NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA
GUDSTJENESTER
Hvor ikke andet er nævnt, er gudstjenesterne ved Merete Møller Hedegaard. CKH = Charlotte Kristensen Heide. JTB = Jens Thue Buelund.
NOVEMBER
Søndag d. 2. november (Allehelgens)
10.30 Hvidbjerg Vesten Aa / 14.30 Stenbjerg / 16.00 Nørhå
Søndag d. 9. november (21. s. e. trin.)
9.00 Sønderhå / 10.30 Ørum
Søndag d. 16. november (22. s. e. trin.)
10.30 Hørsted
Søndag d. 23. november (sidste s. i kirkeåret)
9.00 Lodbjerg v. JTB
Lørdag d. 29. november (familiegudstjeneste)
14.00 Hvidbjerg Vesten Aa
Søndag d. 30. november (1. s. i advent)
19.00 Stenbjerg
DECEMBER
Søndag d. 7. december (2. s. i advent)
10.30 Nørhå
Søndag d. 14. december (3. s. i advent)
10.30 Ørum / 14.00 Sønderhå (krybbespil)
Søndag d. 21. december (4. s. i advent)
9.00 Hørsted v. CKH
Onsdag d. 24. december (juleaften)
11.00 Hvidbjerg Vesten Aa /
14.00 Stenbjerg / 15.30 Sønderhå
Torsdag d. 25. december (juledag)
10.30 Lodbjerg
Fredag d. 26. december (2. juledag)
10.30 Vestervig (fælles provstigudstjeneste)
Søndag d. 28. december (julesøndag)
10.30 Stenbjerg
JANUAR
Torsdag d. 1. januar (nytårsdag)
15.00 Hørsted
Søndag d. 4. januar (Helligtrekonger)
10.30 Nørhå / 19.00 Hvidbjerg Vesten Aa
Søndag d. 11. januar (1. s. e. H3K)
9.00 Sønderhå (Fromesse)/ 10.30 Ørum
Søndag d. 18. januar (2. s. e. H3K)
9.00 Lodbjerg v. CKH
Søndag d. 25. januar (3. s. e. H3K)
10.30 Stenbjerg
FEBRUAR
Søndag d. 1. februar (septuagesima)
10.30 Hvidbjerg Vesten Aa / 19.00 Nørhå (kyndelmisse)
Søndag d. 8. februar (seksagesima)
9.00 Hørsted v. CKH
Søndag d. 15. februar (fastelavns søndag)
10.30 Lodbjerg/ 14.00 Sønderhå
Søndag d. 22. februar (1. s. i fasten)
10.30 Stenbjerg
KAN EN BLOMST FREMKALDE LÆNGSEL?
Det lyder måske lidt mærkeligt, men ikke desto mindre kan synet af en julerose fremkalde en underlig følelse af længsel hos mig. Julerosen viser sig, når alle andre stauder er gået i vinterhi. Bedst som man har indstillet sig på, at naturen har lukket ned for i år: jorden er dækket af blade, der er i gang med at blive nedbrudt, staudernes stængler ligger dødt hen over hinanden og alt er smattet og trist, ja, lige der i alt det døde og triste – dér blomstrer julerosen!
I al sin lidenhed fortæller dens fine hvide blomster os, at vinterens mørke og kulde ikke skal få bugt med livet og skønheden.
under frosne blade/ snart blomstrer julens rose, skær og hvid.”
Det tyder på, at jeg ikke er den eneste, der bliver så inderligt glad, når jeg ser den blomst!
Måske havde Kaj Munk det lidt på samme måde med anemonen.
I al sin lidenhed fortæller dens fine hvide blomster os, at vinterens mørke og kulde ikke skal få bugt med livet og skønheden
Lisbeth Smedegaard Andersen skriver i en salme: ”Snart suser blæsten koldt langs vej og gade/ snart falder sne, men se! nu er det tid/ da spirer vågner
I sangen Den lille anemone ser han anemonen som en amazone: et lille væsen, som synes svagt, men som nægter at lade sig kue og overvinder omgivelsernes modstand.
Anemonen viser ligesom julerosen livskraft og kan dermed give håb. For når den lille undselige plante kan blomstre i den kolde, mørke jord, så kan vel også vi live op, selv når vi føler os i knæ? Så kan også vi blomstre og bringe glæde til andre, selv når vi mindst tror det.
I disse mørke vintermåneder oplever mange, at energien og humøret falder et par grader. Vi trækker indenfor og ruller gardinerne for. Nogle bliver deprimerede i den mørke tid, hvor solen er nærig med sine stråler. Måske får bekymringer mere plads, når lyset ikke er der? Måske er der nogen eller noget, man savner? Eller måske mærker man simpelthen en længsel indeni sig, som man ikke rigtig ved, hvor kommer fra eller hvorhen, den er rettet?
Savn og længsel er følelser, der kan træde tydeligere frem i disse mørke måneder. I savnet bliver vi smertefuldt bevidste om dem, som vi har mistet; vi mangler dem i stuen, ved bordet og i juletiden. Længslen peger fremad. Imod noget, som er mere diffust og uhåndgribeligt. Vi længes efter lys, glæde, fred og efter noget, der kan give håb.
Når synet af den lille julerose kan fremkalde længsel, er det måske fordi, den fortæller os, at selvom naturen er gået i hi, så er der liv, der spirer frem. Der er et lys, der bryder mørket, noget, der kommer til os eller møder os. Der er noget at håbe på. Det er det, advent handler om.
I salmen af Lisbeth Smedegaard Andersen, lyder det: ”Der er så meget ondt og mørkt hernede/men vi vil tænde adventskransens lys/ og gøre vore hjertekamre rede/ til ham i hvem al jordens håb fornys”.
Advent kommer af det latinske ’Adventus Domini’, som betyder ’Herrens komme’. Vi venter på
Jesus, Guds søn, som skal komme til os. I dag, ligesom dengang på Jesu tid, er der meget, vi kan bekymre os om. Vi kan synes, at nutiden og fremtiden ser sort ud, men kristendommens budskab er, at mørket aldrig skal få magten i verden eller i os. Gud lod sig føde i det lille barn, fordi han ville være tæt på os med sin kærlighed og glæde. Han kom til os, og han kommer til os her og nu i vores liv, hvor kærligheden virker mellem os og han kommer igen ved verdens ende.
For hvert lys, vi tænder i adventskransen, kommer vi tættere på juleaften, hvor vi samles i kirken for at høre om den nat, da tidens hjul med ét stod stille/ og engleskarer sang om fryd og fred/ og alting var igen som Herren ville/ dengang han skabte alt til kærlighed”, som det også lyder i salmen af Lisbeth Smedegaard Andersen.
Med Jesu fødsel fortæller Gud os, at vi aldrig er ladt alene. Lyset vil sejre over mørket. Kærligheden over døden. Det taler lyset og håbet frem i mørket. Både mørket udenfor og indeni os.
Tænk, den lille julerose ved slet ikke, hvilken glæde, der bringer! Den gør bare det, den skal: blomstrer, når de andre er visnede. Helt uvidende om, at synet af den fremkalder en følelse af længsel hos betragteren. En længsel og et håb.
Sognepræst Merete Møller Hedegaard
FORMANDSKLUMME
Her i Sø- og klitpastoratet har vi jo 3 menighedsråd og dermed også 3 formænd. Det har til tider været lidt svært at ”navigere i”. Vi har nu besluttet at styrke samarbejdet ved at holde 3 årlige formandsmøder, smart placeret hver gang umiddelbart før Sognenyt skal udkomme. Her forsøger vi sammen med Merete at koordinere aktiviteterne for den næste periode. Vi er glade for at se, at sognegrænserne ikke længere står så skarpe. Man tager del - også selv om man lige skal køre lidt længere. Det betyder også, at årstids- og særgudstjenester så som advent, hellig tre konger og kyndelmisse måske ikke bliver holdt mere end eet sted. Vi holder også et fælles menighedsrådsmøde om året. Alt sammen til fælles inspiration!
Kirsten Ehlers
VINTERENS GUDSTJENESTER I
ALLEHELGEN
Alle helgens søndag er den søndag, hvor vi i kirken særligt mindes vore døde.
Ved allehelgensgudstjenesten bliver der gennem læsninger, musik, bøn, lystænding og stilhed skabt et særligt rum til at mindes og sørge. Navnene på dem, der er døde siden sidste Allehelgenssøndag, læses op. De pårørende modtager forud for gudstjenesten en invitation til dette.
Dagen falder altid den første søndag i november. I år er det d. 2. november.
Der vil være gudstjenester i tre kirker:
Hvidbjerg Vesten Aa kl. 10.30
Stenbjerg kl. 14.00
Sønderhå kl. 16.00
Familiekoret deltager ved gudstjenesten i Hvidbjerg Vesten Aa.
ADVENT
Lørdagen før første søndag i advent, dvs. d. 29. november, finder det årlige julemarked sted i Svankjær. Julemarkedet afholdes i Sognehuset fra kl. 13.00 til kl. ca. 17.00. Der vil være små salgsboder med kagebord, julepynt og meget andet.
Kl. 14.00 går vi over på den anden side af vejen til familiegudstjeneste med luciaoptog i Hvidbjerg Vesten Aa kirke.
Kl. 15.00 synger vi julen ind, mens juletræet på torvet tændes. Dagen afsluttes med gløgg, kakao og æbleskiver i Sognehuset. Pris. 20 kr.
Alle drenge og piger er meget velkomne i luciaoptoget – uanset alder. Er du interesseret i at deltage i luciaoptoget, så ring eller send en sms til Signe Stüker på tlf.: 27 57 04 99.
Første søndag i advent er der aftengudstjeneste i Stenbjerg kirke kl. 19.00. Efter en kort gudstjeneste spiller Den Store Juleduo ved Signe Stüker, Kristian og Jakob Mogensen skønne julesange, såvel nye som gamle. Aftenen afsluttes med gløgg og æbleskiver i Kirkehuset.
SØ- OG KLITKIRKERNE
KRYBBESPIL
D. 8. december kl. 14.00 er der krybbespil i Sønderhå Kirke ved skoleelever fra Sønderhå friskole.
JULEAFTEN
Kl. 11.00: Gudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Aa
Kl. 14.00: Gudstjeneste i Stenbjerg
Kl. 15.30: Gudstjeneste i Nørhå
JULEDAG
Kl. 10.30: Gudstjeneste i Lodbjerg
2. JULEDAG
Fælles gudstjeneste for hele provstiet i Vestervig Kirke kl. 10.30. Gæsteprædikant er Knud Erik Sørensen, menighedsrådsformand i Visby.
JULESØNDAG
Til gudstjenesten julesøndag holder vi ”vælg en julesalme – gudstjeneste”. Denne søndag er det menigheden, der bestemmer, hvilke salmer, der skal synges. I begyndelsen af gudstjenesten sendes en hat rundt, hvori man lægger sit salmeønske, som så trækkes op og fordeles over gudstjenesten. Så har du en yndlingsjulesalme, som du ikke har fået sunget endnu i år, så har du chancen denne søndag!
NYTÅRSDAG
Gudstjeneste i Hørsted kl. 15.00. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas bobler og kransekage.
HELLIG TRE KONGER
Søndag d. 5. januar kl. 19.00: Aftengudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Aa kirke efterfulgt af kaffebord og fællessang i Sognehuset.
KYNDELMISSE
Søndag d. 1. februar kl. 19.00: Kyndelmissegudstjeneste i Nørhå Kirke. Konfirmanderne deltager ved den stemningsfulde gudstjeneste, som igennem salmer, bøn, læsninger og lystænding. handler om lyset, der skinner i mørket. Efter gudstjenesten er der kaffe og kage i konfirmandstuen, hvor vi synger skønne vintersange fra højskolesangbogen.
FASTELAVN
Søndag d. 15. februar 14.00 holder NørhåSønderhå- Hørsted Menighedsråd i samarbejde med Sønderhå-Hørsted Borgerforening fastelavnsfest. Vi indleder med gudstjeneste i Sønderhå Kirke. Kom MEGET GERNE udklædt!! Efter gudstjenesten går vi ned i kulturcentret og slår katten af tønden. Der er kåring af kattekonge, og kattedronning og for bedste udklædning. Menighedsrådet har bagt boller.
AKTIVITETER
Når I kommer til bagsiden af dette nummer, er der en oversigt over de godt 30 aktiviteter der er i Sø- og Klitkirkerne her i vintermånederne – mange små lys i den mørke tid. Herunder kommer lidt uddybninger af de mange spændende aktiviteter:
SVANKÆR
Tirsdagsklubben i Svankær får d. 4. november besøg af Evan Møller. D. 2. december er der julemiddag / julehygge på Signalmasten i Agger, prisen er 275 kr – og der er tilmelding på tlf. nr: 50 95 27 13.
I det nye år, d. 6. januar, kommer Niels Worm, som oprindeligt stammer fra Gl. Bedsted. I februar kommer Pia og Ton Otto, som stammer fra Schweitz og Holland. De har købt Williams hus, og Ton Otto har været ansat på Moesgård museum.
Derudover er der Hyggeaftner i Sognehuset i Svankjær 2 gange i hver måned.
STENBJERG
Hyggeeftermiddagene i Stenbjerg, som finder sted den anden onsdag i vintermånederne, får i november besøg af bedemand og stenhugger Ole Wensien, og i december er der julehygge.
I det nye år kommer Karsten Thurøe i januar måned. Karsten arbejder i Dansk Røde Kors, men er også formand i de frivilliges støtteforening i Nationalpark Thy: ”Nationalpark Thy Venner”, og sidder som sådan i Nationalparkrådet. Til februar kommer Ole Henriksen, som i mange år sad som økonomichef i Viborg Amt, og til marts kommer keramiker Helle Bovbjerg, som måtte melde forfald i oktober.
I Stenbjerg Kirke er der en gang om måneden Bøn i bevægelse
KIRKEHØJSKOLE
Kirkehøjskolen afholder den sidste højskoleaften i rækken om ”Kilderne til det gode liv - historisk og aktuelt” d. 20. november. Her kommer Jens-Peter Noes Olsen, cand.mag. i religionsvidenskab og filosofi, blandt andet ind på betydningen af sammenhæng og helhed i den menneskelige tilværelse gennem K.E. Løgstrup og Hartmut Rosa.
KORETS STORE FREDSKONCERT
Forestil dig en verden, hvor mennesker lever i fred. Sådan er det jo unægteligt ikke – slet ikke i disse år. Men der er altid en tid til at synge om håb og fred. Torsdag den 18. december inviterer vi til fredskoncert i kirken i Svankjær. Klitsognenes Familiekor synger sange om fred og håb – som altid med en skøn blanding af rytmiske og traditionelle toner, nyt og gammelt, dansk og engelsk. Og så er der selvfølgelig også en masse fællessang. Ingen store paroler, ingen politik – bare go’e melodier og et ønske om fred i verden. Vel mødt til alle, Hvidbjerg Vesten Aa Kirke, torsdag den 18. december klokken 19.30.
