We have been expecting you er ikke blot en strategi – det er et løfte. Et løfte om, at vi som destination er klar, når gæsterne ankommer. Uanset om de kommer for at
gøre forretning, stå på en scene, deltage i en konference, opleve kunst og kultur, eller nyde naturen.
I Herning og Ikast-Brande kommuner står vi stærkt – sammen – om turismeudviklingen. Vi er store nok til at tiltrække verdensstjerner, internationale events og
erhvervsgæster fra hele verden. Og vi er små nok til at skabe nærvær og personlige oplevelser – lige fra et intimt galleri til en stille vandretur langs Hærvejen, fra
kulturoplevelser og shopping i byerne til fiskeri i åløb og søer.