NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA
GUDSTJENESTER
Alle gudstjenester er ved Merete Møller Hedegaard, hvis ikke andet nævnes. LTH = Lisbeth Thomsen
MARTS
Søndag 3. marts (3. s. i fasten)
9.00 Hvidbjerg Vesten Å / 10.30 Hørsted
Søndag 10. marts (Midfaste)
9.00 Ørum/ 10.30 Stenbjerg
Søndag 17. marts (Mariæ Bebudelses dag)
14.00 Sønderhå v. LTH
Søndag 24. marts (Palmesøndag)
10.30 Lodbjerg/ 14.00 Nørhå
Torsdag 28. marts (skærtorsdag)
19.00 Stenbjerg
Fredag 29. marts (langfredag)
10.30 Hvidbjerg Vesten Å
Søndag 31. marts (påskedag)
9.00 Hørsted/ 10.30 Lodbjerg
APRIL
Mandag 1. april (2. påskedag)
10.30 Nørhå
Søndag 7. april (1. s. e. påske)
10.30 Hvidbjerg Vesten Å
Søndag 14. april (2. s. e. påske)
Der henvises til 10.30 Snedsted
Søndag 21. april (3. s. e. påske)
10.30 Ørum (konfirmation)/ 19.00 Stenbjerg
Søndag 28. april (4. s. e. påske)
10.30 Nørhå (konfirmation)
MAJ
Søndag 5. maj (5. s. e. påske)
10.30 Nørhå (konfirmation)
Torsdag 9. maj (Kristi Himmelfart)
19.00 Lodbjerg v. LTH
Søndag 12. maj (6. s. e. påske)
9.00 Stenbjerg v. LTH
Søndag 19. maj (pinse)
7.00 Hvidbjerg Vesten Å/ 10.30 Sønderhå
Mandag 20. maj (2. pinsedag)
10.30 Fælles provstigudstjeneste Ashøje
Søndag 26. maj (Trinitatis søndag)
10.30 Ørum
JUNI
Søndag 2. juni (1. s. e. trin.)
9.00 Stenbjerg / 10.30 Lodbjerg
Søndag 9. juni (2. s. e. trin.)
9.00 Ørum / 10.30 Nørhå
Søndag 16. juni (3. s. e. trin.)
9.00 Hørsted/ 10.30 Hvidbjerg Vesten Å
Søndag 23. juni (4. s. e. trin.)
10.30 Stenbjerg
Søndag 30. juni (5. s. e. trin.)
9.00 Lodbjerg v. LTH
EN VINTERGÆK
SOM FOSTERGAVE
Denne vinter har været gavmild med hensyn til smukke naturoplevelser.
På en tur i skoven en frostklar dag, hvor rimfrosten dækker grene og græs, og solen finder vej ind gennem grenene, har der været en glimten overalt som fra diamanter - og da kommer strofen »en nåde uden mål« fra »Nu rinder solen op ad østerlide« til én.
Det er da en nådegave uden mål at få lov at opleve Guds rige skaberværk på en ellers helt almindelig tirsdag eftermiddag! Jeg kan ikke lade være med at udtrykke et TAK hver gang, naturen giver mig disse gaver.
Så er man ved at dø af skræk over vinterens mørke og lange dage, kunne man følge opfordringen om at plante vintergækker i sin have!
Grotrian er kendt for sit unikke billedsprog. Det er ikke altid, man helt kan følge ham, men måske skal man bare lige »massere« ordene lidt for at få meningen frem.
Dens komme vidner om, at vinteren er på retur, og at lyset er på vej tilbage.
Guds nåde har umådeligt mange ansigter.
I en af de nyere salmer af Simon Grotrian synger vi »Guds nåde er en vintergæk, den er din fostergave, og er du ved at dø af skræk, så plant den i din have«.
Uanset hvor smuk vinteren kan være, så kommer vi ikke uden om, at dagene er korte, og mørket kan gøre os triste og energiforladte. Når vi har kæmpet os gennem januar, kan februar ikke gå hurtigt nok: kom nu forår og lun os med dine varme stråler!
Årets første vintergæk, som finder vej gennem sneen og den mørke, kolde jord, er derfor en nådegave! Dens komme vidner om, at vinteren er på retur, og at lyset er på vej tilbage. Sådan en lille forårsbebuder ved slet ikke, hvor meget glæde, den kan bringe!
Sådan kan det også være med tanken om at skifte fag fra jordemoder til præst, som jeg har gjort. En typisk reaktion er overraskelse: »Hold da op, det er da lige fra den ene yderlighed til den anden!« Men efter lidt eftertanke er de to fag slet ikke så langt fra hinanden endda; I begge fag støder man på samtaler om liv, nogle gange livet på spidsen, om eksistens, kærlighed, livsomvæltninger og meget mere.
Måske derfor virker det i en jordemoders ører helt naturligt at bruge ord fra jordemoderfaget til at beskrive Guds nåde og kærlighed, som Simon Grotrian gør det.
»Fostergave« er et af disse ord, som vi støder på i salmen om vintergækken.
Ordet »foster« kender vi som benævnelsen for det ufødte barn, men selve ordet fostergave har Simon Grotrian selv opfundet. Vi kan ikke spørge ham, hvad han mente med det, for han døde i 2019, men det står én frit for at smage på ordet og se, hvilken mening, det kan rumme.
Det er nærliggende at tænke, at han med fostergave forestiller sig, at Guds nåde også gælder for det
lille barn som en gave, det modtager allerede i fostertilstanden.
