SVANNINGE BJERGE 2023-2024
Udført af Bat Consult – Mads Olsen Broløkkevej 80 5250 Odense SV +45 51519053 www.batconsult.dk mads@batconsult.dk CVR: 43668099
Mads Olsen, Cand.scient. og Ph.d. med speciale i lyd og adfærd hos flagermus
Bikubenfonden ejer Svanninge Bjerge, som er et ca. 500 hektar stort område på Sydfyn. Området er en gammel produktionsskov, som nu forvaltes med fokus på biodiversitet og har derfor i flere år ikke haft nogle former for produktion. I 2023 blev området økosystemtjenestecertificeret indenfor tre områder – genskabelse af naturlige skovkarakteristika, genskabelse af arters diversitet og bevarelse og forbedring af naturnetværk. Bikubenfonden er interesserede i at følge udviklingen af biodiversitet – bl.a. med fokus på visse nøglearter, heriblandt flagermus – i takt med at der foretages forskellige tiltag for at fremme biodiversiteten.
Ud over at være strengt beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv fra 1992, er flagermus vigtige nøglearter. Alle danske flagermusarter lever af insekter, og flere af dem er afhængige af naturlige yngle- og rastesteder – ligesom mange andre pattedyr og fugle. Deres tilstedeværelse indikerer derfor både et rigt insektliv og en natur i dynamisk udvikling, som danner grundlag for mange andre dyrearters levevilkår.
I 2017-2018 blev der gennemført en helårsmonitering af flagermus på udvalgte lokaliteter i området for at undersøge den lokale bestand og etablere et vidensgrundlag for fremtidige projekter. I 2023–2024 blev der igangsat en ny årsmonitering – både på nogle af de tidligere undersøgte lokaliteter og på nye – for at undersøge flagermusenes aktivitet og i et vist omfang udviklingen siden sidst.
Grundet den teknologiske udvikling inden for moniteringsudstyr er det på visse parametre ikke muligt at sammenligne de to undersøgelser direkte. Alligevel giver den nyeste monitering et godt indblik i den aktuelle tilstand og i, hvordan naturen i området udvikler sig.
Figur 1. Oversigtskort Svanninge Bjerge. Rød stiplet linje markerer Bikubenfondens område.
Figur 2. Oversigtskort
Projektområdet/Svanninge Bjerge. Røde prikker markerer lokationerne for de akustiske optagere.
I alt blev 5 lokationer udvalgt til akustisk monitering. På hver lokation blev der anvendt automatiske ultralydsoptagere (herefter kaldet ”bokse”) til at registrere forbipasserende flagermus. Formålet var at opnå den bedst mulige dækning af flagermusbestanden og dens aktivitet i området. Lokationerne blev udvalgt strategisk for at dække vigtige dele af projektområdet samt repræsentere de forskellige habitattyper.
Der blev i alt udvalgt 5 lokationer, Brillesø, Flodhest Sø, Lergrav, Ærtedal og Nobilis (figur 2). Nobilis blev specifikt udvalgt som en lokation i et formegentlig uegnet flagermushabitat i en tæt bevoksning af Nobilis gran, som basis grundlag for en senere undersøgelse i området, efter udtynding af granskoven.
Bikubenfonden har stået for drift og vedligehold af udstyret, og Bat Consult har været med i opstartsfasen og udført databehandling, analyse og afrapportering.
Den akustiske undersøgelse blev udført i fra maj 2023 indtil juli 2024, med lidt variation i længden på de forskellige lokaliteter.
Tabel 1. Optage perioder
Lokation Fra dato Til dato
Brillesø 01-07-2023 17-07-2024
Flodhest Sø 01-07-2023 19-07-2024
Lergrav 01-07-2023 18-07-2024
Ærtedal 01-07-2023 25-07-2024
Nobilis 25-05-2023 24-07-2024
Grundet perioder med tekniske fejl, lav batteri og andre forstyrrelser har der været perioder hvor optagerne ikke var aktive eller kun aktive i en kortere periode i løbet af natten. Størstedelen af de inaktive og lav-aktive dage var dog i løbet af vinterhalvåret hvor flagermusene var i vinterhi.
Alle 5 optagebokse var placeret indenfor Bikubenfondens område i Svanninge Bjerge og opsat i træer med mikrofonerne placeret optimalt til at optage flagermus (Billeder i bilag 1).
Tabel 3. GPS-koordinater på de 5 optagebokse/lokationer – WGS 84, latitude and longitude format.
Alle boksene blev konfigureret med følgende indstillinger:
• Optagetid: Start 30 minutter før solnedgang og slut 30 minutter efter solopgang.
• Forstærkning og filtrering: 12 dB digital forstærkning og et 16 kHz highpass-filter.
• Trigger-indstillinger: Optagelser blev aktiveret ved detektion af lyd over 16 kHz med en intensitet på mindst 12 dB.
• Optagetid pr. aktivering: Minimum 3 sekunder og op til 15 sekunder ved kontinuerlig lydaktivering.
• Udstyr: 5 bokse af modellen SM4BAT FS fra Wildlife Acoustics, udstyret med en SMM-U2 ultralydsmikrofon.
Tabel 2. Optageboksenes aktivitet. Flagermus er hovedsageligt aktive fra april til og med oktober.
Temperatur (0C)
Data trukket fra DMI’s vejr arkiv fra nærmeste offentligt tilgængelige modellerede måling (Faaborg-Midtfyn).
Figur 3. Temperatur per dag for hele undersøgelsesperioden. Data er hentet fra DMI for vejrstation Faaborg-Midtfyn.
Nedbør (mm)
Det optimale vejr for flagermus er, når temperaturen er over 10 °C. I de tidlige og sene måneder af flagermusenes aktive periode falder nattetemperaturen ofte til under 10 °C, hvilket kan medføre reduceret aktivitet. Regn kan også påvirke flagermusenes aktivitet, men effekten afhænger af regnens intensitet og varighed i flyvetiden, som strækker sig fra omkring solnedgang til solopgang.
Daglig nedbør
Figur 4. Nedbør per dag for hele undersøgelsesperioden. Data er hentet fra DMI for vejrstation Faaborg-Midtfyn. Nedbøren er angivet per dag og angiver derfor ikke om der faldt regn i flagermusenes flyvetid eller ej.
Dato
Der blev i alt optaget 641.678 lydfiler på de fem lokationer sammenlagt. Af de i alt 641.678 lydfiler indeholdt 150.540 ekkolokaliseringskald fra flagermus.
Tabel 4.
Antal optagelser af alle optagelser (flagermus og støj) fordelt på de fem lokationer.
Der blev i alt registreret 9 arter i undersøgelsesperioden. Alle 9 arter blev registreret ved Brillesø og Ærtedal. Ved Flodhest Sø og Lergrav blev der registreret 8 af de 9 arter, mens der ved Nobilis blev registreret 7 af de 9 arter.
De 9 registrerede arter var:
• Sydflagermus (Eptesicus serotinus)
• Damflagermus (Myotis dasycneme)
• Vandflagermus (Myotis daubentonii)
• Frynseflagermus (Myotis nattereri)
• Brunflagermus (Nyctalus noctula)
• Troldflagermus (Pipistrellus nathusii)
• Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus)
• Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus)
• Brun langøre (Plecotus auritus)
Aktiviteten på de fem lokaliteter fordelte sig med henholdsvis 28 %, 21 %, 21 %, 24 % og 5 % af den samlede aktivitet ved Brillesø, Flodhest Sø, Lergrav, Ærtedal og Nobilis.
Antal optagelser - flagermus
Art Brillesø Flodhest Sø Lergrav Ærtedal Nobilis
Sydflagermus 9055 11527 1542 2630 608
Damflagermus 1 0 0 1 0
Vandflagermus 888 224 198 61 54
Brunflagermus 1913 1157 4147 1337 903
Troldflagermus
Pipistrelflagermus
Samlet set for alle lokationer udgjorde dværgflagermus ca. 62 % af aktiviteten. Sydflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, troldflagermus, vandflagermus og brun langøre udgjorde henholdsvis 16,6 %, 11,1 %, 6,3 %, 2,4 %, 0,9 % og 0,4 % af den samlede aktivitet. Damflagermus og pipistrelflagermus udgjorde begge under 0,1 % af den samlede aktivitet.
Tabel 5. Antal optagelser med ekkolokaliseringskald fra flagermus fordelt på art og de fem lokationer.
MYODAS Damflagermus
MYODAU Vandflagermus
EPTSER Sydflagermus MYONAT Frynseflagermus
PIPNAT Troldflagermus
PIPPIP Pipistrelflagermus
NYCNOC Brunflagermus PIPPYG Dværgflagermus
PLEAUR Brun langøre
Aktiviteten af de enkelte arter af flagermus varierede imellem de 5 lokationer.
Dværgflagermus var den mest aktive art i området og udgjorde f.eks. op til 79,9 % af optagelserne ved Ærtedal.
Artsfordeling Brillesø
Artsfordeling Lergrav
EPTSER Sydflagermus
MYODAS Damflagermus
MYODAU Vandflagermus
MYONAT Frynseflagermus
NYCNOC Brunflagermus
PIPNAT Troldflagermus
PIPPIP Pipistrelflagermus
PIPPYG Dværgflagermus
PLEAUR Brun langøre
Artsfordeling Flodhest Sø
Artsfordeling Nobilis
Artsfordeling Ærtedal
Aktiviteten af flagermusene og de forskellige arter varierer over året, i takt med at vejr, byttedyr og sociale faktorer ændrer sig henover året. Specielt insekternes livscyklus har en stor påvirkning da flagermusene flytter sig alt efter hvilket habitat og område der har en høj insektforekomst i de forskellige perioder.
Daglige optagelser med artsfordeling – Brillesø
Figur 7.
Brillesø: Antal optagelser per dag i hele undersøgelsesperioden. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Daglige optagelser med artsfordeling – Flodhest Sø
Figur 8.
Flodhest Sø: Antal optagelser per dag i hele undersøgelsesperioden. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Daglige optagelser med artsfordeling – Lergrav
Figur 9. Lergrav: Antal optagelser per dag i hele undersøgelsesperioden. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Daglige optagelser med artsfordeling – Ærtedal
Figur 10. Ærtedal: Antal optagelser per dag i hele undersøgelsesperioden. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Daglige optagelser med artsfordeling – Nobilis
Figur 11. Nobilis: Antal optagelser per dag i hele undersøgelsesperioden. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Sydflagermus er en relativt almindelig art i Danmark og findes over det meste af Fyn. Arten benytter typisk bygninger som opholdssted både i sommerhalvåret og under vinterdvalen. Den foretrækker at flyve langs skovkanter, læhegn eller i semi-åbne områder, hvor den fanger sit bytte. Sydflagermus forekommer hyppigt i byer, parker, åbne naturområder og skove og er derfor udbredt i de fleste lokalområder.
Arten anvender relativt lavfrekvente og kraftige ekkolokaliseringskald, hvilket gør det muligt at detektere den over moderat til lang afstand, og den er dermed let at registrere med detektorudstyr.
Sydflagermus blev observeret på alle fem lokationer/bokse i Svanninge Bjerge.
Størstedelen af aktiviteten blev registreret ved Brillesø og Flodhest Sø, hvilket stemmer godt overens med, at begge lokationer er semi-åbne og har gode flyvepassager langs skovkanter og anden bevoksning. Lergrav og Ærtedal er to områder, hvor man potentielt kunne have forventet en højere aktivitet af sydflagermus, men dette var ikke tilfældet. Ved Nobilis blev der også registreret en vis aktivitet, men dette var forventet lavt, da området er tæt bevokset og dermed mindre egnet for sydflagermus at navigere i. De fleste optagelser ved Nobilis var formentlig af individer, der passerede hen over bevoksningen.
Da sydflagermus foretrækker at opholde sig i bygninger og er kendt for at kunne flyve lange afstande under jagt, formodes det, at deres yngle- og rastesteder findes i nærliggende ejendomme omkring undersøgelsesområdet.
Damflagermus er en mindre almindelig art i Danmark og findes hovedsageligt i lokale populationer i Jylland og på Lolland-Falster. Arten opholder sig typisk i træer i sommerhalvåret og i grottelignende strukturer om vinteren, hvor den går i dvale. Den foretrækker at flyve langs skovkanter, læhegn eller i semi-åbne områder under pendling og migration, men jager primært over åbne vandoverflader. Damflagermus kan forekomme i byer, parker, åbne naturområder og skove, hvor der er adgang til brede åer, søer eller fjorde.
