Delegationstur til Sverige og Finland
arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Redaktion: Bjarke Wiegand, chefkonsulent; Mette Tolling, kommunikationskonsulent; korrektur: Lise Thurmann, chefsekretær
DESIGN OG PRODUKTION: Westring kbh
Copyright: ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, NOVEMBER 2025
ISBN: 87-7836-148-6
EAN: 97887-7836-148-6
Det er tid til at skabe en fælles forståelse for de udfordringer, Danmark står overfor, og for, hvor vi skal hen som samfund .
Geopolitisk usikkerhed, protektionisme, handelsbarrierer, hybridkrigsførelse med droner, cyberangreb og desinformation samt et globalt magtspil om kritiske teknologier er ved at forme en helt ny verdensorden . Udfordringen for alle nationer er at positionere sig i denne .
Her er der ting at lære fra vores nordiske naboer, viser denne rapport om ATV’s delegationstur til Sverige og Finland i 2025. Begge lande hører, med deres geografiske placering og nylige NATO-medlemskab, til Nordens brændpunkter i det globale positioneringsspil .
Opgør med silotænkning
Både i Sverige og Finland er erkendelsen, at vi står midt i en ”polykrisernes tid”, som kræver bred, politisk opmærksomhed, og at teknologi spiller en nøglerolle .
Den erkendelse bør vi tage til os . I særlig grad bør vi tage ved lære af vores nordiske naboers systematiske arbejde med fremsyn og scenarietænkning Noget der i både Sverige og Finland har ført til udvikling af brede forlig om bl a forsknings-, industri- og teknologipolitik
Denne rapport udpeger en række områder, hvor Sverige og Finland har gjort op med silotænkning og i dag forfølger fælles mål på tværs af ressortområder og sektorer Ikke mindst inden for teknologipolitik, der i begge lande sorterer øverst i regeringen
Det bør vi lade os inspirere af: Det er tid til at rykke tættere sammen i bussen og trække i samme retning ift . Danmarks teknologiske udvikling og omstilling .
Carsten Toft Boesen, præsident, ATV Lia Leffland, akademidirektør, ATV
Denne rapport opsummerer læringer og anbefalinger fra ATV’s delegationstur til Sverige og Finland i perioden 8.-12. september 2025. Temaet for studieturen var ”teknologipolitik i en forandret verden”.
ATV’s delegationstur 2025 er en del af ATV’s 5-årige projekt: ”Guide til et resilient Danmark”, der handler om at styrke Danmarks resiliens over for globale udfordringer via teknologisk omstilling
I projektet, som er støttet af fem fonde og alle landets universiteter, har ATV sidste år besøgt London og Bruxelles for at afdække de udfordringer, som Europa står overfor, samt de teknologipolitiske modtræk, der tages på EU-plan
Delegationsturen 2025 har fokuseret på, hvordan vores nordiske naboer spiller ind i EU’s bestræbelser på at styrke Europas teknologiske konkurrenceevne, sikkerhed og suverænitet samtidig med, at landene sikrer deres nationale ditto .
Vi anser Sverige og Finland som Nordens brændpunkter i den sammenhæng Med landenes geografiske placering, infrastruktur og nylige NATO-medlemskab har både Sverige og Finland i årevis arbejdet på at opbygge teknologisk suverænitet og beredskab og styrke egen innovationskraft
Otte læringer
Delegationsturen har resulteret i otte læringer på tværs af 26 danske teknologilederes observationer fra besøg og dialog med nøgleaktører fra 13 ministerier, universiteter, virksomheder og organisationer i Sverige og Finland:
1: Høj krisebevidsthed
Krisebevidstheden i Sverige og Finland er højere end i Danmark . Erkendelsen er, at kriser lige fra cyberangreb til klimaforandringer kræver bred politisk opmærksomhed, og at teknologi spiller en nøglerolle
2: Forskning og teknologi er centralt forankret
Teknologistrategi inden for forskning, innovation, sikkerhed og erhvervsudvikling har en central placering i regeringstoppen i begge lande
3: Sverige storsatser på kritiske
teknologiområder
Sverige har identificeret seks strategiske teknologiområder, som i dag går igen i politikker og fundingprogrammer på tværs af politiske ressortområder .
4: Finland storsatser på forskning
I Finland står statsministeren i spidsen for en ambitiøs forsknings- og innovationspolitik, der skal rette op på en skrantende økonomi .
5: Fremsyn som fælles GPS
Både Sverige og Finland arbejder systematisk med fremsyn I Finland indgår alle ministerier i en ”joint foresight working group” for at skabe opbakning til fælles visioner .
6: Globale benchmarks for innovation og dual use
Sverige og Finland markerer sig konsekvent som Nordens to mest innovative lande i Global Innovation Index . Sikkerhed og ”dual use” er en markant innovationsmotor
7: Mindre silo – mere koordinering
I begge lande er der en stærk koordinering mellem sektorer og ressortområder . I Sverige ser tech-økosystemaktører sig som en del af et system, der arbejder for, at ”Sweden AB” skal lykkes
8: Klar til nordisk samarbejde
Både i Sverige og Finland er der fokus på i stigende grad at definere sig ind i en europæisk kontekst med særlig interesse for at afsøge nordiske samarbejdsmuligheder .
Læringerne uddybes på side 12-16
Fem anbefalinger
På baggrund af læringerne har ATV udarbejdet fem anbefalinger til den danske regering.
1. Identificer teknologiske ”must win”-battles
Udvikl en proces for systematisk identificering af Danmarks vigtigste teknologiske ”must win”-battles . Regeringen bør sidde for bordenden for processen for at sikre bredt fodfæste i det politiske system .
2. Udarbejd en national teknologistrategi
Skab en økonomisk og regulatorisk ”motorvej” for forskning, innovation, uddannelse, forretningsskabelse, investeringer og implementering inden for Danmarks teknologiske ”must win”-battles .
3. Arbejd systematisk med fremsyn og scenarietænkning
Udvikl en model for systematisk og involverende arbejde med fremsyn og scenarietænkning med sigte på at opnå bred forståelse for de udfordringer, Danmark står overfor, og hvor vi skal hen som samfund .
4. Tænk ”dual use”
Organiser innovationsindsatsen inden for nye, kritiske teknologier på tværs af anvendelsesområder . Udnyt i højere grad innovative synergier på tværs af civile og forsvarsmæssige anvendelser .
5. Fokuser europæisk – ager nordisk
Afsøg muligheder for nordiske alliancer, der kan udvikle og fremme danske interesser og Danmarks teknologiske styrkeområder i Europas kamp for teknologisk suverænitet og konkurrencekraft .
Anbefalingerne uddybes på side 17-20
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV’s delegationstur 2025 omfattede 26 topledere og beslutningstagere fra universiteter, erhvervsliv, organisationer og fonde Missionen var at undersøge, hvordan vores nordiske naboer arbejder med teknologipolitik . Turen forløb i perioden 8 .-12 . september og omfattede dialog med nøgleaktører fra 13 ministerier, universiteter, virksomheder og organisationer i Sverige og Finland
Turen er en del af projektet
”Guide til et resilient Danmark”
• Ministry of Climate and Enterprise
• RISE: The Research Institute of Sweden
• SEDU: The Swedish Defence University
• Saab AB
• Technology Industries of Sweden (Teknikföretagen)
• Kungl . Ingenjörsvetenskapsakademien (IVA)
• Vinnova: Sweden’s Innovation Agency
Læs mere om organisationerne
Mød delegationen
• Aalto University
• Business Finland
• Finnish Government: Foresight Group
• Nokia
• The European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats (Hybrid CoE)
• Danmarks ambassade i Finland
Læs mere om organisationerne
Et globalt magtspil mellem USA, Kina og Europa om fremtidens kritiske teknologier er ved at forme en ny verdensorden. Udfordringen for alle nationer er at positionere sig i dette magtspil.
ATV’s studietur til Sverige og Finland skal ses i lyset af en tiltagende, global konkurrence om kritiske teknologier som kunstig intelligens, halvledere, bioteknologi og avancerede droner .
Konkurrencen er ikke kun et spørgsmål om teknologisk førerskab og økonomisk vækst Den handler i stigende grad om national sikkerhed og geopolitisk magt . Som når vores grænser kompromitteres ved avancerede droner, der flyves ind over kritisk infrastruktur.
Samtidigt er magtspillet præget af store, geopolitiske forandringer Europa kan ikke længere regne med USA’s støtte, som vi har været vant til siden anden verdenskrig . Som Polens premierminister Donald Tusk konstaterede på et europæisk krisemøde i London, foråret 2025: “Det nytter ikke noget, at 500 millioner europæere beder 300 millioner amerikanere om at forsvare sig mod 180 millioner russere Det må vi kunne selv .” Europas teknologiske formåen skal samtidig håndtere udfordringer med klima, demografi etc.
Fanget i midten
Som udgangspunkt er Europa fanget i et magtspil mellem USA og Kina, der i årevis har storinvesteret i nye teknologier i erkendelse af, at det giver strategiske fordele . Erkendelsen er, at adgang til, kontrol over og innovation af kritiske teknologier er afgørende for fremtidens magtbalancer Omvendt er erkendelsen, at teknologisk afhængighed vil føre til tab af indflydelse og sikkerhedsmæssige svagheder .
Den amerikansk-kinesiske ”tech-krig” har ændret globale forsyningskæder og redefineret teknologisk innovation til et spørgsmål om sikkerhed og samfundsstyring . Ikke mindst i lyset af Kinas teknologiske samhandel med Rusland I det spil er Europa i dag fanget mellem afhængighed af amerikansk teknologi og sikkerhed på den ene side og økonomiske og forsyningsmæssige bånd til Kina på den anden . Det udfordrer Europas muligheder for at følge en selvstændig linje
Fokus på teknologisk suverænitet
Magtspillet har i Europa sat gang i en alvorlig debat om teknologisk suverænitet og konkurrenceevne Ikke mindst efter den tidligere italienske premierminister og formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne .
Trods stærke forskningsmiljøer har Europa vanskeligt ved at omsætte forskning til industrielle kapaciteter og globale standarder . Europas markeder er splittede, og der mangler en samlet, strategisk tilgang til at sikre konkurrencedygtighed og uafhængighed I erkendelse af udfordringerne har EU bl a udpeget en vicepræsident for teknologisk suverænitet og etableret en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) . Platformen skal bl .a . kanalisere midler fra 11 EU-programmer til udvikling af 10 kritiske teknologiområder med fokus på at støtte
innovation og styrke europæisk konkurrenceevne
Sikkerhed som innovationsmotor
Samtidig stiller geopolitisk usikkerhed og tiltagende hybridkrigsførelse – hvor droner, cyberangreb og desinformation udgør nye trusler –krav om et teknologisk løft af både forsvar og civilsamfund . Det har ført til et andet markant kursskifte i EU’s forskningspolitik .
Med det kommende, historisk store rammeprogram for forskning og innovation, Horizon FP10, åbnes for første gang op for, at EU-forskningsmidler kan gå til teknologier med både civil og militær anvendelse . Som EU’s forsknings- og innovationskommissær Ekaterina Zaharieva konstaterede på et møde mellem EU’s forskningsministre i København juli 2025: ”Horizon er dual use per default! Vi kan ikke gå glip af potentialet for, at forskning og innovation kan gøre Europa mere sikkert .” Og så skal indsatsen fortsat også være rettet mod en bæredygtig fremtid med fokus på klima, fødevarer, vand, biodiversitet etc .
Alle europæiske lande står m .a .o . for at forholde sig til, hvordan de vil spille ind i en ny, europæisk storsatsning på kritiske teknologier med ”dual use”-perspektiver I det spil er Sverige og Finland, som nye NATO-medlemmer, europæiske brændpunkter for fremtidens teknologikonkurrence
Sverige er nordens største teknologination og et internationalt benchmark for innovation.
Sverige er EU’s tredjestørste nation målt på areal, Nordens mest folkerige land og Danmarks tredjestørste samhandelspartner .
Landet er kendt for sin højteknologiske industri og er et internationalt benchmark for innovation Siden 2020 har Sverige, ifølge Global Innovation Index, befundet sig i top tre over verdens mest innovative nationer . I seneste ranking som nummer to, kun overgået af Schweiz Sverige er blandt verdens førende lande målt på antal unicorns pr indbygger og har skabt over 40 unicorns til dato . Ifølge Business Sweden (2025) rangerer landet i den globale top 10 for unicorns og tiltrak i 2024 2,4 mia EUR i venturekapital til sine startups
Sveriges økonomiske vækst har givet resten af Europa baghjul, men har dog i de senere år, ifølge konsulenthuset McKinsey, mistet momentum Med et fald i BNP-vækst pr indbygger på næsten et procentpoint ligger landet i dag under både USA- og EU-gennemsnittet McKinsey vurderer dog, at Sverige, med rette fokus på innovation og reformer, har potentialet til at blive en af verdens bedst præsterende nationer igen
Fokus på teknologi og sikkerhed
Faldende vækst, tiltagende global konkurrence om kritisk teknologi og øget risiko for hybridangreb har fået Sverige til at rykke teknologi op i toppen af den politiske agenda Bl a
Indbyggere: 10,5 millioner
Areal: 450 .000 km²
Grænser: Norge, Finland
Medlem af EU: 1 januar 1995
Medlem af NATO: 7 . marts 2024
BNP: 610 milliarder
USD (ca . 4 .000 mia . DKK)
Import fra Danmark 2024: 145 mia . DKK
Eksport til Danmark 2024: 148 mia DKK
har ”Klimat- och näringslivsdepartementet” i samarbejde med det svenske finansministerium for nyligt lanceret en ny industristrategi, der spiller tæt sammen med innovationsfonden Vinnovas opdrag ift at udvikle teknologiske ”clusters of excellence” Ligeledes har det svenske uddannelsesministerium udarbejdet en ny STEM-strategi, der skal styrke Sveriges position som ”førende teknologination” . Og samtidig skal en ny plan for forsvarsinnovation udbygge det svenske innovationssystem til at håndtere synergier mellem civil og militær anvendelse – ”dual use” .
Fællesnævneren for de nye regeringsinitiativer er, at de bl a skal kanalisere ressourcer til – og rydde forhindringer af vejen for – seks strategiske teknologiområder: AI og autonome systemer, avancerede digitale teknologier, kvanteteknologi, energiteknologi, bioteknologi samt materiale- og produktionsteknologi
1.300 km grænse til Rusland har gjort Finland til europæisk mester i beredskab og fremsyn.
Befolkningsmæssigt er Danmark og Finland nogenlunde lige store Men når det kommer til antallet af soldater, er Finlands forsvar et af Europas største . Det stærke beredskab er bygget op som et værn mod trusler fra Rusland, som Finland grænser op til over 1 .300 km Finnerne kan, ifølge magasinet Foreign Policy, med kort varsel mobilisere 870 000 personer fra reserven, hvoraf 280 000 vil være tilgængelige med det samme . Det er mere end alle de øvrige nordiske lande tilsammen –eller Tyskland .
En anden effekt af landets strategisk udfordrende beliggenhed er, at Finland har udviklet et stærkt beredskab ift . at ”forudsige” og handle på mulige trusler og udfordringer . I Finland er alle ministerier involveret i en ”joint foresight working group” Den er ansvarlig for at udarbejde en Government Report on the Future, som skal skabe fælles forståelse for, hvilke udfordringer Finland står overfor . De bredt forankrede foresight-aktiviteter – og prioritering af en involverende offentlig debat om samme – gør, at det finske parlament og samfund er godt gearet til at håndtere selv store reformer .
Forskning som vækstmotor
En af Finlands helt store udfordringer lige nu er en slunken økonomi. Det finske BNP er ikke vokset i 20 år, og statsgælden er tårnhøj . Bl .a . gennem foresight-aktiviteter er en storsatsning på forskning og innovation blevet identificeret som en del af løsningen, efter at den
Finland
Indbyggere: 5,6 millioner
Areal: 338 .430 km²
Grænser: Rusland, Sverige, Norge
Medlem af EU: 1 . januar 1995
Medlem af NATO: 4 april 2023
BNP:
300 milliarder
USD (ca 2 000 mia DKK)
Import fra Danmark 2024: 35 mia DKK
Eksport til Danmark 2024: 20 mia . DKK
finske FoU-sektor har været underlagt massive besparelser tilbage i 10’erne
I dag er forskning og innovation forankret helt i toppen af den finske regering, hvor statsminister Petteri Orpo sidder i spidsen for et ”forsknings- og innovationsråd”, der skal øge forsknings- og innovationsindsatsens impact på samfundet og fremme tværorganisatorisk samarbejde . Målet er, at de samlede offentlige og private investeringer skal være 4 pct . af BNP i 2030. Samtidig har det finske finansministerium udarbejdet en “government resolution on technology policy”, som de øvrige ministerier er forpligtet til at følge . Det ultimative mål er, at Finland i 2030 skal ”være det mest succesrige land i verden ift at skabe trivsel og velstand fra forskning, udvikling og anvendelse af teknologi”
Både i Sverige og Finland er kriseretorikken skruet højt op. Erkendelsen er, at vi står midt i en ”polykrisernes tid”, som kræver bred, politisk opmærksomhed, og at teknologi spiller en nøglerolle.
Nedenstående otte læringer er tværsummen af 26 danske teknologilederes observationer fra besøg og dialog med nøgleaktører fra 13 ministerier, universiteter, virksomheder og organisationer i Sverige og Finland (se også kap . ”13 møder om nordisk teknologipolitik”) .
LÆRING 1: Høj krisebevidsthed og need for speed Geopolitisk usikkerhed, hybridangreb, intensiveret konkurrence, protektionistisk industripolitik, handelsbarrierer, klimaforandringer etc fylder meget i både Sverige og Finland Erkendelsen er, at kriserne er forbundne, kræver bred, politisk opmærksomhed, og at teknologi spiller en nøglerolle for at sikre samfundets resiliens . Særlig markant er det sikkerhedsmæssige fokus og beredskab . I begge lande er der et intenst fokus på trusler fra Rusland, der har langt dybere rødder end Danmarks ditto Finlands 1 350 km lange grænse mod – og generelle historik med – Rusland har bevirket, at Finland i dag har Nordeuropas klart stærkeste forsvar og beredskab mod hybridkrig . Ligeledes er der stor urgency ift . at handle på polykriserne Europa er under stort pres for at speede sin selvstændighed, suverænitet og innovation op, og det tager man i begge lande dybt alvorligt Læren fra Ukraine er, at håndteringen af kriserne kun kan gå for langsomt .
LÆRING 2: Forskning og teknologi som højprofilerede temaer I både Sverige og Finland er teknologisk omstilling og innovation prioriterede værktøjer til at skabe modstandskraft over for polykriserne Fokus er på at opruste på teknologiområder, der vurderes at være kritiske for samfundets resiliens og konkurrencedygtighed, og politiske prioriteringer bliver i høj grad baseret på faktabaseret, videnskabelig rådgivning Teknologisk prioritering og strategier inden for forskning, innovation og erhvervsudvikling har en central placering i regeringstoppen i begge lande for at sikre, at de teknologiske prioriteter efterfølgende finder bredt fodfæste i det politiske system . I både Sverige og Finland er den overordnede politik at skabe en motorvej for forskning, innovation, uddannelse, forretningsskabelse, investeringer og implementering inden for teknologiområder, der er strategisk vigtige for økonomi og sikkerhed .
LÆRING 3: Sverige storsatser på kritiske teknologiområder I Sverige har ”Klimat- och näringslivsdepartementet” (et bredt ministerium med ansvar for erhvervs-, innovations-, klima-, miljø- og energipolitik ledet af Sveriges vicestatsminister Ebba Busch) i samarbejde med det svenske finansministerium lanceret en industristrategi, der skal gøre Sverige til en førende teknologination Parterne har bl a givet innovationsfonden Vinnova til opdrag løbende at identificere teknologiområder, der er strategisk vigtige for Sverige . I første omgang har Vinnova identificeret seks strategiske teknologiområder, som i dag går igen i politikker og fundingprogrammer på tværs af politiske ressortområder Målet er at styrke ”Sveriges og svenske aktørers position” inden for teknologiområderne: AI og autonome systemer, digitale teknologier, herunder halvledere, kvanteteknologi, energiteknologi, materiale- og produktionsteknologi og bioteknologi . Ligeledes har det svenske uddannelsesministerium udarbejdet en ny STEM-strategi, der skal styrke Sveriges position som ”førende teknologination”
LÆRING 4: Finland storsatser på forskning
I Finland er forskning og innovation forankret helt i toppen af regeringen, hvor statsminister Petteri Orpo sidder i spidsen for et ”forskningsog innovationsråd”, der skal øge forskningens impact på samfundet Rådet omfatter desuden fem øvrige ministre, der skal sikre tværministerielt gennemslag for indsatsen: Finansministeren, økonomiministeren, forskningsministeren, uddannelsesministeren og land- og skovbrugsministeren. Satsningen skal ses i lyset af, at den finske FoU-sektor blev underlagt massive besparelser i 10’erne, og at Finlands BNP har stagneret i 20 år . Krisen skal vendes ved bl .a . at øge de samlede offentlige og private investeringer i forskning og innovation til 4 pct . af BNP i 2030 . Samtidigt har det finske finansministerium udarbejdet en “government resolution on technology policy”, som de øvrige ministerier er forpligtet til at følge Det ultimative mål er, at Finland i 2030 skal være ”det mest succesrige land i verden ift at skabe trivsel og velstand fra forskning, udvikling og anvendelse af teknologi” .
LÆRING 5: Fremsyn som GPS
Både Sverige og Finland arbejder systematisk med fremsyn som politisk rettesnor . I Finland indgår alle ministerier i en ”joint foresight working group”, som bl a er ansvarlig for at udarbejde en ”Government Report on the Future”, der skal skabe fælles fodslag om, hvilke udfordringer Finland står overfor Rapporten udpeger forskellige scenarier for Finland og foreslår værktøjer til at nå derhen . De bredt forankrede fremsynsaktiviteter – og en involverende offentlig debat om samme –gør, at det finske parlament og samfund er godt gearet til at håndtere store reformer som den nuværende forskningssatsning I Sverige er fremsynsarbejdet i særlig grad rettet mod sikkerhedsmæssige perspektiver . Bl .a . bruger forsvarsakademiet SEDU (Swedish Defence University) fremsyn til at vejlede beredskabet for sikkerhedstrusler . Ligeledes er Sverige, som Finland, dybt engageret i Hybrid CoE (The European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats) og IIASA (International Institute for Applied System Analysis) – to internationale forskningssamarbejder om analyse og fremsyn inden for hybride trusler og globale udfordringer . Danmark er ikke aktiv i nogen af disse fora i dag .
LÆRING 6: Globale benchmarks for innovation og dual use
Både Sverige og Finland er internationale benchmarks for innovation Siden 2020 har Sverige konsekvent befundet sig i top 3 over verdens mest innovative nationer ifølge Global Innovation Index – i år som nummer to efter Schweiz . Finland tager pladsen som Nordeuropas næstmest innovative land, mens Danmark er nummer tre . Målt på antallet af unicorns (tech-startups med en markedsværdi på over 1 milliard US dollars) optræder Sverige, som eneste skandinaviske land, på en global top 10 Ifølge rapporten ”State of the Swedish Tech Ecosystem” har Sverige skabt 46 unicorns, hvor godt 90 pct . er blevet i Sverige . Tilsvarende har Danmark, ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, 12 unicorns, hvor kun 33 pct . er blevet i Danmark . I både Sverige og Finland organiseres innovationsindsatsen inden for nye, kritiske teknologier i vid udstrækning på tværs af civile og militære anvendelser – såkaldt ”dual use” Her er Finland et klart benchmark. En analyse fra det finske investeringsselskab Tesi viser, at 144 ud af Finlands 368 forsvars- og dual use-virksomheder er hurtigtvoksende startups og vækstvirksomheder .
LÆRING 7: Mindre silo – mere koordinering I både Sverige og Finland prioriteres et stærkt samarbejde mellem regering, akademia, industri og civilsamfund – ”quadrouple helix” . Dette er dybt integreret i den finske foresight-model, og i Sverige fremhæves det som en hovedårsag til succesen med unicorns Flere taler om ”Sweden AB” eller ”Team-Sweden”, hvor man ser sig som en del af et system, der arbejder for, at ”firmaet” Sverige lykkes. I både den finske og svenske regering er der i øvrigt en stærk, overordnet koordinering mellem ressortområder . Visioner og strategier italesættes tydeligt fra regeringstoppen . Til gengæld er styrelser og institutioner selvkørende inden for disse rammer I begge lande bliver fusioner desuden anvendt til at styrke ”alignment” i tech-økosystemet . Det gælder bl .a . Sveriges konsolidering af 35 mindre ”GTS’er” til institutionen RISE (Research Institutes of Sweden), der i dag er EU’s 4 . største forskningsinstitut . Tilsvarende har finnerne bl.a. fusioneret tre universiteter inden for ingeniørvidenskab, business og art til universitetet Aalto, der i dag markerer sig stærkt internationalt inden for kritiske teknologier som AI og kvanteteknologi (læs om institutionerne på side 24-28) .
LÆRING 8: Klar til nordisk samarbejde
Både i Sverige og Finland er der fokus på i stigende grad at definere sig ind i en europæisk kontekst med særlig interesse for at afsøge nordiske samarbejdsmuligheder Ikke mindst inden for kritiske teknologier som AI, kvanteteknologi, energiteknologi m .m . I Sverige talte det kongelige svenske ingeniørvidenskabsakademi IVA således ikke kun om ”Team Sweden”, men også ”Team Nordic” og opfordrede til identifikation af og samarbejde om teknologier, der er strategiske for Norden Erkendelsen er, at der på tværs af de nordiske lande er adgang til mange flere ressourcer og kompetencer, hvis vi puljer dem . Ligeledes står vi over for lignende udfordringer, og vores kulturer og mindset er godt afstemt til hinanden Denne analyse gik igen på tværs af ATV’s delegations besøg hos centrale aktører i både Sveriges og Finlands tech-økosystem I Finland var der desuden en klar interesse i at inddrage Danmark og de øvrige nordiske lande i et tættere samarbejde om foresight og kriseberedskab .
Udvikl en proces for systematisk identificering af Danmarks vigtigste teknologiske ”must win”-battles. Regeringen bør sidde for bordenden for processen for at sikre bredt fodfæste i det politiske system.
Danmark kan søge inspiration i Sverige, hvor ”Klimat- och näringslivsdepartementet” (et bredt ministerium, der har ansvar for erhvervs-, innovations-, klima-, miljø- og energipolitik), ledet af Sveriges vicestatsminister Ebba Busch, har bedt den svenske innovationsfond Vinnova om løbende at identificere teknologiområder, der er strategisk vigtige for Sverige . I første omgang har Vinnova identificeret seks teknologiområder: AI og autonome systemer, digitale teknologier, kvanteteknologi, energiteknologi, bioteknologi og materiale- og produktionsteknologi . Danmark bør tilsvarende forankre en proces med systematisk identificering og prioritering af teknologiområder, der er kritiske for Danmarks økonomi og sikkerhed, centralt i regeringen Uddannelses- og Forskningsministeriets udspil ”Strategiske prioriteter
for forskning og innovation 2026-2029” er et skridt på vejen . Men dette bør, som i Sverige, følges op af en åben proces med grundige analyser, der sikrer, at Danmark ikke alene opruster inden for nye, disruptive teknologiområder som AI, rum-, kvante- og bioteknologi, men også udbygger Danmarks eksisterende, globale styrkeområder . ATV har allerede analyseret danske styrkepositioner inden for 16 teknologiområder, der både omfatter EU’s 10 kritiske teknologiområder samt seks øvrige områder, som ATV har identificeret som afgørende for dansk økonomi, konkurrenceevne og arbejdspladser . Disse analyser stiller vi naturligvis gerne til rådighed for en regeringsstyret identificering og prioritering af Danmarks teknologiske ”must win”-battles, ligesom vi gerne bidrager med yderligere analyse .
Skab en økonomisk og regulatorisk ”motorvej” for forskning, innovation, uddannelse, forretningsskabelse, investeringer og implementering inden for Danmarks teknologiske ”must win”-battles.
Med et klart og opdateret billede af Danmarks teknologiske ”must win”-battles er det afgørende at lægge en strategi for, hvordan disse kampe skal udkæmpes Også her kan vi søge inspiration i Sverige, hvor man er i fuld gang med at udvikle tværgående politiske satsninger, der skal øge Sveriges teknologiske konkurrencekraft . Bl .a . har Klimat- och näringslivsdepartementet i samarbejde med det svenske finansministerium for nyligt lanceret en ny industristrategi, der skal gøre Sverige til en førende teknologination . Ligeledes har det svenske uddannelsesministerium udarbejdet en ny strategi for STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering, Mathematics), der skal understøtte dette mål Samtidig er Vinnova i gang med at etablere højt specialiserede ”clusters of excellence” på tværs af erhvervsliv og uddannelses- og forskningsinstitutioner De nye regeringsinitiativer skal
kanalisere ressourcer til – og rydde forhindringer af vejen for – de identificerede strategiske teknologiområder . Danmark bør tage ved lære af sin nordisk nabos systematiske arbejde med teknologipolitik ved at udvikle en overordnet strategi for tværgående politikudvikling inden for kritiske teknologiområder . Strategien skal sikre, at de forskellige ressortministerier har fokus på – og trækker i samme retning for – at styrke Danmarks teknologiske konkurrenceevne og omstilling Herunder sikre at Danmark målrettet investerer i STEM-uddannelse, teknologiforståelse og kompetenceudvikling på alle niveauer, så vi har både udviklere, brugere og beslutningstagere, der forstår teknologiernes potentialer og risici Også her har ATV udarbejdet et forarbejde i form af et teknologiudspil, som vi gerne stiller til rådighed som disposition for en national, dansk teknologistrategi
3. Arbejd systematisk med fremsyn
Udvikl en model for systematisk og involverende arbejde med fremsyn og scenarietænkning med sigte på at opnå bred forståelse for de udfordringer, Danmark står overfor, og hvor vi skal hen som samfund.
For at sikre fælles fodslag om brede, tværministerielle satsninger som en dansk strategi for kritiske teknologier kan Danmark med
fordel søge inspiration i Finlands måde at arbejde med fremsyn på I Finland indgår alle ministerier i en ”joint foresight working group”,
som bl .a . er ansvarlig for at udarbejde en ”Government Report on the Future” Rapporten tegner den globale situation op, udpeger forskellige scenarier for Finland og foreslår værktøjer til at nå derhen . De bredt forankrede fremsynsaktiviteter – og en involverende offentlig debat om samme – gør, at Finland er godt gearet til at håndtere selv store reformer Danmark bør studere det finske setup nærmere med henblik på at udvikle en dansk model for systematisk arbejde med fremsyn og scenarietænkning . Fokus bør være på at opnå en bred forståelse for de udfordringer, Danmark
står overfor, og hvor vi skal hen som samfund ved at skabe en involverende proces For at opbygge kompetencer inden for fremsyn og scenariearbejde ift . globale kriser kunne Danmark til en start, ligesom Sverige og Finland, prioritere aktiv deltagelse i IIASA (International Institute for Applied System Analysis”) og Hybrid CoE (The European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats) Begge steder er fremhævet i både Sverige og Finland som vigtige fora for at analysere og forstå nationale muligheder i en global kontekst .
Organiser innovationsindsatsen inden for nye, kritiske teknologier på tværs af anvendelsesområder. Udnyt i højere grad innovative synergier på tværs af civile og militære anvendelser.
Med EU’s kommende, historisk store rammeprogram for forskning- og innovation, Horizon FP10, åbnes for første gang op for, at EU’s forskningsmidler kan gå til teknologier med både civil og militær anvendelse Ikke mindst derfor bør Danmark i stigende grad organisere innovationsindsatsen på tværs af anvendelsesområder – herunder civile og militære anvendelser eller såkaldt ”dual use” Som EU’s forsknings- og innovationskommissær Ekaterina Zaharieva konstaterede på et møde mellem EU’s forskningsministre i København juli 2025: ”Horizon er dual use per default!” Også her kan vi lade os inspirere af vores nordiske naboer I Sverige arbejder bl a innovationsfonden Vin-
nova på at styrke det svenske tech-økosystems evne til at arbejde på tværs af civile og militære formål i kraft af et særligt innovationsprogram for civile og militære synergier Og i Finland har bl a GTS-instituttet VTT længe arbejdet med begrebet ”new defence”, som udforsker, hvordan virksomheder, der udvikler ”civile teknologier”, kan bidrage til at øge agiliteten og speede innovationsprocesser op for udvikling af forsvarsteknologiske løsninger Hvis Danmark skal kunne følge med i fremtidens teknologiudvikling, er der behov for, at også vi i højere grad udnytter synergier på tværs af bl .a . civile og militære anvendelsesområder Ikke mindst for at øge hjemtaget af midler fra Horizon FP10
Afsøg muligheder for nordiske alliancer, der kan udvikle og fremme danske interesser og Danmarks teknologiske styrkeområder i Europas kamp for teknologisk suverænitet og konkurrencekraft.
Danmark bør afsøge mulighederne for nordiske alliancer På tværs af de nordiske lande har vi adgang til mange flere ressourcer, vi har stærke kompetencer, sammenlignelige udfordringer og kulturer . En dansk teknologistrategi/-politik kan derfor med stor fordel koordineres med lignende strategier i de nordiske lande Ikke mindst inden for EU’s 10 kritiske teknologiområder, som vil være retningssættende for en koordineret indsats på tværs af en lang række EU-programmer fremadrettet – herunder FP10 Horizon Europe Denne analyse gik igen på tværs af ATV’s delegations
besøg hos centrale aktører i både Sveriges og Finlands tech-økosystem I Sverige talte det kongelige svenske ingeniørvidenskabsakademi IVA således ikke kun om ”Team Sweden”, men også ”Team Nordic” og opfordrede til identifikation af – og samarbejde om – teknologier, der er strategiske for Norden I Finland var der en klar interesse i bl a at inddrage Danmark og de øvrige nordiske lande i et tættere samarbejde om foresight og kriseberedskab ATV bidrager gerne til at oplyse og udbygge koordinerede teknologisatsninger på tværs af de nordiske landegrænser
Projektet Guide til et resilient Danmark er et 5-årigt projekt, som ATV har igangsat primo 2023 for at styrke Danmarks modstandskraft over for komplekse samfundsudfordringer og en voksende geopolitisk usikkerhed .
Projektets omdrejningspunkt er teknologisk omstilling . I dag former teknologi ikke kun vores konkurrenceevne Den spiller en central rolle for vores sikkerhed, Europas handlefrihed og verdens nødvendige bæredygtige omstilling Evnen til at omsætte viden, samarbejde på tværs og være omstillingsparate er samtidig blevet afgørende konkurrenceparametre . Projektet undersøger, hvordan Danmark spiller ind – og står stærkt – i det teknologiske kapløb, der tegner den geopolitiske magtkamp .
I projektet bringer ATV nøgleaktører sammen i missionsorienterede forløb I dem udforsker aktører fra erhverv, forskning og myndigheder i fællesskab teknologiens rolle og vores handlemuligheder i tidens store samfundsudfordringer . I vores analyser kortlægger vi de teknologier, der bliver kritiske for Danmarks fremtid, og vi undersøger, hvordan vi bedst udnytter vores styrkepositioner til at skabe et mere robust, selvstændigt og konkurrencedygtigt Danmark i Europa og verden
Guide til et resilient Danmark er støttet af fem fonde og alle landets universiteter.
Sveriges ministerium for klima, erhverv og innovation arbejder tæt sammen med nationale aktører som Vinnova og det svenske forskningsråd for at styrke landets konkurrenceevne og grønne omstilling .
Fakta
• Grundlagt i 1969 som industriministerium
• Har 21 styrelser –herunder Vinnova
Relevans for teknologipolitik
I den seneste store innovationsbevilling – The Biggest R&I Bill 2025 øger Sverige nye offentlige milliardinvesteringer i strategiske teknologier Gennem Vinnova har ministeriet igangsat etableringen af Clusters of Excellence inden for kritiske teknologiområder .
Det statsejede forsknings- og innovationsinstitut RISE arbejder med anvendt forskning, test, skalering og demonstration i tæt samarbejde med universiteter, erhvervsliv og offentlige aktører .
Fakta
• Etableret i 1997
• Ca 3 .000 ansatte
• Samler mange GTS-institutter i én organisation
Relevans for teknologipolitik
RISE spiller en central rolle i Sveriges teknologiske økosystem . Instituttet arbejder inden for seks samfundskritiske områder – energi, sundhed, digitalisering, industriel transition, forsvar og bioteknologi – og deltager aktivt i flere Clusters of Excellence.
Offentlig universitetsinstitution i Stockholm med speciale i forsvar, krisehåndtering og sikkerhedsforskning under mottoet “Study for a safer future” Universitetet kombinerer militær og civil uddannelse og forskning, hvilket gør det unikt i international sammenhæng
Fakta
• Etableret i 1997
• Ca 430 ansatte og 1 .000 studerende
• Yngste af Sveriges statslige universiteter
Relevans for teknologipolitik
Universitetet forsker bl a i forsvarsindkøb, cyber- og informationssikkerhed og interaktionen mellem teknologi, samfund og totalforsvar . Det bidrager med viden om dual use-teknologier, forskningssikkerhed og styrker Sveriges evne til at integrere ny teknologi i forsvar, kriseberedskab og sikkerhedspolitik
Saab udvikler avancerede våben-, luft- og undervandssystemer, sensorer, radarer og andre forsvarsløsninger De arbejder tæt sammen med både myndigheder og universiteter nationalt og internationalt og bidrager til NATO’s teknologiske interoperabilitet med platforme som Gripen-kampflyet og GlobalEye-radarsystemet.
Fakta
• Etableret i 1937
• Ca . 25 .400 ansatte (3 000 nyansatte i 2024)
• Omsætning: ca 24 mia . SEK i 2024
• Opererer i 30 lande
Relevans for teknologipolitik
Saab er en stærk drivkraft i Sveriges innovationssystem inden for dual use-teknologier . Virksomheden understøtter totalforsvaret ved at udvikle løsninger, der styrker både militære og civile kapaciteter Gennem forskning og udvikling af forsvarsteknologi bidrager Saab til at øge Sveriges teknologiske uafhængighed og sikkerhed .
Teknikföretagen er en af Sveriges mest indflydelsesrige brancheorganisationer . Organisationen arbejder for at styrke svensk industris konkurrenceevne gennem forskning, digitalisering, bæredygtig omstilling og uddannelse
Fakta
• Etableret i 1896
• Ca 4 500 medlemsvirksomheder med 1 mio . ansatte
Relevans for teknologipolitik
Teknikföretagen spiller en central rolle i at forme Sveriges teknologiske og erhvervspolitiske dagsorden De var én af de centrale kræfter bag regeringens STEM-strategi, lanceret i 2025, og den efterfølgende STEM-delegation, der blev nedsat med Teknikföretagens CEO Pia Sandvik som formand
Det anerkendte tekniske akademi IVA bygger bro mellem videnskab, erhverv og beslutningstagere . IVA styrker Sveriges konkurrencekraft gennem initiativer som Svenska framtider og den årlige 100-liste Akademiets årlige tilskud blev i 2024 hævet til 12 mio SEK
Fakta
• Etableret i 1932
• 80 ansatte
• 1 .300 medlemmer – over 200 medlemsvirksomheder
Relevans for teknologipolitik
IVA betoner vigtigheden af et nordisk samarbejde om kritiske teknologier I september udgav akademiet en omfattende rapport, der kortlægger Sveriges position inden for 48 strategisk vigtige teknologier .
Vinnova er Sveriges nationale innovationsfond, der fremmer udvikling og skalering af nye teknologier . Deres formål er at styrke landets teknologiske konkurrencekraft ved at finansiere forskning, innovation og samarbejde om løsninger inden for kritiske teknologier
Fakta
• Etableret i 2001 af den svenske regering
• 240 ansatte
Relevans for teknologipolitik
Vinnova koordinerer en indsats med “clusters of excellence” – stærke, internationalt konkurrencedygtige teknologiklynger . De understøtter innovation inden for seks kritiske teknologier, som Vinnova i 2024 udpegede for den svenske regering
Aalto University er etableret gennem fusionen af tre universiteter . Universitetet er anerkendt for sin tværfaglige tilgang til forskning og innovation og profilerer sig som et af verdens stærkeste iværksættermiljøer.
Fakta
• Etableret i 2010
• Ca 12 000 studerende
• Ca 4 000 ansatte
Relevans for teknologipolitik
Aalto University er en vigtig ressource i Finlands ambition om at styrke forskning, innovation og teknologisk udvikling frem mod 2030, hvor landet sigter efter at løfte RDI-investeringer til 4 pct . af BNP. Universitetet udmærker sig især inden for kvanteteknologi .
Business Finland er Finlands nationale innovations- og eksportfremmeorganisation, der finansierer forskning, udvikling og international skalering for virksomheder og deres økosystemer Organisationen arbejder tæt med erhvervsliv, universiteter og investorer
Fakta
• Ca 760 medarbejdere
• 37 internationale kontorer
• 16 kontorer i Finland
Relevans for teknologipolitik
Business Finland er et vigtigt redskab til at omsætte teknologipolitiske ambitioner til konkret innovation . Organisationen modtager årligt 5 .000 ansøgninger og har medvirket i 71 pct. af alle finske innovationer siden 1983.
Ambassaden faciliterer dansk-finsk dialog og åbner bl.a. døre for danske aktører i Finlands innovationsøkosystem .
Fakta
• Ambassadeboligen på danske hænder i 1922
• Ca 15 ansatte
Relevans for teknologipolitik
Det dansk-finske forsvarssamarbejde blev styrket med en aftale i marts 2025 . Ambassaden spiller en koordinerende og faciliterende rolle i samarbejdet, der bl a omfatter koordinering af militære anskaffelser og udstyr af fælles interesse .
Gruppen er et tværministerielt ekspertpanel forankret i Finlands statsministerkontor . Deres opgave er at understøtte regeringens strategiske beslutninger og fremtidsarbejde, især gennem den årlige Report on the Future
Fakta
• Etableret i 2014
• Medlemmer fra alle ministerier
• Forankret i statsministeriet
Relevans for teknologipolitik
Gruppens rapport danner grundlag for parlamentets politiske prioriteringer Foresight-arbejdet spiller direkte ind i Finlands innovations- og teknologipolitik, hvor det bruges til at identificere udfordringer, opbygge fælles forståelse og teste nye styringsformer .
Fra papirfabrik i 1800-tallet har Nokia transformeret sig fra verdensførende mobilproducent til global leder inden for netværksinfrastruktur og B2B-teknologier . Deres ambition er at levere netværk, der kan sense, think and act.
Fakta
• Næsten 85 .000 medarbejdere
• Omsætning på 20,8 mia USD i 2024
• Har 20 .000 patentfamilier
Relevans for teknologipolitik
Nokia er en nøgleaktør i europæisk teknologipolitik gennem sin ledende rolle i 6G-udviklingen (Hexa-X) og i arbejdet med dual use-teknologi De bidrager aktivt til EU’s AI Act, har fokus på fælles standarder og risikobaseret regulering og styrker Europas strategiske autonomi ved at samarbejde med europæiske partnere .
Netværksorganisation med 36 medlemmer fra EU og NATO . Med analyser og vejledninger styrker Hybrid CoE medlemslandenes evne til at forstå og håndtere hybride trusler med det formål at beskytte demokratiske institutioner og styrke samfundets modstandskraft
Fakta
• Etableret i 2017 af EU og NATO
• 35–40 ansatte, 36 medlemslande
Relevans for teknologipolitik
Hybrid CoE bidrager med viden om teknologisk resiliens og strategisk uafhængighed Danmark har været medlem siden 2018, men har – i modsætning til de øvrige nordiske lande –ingen fast repræsentant i organisationen .
26 topledere og beslutningstagere fra universiteter, erhvervsliv, organisationer og fonde deltog i studieturen til Sverige og Finland . Formålet var at få indsigt i, hvordan de to lande arbejder strategisk med teknologipolitik i lyset af den geopolitiske virkelighed
Astrid Heidemann Lassen, sektionsleder for produktion, lektor, Institut for Materialer og Produktion, Aalborg Universitet
Carsten Toft Boesen, adm direktør, NIRAS A/S, præsident, ATV
Carsten Orth Gaarn-Larsen, Senior Vice President, Danmarks Tekniske Universitet
Claus Crone Fuglsang, Chief Scientific Officer, Executive Vice President, Novonesis A/S
Dorthe Lybye, Senior Executive Officer, DTU Fysik
Ebbe Kruse Vestergaard, programchef, Forskning, Grundfos Fonden
Helle Rootzén, adm direktør, andhero
Henrik Bindslev, dekan, professor, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet
Juan Farré, adm direktør, Teknologisk Institut
Jukka Pertola, bestyrelsesformand, Tryg, COWI Holding, GN Store Nord og Siemens Gamesa Renewable Energy
Katrine Krogh Andersen, professionelt bestyrelsesmedlem, vicepræsident, ATV
Lise Arleth, prodekan for forskning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet
Mads Nielsen, professor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Mads Søndergaard, koncerndirektør, NIRAS A/S
Marianne Holmer, dekan, professor, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Mette Juhl Jørgensen, direktør, Plus Solutions
Mikael B. Skov, prodekan for forskning, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet
Mikkel Bohm, direktør, Astra – det nationale naturfagscenter
Per Bruun Brockhoff, rektor, IT-Universitetet i København
Poul Nissen, prodekan for forskning, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet
Stefania Xella, Senior Scientific Manager, Novo Nordisk Fonden
Susanne Poulsen, CCS-rådgiver, CIP Molecule Technologies
Susanne Sørensen, dekan for naturvidenskab, institutleder, Roskilde Universitet
Søren Hvidkjær, forskningsdekan, professor, Copenhagen Business School
Søren Riis, Global Vice President R&D, Embedded Software, Cochlear Ltd
Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør, professor, Villum Fonden .
Støtten fra disse teknologiførende virksomheder, universiteter og fonde er uvurderlig for akademiets arbejde . For ATV-partnerne er det en adgangsbillet til Danmarks stærkeste netværk for teknologiledere . Vi er i ATV meget stolte over at repræsentere en så stærk partnerkreds .
1st Mile
AAU – Aalborg Universitet
Astra
AU – Aarhus Universitet – Faculty of Natural Science
AU – Aarhus Universitet – Faculty of Technical Science
BLOXHUB
Carlsberg
CBS – Copenhagen Business School
COWI
Danfoss
Dansk Metal
DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Deloitte
DHI
DI – Dansk Industri
DTU – Danmarks Tekniske Universitet
EG Membercare
EK – Erhvervsakademi København
FORCE Technology
FOSS
FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører
GN
Grundfos
GTS-foreningen
H Lundbeck
IAD – Industriens Arbejdsgivere i Danmark
IDA – Ingeniørforeningen i Danmark
Industriens Fond
Innovationsfonden
ITU – IT-Universitetet i København
Kamstrup
Klimadatastyrelsen
KPMG
KU – Københavns Universitet, SCIENCE
KU – Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
LEO Fondet
LIFE Fonden
NIRAS
Novonesis
Novo Nordisk
Otto Bruuns Fond
P+ – Pensionskassen for Akademikere
Patent- og Varemærkestyrelsen
Poul Due Jensens Fond
Rambøll
Rockwool
RUC – Roskilde Universitet
SDU – Syddansk Universitet
Siemens
Technicon
TI – Teknologisk Institut
Topsoe
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Vestas
VIA University College
Aarsleff