hjælpemidler som fx sportskørestole vil være forbundet med en mindre økonomisk omkostning.
Til gengæld vil det være en væsentlig investering i den handicappedes livskvalitet, idet fysisk inaktive personer med funktionsnedsættelse mister i gennemsnit to sunde leveår alene på grund af forringet livskvalitet og op til seks år, når for tidlig død medregnes!
Aktivitetshjælpemidler til handicappede
Serviceloven skal ændres på det pkt. som omhandler hjælpemidler til handicappede (§ 112). Således at der ydes tilskud til AKTIVITETSHJÆLPEMIDLER, som gør, at den handicappede kan være fysisk aktiv i hverdagen og/eller i sportslig sammenhæng. Ser-
viceloven skal ændres som nedenfor anført, altså med et tilføjet PKT. 4 (her skrevet med versaler så det klart fremgår, hvad jeg vil have tilføjet):
§ 112.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
TILFØJET PKT. 4:
4) ER NØDVENDIGT FOR AT DEN PÅGÆLDENDE KAN VÆRE FYSISK AKTIV I DAGLIGDAGEN OG/ELLER I SPORTSLIG SAMMENHÆNG
* kildehenvisning til tal nævnt overfor: Videnscenter om handicap (videnomhandicap.dk)
Forslag stillet af Kontaktoplysninger: Martin Blichert Iversen, Egedal Kommune E-mail: martin@run4you.dk
Martin Iwersen i sin håndcykel.
Formanden mødte ministeren i sin baghave
Vores beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S) var imponeret over, hvad Amputationskredsen og Dansk Handicap Forbund i fællesskab kan præstere for at få mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet.
AK’s formand, Henrik Alrøe, var overrasket over, så meget ministeren faktisk ville AK og DHF. Her på billedet en stolt formand ved ministerens besøg i formandens egen baghave. Der var fokus på handicaparbejdet i formandens hjemkommune.
Det går fremad i øjeblikket på beskæftigelsesområdet for mennesker med handicap på grund af kommunalvalget og ikke kun lokalt, men i over 30 kommuner landet over. Så alle aktive og gæve AK’ere, der har sat sig ind i hvem der vil handicapområdet noget godt, har helt sikkert fået et godt kommunalvalg 2025.
Prepperfilmene har fået
mere end 200.000 visninger
Tilsyneladende har DHF København-afdelingens film om, hvorfor Preben ikke prepper, ramt flest danskere. Det har knebet med at få de store medier til at vise de tre små film, som afdelingen har fået produceret. Men den med Preben, der står efterladt sammen med to andre borgere med handicap, har tilsyneladende ramt en eller anden åre af erkendelse hos danskerne. Men tallet steg, efterhånden som tiden gik efter dette screenshot.
Pressemeddelelse fra Sahva – i gamle dage ”Samfundet og hjemmet for Vanføre”
August mistede sin fod som barn og har været på løbeskole for benamputerede
Tidligere i år gennemførte August sin første Ironman.
August Solgaard Skovgaard er 23 år gammel og bosiddende i Aarhus.
’FÆLLESSKABET ER LIGE SÅ VIGTIGT SOM SPORTEN’
Benamputerede fra hele landet mødtes sidst i september på Sahvas Løbeskole, der i år afholdes for 25. gang. August Solgaard Skovgaard er med for sporten skyld, men også for fællesskabet.
23-årige August Solgaard Skovgaard gør sig klar til at deltage i Sahvas Løbeskole for benamputerede. Siden han var syv år gammel, har han haft protese, da han fik højre fod amputeret efter en ulykke med en havetraktor som seksårig.
// Det er rigtig mange år siden, jeg mistede min fod, så det er sådan, jeg kender livet. Jeg har altid dyrket sport og leget på samme vis som alle andre. Jeg tror, at det gjorde meget, at det skete i så ung en alder. Som barn lærer man hurtigt at vænne sig til ting, fortæller August Solgaard Skovgaard, der fik amputeret sin højre fod i 2009.
Foto: PR
For to år siden var han med til Sahvas Løbeskole for første gang, og selvom han er meget interesseret i sport, er det især fællesskabet, der trækker.
// Det er bare fedt og sjovt at møde andre med samme udfordringer og dyrke sport sammen og have det sjovt. Vi er måske ikke fuldstændigt ligesindede, men vi har en væsentlig ting til fælles. Derfor er fællesskabet lige så vigtigt for mig som sporten, lyder det fra August Solgaard Skovgaard, der i år har valgt cykling og optimering af løb. På Løbeskolen er der mange specialiserede fagpersoner klar til at guide deltagerne i aktiviteterne, hvor de kan rykke egne grænser og blive endnu dygtigere til at samarbejde med deres proteser.
LØBESKOLE FOR 25. GANG
I mere end 25 år har Sahva afholdt Løbeskole, hvor aldersspændet i år strækker sig fra de helt unge på 13 år til de ældste på 73, der alle kan prøve kræfter med hele 35 forskellige aktiviteter, som tæller alt fra cykling til floorball og selvfølgelig løb.
– Vi vil gerne inspirere deltagere til at udforske de mange bevægelsesmuligheder, vi har på Løbeskolen. Der er mange, der finder ud af, at de kan mere, end de måske gik og troede, fortæller leder af rehabiliteringsteamet hos Sahva, Paulette Larsen.
SPORT OG STORE DRØMME
August Solgaard Skovgaard er lige flyttet til Aarhus, hvor han regner med at gå i gang med at studere sportspsykologi eller idrætsvidenskab til næste sommer – idrætten giver ham nemlig noget helt særligt.
// Sport er en fed måde at presse mig selv både fysisk og mentalt. For mig er det også en måde at vise mig selv, at jeg har kontrollen i mine egne hænder – at jeg kan lykkes med de udfordringer, jeg sætter mig for. Det er fedt. Jeg har det bare godt, når jeg dyrker sport, siger August Solgaard Skovgaard og fortsætter:
// Når man bliver amputeret, er der mange døre, der lukker, men én stor dør åbner – døren til PL. Jeg har ikke lagt mig fast på noget eller lagt strategi for det, men måske cykling eller triatlon ville være oplagt at prøve kræfter med i den forbindelse.
FIRE KAR MED 200 KILO IS
Udover det sportslige kan protesebrugerne afprøve forskellige komponenter til proteserne. Som noget helt nyt er der i år også mulighed for at arbejde med lindring af fantomsmerter, som påvirker mange, der har været gennem en amputation.
// Man har fundet ud af, at fantomsmerter kan lindres med åndedrætstræning og isbade. Så i år får vi besøg af en ekspert på det område. Han kommer med fire kar og 200 kilo is, og vi håber, at deltagerne tager godt imod det og vil prøve at se, hvad det kan gøre for dem, siger Paulette Larsen.
På Sahvas Løbeskole var der 53 fagprofessionelle, som hjalp med alt fra træning til afprøvning af protesekomponenter. Desuden fik Løbeskolen besøg af tre udenlandske fysioterapeuter, der er specialiseret i at træne med benamputerede.
”Sport er en fed måde at presse mig selv både fysisk og mentalt”, siger August Solgaard Skovgaard.
Sahva-løbere på løbeskole.
Sahva er med sine mere end 150 års erfaring Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler. Virksomheden har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor dygtige specialister i kroppens bevægelighed hjælper benamputerede til et liv i bevægelse. www.sahva.dk
Borgernes uafhængige vagthund lænkes uden særlig årsag
Efter ændringen.
”Som medborger bosiddende - og socialrådgiver ansat - i Københavns Kommune er jeg rystet og dybt bekymret over beslutningen om at nedlægge den selvstændige Borgerrådgiverfunktion i København.” ”Jeg har flittigt benyttet mig af både whistleblowerordning og opkald til dygtige, uvildige jurister fra Borgerrådgiverkontoret,” udtaler borger og medarbejder i kommunen (SOF).
Københavns Kommune er i gang med en større administrativ omlægning af alle sine borgercentre. Et af de områder, der udsættes for omlægningen, er borgernes ombudsmand i kommunen. Det kan få stor betydning for bogerens vagthund i andre kommuner. Det skriver Johan Busse, tidligere borgerrådgiver i Københavns kommune, i en kronik i Politiken i november.
I stedet for at være en uafhængig enhed kun underlagt borgerrepræsentationen, så skal den nye ombudsmands enhed indgå som en del af enheden for intern revision. Det betyder i praksis, at borgerrådgiveren skal spørge om lov hos sin nærmeste chef til at behandle de opgaver, borgerrådgiveren vælger, og han kan heller ikke gå direkte til politikerne, men skal den slagne bureaukratiske vej op gennem systemet og møde modstand og chikane.
Interessant er det, at denne ændring ikke er baseret på en konkret analyse. Det fremgår af aftaleteksten: ”For at styrke den samlede interne kontrol- og rådgivningsfunktion i Københavns Kommune og underbygge synergier og faglig sparring på tværs af de to uafhængige kontrolinstanser”.
Økonomiforvaltningen har oplyst, at der ikke ligger en analyse bag, der motiverer aftalen, og at der ikke er tale om en spareøvelse. Hvorfor så denne ændring må stå hen i det uvisse.
Det er dog ikke alle, der er enige i, at det kun har betydning i småtingsafdelingen.
Peter Bjerregaard (Konservative): ”Set fra mit skrivebord taler sandsynligheden for, at det her stiller vores mest udsatte borgere et dårligere sted.”
Maja Løvbjerg Hansen (formand for Udsatterådet og direktør i Stenbroens Jurister): ”Min bekymring er, at det her er et opgør med den kritiske stemme, der har været i kommunen, og at der vil være endnu flere, som ikke får det, de har ret til”.
Tekst: Steen Christiansen
Kirsten Nissen (formand for Ældrerådet):
Rådet ser med ”dyb bekymring” på den nye organisering, der ”rejser flere spørgsmål omkring uafhængigheden, effektiviteten og kvaliteten af den klagerettede instans”. De politiske argumenter ”lyder som noget, der er opfundet til lejligheden.”
Roger Buch (Centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole): ”Det bliver en meget mudret afvejning, den nye chef skal lave.” • ”… man kan ikke afvise, at sådan en fyring i virkeligheden bliver gjort for at lette presset på en forvaltning, der er trætte af at få kritik.”
Michael Gøtze (professor i forvaltningsret):
”Samlet set tegner det til, at Københavns Kommune går efter både en slankere og mere dresseret borgerrådgiver fremover. ”Det er i hvert fald klart, at en borgerrådgiver uden tænder ikke gavner borgerne.”
Kilde: Borgerrådgiverens Beretning 2024
Ifølge en kronik i Politiken (06/11/2025) er København ikke det eneste sted i landet, hvor borgerrådgiverne er under pres. I flere kommuner oplever borgerådgiveren modstand for ikke at sige fjendtlighed og chikane, når han eller hun præsenterer chefer eller politikere for magtfordrejning og ulovligheder i forvaltningerne.
Borgerrådgiveren står oftest alene og bringer sig derfor ofte i en sårbar situation, når han eller hun skal bringe borgerens berettigede klage frem til den ansvarlige leder eller sagsbehandler.
Jeg er bekendt med flere aktuelle tilfælde, hvor borgerrådgivere er langtidssygemeldt
på grund af den behandling, de har oplevet, fra direktionerne i deres kommuner. Og i København blev min stilling som borgerrådgiver direkte nedlagt, skriver Johan Busse.
DE FLESTE borgerrådgiverfunktioner fungerer derfor rigtig godt og lykkes med mangt og meget i samarbejde med forvaltninger, ledere og medarbejdere. Særligt skal fremhæves de mange dygtige ledere og direktioner, som tåler at blive udfordret eller ligefrem efterspørger det og derfor spiller med.
Men der opstår situationer i nogle kommuner, hvor ledelserne aktivt modarbejder borgerrådgiveren. Det sker, når borgerne tromles over af systemet og borgerrådgiveren vurderer, at kommunerne ikke prioriterer borgernes ret i tilstrækkelig grad. Der er mange teknikker for denne modarbejdelse, men et fællestræk er nok, at borgerrådgiveren står med oplevelsen af at blive desavoue-
ret og få besked om, at børn skal være stille, når de voksne snakker.
»SÅ LOVLIGT SOM muligt« er stadig en kommunal vending, man hører sagt i ramme alvor nu og da i nogle kommuner, og opfattelsen af, at borgernes retssikkerhed ikke er en del af kerneopgaven, men blot en hygiejnefaktor, kan findes hos nogle af toplederne.
Her kommer borgerrådgiveren til at gå i vejen og står reelt med valget mellem at bøje af og bevare den gode samarbejdsrelation eller stå fast mod til gengæld at ende i rollen som den, der ikke er en ’teamplayer’ og derfor udstødes af flokken.
De faglige organisationer bistår de enkelte borgerrådgivere i sådanne tilfælde, men det er på individniveau og ud fra ansættelsesretlige logikker og ikke som forsvar for funktionen. Ofte ender det med fratrædelsesaftaler. Ikke for lederen, der modarbejdede, men for borgerrådgiveren, der stod fast på borgerens ret.
I enkelte tilfælde har borgerrådgiverne fundet politisk eller ledelsesmæssig opbakning og har rejst sig, men det er undtagelsen.
Så spørgsmålet er igen, hvem der passer på borgerrådgiverne i landets kommuner? Der er brug for nogle kandidater til alle landets byråd, som tør udfordre de økonomiudvalg og de direktioner, som hellere vil arbejde imod end med de lokale borgerrådgivere, skriver Johan Busse i kronikken i Politiken.
Anna greb chancen og trodsede risikoen for ladeskræk
Af forfatteren: Jeg har muskelsvind, sidder i elektrisk kørestol og er afhængig af personlig og praktisk hjælp 24 timer i døgnet. At komme op i et fly eller ombord på et tog er yderst besværligt for mig. Alligevel har jeg rejst jorden rundt. Jeg har besøgt 64 lande og 10 selvstyrende territorier og er i dag medlem af De Berejstes Klub. Det har jeg skrevet en bog om.
Hjulspor – Jorden rundt i kørestol er bogens titel. Det er en anderledes rejse- og livsfortælling om at rejse med et fysisk handicap og nyde livet med den udsigt, man har – uanset om det er fra toppen af et bjerg eller for enden af en trappe. Når jeg rejser, flytter jeg mine grænser for, hvad jeg tror, jeg kan overkomme, og jeg lærer at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det giver en enorm livskvalitet. Jeg vil gerne opfordre alle – handicap eller ej – til at se forhindringer som udfordringer. Og at inspirere mennesker til ikke at lade sig begrænse af fysiske såvel som psykiske barrierer.
Bogen er blevet fint anmeldt i flere medier. Flere medier har skrevet om min bog.
Anna tilbyder at holde foredrag om jordomrejsen. Det koster 2500 kr.+ transport. Efter foredraget kan bogen købes med rabat. Anna le Dous, kan kontaktes på tlf. 29933635 og via www.annaledous.dk
Amputerede gør
De kan bare skaffe Danmark medaljer
Daniel Wagner og Bjørk Nørremark på VM,s sidste dag.
Tekst og foto: Parasport.dk
Det har været en flot efterårssæson for dansk parasport. På tværs af kontinenter og idrætsgrene har de danske atleter vist, at de kan måle sig med verdens bedste – og tage medaljer med hjem.
Ved VM i paraatletik i New Delhi blev det til hele fire danske medaljer fordelt på tre atleter.
- Jeg er meget tilfreds. Det var en god konkurrence, men niveauet er bare mega højt, og så kræver det noget ekstraordinært. Jeg fik ikke helt sat de forskellige elementer sammen på samme tidspunkt, så jeg har længere spring i mig, som jeg gemmer til en anden dag, sagde Daniel Wagner efter konkurrencen.
Han fulgte siden op med endnu en VMbronze, denne gang på 100 meter (T63), hvor han løb sæsonens bedste med tiden 12,28 sekunder.
- Det har været et dramatisk stævne, og 100 meter levede fuldstændig op til det. Jeg fik sat et godt løb sammen i dag, som jeg er stolt af. 100 meter er altid enormt tæt, så jeg var spændt på, hvordan det ville gå. Jeg havde bare fokus på mig selv, mens et par af mine værste konkurrenter røg ud i indledende og tyvstartede i finalen. Det er en fed følelse at stå her med endnu en medalje, sagde han.
Bjørk Nørremark lige kort efter længdespringskonkurrencen.
Også Bjørk Nørremark leverede en stærk præstation i længdespring (T47), hvor hun med et spring på 5,84 meter sikrede sig bronze.
Det er endnu et bevis på den fremgang, dansk paraatletik oplever i øjeblikket – og på den høje kvalitet i det arbejde, der bliver lagt i miljøerne hjemme i Danmark.
Stærke danske præstationer på tværs af discipliner
Ud over medaljetagerne var flere danske atleter i aktion i New Delhi. Emilie Aaen sprang sig til en imponerende 4. plads i længdespring (T63) og satte samtidig ny personlig rekord –et stærkt resultat, der viser hendes fortsatte udvikling på den internationale scene.
Øvrige medaljer
Desuden stillede Karla Risum og Andrea Stokholm Overgaard til start i både 100 og 400 meter Frame Running, mens Anders Lagergren og Mads Eskar repræsenterede Danmark i 1500 meter-løbet. Samlet set leverede hele den danske trup præstationer, der lover godt for fremtiden og peger frem mod næste års store mesterskaber.
De danske resultater ved både VM i paraatleter og EM i parabadminton viser bredden og styrken i dansk parasport netop nu.
Emilie Aaen under træningsspring i Danmark.
Guld til dansk karatekæmper i kørestol i stævne i Gentofte
Tekst og foto: Steen Christiansen
Der var mange hundrede karatekæmpere fra hele Europa samlet til 6th JKS Continental Karate Cup & Para Cup – Karateorganisationen Japan Karate Shoto federations(JKS)
JKS Continental Karate Cup & Para Cup
Tid: 12-14 september 2025
Sted: Kildeskovshallen i Gentofte
Antal deltagere: 535
(11 var paraatleter)
Entries: 1075
Antal nationer: 19
Danske deltagere: 35 (én paraatlet)
europamesterskaber. Det foregik i Kildeskovhallen i Gentofte 12-14. september. Det var den danske afdeling af JKS med Jesper Markvardsen fra Hørsholm karateklub som arrangerede stævnet. Det foregik i Charlottenlund Shotokan Karateklubs lokaler.
Danmark fik guld i klassen for kvinder i kørestol. Andrea Østergård Thomsen, 20, vandt EM-medalje i guld.
Det er belgieren Eric Bortels, der er arrangør af mange karatestævner over det meste af verden, som stod i spidsen for stævnets para-afdeling. Han er selv tidligere karateudøver, men har nu helliget sig også at ville promovere karatesporten blandt mennesker med handicap.
Det er vigtigt ikke at stille for store sportslige krav for at få alle til at dyrke sport. Også de mennesker der har de sværeste handicap. Vi må ikke stille baren så højt, at vi udelukker dem, der har allermest glæde af at dyrke sport, siger Eric Bortels.
Eric Bortels fortæller, at han har sit eget kvalifikationssystem, så kæmperne kæmper på lige vilkår.
Eric Bortels oplyser, at han underviser flere gange om ugen på skoler i Belgien for at oplyse om og inspirere til at dyrke sport. Og han oplever, at mange med handicap pludselig oplever, at de også kan være med i et socialt fællesskab omkring den sportsgren, de nu engang vælger.
Blandt de mange kampe var der også plads til karatekæmpere med forskellige handicaps. Her var Danmark repræsenteret med Andreas fra Gilleleje, se billedet. De øvrige deltagere med handicap var 3 med Downs syndrom, 4 med autisme, der foruden at udøve karate også skulle forholde sig til larmen fra de mange tilskuere, 3 mandlige kørestolsbrugere og så Andrea, som den eneste kørestolsbrugere fra Danmark i kategorien for kvinder.
Det blev til EM-guld i kørestolskarate til den 20-årige Andrea Østergård Thomsen fra Gilleleje Karate Klub. Andrea havde set frem til skarp konkurrence med Smith Azariah, England, der imidlertid havde trukket sig fra konkurrencen i sidste øjeblik. Der findes ikke mange udøver af karatekæmpere i kørestol i Europa. Andrea fra Gilleleje er én af dem og den eneste i Danmark. Hun opnåede en høj
Mor og Andrea glæder sig over et super resultat.
score i sin præstation på 9.6 ud af 10 mulige point, og det var nok til at dommeren besluttede at tildele Andrea guld for sin præstation. Shotokan karate er ikke en kampsport, men deltagerne viser individuelt forskellige teknikker foran dommerne. Andrea kommer fra en familie, hvor alle er aktive indenfor sporten.
- Det er dem, jeg skylder alt, og de skal have tak for at støtte mig hele vejen, siger Andrea, der blev ramt af en nerveskade efter en skiulykke som 17-årig, og derfor må se fremtiden i øjnene som kørestolsbruger. Hun har altid været aktiv sportskvinde, men måtte opgive at køre Handbike, da hendes håndled var for svage.
Andrea er i gang med HF på nedsat tid. Hun kan ikke klare fuldtid, og derfor tager hun sig god tid med at gennemføre HF. Hvad hun har tænkt sig efter HF, ved hun endnu ikke.
- Jeg har god tid til at overveje min fremtid, siger hun. Men det vil helt sikkert blive noget med mennesker, f.eks. pædagog.
Lisa Kjær Jensen, idrætskonsulent hos Parasport Danmark har følgende kommentar til Andreas fine præstation: Jeg er slet ikke i tvivl om, at karate vil være en super sport, hvis man har et handicap, og jeg er glad for at høre, at der bliver konkurreret i Danmark - endda internationalt, og at vi simpelthen har en dansker, der vinder guld.
Meget positiv viden for mig da jeg forsøger at danne mig et billede af, hvad vi har af kampsport for mennesker med funktionsnedsættelse. Jeg har været i god dialog med DGI Kampsport. I Parasport Danmark vil vi meget gerne have mere kontakt med karate, men der har hidtil ikke været nogle karateklubber, der er medlemmer. Jeg håber det kommer.
Hvad er Shotokan karate?
Shotokan karate er verdens mest udbredte stilart med ca. 20 millioner udøvere på verdensplan.
Der kæmpes i fri kamp og kata(serier af teknikker). Para-karate indeholder også fri kamp og kata. Til 6th JKS Continental cup var der kun kata på programmet for para atleterne, dette betyder, at der vises positioner og bevægelser uden kamp mod en modstander.
Japan Karate Shoto Federation (JKS) er et af de mest anerkendte Shotokanforbund internationalt.
Molnar Csaba, Belgien, vandt guld for mænd i kørestol.
Parasport kan sagtens foregå i bedste stil udenfor Parasport Danmark. Vi er et forbund og har medlemmer og medlemsklubber. Vi har især de idrætter, der er på programmet til De Paralympiske Lege. Men vi har også mange andre. Mange forbund har selv para under deres vinger, hvor de selv organiserer og administrerer. Fx klatring har kørt under Dansk Klatreforbund, men nu er klatring kommet på programmet i LA28, og så er vi ved at lave en samarbejdsaftale.
Lisa Kjær Jensen
Det går fortsat ikke fremad med færre omgørelse
På særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet (§§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven) fordelte sagerne på landsplan sig ved at:
4,5 pct. af sagerne er ændret eller ophævet. 35,9 pct. er hjemvist. 59,6 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocenten for voksenhandicapområdet var dermed på 40,4 pct. i 2024. I 2023 var omgørelsesprocenten 37,0 pct., og sagerne fordelte sig ved at 5,3 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 31,8 pct. er hjemvist og 63,0 pct. er stadfæstet.
København
Ankestyrelsen har truffet 27 afgørelser i 2024. I 9 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 33 %. De omgjorte
afgørelser består af 4 ændrede/ophævede sager (15 %) og 5 sager, hvor ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (19 %).
Borgere bosat i Københavns Kommune har modtaget 1619 ydelser i 2023 opgjort på de pågældende paragraffer. Antal ydelser er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Kommunens kommentar: Københavns Kommunes omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet 2024 ligger under landsgennemsnittet. Omgørelsesprocenten er faldet ift. 2023, hvor den var 35 %. Der arbejdes løbende på hele området med læringsindsatser, der kan øge kvaliteten af afgørelserne og dermed nedbringe omgørelserne.
Aalborg
Ankestyrelsen har truffet 20 afgørelser i 2024. I 7 af klagesagerne har ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 35 %. De omgjorte afgørelser består af 2 ændrede/ophævede sager (10 %) og 5 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (25 %).
Borgere bosat i Aalborg Kommune har modtaget 1020 ydelser i 2023 opgjort på de pågældende paragraffer. Antal ydelser er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Kommunens kommentar:
Kommunen har valg ikke at tilknytte kommentar.
Aarhus
Ankestyrelsen har truffet 33 afgørelser i 2024. I 13 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 39 %. De omgjorte afgørelser består af 3 ændrede/ophævede sager (9 %) og 10 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (30 %).
Borgere bosat i Aarhus Kommune har modtaget 1738 ydelser i 2023 opgjort på de pågældende paragraffer. Antal ydelser er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Kommunens kommentar:
Ankestyrelsens afgørelser anvendes aktivt til læring og kvalitetsudvikling. Området er karakteriseret ved stor dokumentationskompleksitet, hvor der stilles store krav til oplysning af sagerne. Stadfæstelsesprocenten er faldet fra 2023, men ligger med 61 procentpoint på niveau med landsgennemsnittet.
Handicaprådet har haft opgørelsen til drøftelse: Der bør i behandlingen af opgørelserne tages hensyn til et evt. mørketal. I baggrundsnotatet opgøres bl.a., hvor mange sager der behandles i Ankestyrelsen, hvor en borger har klaget over en afgørelse truffet af Aarhus Kommune på det sociale område. Det blev nævnt, at det er et markant problem, at sagerne ikke følges i et længere tidsperspektiv, der vil give et bedre billede af sagsbehandlingen på det sociale
område i Aarhus Kommune. Der blev rejst kritik af tilgangen til Ankestyrelsens Danmarkskort, hvor byrådet bl.a. orienteres om andelen af stadfæstede og omgjorte sager set i relation til et landsgennemsnit. Mads Havsager Carstensen understregede, at der bag hver sag og tal findes et menneske, som f.eks. skal vente på en afgørelse. - Flere medlemmer anbefalede, at byrådet i tillæg til at tage orientering om Danmarkskortet på det sociale område til efterretning, også anbefales at drøfte et egentligt måltal for et acceptabelt niveau af hhv. antal klagesager og stadfæstelses- og omgørelsesprocenter på de enkelte fagområder.
Odense
Ankestyrelsen har truffet 27 afgørelser i 2024. I 10 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 37 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 10 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (37 %).
Borgere bosat i Odense Kommune har modtaget 734 ydelser i 2023 opgjort på de pågældende paragraffer. Antal ydelser er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Kommunens kommentar:
Odense Kommune følger Ankestyrelsens praksis tæt og evaluerer løbende kommunens socialfaglige sagsbehandling og praksis i overensstemmelse hermed. Vi har på baggrund af omgørelsesprocenten særligt fokus på de områder, hvor der har været en stigning i omgørelsesprocenterne. Selvom der er tale om et fåtal af kommunens sager der påklages, og endnu færre der omgøres, er vi optagede af at lære af de relativt få sager, så kvaliteten af sagsbehandlingen styrkes.
Esbjerg
Ankestyrelsen har truffet 6 afgørelser i 2024. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (33 %).
Borgere bosat i Esbjerg Kommune har modtaget 390 ydelser i 2023 opgjort på de pågældende paragraffer. Antal ydelser er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Thyrasvej 6 · 3300 Frederiksværk · Tlf. 50 54 80 16 – sikrer dig et stabilt indeklima Ring og få en snak: 2153 3625
Strandens efterårs- og juleprogram:
Nydelser for øjne og gane gør børn glade
Søndag den 7. december kl. 14.00:
Julemanden besøger Café Stranden. Gratis adgang
Søndag den 23. november kl. 10-16:
Julebasar på Stranden.
Gratis adgang
Der er forskellige boder med alt fra julepynt, nisser, keramik, småkager, konfekt, juledekorationer, tasker, legetøj og ikke mindst Lisbets egen og Strandens hjemmelavede chokolade.
Igen i år kommer julemanden på besøg med gaver til alle børnene. Vi synger julesange, drikker kakao, spiser boller og æbleskiver. Alle deltagere bedes medbringe en børnevenlig gave til ca. 25-30 kr., som vi lægger i julemandens sæk.
Lørdag den 13. december:
Julefrokost kl. 14.00 og julekoncert 15.00-16.00. Pris 350 kr.
Fredag den 28. november kl. 18.00:
Filmaften “Bagdad Café”
Film og middag.
Pris 150 kr.
MIDDAG kl. 18.00:
Wienerschnitzel med det hele.
FILM kl. 19.00:
Den tyske kvinde Jasmin vandrer efter et skænderi med manden gennem ørkenen under den bagende sol, indtil hun endelig støder på et støvet motel. Her møder hun den temmelig skøre indehaver Brenda, der behandler Jasmin forfærdeligt. Men der kan hurtigt ske landvindinger, og inden længe er de to bedste venner. Venskabet bruger de konstruktivt til at gøre motellet til områdets mest interessante, og folk begynder at valfarte til stedet.
Igen i år har vi stor julebuffet med lækre fisk og skaldyr fra Fiskehuset, bl.a. karrysild, citronmarineret laks, skaldyrssalat og lune fiskefileter. Café Strandens hønsesalat, økologiske frikadeller, flæskesteg, div. salater og til vegetarerne: auberginelasagne og naturligvis lækker risalamande til alle. Fra ca. kl. 15.00: julekoncert med Yvonne, vokal og Frank på piano.
Tilmelding til alle arrangementer til: kontakt@lisbetgad.dk
En varm tak for en dejlig julefrokost i Amputationskredsen
Sikke en hyggelig og hjertevarm dag vi havde til årets julefrokost i Amputationskredsen! Det var så dejligt at se så mange af jer – både velkendte og nye ansigter – samle sig om god mad, grin og hyggelig snak. Der blev fortalt historier, delt erfaringer og ikke mindst konkurreret flittigt i pakkelegen (nogle tog den vist meget alvorligt ).
Jeg bliver altid glad og rørt over, hvor meget varme og fællesskab, der er, når vi mødes. Vi kan altid grine sammen – også når tingene i livet ikke altid er lige lette. Det er det, der gør vores kreds helt særlig.
En kæmpe tak til jer, der hjalp med planlægning, borddækning, mad og oprydning – og til alle jer, der kom, og gjorde dagen til noget helt særligt.
Jeg glæder mig allerede til næste gang, vi ses – og til et nyt år fyldt med fællesskab, grin og gode oplevelser.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle.
Med venlig hilsen
Gitte Rasmussen, næstformand i Amputationskredsen
Først den ene vej ... så den anden vej – se de nye takster nedenfor
Tekst: Steen Christiansen
Der var engang, at alting var meget simpelt. Du havde ret til at få dækket dine merudgifter, fordi du havde et handicap. Så udbetaltes 1500 kr. helt automatisk. Den ansatte i Ministeriet, der fandt på den løsning, da pensioner blev lagt om i 2003, burde have haft en medalje for sit arbejde og mod som forenklingsekspert. Det var en erstatning for gamle skattefrie invaliditetsbeløb. Det var tilladt at beholde sin invalidepension med indbygget invaliditetsbeløb.
Og én der beholdt sin invalidepension og dermed fortsat fik invalitetsbeløbet udbetalt sagde: Vi anede jo ikke, hvad merudgifter var, så hvorfor skifte!
Merudgiftsydelsen blev delt bredere ud til alle nye førtidspensionister, der kunne dokumentere et handicap af en så væsentlig grad, at det medførte en sandsynlighed for udgifter for den enkelte, ud over hvad andre mennesker havde af udgifter. Og det var her den store udfordring lå, hvordan kan sagsbehandleren vide, om den ene af tre par bukser er en ekstra udgift eller et udtryk for forfængelighed. Og hvad med udgift til el, vand og strøm i forhold til andre menneskers forbrug, hvis du havde el-kørestol, sad i respirator eller behov for en gennemsnitlig højere rumtemperatur som person med muskelsvind.
Den udfordring blev løst ved at give et fast beløb, uanset hvor stor eller lille din ekstra udgift måtte være, og havde du højere udgifter, så blev det reguleret i et forholdsvis enkelt trappesystem.
Mennesker har ondt i sinde
Men sådan skulle det ikke blive ved at være. Mennesker med ondt i sinde og trang til millimeterretfærdighed uanset bureaukratiske omkostninger fandt ud af, der var mennesker med handicap, som ikke brugte hver
en øre på merudgifter, og fik straks den ide, at den offentlige ødselhed måtte stoppes. Misundelighed er en grim ting, og som der står på parkeringsskilte for handicappede i Frankrig: Hvis du tager min parkeringsplads, så må du også tage mit handicap. Det samme må være gældende her. Der er ingen med handicap, der selv har valgt deres livsvilkår. Og dem, der er misundelige, burde prøve et par dage med et handicap, så blev de forhåbentlig klogere.
Og da økonomi ikke er noget, man taler om i sociale sager, så gør jeg det alligevel. Det bliver i hvert fald ikke dyrere, når alt regnes med. Arbejdstimer til dem der skal regne den ud.
Og så er vi tilbage igen
Så tilbage til de gode gamle dage, hvor der udbetaltes et fast beløb, som objektivt kunne dække de merudgifter, som et handicap medførte for både barn, ung og voksen.
”Anbefaling 10: Nytænkning af merudgiftsydelsen. Ekspertudvalget anbefaler, at der udarbejdes en ny model for merudgiftsydelsen, hvor borgeren indplaceres på et af få fastsatte ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og individuel vurdering, der i videst mulige omfang baseres på objektive faktorer i form af f.eks. borgerens konkrete funktionsnedsættelse. Ekspertudvalget anerkender, at et sådant opgør med vurderingen af borgernes konkrete merudgifter vil betyde, at nogle borgere vil opleve en serviceforringelse og andre en serviceforøgelse.
Samlet vurderer Ekspertudvalget, at et nyt system skaber mere plads til et tillidsfuldt samarbejde mellem borgere og kommuner samt væsentligt mindre administration i såvel kommunerne som i Ankestyrelsen. De nærmere niveauer og kriterier vil skulle fastlægges.”
Nu ser merudgiften sådan ud. Den trådte i kraft 1. september 2025 og minder voldsomt om den, der i sin tid blev indført i 2003 som afløser for invaliditetsbeløbet.
Teksten ser nu sådan ud Kompensationsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter § 100 i lov om social service kan der ydes hjælp til dækning af de nødvendige kompensationsberretigede udgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at de kompensationsberretigede udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i lov om social service.
Kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen, når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberretigede udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-pl) pr. år svarende til 555 kr. pr. måned. Ydelsen udgør i 2025 et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned. Kommunalbestyrelsen yder dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberretigede udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned, en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberretigede udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. pr. måned.
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs tlf. 39 29 35 55 eller jeppe@danskhandicapforbund.dk
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
Beton
Betonarbejde til svære konstruktioner
Kloak & fugtsikring
Fundering
Stabilisering af bygningskonstruktioner med fundering
Kælderrenovering
Kloakarbejde ved autoriseret kloakmester
Gennem årtier har vi specialiseret os i udførsel af konstruktioner i jord, hvilket gør os til en af landets førende inden for fundering og efterfundering.