Arten benytter relativt lavfrekvente og kraftige ekkolokaliseringskald, som gør det muligt at registrere den på moderat til lang afstand, hvilket gør den forholdsvis let at detektere.
Damflagermus blev kun observeret én gang ved Brillesø og én gang ved Ærtedal. Begge observationer fandt sted med få dages mellemrum i slutningen af september 2023. Tidspunktet og det meget lave antal optagelser indikerer, at den eller de observerede flagermus har været på træk gennem området mod deres vinteropholdssteder.
De kendte overvintringssteder for damflagermus findes primært i Jylland, eksempelvis ved Mønsted Kalkgruber. Det formodes derfor, at damflagermus migrerer ud i landskabet i starten af sommerhalvåret og vender tilbage til overvintringsstederne i efteråret, hvor de samles for at gå i dvale.
Vandflagermus er en relativt almindelig art i Danmark og findes over det meste af Fyn. Arten opholder sig typisk i træer i sommerhalvåret og i grottelignende strukturer om vinteren, hvor den går i dvale. Den foretrækker at flyve langs skovkanter, læhegn eller i semi-åbne områder under pendling og migration, men jager primært over åbne vandflader. Vandflagermus forekommer både i byer, parker, åbne naturområder og skove, hvor der findes egnede vandoverflader såsom brede åer, søer eller fjorde.
Arten anvender relativt intense ekkolokaliseringskald i et mellem-frekvensspektrum, hvilket gør det muligt at detektere den på moderat afstand.
Vandflagermus blev registreret på alle fem lokationer/bokse i Svanninge Bjerge.
Den højeste aktivitet blev registreret ved Brillesø, hvilket stemmer godt overens med, at søen her udgør et velegnet jagthabitat for vandflagermus, og at boksen var placeret et sted, der formodentlig indgår i artens pendlerrute. Den næsthøjeste aktivitet blev registreret ved Flodhest Sø og Lergrav, som begge er omgivet af mindre søer. Ved Ærtedal og Nobilis var aktiviteten lavere og vurderes primært at stamme fra pendlende eller migrerende individer.
Da der blev registreret en relativt høj pendleraktivitet, og da vandflagermus foretrækker at opholde sig i træer i sommerhalvåret, vurderes det som sandsynligt, at arten har yngle- og rastelokaliteter i nærområdet.
Frynseflagermus er en mindre almindelig art i Danmark og findes oftest i små populationer nær større løvskove, spredt rundt om i landet. Arten er dog blevet registreret hyppigere i de senere år, hvilket primært skyldes forbedringer i akustiske optagere.
Frynseflagermus opholder sig både i bygninger og træer i løbet af sommerhalvåret, men benytter hovedsageligt grottelignende strukturer som vinterhi. Den foretrækker at flyve og jage i og omkring større løvskove, men pendler indimellem langs læhegn, skovkanter og andre høje, naturlige strukturer. Arten findes derfor primært i og omkring større skove, hvilket også kan være i nærheden af byer og parker.
Frynseflagermus anvender lavintense ekkolokaliseringskald i et bredt frekvensbånd til jagt og navigation i skovmiljøer. Dette gør, at arten kun kan detekteres på meget kort afstand. Under pendling mellem områder øges kaldets intensitet, hvilket muliggør detektion over lidt længere afstande. Den lavintense kaldadfærd kan dog medføre, at arten registreres sjældnere end andre flagermusarter.
Frynseflagermus blev registreret på alle fem lokationer/bokse i Svanninge bjerge.
Høj aktivitet blev observeret ved Brillesø, Flodhest Sø og Ærtedal. Ved både Brillesø og Ærtedal var boksene placeret i områder med tæt bevoksning og ældre løvskov, som udgør det foretrukne habitat for frynseflagermus. Ved Flodhest Sø var boksen placeret i et mere semiåbent område med yngre løvskov, hvilket vurderes som et mindre egnet habitat. Ved Lergrav var boksen placeret i et ligeledes semiåbent område, som ikke er optimalt for arten. Ved Nobilis var boksen anbragt i tættere skov, men da skoven udelukkende består af nobilisgran og ingen løvtræer, vurderes habitatet heller ikke som velegnet for frynseflagermus.
På baggrund af den registrerede høje aktivitet og det forhold, at frynseflagermus benytter både træer og bygninger som yngle- og rastelokaliteter, vurderes det, at der findes en relativt stor bestand i eller tæt på projektområdet.
Brunflagermus er en almindelig art i Danmark og findes over det meste af Fyn. Den opholder sig næsten udelukkende i træer, både i sommerhalvåret og om vinteren. Det antages, at brunflagermus migrerer sydpå for at overvintre, men dette er endnu ikke entydigt dokumenteret.
Brunflagermus foretrækker at jage i mere åbne områder, gerne over trækronerne, men kan også ses i semiåbne landskaber. Arten forekommer hyppigst i nærheden af større og ældre skove og jager ofte omkring vådområder. Den benytter lavfrekvente og højintense ekkolokaliseringskald, som gør det muligt at detektere den på meget lange afstande. Dette kan føre til en højere registreringsrate sammenlignet med andre arter.
Brunflagermus blev registreret ved alle fem lokationer/bokse i Svanninge Bjerge.
Den højeste aktivitet blev observeret ved Lergrav, efterfulgt af Brillesø. De tre øvrige lokaliteter viste en relativt ens aktivitet. Ved både Lergrav og Brillesø er der større søer og vådområder, hvilket udgør et attraktivt jagthabitat for brunflagermus på grund af et rigt fødegrundlag. Den relativt høje aktivitet ved Nobilis sammenlignet med de øvrige lokaliteter skyldes formentlig overflyvende individer. Eftersom brunflagermusen både kan jage over trækronerne og kan detekteres over lange afstande, udgør den tætte nobilisgranskov ikke en hindring for dens bevægelse.
På baggrund af den observerede aktivitet og artens præference for ældre og større træer som yngle- og rastesteder vurderes det, at der med stor sandsynlighed findes en lokal bestand af brunflagermus i eller tæt på projektområdet.
Troldflagermus er en relativt udbredt art i Danmark og forekommer over det meste af Fyn, dog generelt i lavere antal. Arten opholder sig primært i træer i sommerhalvåret, men kan også findes i bygninger. Det antages, at troldflagermusen migrerer sydpå om vinteren for at overvintre i træer eller bygninger uden for Danmark.
Troldflagermus foretrækker at jage, pendle og migrere i semiåbne landskaber og findes typisk langs læhegn, skovkanter og anden højere vegetation. Den er mere almindelig i landlige områder og større parker og jager ofte i nærheden af vådområder og søer. Arten anvender
relativt intense ekkolokaliseringskald i det mellem til høje frekvensområde, hvilket gør den kan detekteres over korte til moderate afstande.
Troldflagermus blev registreret ved alle fem lokationer/bokse i Svanninge Bjerge.
Den højeste aktivitet blev målt ved Brillesø, efterfulgt af Lergrav. Ved de tre øvrige lokaliteter var aktiviteten lavere og indikerer hovedsageligt pendling eller migration gennem områderne. Den høje aktivitet ved Brillesø og Lergrav skyldes formentlig tilstedeværelsen af større søer og vådområder, som udgør foretrukne jagthabitater for troldflagermus grundet det gode fødegrundlag.
På baggrund af den relativt høje og vedvarende aktivitet, særligt ved Brillesø i løbet af hele sommerhalvåret, vurderes det, at der med stor sandsynlighed findes en mindre fast bestand af troldflagermus i eller umiddelbart omkring projektområdet.
Pipistrelflagermus er en relativt almindelig art i Jylland, men forekommer sjældent på Fyn og i mindre grad på Sjælland. Arten benytter både bygninger og træer som yngle- og rastesteder i sommerhalvåret samt til overvintring.
Pipistrelflagermusen foretrækker at jage, pendle og migrere i semiåbne til tættere bevoksede områder og findes typisk langs læhegn, skovkanter og anden højere vegetation. Den er almindelig omkring byer, parker, landbrugsområder, skove og anden natur.
Arten anvender relativt intense ekkolokaliseringskald i det højere frekvensspektrum, hvilket gør den detekterbar over korte til moderate afstande.
Pipistrelflagermus blev registreret ved fire ud af fem lokationer i Svanninge Bjerge. Den blev ikke registreret ved Nobilis. Arten anvender ekkolokaliseringskald, der minder om både troldflagermus og dværgflagermus, men ligger frekvensmæssigt mellem de to. Der kan derfor forekomme forveksling, men de registrerede optagelser udviste flest karakteristika, der stemmer overens med pipistrelflagermus.
Det meget lave antal registreringer indikerer, at der sandsynligvis har været tale om enkelte individer, som har strejfet eller migreret gennem området. Selvom Svanninge Bjerge og Fyn generelt udgør egnede habitater for arten, er der endnu ikke dokumenteret større bestande her.
Dværgflagermus er den mest almindelige flagermusart i Danmark og forekommer over hele Fyn. Arten benytter både bygninger og træer som yngle- og rastesteder i sommerhalvåret samt som overvintringssteder.
Dværgflagermusen foretrækker at jage, pendle og migrere i semiåbne til tættere bevoksede områder og findes typisk langs læhegn, skovkanter og anden højere vegetation. Den er almindelig i byer, parker, landbrugsområder, skove og andre naturområder.
Arten anvender relativt intense ekkolokaliseringskald i det højere frekvensspektrum, hvilket gør den detekterbar over korte til moderate afstande.
Dværgflagermus blev registreret ved alle fem lokationer i Svanninge Bjerge.
Der blev registreret meget høj aktivitet ved alle lokationer. Dette skyldes sandsynligvis både, at arten er meget almindelig, og at området generelt udgør et velegnet habitat for dværgflagermus. Ved Nobilis var aktiviteten lavere end ved de øvrige lokationer, hvilket formodentlig skyldes den tætte bevoksning og et lavere fødegrundlag i denne type skov.
På baggrund af den høje aktivitet og artens kendte adfærd vurderes det med stor sandsynlighed, at der findes en lokal bestand af dværgflagermus i området.
Brun langøre er en relativt almindelig flagermusart i Danmark og forekommer primært i nærheden af større løvskove. Arten benytter både bygninger og træer som yngle- og rasteplads i sommerhalvåret, men overvintrer hovedsageligt i bygninger.
Brun langøre foretrækker at jage og flyve i og omkring større løvskove, men benytter også læhegn, skovkanter og andre højere, naturlige strukturer til pendling. Arten findes derfor typisk i eller nær større skovområder, hvilket også kan inkludere skove tæt på byer og parker.
Brun langøre anvender meget lavintense ekkolokaliseringskald i et bredt frekvensspektrum, hvilket gør arten vanskelig at detektere akustisk, medmindre individet flyver tæt forbi mikrofonen. Under pendling øges dog intensiteten af kaldet en smule, hvilket øger sandsynligheden for detektion marginalt. Den lavintense adfærd medfører ofte en undervurdering af artens tilstedeværelse sammenlignet med andre arter.
Brun langøre blev registreret ved alle fem bokse i Svanninge Bjerge.
Den samlede aktivitet var lav, med højeste registrerede aktivitet ved Flodhest Sø og Ærtedal. Boksen ved Ærtedal var placeret i tættere bevoksning med ældre løvskov, som udgør det foretrukne habitat for brun langøre. Ved Flodhest Sø var boksen placeret i et mere semiåbent område med yngre løvskov, hvilket kun i mindre grad betragtes som egnet habitat for arten.
Den generelt lave registrerede aktivitet kan i høj grad tilskrives artens lavintense kald, som gør akustisk detektion vanskelig. Dette understøttes af, at størstedelen af de registrerede kald var karakteristiske pendlingkald.
På trods af det lave antal optagelser vurderes det, at der med stor sandsynlighed findes en lokal bestand af brun langøre i området. Dette vurderes ud fra artens tilstedeværelse i hele sommerhalvåret, områdets høje habitatkvalitet samt den generelle erfaring fra akustisk monitering, hvor brun langøre typisk kun registreres sporadisk, selv i områder med kendt tilstedeværelse.
Ud af de ni flagermusarter, der blev registreret i Svanninge Bjerge, vurderes det, at syv arter har fast tilknytning til området eller dets umiddelbare nærhed som yngle- og/eller rasteområde, samt til fødesøgning. Disse arter er sydflagermus, vandflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og brun langøre.
De resterende to arter, damflagermus og pipistrelflagermus, vurderes at være strejfende eller migrerende individer uden fast ophold i området. Pipistrelflagermus er generelt sjælden på Fyn og blev kun registreret få gange, hvilket indikerer strejfende individer. Ligeledes blev damflagermus kun registreret to gange i sensommeren, og det vurderes, at der er tale om et eller to individer på træk. Damflagermus er endnu ikke udbredt på Fyn, men observeres jævnligt i forbindelse med migration over øen.
Den mest aktive art i området var dværgflagermus, hvilket er forventeligt, da arten er meget almindelig i Danmark og har stor tilpasningsevne til forskellige habitater. Arten blev registreret i højt antal på alle lokaliteter, og det vurderes, at der findes en lokal bestand i området.
Sydflagermus og brunflagermus viste også relativt høj aktivitet. Begge arter er almindelige i Danmark, men stiller større krav til yngle- og rasteområder. Deres tilstedeværelse i området i relativt højt antal indikerer dog, at de trives i habitatet.
Vandflagermus blev registreret i lavere omfang. Arten er afhængig af vandoverflader for at jage og findes generelt i lavere tætheder end mere generalist arter. På trods af dette vurderes vandflagermus at trives i området på baggrund af de observerede registreringer og områdets mange småsøer hvor de hyppigt kan observeres jage.
Troldflagermus blev observeret i hele området, med særlig høj aktivitet ved Brillesø i juli måned. Den forhøjede aktivitet kan indikere en ynglende koloni i nærheden, hvilket er usædvanligt på Fyn, hvor arten typisk ikke findes i større antal.
Frynseflagermus blev registreret i markant højere omfang end tidligere undersøgelser på Fyn har indikeret. Arten anses som mindre almindelig i Danmark og blev i 2019 klassificeret som nær truet, da bestanden vurderes at være lille og fragmenteret. I denne undersøgelse er der dog registreret høj aktivitet, hvilket tyder på, at der findes en etableret bestand i Svanninge Bjerge. Arten blev ikke registreret med sikkerhed i 2017-2018-undersøgelsen, hvilket formodentlig skyldes tekniske begrænsninger i det udstyr, der dengang blev anvendt. Det antages derfor, at arten også var til stede dengang, men i mindre grad blev detekteret og i et niveau som gjorde arten identificerbar.
Grundet forskellen i det udstyr, der er brugt i undersøgelsen fra 2017-2018 og undersøgelsen fra 2023-2024, er det ikke muligt direkte at sammenligne aktivitetsniveauet af flagermus. De mikrofoner, der er anvendt i 2023-2024, er mere følsomme og har derfor lettere ved at detektere flagermus på længere afstande. Det generelle billede indikerer dog, at den lokale flagermusbestand i Svanninge Bjerge trives, da der er registreret meget høj aktivitet hos flere arter.
Derudover findes der et rigt antal ældre træer med hulheder – som revner, sprækker, rådeller spættehuller – der udgør et godt grundlag for potentielle yngle- og rastesteder. De arter, der i højere grad er afhængige af bygninger, opholder sig formentlig i de ældre boliger og landejendomme i nærområdet og pendler ind i området for at jage om natten. Der er for eksempel tidligere fundet en relativt stor koloni af dværgflagermus lige nord for Svanninge Bjerge i Naturstyrelsens bygninger ved Sollerup.
Samlet set vurderes det, at Svanninge Bjerge udgør et vigtigt habitat for de lokale flagermus og tilbyder både et godt fødegrundlag samt gode muligheder for naturlige yngle- og rastelokaliteter – noget, der generelt er en mangelvare for flagermus.
Sydflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 12. Brillesø, daglig aktivitet for sydflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Damflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 13. Brillesø, daglig aktivitet for damflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Vandflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 14. Brillesø, daglig aktivitet for vandflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Frynseflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 15. Brillesø, daglig aktivitet for frynseflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Brunflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 16. Brillesø, daglig aktivitet for brunflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Troldflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 17. Brillesø, daglig Brillesø, daglig aktivitet for troldflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Pipistrelflagermus – daglige optagelser – Brillesø
Figur 18. Brillesø, daglig aktivitet for pipistrelflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dværgflagermus – daglige optagelser – Brillesø Brun langøre – daglige optagelser – Brillesø
Figur 19. Brillesø, daglig aktivitet for dværgflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 20. Brillesø, daglig aktivitet for brun langøre. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Sydflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø
Figur 21.
Flodhest Sø, daglig aktivitet for sydflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Vandflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø
Figur 22. Flodhest Sø, daglig aktivitet for vandflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Frynseflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø
Figur 23. Flodhest Sø, daglig aktivitet for frynseflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Brunflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø
Pipistrelflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø Antal
Troldflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø
Figur 24. Flodhest Sø, daglig aktivitet for brunflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 25. Flodhest Sø, daglig aktivitet for troldflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 26. Flodhest Sø, daglig aktivitet for pipistrelflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dværgflagermus – daglige optagelser – Flodhest Sø
Figur 27. Flodhest Sø, daglig aktivitet for dværgflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Brun langøre – daglige optagelser – Flodhest Sø
Figur 28. Flodhest Sø, daglig aktivitet for brun langøre. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Sydflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Figur 29. Lergrav, daglig aktivitet for sydflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Vandflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Figur 30. Lergrav, daglig aktivitet for vandflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Frynseflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Figur 31. Lergrav, daglig aktivitet for frynseflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Brunflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Figur 32. Lergrav, daglig aktivitet for brunflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Troldflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Pipistrelflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Dato Dato
Figur 33. Lergrav, daglig aktivitet for troldflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dato
Figur 34. Lergrav, daglig aktivitet for pipistrelflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dværgflagermus – daglige optagelser – Lergrav
Brun langøre – daglige optagelser – Lergrav Antal optagelser Antal optagelser
Figur 35. Lergrav, daglig aktivitet for dværgflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 36. Lergrav, daglig aktivitet for brun langøre. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Sydflagermus – daglige optagelser – Ærtedal
Vandflagermus – daglige optagelser – Ærtedal Antal
Figur 37. Ærtedal, daglig aktivitet for sydflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Damflagermus – daglige optagelser – Ærtedal
Figur 38. Ærtedal, daglig aktivitet for damflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 39. Ærtedal, daglig aktivitet for vandflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Frynseflagermus – daglige optagelser – Ærtedal
Troldflagermus – daglige optagelser – Ærtedal Antal
Brunlagermus – daglige optagelser – Ærtedal
Figur 40. Ærtedal, daglig aktivitet for frynseflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 41. Ærtedal, daglig aktivitet for brunflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 42. Ærtedal, daglig aktivitet for troldflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Pipistrelflagermus – daglige optagelser – Ærtedal
Figur 43. Ærtedal, daglig aktivitet for pipistrelflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dværgflagermus – daglige optagelser – Ærtedal Brun langøre – daglige optagelser – Ærtedal
Figur 44. Ærtedal, daglig aktivitet for dværgflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 45. Ærtedal, daglig aktivitet for brun langøre. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Sydflagermus – daglige optagelser – Nobilis
Frynseflagermus – daglige optagelser – Nobilis Antal
Vandflagermus – daglige optagelser – Nobilis
Figur 46. Nobilis, daglig aktivitet for sydflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 47. Nobilis, daglig aktivitet for vandflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Figur 48. Nobilis, daglig aktivitet for frynseflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Brunflagermus – daglige optagelser – Nobilis
Figur 49. Nobilis, daglig aktivitet for brunflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dato
Troldflagermus – daglige optagelser – Nobilis
Figur 50. Nobilis, daglig aktivitet for troldflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dato
Dværgflagermus – daglige optagelser – Nobilis
Figur 51. Nobilis, daglig aktivitet for dværgflagermus. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dato
Brun langøre – daglige optagelser – Nobilis
Figur 52. Nobilis, daglig aktivitet for brun langøre. Rød gennemsigtig markering angiver de dage hvor optageren har været inaktiv og grå gennemsigtig markering angiver dage med begrænset optagetid (< 4 timer).
Dato
