NR. 3 • JUNI - JULI - AUGUST 2026
Mad, kærlighed og omsorg I den franske film Pot- au-feu (på dansk: »Vejen til hjertet«) følger man den midaldrende mand, Dodin Bouffant, der på sin landejendom har viet sit liv til gastronomien og den fuldkomne smagsoplevelse. Filmen foregår i 1880’ernes Frankrig, hvor Dodin, i samarbejde med sin kokkepige, Eugénie, udvikler de mest udsøgte retter, til stor glæde for en lille kreds af venner, som de serverer maden for. Filmens første scene foregår om morgenen i den store køkkenhave, hvor Eugénie indsamler grøntsager til dagens madlavning. Omhyggeligt og nænsomt udvælger hun de helt rigtige salater, modne rodfrugter og friske krydderurter. Scenen fra den frodige køkkenhave ledte mine tanker hen på skabelsesberetningen i Biblen. Dér læser vi, hvordan Gud giver mennesket planter og frugter som føde. Ikke bare til overlevelse – men for nydelse. I skabelsesberetningen er Paradisets have skildret som en mangfoldighed af farver,
dufte og smage. Det samme gælder vores egen natur. Vi kan gå ud i naturen på en sommerdag og iagttage det. At skaberværket ikke er spartansk. At der er en overflod af det hele. Vi kan dermed spørge: Hvorfor har Gud skabt så stor en mangfoldighed af spiselige ting med så mange smagsnuancer, hvis ikke Gud ønskede, at vi skulle glæde os over dem? Set i det lys, er dét at smage på noget ikke blot en sansning – men en påmindelse om skaberværkets rigdom og dermed glæden. Sproget udtrykt gennem maden Der findes et sprog i menneskelivet, hvor vi kan udtrykke os uden ord. Et sprog, der taler til hjertet. I filmen Pot -au-feu oplever vi, at mad ikke kun er brændstof til kroppen. Madlavningen og anretningen er et stille sprog. En proces, der kræver opmærksomhed, tålmodighed og kærlighed. Konkret kan det være en sauce, der simrer i timevis. Et brød, der hæver langsomt. Uden ord kan man gennem maden, anretning og bord-