Skip to main content

Praktisk vejledning genåbning af kirker

Page 1

Christian Ulrich Terp Sognepræst Høbrove3 – 6980 Tim Tlf.: 97333658 cut@km.dk

Tim 18. 5. 2020

Retningslinjer for gennemførelse af gudstjenester og kirkelige handlinger i Tim - Stadil og Vedersø kirker - under henvisning til Kirkeministeriets bekendtgørelse af 18. 5. 2020 Som generel forudsætning for alle retningslinjer for åbning af kirker til afholdelse af gudstjenster og kirkelige handlinger gælder det, at sundhedsmyndighedernes forskrifter om at holde afstand, ansvarsbevidst adfærd og hygiejnisk disciplin overholdes. Der forefindes håndsprit i kirkerne. Alle spritter hænder ved ankomst og udgang. _____________________________________________________________________ Forsamlingsforbuddet gælder ikke for kirkerum og lokaler, som Folkekirken har rådighed over. (jfr. regler for deltagerantal) Ved begravelser og bisættelser gælder forsamlingsforbuddet heller ikke udendørs. _____________________________________________________________________

Gudstjenester: Antal kirkegængere ved gudstjenester og kirkelige handlinger: Tim kirke: 30 personer - Stadil kirke: 25 personer - Vedersø kirke: 25 personer Placering i kirken / med Salmesang: Der må synges under gudstjenester og kirkelige handlinger under forudsætning af, at der er 2 meters afstand mellem kirkegængerne. Dette betyder rent praktisk, at der må sidde 2 personer per kirkebænk. Der skal være 2 ubenyttede bænkes afstand mellem de benyttede bænke. Kirkegængerne kan medbringe egen salmebog, men ellers forefindes der indtil videre trykte salmeark i kirkerne. Disse udleveres ved indgangen, og kirkegængerne tager dem med sig efter gudstjenestens / den kirkelige handlings afslutning.


Nadver: Der holdes indtil videre ikke nadver, men altergang genoptages, når de praktiske og hygiejniske forhold i forbindelse med afvikling af altergang er nærmere og tilfredsstillende afklaret. I tilfælde af ønske om hjemmealtergang kontaktes præsten.

Dåb: Der kan holdes dåb efter gældende regler for gudstjenester, dog således at præsten og dåbsfamilien kan aftale dåbshandling udenfor den egentlig gudstjeneste, så antallet af deltagende dåbsgæster og øvrige kirkegængere ikke kolliderer med det maximale antal tilladte tilstedeværende personer ved en gudstjeneste. Det anbefales at børn, der under hensyn til de gældende begrænsninger døbes ved sådanne separate dåbshandlinger, kan fremstilles ved en almindelig gudstjeneste i kirken på et senere tidspunkt, hvor der igen gælder ubegrænset forsamlingsfrihed i kirken.

Konfirmationer: De annoncerede konfirmationer - til afholdelse 22. - 23. august 2020 - gennemføres som planlagt under hensyn til de til den tid - forhåbentlig lempede - retningslinjer for deltagerantal i forbindelse med afholdelse af gudstjenester.

Vielser: For vielser gælder samme regler som for afholdelse af gudstjenester.

Bisættelser / Begravelser: Bisættelser og begravelser gennemføres efter samme regler, som er gældende for afholdelse af gudstjenester. For den del af begravelsen / bisættelsen, som foregår udenfor kirken, på kirkegården eller ved rustvognen, gælder det, at andre deltagere vil kunne tilslutte sig. Rent praktisk vil der på vore kirkegårde ikke være nogen begrænsning i antal af deltagende personer udenfor kirken - dog under den klare forudsætning, at de gældende regler for afstand mellem personer og ansvarlig adfærd overholdes.

C U Terp, sognepræst

/

Jette Rømer, menighedsrådsformand


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Praktisk vejledning genåbning af kirker by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu