Skip to main content

Rynkeby og Revninge kirkeblad - 2 - 2026

Page 1


Prædiken fra 3. søndag i fasten

Sognepræst

Vi befinder os i fasten. Foråret er stille og roligt på vej. Og forårsrengøringen står måske for døren for flere af os. Spindelvævet skal fjernes i krogene, for det er blevet ekstra tydeligt i lyset fra forårssolen. Vinduerne skal pudses, både indvendigt og udvendigt, for at der både kan komme mere lys ind gennem ruderne, og samtidig så vi bedre kan se ud, på nabohusene, eller på naturen, der forandrer sig for hver gang vi ser derud.

Her i det spæde forår smider vi vores overtøj. Vi smider huer og handsker. Livet bliver af den grundt lidt lettere. Vi bliver for det meste lidt gladere, og hverdagen lidt lysere og varmere. Det er et godt tidspunkt til at få ryddet lidt op, i klædeskabet, i de gamle danskstile, eller i gamle billeder, så huset – og dermed også sindet – får en ny begyndelse.

Hjemmet er meget vigtigt for os i Danmark. Hjemmet er nærmest som et tempel. Særligt i Skandinavien, i forhold til mere sydlige lande, der ikke er nær så meget hjemme som os. Vores hus og hjem er helligt. Kun her kan vi slappe helt af. Hjemmet er vores base, vores tryghed og vores sikkerhed. Derfor passer og plejer vi vores hjem. Med kærlige

hænder smører vi ny træbeskyttelse på døren. Vi maler vores vinduer, og renser vores terrassefliser for ukrudt. Vi får skiftet taget, når det trænger. Vi renser tagrenden og kalker ydermuren.

Og i det daglige, der vander vi planterne, tørrer støvet af overfladerne, og vasker gulvene. Så vores hjem kan leve længe og være behageligt at være i.

Vi møder også huset i evangelieteksten til 3. søndag i fasten, første tekstrække. Huset der før var indtaget af en uren ånd, men som får uddrevet den urene ånd, der så flakker omkring for at finde et nyt hjem. Men den urene ånd finder så vej tilbage til huset, der står fejet og prydet, og lige til at flytte tilbage ind i. Og det gør den så, sammen med syv af sine kollegaer, der alle er værre end den selv. Det stakkels hus var ikke beskyttet godt nok. Eller skete det mon fordi huset ikke havde fået andre lejere i mellemtiden, og derfor stod klar til at den urene ånd kunne flytte direkte tilbage i huset?

Det er ikke længe siden, jeg flyttede ind i præstegården i Rynkeby. Det er en embedsbolig, og én af de meget velholdte af slagsen. Men huset stod utrolig tomt i starten. For det er et stort hjem. Og jeg havde ikke særlig mange ting til at fylde pladsen ud med. Da jeg læste evangelieteksten til denne dag tænkte jeg – åh nej, mon så også mit hjem er særligt eksponeret for urene ånder, fordi det længe har stået tomt og ryddet for møbler. Der var fejet og prydet, og der manglede no-

get konkret indhold mellem de kridhvide vægge.

Jeg tænkte i min panik, at nu måtte jeg hellere skynde mig at fylde mit nye hjem med en masse ting, så der ikke ville være plads til nogen urene ånder, der søger sig en bolig sammen med syv eller flere af sine onde kammerater.

Jeg har til min trøst fundet, at min forgænger har hængt små symboler op i vinduerne. En lille fisk hænger i køkkenvinduet, et lille kors hænger på badeværelset. Måske som en slags beskyttelse, så huset aldrig ville stå helt uden indhold.

Dæmoner og onde ånder er evangelietekstens tema. I starten af teksten hører vi at Jesus uddriver en dæmon, der er stum. Dæmonen siger ikke et ord. Måske fordi det dæmoniske er det indesluttede. Det skjulte. Det dæmoniske er en løgn der sætter sig fast i ens inde, som begraves af flere løgne, og til sidst sidder de fast. Og man sidder fast som menneske. Som en plade, der i pladespilleren sætter sig i hak og spiller den samme tone uafbrudt.

Det usagte brænder sig fast og lukker sig om sig selv. Og til sidst bliver man stum.

Måske vil Jesus med de her billeder fortælle os, at tiden er inde til at rydde op og at rydde ud. I hjemmet, og i sindet. At bryde tavsheden, og få luftet ud.

Og når vi så har gjort det, så er det vigtigt at fylde den ryddede plads med no-

get andet. Med latter og med smil. Med noget lyst og levende.

Derfor vasker vi vinduerne ned. For at mere lys kan komme til sin ret derinde i hjemmet.

Forårssolen, der skinner ind gennem de pudsede vinduer, er Gud, der forsøger at bryde ind i vores liv, og i vores indre hus blive den styrke, vi ikke selv kan være. Evangeliet er, at Guds rige er kommet til os. Det betyder ikke, at dæmonerne forsvinder. Huset er aldrig definitivt rent. Men det betyder, at vi bliver bedre til at kæmpe imod dem.

Det er nok ikke den konkrete tomhed og de fejede gulve, der byder et utal af urene ånder pænt indenfor. Men jeg tror ikke det er lige meget hvad vi fylder hjemmet med. Løgnen og tavsheden byder de urene ånder velkommen. Og latter, smil, liv, ærlighed og varme holder dem ude.

Hvert hus har sine særheder, ligesom alle mennesker har deres særheder. Kroppen er fyldt med ar og skavanker. Gulve kan knirke, døre kan binde, der kan være sprækker i væggene. Ligesådan kan sindet være fyldt med formørkelser, smerter og fejltrin vi engang har begået. Som vi må bære på. Og Gud reparerer ikke det, der er blevet brudt. Det viskes aldrig ud, men bliver til en del af hver af os. Men sprækkerne i huset og arene på kroppen er netop dér hvor vi møder Gud, for det er dér hvor Gud kan komme ind. Gennem sprækkerne trænger lyset ind. Amen.

FÆLLESSPISNINGER

Tirsdag den 17. februar og onsdag den 22. april kl. 17.00

Sted: Sognegården

Tilmeldingsfrister: 13. februar og 19. april til:

Line Martinussen på SMS 22 52 97 75

GENERALFORSAMLING

Torsdag den 12. marts kl. 19.00

Sted: Sognegården - 1. Salen

Der er smørrebrød og øl/sodavand kl. 18.00

Tilmelding til Line Martinussen på SMS 22 52 97 75

SÆT X I KALENDEREN

Lørdag den 16. maj fra kl. 11.00

Revninge Sogne- og Gymnastikforening inviterer til Familiedag på sportspladsen ved IDRÆTSVEJ. Der vil være hoppeborg og forskellige boldspil. Kl. 12.00 serveres der pizza og drikkelse, som foreningen giver.

Tilmelding senest 2. maj til Hanne Hach Wedel - mobil 40 44 24 75

Anne Offersen - mobil 23 96 38 25

Alle er velkomne til en hyggelig familiedag i Revninge.

Fredagscafé

Fredage 6. februar, 6. marts og 10. april kl. 16.00-18.00

I forbindelse med fredagscaféen den 10. april vil der være et foredrag ved: Sognepræst Jens Rothmann: »DRAGETID«

Jens Rothmann var udsendt som feltpræst i 202021. Det har han været før, men denne gang blev turen noget helt speciel. Turen gik, sammen med de danske soldater, til Kabul i Afghanistan kort før Taliban atter overtog landet. Det blev en speciel tur - det blev nemlig »DRAGETID«. Kom og hør foredraget fredag den 10. april kl. 16.00 på 1. salen i Sognegården.

Æggejagt

2. påskedag, mandag den 6. april kl. 14.00 vil der være en påskegudstjeneste i børnehøjde i Rynkeby kirke. Efter gudstjenesten vil vi sammen gå over i præstegårdshaven, hvor påskeharen givetvis har været på færde. Mens børnene prøver lykken, kan de voksne drikke en tår kaffe. Arrangementet er gratis.

Skærtorsdag i Revninge kirke

Skærtorsdag var dagen - eller rettere aftenen - hvor Jesus spiste sit sidste måltid sammen med sine disciple, inden langfredagens mørke fandt sted. Det er skærtorsdagens måltid vi gengiver hver søndag, når vi holder nadver sammen.

Vi fejrer dette særlige måltid med en gudstjeneste i Revninge kirke kl. 17.00. Efter gudstjenesten vil vi spise sammen inde i kirkerummet.

Pris: 60 kr. per person. Børn under 12 år er gratis.Betaling ved tilmelding på MobilePay: 666806 eller kontant på dagen.

Tilmeld dig arrangementet ved sognepræst Anna Andersen (anan@km.dk, 24 89 05 80)

Nørkle- og hyggecafé

Hver torsdag kl. 19.00 mødes nogle damer (herrer er også velkommen) i konfirmationstuen for at strikke, hækle og brodere. Nogle kommer også bare for at snakke og få en kop kaffe. Vi har også lavet dåbsklude til Rynkeby Kirke.

Der bliver lavet kaffe og det vil være en fordel, hvis man har sin egen kop med. Ind i mellem har nogen også kage med. Alle er velkomne, også selvom man ikke laver noget håndarbejde. Der snakkes om mange ting, og ofte får man oplysninger om hvad der sker i byen. Man kan bare møde op, der er ingen tilmelding.

Hvis der f.eks. er forskellige oplysninger eller aflysninger, pga. andre arrangementer i konfirmationsstuen, så bliver det slået op på Facebook gruppen Nørkle /Hygge café Rynkeby.

Ved yderligere information om nørkle/hygge caféen kontakt

Lilla Palmquist på tlf. 2840 8047

Udendørs pinsegudstjeneste

Den 24. maj er det pinse. Det fejres med en udendørs gudstjeneste i præstegårdshaven med efterfølgende mad og drikke til ganen, mens vi – forhåbentlig – nyder varmen fra forårssolen sammen. Hvis vejret ikke er med os, har vi også en løsning på det. Pris: 60 kr. per person. Børn under 12 år er gratis. Betaling ved tilmelding på MobilePay: 666806 eller kontant på dagen. – Tilmeld dig arrangementet ved sognepræst Anna Andersen (anan@km.dk, 24 89 05 80).

Sogneudflugt

Lørdag den 20. juni 2026

Afgang fra Rynkeby Præstegård kl. 08.00. Der vil være kaffe og rundstykke i bussen.

I år går turen til Sjælland, hvor vi skal til Bagsværd kirke, hvor der bliver en rundvisning og fortælling om kirken. Kirken er tegnet af den berømte arkitekt Jørgen Utzon. Der har netop været en udsendelse om kirken på DR1.

Efter rundvisningen spiser vi frokost på restaurant (ikke nærmere bestemt endnu).

Derefter kører vi til det nye Vikingemuseum ved

Køge: Vikingeborgen Borgring (Optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2023). Der vil være guidet rundvisning indenfor på museet.

Efter rundvisningen drikker vi eftermiddagskaffe på museet. Der vil også være mulighed for på egen hånd at besigtige borgringene udenfor ved museet. Afgang mod Rynkeby ved ca. 17-tiden.

Tilmeldning senest den 4. juni til Kirsten Berthel: Tlf. 3013 1084, kirstenb1@stofanet.dk

Bemærk: Betaling på dagen kontant i bussen eller MobilePay 666806

KertemindeNyborg Provsti

meddeler følgende:

Pr. 1. januar 2026 skal gravstedsejere betale forud for pasning, pleje og vedligeholdelse af deres gravsted. Hidtil har der været betaling bagud for ydelserne.

Dette betyder, at der her i foråret vil blive fremsendt en faktura, som gælder for 2026.

Med venlig hilsen

Rynkeby-Revninge

Menighedsråd

Kirkelige handlinger

RYNKEBY KIRKE

Døbte

18.01.26 Ellen Helen Fischer Folleraas

Kirkeligt velsignet

18.01.25 Josefine Holme Fischer Folleraas og Kasper Løwe Fischer Folleraas

Begravede/bisatte

06.01.25 Jørgen Blohm Jensen

REVNINGE KIRKE

Begravede/bisatte

06.11.25 Jens Erik Sørensen

Indsamlinger

I Rynkeby og Revninge kirker samler vi ind til jul, påske, pinse og høst. Der samles ind til Mødrehjælpen i Kerteminde.

Menighedsrådsmøder

25. marts Konfirmandstuen, Rynkeby Præstegård

23. april Hospitalet, Revninge Kirke

13. maj Konfirmandstuen, Rynkeby Præstegård

17. juni Hospitalet, Revninge Kirke

Alle møder starter kl. 18.00

Kirkebil

Munkebo Taxi, tlf. 6597 4310. Bestilling skal finde sted senest kl. 14.00 fredagen før den søndag, man ønsker kørsel.

Kirkeblad

Stof kan sendes til redaktionen på mail: kirstenb1@stofanet.dk.

Deadline for marts, april og maj bladet: mandag den 30. marts 2026

Manglende

modtagelse af kirkebladet

Modtager De ikke Kirke & Sogn i Deres postkasse, så kontakt gerne sognepræsten eller kasserer Søren Monk Andersen med besked herom.

Kirkelig vejviser

Sognepræst (kbf.)

Anna Andersen · Rynkeby Bygade 45 · 5350 Rynkeby · Tlf. 6539 1098 · anan@km.dk

Mandag fridag

Sognepræst i Flødstrup-Ullerslev

Mette Christina Juul · Kertemindevej27, 5540 Ullerslev

Tlf 6135 8522 · mcice@km.dk

Kordegn - kirkekontor

Pia Jonssen

Dalgaard-Odensevej 13 · 5540 Ullerslev

Tlf. 5194 4410 · pjo@km.dk

Træffes onsdag kl. 10-12 eller efter aftale. Mandag fridag

Kirkegårdene

Graver Anne Jensen og gravermedhjælper Erik Petersen

Kirkevej 8 · 5350 Rynkeby · Tlf. 6539 1860 rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk

Mandag fridag

Musik

Organist Mikkel Damkjær Paaske

Tlf. 54031 2249 · mikkel.paaske@gmail.com

Mandag fridag

Kirkesanger John N. Jensen og Natalia Berthelsen

Menighedsråd

Formand Anne Nørgaard-Offersen

Tlf. 6532 3825/ 2396 3825 anne@offersen.com

Næstformand Fedder Skovgaard mail: fedder@skovgaard.tel

Kontaktperson Kirsten Berthel

Tlf. 3013 1084 · kirstenb1@stofanet.dk

Kasserer Søren Monk Andersen Tlf. 6172 1105 · monk@teknik.dk

Kirkeværge Kasper Larsen kasperlarsen@gmail.dk

Menigt medlem Anette Skafsgaard Bach Tlf. 2916 2819 · anette.skafsgaard@gmail.com

Kirke/kirkegårdsudvalg

Kirsten Berthel og Annette Skafsgaard Bach

C016433 5041 0826

Gudstjenesteliste

MARTS

1. marts 2. s. i fasten Rynkeby 09.30 Anna Andersen

8. marts 3. s. i fasten Revninge 09.30 Mette Juul

15. marts Midfaste Rynkeby 09.30 Anna Andersen

21. marts Mulighed for lørdagsdåb Revninge 11.00 Anna Andersen

22. marts Mariæ bebudelsesdag Revninge 09.30 Anna Andersen

Kirkekaffe efter gudstjenesten

29. marts Palmesøndag Rynkeby 09.30 Anna Andersen

APRIL

2. april Skærtorsdag Revninge 17.00 Anna Andersen Inkl. spisning. Tilmelding påkrævet

3. april Langfredag Rynkeby 11.00 Anna Andersen

5. april Påskedag Revninge 09.30 Anna Andersen

5. april Påskedag Rynkeby 11.00 Anna Andersen

6. april 2. påskedag Rynkeby 14.00 Anna Andersen

Børnegudstjeneste med efterfølgende æggejagt

12. april 1. s. e. påske Revninge 09.30 Mette Juul

19. april Konfirmation Revninge 11.00 Anna Andersen

25. april Mulighed for lørdagsdåb Rynkeby 11.00 Anna Andersen

26. april Konfirmation Rynkeby 11.00 Anna Andersen

MAJ

3. maj 4. s. e. påske Rynkeby 19.00 Mette Juul Aftengudstjeneste

10. maj 5. s. e. påske Revninge 09.30 Anna Andersen

14. maj Kristi Himmelfartsdag Rynkeby 09.30 Anna Andersen Kirkekaffe efter gudstjenesten

17. maj 6. s. e. påske Revninge 09.30 Anna Andersen

23. maj Mulighed for lørdagsdåb Revninge 11.00 Anna Andersen

24. maj Pinsedag Rynkeby 11.30 Anna Andersen Udendørs i præstegårdshaven. Inkl. spisning. Tilmelding påkrævet

25. maj 2. Pinsedag Revninge 11.00 Mette Juul

31. maj Trinitatis søndag Rynkeby 09.30 Anna Andersen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook