Skip to main content

Sørbymagle - Kirkerup kirkeblad nr. 1 2026

Page 1


Kirkeblad

Sørbymagle Kirkerup

Sommer og efterår i Sørbymagle og Kirkerup kirker

Bakspejlet er også åbent for, at læserne af kirkebladet kan bidrage med deres personlige oplevelser med livet omkring vores to kirker og aktiviteter i sognene. Dette er ikke tænkt som et debatforum, men alene en mulighed for at dele sine oplevelser. Redaktionen vil bestræbe sig på at optage alle modtagne bidrag.

Perioden dette Bakspejl dækker er efterår og vinter. Siden starten af denne periode har vores Sognepræst Marianne Myssen desværre været sygemeldt, og vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvornår hun vender 100% tilbage i kirkelivet. Vi sender

hende de varmeste tanker og ønsker om god bedring, med håbet om at hun snart er tilbage i kirkelivet på fuld tid.

Det er årsagen til, at vi i november måned havde vikarpræster til at varetage de kirkelige handlinger, og i samme forbindelse opstod en pause i undervisningen af de nye konfirmander.

Fra december og indtil udgangen af januar var der konstitueret en sognepræst, som hed Anders Skaanning Andersen, hvilket gav en mere rolig hverdag i kirken, ved at møde det samme ansigt når man trådte ind i kirken. Anders Skaanning Andersen startede undervisning af de nye konfirmander i januar, hvor han forsøgte at indhente nogle af de tabte undervisningsdage fra november 2025. Fra 1. februar er sognepræst Marianne Myssen startet op på deltid med undervisning af konfirmanderne som udgangspunkt. Fra 1. februar har der været vikardækning til at varetage de kirkelige handlinger i vores sogne i samarbejde med sognepræst Marianne Myssen.

Men forhåbentligt nåede du at komme forbi en af kirkernes gudstjenester; det giver altid en god ro i sindet og stund for refleksion.

Blandt de mange aktiviteter, ud over de traditionelle højmesser, gudstjenester, dåb, bryllupper, begravelser og bisættelser, der er løbet af stablen i perioden er:

• Allehelgens gudstjeneste i Sørbymagle og Kirkerup kirker, hvor dem som havde mistet et familiemedlem siden sidste allehelgen var indbudt og navnene på de mistede blev læst op fra prædikestolen. Efterfølgende blev der serveret kirkekaffe, og der blev uddelt en Krysantemum blomst, som kunne lægges på gravstedet. En meget højtidelig aften.

• Fra den 7. til den 9. november havde vi Kunst og Kirker udstilling i begge vores kirker, hvor der som sædvanlig var besøg af mange gæster over weekenden. Besøgene i kirkerne giver anledning til at mange mødes og får en snak med bekendte, som de ikke har set i flere år. Tak til alle som deltog som frivillige hjælpere.

• En aften koncert i Sørbymagle Kirke med vores kirkesanger Kristoffer Tophøj med kunstnernavnet One Swivel Clutch, hvor han optrådte med egne kompositioner og tekster. En fantastisk oplevelse, som tåler gentagelse.

• Den 27. november var der et eftermiddagsforedrag i Sognehuset, hvor Sognepræst emeritus Jørgen Sejergaard fortalte om Dansk Armeniermissions arbejde i Armenien og forholdene i landet.

• Første søndag i advent deltog kirkerne i Jul i Sørby med åbent hus i Sognehuset, hvor »Nørklerne« bød velkommen, og de besøgene kunne få et indblik i, hvad de foretog sig tillige med at de fik lidt tiltrængt varme. Kl. 14.00 bar spejderne fanen og fredslyset fra Betlehem ind i en fyldt kirke i Sørbymagle, hvor de tændte lysene i Kirken med flammen fra Betlehem. Dagen sluttede med at kirkesangeren, organisten og koret sammen med julemanden tændte det store juletræ ved Sognehuset. Menig-

hedsrådet takker alle som gav en hånd med på dagen.

• Søndag den 14. december var der børnegudstjene i Sørbymagle Kirke med efterfølgende juletræsfest i Sørbymagle Forsamlingshus. Et vellykket arrangement med mange deltagere. Rygterne siger, at menighedsrådets sekretær Morten Thomsen deltog som julemand på dagen.

• Juleaften var kirkerne som sædvanligt fyldt med glade julegæster, som startede med en juleaftensgudstjeneste om formiddagen for børn og barnlige sjæle, og efterfølgende med traditionelle juleaftensgudstjenester i Sørbymagle og Kirkerup Kirker.

• Det nye år startede med Nytårsgudstjeneste i Kirkerup Kirke, hvor de ca. 50 fremmødte traditionen tro ønskede hinanden Godt Nytår med bobler og kransekage.

• Vintersang var i Kirkerup Kirke med tekster og sange fra Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen. Undervejs blev der budt på lidt godt til ganen.

• Onsdagsrundstykker i Sognehuset var som sædvanligt velbesøgt, hvor vores organist underholdt på klaveret i Sognehuset sammen med præsten med sange fra højskolesangbogen. Der blev spist rundstykker, drukket kaffe og sunget sammen med et eftertænksomt indlæg fra præsten.

• Og så naturligvis meditationsgudstjeneste, Gud det’ for børn, nørklecafé og kirkekaffen; ganske som vi plejer.

Med ønsket om et godt og fredfyldt år.

Sørbymagle-Kirkerup Menighedsråd

Velkommen tilbage Arne

Velkommen til vores gravermedhjælper Arne Rasmussen, som er vendt tilbage efter vinterhjemsendelse i januar og februar, hvilket er en del af ansættelsen som gravermedhjælper, da stillingen ikke er en fuldtidsstilling. Arne har fra 28. oktober 2024 og indtil nu været ansat som vikar for vores tidligere gravermedhjælper, som har valgt at søge nye veje.

Arne er fastansat fra 1. marts, og menighedsrådet glæder sig til det fortsatte gode samarbejde på kirkegårdene og i kirkerne.

Menighedsrådet

Stilletid, hviletid, pausetid i kirken

Meditationsgudstjeneste tirsdag d. 24. marts kl. 19.00 i Sørbymagle Kirke

Har du prøvet at meditere i kirken?

Nogle siger, at der er en særlig ro i kirkerummet, nogle kalder det, at de får ro til at tro. For troen har man ikke rigtig ro til i hverdagen.

Meditationsgudstjeneste er ½ time med sange, refleksion, bibel og bøn. Man kan tænde lys i lysgloben for noget eller nogen man tænker på.

Vi byder indenfor til meditationsgudstjeneste i kirkerne i de mørke måneder.

Her får du ro – ro til at tro.

Kom og vær med!

Spejdergudstjeneste

Palmesøndag d. 29. marts kl. 10.30 i Sørbymagle Kirke

Det er altid en stor fornøjelse, når vores lokale spejdere Magleboerne bærer fanen ind i en af vores kirke.

Derfor skyder vi påsken i gang palmesøndag ved at holde spejdergudstjeneste sammen med Magleboerne.

Kom og vær med!

Gud det’ for børn – for børn og barnlige sjæle

Sørbymagle Kirke

Tirsdag d. 3. marts kl. 17.00

Tirsdag d. 14. april kl. 17.00

Hvem er Gud?

Hvor holder Han mon til henne?

Kan man tælle til troen?

Gud det’ for børn er en kort børnevenlig gudstjeneste, hvor kirkekoret er med, og troen bliver fortalt på en sjov og ligetil måde.

Efter gudstjenesten er pasta med kødsovs i sognehuset. Det er gratis for børn at spise med, voksne betaler 20 kr./måltid. Tilmelding til Marianne på 20 45 01 45 et par dage inden.

Sørbyområdets

Seniorklub

Mødested er Hvilebjergskolen kl. 14.30-17.00, hvis ikke andet fremgår af programmet.

24. mar. Aase Tribini Clausen fortæller om sit liv som en kendt mands datter.

7. apr. kl. 14.00-17.00 Kør selv besøg på Guldagergård Heilmannsvej 31A Skælskør.

21. apr. Martin Dahl fortæller om hvordan tre udsendelser til Balkan former et menneske. Om modstandskraft, menneskelighed, og om at finde mening både i kaos og i karrieren. Og bruge sine erfaringer fra Politiet i Vestsjælland som fundament for succes i erhvervslivet.

5. maj Nicolaj Andersen spiller og fortæller anekdoter.

19. maj Kør selv. Mødested Valdemarskilde skoven. Lene Dissing Hansen viser og fortæller om skovbegravelser. Tilmelding senest 10. maj på 21 63 00 75.

2. juni kl. 11.30-20.00

Bustur til HC Andersens museum i Odense. Tilmelding senest 15. maj på 21 63 00 75. Pris 375 kr.

Sørbyområdets Seniorklub

Kirkekor

Går du i 4. klasse og opefter … og har du lyst til at synge og være en del af et musikalsk fællesskab? Så er kirkekor måske noget for dig. Vi synger til udvalgte gudstjenester i

Sørbymagle og Kirkerup Kirker. Vi synger sange, salmer og kanons, enstemmigt, to- eller trestemmigt – på dansk og andre sprog. Koret er både for piger og drenge.

Vi øver i Sørbymagle Kirke hver onsdag fra kl. 15.15 - 16.45 hele året igennem undtagen i skoleferierne.

Er du interesseret i at synge med i koret? Så er du mere end velkommen til at kontakte vores korleder eller møde op en onsdag for at prøve at synge sammen med os,

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores korleder: Organist, Jannik Jeppesen, tlf. 6063 7742.

Konfirmationer

10. maj 2026

Sørbymagle Kirke

Søndag d. 10. maj kl. 9.30

Navne annonceres på Facebook, Sogn.dk og kirkernes opslagstavler.

Sørbymagle Kirke

Søndag d. 10. maj kl. 11.00

Navne annonceres på Facebook, Sogn.dk og kirkernes opslagstavler.

Der er ikke konfirmationer i Kirkerup Kirke i 2026

Kirkekaffe

Søndag d. 29. marts

Søndag d. 19. april

Mandag d. 25. maj

Søndag d. 28. juni

Vi mangler frivillige

Har du lyst til at give en hånd med i kirkerne? Kan du bage en kage eller nogle boller? Vil du hjælpe med kirkekaffen? Eller bare være frivillig når vi mangler en hjælpende hånd?

Så kontakt formand Mogens Nellemann på mobil 23 34 49 96 eller sognepræst Marianne Myssen på mobil 20 45 01 45.

Påsken i vores to kirker

Palmesøndag i Sørbymagle Kirke kl. 10.30 med Magleboerne / vores spejdergruppe.

Skærtorsdag i Sørbymagle Kirke kl. 19.30

Skærstorsdagsmåltidet i kirken

Langfredag i Kirkerup Kirke kl. 14.00

Påskedag i Sørbymagle Kirke kl. 10.30

2. påskedag i Kirkerup Kirke kl. 10.30

Menighedsrådsmøder

Onsdag d. 11. marts

Onsdag d. 15. april

Onsdag d. 20. maj

Menighedsmøde med fremlæggelse og drøftelse af budget 2027.

Onsdag d. 10. juni

Møderne er offentlige og starter kl. 19.00 i Sognehuset.

Skærtorsdagsmåltidet i Sørbymagle Kirke

Skærtorsdag den 2. april kl. 19.30 (Bemærk tidspunktet).

Gå med i de første disciples fodspor, når vi holder Skærtorsdagsmåltid i Sørbymagle Kirke.

Skærtorsdag aften spiste Jesus sit sidste måltid sammen med sine venner disciplene og hermed indstiftede han nadveren.

Vi prøver at sætte os i deres sted ved at fejre skærtorsdag og spise et måltid sammen i kirken.

Der bliver serveret lammesteg og ovnkartofler, der er vand, saft og hvis man tager 10 kr. med, kan man også få serveret et glas rødvin.

Kom og vær med til en stemningsfuld aften i kirken.

Selve måltidet er gratis og vi glæder os til at se jer.

Tilmelding til Mogens senest 3 dage før på mobil SMS 2334 4996. (Først til mølle).

Friluftsgudstjeneste på »Kartoffelmarken«

Kom til friluftsgudstjeneste 2. Pinsedag mandag den 25. maj kl. 10.30, hvor der vil blive serveret lidt til ganen og halsen, og der vil være tændt op i bål stedet med mulighed for at lave snobrød for børn og barnlige sjæle. Friluftsgudstjenesten afholdes på det grønne område »Kartoffelmarken« mellem Kirken og gadekæret i Sørbymagle. I tilfælde af dårligt vejr vil der være almindelig Højmesse i Sørbymagle Kirke.

Sommersang og lyse nætter

Kirkerup Kirke

tirsdag d. 16. juni kl. 19.00

Vi synger salmer og kendte danske sange fra Højskolesangbogen suppleret med mere moderne og folkelige evergreens.

Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet et let traktement.

Besøg din kirke på Facebook

Følg din kirke og giv os et »like« på Facebook:

Sørbymagle/Kirkerup Kirke

Spejderne

Sørbymagle KFUM, Magleboerne: Ulve (1.-3. klasse) tirsdag kl. 17.00-18.30

Trop (4. klasse og op) tirsdag kl. 18.45-20.15

Nørklecafé

Nørkleeftermiddagene afholdes første mandag i hver måned. Vi mødes i sognehuset kl. 14.00-16.00.

Nørkleeftermiddage i denne periode er: 2. marts, 13. april, 4. maj og 1. juni.

Vi glæder os til at se nye og gamle ansigter.

Markedsgudstjeneste

Flot og folkelig gudstjeneste ved danseteltet på Sørbymarkedet.

Søndag d. 31. maj kl. 10.00. Når nattens markedsfest er slut, og den sidste gæst har sagt salut. Så er vi klar med søndagens svar på fest og hurlumhej, vi inviterer nemlig dig til gudstjeneste på markedspladsen og derefter kaffe og kage, som du absolut må smage.

Kom og vær med!

Konfirmandindskrivning og forældremøde

Hvornår: Torsdag d. 18. juni kl. 19.00-20.00.

Hvor: Sørby Hovedgade 33/ Sognehuset ved Sørbymagle Kirke

Har du en konfirmand som vil konfirmeres i maj 2027 i en af vores to kirker? Så er det nu der er indskrivning til »præst« og konfirmation 2026/27

Inden forældremødet har vores præst Marianne været på besøg på Hvilebjergskolen med indskrivningssedler, som skal medbringes på dagen med underskrifter fra begge forældre/ den som har eneforældremyndigheden.

Hvis konfirmanden går på andre skoler end den lokale, så ring / skriv til Marianne (marm@km.dk / 20 45 01 45)

Vi glæder os til at lære de nye konfirmander at kende…

Kirken er din og min

Så hvorfor ikke lære kirken og dens personale at kende, hvorfor ikke blive en del af gudstjenesten om søndagen?

Hvordan bliver man det?

Det gør man ved at ringe til vores præst Marianne, og melde sig til at være en del af gudstjenesten en søndag.

Man får ind- og udgangsbøn tilsendt, som man kan øve sig på forinden. Herefter møder man op kl. 10.00 i den af kirkerne, der holder gudstjeneste, her bliver man klædt på til at læse ind- og udgangsbøn, og efter gudstjenesten er

der kaffe på kanden og tid til snak med kirkepersonalet.

Måske har du spørgsmål til ritualet, eller bøvler med troen – eller har spørgsmål til alt mellem himmel og jord.

SOGNEPRÆST

Marianne Myssen

Sørbymagle Præstegård

Sørby Hovedgade 28, Sørbymagle, 4200 Slagelse

Tlf. 58 54 51 30 · 20 45 01 45 marm@km.dk

Mandag er fridag

SØRBYMAGLE KIRKE

Sørby Hovedgade 33, 4200 Slagelse

KIRKERUP KIRKE

Esholtevej 2 A, 4200 Slagelse

GRAVER

Hans-Henrik Jensen

Tlf. 30 63 51 21 · hahj@km.dk

Mandag er fridag

KIRKERNES ÅBNINGSTIDER

ORGANIST

Jannik Jeppesen

Tlf. 60 63 77 42

KIRKESANGERE

Ellen Lawaetz

Tlf. 20 36 28 02

Kristoffer Tophøj

Tlf. 20 45 53 71

MENIGHEDSRÅDSFORMAND

Mogens Nellemann Hansen

Tlf. 23 34 49 96 m.nellemann@mail.dk

KIRKEVÆRGE

Søren Dahl

Tlf. 40 14 82 25 dahlerne@yahoo.dk

Sørbymagle Kirke er åben alle dage kl. 8.00-16.00. Kirkerup Kirke er kun åben i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Hvis man gerne vil se kirken, kan man henvende sig til graveren på tlf. 30 63 51 21 eller Ninna og Benny Pedersen, Urtemosegården, Kirkerupvej 57, tlf. 24 20 09 59 (lige over for kirken).

KIRKEBLADET

MEDIEUDVALG

Birgit Brogaard (frivillig, hjemmeside)

Lisbeth Rose

Morten Thomsen

Marianne Myssen (Facebook)

Mogens Nellemann

GRAFISK PRODUKTION

Videbæk Bogtrykkeri

SEND GERNE STOF TIL KIRKEBLADET

Næste kirkeblad uddeles efter planen i uge 25/26- 2026. Send gerne indlæg/billeder til bladet senest mandag den 11. maj 2026 til: medie.sorbykirkerupsogn@gmail.com

OMDELING AF KIRKEBLADET

Kirkebladet bliver omdelt af 17 frivillige. Hvis man ikke modtager kirkebladet, så fortæl os det, så vi kan få rettet fejlen. Hvis man gerne vil være frivillig bladomdeler, så ring eller skriv til menighedsrådsformanden.

Kalender Martsjuni 2026

Dato Kirkerup Sørbymagle Note

Søndag 1. marts 10.30

Tirsdag 3. marts 17.00 Gud det' for børn

Søndag 8. marts 10.30

Søndag 15. marts 10.30

Søndag 22. marts 10.30

Tirsdag 24. marts 19.00 Meditation

Søndag 29. marts 10.30

Torsdag 2. april 19.30

Palmesøndag m. spejderne Dåb. Kirkekaffe

Skærtorsdagsmåltid

Fredag 3. april 14.00 Langfredag

Søndag 5. april 10.30 Påskedag

Mandag 6. april 10.30 2. påskedag

Søndag 12. april 10.30

Tirsdag 14. april 17.00

Søndag 19. april 10.30

Søndag 26. april 10.30

Søndag 3. maj 10.30

Gud det' for børn

Dåb. Kirkekaffe

Søndag 10. maj 09.30 Konfirmation

Søndag 10. maj 11.00 Konfirmation

Torsdag 14. maj 14.00 Kristi himmelfart

Søndag 17. maj 10.30

Søndag 24. maj 10.30 Pinsedag

Mandag 25. maj 10.30 2. pinsedag / Kartoffelmarken i det fri. Kirkekaffe

Søndag 31. maj 10.30 Markedsgudstjeneste

Søndag 7. juni 10.30

Søndag 14. juni 10.30

Tirsdag 16. juni 19.00 Sommersang

Søndag 21. juni 10.30

Søndag 28. juni 10.30 Kirkekaffe

Hvor

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook