Henvendelse vedrørende leje af præstegårdens lokaler til forenings- og mødearrangementer skal ske til præsten. Lokalerne kan ikke lejes til private fester, receptioner eller lign.
Lille Lyngby Kirke: Lille Lyngbyvej 23 · Skævinge Kirke: Ny Harløsevej 9 B
KIRKEBLADET
Redaktion: Anne - Marie Mikkelsen, Esther Thomsen og præsten (ansvarh.) Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri
FORSIDEFOTO
Liva, der som konfirmand prøver præstens tøj.
Præstens side
Af Michael Thomsen
At være troende er ikke nødvendigvis også at være kristen
Der er i vores tid meget fokus på tro. Diverse medier nævner fra tid til anden, at tro er blevet mere acceptabelt i vores tid end for blot få år siden. Der fortælles endvidere om stigning i trosfællesskaber i nogle sammenhænge rundt omkring i Danmark eller blandt befolkningsgrupper, som ikke tidligere har betegnet sig selv som troende.
Jeg synes, det er rigtig godt, at flere og flere mennesker får øjnene op for troen. Troen er et fantastisk perspektiv for livet.
Når jeg alligevel vil tage dette emne op, skyldes det ikke, at jeg bedømmer disse menneskers tro og engagement eller betvivler deres alvor heri. Men i hele billedet af det med tro dukker der ofte nogle ting op, som jeg også ofte møder mand til mand, og som fortjener at blive tydeliggjort.
verdens frelser, død og opstanden. For nu bare lige at nævne noget af det med Jesus. Der findes masser af former for tro, for livsfilosofi, livsvisdom eller lignende der kan være rigtig godt at tage med på sin livsvandring. Det er bare ikke kristendom, og tror man på disse ting uden Jesus, så er man ikke kristen.
Troen er et fantastisk perspektiv for livet
Det er Bibelens opfattelse og budskab, at det er ikke nok at tro. Men det er nok at tro på Jesus! Der findes et meget centralt sted i Bibelen, hvor det lyder: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« I denne sammenhæng er ordene ’på ham’ uhyre vigtige.
Mange mennesker har den opfattelse, at det at være kristen, det er at være troende – på Gud. Og det er jo heller ikke forkert. Det er bare ikke nok. I hvert tilfælde ikke i alle sammenhænge. For mange mennesker betyder det at tro på Gud, at tro på, at Gud passer på os som den omsorgsfulde far. Der er også mange mennesker, der mener, at Gud ikke sidder på en trone i Himlen som en gammel mand med langt hvidt skæg (det tror jeg heller ikke på). Han er snarere en ånd og åndeligt til stede i verden. Det er sådan set også rigtig nok. Her er vi jo inde ved kristendommens Gud Fader og Gud Helligånd. Men det er jo ikke hele sandheden om kristendommen, og dermed heller ikke om, hvad det vil sige at være kristen. Der mangler én, nemlig Sønnen, Jesus Kristus.
Kristus hører til i kristendommen, og man kan ikke være kristen uden tro på Jesus som Guds søn,
Sommertiden er i kirken en tid, hvor vi hører en masse om, hvad Jesus sagde og gjorde med det formål, at det skal styrke vores tro på ham som vores frelser. Og Jesu ord skal lære os, hvad det vil sige at være et kristent menneske med en bevidst relation til Gud Fader. Men relationen til Gud sker gennem Jesus. Guds relation til os sker også gennem Jesus. Gud går ikke uden om sønnen for at nå mennesket, og mennesket kan ikke komme til Gud uden relationen gennem Jesus. Uden Jesus er relationen umulig, for uden Jesus mangler nåden, retfærdigheden og tilgivelsen mellem Gud og mennesker. Uden Jesus møder Gud Herren os med retfærdighed, og vi møder Gud med utilstrækkelighed. For det er ikke nok at være troende. Vi skal være troende på Jesu kærlighed til både Faderen og os.
Kristendom og tro uden Jesus er som en ostebutik uden ost.
Indskrivning til konfirmation 2027
SKAL DU KONFIRMERES I 2027?
Indskrivning til konfirmation i 2027 sker onsdag den 3. juni og torsdag den 4. juni.
Begge dage i præstegårdens mødesal i tidsrummet kl. 14-19.
Præstegårdens adresse er Ny Harløsevej 11.
Du skal møde op sammen med mindst én af dine forældre. I skal på forhånd have tænkt over, hvilken dag du vil konfirmeres (se nedenfor).
Indskrivningen tager ca. 5 minutter og foregår i den rækkefølge man møder op. Der kan indimellem forekomme lidt ventetid.
Alle bliver konfirmeret på den dag, de måtte ønske det.
Har du ikke mulighed for at møde op en af disse to dage, men alligevel gerne vil konfirmeres, så kontakt præsten for en anden aftale om indskrivning, men altså kun hvis det er helt umuligt at komme en af de to dage.
Hvis du går i skole et sted, hvor du vil følge under-
skoleklasse, men ønsker at blive konfirmeret i en af vore kirker, skal du møde op her til indskrivning – du skal også møde op til indskrivning der, hvor du skal gå til undervisning.
MEGET VIGTIGT!
Hvis dine forældre ikke bor sammen, og du kun har den ene med til indskrivning, SKAL du medbringe et stykke papir med tilladelse til konfirmation underskrevet af den af dine forældre, der ikke er med til indskrivningen. Du kan ikke blive tilmeldt konfirmation uden begge dine forældres tilladelse.
Du kan ikke på forhånd tilmelde dig til konfirmation. Du kan ikke tilmeldes via mail eller andre elektroniske muligheder. Kun personligt fremmøde som beskrevet ovenfor gælder.
Vælg din konfirmationsdag og kirke: Alle dage vil der kunne være konfirmation i begge vore kirker. 24. april 2027, 1. maj 2027, 6. maj 2027.
Er der noget, du er i tvivl om inden indskrivningen, så kontakt præsten – se side 2.
TAK FOR DEJLIGT
SAMARBEJDE
Vores organist siden 2019, Marianne Holm Joensen, har valgt at få sig et nyt arbejde, som ligger væsentlig tættere på hendes bopæl, end vore sogne gør. Det er vi rigtigt kede af, da vi har haft stor glæde ved Marianne som organist og korleder ved vore kirker.
Marianne er altid gået til sine opgaver velforberedt, og har altid gjort sit til, at gudstjenester og kirkelige handlinger også var musikalske oplevelser og en del af helhedsoplevelsen ved at være i kirkerne. Musikken har altid understøttet og båret forkyndelsen af Bibelens budskab ved vore gudstjenester. Marianne har lagt mange kræfter i vores korarbejde for børn, unge og voksne. Marianne har desuden gennemført mange forløb i babysalmesang til stor glæde for både børnene og deres forældre. Marianne har været en god medarbejder, og vi vil tænke tilbage på tiden med hende med stor glæde.
Marianne skal nu være organist i Tveje Merløse kirke. Og det efterlader jo orgelbænkene i vore kirker tomme.
Menighedsrådet håber meget at kunne byde velkommen til en ny organist i løbet af sommeren. I skrivende stund er processen med at finde en ny organist i fuld gang, så vi håber at kunne præsentere vores nye organist i næste Kirkenyt til september.
Uvisheden om, hvornår vi har en ny organist, gør også, at vi ikke helt kan sige, hvornår korarbejdet og babysalmesang begynder igen efter sommerferien. Vi vil, så snart det er muligt, informere herom på hjemmesiden og Facebook.
TAK Marianne
JUNI
3 Indskrivning af nye konfirmander 14-19. Se side 4
4 Indskrivning af nye konfirmander 14-19. Se side 4
Hvor intet andet nævnes, er gudstjenesten ved sognepræsten
SOMMERPAUSE
De fleste af vore kirkelige aktiviteter holder sommerpause i juni, juli og august. Derfor er dette Kirkenyt også lidt ”tyndt”. Oplysninger om opstart af Juniorklub, præstegårdsaftner o.a. gives på hjemmesiden og i Kirkenyt i slutningen af august.
INGEN GUDSTJENESTER
I PRÆSTENS FERIER OG FRIWEEKENDER
Da fremmødet ved gudstjenester ved vikarpræster ofte er mindre i antal end det fremmødte personale (fire personer) har menighedsrådet med biskoppens tilladelse besluttet, at der i præstens ferier og friweekends ikke afholdes gudstjenester. Der henvises i stedet til nabokirkernes gudstjenester.
MENIGHEDSRÅDSVALG
Der skal i år være menighedsrådsvalg i vore sogne. Menighedsrådets opgaver er at sørge for, at aktiviteter med tilknytning til kirkens opgaver kan gennemføres. Menighedsrådet skal derfor sørge for,
– at bygninger og inventar er i orden,
– at der er økonomi til udgifterne,
– at der er personale til opgaverne.
Disse tre hovedpunkter kaster også andre opgaver af sig, som menighedsrådet tager vare på og sørger for udførelse af. Menighedsrådet er således medvirkende ved en del arrangementer i årets løb.
Da kirken også er en arbejdsplads for de ansatte, er det også menighedsrådets opgave at sørge for, at forholdende omkring arbejdets udførelse er i orden.
Det er menighedsrådets ansvar, at præstegården, kirkerne og kirkegårdene vedligeholdes og fungerer.
Der er således mange større og mindre opgaver i menighedsrådets mappe. Der er rige muligheder
for at få noget at bestille og få indflydelse på kirkens funktion i vore sogne, når man er med i menighedsrådet.
Brug gerne sommeren til at tænke over, om ikke det er en opgave for dig. Man sidder i menighedsrådet i valgperioder af to år.
Yderligere oplysninger om menighedsrådets arbejde kan blandt andet fås ved at kontakte formand Kim Ravn-Jensen. Se kontaktoplysninger side 2.
Der afholdes Valgforsamling d. 15. september kl. 19 i præstegårdens mødesal. Menighedsrådet vil denne aften orientere om det arbejde, der udføres, og uddyber gerne, hvis det ønskes. Derefter vil forsamlingen prøve at sammensætte det nye menighedsråd for de næste to år.
I kirken kan vi godt bruge nogle frivillige hænder til en eller flere opgaver. Hvis ikke lige menighedsrådsarbejdet tiltrækker, så forhør dig om andet, enten hos formanden eller præsten. Se side 2 for kontaktoplysninger.
Kirkelige handlinger
• Edith Lintz Fog
DØBTE
• Nanna Fiker Ottosen
• Martha Bay Holst
• Elias Marco Ehlers Larsen
• Matheo Hovedskou
• Bianca Vick
• Sine Renée Kure Thrysøe
• Atlas Skeel Mose
• William Holzendorff Stie
• Conrad Holm Enevoldsen
• Lukas Berg Enevoldsen
VIEDE / VELSIGNEDE
• Caroline Skeel Mose & Stefan Skeel Mose, St. Lyngby
BISATTE/BEGRAVEDE
• Edel Windum, Skævinge
• Kaj Arno Vesterskov Knudsen, Skævinge
• Kamma Larsen, Skævinge
• Ole Helge Andersen, Skævinge
• John Kjer, Skævinge
• Jens Uffe Selin Christiansen, Skævinge
• John Hansen, Skævinge
• Helle Højrup Hansen, Skævinge
• Lis Berit Rønne Jensen, Meløse
• Peter Kjeld Kristiansen, Meløse
• Sonja Elisabeth Rohleder, St. Lyngby
• Teddy Charles Pihl, Skævinge
• Hans Olav Pedersen, Skævinge
• Pan Palner Clausen, Skævinge
• Annelise Schmidt, Hillerød (tidl. Skævinge)
Opslagstavlen
Lørdagsdåb
Ønsker man at holde dåb ved en særlig dåbsgudstjeneste om lørdagen kontaktes præsten for aftale herom.
Kirkekaffe serveres i våbenhuset umiddelbart efter gudstjenesten kl. 10.30.
Menighedsrådsmøder
Mødekalender for menighedsrådets møder kan ses på hjemmesiden. Dagsorden forud for det enkelte møde kan ses på hjemmesiden 8 dage før mødet, og referatet kan ses på hjemmesiden umiddelbart efter mødet.
Datoer for menighedsrådsmøder fremgår af kalendersiderne og på hjemmesiden.
Ved du …
- at du kan læse søndagens prædiken på hjemmesiden?
- at du også kan se/ høre prædikenen som videoprædiken.
- at du kan se kommende søndagssalmer og bibeltekster på hjemmesiden fra torsdag morgen?
Sykredsen
Sykredsen er et hyggeligt fællesskab, kaffe og snak omkring forskelligt håndarbejde, der sælges ved julestuen til fordel for missions- og hjælpearbejde. Interesserede kan kontakte Esther Thomsen, 29 67 96 83 for yderligere information eller evt. kørelejlighed.
Datoer for samvær ses på kalendersiderne og på hjemmesiden.
Spaghettigudstjeneste
kl. 17.30
Korte gudstjenester for hele familien, men med særligt fokus på børnene. Derefter fællesspisning.
Vi begynder i Skævinge Kirke kl. 17.30 og er færdige med det hele kl. 19.00.
Datoer: Se kalendersiderne
Sognecaféen
Samles til uformelt samvær om kaffe og kage og snak om alt muligt.
Vi synger lidt sammen, og ellers er formålet blot at være hinandens gode og forhåbentligt opmuntrende og inspirerende selskab i et par timer. Samles 1. mandag i måneden.
Tilmelding ikke nødvendig, men kørelejlighed kan arrangeres ved at kontakte:
AnneMarie 20 36 92 70 eller Grethe 20 13 62 16.
Datoer fremgår af kalendersiderne og på hjemmesiden.
Pastoral servicemeddelelse
Kunne du tænke dig at modtage en slags nyhedsmail hver torsdag morgen med lidt ord om arrangementer og, hvad der ellers kirkeligt sker i vore sogne, så henvend dig til sognepræsten.
Voksenkoret
Voksenkoret øver hver tirsdag kl. 19.00-21.00 i Skævinge Præstegård og medvirker ved lejlighed ved enkelte og særlige gudstjenester, nogle gange i samarbejde med pigekoret ved Lille Lyngby Kirke. Interesserede kan kontakte præsten.
Kirkebil
Menighedsrådet tilbyder kirkebil til alle, der af en eller anden grund har brug for kørelejlighed til gudstjenester og arrangementer i vore kirker og i præstegården. Man ringer blot til præsten, tlf. 29 37 16 83, gerne i rimelig tid inden, så bestiller og betaler kirken for taxaen. Nemmere kan det ikke være.
ÅRETS
SOGNEUDFLUGT
SØNDAG DEN 16. AUGUST
Udflugtsmål:
Gudstjeneste Tveje Merløse Kirke
Rundvisning på Nykøbing Sjællands
Psykiatriske Museum
Der bydes undervejs på formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.
Afgang:
med bus fra Skævinge Kirke kl. 8. Hjemkomst sidst på eftermiddagen.
Pris:
kr. 300/person – alt inklusive.
Tilmelding til sognepræst Michael Thomsen senest 1. august på mail mtho@km.dk eller telefon 29 37 16 83