Dermed rammer han meget godt, hvad der menes med udtrykket Guds nåde. Ordet nåde kommer af det græske gratia, som betyder gratis. Nåden er altid gratis og er altid givet på forhånd. Guds nåde er et udtryk for hans kærlighed, som han giver betingelsesløst til alle mennesker. Derfor siger man, at nåden skænkes os ufortjent.
Det lille foster kan jo vitterligt ikke gøre andet end at tage imod, og derfor er fostergave et fint og beskrivende ord for det, som er givet os fra den allerførste begyndelse som et menneskevilkår.
Det er bestemt muligt, at Grotrian har været inspireret af Salme 139 i Det Gamle Testamente,
hvor det lyder: »Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet før en eneste af dem var kommet.«
Danmark har en unik salmeskat bestående af såvel gamle som nye salmer, og mange af dem indeholder et væld af symboler, allusioner, henvisninger og dobbelttydninger, som gør, at de til stadighed kan overraske og afføde nye lag og betydninger.
Andre jordemoderfaglige udtryk, som har sneget sig ind i Grotrians salme, er ord som ammesø og smertens briller, som det fremgår nedenfor, hvor vers 2 og 3 er gengivet. Der er ikke plads til at vie en fortolkning af de ord plads her, men jeg vil hermed opfordre til, at man sammen og hver for sig fortsætter »ordmassagen«:
Guds rige er en ammesø/ der spejler himlens fugle Guds rige er en englekø/ om denne skøre kugle og flere end du selv/ har grædt i dette skælv så sluk din nattesorg/ i hytte og i borg lad håbene massere.
Guds øje er en tordensol/ der skinner for at gavne Guds øje er en samlepol/ for døbefontens navne med smertens briller ser/ du englene, der ler så tænd dit morgensmil/ og glem den skarpe pil/ der mangler noget mere.
Sognepræst Merete Møller Hedegaard
TIRSDAGSKLUB PROGRAM
Tirsdag den 5. marts får vi besøg af Vibeke Aarkrog og Peter Ubbesen fra Lodbjerg.
Tirsdag den 2. april kommer Henrik Eriksen fra Bedsted og fortæller.
Tirsdag den 7. maj får vi besøg af Hanne Madsen fra Ørum.
Tirsdag den 4. juni står der sogneudflugt på programmet. Vi starter med kaffe i sognehuset kl. 9.00. Derefter bliver vi hentet af bussen, som kører os til Thisted Miniby, hvor vi får en rundvisning, efter ca. 1 time kører vi til
Skovsgård Hotel, hvor vi spiser middagsmad. Efter vi forhåbentlig er blevet mætte, kører vi til Børglum Kloster, hvor der venter os nogle gode oplevelser. Godt mætte af indtryk kører vi hjemad igen, og forventer at være hjemme ca. kl. 18.00 -18.30. Vi kender ikke helt prisen for udflugten endnu.
Desuden er der Spille-hyggeaftner i Sognehuset tirsdag den 12. og 26. marts kl. 19.00 - 21.30.
Tirsdagsklubben holder sommerferie til september.
Sognenes kirker
SØNDERHÅ KIRKE
Sønderhå Kirke ligger højt med vid udsigt og fald til alle sider.
Kor og skib er bygget af granitkvadre i romansk tid omkring 1100-tallet og med sengotisk tårn fra omkring 1500. Man er i tvivl om, hvorvidt der har været et tårn tidligere, for det er ligesom bygget af en blanding af genbrugskvadre og munkesten.
Kirken har et par særpræg i forhold til mange andre samtidige nemlig et cirkelrundt »spedalskhedsvindue« (godt nok blændet!) på sydsiden. Ligeledes kan man på sydsiden se en kvadersten med tydelig skaktavlemønster (vistnok den eneste danske kirke med hele 4 af den slags sten rundt om på kirken) Her vides det heller ikke præcis, hvad dette stenhugningsarbejde har tjent til. Måske som et bomærke for stenhuggeren, en form for primitiv regnetavle eller måske datidens »brætspil«. Der har tidligere været en indgang på sydsiden, som nu er tilmuret og våbenhuset på nordsiden er først bygget til i 1800-tallet.
Hvis vi går indenfor, finder vi en lutheransk altertavle fra 1589, malet af Jens Jensen Thrane i 1708. Det er for øvrigt samme maler, der har malet altertavlen i Nørhå Kirke med næsten samme motiv.
Motivet er den sidste nadver og på sidefløjene ser man henholdsvis korsfæstelsen og opstandelsen. Døbefonten er romansk af »thybotype« (det vil nok sige ikke så mange falbelader her…) men dåbsfadet er sydtysk med det habsburgske våben og frise med hjort og hund.
Prædikestolen er samtidig med altertavlen og har indskriften: »i 1589 der denne prædikestol indsat. 1711 er denne prædikestol stafferet«. Stafferingen er udført af Thøger Thrane - senere renoveret i flere omgange. Kirkeskibet, »Madsbøls Minde« er udført af skibsfører Bertel Clausen Jensen. Det er skænket til kirken af enkefru Rosalia Madsbøl og ophængt i 1926.
Stolestaderne/kirkebænkene er holdt i brunlige nuancer. Der er længe næret ønske om at få ændret på farvesætningen i kirken, da det fremstår temmelig mørkt - og altså også noget slidt. Det har vist sig at blive en meget lang proces. Vi har for tiden ret store problemer med indtrængende fugt i murværket (i lighed med mange andre middelalderkirker). Derfor står vi overfor en større renovering af murværket nogle steder, og først derefter vil vi kunne gøre os forhåbninger om at få malet træværket indvendig. Men det er nu engang vores kirke - så vi venter bare.
Kirsten Ehlers
KLITKORETS FORÅRSKONCERT
Tirsdag aften den 7. maj afholder Klitsognenes Familiekor deres traditionsrige forårskoncert. Som sædvanligt vil koret synge en bred vifte af dejlige sange og salmer. Både smukke ballader, glade rytmiske numre og flotte forårssange. Der vil også være dejlig forårsfællessang for både kor og publikum.
Vel mødt til alle, tirsdag den 7. maj kl. 19.30 i kirken i Svankjær.
SOGNEAFTEN
I NØRHÅ
Onsdag den 13. marts kl. 19.00 får vi besøg af Ruth Folmersen, som er sognepræst i Hurup, Helligsø og Gettrup og sammen med Else Bjerg står for sorggrupperne i Sydthy Provsti. Med inddragelse af eksempler fra litteraturen vil Ruth fortælle om: »Hvad der giver mig håb«. Hun vil ligeledes komme ind på, hvordan vi møder mennesker i sorg.
Det foregår i konfirmandstuen ved præsteboligen i Nørhå: Morten Nielsens Vej 9. Der er selvfølgelig også kaffe og kage.
Vel mødt til en hyggelig og inspirerende aften!
KONFIRMANDER
2024
21. april Ørum: Frida Gisselbæk Lauritsen
27. april Lodbjerg: Lærke Løvås Larsen
28. april Nørhå: Marcus Johannesen Ewers
5. maj Nørhå: Sille Hegnhøj Mortensen
Natascha Nygaard Josefsen
Anna Harbo Ahm
Johanne Frandsine Nielsen
Charbel Mikkel Cherrou
Stephanie Ambæk
11. maj Nørhå
Sune Bekhøj Jensen
THY-ORD
Nationalpark Thy I
Græsset grønnes ved den mørke jord, snart det dækker helt den hårde sten
Sjælen vokser af de enkle ord til en tone som er himmelsk ren.
Bækken løber i bestandig fred bort langs bredden til en evig mark.
Sjælen flyder ufortøjret med fri fra spejlinger i tankens ark.
Livet gror i denne verdens sted, hvor alt spirer, springer frodigt ud.
Grønne træers blade hænger ved som tro skygger for den nære Gud.
Peter Graaarup Westergaard stammer fra Thy. Han er født i 1975 på gården Øster Skaarup ved Nors. Han er gymnasielærer og litteraturanmelder. Men han skriver også digte og har udgivet en digtsamling »Nordvest Thydigte« fra 2017.
Nationalpark Thy II
Her står jeg så i Nationalpark Thy og venter på den frelsende Gud. Jeg kan måske ane ham ude i horisonten, men han er stadig for langt væk til at jeg kan bestemme, om han bevæger sig hen imod mig, eller om han langsomt er ved at forsvinde ud af mit syns rækkevidde.
I digtene »Nationalpark Thy I« og »Nationalpark Thy II« bevæger han sig ud i naturen, som den kan opleves og fornemmes netop i Nationalparken. Men de to korte digte handler om andet og mere end naturen i sig selv. Ordene »sjæl«, »evig« og »Gud« vidner om, at digtenes jeg netop alene og ude i nationalparkens frodige natur kan lade tankerne og sjælen vandre, »flyde ufortøjret«. Herude kan man grunde over, hvad Gud er - og hvor!
Nationalparkens natur er storladen og efterlader os eftertænksomme, når vi bevæger os alene derud. I digtene bliver naturen arena for det store, eksistentielle spørgsmål om guds eksistens og hvad Gud betyder for et menneske. Det er ikke tilfældigt, at de to digte i bogudgivelsen er flankeret af J.P. Jacobsens ord: Det var det store triste, at en sjæl altid er ene.
Digtene er hentet fra Peter Graarup Westergaard: Nordvest Thydigte, udgivet på forlaget Legimus, 2017.
Else Bisgaard
FORÅRETS GUDSTJENESTER
I
SØ- OG KLITPASTORATET
Hver eneste søndag fejres der mindst én gudstjeneste i pastoratet. Tidspunkt og sted for gudstjenester findes på forsiden af dette blad og kan også findes på hjemmesiden: søogklitkirkerne.dk
I det følgende omtales de gudstjenester, som på en eller anden måde adskiller sig fra en almindelig højmesse:
Palmesøndag i Nørhå: Minikonfirmanderne fra Sønderhå Friskole og Snedsted Skole deltager i gudstjenesten, som markerer afslutningen for deres minikonfirmandforløb.
Skærtorsdag: Aftengudstjeneste i Stenbjerg.
Langfredag: Stemningsfuld, liturgisk gudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Å. Der er ingen prædiken, men tekstlæsninger, bønner, sang og musik
2. påskedag fejrer vi efter gudstjenesten kirkesanger Jens Højbjergs 25-års jubilæum som kirkesanger i Sønderhå Kirke med frokost i konfirmandstuen.
14. april er der ingen gudstjeneste i pastoratet, da præsten, de tre menighedsråd og de 7 sognes betjening er på fælles udflugt. Derfor henvises til gudstjeneste i Snedsted kl. 10.30. OBS: gudstjenesterne i Snedsted foregår pt. i Sognegården, da kirken er lukket.
21. og 28. april står der konfirmation i gudstjenesteplanen. Begge dage er det en enkelt konfirmand, der skal konfirmeres. Som det gælder til enhver konfirmation og til enhver gudstjeneste er alle velkomne. Der vil være altergang.
5. maj er det konfirmanderne fra Sønderhå Friskole, der skal konfirmeres.
Kristi Himmelfartsdag: Aftengudstjeneste kl. 19.00 i Lodbjerg.
Pinsedag: Morgengudstjeneste kl. 7.00 i Hvidbjerg Vesten Å med efterfølgende gåtur i skoven. Derefter er der kaffe og hyggesang i Sognegården.
2. pinsedag: Morgengudstjeneste kl. 7.00 i Hvidbjerg Vesten Å efterfulgt af en lille gåtur i skoven med Per Kynde som guide. Vi slutter af med kaffe og hyggesang i Sognegården.
16. juni: Gudstjenesten i Hvidbjerg Vesten Å efterfølges af frokost og hyggesang i Sognehuset.
SANGAFTENER 2024
I marts har vi to sangaftener tilbage af vores række af sangaftener i 2024. Indtil videre har vores overståede sangaftenerne været helt utroligt vellykkede og helt utroligt velbesøgte. Det er vi både glade for og stolte over. Men vi har stadig to sangaftener tilbage i marts - og vi har gemt det bedste til sidst.
Mandag den 4. marts er vi meget stolte over at kunne præsentere salmedigter og forfatter Iben Krogsdal, som vil holde en aften, hun kalder »Under Karlsvognens glitrende stjerner«.Iben Krogsdal er en af tidens mest populære salmedigtere, og hun er rigt repræsenteret både i den nye Højskolesangbog og i salmebogstillæget »100 salmer«.
Det er helt særligt, at vi har fået hende til lille Svankjær, og vi håber, mange vil komme og høre hende og synge med på hendes dejlige sange og salmer.
To uger efter, mandag den 18. marts, kommer vores egen Else Bisgaard, og hun har taget Susanne V.
Knudsen med. Sammen vil de holde en aften med sange, der knytter sig til Limfjordsegnene. Programmet byder også på smagsprøver fra digte og anden limfjordslitteratur. Det bliver en dejlig afslutning på sæsonen med Limfjordens blå temperamenter og klukkende bølger.
Som skrevet har vi overstået det meste af sæsonens program på fornemste vis, men hvis du ikke har været med før, så kan du nå de sidste to. Alle er velkomne. Det er dejligt, folkeligt samvær for alle.
Mandage kl. 19.00 - 21.00 i Sognehuset i Svankjær, Hedegårdsvej 40. Kaffe koster 20 kr.
18. marts: »Limfjordens vande i sang og digtning...«
v. Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen
Sangaftnerne i Svankjær er ofte godt besøgt. Her fra aftenen med Henning Toft Bro forrige år.
MENIGHEDSRÅDSVALG 2024
Fra vores årlige fælles møde for de tre menighedsråd i august.
At sidde i et menighedsråd er en unik mulighed for at engagere sig i den lokale kirke - og tage ansvar for dens drift og fremtid. Som medlem af et menighedsråd har du mulighed for at bidrage med dine kompetencer og ideer og være med til at skabe en kirke, der er både relevant og meningsfuld for samfundet. Og der er mange andre gode grunde til at stille op til menighedsrådet:
BLIV EN DEL AF ET VÆRDIFULDT FÆLLESSKAB
I menighedsrådet er man fælles om en sag - at skabe og drive kirke i sognet. Det giver et fællesskab, der går på tværs af alder, køn, baggrund og kompetencer. Du kan være med til at skabe en kirke, som fortsat er en vigtig del af vores liv og samtid.
FÅ INDFLYDELSE, OG SÆT RETNINGEN FOR DIN KIRKE
Du har en vigtig stemme i dialogen om alt fra kirkeliv og aktiviteter til kirkens økonomi og vedligeholdelse. Kirken er i gennemsnit i kontakt med 70 procent af alle folkekirkemedlemmer på et år, og som menighedsrådsmedlem er du med til at sætte retningen.
GØR EN FORSKEL FOR ANDRE
Skal der være mere for unge og børnefamilier, eller skal der gøres mere for de ældre og udsatte, eller skal I bevæge jer i en helt anden retning? Du kan være med til at gøre kirken nærværende og værdifuld for borgerne i dit sogn ved at planlægge de aktiviteter og arrangementer, du mener, der skal være i dit sogn.
Når vi kommer tættere på valget, udsendes en avis, hvor tid og sted for møderne i sognene fremgår.
MØRKEVANDRING
Den sidste torsdag i januar inviterede vi til mørkevandring ved Lodbjerg Kirke. Kirsten Ehlers sætter disse ord på aftenen: Vandring en mørk aften i januar i Lodbjerg Det var en usædvanlig stille fuldmåneaften. Månen fik vi dog ikke at se, da det var lidt diset. Til gengæld startede vi ved bålfadet med et digt læst op af kirke- og kulturmedarbejder, Katrine. Det handlede om »hjertegløden«. Således oplyste begav vi os ud på mørkevandringen. Det var magisk bare ganske stille at gå, mens lydkulissen var fuglelyde og havet i det fjerne - og lanternerne dansede. Vi sluttede af i kirken, med en stemningsfuld andagt ved Merete med deltagelse af klitkoret. Sidste fællessang var: Gå i mørket med lyset, Gå i visheden om, ikke at gå alene,Gå med lyset, kom.
INTERVIEWARTIKEL MED HANNE JOHNSEN OG KLAUS KANSTRUP
»NOGEN HAR SYNTES, VI HAR NOGET AT BIDRAGE MED«
Vi plejer at have en interview-artikel i sognenyt, og Merete foreslog, at jeg skulle spørge Klaus. Jeg ringede til Klaus, og han sagde:
- »MIG? - nej, jeg har ikke noget spændende at fortælle - spørg hellere den og den« (navngivne personer ikke nævnt her).
- »Jamen, der må jo være en historie at fortælle om, hvorfor I bor her på egnen, og sådan…«
- »Nåe... det’ jo dem kyker« (køer)
- »Tænk lige over det, og så snakkes vi ved igen…«
Få dage senere, på dagen for Kong Frederiks tiltræden, sidder jeg i køkkenet hos Hanne og Klaus og får hele historien. Man kan ikke skrive om Klaus uden også at skrive om Hanne, for alt hvad de laver, er de begge to med i. Måske ikke hver gang som aktive deltagere, men så i det mindste som opbakkende ægtefælle derhjemme. Jeg hører
om, hvordan Hanne og Klaus har mødt hinanden gennem kammeratskabsaftener i KFUM/K, om Klaus’ tid ved gardehusarerne i Næstved (det er Klaus lige ud for Dronning Margrethe - nr. tre bagfra), landbrugsskole - ud at tjene på gårdene på egnen, de blev gift i 1998, indflytningen på fødegården for 23 år siden, 70 malkekøer og lige så mange hektar marker, fire børn som snart er voksne og godt i vej (to bor stadig hjemme). Jeg hører om Hannes vej fra Mors til Thy gennem gartneruddannelse hos Heides Planteskole og arbejde, indtil alvorlig sygdom (som heldigvis er vel overstået) kom i vejen. Mens børnene var små valgte Hanne en periode som hjemmegående. Både sygdom og tab i den nære familie har været med til at forme Hanne og Klaus som dem, de er. De tager ikke livet som en selvfølge, og bruger ikke tiden til at ærgre sig over småting. »Hanne har et enestående blik for de svage og dem der behøver omsorg«, siger Klaus. En evne hun nu gennem de sidste ti år har brugt i arbejdet som ridefys (handicapridning),de sidste 8 år sammen med Jette Stüker på Mors. »Ja, det kommer også mig til gode«, siger Klaus med et glimt i øjet. - Alt sammen en spændende livsfortælling om barndom, opvækst, uddannelse, familie og arbejde, som kunne foldes ud i en hel roman.
»Men vi skal altså ikke kun at snakke om arbejde«, siger Klaus: »Du skal faktisk starte med at spørge, hvorfor vi overhovedet stiller os til rådighed for en interviewartikel.« - og han svarer selv: »Det er fordi nogen har syntes, at vi måtte have noget at bidrage med.«
Jo mere vi taler sammen, jo mere finder jeg ud af at det er en grundholdning der gælder hele vejen rundt for Hanne og Klaus. Vi hører ofte, at man skal kunne sige »nej«, men Hanne og Klaus siger, »man skal også kunne sige ja. Hvis der er nogen, der viser dig den tillid, at de mener, du kan bidrage til et fællesskab med den, du er, og det, du kan, så skal man ikke sige nej, - så skal man sige ja.«
Det har betydet at Klaus udover i snart tyve år at have været medlem af Sønderhå Menighedsråd også sidder i Sønderhå idrætsforening, bestyrelsen i Blidstrup Efterskole og programudvalget i KFUM/K Bedsted - og Hanne har i små 20 år stået for udlejning af kulturcenteret ved Sønderhå Friskole.
Klaus fortsætter: »Nu skal vi snart have valg til menighedsrådene. Hvis der er nogen, der opfordrer dig til at stille op, så vær ikke bange for at sige ja. Så er det fordi de mener, du kan gøre en forskel. Det er ikke farligt. Man kommer altid hjem fra møderne i godt humør.«
Børnene har gået på Sønderhå Friskole, som Klaus’ forældre var med til at starte op i sin tid. Det ligger åbenbart i opdragelsen, at man selv sørger for at etablere sine fællesskaber, og bidrager til det kulturelle fællesskab i lokalmiljøet.
Hele familien har i mange år været med i Fyrspillene. For 12 år siden syntes Hanne og Klaus at deres ældste søn, Kristian, brugte lidt for meget tid
med at spille computer. »Du må vist hellere komme med til at lave Fyrspil«, og som sagt så gjort. Klaus og de to ældste var med som skuespillere, og de næste seks år var det hele familien, far, mor og fire børn, der deltog i fyrspillene. Hanne og Klaus er stadige aktive i både Fyrspil og dilettant-forestillingerne. »Det har givet os mange gode oplevelser sammen som familie.« At Kristian så i dag læser til software-ingeniør i Odense viser måske at han ikke var helt så let at styre…
- Men hvorfor her i Sønderhå?
- Så skal du komme med ned til søen!
- Jamen jeg har kun små sko med, og det regner…
- Du låner et par gummistøvler!
Vi går igennem haven, som er en legeplads for både børn og voksne. En nedgravet trampolin, en shelter, hvor datteren Helle overnatter om sommeren, - nede bagved står lysthuset, hvor sommeraftenerne tilbringes med udsigt over Ove Sø. En sand labyrint af bede med blomster og buske, som Hanne har anlagt gennem årene, hvor gæsterne fra de forgangne børnefødselsdage kunne gemme sig, fordi de til forældrenes fortrydelse ikke ville med hjem, når de blev afhentet. Og vi fortsætter ud på den anden side af haven hen over en græsmark, hvor familiens fire rideheste har god plads ned mod Ove Sø, og standser op midtvejs på marken. »Det er på grund af det her, vi bor her,« siger Hanne og Klaus. »Her er aldrig ens. Hvis du skal tage billeder til bladet, skal det være her. Her går vi tit ned.« Det er tydeligt, at familien hellere er ude end inde.
Nogen vil måske synes, at Hanne og Klaus bor langt ude. Men de bor midt i det hele. Midt i den skønneste natur, og midt i de mange gode og stærke menneskelige fællesskaber. Det kom tydeligt til udtryk, da Hanne sidste sommer indrykkede en facebook annonce om åbent hus til sølvbrylluppet. Der kom 250 gæster forbi, heraf 170 til spisning - en tirsdag aften. »Det skal du ikke skrive,« siger de, men jeg gjorde det alligevel. »Vi er bare taknemmelige for, at der var så mange skønne og dejlige mennesker, der ville bruge en dag sammen med os«.
Så ja, nogen synes vistnok at Hanne og Klaus har noget at bidrage med. Tak for lån af gummistøvler og for et skønt besøg.
Peter Ubbesen
LUCIAOPTOG
Traditionen tro var der luciaoptog i forbindelse med familiegudstjenesten i Hvidbjerg Vesten Å Kirke den første lørdag i december.
I år havde ingen af de mindre børn tilmeldt sig, men takket være Signe Stücker blev der samlet en gruppe piger fra HF Imagine og familiekoret, som sørgede for, at alle de tilstedeværende fik en smuk oplevelse.
KRYBBESPIL
Vi har to gange haft fornøjelsen af at se krybbespil denne december. Først i en stopfyldt Hørsted kirke og igen til juleafslutning for skolen i Sønderhå Kirke. Begge gange har børnene givet juleevangeliet krop og stemme, så ikke et øje var tørt. Gennemførte rekvisitter såsom halmballer, et får og en ged og skønne kostumer fuldendte oplevelsen, så julestemningen indfandt sig hos os alle.
Vi glæder os til næste år!
MESSEHAGELENS GLEMTE HISTORIE
»Hvis vægge kunne tale…« siger vi undertiden, hvis vi befinder os i en gammel bygning, hvor interessante begivenheder kan have fundet sted. Det samme kunne vi sige om gamle genstande, og nu er en spændende fortælling dukket frem via en af Ørum Kirkes gamle messehageler.
Bestyrelsesmedlem i Historisk Samfund for Fyn, cand.scient. Poul Hedegaard fra Ringe er i gang med at kortlægge sin kones slægt. Ti generationer tilbage i slægten har Hedegaard fundet en forbindelse til Ørum Kirkes gamle messehagel, som er omtalt i Nationalmuseets bog om Ørum Kirke fra 1940. Derfor kontaktede han kirkeværge Jan
Messehagelens forstykke med gamle spændeknapper og sølvkors fra 1670.
Brinck, som sammen med graver Marianne Fyhring fandt messehaglen frem fra gemmerne. Messehaglen har et påsyet sølvkors med indgraveringer fra 1670, som især vakte Hedegaards interesse. Der er ganske vist ikke nogen direkte sammenhæng til Hedegaards slægtsforskningsprojekt, men historien var så interessant, at han ikke kunne lade den ligge.
Vi skylder Poul Hedegaard en stor tak for at have beriget os med ny viden om vores gamle messehagel, interessant historiefortælling og denne spændende artikel.
Peter Ubbesen
Messehagelens bagstykke
ØRUM KIRKES MESSEHAGEL
Ørum Kirkes messehagel har ligget i depot i lang tid, men messehagelen er nu - takket være ihærdigt arbejde af kirkeværge Jan Brinck og graver Marianne Fyhring Johansen - fundet frem igen.
Denne messehagel er noget ganske særligt. Forklaringen følger her.
Messehagelen er omtalt i Nationalmuseets bog om Ørum Kirke (udgivet i 1940), hvor der står: Paa den nye Messehagels Rygskjold er fastsyet et Sølvkors, 8,3 cm højt, hvorpaa graverede Versaler: »Peder Madsen K Margret Peders Datter B 1670«.
De to personer, Peder Madsen og Margrethe Pedersdatter, var begge kendte på egnen i 1670. Peder Madsen var ridefoged på Ørum Slot fra begyndelsen af 1640-erne, og senere også tolder i Thisted, hvor han døde i 1670. Margrethe Pedersdatter var Peder Madsens 2. hustru. Hun blev født i 1630 i Brøns i Sønderjylland, og døde i 1675 i Thisted. Peder Madsens første hustru Barbara Nielsdatter Rosenberg døde i 1660.
Peder Madsen og Margrethe Pedersdatter blev gift i Thisted i 1661. I deres ægteskab fik de 2 børn: - Datteren Barbara Pedersdatter Rosenberg, der blev opkaldt efter Peder Madsens første hustru. Barbara blev døbt i Thisted 27.12.1661, og døde i København 1734.
- Sønnen Peder. Hans dåbsdato kendes ikke, men han blev begravet i Thisted i 1664.
De vigtige datoer i ægteparret
Peder Madsen og Margrethe
Pedersdatters historie fremgår af teksten på den kisteplade, der oprindelig lå på Margrethe Pedersdatters kiste i Thisted Kirke.
Kistepladen er nu ophængt i Thisted Kirke.
Teksten på kistepladen er forholdsvis nem at læse, men for god ordens skyld følger herunder teksten, som den blev skrevet i bogen om Ørum Kirke i 1940:
Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift
Herunder hviler den meget hæderlige, dydige og gudfrøgtige Matrone Margareta Peders Datter, fød i Brøns i Holsten Aar 1630, er kommen i Egteskab med erlig og høyactbar Mand Peder Matsøn, For-valter over Ørum Slot og Gods den 20. Marts Aar 1661, levede med ham 8 Aar 10 Maaneder og 19 Dage, og aflede tilsammen een Datter og een Søn. Er kommen anden gang i Egteskab med den welædle welærværdige og høylærde Mand Doctor Mauritius Køning, Biscop over Aalborg Stift, den 26. October 1671. Levede med hannem 6 Maaneder og 7 Dage, saligen hensovet i Herren den 20. April 1675. Gud forleene hende med alle udvalde een ærefuld og glædelig Opstandelse.
En smuk tekst i tidens stil. Peder Madsens dødsår fremgår ikke direkte af teksten på kistepladen, men med bryllup den 20. marts 1661 og ægteskabets længde, 8 år, 10 måneder og 19 dage passer det fint med 1670.
Peder Madsen dødsår 1670 er præcis det år, der er skrevet på sølvkorset. Man får den tanke, at sølv-korset kunne være en gave fra Margrethe Pedersdatter til Ørum Kirke i forbindelse med Peder Madsens død.
På billedet til højre ser vi en del af sølvkorset med den tekst, som Nationalmuseet skrev i bogen om Ørum Kirke:
»Peder Madsen K Margret Peders Datter B 1670«
Hvordan gik det til, at messehagel og sølvkors blev genfundet?
Jeg har undret mig over, at Peder Madsen i nogle skrifter fra sidste del af forrige århundrede blev omtalt som »Peder Madsen Rosenberg«. I alt det materiale, jeg kender fra 1600-tallet, omtales han som Peder Madsen.
Der er ingen tvivl om, hvor Rosenberg-navnet kommer fra. Peder Madsens første hustru Barbara Ni-elsdatter Rosenberg var datter af Niels Jensen Rosenberg i Aalborg. En af hendes brødre var Frands Nielsen Rosenberg, der i årene 1642-58 var biskop i Viborg. Frands Nielsen Rosenberg skrev i 1617 et bryllupsdigt til sin søster Barbaras bryllup med Sveder Povlsen Kitting, der døde i 1643. Dette bryllupsdigt er bevaret.
Men i 1942 lavede Nationalmuseet en rettelse til teksten om sølvkorset, hvor de skrev: Peder Madsen K, læs: Peder Madsen R. - P. M. Rosenberg, der var gift med Margrethe Pedersdatter Brønsdorph, var Ridefoged i Ørum Len, se Kisteplade i Tisted, … Ændringen fra »Peder Madsen K« til »Peder Madsen R« er ikke rigtig. Der står »Peder Madsen K« på sølvkorset, og dermed kan teksten på sølvkorset ikke bruges til at give Peder Madsen tilnavnet »Peder Madsen Rosenberg«. Der kan måske være andre grunde, men ikke teksten på sølvkorset.
Det var 1942-rettelsen, der i 2023 fik mig til at søge efter viden om sølvkorset og Ørum Kirkes messehagel.
Eftersøgningen lykkedes, og fornyet læsning af teksten på sølvkorset bekræfter den oprindelige læsning af teksten på korset: »Peder Madsen K«.
Rikke Ilsted Kristiansen, der er redaktør ved »Danmarks Kirker«, har undersøgt, om man hos »Danmarks Kirker« har bevaret beskrivelser, der kan begrunde rettelsen i 1942. Det har man ikke.
Rikke Ilsted Kristiansen har foreslået, at K-et i »Peder Madsen K« er begyndelsesbogstavet i et bynavn, på samme måde som Bet i »Margret Peders Datter B« kan være begyndelsesbogstavet i hendes fødeby Brøns. Men hvilket bynavn der kunne være tale om, det ved vi ikke. København, Kalundborg, Kolding, Kiel… Der er mange muligheder.
Poul Hedegaard
Tak til Niels Clemmensen for tilladelse til at bruge billedet af kistepladen i Thisted Kirke, og til Jan Brinck og Marianne Fyhring Johansen for at finde og fotografere messehagel og sølvkors.
Foto: Jan Brinck
Foto: Jan Brinck
ROCKGUDSTJENESTE
Gudstjenesten i Sønderhå Kirke søndag den 29. oktober var en helt særlig oplevelse. Udenfor stod der skum fra bølgetop, blæsten rev ned og op, og de modne æbler var faldet ned i oktobermørke haver, som det så levende er beskrevet i salmen, vi sang: »Nu står der skum fra bølgetop« (Lars Busk Sørensen). Med andre ord, så var dén søndag både bister og blæsende og med regn i så store mængder, at oversvømmelser igen truede andre steder i landet. Men i Sønderhå Kirke sad man godt og tørt, selvom taget var tæt på at lette og murene næsten rystedes løs, da musikken spillede.
Så megen ungdom. Så megen energi. Så meget håb i en mørk og dyster tid med grusomme krige andre steder i verden, og hvor efteråret varslede vinter, kulde og mørke og længe til sommer. Alligevel gik man derfra, opløftet og med håbet intakt.
Sammen med elever fra Thisted Gymnasiums musiklinje og lærerne Julie Nørgaard Holst og Peter Ubbesen samt Julius Holst (præst i Tømmerby Kirke) havde Merete tilrettelagt en gudstjeneste med fokus på musikken, på nye og anderledes måder at skabe et rum for forkyndelse, hvor nyere musik i den mere rytmiske og rockede afdeling foldedes ind i liturgiens tekstlæsning, prædiken, og bønner.
Det blev en gudstjeneste på den unge musiks præmisser. Der blev fællessunget et par af de
nyere salmer fra salmebogen, så man trods alt oplevede en vis genkendelighed. Men i overraskende og veldrejede opsætninger indgik rock og pop med numre af bl.a. Nephew og Andreas Odbjerg. De unge musikelever havde en friskhed i deres tilgang. De havde modet til at gi’ den gas, så musikken kom til sin ret uden at overdøve gudstjenestens ærinde.
Stærkest stod den særlige opsætning af den første læsning fra Anden Kongebog kap. 5 i Gamle Testamente: Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk…
Tekstlæsningen blev klippet op i bidder og vekslede med korte stumper musik, som eleverne selv havde komponeret og sat i scene. Tonerne var arabiske, og man følte sig ført til fjerne orientalske himmelstrøg, hvor fortællingen om den aramæiske hærfører Na´aman, der bliver helbredt i Jordans flod, netop foregår. Musikken støttede og løftede fortællingen og gav den liv og nerve, så man uvægerligt lyttede på en anden måde. Det blev levende og sanseligt.
En gudstjeneste er et kompliceret ritual med mange elementer. Bøn, tekstlæsning, prædiken, nadver, salmesang, præ- og postludium indgår og skal koordineres og flyde ubesværet. Timing og præcision er vigtig, og derfor spiller samar-
bejdet mellem de forskellige aktører en vigtig rolle. De mange medvirkende i rockgudstjenesten, hvor der indgik ca. 30 musikelever, deres instrumenter og deres ledere, må have arbejdet meget og nøje med hele iscenesættelsen, for det hele gled smukt og ubesværet og de mange dele føjede sig smukt sammen i et hele. Og selvom det tog lidt tid med skiftene, og de mange nadvergæster måtte smyge sig forbi hinanden under nadveren, der var flyttet ned foran koret, så var der en glad og løftet stemning, som i høj grad blev båret af de musikalske unge menneskers søde og muntre smil.
Det er i tiden et meget omdiskuteret emne, hvordan folkekirken kan og skal balancere fornyelse og tradition. Der skal være plads til nytænkning, og samtidig skal kirken være et centralt sted for
ro, fordybelse, garanten for kontinuitet og genkendelighed.
Der gøres mange steder mange forsøg på at finde nye former, nye tilrettelæggelser, og det er godt, for tider skifter og sæder mildnes. Det vil være en stadig udfordring for kirken at finde denne plads mellem tradition og fornyelse.
Måske skal det ikke være et mål i sig selv, at gudstjenesten hver gang skal være noget andet, noget nyt, noget overraskende. Men indimellem, når vi er lullet ind i traditionen og det trygge, så har vi godt af at blive blæst godt igennem, blæst omkuld og udfordret: Vesterhav kom nu og blæs mig i gang.
Tak for en fed musikalsk oplevelse ved rockgudstjenesten i Sønderhå.
Else Bisgaard
DEN STORE JULEDUO
Vanen tro underholdt Den Store Juleduo i forlængelse af gudstjenesten i Stenbjerg 1. søndag i advent. Det smukke snelandskab udenfor og levende lys inde i kirken understøttede den hyggelige stemning.Repertoiret var en skøn blanding af kendte og mindre kendte sange og salmer. Der var smukke julejazznumre som It`s beginning to look a lot like Christmas og den smukke håbssalme: Solbarn jordbarn. Der var O hellige nat på trompet, War is over med Beatles, men også sange fra julekalenderen, som konfirmanderne kunne synge med på og meget meget mere. Alt sammen dygtigt fremført af Signe Stüker på sang, Jakob Mogensen på trompet og guitar og Kristian Mogensen på klaver, som også knyttede det hele sammen med sine finurlige og humoristiske kommentarer. Det velbesøgte arrangement blev sluttet af med gløgg og æbleskiver i Kirkehuset.
BABYSALMESANG I SYDTHY
Nyd en nærværsstund med din baby i fællesskab med andre forældre og babyer. Vi synger, lytter og stimulerer sanserne i kirkerummet.
Hørdum Kirke tirsdage kl. 10.00 den 23. april, 30. april, 7. maj, 14. maj, 21. maj, 28. maj og 4. juni.
Hurup Kirke onsdage kl. 10.00 den 24. april, 1. maj, 8. maj, 15. maj, 22. maj, 29. maj og 5. juni.
Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Katrine Overby Thatt på sms til 30 35 00 96
KIRKEBIL
Kirkebilkørslen varetages af Hurup Taxi. Kirkebilen må gerne bruges af kirkegængere bosat i den gamle Sydthy Kommune til alle gudstjenester og kirkelige arrangementer (foredrag, sangaftner, tirsdagsklub, kirkefrokost….). Kirkebil til søndagsgudstjenesterne bestilles senest lørdag kl. 21.00 eller søndag mellem kl. 08.00 og 08.30. Kirkebilen bestilles på tlf. 97 95 12 73.
Øvrige medlemmer: Lise Lotte Lefevre, Lisbeth Marie Pilgaard, Inger Marie Korsgaard, Niels Knattrup Sørensen, Klaus Kanstrup Johnsen, Lone Elisabeth Borregaard
