Kirkenyt - Ørum, Daugård & Urlev sogne - Nr. 1-2026
Kontakt
Sognepræst Klaus Meyer Apelgren
Ørum Præstegård · Kirkebuen 9 · 8721 Daugård
Tlf. 7589 5397 · E-mail: kma@km.dk
(Præsten har fri om mandagen)
Ørum Sogn:
Kirkebetjent: Solveig Klærke tlf. 2324 1466
Kirkeværge: Helle Thygesen tlf. 2849 9065
Daugård Sogn:
Kirkebetjent: Vibeke Thomsen tlf. 4098 0490
Kirkeværge: Lis Schelde Bloch tlf. 2277 9914
Urlev Sogn
Kirkebetjent: Solveig Klærke tlf. 2324 1466
Kirkeværge: Birgit Møller Jensen tlf. 2758 9698
Udlejning af Ørum Gamle Skole
Kirkebetjent: Solveig Klærke tlf. 2324 1466
Følg Ørum, Daugård og
Urlev kirker på Facebook.
Ørum, Daugård og Urlev Sognes kirkeblad
Udgiver: Menighedsrådet
Oplag: 1000, Husstandsomdelt
Udkommer: Marts, juli og november. Kirkenyt 2-2026 udkommer i uge 31.
Bladudvalget: Helle Thygesen tlf. 2849 9065, Ellen Høffner tlf. 5195 5015 og
Klaus Apelgren tlf. 7589 5397.
I al sin glans nu stråler solen
Kirkens vigtigste højtider er jul, påske og pinse. De fleste danskere er med på, hvad julen handler om, og ganske mange har også nogenlunde styr på påsken, men med pinsen forholder det sig anderledes. Den er vanskelig at få greb om, og det er i grunden en skam, for den er uhyre vigtig for at forstå kirkens liv.
Pinsen er afgørende for kirkens begyndelse. Pinseberetningen i »Apostlenes Gerninger« fortæller, at Jesu disciple var sammen i Jerusalem, efter Jesus havde forladt jorden. Helligånden kom til dem, og de blev sendt ud i verden for at dele deres tro med alle. Som tegn på, at de havde fået Guds ånd, begyndte de at tale og forstå alle sprog. Det blev begyndelsen på de første kristne fællesskaber. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag.
Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud - som Faderen og Sønnen - det nu gennem ånden. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu åbne sig for hele verden.
At Helligånden er virksom og sætter spor, er tydeligt overalt i det danske landskab. For rundt omkring i det ganske land ligger små og store kirker i hundredvis og vidner om Helligåndens virke. Helligånden er det, der gør Bibelens 2.000 år gamle tekster levende og vedkommende for os. Uden Helligånd ingen kirke.
I Danmark er vi velsignet med en unik salmeskat, og i den forbindelse taler man ofte om de store salmedigtere Hans Adolph Brorson, Thomas Kingo og ikke mindst N.F.S. Grundtvig. Noget forenklet kan man sige, at Brorson er julens salmedigter, Kingo er påskens, mens Grundtvig er pinsens salmedigter.
En af pinsetidens absolut bedste salmer er Grundtvigs »I al sin glans nu stråler solen« (nr. 290 i Salmebogen). Den blev trykt første gang i 1853.
Man kan ikke undgå at komme i sommerstemning af salmens lyse og lette karakter, og som det fremgår sammenligner Grundtvig nærmest paradis med et dansk sommerlandskab. Grundtvig skriver om lyden af nattergale i den lyse sommernat, de milde (fortsættes næste side)
vinde, der gennemstrømmer løvet, og den blide bæk i sommerengen, som i Grundtvigs poesi viser sig at være direkte i forbindelse med paradis: en aflægger af den livets flod, der bugter sig gennem Paradisets Have.
Grundtvig benytter ordet »nu« hele fire gange i første vers, og det er naturligvis ingen tilfældighed, for det understreger, at kristendommen er nutidig virkelighed og ikke blot noget, der foregik engang for et par tusind år siden. Helligånden er kommet og er til stede iblandt os i vores kristne fællesskab.
1. I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid, nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst.
2. I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale, så alt, hvad Herren kalder sit, må slumre sødt og vågne blidt, må drømme sødt om Paradis og vågne til vor Herres pris.
3. Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny, og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod.
4. Det volder alt den Ånd, som daler, det virker alt den Ånd, som taler, ej af sig selv, men os til trøst af kærlighed med sandheds røst, i Ordets navn, som her blev kød og fór til Himmels hvid og rød.
5. Opvågner, alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner! Forsamles, alle tungemål, i takkesangens offerskål! Istemmer over Herrens bord nu menighedens fulde kor!
6. I Jesu navn da tungen gløder hos hedninger så vel som jøder; i Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål; i Jesu navn udbryder da det evige halleluja.
7. Vor Gud og Fader uden lige! Da blomstrer rosen i dit rige, som sole vi går op og ned i din Enbårnes herlighed; thi du for hjertet, vi gav dig, gav os med ham dit Himmerig.
Glædelig pinse!
Klaus Meyer Apelgren
Personalenyt
En stor tak skal lyde til Bernt Kramer, som har valgt at gå på pension efter flere år som gravermedhjælp. Bernt har altid lavet et godt stykke arbejde, om det har været på kirkegården eller ved gudstjenesten. Bernt kom altid frisk og med sit altid gode humør. Menighedsrådet ønsker Bernt alt det bedste som pensionist.
Velkommen til Jesper Mahnkopf Nielsen. Jesper er ansat som gravermedhjælp ved Urlev Kirke 1. februar, men skal arbejde ved alle 3 kirkegårde og i alle 3 kirker efter årstid og behov. Jesper bor i Ørum med sin familie og har gang i mange ting. Det er planen, at Jesper skal påbegynde graveruddannelsen snarest muligt. Menighedsrådet glæder sig til samarbejdet.
Vedrørende situationen omkring organiststillingen. Da stillingen blev opslået, kom der kun 2 ansøgere, og disse kunne ikke rigtig bruges. Efter samråd med personalekonsulenten i Haderslev stift og provsten blev det forsøgt at lave en stilling på 20 timer pr uge sammen med Ølsted Sogn, men dette kræver noget samarbejde og planlægning fra begge sogne og ikke mindst præsterne, så der arbejdes videre på sagen, og det kan være, det bliver en helt anden løsning som går til held.
Lasse/menighedsrådsformand
Nyt fra menighedsrådet
I 2024 var der valg til menighedsråd og herefter konstituerer menighedsrådet for et år ad gangen, altid så rådet er klar til et nyt kirkeår.
I 2025 blev konstitueringen, som følger:
Formand og kontaktperson
Lasse Skovbjerg Graversen, valgt i Daugaard
Næstformand
Emil Heise, valgt i Urlev (sognebåndsløser)
Kasserer
Ellen Høffner, valgt i Daugaard
Sekretær
Helle Thygesen, valgt i Ørum (sognebåndsløser)
Kirkeværge i Daugaard
Lis Bloch, valgt i Daugaard
Kirkeværge i Ørum
Helle Thygesen, valgt i Ørum
Kirkeværge i Urlev
Birgit Møller Jensen, valgt i Urlev
Menigt medlem
Jens Erik Lassen, valgt i Daugaard
Gitte Apelgren, valgt i Ørum
Medarbejderrepræsentant
Solveig Klærke, graver i Ørum, ledende graver
Præsten
Klaus Meyer Apelgren
Kirkesyn
Til vores årlige kirkesyn er hele menighedsrådet med og vores dygtige bygningssagkyndige.
Vi starter gerne kl. 9.00 i Daugaard, derefter kører vi til Urlev, og til sidst er vi i Ørum, hvor vi også tjekker præstegård og vores 2 gamle skoler, som bruges til udlejning og møder.
Det, der bliver gennemgået de forskellige steder, er murværket, vinduer, døre, lofter og tage samt inventar såsom vores kirkesølv.
Udvendigt bliver der kigget efter, om kirkerne skal kalkes/males.
Kapellet i Daugaard bliver også tjekket, om alt er, som det skal være.
Ørum kirkeloft
Orglerne bliver også kikket efter, også selvom der årligt er eftersyn af dem af Frobenius, orgelbyggerfirmaet, som justerer og sørger for den rene tone.
Kirkeklokkerne ses også efter, også selvom der kommer nogen og justerer og smører dem én gang årligt.
Så er vi udenfor og kikker på kirkegårdene, om de ser godt ud, og om der er noget, som skal nedlægges.
Herudover bliver kirkedigerne efterset, f. eks. om der er nogle sten, som ikke ligger som de skal.
(fortsættes næste side)
Daugård kirkeloft
Hvert 3. år er der provstesyn. Der medvirker provsten og en bygningskyndig, som er valgt af provstiudvalget.
Når det hele er kikket efter, skal man føre det hele ind i en synsprotokol og derefter sende det til provstiet.
Solveig/ledende graver
Kirkeværgernes funktioner
Kirkeværger har tilsynet med kirken og kirkegården i samarbejde med kirke/ kirkegårdsudvalget.
Kirkeværgerne vælges på det første konstituerende møde i menighedsrådet og valget gælder for 1 år.
Kirkeværgerne har mødepligt ved det årlige syn af kirken og kirkegården og evt. ekstra synsforretning.
Kirkeværgerne fører protokol over gravpladser, der er i brug, og protokollen koordineres med graverens protokol 1 gang årligt.
Kirkeværgerne er også til rådighed for samtaler og fremvisninger af gravsteder på kirkegården.
Birgit/kirkeværge Urlev
Sogneudflugt 2026
Sogneudflugten er i år torsdag den 10. september. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Alle er velkomne!
Fastelavnssøndag
Traditionen tro kombinerede vi også i år familiegudstjeneste med tøndeslagning og fastelavnsboller i Den Røde Skole i Ørum. Som I kan se på billederne, var det igen en rigtig hyggelig eftermiddag.
Billeder/Ellen og Lis
Strikkecafé
Har du lyst til at strikke dåbsklude, strikke på eget strikketøj eller bare mødes med andre strikkeglade over en kop kaffe eller te?
Så er du velkommen følgende torsdage: 26. marts og den 30. april.
Vi holder strikkefri i maj, juni, juli.
Det foregår i Den Stråtækte Skole i Ørum fra kl. 14.00 - 16.00.
Har du spørgsmål, kontakt Eva Frost tlf. 2556 6096.
Fællesspisning for enlige
Kom med, når vi afholder arrangementet mandag den 13. april kl. 18.30 i Den Gamle Skole i Ørum.
En hyggelig aften med god mad, snak og kaffe.
Pris 75 kr. og der kan købes vin.
Vi holder sommerferie i maj, juni og juli.
Tilmelding for nye deltagere til Mariann Graversen på tlf. 3062 3402 efter kl. 17.00 senest torsdagen før.
Konfirmation 2026
Der er konfirmation i Daugaard Kirke søndag den 3. maj kl. 11.00. Konfirmationen afholdes altid den første søndag i maj.
Vi ønsker alle konfirmander hjertelig tillykke.
Pinse i skoven
2. pinsedag - mandag den 25. maj kl. 10.30
Kom og vær med til vores
årlige udendørs pinsegudstjeneste ved Den Gamle Eg i Præstegårdsskoven.
Til dem der ikke kan gå ned i skoven, er der transport fra præstegården.
Under gudstjenesten spiller spillemandslauget »Fandango«, og der bliver serveret en sandwich og en øl eller vand efter gudstjenesten.
Kom og oplev en gudstjeneste i det fri for hele familien efterfulgt af hyggeligt samvær.
Gudstjenester
7/6 1. s. e. trinitatis 10.30 - 9.00 14/6 2. s. e. trinitatis - 9.00 JBH -
3. s. e. trinitatis - 9.00 KK 10.30 28/6 4. s. e. trinitatis 10.30 - 9.00
5/7 5. s. e. trinitatis 9.00 10.3012/7 6. s. e. trinitatis - - 9.00 v. MH
19/7 7. s. e. trinitatis 9.00 v. MH -26/7 8. s. e. trinitatis - 10.30 v. JHK2/8 9. s. e. trinitatis 9.00 - 10.30 KK
MH = Michael Høj, Hedensted • JHK = Jens Henrik Kristiansen, Hedensted
JBH = Jens Braüner Hansen, Ølsted • KK = kirkekaffe