Skip to main content

Nr. Omme og Ørnhøj kirkeblad Nr. 2 - 2026

Page 1


KIRKEBLADET NR. OMME ✤ ØRNHØJ

Minikonfirmander Ørnhøj

Fulde af grin og med masser af kreativitet er minikonfirmanderne rykket ind i Ørnhøj Kirke, og er godt i gang med at lære kirken og dens ansatte at kende. Vi synger, leger, bruger hænderne og lytter til bibelhistorier godt blandet med historier fra minikonfirmandernes hverdag og mange gode spørgsmål!

KONTAKT

Sognepræst

Lykke Kloch Sørensen

Frydendalsvej 2C, Grønbjerg, 6971 Spjald

Tlf. 31 36 12 01, lyks@km.dk

www.nr-omme-ornhoj-kirker.dk

Menighedsrådsformand Nr. Omme

Else Katrine Pedersen, tlf. 20 49 89 31 elsekpedersen@hotmail.com

Kirkeværge Nr. Omme Kirke

Kresten Vestergaard, tlf. 40 19 65 62 kvg@voldbjerg28.dk

Nr. Omme Kirke

Sønderkjærsvej 8, Grønbjerg, 6971 Spjald

Graver Nr. Omme Kirke

Iver Sørensen, tlf. 21 68 19 65

Organist Nr. Omme Kirke

Dorte Sønderby, tlf. 30 22 62 35 organist@ornhojkirke.dk

Angående registrering af fødsler og dødsfald, sager vedrørende navneændringer, udstedelse af nye attester samt medlemskab af Folkekirken - kontakt Skjern Kirkekontor, tlf. 97 35 26 11, biul@km.dk, www.skjernkirke.dk

www.nr-omme-ornhoj-kirker.dk

Menighedsrådsformand Ørnhøj

Tjek vores hjemmeside!

Pia Volsgaard, tlf. 20 41 67 97, pia@volsgaard.eu

Kirkeværge Ørnhøj Kirke

Solvejg Raahede, tlf. 20 62 37 49, solvejg.raahede@gmail.com

Ørnhøj Kirke Hovedgaden 72, 6973 Ørnhøj

Graver Ørnhøj Kirke Bodil B. Lundgaard

Tlf. 22 40 86 82, kirkegaarden@ornhojkirke.dk

Telefontid: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00-13.00

Organist Ørnhøj Kirke

Dorte Sønderby, tlf. 30 22 62 35, organist@ornhojkirke.dk

At klæde sit hjerte i festdragt

På væggen på mit kontor hænger et lille keramikkrusefiks. Det har min mors hænder formet. I min lampe hænger en lille orange ræv, som en kvinde i Guatemala har filtet. I min bogreol står bogen: »Den lille prins« som er skrevet af Antoine de Saint-Exupéry.

Fortællingen om Den lille Prins har fulgt mig i mange år. På gymnasiet fik jeg lov at lave en af de obligatoriske boganmeldelser om den. Nogle af mine klassekammerater brokkede sig højlydt over, at jeg fik lov at anmelde den, og at den endda talte med som en roman. Bogen er kun på 91 sider med mange billeder. Det var snyd, mente de, hvortil vores lærer sagde, at de også var velkomne til at anmelde den, hvis de da var klar til den opgave. Den bog rummer nemlig mange billeder, følelser, emner, perspektiver mv.

”

begyndende ved palmesøndag og igen med flotte påskeliljer påskedag, hvor vores kor også er med til at sætte en festlig stemning. Midt i påskefejringen har vi skærtorsdag, hvorfra vores ritual omkring nadveren stammer. Påsketiden er kristendommens vigtigste højtid.

Jeg glæder mig til, at vi i kirken de kommende måneder skal være rammen om flere højtider, hvor vi klæder vores hjerter i festdragt

I fortællingen om den lille prins møder prinsen en eftertænksom og klog ræv, som bl.a. fortæller om vigtigheden af ritualer. Den lille prins ved ikke, hvad et ritual er, og ræven forklarer, at et ritual er det, »der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer«. Det er et tidspunkt, hvor man »klæder sit hjerte i festdragt«.

Og det her med at klæde sit hjerte i festdragt, det tænker jeg ofte på, når jeg sidder på mit kontor med krusefikset ved den ene side og ræven hængende i lampen. Jeg tænker særligt på det, når det er højtid. Jeg glæder mig til, at vi i kirken de kommende måneder skal være rammen om flere højtider, hvor vi klæder vores hjerter i festdragt.

