3 minute read
Brugerinddragelse i byggeprojekter
- Interview med specialkonsulent Charlotte Nordenhof Wernersen
Af Kirsten Haase
Hvilken rolle har du i Gladsaxe kommune? Jeg arbejder med at inddrage elever, lærere, pædagoger, forældre, bestyrelser og skoleledelser i ombygningen af kommunens skoler.
I Gladsaxe har vi politikere, der er meget dedikerede til at skabe fremtidens skole, hvor eleverne har mange muligheder for at vælge, hvordan de vil arbejde - om de vil sidde, ligge, stå eller hænge på hovedet, om de vil arbejde i større åbne fællesskaber eller i små huleagtige rum, hvor de kan få ro til fordybelse alene eller sammen med en eller to. Om de vil arbejde mest med hænderne og bygge, male eller kode. Om de vil arbejde mest med hovedet og læse eller skrive eller har mere brug for at bevæge sig, mens de lærer og laver stafet, er ude i naturen og tage billeder eller noget helt tredje. Min opgave går på at balancere de politiske visioner med brugernes behov og hjælpe dem til at se, hvordan deres fremtidige hverdag kan se ud i nye miljøer, hvor vi gerne skal have rummet til at blive en ekstra voksen, der tydeligt signalerer hvad man gør i de forskellige områder.
Charlotte Nordenhof Wernersen
Mange skoler arbejder allerede med stor variation i skoledagen og mange af de visioner, der står i pejlemærkerne, men når de skal udføre det i gammeldags klasselokaler med 28 stole og 14 borde, bliver rummet et benspænd i stedet for en hjælp. Det skal vi gerne væk fra.
De nye læringsmiljøer skal gerne give plads til
at samle mere end en klasse ad gangen. Ved at tænke på tværs af klasser får vi flere voksne til flere børn. Dermed kan de voksne se hinanden ”in action” og give mere relevant sparring, de kan deles om opgaverne og dele børnene op i grupper af forskellige størrelser, hvis det giver mening. Børnene får flere venner, og flere forskellige børn de kan arbejde sammen med fagligt.
Hvorfor inddrager vi brugerne? Brugerne er hverdagseksperter. De kender skolen, de mennesker der har deres daglige gang og ved, hvad der i dag fungerer godt og skidt. Det er en rigtig vigtig viden at viderebringe til de arkitekter, der skal tegne den nye eller ombyggede skole.
Samtidig er byggeprojektet en god anledning for skolerne til at snakke om, hvordan læring og undervisning skal foregå i den ombyggede skole, og hvordan skolen skal organisere sig for at fungere bedst muligt. I brugerprocesserne sætter vi fokus på, at alt det, der fungerer godt i dag, kan videreføres i de nye rammer. Vi starter typisk forløbet ud med det, vi kalder det gode læringsforløb/den gode sfo- og klubtid, hvor vi kortlægger, hvilke aktiviteter der skal foregå i fremtidens skole. Det skal give arkitekterne viden om, hvad de skal skabe rum til. Samtidig giver det skolen en god anledning til at tale om alle de allerede igangværende aktiviteter, der er i god tråd med pejlemærkerne.
Derefter sætter vi fokus på, hvilke store og små fællesskaber og individuelle behov, voksne og børn har for at kunne trives.
Til sidst bygger de selv deres drømmeindretning med små plastikmøbler, krea-materialer og billeder. Det er ikke den indretning, vi ender med, men processen giver anledning til en god dialog om, hvordan indretningen skal være, og hvad brugerne lægger vægt på. Det, vi bringer videre til arkitekterne, er i høj grad, hvad brugerne har bygget, og hvordan det skal bruges. Så kan arkitekterne med deres faglighed omkring rum og indretning komme med de gode løsninger, som brugerne måske slet ikke kender endnu.