På vegne af menighedsrådet, korleder, Kristian
SANGAFTENER I SVANKJÆR 2026
Vi byder hjerteligt velkommen til en ny sæson med sangaftener i konfirmandstuen i Svankjær. Programmet er varieret og spækket med gode oplevelser – der skulle være noget for enhver smag.
Alle aftener ligger mandage fra kl. 19.00 til 21.00. Midtvejs serveres kaffe med brød, og det hele koster 30 kr.
Vi starter året med en helt særlig aften, som vi tror, mange vil være vilde med. Christen Birkebæk, organist på Thyholm, leder en stemningsfuld aften med temaet Inger og Rosalina – sange mellem lys og længsel. Inger er fiskerkonen, Inger Lauritzen, og Rosalina er den elskede karakter fra Benny Andersens viser. Det bliver en finurlig og særegen aften – præcis som Christen Birkebæk selv. Jeg tør godt love, at denne aften bliver en perle blandt vores mange fantastiske sangaftener gennem årene.
To uger senere gæster Peter Haandsbæk Jensen, frimenighedspræst i Thorsted, os. Ud over præstegerningen turnerer Peter som musiker med to orkestre – ét med egne sange og ét med Beatles-musik. Denne aften synger vi vintersange og andet godt fra Højskolesangbogen, og Peter vil også fremføre nogle numre fra sit band POPS. En skøn blanding af tradition og nyt – det bli’r godt!
Mandag den 2. februar får vi besøg af en gammel kending: Kirsten Haaber, som tidligere har været vikarpræst her i sognene. Hun skaber en aften med både lethed og eftertanke – og vi glæder os til gensynet.
De næstfølgende to sangaftener står jeg selv for, sammen med min lillebror Jakob og min datter Nanna. Vi synger og spiller for og tager jer med tilbage til 60’erne og synger de bedste og mest populære danske og udenlandske sange fra årtiet. Vi starter i 1960 og slutter i 1969 – år for år, fordelt over to aftener. Undervejs deler vi
historier, anekdoter og fortællinger om kunstnerne og grupperne bag sangene.
Argh, men det bliver en fest! Kom og syng med på en rejse i tidsmaskinen med de mest fantastiske sange fra 60’erne.
Sæsonens sidste sangaften arrangeres lige som sidste år i samarbejde med Foreningen Norden. Vi dykker ned i den nordiske sangskat – i år med særligt fokus på svenske viser. Dem er der bare mange go’e af. Og det bliver en go’ afslutning på vores sangaftener.
Vel mødt til alle På vegne af menighedsrådet i Klitsognene, Kristian
PROGRAM
Mandag den 5. januar:
Inger og Rosalina
– sange mellem lys og længsel
Christen Birkebæk
Mandag den 19. januar:
Vintersange og andet godt
Peter Haandsbæk Jensen
Mandag den 2. februar:
Hvad håber vi på?
Kirsten Haaber
Mandag den 16. februar:
Tilbage til 60’erne. The very best - volume 1 Nanna, Jakob og Kristian Mogensen
Mandag den 2. marts:
Tilbage til 60’erne. The very best - volume 2
Nanna, Jakob og Kristian Mogensen
Mandag den 16. marts:
Svenske viser
Foreningen Norden
NYT FRA GRAVERNE
STENBJERG KIRKEGÅRD
I sommermånederne havde vi kirkegårdscafe på Stenbjerg Kirkegård – i læ på østsiden af kapellet. Den var rigtig godt besøgt, og vi var heldige med vejret, så det vil vi gentage til næste sommer.
Som graver på kirkegården vil man jo gerne, at kirkegården tager sig pænt ud, og det arbejder vi på dagligt. Men naturen, og især dyrene, har det lidt modsat. Vi har åbenbart et tilbagevendende problem i sensommeren/efteråret hvert år, hvor der er dyr som massakrerer vore græsplæner. Vi tænker, at det er nogen, som vil have larverne i græsset, f.eks. grævling, mår, fugle eller ræve. Der er flere private haver i Stenbjerg, der har det samme problem – mon der er nogle, der har set hvilket dyr, det er, der mæsker sig i larver?
Det ser rigtig træls ud, som I kan se på billederne, og det giver også ekstra arbejde til os. Vi arbejder på, om vi kan gøre noget ved problemet.
I foråret klippede vi alle urnehækkene helt ned, da de var blevet alt for store, som der siges ”det skal være skidt før det bliver godt” og som det ser ud nu, er vi tilfredse med resultatet. De kommer fint igen, og der sættes ny forkant i vinter.
Hvis I går en tur og ser på grandækningen her i vinter, vil I nok se, at det er lidt anderledes end de andre år. Det skyldes, at vi den 20. oktober har besøg af en flok gravere og gravermedhjælpere til grandækningskursus her på kirkegården, og vi har alle forskellige måde at lægge gran på, det er skønt med lidt afveksling.
Mange efterårshilsner fra Lone
KØREPLAN OVER GUDSTJENESTENS FORLØB
og introduktion til fromesse
Hvornår rejser man sig i kirken? Hvad svarer man, når præsten indleder gudstjenesten med at sige Herren være med jer? Hvordan forgår altergangen? Hvordan foregår en fromesse?
Det, og sikkert også flere ting, kan man være i tvivl om, når man går i kirke.
Med henblik på, at alle skal føle sig hjemme i gudstjenestens forløb, har gudstjenesteudvalget udarbejdet en lille folder, som man kan følge med i undervejs. Folderen kommer til at ligge i kirkerne.
Gudstjenesteudvalget består – for nuværende - af én repræsentant fra hvert menighedsråd og præsten.
I processen med at lave folderen, har vi ønsket at ensrette gudstjenesterne i de syv kirker. Det er ikke
- Korsvaret efter præstens indledende hilsen: Herren være med jer. Hvor der før – i nogle kirker – blev svaret: Og med din Ånd, svares nu i alle kirker: Og Herren være med dig.
- I nadverindledningen er der hidtil – i nogle kirker – kun blevet sunget første vers af salmen: O, du Guds lam. Nu er det besluttet, at vi synger alle tre vers af salmen hver gang i alle kirker. Salmeteksten vil fremgå af folderen og kan ellers findes i salmebogen som nr. 439.
Desuden har vi i menighedsrådene besluttet, at vi, fra januar, ved nogle af gudstjenesterne kl. 9.00, vil forsøge at afholde en forkortet gudstjeneste, en fromesse. Ved fromessen er der kun fire salmer, to læsninger og ingen altergang. De gudstjenester, som er
Væggene i stuerne er tæt behængt
KESSES BILLEDER
”De billeder kan jeg ikke undvære! Hvis jeg ikke havde dem, kunne jeg ikke bo her”
Sådan siger Kesse, da jeg besøger ham en eftermiddag i september, mens han betragter de mange billeder i stuen. Niels Christian Mikkelsen fylder 93 år d. 29. oktober, bor på Stenbjerg Kirkevej og er den ældste borger i byen. Han bor i barndomshjemmet, som han kun forlod de 18 måneder, han aftjente værnepligt i Varde i 1953-54. Kesse har aldrig været gift eller fået børn, men har passet først sin gamle mor og siden sin storebror i det lille hjem. Han har ernæret sig som fisker, og fortæller at der her i foråret var 125 års jubilæum i fiskeriforeningen, ”- men jeg er den eneste tilbage…”
Væggene i stuerne er tæt behængt. Platter, fotografier, tegninger og malerier konkurrerer med Kesses 25 ure om pladsen. Til hvert billede knytter der sig livshistorier, og Kesse kan huske og fortælle dem alle. Om moren, som blev 88, de tre søskende, der alle er døde, faren, der under 1. verdenskrig var udstationeret på Middelgrundsfortet og som han mistede til tuberkulosen i sin tidlige barndom, - arbejdskammeraterne, naboerne, vennerne, fætrene, kusinerne, nevøerne og niecerne.
Egnen blev i Kesses barndom ofte besøgt af kunstnere, der blev optaget af stedet, menneskene og naturen. Udenfor Kesses køkkenvinduer er en lille bakke.
”Den kaldte vi Vagns bakke. Vagn var en kunstmaler, der tit kom kørende på motorcykel fra Randers. Han parkerede henne ved kirken og satte sig op på bakken for at tegne. Men han ville ikke rigtig snak-
Ronald, Egon og Kesse
Kesse og hans tre ældre søskende
ke med os børn, når vi kom hen og spurgte, hvad han tegnede. Det var anderledes med Kalda Lassen. Vi børn kom meget henne hos Kalda Lassen. Oo, hun var så gjev. Hun boede her hver sommer, og hun havde altid gaver med til os børn. Vi fik 35 øre i timen for at stå model til hendes billeder. Mor stod også model. Hun fik 50 øre i timen.”
Kesse har en kopi af et af Kalda Lassens billeder hængende på væggen. Billedet forestiller Ronald med pisken, Egon med flitsbuen og Kesse med bøssen.
Billedet er af den tyske kunstner Käte Lassen (1880-1956). (Kesse kalder hende Kalda) Hun var en stor fortolker af fiskerbefolkningens liv, følelser og styrke. Henimod slutningen af sit virke begyndte Käte Lassen at arbejde med kirkekunst, og hendes sidste store værk blev syv meget store mosaikvinduer i Sankt Marie Kirke i Flensborg.
Marie (Kesse’ mor) og Käte Lassen
Hun og Kesses mor udviklede et venskab gennem de år, Käte Lassen tilbragte i Thy. Først i Klitmøller, senere i Vorupør, hvor Marie, Kesses mor, var født og voksede op. Kesse fortæller, at da Marie i 1923 flyttede til Stenbjerg Kirkevej, flyttede Käte med og boede i den ene stue, som hun gennem otte år lejede i sommermånederne for 15 kr/md. Senere byggede hun et sommerhus på Stenbjerg Kirkevej 94, hvor museet for Thy og Vester Hanherred i dag har indrettet en mindestue for hende og andre af egnens kunstnere.
Kesse er altid god for en historie og har stadig meget at fortælle. På lokalhistorisk arkivs hjemmeside arkivthy.dk/stenbjerghistorier kan man høre et interview med Kesse fra 2017, hvor han fortæller på uforfalsket stenbjergdialekt.
Børn og voksne fra Stenbjerg holder til omkring Käte Lassens sommerhus. Kesse er nr. to fra højre.
DÅBSRITUALET TIL GENNEMSYN
Den opmærksomme kirkegænger har måske bemærket, at der til nogle af barnedåbene siden maj måned har sneget sig andre formuleringer ind i dåbsritualet?
Det skyldes, at præsterne i Danmark frem til nytår 2025 er blevet opfordret til at afprøve nogle alternative modeller af dåbsritualet.
En rapport udarbejdet af et fagudvalg under biskopperne fra 2019 havde nemlig vist, at der blandt nogle præster var et ønske om et fornyet dåbsritual.
På baggrund af rapporten nedsatte Kirkeministeriet i foråret 2023 en dåbskommission på opfordring fra biskopperne.
Det ritual, som vi bruger nu, blev sidst set efter i sømmene i 1992. Kommissionens opgave er at undersøge, om der er behov for at forny dåbsritualet.
Dåbsritualet er et af de oftest benyttede ritualer i folkekirken, derfor er der rigtig mange, som i lø-
bet af et år deltager ved en dåb. Det betyder, at dåbsritualet skal være slidstærkt, genkendeligt og kunne tale til alle.
Kommissionens midtvejsrapport har forslag til ændringer og tre modeller, som skal afprøves i sognene og i en bred offentlig høring. Modellerne tilbyder alternative bønner og læsninger. Strukturen er den samme, og derfor vil ritualet stadig virke velkendt.
Ved menighedsrådsmøderne er modellerne blevet præsenteret, og jeg har menighedsrådenes opbakning til at afprøve en af modellerne i forsøgsperioden.
Dette betyder, at jeg og dåbsfamilierne gennemgår ritualet ekstra grundigt til dåbssamtalen. Vi kigger på de alternative bønner og læsninger, og taler om, hvilke forskelle, der er.
Her er et eksempel på et af kommissionens forslag til, hvordan den bøn, som bedes umiddelbart efter lovprisningen, kunne lyde:
DEN BØN, VI KENDER:
Lad os alle bede!
Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.
Vi beder dig:
Tag i nåde mod dette barn (disse børn), som vi bærer frem for dit åsyn.
Indlem det (dem) i din menighed, og bevar det (dem) i dit samfund både her og hisset! Amen.
Det er selvfølgelig op til forældrene, om de ønsker en af modellerne afprøvet til deres barns dåb. Flere forældre er positive overfor de nye forslag, andre foretrækker det ”gamle” ritual.
Hvis man er interesseret i at sætte sig yderligere ind i de tre modeller, kan man læse mere her: Dåben til gennemgang | Folkekirken.dk
FORSLAG TIL NY BØN:
Lad os alle bede!
Gud, vor Far, himlens og jordens skaber, tak for livet og for dåben, der giver os liv på ny.
Vi beder dig: gør dåbsvandet til en kilde fuld af nåde, og lad din Helligånd føre os til fællesskab med dig og med hinanden, for overladt til os selv kan vi ikke leve.
Lad korsets tegn styrke os i troen på, at du er med os i liv og død og at intet kan skille os fra den kærlighed, som du viser os i din søn, Jesus Kristus. Amen
Her er det også muligt at give sin egen mening til kende.
Forsøgsperioden er frem til nytår.
Efter høringsperioden skal kommissionen vurdere, hvordan ét samlet dåbsritual for folkekirken evt. skal se ud fremadrettet.
Merete
MARTIN LUTHER
Martin Luther studerede på universitet i Erfurt, bl.a. jura, så han kunne overtage faderens virksomhed. Den 2. juni 1505 var han, fanget i et voldsomt uvejr, bange for at dø og lovede Gud, at hvis han overlevede, ville han blive munk. Meget imod faderens ønske blev han optaget i Augustinerklosteret i Erfurt og blev præsteviet i 1507.
Han var hele tiden utilfreds med sit eget åndelige arbejde, og på en rejse til Rom (49 dage til fods) bliver han skuffet over byen og begynder at få kritiske tanker om kirkens budskab – ikke Bibelens.
Afladsbrevene, der skulle lindre opholdet i skærsilden, den overdrevne brug af relikvier, pavens og biskoppernes magt i hierarkiet, frelse ved gode gerninger. Han ville sætte Bibelen i centrum og tydeliggøre, at vi alle er lige vor Vorherre og Kristus er givet til os.
I dette og de næste par numre af Sognenyt vil der komme artikler om tre af teologiens ’tunge drenge’, Martin Luther (14831546), N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Søren Kierkegaard (1813-1855), der har haft betydning for den danske folkekirke.
Artiklerne er skrevet af Knud Schreiber, som i flere år har deltaget i teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift, deltaget i rejsen
”I Luthers fodspor” i 2022 og sidder i bestyrelsen for Kirkehøjskolen i Sydthy Provsti.
”Enhver døbt er præst, biskop og pave”
”Sola scriptura” - Skriften alene. ”Fortolkning af af skriften må ikke lægges højere end skriften”
Det resulterede i de 95 teser, han slog op på slotskirkedøren i Wittenberg, og de blev hurtigt spredt over store dele af Tyskland og skabte et vældigt røre. Hans oversættelse af Bibelen til tysk gjorde skriften tilgængelig for almindelige mennesker og lagde grunden til en ny form for kristendom, hvor personlig tro og forståelse blev vigtigere end kirkens ritualer og hierarki.
Truslen mod den katolske kirkes autoritet blev debatteret og udfordret, så der blev indledt en kætterproces mod Luther og hans tilhængere, og de blev lyst i band 3. januar 1521. Luther skulle udleveres, så han kunne blive henrettet som kætter og hans bøger skulle brændes. Der var efterhånden i offentligheden et sandt Rom-had med udgivelsen af antiromersk litteratur, flyveskrifter og satiriske træsnit.
Luther blev, under løfte om frit lejde, indkaldt til forhør i rigsdagen i Worms i april 1521. Han opretholdt sin opfattelse af klare grunde, for både paver og koncilier kunne fejle. Luthers samvittighed var ”fanget i Guds ord”, og den kunne han ikke modsætte sig.
Philipp Melanchthon (1497-1560) var med til at udforme en lutherske teologi i overskuelig form, og han fremlagde på rigsdagen i Augsburg i 1530 den ”lutherske” erklæring (”Confessio Augusta”), der siden fik kirkeretlig gyldighed og udgør i øvrigt stadig et af de forpligtende skrifter for den danske folkekirke.
En af mange forskelle på den katolske og den evangeliske kirke er antallet af sakramenter, Hvor man som katolik bekender sig til syv (dåb, firmelse, nadver, bod, præstevielse, ægteskab og sidste olie), har vi kun dåben og nadveren.
Den danske konge Christian III, som havde været tilstede ved rigsdagen i Worms, blev en varm tilhænger af Luther og spillede en afgørende rolle i at indførelsen af reformationen i Danmark i 1536.
Det betød, at kongen blev kirkens overhoved, og den danske kirke blev statskirke. Klostrene blev nedlagt og deres ejendom overgik til kronen.
Præsterne skulle prædike på dansk, og Bibelen blev oversat til dansk.
Luthers idé om at troen er personlig og ikke afhænger af præsters eller pavens mellemkomst, har haft stor betydning for danskernes forhold til religion. Den danske kirke er præget af en vis nøgternhed og en stærk tradition for individuel trosfrihed.
Hans betydning rækker langt ud over teologiens verden og har formet dansk kultur, sprog og samfundsforståelse i mere end 500 år.
Knud Schreiber
OPFORDRING FRA
SOGNENYTS REDAKTIONSGRUPPE
Har du en god historie, eller emner, du gerne vil have behandlet i sognenyt, så tag fat i en af dem der sidder i redaktionen: Kirsten Ehlers, Anne Mette Ulf, Peter Ubbesen (afgående), Knud Schreiber, Else Bisgaard, Merete Møller Hedegaard eller send materialet direkte til Mette Gadegaard: gadegaard.mette@gmail.com
FORLÆGGER DU DIT SOGNENYT?
Så husk, at du altid kan finde en digital udgave på sø og klitkirkernes hjemmeside: www.søogklitkirkerne.dk
Under ”Kontakt” – ”Menighedsråd” – ”Referater” kan du også læse referaterne fra menighedsrådsmøderne.
Kirkernes tekstiler
Vi har nu haft omtaler af alle sø- og klitkirkerne i Sognenyt og vil i de kommende numre fortælle lidt mere indgående om nogle af de tekstiler, der er i kirkerne.
Der findes mange former for kirketekstiler, men fælles for dem er, at de har en funktion og bærer på en symbolsk betydning. Ofte er de skabt af kvinder i sognet, nogle gange i fællesskab andre gange af enkeltpersoner. I dette nummer handler det om den messehagel, Hvidbjerg Vesten Aa kirke fik foræret sidste år i november af Susanne Backer. Hun er uddannet tekstildesigner fra Skolen for Brugskunst i 1984 og lavede messehagelen til en konkurrence i 1986, hvor den fik en 4. plads.
”Til Guds ære….” Det nævner Susanne flere gange i vores samtale om den messehagel, hun har designet, og som Merete skal bære til adventsgudstjenesterne i november og december. Den messehagel vi taler
om, er lilla. Lilla bruges i kirken blandt andet i adventstiden, hvor vi forbereder os til festen, den symboliserer ånd, alvor og anger. Da jeg spørger Susanne om, hvorfor lige den er lilla, fortæller hun, at hun har lavet rigtig mange garn- og farveprøver, og hun endte med denne lilla i denne hørkvalitet, fordi farven var smuk og hørgarnet havde en fin glans.
Sådan har det været med alle de valg, hun har truffet: silketråd og guldtråd i korset på bagsiden, shantungsilke som inderfor og den krævende vævemetode: diasper. ”Man skal ikke spare sig, hverken i materiale eller i indsats”.
Da jeg spørger ind til vævningen, fortæller Susanne, at der er en slags dobbeltvævning, som får den lilla farve til at changere i fine nuancer og som giver mulighed for skarpe kanter i mønsteret. Det vævning på et højt teknisk niveau. ”Jeg vævede ofte 11 timer i træk, for at få det ensartet, man kan ikke væve lidt her og lidt der. Så kan der opstå fejl og det hele skal trævles op”. Igen nævner Susanne, at man ikke skal lade sig nøje og at man skal gøre sig umage, og det nærmest blev meditativt med de mange times vævning.
Motivet på bagsiden af messehagelen har Susanne fundet inspiration til i sagnet om Skt. Jørgen. Hun fortæller således i det gavebrev, som fulgte med
November 2024
Rødlilla og blålilla hørtråde, hvid silke med guldtråd.
messehaglen: ”den berømte ridder kom en dag forbi en prinsesse, som ventede på, at en ondsindet drage skulle komme og æde hende. Prinsessen var blevet givet som offer til dragen, for at beskytte den by hun kom fra, for dragen. Men Skt Jørgen red uforfærdet mod dragen og dræbte den, og reddede prinsessens liv. Kongen blev så glad, at han tilbød Skt Jørgen lige hvad han måtte ønske. Men Skt. Jørgen afslog at modtage nogen belønning for sin indsats, for han tjente den kristne gud.
I messehaglen har jeg tolket Skt. Jørgen sagnet ret enkelt; der findes et mørke (dragen/repræsenteret ved den mørke nederste trekant). Men vi behøver ikke (som prinsessen) at sidde at vente på at mørket kommer og tager os. For vi kan vælge at gå imod mørket (som Skt Jørgen/repræsenteret ved den lysere øverste trekant) og give os selv til lyset/to hvide skrå linjer) og glæden (den kristne Gud/guldkorset).”
Den inspiration hænger også så fint sammen med denne tolkning af adventstidens lilla: den indeholder både mørke (den blå) og lys (den røde) - vi er i mørket men på vej mod lyset.
Susanne og hendes mand har et hus i Svankjær, men er bosiddende i Århus. Tilfældigt kørte de i 2019 igennem Thy, på vej hjem fra Norge, hvor han kommer fra. De blev begge begejstrede for klitheden, som med fraværet af intensivt landbrug mindede meget om den norske natur. I deres liv i Svankær har de oplevet en befolkning, der ikke hengiver sig til mørket, men hvor der er et lys, ånd og liv.
Og på den måde hænger det hele sammen – sagnet om Skt. Jørgen – den lilla farve – den kommende adventstid og messehagelen.
Mette Gadegaard Bagsiden af messehagelen
KIRKEBIL
Kirkebilkørslen varetages af Hurup Taxi. Kirkebilen må gerne bruges af kirkegængere bosat i den gamle Sydthy Kommune til alle gudstjenester og kirkelige arrangementer (foredrag, sangaftner, tirsdagsklub, kirkefrokost….). Kirkebil til søndagsgudstjenesterne bestilles senest lørdag kl. 21.00 eller søndag mellem kl. 08.00 og 08.30. Kirkebilen bestilles på tlf. 97 95 12 73.
THY-ORD
Maleren Jens Søndergaard (1895 - 1957) er mest kendt for sine kraftfulde og stærkt farvemættede billeder af mennesker, landskaber og havet. Han legede med farver, former, linjer og fik sit helt eget udtryk, som fornyede dansk malerkunst. Han boede i København. Ved Bovbjerg og Stenbjerg havde han sine sommerhuse.
Helt herude ved klodens udkant lyttede han til havet, tænkte over evigheden og alt det, vi ikke helt forstår:
Kender du havets stille melodi, eller dens djævelsk dumpe brølen, Kender du havet i stille og storm, det er evigheden.
Kender du natten mørk og tung eller lysende mod maanen, stille ensomhed, ligge og lytte til den, det er evigheden.
En nærmest religiøs fornemmelse udtrykkes i teksten om det som ikke ses, men som er alle steder til stede:
Luft fyldt af lyde, af intet som ses, men er alle steder til stede.
Aa, skønhed se, du ikke seende se ind i intet, som ses: hør hvor luften syngerad sorgfuld længsel, af lydløs graad.
O, dagklare drøm om skønhed
Else Bisgaard
(kilde: Henry Bailum: “Jens Søndergaard og hans venner” forlaget Aros 1962)
Jens Søndergaard: Mennesker ved havet. Tilhører Museum Thy Bringes med tilladelse fra Jens Søndergaard og hustrus Mindelegat.
