Rynkeby og Revninge kirkeblad - 1 - 2026

Page 1


Rynkeby Revninge

En julehilsen fra præstegården

Jeg glæder mig i denne tid

Nu falder julesneen hvid

Og så må julen komme

Min far hver dag i byen går og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lomme.

Sådan kunne lille Peter glæde sig, som næsten kun børn kan glæde sig når juletiden nærmer sig. Det vidunderlige juledigt »Peters Jul« har over 150 år på bagen, men gengivelsen af lille Peters vidunderlige oplevelse af julen er vel stadig lige så aktuel og nutidig som dengang digtet blev skrevet. For glæden over december måned og dens begivenheder er på ingen måde blevet mindre hos nutidens børn. Vi glæder os stadig til juletidens komme, dengang som nu i 2025, både store og små. Og jeg kan heller ikke lade være med at glæde mig og se frem til juletidens komme, og det skønt der i skrivende stund ikke er et eneste snefnug i syne uden for præstegårdens vinduer. Der er end ikke engang frost i vente. Men jeg ser frem, næsten som et lille barn, til december måneds begivenheder og det på trods af decembers ekstra travlhed. For der er så mange gode oplevelser i vente. Ikke mindst i alt det, som netop har med børn at gøre: Julegudstjenester og juleafslutninger for dagplejebørn, børnehavebørn og skolerne i området. De arrangementer er noget helt særligt, for der er en glæde og et en-

gagement som man sjældent ellers møder. Der er en forventning, en spænding og en se’en frem til det, som den næste tid vil bringe.

Det er ganske specielt at være med til at sprede den forventning og glæde. Jeg glæder mig til for første gang at opleve Rynkeby og Revninge sogne i julelysets skær. Jeg glæder mig til at være med til at vedligeholde gamle traditioner, og til at fremhæve den evige relevans af det 2025 år gamle budskab om Gud, der valgte at komme til verden i skikkelsen af det mest sårbare, der findes: Et lille menneskebarn. Det største finder man nemlig ofte i det helt små. Det budskab tror jeg, vi særligt har brug for at høre i år.

Så jeg glæder mig så sandelig også i denne tid og ønsker jer alle her i Rynkeby og Revninge sogne en glædelig jul og et velsignet nytår. Og selvfølgelig et stort og glædeligt gensyn i 2026!

Varme julehilsner Sognepræst Anna Andersen

Tak for en god modtagelse

Kære Rynkeby og Revninge!

Først og fremmest tak for en god modtagelse til høstgudstjenesten i Rynkeby Kirke den 5. oktober. Det var skønt at se så mange i kirken, og jeg nød at snakke med jer over en hotdog og en øl efter gudstjenesten.

Der er selvfølgelig stadig mange, som jeg ikke har hilst på endnu, så lad mig kort præsentere mig selv:

Mit navn er Mikkel Damkjær Paaske, jeg er 40 år gammel og bor i Flødstrup Sogn. Jeg flyttede til øen fra København sammen med min nordjyske hustru i 2018, og vi er virkelig faldet til her. Vi er begge aktive i de lokale foreninger, blandt andet Langtved Kulturforening, hvor vi er med til at arrangere koncerter, foredrag og meget andet kulturliv.

Musikken har altid haft en enorm stor betydning i mit liv, lige siden jeg som helt lille arvede min oldemors gamle klaver. Det har siden ført til mange musikalske oplevelser, forskellige instrumenter, vidt forskellige genrer og et par pladeudgivelser. Og i 2022 førte det mig til Løgumkloster Kirkemusikskole, hvor jeg snart er færdiguddannet som organist. De sidste to år har jeg vikarieret vidt omkring i de fynske kirker, men da stillingen i mit nabosogn blev slået op, blev jeg nødt til at slå til.

Jeg ser frem til at se jer i kirken og høre jer synge, og jeg ser frem til samarbejdet med mine nye kolleger, som alle har taget virkelig godt imod mig. Frem for alt glæder jeg mig til at blive en del af menigheden og forhåbentlig give jer nogle gode musikalske oplevelser i kirken.

Vi ses på søndag.

Mikkel

BESTYRELSENS MEDLEMMER

Hanne Hach Wedel, Line Martinussen, Jesper Offersen, Benjamin Mellerup Buys, Lillian Krog, Lau Persson, Anne Offersen. Suppleant: Anders Jørgensen

FÆLLESSPISNING I FEBRUAR

Dato vil fremgå af sognebladet, som omdeles i januar måned, hvor også de øvrige arrangementer for første halvår vil fremgå.

Fredagscafé

Fredag den 5. december kl. 17.00-19.00: Med spisning.

Fredag den 2. januar kl. 16.00-18.00: Nytårstaffel.

Fredag den 6. februar kl. 16.00-18.00.

Fredag den 6. marts kl. 16.00-18.00.

Fredag den 10. april kl. 16.00-18.00.

Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning

Søndag den 15. februar er det fastelavn! Det fejres med en familie- og børnevenlig fastelavnsgudstjeneste i Rynkeby Kirke kl. 13.30. Man er meget velkommen til at klæde sig ud - også de voksne!

Efter gudstjenesten slår vi traditionen tro katten af tønden i Rynkeby Forsamlingshus. Rynkeby Lokalråd står for arrangementet, og der vil være fastelavnsboller og saft til alle børn samt kåring af bedste udklædning.

Alle er velkomne!

Ringenes Herre filmmaraton!

Hen over vinteren vil lyset fortsat skinne i mørket. For J. R. R. Tolkiens fantastiske univers bliver sat på billeder af filminstruktøren Peter Jackson. De to første film er blevet vist, mens den sidste film, Kongen Vender Tilbage (2003), vil blive vist (extended edition) torsdag den 15. januar kl. 18.00. Filmen vises med engelsk tale og danske undertekster og varer hele 4 timer og 12 minutter.

Som opfølgning på filmmaratonet vil sognepræst Anna Andersen holde foredraget Kristendom og Ringenes Herre, hvori sammenhængen mellem den kristne tro og Tolkiens eventyrlige univers bliver udforsket. Tolkiens religiøse overbevisning er uden tvivl smittet af på hans litterære mesterværk, men det kan være svært at få øje på med

det blotte øje. Det er der en god forklaring på. Foredraget vil både udfolde det enorme omfang af verdenen, Ringenes Herre-fortællingen udspiller sig i, samt udforske årsagen til at mennesket altid har opfundet eventyrlige verdener, der er anderledes end den vi kender. Foredraget finder sted tirsdag den 3. februar kl. 19.00.

Alle er velkommen til at deltage i filmaftenerne og til foredraget. Man behøves ikke have set filmene før, ej heller have hørt om J. R. R. Tolkien!

Filmvisning samt foredrag foregår i sognehuset i Rynkeby (Rynkeby Bygade 45). Der vil til filmvisningen blive serveret popcorn og sodavand mv.

Arrangementet er gratis.

Bliv klogere på

sognepræst Mette Juul

der af og til vil holde gudstjenester i vores kirker

Torsdag den 26. februar kl. 19.00 i Rynkeby konfirmandstue Kom og hør Mette Juul, sognepræst i Flødstrup-Ullerslev kirker, fortælle sin personlige historie om at være rundet af den jyske muld og begå sig på de københavnske bonede gulve for nu at nyde præsteembedet med udgangspunkt i præstegården i Flødstrup. Det er også historien om, hvordan man med mod, flid og benhård prioritering kan ændre sit arbejdsmæssige kald midt i livet.

Arrangementet er gratis.

Kirkelige handlinger

RYNKEBY KIRKE

Døbte

21.09.25 Karl Otto Bustamante Pedersen

27.09.25 Ingemarie Flindt Rosendal

12.10.25 Karoline Juel Vogsen

Vielse

06.09.25 Viktoria Dalsgaard Sørensen og Jesper Grauer Nielsen

06.09.25 Cecilie Fugl Andersen og Emil Ehlert Kristiansen

06.09.25 Anne Hegaard Skytthe og Andreas Lykkegaard Sunesen

Begravede/bisatte

05.09.25 Anna Ketty Hansen

REVNINGE KIRKE

Døbte Ingen

Begravede/bisatte Ingen

Nørkle- og hyggecafé

Hver torsdag kl. 19.00 mødes nogle damer (herrer er også velkommen) i konfirmationstuen for at strikke, hækle og brodere. Nogle kommer også bare for at snakke og få en kop kaffe. Vi har også lavet dåbsklude til Rynkeby Kirke.

Der bliver lavet kaffe og det vil være en fordel, hvis man har sin egen kop med. Ind i mellem har nogen også kage med. Alle er velkomne, også selvom man ikke laver noget håndarbejde. Der snakkes om mange ting, og ofte får man oplysninger om hvad der sker i byen. Man kan bare møde op, der er ingen tilmelding.

Hvis der f.eks. er forskellige oplysninger eller aflysninger, pga. andre arrangementer i konfirmationsstuen, så bliver det slået op på Facebook gruppen Nørkle /Hygge café Rynkeby. Ved yderligere information om nørkle/hygge caféen kontakt Lilla Palmquist på tlf. 2840 8047.

Indsamlinger

I Rynkeby og Revninge kirker samler vi ind til jul, påske, pinse og høst. Der samles ind til Mødrehjælpen i Kerteminde.

Menighedsrådsmøder

27. januar i Rynkeby, Konfirmandstuen

24. februar i Revninge, Hospitalet Begge møder starter kl. 18.00.

Kirkebil

Munkebo Taxi, tlf. 6597 4310. Bestilling skal finde sted senest kl. 14.00 fredagen før den søndag, man ønsker kørsel.

Kirkeblad

Stof kan sendes til redaktionen på mail: kirstenb1@stofanet.dk.

Deadline for marts, april og maj bladet: mandag den 5. januar 2026.

Manglende modtagelse af kirkebladet

Modtager De ikke Kirke & Sogn i Deres postkasse, så kontakt gerne sognepræsten eller kasserer Søren Monk Andersen med besked herom.

Kirkelig vejviser

Sognepræst (kbf.)

Anna Andersen · Rynkeby Bygade 45 · 5350 Rynkeby · Tlf. 6539 1098 · anan@km.dk

Mandag fridag

Sognepræst i Flødstrup-Ullerslev

Mette Christina Juul · Kertemindevej27, 5540 Ullerslev

Tlf 6135 8522 · mcice@km.dk

Præstesekretær - kirkekontor

Pia Jonnson

Dalgaard · Odensevej 13 · 5540 Ullerslev

Tlf. 5194 4410 · pjo@km.dk

Træffes onsdag kl. 10-12 eller efter aftale. Mandag fridag

Kirkegårdene

Graver Anne Jensen og gravermedhjælper Erik Petersen

Kirkevej 8 · 5350 Rynkeby · Tlf. 6539 1860 rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk

Mandag fridag

Musik

Organist Mikkel Damkjær Paaske

Tlf. 54031 2249 · mikkel.paaske@gmail.com

Mandag fridag

Kirkesanger John N. Jensen og Natalia Berthelsen

Menighedsråd

Formand Anne Nørgaard-Offersen

Tlf. 6532 3825/ 2396 3825 anne@offersen.com

Næstformand Fedder Skovgaard mail: fedder@skovgaard.tel

Kontaktperson Kirsten Berthel

Tlf. 3013 1084 · kirstenb1@stofanet.dk

Kasserer Søren Monk Andersen Tlf. 6172 1105 · monk@teknik.dk

Kirkeværge Kasper Larsen kasperlarsen@gmail.dk

Menigt medlem Anette Skafsgaard Bach Tlf. 2916 2819 · anette.skafsgaard@gmail.com

Kirke/kirkegårdsudvalg

Kirsten Berthel og Annette Skafsgaard Bach

C016433 5041 0826

Gudstjenesteliste

DECEMBER

7. dec. 2. søndag i advent Revninge 17.00 Anna Andersen De 9 læsninger

14. dec. 13. søndag i advent Rynkeby 09.30 Mette Juul

21. dec. 4. søndag i advent Revninge 09.30 Anna Andersen

24. dec. Julegudstjeneste Rynkeby 13.00 Anna Andersen

24. dec. Julegudstjeneste Revninge 14.30 Anna Andersen

25. dec. Juledag Rynkeby 11.00 Anna Andersen

26. dec. 2. juledag Revninge 09.30 Anna Andersen

31. dec. Nytårsgudstjeneste Revninge 14.00 Anna Andersen Med champagne og kransekage

JANUAR

4. januar Hellig 3 kongers søndag Rynkeby 09.30 Anna Andersen

10. januar Mulighed for lørdagsdåb Revninge 11.00 Anna Andersen

11. januar 1. s. e. h. 3 k. Revninge 09.30 Anna Andersen

Kirkekaffe efter gudstjenesten

18. januar 2. s. e. h. 3 k. Rynkeby 11.00 Anna Andersen

25. januar Sidste s. e. h. 3 k. Revninge 09.30 Mette Juul

FEBRUAR

1. februar Septuagesima Rynkeby 09.30 Anna Andersen

Kirkekaffe efter gudstjenesten

8. februar Seksagesima Revninge 11.00 Mette Juul

14. februar Mulighed for lørdagsdåb Rynkeby 11.00 Anna Andersen

15. februar Fastelavn Rynkeby 13.30 Anna Andersen

Familiegudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning

22. februar 1. s. i fasten Revninge 11.00 Anna Andersen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.