Her i påsken klæder vi ikke bare vores hjerte men også kirken i festdragt. Kirken pyntes fint

Snart er konfirmationsforberedelsestiden for konfirmanderne slut, og vi skal i den grad klæde vores hjerter i festdragt. Vi skal fejre de skønne unge mennesker og Guds ja til fortsat at være med i deres liv og den overgangstid, de står overfor, hvor voksenlivets gaver og opgaver nærmer sig.

Pinse bliver det også. Kirkens og kristendommens tredje store fest, som falder i en tid hvor naturen jo også er i fuld gang med at klæde sig i forårsgrøn festdragt. I år har vi besluttet, at vi 2. pinsedag vil ud og nyde den forårsgrønne festdragt sammen, og derfor begynder vi denne eftermiddag med en fælles gåtur omkring Ørnhøj Kirke, hvorefter vi samles til sandwich og gudstjeneste på kirkegårdens grønne område. Hvis nu naturen den dag så skulle klæde sig i styrtende regnvejrsdragt, ja så er kirken jo heldigvis åben og klar.

Og klar til festdragter bliver vi også denne sommer, hvor flere vielser og velsignelser venter. Det er om noget en højtid, hvor vi klæder vores hjerter i festdragt, et ja til kærligheden. Jeg kan som præst godt lade en påmindelse falde til brudeparret om det, som ræven også slutter af med til sige til prinsen, nemlig at huske: »Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet«.

Ord, jeg i min boganmeldelse dengang for 25 år siden, tog mig mod til at tolke som et billede

på Jesus, der langfredag døde. Det så folk med egne øjne, ligesom vi hver især oplever og ser vores kære dø, men det væsentlige kan vi kun se med hjertet, opstandelsen og den fortælling, der påskemorgen viser os, når vi ser gennem

DET SKAL VI MED TIL ...

Folkekirkens

Nødhjælps

Landsindsamling

Søndag den 8. marts

Vær med til at sende hjælp til Ukraine, Gaza og Sydsudan.

Nr. Omme:

Hvis du bruger et par timer en søndag formiddag, giver din tid mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer.

Meld dig som indsamler i Grønbjerg/Nr. Omme til Else K. Pedersen tlf.: 2049 8931.

Ørnhøj:

Der samles ind i forbindelse med gudstjenesten kl. 10.30. Man kan også sende et beløb til kirkens mobilepay nr. 14272, som vil blive sendt videre til Folkekirkens Nødhjælp.

Læs om indsamlingen på hjemmesiden www.noedhjaelp.dk/indsamling

Tak for enhver gave til mennesker i nød.

hjertet, at kærligheden er og bliver den stærke magt. Det er et budskab, der er værd at fejre!

På gensyn i kirkerne og lad os sammen klæde vores hjerter i festdragt.

Søndagstræf

Hvis du har lyst, vil vi gerne se dig til søndagstræf i Ørnhøj Kirkecenter.

Vi mødes til sammenkomst med kaffebord, sange, fortællinger eller andet den sidste søndag i hver måned kl. 14.3016.30. Pris for deltagelse er 25 kr.

Har du spørgsmål eller brug for transport, kontakt da Betty Villadsen tlf. 29 28 69 85.

Venlig hilsen udvalget

Tirsdag den 16. juni kl. 19.00 byder vi igen til højskolesangaften i Ørnhøj Kirkecenter

Kom og syng med på gode velkendte sange og lær et par nye undervejs. Efter kaffen er der frit valg fra Højskolesangbogen. Jeg glæder mig til at synge sammen med jer.

Kor for voksne i kirkerne

Er du til kor nogle gange i løbet af året?

Så er Lejlighedskoret noget for dig. Vi medvirker ved cirka tre gudstjenester om året og har tre øvegange inden hver koncert. Næste gang vi medvirker er påskedag, d. 5. april kl. 10.30. I denne runde er Lone Engsig Hvam vikar for Dorte. Øvningen foregår kl. 19.00 i kirkecentret: Tirsdag d. 17. marts, torsdag d. 26. marts og tirsdag d. 31. marts.

Er du til kor i et længere forløb?

Så er Nr. Ommekoret noget for dig. Vi har 10 øvegange før jul og 10 gange efter jul. Nr. Ommekoret øver om tirsdagen kl. 19.00-21.00 i konfirmandstuen i Grønbjerg. Her i forårssæsonen er Ida Tornvig vikar.

