Skip to main content

Staby - Madum kirkeblad - Nr. 4 - 2025

Page 1

NR. 4 • SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2025

Arkitektens skjulte rum - om den åndelige oprustning

Forfatteren Henrik Wivel skrev for nogle år siden et spændende essay om den danske arkitekt Mogens Lassen. I 1930 påbegyndte Mogens Lassen opførelsen af 6 moderne villaer i Klampenborg, nord for København. Den ene af villaerne skulle han selv bo i. Der er dog noget bemærkelsesværdigt ved det hus, som han lod opføre. Det skal jeg vende tilbage til. Indledningsvist må jeg indrømme, at inden læsningen af det essay, kendte jeg ikke noget til den danske arkitekt Mogens Lassen (1901-1987). I dag er han nok mest kendt for sin kubus-lysestager (se foto), men dengang i 1930’erne var han noget af det mest moderne på den danske arkitektur-scene. Som arkitekt var Mogens Lassen en meget stor tilhænger af funktionalismen og dens principper. Hvor man i arkitekturen før den tid var optaget af, at bygninger skulle være rigt ornamenteret og dekoreret med smukke detaljer- udvendig og indvendig, er man i funk-

tionalismen optaget af at skabe bygninger, der er effektive, praktiske og tilpasset deres anvendelse: Ud fra princippet: Form follows function! (På dansk: funktion bestemmer form). Det vil sige, at husets funktioner skal bestemme husets form og indretning. Det bemærkelsesvær­ dige var imidlertid, at Mogens Lassen lod opføre et centralt beliggende rum i sit hus, hvortil der ikke var adgang. Med undtagelse af lysindfaldet fra to kegleformede loftsvinduer. Han byggede altså et lukket rum i midten af sit hus, som man ikke kunne komme ind i! Rummet var helt muret til– til alle sider- undtaget loftsvinduerne. På et tidspunkt blev han spurgt: Hvad er formålet med det rum? Hertil svarede han, at med tiden kunne rummet muligvis blive til en havestue eller et nyt atelier-rum, men det skete aldrig. Og med tiden glemte folk alt om rummets eksistens. Undtagen arkitekten. Under læsningen af essayet kom jeg til at tænke på, at det beskrevne rum i huset,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook