KIRKEBLAD VEERST & BÆKKE




LYSGLOBE OG DÅBSTRÆ
6 BÆKKE BYFESTKONCERT
7 GOSPELKONCERT I VEERST
8

![]()




LYSGLOBE OG DÅBSTRÆ
6 BÆKKE BYFESTKONCERT
7 GOSPELKONCERT I VEERST
8


Efter lidt over otte år som sognepræst her i Veerst og Bække fik jeg fra 1. april i år et nyt embede i Treenighedskirken i Esbjerg. Den 29. marts, palmesøndag, holdt jeg min sidste gudstjeneste hos jer. Det var en aftengudstjeneste i Bække Kirke, hvor vi samtidig også kunne indvie den nye lysglobe i kirken. Tænk at få lov til at være med til at tænde et af de første lys ud af forhåbentlig mange, mange lys.
Det har længe været et ønske at åbne kirkerummet mere op for de mange mennesker, der finder vej forbi kirken, særligt om sommeren. Jeg synes, det er fantastisk, at menighedsrådet har igangsat projektet med at få en lysglobe til kirken, og jeg er sikker på, at det vil være til stor glæde for mange.
Det er blevet til mange oplevelser med jer i sognene igennem årene. Jeg startede her som helt nyordineret præst, og mange fra sognene var endda med til ordinationen i Ribe Domkirke. Jeg er taknemmelig for tilliden, som I har vist mig, og for at jeg har fået lov til at gå med jer et lille stykke af jeres liv – både i lykkelige og ulykkelige situationer. Jeg håber, at I
har kunnet mærke, at I har værdi og har plads i et fællesskab, uanset hvordan livet har formet sig.
Corona-tiden skabte forandringer for os alle sammen, og vi lagde os i selen for at være kirke for jer i sognene på nye måder. Det var ukendt grund for os alle, men vigtigst var viljen til at forsøge at være kirke i krisetiden. Efter samfundet åbnede helt op igen, var landskabet forandret, og vi stod med en ny virkelighed, hvor kirkegangen havde ændret sig. Jeg tog en uddannelse i religionspædagogik med fokus på børn og unge med særlige behov, og det medfødte forsøg på nye gudstjenesteformer, heriblandt rytmiske morgengudstjenester i Veerst og Godnat i kirken i Bække. Tiltag som I har taget til jer, og som lever videre i sognene. Kirken lever i fællesskaberne, og det er en glæde at have fået lov til at være med til at skabe basis for fællesskaber for store og små.
Tak for otte begivenhedsrige, lærerige, til tider svære, men altid givende år her hos jer i Veerst og Bække. Selv om jeg glæder mig til det nye kapitel i mit og familiens liv, så vil jeg komme til at savne jer.
Kærlig hilsen Mira


På en smuk februardag, spillede Birger Holm Jensen op til sang og dans på Tagskægget.
Arrangementet var arrangeret af Brugerrådet og Bække menighedsråd i anledning af Lindecentrets 75-års fødselsdag.
Birger spillede et rigt repertoire af danske og udenlandske sange. Nogle bød op til fest, andre bragte smukke minder frem i sindet. Der blev danset, sunget, klappet og vugget med i takt til musikken, og der var en livlig snak om bordene, som alle var fyldt op af glade og feststemte gæster.
I pausen blev der serveret kaffe og fa-

Efter gudstjenesten i Bække Kirke søndag den 8. marts 2026, var der sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp, hvor pengene i år går til medmennesker ramt af krig og katastrofer i Ukraine, Gaza og Sydsudan. Vi var 14 indsamlere, hvor hovedparten var de kommende konfirmander, til et par timers indsamlinger. Vi nåede 6 forskellige ruter rundt omkring i Bække by, og der blev i alt samlet 2466,50 kr. ind – super godt arbejde ��
Forårssolen strålede smukt gennem vinduet i Veerst Kirke skærtorsdag. Her havde menighedsrådet traditionen tro inviteret menigheden til en hyggelig aften med tapas, gudstjeneste og fællessang. Arrangementet var godt besøgt, og stemningen var høj, da der med fyldte maver blev sunget sange fra højskolesangbogen.


Palmesøndag d. 29. marts var absolut sidste gudstjeneste for Mira i sit embede ved Bække og Veerst kirker.
Efter en skøn gudstjeneste med indvielse af den nye lysglobe i Bække Kirke, hvor der var mulighed for at tænde et lys for en kær, der er gået i forvejen, blev mange smukke salmer sunget. Efterfølgende blev der indbudt til afskedsreception i Sognehuset, hvor der var taler fra forperson Marianne på vegne af Veerst og Bække Menighedsråd, og derefter af Mira.
Der blev afsluttet med kaffe og kager samt et par salmer. En hyggelig aften, hvor vi fik sendt Mira godt afsted til det vestjyske.

Som skrevet tidligere, bliver kirkebladet ikke længere husstandsomdelt. Der er nu opsat brochureholdere ved Vester Thorsted Forsamlingshus, Turistkontoret/Hærvejshuset og Sognehuset, hvor man selv kan afhente kirkebladet. Vi håber, mange vil benytte sig af den mulighed, så man fortsat kan følge med i, hvad der sker i kirkerne i Veerst og Bække.





Vi har foretaget et par nyanskaffelser ved Bække Kirke, i form af et dåbstræ og en lysglobe. Dåbstræet vil fremadrettet blive taget i brug ved dåb i Bække Kirke, hvor dåbsbarnet får sit fornavn og årstal indgraveret på et blad, der efterfølgende hæftes på det flotte træ, der er placeret imellem kirken og lågen ud mod hovedgaden.
Lysgloben vil benyttes til gudstjenester med levende lys, og er påtænkt som en mulighed for at tænde et lys for dem, man har kær, og det man går med i tankerne. I kirkens åbningstid uden for gudstjenesten, er der mulighed for at tænde et LED lys for alle, der har lyst til at kigge forbi. Vi håber også på besøg af mange cyklister og vandrere, da vi oplever, at flere og flere kommer igennem Bække pga. Hærvejen, og muligheden for at indhente et stempel ved Sognehuset til Hærvejspasset.


Vi håber dåbstræet og lysgloben modtages med glæde af menigheden.
Det, der før hed Konfirmandhuset, er nu blevet til Sognehuset. Vi vil det mere bredt og vise, at huset er for alle.
Der vil være indvielse af det nye navn ved første Sogneeftermiddag onsdag d. 24. juni kl. 14.00-16.00, og efterfølgende afslutning med fællesspisning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, og vi ses til hyggeligt samvær.
Nærmere information følger. Hold øje med vores Facebook og Instagram side.

Søndag d. 14. juni kl. 9.00 er der igen rytmisk morgengudstjeneste, hvor John Skou og Iryna Johansen spiller henholdsvis bas og klaver til nyere og mere
rytmiske salmer, end dem, man ofte synger i kirken. Bagefter er der – som sædvanlig –rundstykker, kaffe og hyggesnak.

Fra kl. 14.00-16.00 på nedenstående syv onsdag eftermiddage hen over sommeren, vil der traditionen tro være sogneeftermiddage i Sognehuset. Skiftende oplægsholdere vil kort fortælle om et emne, de brænder for – efterfulgt af god tid til
snak, kaffe, sang og samvær. Programmet vil, når vi nærmer os, blive offentliggjort på Sogn.dk og som opslag på skærmen i Brugsen, på Lindecentret og på opslagstavlen ved Sognehuset.
24/6, 1/7, 8/7, 15/7, 22/7, 29/7, 5/8
ONSDAG 19. AUGUST KL.19.00

Til at starte Bække Byfest får vi i år besøg af »Sovs & Kartofler«, som vil give koncert i Bække Kirke.
»Sovs & Kartofler« skriver om sig selv: Vi startede som »skole-orkester« tilbage i 80’erne og har i tidens løb spillet under forskellige navne, bl.a. »Salat med Dressing«. Vi har alle en baggrund som undervisere på Vester Nebel Skole. Vi spiller musik, der swinger, musik vi kan li’ og som vi håber, publikum også kan li’. Vores repertoire spænder fra bl.a. Elvis – Clapton – John Mogensen til Shu-bi-dua.

Torsdag d. 27. august kl. 17.00 vil der igen være Godnat i kirken, hvor børnefamilier inviteres til gratis aftensmad i Sognehuset – efterfulgt af en
hyggestund i kirken med sange og godnathistorie. Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op.
Der er lagt op til et brag af en koncert, når Veerst Kirke onsdag d. 9. september kl. 19.30 slår dørene op for en medrivende koncert med Middelfart Gospel Choir. (Dørene åbner kl. 19.00).
Middelfart Gospel Choir blev dannet i september 2019 og består i dag af ca. 55 sangere. Korets repertoire spænder vidt fra stille eftertænksomme ballader til energiske og sprudlende uptempo numre.
De synger primært på engelsk, men har også enkelte danske sange og salmer med i repertoiret. Koret ledes af Steffen Bay som er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium i København, og som også har skrevet en del af sangene på korets repertoire.
Der har helt fra starten været en særlig energi i
MGC – et stærkt fællesskab og en utrolig glæde ved at synge gospel sammen. Denne energi og glæde blev ikke mindre under coronatiden, hvor korleder Steffen Bay lagde et kæmpe stykke arbejde i at finde måder at »ses« og øve sammen. Steffens energi og vedholdenhed smittede og størstedelen af koret holdt ved via Youtube og Zoom, på parkeringspladsen ved kirken i regn og blæst samt i SFO’en på Strib Skole.
Denne tid har været med til at forme koret og har skabt et helt særligt sammenhold. Koret er nu kendt som »et kor med noget på hjertet«. Koret har bl.a. sunget til gospelfestival i Tivoli – København, på Tråden – Middelfart, ved kirkekoncerter, gospelgudstjenester, julemarkeder og på institutioner og plejecentre.


Efter måneders forberedelse kulminerede konfirmandforløbet, da Ida, Natalie og Christian den 3. maj stod i kirken og sagde deres ja. Forud lå et undervisningsforløb, som de tre konfirmander efterfølgende beskrev som både anderledes og mere givende, end de på forhånd havde forestillet sig.
Alle tre deltog med stort engagement i konfirmandundervisningen, hvor fokus ikke alene var på kristendommens grundfortællinger, men også på fællesskab, samtaler og refleksioner over livet som ungt menneske i dag. Ifølge konfirmanderne selv var undervisningen langt fra traditionel klasseundervisning.
Ida fortalte, at hun inden opstarten havde forestillet sig et forløb, der mindede om en almindelig gudstjeneste – men virkeligheden viste sig hurtigt at være en anden.
»Det var faktisk rigtig sjovt. Mira havde forberedt mange kreative projekter, så vi arbejdede med kristendommen på en helt anden måde, end jeg havde regnet med,« forklarede hun.
Christian og Natalie delte oplevelsen. Særligt fællesskabet og stemningen på holdet fyldte meget i deres fortælling om tiden som konfirmander.
»Det var hyggeligt, og man lærte om kristendommen på en ny måde,« sagde Natalie og pegede på, at undervisningen gav plads til at stille spørgsmål og tænke selv.
Christian tilføjede, at det aldrig kom til at føles som skole i traditionel forstand. »Det føltes mere som noget, vi gjorde sammen. Man blev hurtigt tryg i gruppen, og det gjorde det nemmere at være åben og deltage.«
Ud over de faste undervisningstimer deltog konfirmanderne også i fælles aktiviteter. Her blev relationerne styrket, mens grin og snakke gik hånd i hånd

med samtaler om tro, liv og værdier. For mange var det netop kombinationen af det seriøse og det sociale, der gjorde forløbet særligt.
Da konfirmationsdagen oprandt, var det med både spænding og glæde. Ida glædede sig især over at kunne fejre dagen sammen med sin familie. For Natalie var det selve dagen og stemningen i kirken, der stod stærkest. Christian så frem til festen bagefter – og ikke mindst til at markere, at de sammen havde gennemført et vigtigt kapitel.
Selv efter konfirmationen var der enighed blandt de tre om, at forløbet havde sat spor.
»Det har været en god tid. Vi har lært noget – både om tro, men også om os selv,« lød det samstemmende.
Konfirmationen blev dermed ikke kun en højtidelig markering i kirken, men også afslutningen på et fælles forløb præget af nærvær, refleksion og fællesskab.

Jeg hedder Lasse, er begyndt som gravermedhjælper i Bække Kirke og deltager i vedligehold og anlæg af kirkegården og rengøring af bygningerne. Derudover afløser jeg i kirketjenesten.
Tidligere har jeg arbejdet med, praktisk og planlægning af, vedligehold af grønne arealer ved kirken og i kommunen.
Jeg arbejder for, at Bække Kirke fortsat er velholdt og attraktiv at besøge og gøre ophold.
Jeg hedder Frida, er 19 år og har det sidste år været afløserorganist i Gesten, Bække og Veerst sogne. Jeg har spillet klaver i mange år og har gået på talentlinjen på Vejen Musikskole. I dag går jeg på MGK i Esbjerg, som er et treårigt musikalsk kursus for unge talenter. Det sidste år har jeg også fået orgelundervisning hos Mats Rudklint på Vejen Musikskole. Ud over klaver og orgel spiller jeg tværfløjte og har blandt andet spillet i fællesorkesteret på Vejen Musikskole i fire år.

Jeg har spillet i Øster Starup Kirke og vikarierer også i Brørup og Folding sogne, blandt andet til juleaftensgudstjenesten sidste år. Det var en stor oplevelse at få lov at spille i en fuld kirke.
Jeg er meget glad for at få mulighed for at bruge det, jeg har lært, i praksis i kirkerne. Jeg synes, jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle ansatte og menighedsrådene i Gesten, Bække og Veerst – tak for det! En særlig tak til Lily der med sit rolige og venlige gemyt har taget ekstra godt imod mig.



Grupperådsformand Heidi Søgård Døssing tlf. 4215 1220.
Gruppeleder Nanna Midtgaard tlf. 4183 2281.
Faste mødetider i »Klebækhytten«, Hamborggårdvej, Bække: Bævere og ulve
0.-3. klasse | tirsdag kl. 17.30-19.00.
Tropspejdere
4.-9. klasse | tirsdag kl. 18.30-20.30.
Mødested: Sognehuset, Søndergade 13, Bække
Møderne begynder kl. 19.30, hvis ikke andet er nævnt. Alle er velkommen!
Kontakt: Lisbeth Rasmussen 2844 9795.
Tirsdag 18. august kl. 17.30

Sognepræst – vakant
Pga. vakance henvises der til sognepræsten i Gesten, Charlotte Quiring, tlf. 5123 3830 • chq@km.dk
For henvendelser vedrørende personregistrering henvises der til Vejen Kirkekontor, tlf. 7536 2904


Formand for Veerst Menighedsråd
Jette Daugaard
Jordrupvej 16 • 6600 Vejen
Tlf. 2775 8357
Formand for Bække Menighedsråd
Marianne Skøtt Jensen
Bækkegård 39 • 6622 Bække
Tlf. 2851 0108

Graver ved Veerst Kirke
Henrik Sommer
Kirkevej 21A • Veerst • 6600 Vejen
Tlf. 7555 5085

Graver ved Bække Kirke
Brian Frøstrup
Stadionvej 2A • 6622 Bække mail@baekkekirke.dk
Tlf. 2042 7348
Med fællesspisning, spil, sange og bibelquiz m.m.
Pris 60 kr. for middag og kaffe.
Onsdag 26. august
Fællesmøde i Vejen IM

Møderne begynder kl. 19.30, hvis ikke andet er nævnt. Alle er velkommen!
Kontakt: Sten Præstholm, tlf. 2890 9501.
Tirsdag 11. august
Sangaften hos Kirsten og Holger Mølby, Ribe-Vejlelandevej 35, Bække.





Gravermedhjælper ved Bække Kirke
Lasse Kristensen

Kirkesanger ved Veerst Kirke
Christine Skovbjerg Bech
Kirkesanger ved Bække Kirke
Lily Enemark
Organist
Iryna Johansen
Tlf. 2615 0740
Grafisk produktion: Videbæk Bogtrykkeri
Udgiver: Menighedsrådene i Veerst og Bække
PR-udvalg og kirkebladsredaktion:
Jette Daugaard, Marianne Skøtt Jensen, Tina Vad Svendsen, Annie H. Rasmussen og Iryna Johansen
Søndag 7. 9.00 CHQ
Torsdag 11. 10.00
Søndag 14. 9.00 CHQ Rytmisk morgengudstjeneste 10.30 CHQ
Søndag 21. 10.30 HSP 9.00 HSP
Søndag 28. Der henvises til Gesten Kirke kl. 10.30 HSP
Søndag 5. 10.30 HSP
Søndag 12. 10.30 CHQ

Søndag 19. Der henvises til Gesten Kirke kl. 10.30 CHQ
Søndag 26. 10.30 CHQ
AUG Søndag 2. 10.30 CHQ KIRKEBIL kan bestilles ved henvendelse til VTS trafik på tlf. 74 54 28 70 senest fredag kl. 12.
Pga. vakance er planen ukendt i resten af august. Hold jer orienteret på Facebook og Sogn.dk
Hen over sommeren er der ingen gudstjenester på Lindecentret. I stedet henvises til Sogneeftermiddagene i Sognehuset hver onsdag (se omtale inde i bladet).