Fælles for de to kor

Alle er velkomne, uanset hvilket sogn du tilhører. Lysten til at synge er eneste krav for deltagelse og nye medlemmer er altid hjertelig velkomne. Vi synger både salmer og sange – og det er en skøn blanding af rytmisk og klassisk musik.

Er du nysgerrig på at høre mere om korene og finde ud af, om det er noget for dig, så mød enten op og prøv en aften ganske uforpligtende eller ring og få en snak med mig. Det er muligt at være med i begge kor.

Kor for børn og unge i kirken

Juniorkoret er for børn i 3. kl. og opefter. Her i forårssæsonen er det vikar Ida Tornvig, der underviser Juniorkoret. Derfor er mødedagen flyttet til tirsdage kl. 15.0016.15 i Ørnhøj Kirke. Til efteråret er mødedagen igen om torsdagen.

Der er fokus på glæden ved og fællesskab omkring musik og sang. Vi synger mest rytmiske salmer og sange og deltager ind imellem ved forskellige gudstjenester.

Der er i koret hverken krav om læsefærdigheder eller nodeerfaring. Alle kan være med. Send blot en mail til organist@ornhojkirke.dk. Det er et gratis tilbud, og det er muligt, at have et par prøvegange inden endelig tilmelding. Næste gang, vi medvirker ved en gudstjeneste, er palmesøndag, 29. marts kl. 9.30.

Musik for de mindste

Så er vi igen klar med musik for de 0-3-årige i vores sogne. Vi skal mødes om sang, musik, dans, hygge og fjolleri. Alt sammen på børnenes præmisser og ud fra deres behov. Børnene kan enten selv medbringe en voksen eller komme sammen med vuggestuen eller dagplejen. Der er forløb både i Grønbjerg og Ørnhøj. Man er meget velkommen til at deltage begge steder – eller komme der, hvor det passer bedst. Her i forårssæsonen er Bolette Legaard Pedersen vikar.

Nr. Omme tirsdage kl. 9.30 i konfirmandstuen i uge 11, 12 og 13. Ørnhøj tirsdage kl. 9.30 i kirkecentret i uge 19, 20 og 21.

Tilmelding foregår ved at sende en mail til organist@ornhojkirke.dk.

Højskoledag

Lørdag den 14. marts kl. 9.30-15.00 i Ørnhøj Kirkecenter

Glæd jer til en oplysende dag med foredrag af Lone Engsig Hvam og Bodil Toftdahl, lækker hjemmelavet frokost og hyggeligt samvær.

Dagen starter kl. 9.30, hvor vi møder ind til duften af kaffe og nybagte boller.

Kl. 10.00 har forhenværende præst i Ørnhøj og

Nr. Omme, Bodil Toftdahl, ordet med emnet »40 år i kjolen« med anekdoter og smagsprøver fra de mange år og hun opdaterer os på, hvad der aktuelt fylder i hendes liv.

Kl. 12.00 spiser vi hjemmelavet, lækker frokost sammen.

Kl. 13.00 byder på Musikalsk foredrag ved multikunstner, Lone Engsig Hvam fra Spjald. Gennem historier musik, sang og fællessang vil Lone krydre eftermiddagen – det kalder på både smil og eftertanke.

Kl. 14.30 siger vi tak for i dag og på gensyn med en kop kaffe.

Pris:

Hele dagen: 170 kr.

Formiddag + frokost: 100 kr.

Frokost + eftermiddag: 100 kr.

Tilmelding til:

Lone Sundgaard tlf. 40 95 96 64, lone@sundgaard41.dk

Tilmelding senest fredag d. 7. marts

Vel mødt! Hilsen udvalget

Bøf og banko

Torsdag den 19. marts kl. 18.00 i Ørnhøj Sognehus, Søndervang

Vi starter med en stor hakkebøf med kartofler, sovs og rødbeder.

Pris 85 kr. for voksne – børn u/ 12 år 40 kr.

Drikkevarer kan købes.

Derefter kan der købes plader til banko med brugbare gevinster. Vi spiller 10 spil.

Aftenen slutter af med kaffe & kage.

1/3 af overskuddet går til FDF´s missionsprojekt, 2/3 går til drift af Sognehuset.

Vel mødt til en hyggelig aften (der er ingen tilmelding).

Arr. Ørnhøj Sognehus

Kultur & Samvær

Onsdag den 25. marts kl. 19.30 i konfirmandstuen

»Grønbjerghjemmet – en del af lokalsamfundet«. Julie og Heidi vil komme og fortælle om Grønbjerghjemmet, som er et varigt botilbud inden for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing Skjern Kommune. De vil fortælle om deres arbejde som socialpædagoger på bostedet og give et indblik, i hvordan dagligdagen i huset ser ud. Hvorfor er Grønbjerghjemmet unikt? Og hvorfor er det alfa og omega, at det er placeret i hjertet af en lille by som Grønbjerg?

Påsken – en fest for livet

Påsken er på mange måder livets fest både i kirkerne, i familierne og i naturen. Højtiden er fuld af symboler og traditioner, der bekræfter livet og fællesskabet. Og så falder den, netop som naturen bliver vækket til live efter en lang vinter. Fra palmesøndag til 2. påskedag åbner vi kirkernes døre og giver mulighed for at følge hele påskens fortælling.

PALMESØNDAG, 29. MARTS

indleder vi med ’den stille uge’ eller den »hellige uge« som trods sit navn er fyldt med dramatik. Søndagen inden påske ankommer Jesus og hans disciple i følge påskeberetningen til Jerusalem, hvor folkets forventning er høj. I Ørnhøj Kirke fejres Jesu indtog i en højde hvor både store og små kan være med. FDF står med fane og Juniorkoret medvirker.

Ørnhøj Kirke kl. 9.30

SKÆRTORSDAG, 2. APRIL

mindes vi Jesu sidste måltid med sine disciple, og gudstjenesten i Nr. Omme Kirke vil denne dag bære præg af det i selve nadveren. Der vil være en skærtorsdags appetizer, som også kan være med til at indstille vores sanser til den videre fortælling i påsken.

Nr. Omme Kirke kl. 9.30

LANGFREDAG, 3. APRIL lader vi mørket få plads. Denne dag er kirkens flag på halv, der er ingen lys eller blomster på alteret eller i kirken. Det er en dag til

eftertænksomhed, og noget af det som bærer med denne dag i gudstjenesten, vil i høj grad være musikken, tonerne og sangen. Dorte vil på orgel og klaver i samarbejde med Weronika på obo være med til at gøre gudstjenesten særlig stemningsfuld.

Ørnhøj Kirke kl. 9.30

PÅSKEDAG, 5. APRIL

Langfredag tror Jesus, at Gud har forladt ham, men så fortæller opstandelsen, at Gud hele tiden har været hos ham og kæmpet for ham. På den måde bliver påskens samlede fortælling, en påmindelse til os om, at der ikke er noget sted i tilværelsen, som kærligheden ikke kan nå. Det er værd at fejre og i

Nr. Omme Kirke kl. 9.00 vil Nr. Omme-koret være med til at bidrage til en festlig stemning ligesom Lejlighedskoret vil gøre det i Ørnhøj Kirke kl. 10.30

2. PÅSKEDAG, 6. APRIL

hører vi om Maria, der græ dende møder den opstand ne Kristus i gravhaven. Hvis vejret tillader det, vil vi også lade denne gudstjeneste foregå i vores gravhave/Ørn høj kirkegård, hvor vi stiller stole op og lader rammen være særlig omgivet af kirke gårdens smukke farver og fortællinger.

Ørnhøj Kirke kl. 9.30

2. pinsedag: Gåtur og gudstjeneste

Vi mødes ved Ørnhøj Kirke kl. 17.00 og går en tur i området omkring kirken.

Ca. 17.45 er vi tilbage, og menighedsrådet står klar med en sandwich til alle, inden vi slutter af med en kort gudstjeneste kl. 18.00.

Suppeaftener i konfirmandstuen

i Grønbjerg

Har du lyst til at spise sammen med andre? Drøfte småt og stort?

Så kom til suppeaften i konfirmandstuen.

Det er aftensmad, suppe med brød til samt en kop kaffe/the med lidt sødt til.

Og det allervigtigste - et fællesskab over suppen.

Vi mødes kl. 18.00 i konfirmandstuen

Torsdag den 19. marts

Tirsdag den 21. april

Tirsdag den 12. maj

Tilmelding til Else K. Pedersen, gerne på SMS, på tlf.nr. 2049 8931.

Pris per person 30 kr.

Menighedsrådet og dygtige lokale »kokke«

Plejehjemsgudstjenester

Det er så dejligt at opleve det samvær, vi har omkring gudstjenesterne på Friplejehjemmet, hvor beboere, personale, frivillige og alle jer udefra kommer og er med til at skabe en hyggelig stund.

Vi mødes kl. 10.15: 26. marts, 23. april og 28. maj

Sæt X i kalenderen

Grundlovsdag i Præstegårdshaven fredag den 5. juni kl. 14.00 med Jonas Langborg Hejsel som årets grundlovstaler

Jonas er tidligere forstander på Hardsyssel Efterskole, og er nu ansat som eventog frivilligansvarlig på Møltrup Optagelseshjem.

Vi håber på en dag med solskin, samvær og sang med Dorte i det grønne.

Lørdagsdåb

Der fastsættes 2 datoer for lørdagsdåb i hvert kvartal – en i Nr. Omme Kirke og en i Ørnhøj Kirke. Man vil kunne planlægge en af disse datoer indtil 4 uger før dagen - efter aftale med præsten.

På disse dåbslørdage laver vi en gudstjeneste, hvor dåben vil være i fokus. Vi fejrer dåben i fællesskab med andre familier. Der kan være 2-3 dåbsfamilier pr. gang. Gudstjenesten indeholder en prædiken, salmer, bønner og nogle gange også inddragelse af ældre søskende ved dåbsgudstjenesterne.

Lørdagsdåb kl. 9.30: 25. april i Nr. Omme

9. maj i Ørnhøj 20. juni i Nr. Omme

Filmaften havde besøg af Ragnhild Kaasgaard, hun fortalte om hendes rolle som Solvej i filmen »Miss Viborg«.

Filmaften

Vi vil gerne have gang i vores lille filmaften igen, hvor vi viser 4 film henover et år – 2 i Ørnhøj Kirkecenter og 2 i konfirmandstuen på Frydendalsvej. Når vi har set filmen, er der mulighed for at vende filmen, over en kop kaffe.

Torsdag den 11. maj kl. 19.00 Ørnhøj Kirkecenter – vi ser filmen »Elskling«

Tirsdag den 28. april kl. 19.00 konfirmandstuen Frydendalsvej – vi ser filmen »Hjem kære hjem«

Se filmen ’Hjem kære hjem’ i Grønbjerg

tirsdag, d. 28. april 2026 kl. 19:00

32-årige fraskilte Sofie vil starte på en frisk og begynder som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund. Sofie er hurtig til at skabe relationer til både de ældre og sine kolleger og mærker glæden ved at gøre en forskel. Men snart oplever Sofie, hvor presset hverdagen er for de ansatte i hjemmeplejen og da hun modtager en ubegrundet klage fra en pårørende til en ældre borger, bliver det starten på en udfordrende tid ’Hjem kære hjem’ er en varm og autentisk fortælling fra instruktør og manuskriptforfatter Frelle Petersen, der bl.a. står bag de prisvindende og anmelderroste film ONKEL (2019) og RESTEN AF LIVET (2022).

’Hjem kære hjem’ tegner et stilfærdigt, gribende portræt af en hårdtprøvet hjemmehjælper.

Filmen forevises i konfirmandstuen, Frydendalsvej 2C i Grønbjerg .

Fri entré. Vi er vært ved en forfriskning.

Arr.: Nr. Omme og Ørnhøj kirkers filmudvalg

Se filmen ’Elskling’ i Ørnhøj

Mandag d. 11. maj 2026 kl. 19:00

Maria og Sigmund forelsker sig hovedkulds, bliver lykkelig gift og får hurtigt to børn.

Mens Maria navigerer mellem både karri- ere, børn og hus, er Sigmund som musiker ofte bortrejst. Langsomt siver forelskelsen og de lykkelige dage ud af hverdagen og er- stattes af frustrationer og anklager. Da Sig- mund fortæller, at han gerne vil skilles, ri- ves Marias drømme om det perfekte liv fra hinanden. Midt i livet stilles hun overfor et afgørende valg: Skal hun lade sin verden falde fra hinanden, eller tage et opgør med det liv, hun troede var det perfekte?

Med en stærk og nuanceret præstation vandt hovedrolleindehaver Helga Guren prisen som Bedste Skuespillerinde på Kar- lovy Vary International Film Festival, hvor filmen også vandt Juryens Særpris.

ELSKLING er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. En moderne og uimodståelig film om parforholdets op- og nedture og om alle de uventede veje, livet kan tage.

Filmen forevises i Ørnhøj Kirke, Hovedgaden 72. Fri entré. Efter filmen byder vi på en kop kaffe og kage. Arr.: Nr. Omme og Ørnhøj kirkers filmudvalg

Konfirmander 2026

KONFIRMATION

I NR. OMME KIRKE

2. MAJ 2025 KL. 9.00

Freja Thyregod Andsbjerg

Langgade 79, Sørvad

Isabella Aasberg Dam

Engvang 2, Spjald

Kassia Fogt Baltasar

Hovedgaden 54, Spjald

Tilde Kynde Berger

Ørnhøjvej 17, Spjald (Grønbjerg)

Venja Sanggaard

Møllebakken 2, Spjald

Vigga Refslund Vestergaard

Stabyvej 1b, Ulfborg

KONFIRMATION

I ØRNHØJ KIRKE

2. MAJ 2026 KL. 11.00

Agnes Marie Sønderby

Røjkumparken 9, Spjald

Daivis Anthony Augénas

Hovedgaden 13, Ørnhøj

Emma Hebsgaard

Falkevej 10, Ørnhøj

Frida Klokmose Olesen

Skjernvej 219, Ørnhøj

Janni Ramskov Højer

Mosevænget 28, Ørnhøj

Lasse Kristiansen

Askovvej 31, Ørnhøj

Lea Kyndesgaard Bendesen

Hovedgaden 35, Ørnhøj

Lukas Byskov Krogh Madsen

Nedergårdsvej 11, Ørnhøj

Rebekka Rose Kuhr

Søndervang 21, Ørnhøj

Stela Dapkute

Sønderengen 9, Ørnhøj

SIDEN SIDST

Tak for julehjælp

I samarbejde med SPAR Ørnhøj blev der samlet en hel indkøbsvogn fuld af julehjælp ind. Tak til alle, der har bidraget.

Syng adventen ind med Marianne Søgaard trak mange mennesker til en stemningsfyldt aften med adventssalmer og smuk sang fra begge voksenkor.

Nytårsgudstjeneste og -gåtur gav mulighed for at møde andre til en hyggelig gåtur før der var suppe og gudstjeneste.

Skoler, børnehaver, vuggestuer og dagplejere var på besøg til julegudstjenester for børn i begge kirker. Juleevangeliet blev genfortalt på flere måder og essensen af julen trukket frem med julehjerter, æsler og sange.

Et af julens smukke indslag var julekoncert med Michael Kristensen, der sang julen ind for og med en helt fyldt kirke.

GUDSTJENESTER

1. marts 10.30 LKS

8. marts 9.00 LKS 10.30 LKS

15. marts 10.30 LKS

22. marts 9.00 AH

2. søndag i fasten

3. søndag i fasten

Midfaste søndag

Mariæ bebudelsesdag

26. marts 10.15 LKS Ørnh. Friplejehjem Plejehjemsgudstjeneste

29. marts 9.30 LKS

2. april 9.30 LKS

3. april 9.30 LKS

Palmesøndag

Skærtorsdag

Langfredag

5. april 9.00 LKS 10.30 LKS Påskedag

6. april 9.30 LKS

Anden påskedag

12. april 10.30 LKS 1. søndag efter påske

19. april 9.00 AH 2. søndag efter påske

april

28. maj 10.15 LKS Ørnh. Friplejehjem Plejehjemsgudstjeneste

31. maj 9.00 AH Trinitatis søndag

7. juni 10.30 LKS

LKS

søndag efter trinitatis 14. juni

INFORMATION

Næste nummer af Kirkebladet juni, juli, august.

Indlevering af stof til dette blad senest

15. april til Eva D. Mortensen på mail: kkm@ornhojkirke.dk

Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

REDAKTION:

søndag efter trinitatis

Lykke K. Sørensen, Pia Volsgaard, Eva D. Mortensen, Karen Kirk Mikkelsen, Else Pedersen og Grethe Lorentzen.

KIRKEBIL: Ørnhøj: Ring til Lone Sundgaard tlf. 40 95 96 64, hvis du har brug for et lift.

FOTOS: Kresten Vestergaard, Lone Sundgaard, Lykke Kloch Sørensen, Eva Dam Mortensen, Bodil B. Lundgaard, Pia Volsgaard

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Nr. Omme og Ørnhøj kirkeblad Nr. 2 - 2026 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu